Om Helene Chéret

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Helene Chéret has created 90 blog entries.

Energifællesskab i Skårup vil have alle byens borgere med

En for en går de op til væggen og sætter deres sedler op: Styrke fællesskabet. Gøre det nemt at handle på klimaproblemer. Skabe overskud til lokalsamfundet. Få fælles ejerskab til vedvarende energi. Indflydelse. Øget klimabevidsthed. Gennemskuelig energikæde. Bosætning. God fornuft. Ansvarlig energiproduktion. Sikker forsyning.

Folkene bag det nye Skårups Bæredygtige Energifællesskab samles om de gule lapper. De er blevet bedt om at sætte ord på, hvad det kan give borgerne i deres by at blive en del af projektet. Vi finder os i et lokale på Svendborg Rådhus og er med til en workshop, som forskere fra DTU har sat i værk. Her skal spørgsmål og ideudvikling gøre de nuværende medlemmer skarpere på, hvad kerneværdien af energifællesskabet er. Det skal de bruge, når de skal ud for at informere om energifællesskabet i deres landsby, hvor der i dag bor 1.840 indbyggere.

”Det er rigtig brugbart,” siger forperson for energifællesskabet Stine Skøtt Thomsen over telefonen nogle dage efter. ”Der er kommet en masse ord og mange nuancer op, og det er med til at skabe en fælles forståelse af, hvad vi vil i bestyrelsen,” siger hun og fortsætter:

”Det bliver helt tydeligt for os, at et energifællesskab er meget mere end elpriser, kilowatt-timer og tariffer. Det handler om at gøre noget i samlet flok for klimaet og dermed for vores børn og børnebørn. Og samtidig udvikle byen, så det er et godt sted at bo. På sigt håber vi på at få alle byens borgere med,” siger Stine Skøtt Thomsen, der normalt arbejder som konsulent og også er forperson for byens lokalråd.

De første solceller er sat op

Det første skridt i planerne om det nye energifællesskab i Skårup er blevet realiseret. Skårup Kultur og Idrætscenter, som er et af de vigtige samlingspunkter i byen, har i juni sat solceller op på taget. Og efter sommerferien bliver der også her sat en ladestander op til elbiler. Betalingen for strømmen føres tilbage til energifællesskabet.

”Det er vores første solceller i energifællesskabet, og de gør hele projektet mere konkret. Så det er et vigtigt skridt,” siger hun.

Tilbage i 2022 tog Svendborg Kommune kontakt til Skårup lokalråd. Svendborg Kommune har i deres klimaplan som mål at etablere mindst et energifællesskab med kommunen som deltager. Her havde de Skårup i kikkerten. Samtidig ønskede Svendborgs Forsyningsselskab Vand og Affald også at stable et energifællesskab på benene.

”Vi har som landsby en stærk tradition for at finde fælles løsninger. Vi har et fælles fjernvarmeværk, vandværk og et meget velbesøgt idræt- og kulturcenter. Vi er vant til at organisere os og har meget foreningsliv med sport og kultur. Så for os gav det også mening at se nærmere på forslaget om at lave et energifællesskab,” siger Stine Skøtt Thomsen.

Ideen om et lokalt energifællesskab vakte interesse i byen. I dag består bestyrelsen bl.a. af Skårup Kultur og Idrætscenter, Boligforeningen FAB, Skårup Lokalråd og Svendborg Kommune, der driver plejehjem, tre skoler og børnehaver i byen. Også godsejeren ved Klingstrup Hovedgård gik med i projektet. Det er ifølge Stine Skøtt Thomsen et stærkt hold. Planen er, at der skal sættes solceller op på de tage, hvor det er muligt. Derudover har godsejeren tidligere opsat vindmøller, der også skal levere grøn strøm til projektet. Medlemmerne skal så kunne dele den grønne strøm mellem hinanden, når der er brug for det, og samtidig levere ind til det kollektive net, når de producerer mere end de forbruger.

”I lyset af energikrisen og de stigende priser er det et vigtigt projekt. Vi har alle set, hvor sårbare vi er og afhængige vi er af andre lande. Så vi vil gerne prøve at producere vores egen strøm, være mere selvforsynende og styre det selv,” siger hun.

Stine Skøtt Thomsen håber, at de på sigt kan få alle borgerne i byen med i energifællesskabet.

Ifølge Stine Skøtt Thomsen er der også brug for at se værdien af de initiativer, der kommer nedefra i samfundet.

”Der er brug for at skabe en mere demokratisk energiomstilling. Vi er nabo til et område, hvor en kapitalfond vil opstarte et vindmølleprojekt uden at give folk medindflydelse. Det har ført til modstand og klager, som indtil videre har bremset projektet”, siger hun og fortsætter:

”Her kommer det til at fremstå som om, at folk i området ikke vil have vindmøller og solcelleanlæg. Men det er fejlagtigt. Folk vil gerne selv tage beslutninger, drive det og høste fordelene, så vi kan udvikle vores lokalsamfund, frem for at storkapital langt væk tager overskuddet fra det lokale område. Vi skal have mere vedvarende energi, men det skal også opbygges nedefra – også selv om det er lidt mere besværligt.”

Knasterne undervejs

Projektet har været hjulpet godt på vej i starten, fordi Svendborg Kommune og Vand og Affald har sat tid af til, at et par af deres medarbejdere kunne fokusere på sagen. De har også fået midler fra Energistyrelsens Puljen for Energifællesskaber til rådgivning, indkøb af software og formidling. Idræts- og kulturcenteret havde allerede planer om at sætte solceller op og har selv købt dem.

Energifællesskabet i Skårup havde stiftende generalforsamling i november 2023. Foto: Stine Skøtt Thomsen.

Men der har også været nogle knaster på vejen. Det har bl.a. været uklart, hvordan de skulle stifte energifællesskabet. De gik først efter at lave en andelsforening, så et anpartsselskab, men det viser sig, at de skal oprettes som AMBA, så nu skal deres vedtægter ændres. Den lokale brugs, der ellers gerne vil lægge tag til projektet, kan ikke være med, fordi kun små- og mellemstore virksomheder kan tage del i et energifællesskab. Samtidig har tagene på børnehaverne, plejehjemmet og skolen vist sig at være i for dårlig stand til, at de kan bære solceller.

Og sidst men ikke mindst, så er software-løsningen til energifællesskabet ikke færdigudviklet. Sammen med konsulentfirmaet EBO Consult skal de i et pilotprojekt udvikle en løsning, der passer til dem.

”Det tekniske har vist sig at være en udfordring. For hvordan deler vi den energi, vi producerer? Men hvis alt går efter planen, kan energifællesskabet være oppe at køre i starten af efteråret. Det glæder vi os meget til.”

På trods af de forskellige bump på vejen, så holder folkene bag energifællesskabet fast.

”Det har været helt afgørende, at kommunen er så engageret, fordi de har en stor viden, og at Vand og Affald også har sat meget tid af til det. Jeg selv arbejder jo frivilligt, så der er grænser for, hvad jeg kan lægge af timer. Hvis vi som lokalråd skulle have gjort det hele selv, så havde det taget meget længere tid,” siger Stine Skøtt Thomsen.

Energifællesskaber og EU

Ideen med energifællesskaber er, at man som borgere, myndigheder og virksomheder kan gå sammen om at dele den strøm, man producerer i fællesskab eksempelvis via kollektivt ejede vindmøller og solceller.

EU har erklæret det som indsatsområde i arbejdet med opsætning af vedvarende energi. I EU’s Direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet ((EU) 2019/9) er det fra 2020 blevet muligt at etablere lokale energifællesskaber.

I Danmark er der forskellige eksempler på projekter, hvor folk går sammen for at skabe energifællesskaber. Det kan være en landsby, en bydel eller et helt nye boligområder som f.eks. Fælledby på Amager. Men herhjemme støder en del projekter på udfordringer bl.a. i forhold afgifter og tariffer og softwareløsninger. I dag findes et fungerende energifællesskab, hvor man deler strøm mellem anlæg (Energifællesskab Avedøre).

Læs mere om borgere, der selv sætter gang i energiomstillingen af deres lokalområde her.

By |2024-07-02T12:15:58+01:002. juli 2024|Artikel|Kommentarer lukket til Energifællesskab i Skårup vil have alle byens borgere med
Læs mere

Dansk Erhverv, TDC og RGO: Intelligente trafikløsninger kan tage toppen af trafikpropperne

Trafiktrængsel er et af de store problemer, vi som samfund står over for. Når vi gang på gang sidder fast i trafikken, spilder vi ikke kun tid, men vi bidrager også til luftforurening, støj og stress. Den traditionelle løsning på trængselsproblemer har altid været at bygge mere infrastruktur: flere veje, flere motorveje og flere parkeringspladser. Men er det den bedste løsning?

I nogle tilfælde er det ny infrastruktur, der er brug for, men ganske ofte ville det give mening at arbejde med flere løsninger. Det vil for eksempel være oplagt målrettet at arbejde med mere grøn – og smart – mobilitet for at nedbringe trængslen på vores veje. Parallelt med ny infrastruktur burde vi altså også fokusere på smart mobility – det vil sige intelligente mobilitetsløsninger, der bruger teknologi og innovation til at optimere vores transportsystemer. Der ligger her et vigtigt potentiale, som Dansk Erhverv for nylig har udfoldet i et udspil om grøn mobilitet.

Smart mobility handler om at bruge teknologier og data til at forbedre vores transportsystemer, så man skaber et netværk, hvor alle transportformer – biler, cykler, fodgængere, offentlig transport – arbejder sammen på en effektiv og bæredygtig måde. Det inkluderer alt fra intelligente trafikstyringssystemer og dynamisk rutevejledning til smart parkering og delte transportmidler. Lad os se nærmere på nogle af de helt konkrete muligheder.

Trafikstyringssystemer bør integreres i alle biler

Et af de mest lovende aspekter af smart mobility er intelligente trafikstyringssystemer (ITS). Ved at bruge sensorer, kameraer og avancerede algoritmer kan ITS overvåge trafikforholdene i realtid og justere trafiklys og vejskilte for at optimere trafikflowet. Studier har vist, at ITS kan reducere rejsetiden i byområder med op til 25 procent. Dette er en betydelig forbedring, der kan reducere både trafiktrængsel og luftforurening. Dynamisk rutevejledning, som mange kender fra GPS og trafikapps, bruger realtidsdata til at foreslå de bedste ruter baseret på aktuelle trafikforhold. Dette kan reducere rejsetiden for bilister med 10-20 procent ved at undgå overbelastede veje.

Forestil dig, hvis denne teknologi blev integreret i alle biler og offentlig transport. Så kan trafikbelastningen fordeles mere jævnt og undgå de værste trafikpropper. Eksempelvis er TDC NET allerede begyndt at bruge kunstig intelligens og data til at optimere ruterne for de teknikere, der hver dag kører ud og løser opgaver hos kunderne. Med ruteoptimering opnår man et bedre match mellem den enkelte tekniker og de forskellige typer opgaver hos kunderne. Det skærer op mod 25 procent af transportbehovet.

Kloge parkeringstjenester og flere delebiler

Parkering er en af de største kilder til bytrafik. Bilister, der leder efter parkeringspladser, kan udgøre op til 30 procent af trafikken i visse områder. Smart parkering, som informerer bilister om ledige parkeringspladser i realtid, kan reducere den unødvendige trafik betydeligt. I San Francisco har erfaringer med smart parkering reduceret tiden brugt på at finde parkering og dermed mindsket trafiktrængsel.

Deling af køretøjer gennem carsharing og ridesharing-tjenester og mobilitetsknudepunkter er endnu en løsning, der kan være med til at reducere antallet af biler på vejene. Studier viser, at hver delebil kan erstatte op til 13 private biler. Dette reducerer ikke kun trafikmængden, men også behovet for parkeringspladser. Hvis sådanne tjenester blev mere udbredte, vil man kunne se en markant forbedring i trafikflowet.

Endelig kan også nævnes optimering af godstransport og leveringstjenester, der ved hjælp af teknologi reducerer antallet af tunge køretøjer på vejene, især i byområder. MIT Center for Transportation & Logistics har vist, at intelligent logistik kan reducere antallet af tunge køretøjer med 10-15 procent, hvilket kan mindske trængsel betydeligt.

Mangler politisk fokus på trængsel

Eksemplerne viser med al tydelighed, at der er meget markante muligheder for at nedbringe trængslen. Men det er der desværre ikke nok politisk fokus på.

Da Danmarkshistoriens største infrastrukturaftale blev indgået i 2021, blev der lavet en aftale om, at der samlet skulle investeres og igangsættes nye initiativer på transportområdet for 105,8 milliarder kroner i perioden 2022-2035. Men aftalen siger dog ingenting om, hvordan trængslen kan nedbringes.

Vores politiske opfordring er, at man ikke kun ser på ny infrastruktur for at løse trængselsproblemet, men også bruger midler på at udvikle og udbrede intelligente løsninger til at reducere trafiktrængsel, forbedre livskvaliteten og mobiliteten i både land og by – og ikke mindst skabe et mere bæredygtigt transportsystem for fremtiden.

Valget er klart. Lad os investere i smart mobility og bevæge os mod en fremtid uden trafikpropper.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget den 24. juni 2024. Afsenderne er:

Astrid Katrine Kyhl, Chef for AI og data, TDC NET

Jesper Kronborg, Branchedirektør, Dansk Erhverv Transport

Jeppe Juul, Transportpolitisk chef , Rådet for Grøn Omstilling, medlem af bestyrelsen i Transport & Environment

By |2024-06-24T10:13:05+01:0024. juni 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Dansk Erhverv, TDC og RGO: Intelligente trafikløsninger kan tage toppen af trafikpropperne
Læs mere

Grønne NGO’er: Danske pensionsselskaber bør droppe nye investeringer i intensiv animalsk fødevareproduktion

Den intensive animalske fødevareproduktion er en af de største årsager til global afskovning, vandforurening og CO2-udledning. Derfor er en omstilling af vores fødevareproduktion nødvendig for at indfri målsætninger for klimaet og biodiversiteten. I den omstilling har de danske pensionsselskaber en gylden mulighed for at bidrage positivt til en fødevareproduktion, der imødegår de udfordringer. Det kan de gøre ved at omlægge investeringer fra den intensive animalske fødevareproduktion til plantebaseret fødevareproduktion.

I den netop udgivne rapport ”Hjælp biodiversitet og klima gennem plantebaserede investeringer”, der er udarbejdet af Dansk Vegetarisk Forening, Rådet for Grøn Omstilling, Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse og Klimabevægelsen, har organisationerne gennemført en omfattende benchmarking af de ti største danske pensionsselskaber. På syv parametre har man analyseret selskabernes nuværende indsatser på fødevareområdet.

Rapporten viser, at pensionsselskaberne stadig har lang vej igen med hensyn til at bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion. Området fylder ikke meget hos selskaberne, da det udgør en lille del af de samlede investeringer. Til trods for dette har selskaberne samlet set flere milliarder investeret i fødevaresektoren. Og da selskaberne har så relativt få midler investeret, bør det også være relativt enkelt at lave omstillingen.

“Med rapportens resultater står det klart, at pensionsselskaberne har en unik mulighed for at afhjælpe de miljøkonsekvenser, det animalske landbrug fører med sig, samtidig med at de selv får pluspoint på deres miljøregnskaber. Ved at omlægge deres investeringer kan selskaberne nå meget tættere på deres egne ambitioner for at hjælpe biodiversiteten,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

Som en guide til den omstilling indeholder rapporten ti konkrete anbefalinger, såsom:

– Stop for nye investeringer i intensiv animalsk produktion.

– Brug aktivt ejerskab til at skubbe i en plantebaseret retning.

– Invester direkte i plantebaserede fødevareproduktioner.

“Vi sparer op til pension for at sikre en god fremtid for os selv og kommende generationer. Men pensionsselskabernes investeringer i industriel dyreproduktion truer i dag den fremtid. Det er lidt en no-brainer at pensionsselskaberne burde bruge vores penge til at fremme en mere plantebaseret og grøn fødevareproduktion, til gavn for os alle,” siger Christian Fromberg, der er kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace.

Fødevareområdet på agendaen 

Rapporten når også frem til, at der er forskel på selskabernes indsatser på fødevareområdet. Syv ud af ti selskaber anerkender, at animalsk fødevareproduktion har negativ indflydelse på klima og biodiversitet. Alligevel er det kun et enkelt selskab, der har frasolgt animalske fødevareselskaber grundet forbindelser til skovrydning.

Men den indsats er ikke nok. Derfor er formålet med rapportens anbefalinger, at fremme investeringer i en mere plantebaseret retning til stor gavn for biodiversiteten, klimaet og dyrevelfærden.

“Det er glædeligt, at der for første gang er undersøgt, hvor langt pensionsselskaberne er med at understøtte udviklingen for større biodiversitet og bedre dyreliv. En omstilling af investeringer fra udnyttelse af industridyr til at fremme de plantebaserede alternativer kræver penge og kapital, hvor pensionsselskaberne kan bidrage aktivt. Vi anbefaler at pensionskasserne søger viden og erfaring om gode dyreliv i produktionen. De ti anbefalinger i denne rapport vil være et godt udgangspunkt til den proces. Mange selskaber har også kunder, som i fremtiden vil stille langt skarpere krav end de investeringer, som mange selskaber foretager i fødevareproduktionen,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

De seneste år har pensionsselskaberne fået et større fokus på biodiversiteten. Her kan de vinde meget ved at bidrage til en omstilling af fødevareproduktionen.

“Dansk landbrug og fødevareproduktion overskrider i dag flere af de planetære grænser. Ved at investere i en større plantebaseret produktion og virksomheder, der arbejder med plantemad og alternative proteiner, kan vi forbedre fødevareproduktionens påvirkning af flere af de planetære grænser på en gang, for eksempel tab af biodiversitet, ferskvand og arealanvendelse. Derfor er det også vigtigt, at vores pensionsselskaber kommer på banen og tør investere i det plantebaserede,” siger Trine Langhede, rådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

Benchmarking af pensionsselskaberne 

Dataindsamlingen til benchmarkingen omfatter spørgeskemaer sendt til pensionsselskaberne, dialogmøder med fem af selskaberne samt analyser af blandt andet årsrapporter og ESG-rapporter. Selskaberne blev vurderet på syv parametre, herunder investeringer i plantebaseret produktion, aktivt ejerskab og eksklusion af animalske fødevareproducenter.

Afsenderne af denne pressemeddelelse er: 

Dansk Vegetarisk Forening, Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse og Rådet for Grøn Omstilling

By |2024-06-28T08:36:20+01:0012. juni 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Grønne NGO’er: Danske pensionsselskaber bør droppe nye investeringer i intensiv animalsk fødevareproduktion
Læs mere

Regeringens skrivebordsøvelser er ikke et grønt foregangsland værdigt

Energiforbrug er kilde til mere end 75 pct. af verdens udledning af drivhusgasser. Derfor er det helt afgørende for den grønne omstilling, at vi mindsker energiforbruget markant. Det er netop formålet med EU’s energieffektivitetsdirektiv, som sidste år blev forhandlet på plads af EU Parlamentet og de 27 medlemslandes EU-repræsentanter i Ministerrådet.

Ifølge direktivet skal medlemslandene i gennemsnittet årligt spare 1,5 pct. af sit energiforbrug frem mod 2030. Målet bør nås med nye ”politikker og foranstaltninger, der specifikt er udformet med henblik på at opfylde energispareforpligtelsen.” Og ”besparelser, der under alle omstændigheder ville være fremkommet, [bør ikke] medregnes i opfyldelsen af energibesparelsesforpligtelsen.”

Regeringen vælger dog at gå i den modsatte retning. I sin køreplan for energieffektivitet – der kommer her to dage efter valget til Europa-Parlamentet – skriver regeringen, at den vil opfylde sine energispareforpligtelser gennem ”eksisterende virkemidler, herunder (…) eksisterende energiafgifter.” Men flere af tiltagene er vedtaget før forpligtelsesperioden i 2021- 2030. Eksempelvis har energiafgifterne eksisteret længe før, Energieffektivitetsdirektivet blev forhandlet på plads. Elafgiften blev fx indført tilbage i 1977.

Regeringens plan er derfor stik imod formålet med de grønne krav i Energieffektivitetsdirektivet, som regeringen ellers selv har stemt for i EU’s ministerråd. Den daværende socialdemokratiske regering bakkede op om en energispareforpligtelse på 1,5 pct. Og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard roste i marts 2023 Energieffektivitetsdirektivet og understregede på det sociale medie X, at det er ”vigtigt med ambitiøse EU-mål for energieffektivitet.”

Det vækker undren hos en række organisationer, der er enige om, at regeringens genbrug af eksisterende energiafgifter er uforeneligt med ambitionerne i Klimaloven, hvori det fremgår, at ”Danmark [skal] være et foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke resten af verden.” Organisationerne opfordrer Lars Aagaard til at sætte sig tilbage til arbejdsbordet og lave en strategi for Danmarks energiforbrug med nye virkemidler, der er et grønt foregangsland værdigt.

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn omstilling siger:

”Energieffektiviseringer er det vigtigste redskab til på kort bane at reducere forbruget af fossile brændsler. Danmark har en række forpligtelser over for EU om at skulle sænke energiforbruget. Alligevel er denne indsats for uambitiøs og utilstrækkelig til at sikre de nødvendige reduktioner i vores energiforbrug. Faktisk vælger man at gøre det stikmodsatte af, hvad direktivet foreskriver. Regeringen burde gå foran, og Danmark har mange af de virksomheder, der kan levere løsningerne til energieffektiviseringen.”

Afsenderne af denne pressemeddelelse er:

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn omstilling

Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i SYNERGI

Morten Høyer, politisk direktør i DI

Dorte Nørregaard Larsen, direktør, Energiforum Danmark

Troels Blicher Danielsen, adm. direktør, TEKNIQ Arbejdsgiverne

Benny Yssing, forbundsformand, Dansk El-Forbund

Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

Per Rømer Kofod, adm. direktør, VELTEK

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet og Dansk Erhverv er også medafsendere af pressemeddelelsen

Om energispareforpligtelsen og regeringens køreplan for energieffektivitetsdirektivet

EU skal i 2030 have skåret 55 pct. af sin udledning af drivhusgasser sammenlignet med 1990. Målet skal opfyldes gennem en række grønne mål og krav i EU’s klimapakke ”Fit for 55”. Et af kravene til medlemslandene er gennemsnitligt at spare ca. 1,5 pct. af energiforbruget (slutforbruget) hvert år frem mod 2030. Danmarks samlede energispareforpligtelse i perioden 2021-2030 er ca. 385 PJ. Ifølge Klimarådets skøn har Danmark et samlet behov for at spare yderligere 115 PJ frem mod 2030.

Det betyder jf. den politiske aftale (indgået af EU-Parlamentet og Ministerrådet) bag kravet, at de 27 medlemslandene bør levere nye ”politikker og foranstaltninger, der specifikt er udformet med henblik på at opfylde energispareforpligtelsen.”

Men i regeringens køreplan for energieffektivitet står: ”Regeringen vil: notificere til EU Kommissionen, at Danmark forventes at opfylde af den forhøjede energispareforpligtelse gennem indmeldelse af eksisterende virkemidler, herunder diverse puljer, CO2-afgifter og eksisterende energiafgifter.” Det ventes, at notificeringen af eksisterende afgifter kan levere den resterende del af Danmarks energispareforpligtelse på 115 PJ.

Socialdemokratiet var meget imod at notificere afgifter som en del af energispareforpligtelsen, da man selv var i opposition i 2019. Partiet valget i stedet i deres tid i regering at omgøre den tidligere regerings beslutning og leve op til energispareforpligtelsen via egentlige virkemidler, som direktivet foreskriver.

Regeringen skal sende sin Nationale Energi- og Klimaplan (NECP) i høring, inden man sender den til EU-Kommissionen. Den plan, der blev sendt i høring i slutningen af maj, indeholdt dog ikke noget om, at regeringen vil opfylde EU-krav gennem notificering af afgifter.

Dermed får offentligheden og de grønne organisationer ikke mulighed for at indgive høringssvar, før den bliver sendt til EU i slutningen af måneden. Læs mere om energispareforpligtelsen, og hvorfor medregning af afgifter på energi indført inden 2020 er i modstrid med intentionerne i Energieffektivitetsdirektivet her.

By |2024-06-11T10:30:05+01:0011. juni 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Regeringens skrivebordsøvelser er ikke et grønt foregangsland værdigt
Læs mere

Virksomheder køber markant flere fossilbiler end private – særligt i Danmark

Mens private i Danmark i 53,1 % af tilfældene valgte en elbil i 2023, var det kun 26,1 % af virksomhedernes bilkøb. Kigger man på klimabelastningen fra alle nye biler solgt i Danmark i 2023, står virksomheders biler for hele 87 % af klimabelastningen. ​​Selvom billedet er det samme i hele Europa, er Danmark landet med den største afstand mellem firmaer og privates køb. Det får nu Rådet for Grøn Omstilling til at anbefale krav til de ​​virksomheder i EU, der ejer mere end 100 biler. 

”Det er utrolig glædeligt at private virkelig har taget elbiler til sig, men det er bekymrende at de store flådeejere massivt trækker salget ned. Derfor er det på tide at sikre at de store ​​virksomheder også tager ansvar for den grønne omstilling i Europa,” siger Jeppe Juul, transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling. 

Konkret foreslår Rådet for Grøn Omstilling at de helt store flådeejere som for eksempel leasingselskaber fra 2030 kun må købe 100 % nulemissionsbiler. ​​​​Det vil skabe en hurtigere grøn omstilling af vejtransporten og betyde, at der i EU vil være 6,5 millioner flere elbiler på vejene i 2030. 

”De store flådeejeres køb af biler har stor betydning for hvilke billige brugtbiler, der er til rådighed for danskerne, da de typisk sælges videre efter 3-4 år. Et øget salg af elbiler til de kommercielle flåder vil derfor også betyde at flere danskere får mulighed for at købe e​​n brugt elbil, så en større andel af danskerne får mulighed for at køre uden forbrændingsmotor,” siger Jeppe Juul. 

Forslaget vil medføre, at der på europæisk niveau vil være mere end 8 millioner flere brugte elbiler på de europæiske veje i 2035. Han understreger at krav til de store flåder på mange måder også er industripolitik. 

”De europæiske bilproducenter er truet af blandt andet kinesiske producenter, når det kommer til elbiler på det europæiske marked. ​​​​​​Når virksomheder køber biler, har de til gengæld en kraftig præference for at købe europæiske biler. Derfor vil krav til de større flåder ikke bare være en fordel for klimaet, men også for den europæiske bilindustri,” slutter Jeppe Juul. 

Generelt har de europæiske producenter en markant højere markedsandel blandt virksomheders biler end privates, og fx sælger Volkswagen 70% af deres biler til virksomheder. 

Krav til de større flådeejere vil også gøre det nemmere for bilproducenterne at nå deres mål. EU-Kommissionen har i øjeblikket en høring om grønnere virksomhedsflåder, der kan føre til fremtidige krav til flådeejer. 

Find rapporten her.

By |2024-06-11T08:31:51+01:0011. juni 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Virksomheder køber markant flere fossilbiler end private – særligt i Danmark
Læs mere

Netselskabernes milliarder hamler ikke op med Danmarks voksende el-forbrug

Danmark bliver ofte anset som værende et foregangsland, når det kommer til den grønne omstilling. Virkeligheden er dog, at vi er et af de lande, der forbruger allermest og har et af de højeste klimaaftryk per indbygger i verden. 54 procent af det samlede energiforbrug i Danmark udgøres af fossile brændsler, som olie, kul og gas, mens kun ti procent er dækket af vind og sol. Her er direkte elektrificering uden tvivl den mest energieffektive erstatning og et alternativ til afbrænding af fossile brændsler og biobrændstoffer, og Danmark har nogle af de bedste forudsætninger for at være frontrunner. Med vores mål om at blive klimaneutral i 2045, er vi fra dansk side nødt til at sætte tempoet op i forhold til den grønne omstilling.

Forbrug overgår produktion

For at komme i mål skal vi frigøre vores energisystem fra fossil energi og sætte fart på udbygningen af vedvarende energi. Vi er allerede hastigt i gang med elektrificeringen i Danmark. Men den danske produktion af vedvarende energi er ikke fulgt med det stigende forbrug. Dette er til trods for, at vind- og solenergi er den billigste strømkilde i dag. En hurtigere udrulning af vind- og solenergi er altafgørende for en hurtigere elektrificering. Samtidig er andre sektorer afhængig af produktionen af den grønne strøm, eksempelvis til fremstillingen af Power-to-X til industri, fly og skibe, såvel som ladestandere til elektriske køretøjer. Men særligt en ting står i vejen for omstillingen og kan i visse tilfælde være med til at bremse for elektrificeringen af samfundet; Den langsommelige og indviklede proces med at få tilslutning til elnettet.

Netselskaber sætter tempoet

Netselskaberne er monopoler. Derfor er det i høj grad dem, der sætter tempoet for, hvor hurtigt forbrugere, virksomheder og industri kan få grøn strøm, når de bliver tilkoblet elnettet. Flere netselskaber, såsom N1 og Cerius-Radius, opjusterer investeringer i elnettet med store milliardbeløb frem mod 2030. Men kigger man på den nye Klimafremskrivning 2024, er der meget der tyder på, at investeringerne langt fra vil være nok. Derfor er vi stærkt bekymrede for, at elnettet ikke kommer til at være dimensioneret til den nødvendige kapacitet, der er brug for frem mod 2030 og derefter.

Tager vi transportsektoren som eksempel, går elektrificeringen af vejtransporten langt hurtigere, end det var forventet for bare et år siden. Danmark er et af de bedste markeder at sælge elektriske køretøjer, sammenlignet med andre lande i Europa. I april måned var hver 12. lastbil, der blev solgt, en elektrisk lastbil. Det svarer til 8,45 procent af nysalget i april, uden støtte. I Rådet for Grøn Omstilling forventer vi, at el-lastbiler udgør halvdelen af nysalget inden for de næste fem år. Det gør vi, fordi der inden for de seneste par år er blevet vedtaget flere lovgivninger i Danmark og EU, der har indflydelse på både produktion, pris og lademuligheder på det offentlige vejnet, som vil sikre en hurtigere omstilling fra diesel til el over de næste par år. Det betyder, at elektriske lastbiler sammenlagt kommer til at være billigere end diesel inden for den nærmeste fremtid.

Tilslutning er altafgørende

Et stigende antal vognmænd er klar til at investere i el-lastbiler. Men nu er rækkeviddeangsten i højere grad blevet erstattet af tilslutningsangst, og det kan i visse tilfælde afholde vognmænd fra at investere i el-lastbiler. Det samme gælder for udbygningen af VE-anlæg. For hvem har råd til at have en vildmølle stående, der ikke er koblet på elnettet? Tilslutningstiderne kan derfor ende med at være flaskehalsen, der bremser op for omstillingen og elektrificeringen af samfundet.

Det er vigtigt at holde omkostningerne for elnettet nede for forbrugerne, men det er afgørende at netselskaberne investerer i den kapacitet, der rent faktisk er brug for i fremtiden. Klimaforandringerne vokser, mens ansvaret for at sikre en hurtig grøn omstilling og nettilslutning forsvinder mellem politikere og monopolselskaber. Tiden er ved at rinde ud. Tålmodigheden er ved at rinde ud. Det er på tide, at der tages ansvar. For en forsinkelse af den grønne omstilling vil være så dyr, at ingen har råd til at betale i sidste ende.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget den 10. juni 2024.

By |2024-06-10T10:34:17+01:0010. juni 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Netselskabernes milliarder hamler ikke op med Danmarks voksende el-forbrug
Læs mere

Europæisk højredrejning og konkurrence fra USA og Kina udfordrer den grønne omstilling af transportsektoren

For en der både brænder for at få bugt med klimaforandringerne og sat fart på den grønne omstilling, både personligt og fagligt, er det en enormt svær balancegang mellem, hvad der rent faktisk er nødt til at ske for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, og hvad der politisk er realistisk at få opbakning til. Vi står i en tid, hvor vi kigger ind i den ene varmerekord efter den anden, måned for måned, år for år. Flere prominente klimaforskere har flere gange råbt vagt i gevær og har for nyligt skrevet om, at vi er på vej mod afgrunden og nærmer os minimum 2,5 grader. Transportsektoren er utvivlsomt den sektor, der har den højeste CO2-udledning i EU. Her udgør vejtransporten 70 procent af transportudledningerne. De fleste af os kender efterhånden løsningen til at få reduceret klimabelastningen for vejtransporten, nemlig elektriske køretøjer.

Så hvorfor går den grønne omstilling af vejtransporten ikke langt hurtigere? Med European Green Deal blev det blandt andet besluttet, at EU skal reducere klimabelastningen med 55 procent senest i 2030. Ud af det kom lovpakken Fit for 55, hvor der på vejtransporten blandt andet blev vedtaget et forbud mod salg af nye personbiler og varebiler med forbrændingsmotor fra 2035, ligesom der nu stilles krav til opstilling af offentligt tilgængelige ladestandere i hele Europa til både biler og lastbiler fra 2025. Senest er CO2-emissionskrav til tunge køretøjer blevet vedtaget, der blandt andet stiller krav om 90 procent CO2-reduktion for nye lastbiler og turistbusser i 2040.

Fælles for disse lovgivninger er, at de baner vejen for en hurtigere elektrificering af vejtransporten i hele Europa. Samtidig understøttes omstillingen med krav til genanvendelse af eksempelvis litium, kobolt og kobber i Batteriforordningen, og der stilles nu også krav til udvinding, forarbejdning og sourcing af kritiske råstoffer internt i EU med forordningen om kritiske råstoffer for at sikre diversificering. Ovenstående er alt sammen noget, der sætter en hurtigere, mere ambitiøs grøn kurs for Europa. Det er langt fra nok. Men det viser, hvad der kan opnås med målrettet regulering inden for en femårs periode.

Fremtiden er dog væsentlig mere usikker. På den ene side kigger vi ind i en yderliggående højredrejning i Europa, som potentielt kan have en negativ indvirkning på hastigheden af den grønne omstilling de næste fem år. Omvendt har Fit for 55 været med til at danne grobund for at flere danske og globale virksomheder har investeret massivt i den grønne omstilling inden for de sidste par år, eksempelvis i el-lastbiler.

Mange virksomheder anerkender vigtigheden af at følge med omstillingen, hvis de skal fortsætte med at være relevante i fremtiden. Derfor har flere virksomheder, såsom Mærsk, Danfoss og DFDS sat deres egne klimamålsætninger, der er mere ambitiøse, end hvad der kræves af reguleringer. Kommende politikere gør derfor ikke virksomheder og investorer en tjeneste ved at trække i land på klimaambitionerne i EU, tværtimod. Virksomheder har brug for sikkerhed om deres grønne investeringer og bedre rammevilkår på tværs af EU, der gør det billigere og lettere at gøre det nødvendige.

At skrue ned for klimaambitionerne i EU er derfor et forkert hensyn at tage. Hvis danske, såvel som europæiske virksomheder, skal have en fremtid, så skal der til at skrues op for klimaambitionerne på transportområdet i Danmark og EU, både for klimaets og virksomhedernes konkurrenceevnes skyld.

Klimapolitik er nemlig ikke kun et spørgsmål om hastigheden for den grønne omstilling. Klimapolitik hænger også uløseligt sammen med industripolitik. For selv med en højredrejning i europæisk politik, ser vi ind i en fremtid med et voksende marked af elektriske køretøjer og batterier. El-køretøjer og batterier bliver inden for nogle år billigere, men indtil da er der behov for en politisk håndsrækning i forhold til eksempelvis støtteordninger og bedre rammevilkår, der sikrer hurtigere udbygning af elnettet og elektrificering. Når alt kommer til alt, handler det også om EU’s konkurrenceevne i forhold til eksempelvis USA og Kina. For hvis ikke EU kan konkurrere med USA’s ‘Inflation Reduction Act’ og den enorme udvikling og produktion af el-køretøjer fra Kina, så er EU og dets store transportindustri dømt ude inden længe.

Derfor handler klima- og transportpolitik også om muligheder for teknologiudvikling og arbejdspladser i EU. For elektriske køretøjer og batterier er – og bliver – nøgleteknologien inden for grøn industripolitik. Der er mere på spil med den grønne omstilling end klimaet. Og derfor bør politikere i Danmark såvel som i EU få øjnene op for, at klima- og transportpolitik også er industripolitik; industripolitik der gavner samfundet som helhed.

Denne kommentar er bragt i Altinget 7. juni 2024.

By |2024-09-23T10:22:08+01:0010. juni 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Europæisk højredrejning og konkurrence fra USA og Kina udfordrer den grønne omstilling af transportsektoren
Læs mere

Mød os på Folkemødet 2024

Torsdag den 13. juni går Folkemødet 2024 i gang i Allinge på Bornholm. Rådet for Grøn Omstilling er naturligvis med og deltager i en lang række spændende arrangementer og debatter – nogle arrangerer vi selv, andre er vi med til som debattører eller oplægsholdere. Her får du et overblik over, hvor du kan møde os.

Torsdag den 13 juni

Tid Sted RGO-deltager Titel
12:00-12:45 G21 – TDC NET Jeppe Juul, transport politisk chef Trafiktrængsel! Kan den nedbringes med kunstig intelligens?
14:00-14:45 H2 – Nature Base Niklas Sjøbeck, seniorrådgiver, fødevarer & bioressourcer Beton, biler og bynatur
14:30-14:55 C35 – Klima- og Energi Lille Scene Jens Dahlstrøm Iversen, seniorrådgiver, Energi Kan energisystemet tilpasses de planetære grænser?
15:00-15:25 C34 – Klima- og Energiscenen Bjarke Møller, direktør Hvordan skal en Grøn Grundlov se ud i Danmark?
15:30-16:15 B2 – Den Grønne Plads Julie Bangsgaard Abrahams, seniorrådgiver, Energi Kan elnettet holde til den grønne omstilling?
15:45-16:45 F33 – Geelmuyden Kiese Jeppe Juul, transportpolitisk chef Realitycheck på debatten om grøn omstilling af luftfarten

Fredag den 14. juni

Tid Sted RGO-deltager Titel
10:30-10:55 C34 – Klima- og Energiscenen Niklas Sjøbeck, seniorrådgiver, Fødevarer og Bioressourcer Fra landbrugsstøtte til klimastøtte
11:00-12:00 A15 – Foreningen Atomkraft Ja Tak Jens Dahlstrøm Iversen, seniorrådgiver, Energi Biomassens bagside – Er Danmark et grønt foregangsland?
12:00-12:25 C35 – Klima- og Energi Lille Scene Trine Langhede, rådgiver, Fødevarer og Bioressourcer Fra petriskål til tallerken – Skal vi spise laboratoriekød?
12:00-12:45 A14 – Drikkevandsteltet Christian Ege, Seniorkonsulent Fortidens synder – løsninger på fremtidens rene drikkevand
12:00-13:00 F18 – Scenen for Samfundsansvar – ESG Julie Bangsgaard Abrahams, seniorrådgiver, Energi Hvorfor lever Danmark ikke op til klimaloven?
12:30-12:55 C34 – Klima- og Energiscenen Bjarke Møller, direktør Danmark har akut brug for en cirkulær økonomi-strategi
12:45-13:15 B2 – Den Grønne Plads Jens Dahlstrøm Iversen, seniorrådgiver, Energi Fjernvarme og Varmepumper: Hvor kommer fremtidens varme fra?
13:00-14:00 F17 – Teknologisk Institut Bjarke Møller, direktør Kære brevkasse: Hvordan bakker jeg op om cirkulær økonomi?
14:30-14:55 C35 – Klima- og Energi Lille Scene Trine Langhede, rådgiver, Fødevarer og Bioressourcer Kan landbruget blive en CO2-støvsuger?
15:00-15:45 C38 – Verdensmålenes Telt Bjarke Møller, direktør Biodiversitet på bundlinjen

Lørdag den 15. juni

Tid Sted RGO-deltager Titel
9:00-9:30 C34 – Klima- og Energiscenen Jeppe Juul, Transportpolitisk chef Danske dødssejlere eller fremtidens flagskibe?
10:00-11:00 A22 – Pavillonen

Julie Bangsgaard Abrahams, seniorrådgiver, Energi

Bjarke Møller, direktør

 Fremtidens cirkulære cement- og betonbranche
10:15-11:15 H5 – Vandkantsscenen Jeppe Juul, transportpolitisk chef Kommer vi til at flyve grønt i 2025?
11:00-11:25 C35 – Klima- og Energi Lille Scene Niklas Sjøbeck, seniorrådgiver, Fødevarer og Bioressourcer Hvordan producerer vi mere mad på mindre plads?
13:00-13:45 J20 – Den Danske Europabevægelse Jeppe Juul, transportpolitisk chef EU’s grønne pagt – hvad rager det mig?
By |2024-09-16T10:49:28+01:0030. maj 2024|Nyhed|Kommentarer lukket til Mød os på Folkemødet 2024
Læs mere

Kom med til debat på Klima- & Energiscenen på Folkemødet

Folkemøde på Bornholm nærmer sig med hastige skridt. Efterhånden som Allinge bliver fyldt med debatlystne danskere, vil Klima- & Energiscenen rette fokus mod klima, energi og den grønne omstilling. Her er 14 private og offentlige aktører, på tværs af branchen, igen gået sammen om at afholde flere end 60 debatter og aktiviteter for at sætte en grøn dagsorden.

I fællesskab vil de i løbet af Folkemødets tre dage (13-15. juni) drøfte alle afkroge af energi, klima og grøn omstilling. Publikum kan glæde sig til at debattere og udvide deres horisont om alt fra energisikkerhed, Danmark som grønt foregangsland, en grøn Grundlov, mangfoldighed i energibranchen, Europas brintinfrastruktur og til lokal biodiversitet.

Foruden de faglige debatter og aktiviteter vil Folkemødets deltagere også kunne opleve daglig underholdning på Klima- og Energiscenen med både eksperimenter, koncerter, DJ battles, quizzer, live madlavning med Claus Meyer og en masse nye netværksmuligheder.

Om Klima- og Energiscenen

Klima- & Energiscenen er debatscenepartner på Folkemødet og er placeret centralt på Cirkuspladsen, hvor de vigtigste debatter om grøn omstilling og klima gennemføres. Klima- & Energiscenen består af en stor scene og en lille scene, hvor store og små temaer debatteres med vigtig inddragelse af publikum. TV2 Bornholm sender dagligt live fra den store scene.

Find os på Cirkuspladsen ved nr. C34 og C35

Se alle debatter på Klima- & Energiscenen (C34)
Se alle debatter på Klima- & Energiscenen, lille scene (C35)

Se alle de debatter, som Rådet for Grøn Omstilling organiserer og deltager i her.

Bag Klima- & Energiscenen står:

By |2024-06-05T12:03:23+01:0030. maj 2024|Nyhed|Kommentarer lukket til Kom med til debat på Klima- & Energiscenen på Folkemødet
Læs mere

Hvor var klimahensynet blevet af på borgermøde om havvindmøller?

Borgere og byer, der engagerer sig og giver plads til vedvarende energi, skal anerkendes for at tage et vigtigt klimaansvar. Men på borgermødet om de omstridte havvindmøller i Jammerland Bugt var det slet ikke en del af samtalen.

Hvorfor ender mange borgermøder om nye vindmølle- og solcelleparker med tilhørere, der i frustration lægger armene over kors og ryster på hovedet? Hvad er der ved konstellationen af disse energiprojekter, der gør, at de ikke får opbakning? Hvordan forankrer man den grønne omstilling? Disse spørgsmål er der nok mange i branchen, der grubler over. Ifølge forskere og politikere står lokal modstand mange steder i vejen for omstillingen fra fossil til vedvarende energi.

For nogle uger siden var jeg til et borgermøde i Kalundborg, hvor der ikke just var god stemning omkring planerne om at opstille 16 store vindmøller i Jammerland Bugt. European Energy havde sammen med Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og en rådgiver indbudt borgere til information om projektet og præsentation af miljøkonsekvensrapportens vurderinger. Der var mange spørgsmål og kommentarer, der handlede om bekymringer for påvirkningen af det allerede pressede havmiljø, fuglene, marsvinene, de visuelle gener, tab af ejendomsværdi – og om den lange proces, projektet har været igennem siden det første gang blev foreslået i 2012. Mange af disse frustrationer og bekymringer for det lokale er helt forståelige. Og moderator Laila Kildesgaard gjorde sit for at styre forløbet og give folk god taletid. Oplægsholderne prøvede på bedste vis at forklare og svare, som for eksempel Tobias Grindsted fra Energistyrelsen, der har godkendt forundersøgelsesrapporten. På trods af det, var budskabet fra borgerne klart: ikke i vores bugt.

Mangel på klimafokus
Efter borgermødet står jeg tilbage med en undren. I dette konkrete tilfælde, men også i forhold til, hvad jeg hører om andre borgermøder, virker klima og klimaengagement til at være fraværende. Det er ikke en del af samtalen. Borgere og lokalsamfund, der omstiller til renere energi, tager et vigtigt klimaansvar. Hvorfor sætter man ikke fokus på den gevinst, værdi og anerkendelse, der bør være, når borgere og byer engagerer sig og finder plads til vedvarende energi i deres nærområde?

Kalundborg Kommune har tidligere inddraget borgere i overvejelserne om vedvarende energi i området. I forbindelse med projektet Fremtidens Grønne Energi og Borgerne deltog cirka 100 repræsentativt udvalgte borgere til en workshop. Ifølge en sammenfatning af projektet var der stor opbakning til møllerne, der blev debatteret på borgermødet: “Store vindmøller skal især opføres på havet, og planerne om en havvindmøllepark i Jammerland Bugt bør gennemføres.”

Men til borgermødet i april var ingen af disse mennesker på scenen og forklare hvorfor. Der var heller ingen lokale virksomhedsledere eller politikere til stede for at fortælle om, hvordan de store mængder grøn strøm kan være en gevinst for byen, eller hvilken værdi det kan have at være en by, der handler for klimaet. Og nu har Kalundborg Kommune i et høringssvar orienteret om, at de ikke støtter op om vindmølleprojektet.

Ejerskab betyder noget
Andre steder i landet lykkes det at få lokal opbakning til større projekter. Ejerskab og lokalt initiativ ser ud til at gøre en forskel.

Ved Thyborøn er en stor vindmølle ved at blive sat op med lokal opbakning. Den er ejet af et vindmøllelaug bestående af knap 2800 lokale andelshavere. I Tønder og Lemvig Kommune har man god erfaring med lokalt ejerskab på for eksempel 40-50 procent af VE-anlæg. I projektet i Jammerland Bugt bliver borgerne tilbudt noget mindre: 20 procent. Jeg hørte ikke nogen spørge interesseret ind til dette på borgermødet. Men en borger nævnte, at han bedre kunne bakke op om projektet, hvis det var ejet af et dansk energiselskab, frem for det internationale Total Energies, der på sigt skal overtage majoriteten i havvindmølleparken.

God energi i det borgerdrevne
Når vi ser på de projekter, hvor borgere selv sætter gang i omstillingen i deres lokalsamfund, er der et helt andet engagement og positiv energi. I Brenderup og Hunderup-Sejstrup virker borgere stolte af at have etableret fællesejet solcelleanlæg. Landsbyer foreslår grøn fælles nærvarme for at komme af med olie- og gasfyr. Rundtom i landet popper det op med borgerdrevne energifællesskaber. Og på Bornholm ønsker en gruppe borgere og lokale virksomheder at sætte 9 vindmøller op ud for kysten.

For folkene bag projekterne handler det om at gøre noget i fællesskab for klimaet. De får også ejerskab og er en del af løsningen. Der kan være en økonomisk gevinst ved det. Og så tænker de også på byens fremtid. De ved, hvor vigtigt et stærkt fællesskab er, for at folk bliver boende i deres landsbyer. Klimaprojekter kan vise, at borgerne i byen tænker fremad. Hvis en by for eksempel får skiftet olie- og gasfyr ud med en fælles grøn varmeforsyning, kan det måske tiltrække nye og yngre tilflyttere til byen. Den del er også på spil mange steder i landet.

Kunne man lære noget fra disse borgerdrevne projekter og den gode energi, de skaber? Kunne man fra start af gå sammen med borgere i området og designe de større projekter i fællesskab? Kunne det være en idé at koble de større projekter til de energifællesskaber, der bliver etableret disse år, og som har brug for ressourcer og støtte?

I Tønder har de lanceret projektet ’En hver by tæller’ og prisen ’Årets klimaby’. Også KL uddeler hvert år deres klimapris. Det er godt tænkt. Vi har i det hele taget brug for at fokusere mere på de lokalsamfund, der tager et klimaansvar, og give dem anerkendelse, så andre bliver inspireret til at gå i gang.

Dette debatindlæg er blevet bragt i Klimamonitor 24/5 2024

By |2024-05-24T13:54:06+01:0024. maj 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Hvor var klimahensynet blevet af på borgermøde om havvindmøller?
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top