Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Et plantebaseret dansk landbrug er miljømæssigt tiltrængt og har gode muligheder for at blive til virkelighed

Debatindlæg bragt i Politiken den 13. august 2021 af Annika Lund Gade, Rådgiver i landbrug i Rådet for Grøn Omstilling

Danmark er et landbrugsland. Der drives landbrug på 60% af det danske land og det primære landbrug og hele fødevareklyngen producerer langt mere mad, end vi kan spise her i landet. Derfor bidrager den danske eksport af fødevarer til at mætte munde både i Europa og i resten af verden. Det skal den blive ved med. Mange områder i verden, har rigtig dårlige vilkår for fødevareproduktion. Så vi skal selvfølgelig bruge den frugtbare, danske muld til at bidrage til verdens fødevareproduktion.

Men fødevareproduktion er mange ting. I Danmark dominerer den animalske fødevareproduktion, og foderafgrøder til den store danske husdyrproduktion optager 80% af det danske landbrugsareal. Det gør det svært at finde plads til mere skov, der kan optage CO2 fra atmosfæren og bruges som bæredygtige byggematerialer, og til store, sammenhængende naturområder, der kan give biodiversiteten et hårdt tiltrængt løft.

Vi producerer mere kød pr. indbygger end noget andet land, og den store husdyrproduktion er den primære kilde til næringsstofudledninger og til landbrugets udledninger af drivhusgasser.

De seneste årtiers forsøg på at begrænse landbrugets udledninger af drivhusgasser og næringsstoffer har langt fra bragt os i mål. Der er en positiv udvikling i innovative løsninger til at gøre både husdyr og deres gødning mindre belastende. Men vi når hverken klimamål eller at reducere udledningen af næringsstoffer tilstrækkeligt udelukkende med teknologiske løsninger.

Faktum er, at antallet af husdyr i Danmark er langt højere end bæreevnen for vores omgivelser.

Heldigvis er der en win-win løsning. Ved at producere langt mindre foder til dyr og mere mad til mennesker, kan vi reducere landbrugets klima- og miljøbelastning markant. Samtidig produceres der mere mad per arealenhed, så der kan gives mere plads til skov og natur.

Der skal selvfølgelig være afsætning for den klimavenlige plantemad. Mange spiser allerede langt grønnere, og den udvikling skal fortsætte i tråd med de nye, klimavenlige kostråd. Derfor skal vi investere i innovative og lækre, plantebaserede produkter der kan begejstre selv den mest inkarnerede kødspiser.

Eksportmarkedet for plantemad er i voldsom vækst og ventes at nå 1.800 mia. kr. allerede i 2035 og giver mulighed for at skabe titusindvis af bæredygtige, danske arbejdspladser. I Danmark er der et stærkt samarbejde mellem landbruget, forskningsinstitutioner og bioteknologi-virksomheder. Samtidig er Danmark kendt for bæredygtighed, clean-label produkter og økologi. Derfor er det realistisk, at Danmark kan blive førende på det plantebaserede fødevaremarked.

At omlægge dele af den animalske produktion til plantebaserede fødevarer kræver politisk vilje, finansiering – og mod til at gøre op med et gammelt system, der har vist sig ikke at være bæredygtigt. Vejen frem er at understøtte de mange landmænd og virksomheder, der gerne vil gøre et plantebaseret dansk landbrug til virkelighed.

By |2021-08-16T10:57:09+01:0013. august 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer

Ahlers gjorde ret i at rose klimapolitikerne, der bliver på posten. For de er vores håb

Debatindlæg bragt i Politikens Klimamonitor den 13. august 2021 af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Tommy Ahlers sagde sidste uge farvel til dansk politik. Begrundelsen var blandt andet, at politik er for meget et spil og for lidt handling og nytænkning.

Ahlers var hurtig til at følge op med ros til de politikere, der knokler videre, men udmeldingen føder alligevel ind i en debat om den rolle, politik har i den grønne omstilling. Der er her et voksende antal stemmer, der har opgivet håbet om, at politik kan skabe de nødvendige forandringer.

Der argumenteres med, at politikerne er korrupte, kun tænker på deres eget genvalg, og at demokratiet har spillet fallit.

Jeg forstår godt frustrationerne over det grønne spin og den åbenlyse afgrund mellem klimamålsætningerne og den førte politik. Ingen tvivl om at de politiske beslutningsprocesser kan forbedres og speedes op, men dem der vender politik ryggen, begår i min optik to fejl.

Nemmest at kritisere politikere

For det første hviler det ofte på en præmis om, at det er politikerne, der alene har ansvaret. Det er jo ikke sandt. Politikerne leverer, eller bør levere, en vigtig del af løsningerne, men den grønne omstilling lykkes kun, hvis også borgere og virksomheder tager ansvar.

Men er borgere og virksomheder over en bred kam bedre end vores folkevalgte?

Det er ikke den opfattelse, jeg får, når jeg ser, hvordan danskernes forbrugsræs og virksomhedernes greenwashing fortsætter på højeste blus.

Vores medborgere og vores virksomheder er bare vanskelige at vende ryggen, og det bliver politikerne og det politiske system, der står for skud. Det er den lette løsning, hvor man forlader debatten og ikke længere vil indgå i den saglige og ofte vanskelige dialog, der er nødvendig, for at demokratiet virker.

For det andet mangler der næsten altid forslag til, hvad der skal erstatte de politiske løsninger, når de nu ikke leverer.

Hvis politikerne er uduelige og ubrugelige, hvem er det så, der skal bestemme, hvornår den næste havvindmøllepark skal op, hvornår CO2-afgiften skal stige, og hvornår oliefyrene skal forbydes? Er det et nyt hold af politikere? Hvorfor skulle de være markant anderledes, end dem vi har nu? Med de nuværende meningsmålinger er der intet, der peger i den retning. Er det så et opgør med demokratiet, der skal til?

Brok, beskyldninger og vilde ideer er lette at komme op med, men hvis tankerækken og argumentationen ikke følges til ende, så er det blot larm, og det skaber ikke meget grøn omstilling.

Der er ingen tvivl om, at den førte politik er mangelfuld på det grønne område, og at politik ofte bliver forhastet og et ukonstruktivt opmærksomhedsræs.

Jeg forstår absolut Ahlers beslutning (og det er jo stærkt, at han vil fortsætte med at skabe grøn omstilling gennem iværksætteri). Men udmeldingen bliver desværre også brugt til at underbygge argumentationen om, at politik har spillet fallit og ikke kan levere.

Det er en skam, for det er ikke det, Ahlers siger, hvis man læser mere end overskrifterne. Og det er en skam, fordi det ikke understøtter den vanskelige, men nødvendige dialog, vi må have med alle aktører i det danske samfund, og ikke mindst politikerne, om hvordan, vi skaber de nødvendige forandringer.

Den grønne omstilling kommer ikke uden en god andel politik, og hvis politikken ikke virker, skal den fikses, ikke nedgøres eller vendes ryggen.

By |2021-08-15T19:10:05+01:0013. august 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Go to Top