Man kan ikke producere strøm, uden at det på en eller anden måde har en negativ effekt på klima og miljø. Den strøm, der produceres i Danmark, har et mindre klimaaftryk end tidligere, men der er rigtig lang vej igen, før man kan påstå, at den strøm vi forbruger er grøn. Det skyldes flere ting:

  • Vi importerer strøm fra lande, hvor der stadig fyres med kul og gas 
  • Vi bruger en del biomasse, som i vores regnskaber tæller som CO2-neutralt, men skaber store mængder CO2 ved afbrænding, og hvor dyrkningen af biomassen ikke kan sikres at være bæredygtig 
  • Produktionen af vindmøller og solceller medfører også CO2-udledninger, så selvom der ikke udledes CO2 ved strømproduktionen, så har det stadig en negativ klimaeffekt 
  • Transport af strømmen har et stort aftryk på vores natur. Jo mere strøm vi forbruger, jo flere højspændingsledninger skal der trækkes hen over landet. 

Alt i alt er det oplagt, at grøn omstilling af elforbruget altid vil inkludere at spare på strømmen. Nedenfor kan finde gode råd til, hvordan du sparer på strømmen og dermed reducerer din elregning.

Nedenfor kan du klikke dig videre til mere information og til vores anbefalinger.