Høringssvar: EU-Kommissionens lovforslag vedrørende EU’s kvotehandelssystem
Læs høringssvaret længere nede
Høringssvar: EU-kommisionens lovforslag vedrørende skibsbrændstoffer
Læs høringssvaret længere nede
Høringssvar: Energibeskatningsdirektivet
Læs høringssvaret længere nede
Høringssvar: Byrdefordeling (Effort sharing)
Læs høringssvaret længere nede
Høringssvar: Drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)
Læs høringssvaret længere nede
EU’s nye biobrændstofpolitik bør sikre en grøn omstilling af transporten
Debatindlæg bragt i Altinget den 13. juli 2021 af Daria Rivin, klimarådgiver inden for transport i Rådet for Grøn Omstilling
Tilbage i 2010 blev der indført krav til samtlige europæiske medlemslande, inklusive Danmark, om iblanding af biobrændstoffer frem mod 2020, for at fremme en grøn omstilling af transportsektoren. Biobrændstoffer var tænkt som en bæredygtig måde at slippe af med de fossile brændstoffer. Intentionen var således god. Men udførslen har ikke været gennemtænkt. For brug af biobrændstoffer i små mængder kan i princippet være bæredygtigt, men brugt i stor skala, som det er nu på grund af EU-krav, har ført en masse afledte negative effekter med sig. Og dermed er kurren endt med at være værre end selve sygdommen.
Nu skal denne lovgivning revideres, så der sættes nye bindende mål frem mod 2030, og i princippet frem mod 2050. EU-Kommissionen fremlægger den 14. juli en af de vigtigste klima-lovgivningspakker set til dato; den såkaldte ’Fit for 55’-sommerpakke, der har til formål at sætte EU på rette kurs med en CO2-reduktion på 55 % inden 2030. Heri bliver biobrændstoflovgivningen, som indgår i Direktivet for Vedvarende Energi, ændret. Derfor er det ekstremt vigtigt, hvordan pakken ender med at blive; for det kan muligvis være den sidste chance vi har i Europa, til at rette op på udledningen fra transportsektoren på en bæredygtig måde.
Biobrændstoffer med højere CO2-udledning end diesel
Der findes hovedsageligt to slags biobrændstoffer, som bruges til iblanding i fx diesel til vejtransporten: Første generations biobrændstoffer og anden generation biobrændstoffer. Første generations biobrændstoffer er baseret på råvarer, der normalt fungerer som foder og fødevarer, såsom vegetabilske olier, mens anden generations biobrændstoffer er baseret på restprodukter, såsom brugt fritureolie eller biomasse.
I og med første generations biobrændstoffer har en anden primær anvendelse, har det en høj indirekte klimabelastning, fordi det brændes af i en fossilbil frem for at blive brugt til det generelt tænkte formål: At brødføde mennesker og dyr. Nogle første generations biobrændstoffer udleder sågar op til tre gange så meget CO2 som fossil diesel, da de samtidig fører til rydning af skov- og vådområder – dog uden at dette tælles med i biobrændstoffers klimaregnskab (ILUC). Derfor er det på ingen måde bæredygtigt at bruge første generations biobrændstoffer til at fortrænge diesel og andre fossile brændstoffer.
Anden generations biobrændstoffer er en tand mindre problematisk, fordi det er et restprodukt. Udfordringen er dog, at der ikke er tilstrækkelige mængder råvarer til at kunne producere det der er nødvendigt for en egentlig grøn omstilling af transporten i Europa. Ikke uden, som vi allerede gør i dag, at importere store mængder fra fx Asien og Latinamerika, der dermed fratager disse kontinenter muligheden for selv at lave omstillingen på baggrund af disse råvarer.
Energieffektivitet skal medregnes i reguleringen
Udover biobrændstoffer kan man også opfylde CO2-fortrængningskravene i reguleringen via brug af avancerede drivmidler, som elektrofuels, brint og elektricitet. Her er det vigtigt at der tages højde for energieffektivitet og energitab, eftersom en elbil fx er langt mere effektiv end en bil med forbrændingsmotor, der brænder biobrændstof af. Derfor bør der i lovgivningen medregnes en multiplikatoreffekt på minimum 4 ved brug af strøm til el-køretøjer.
Der bør kun stilles krav til iblanding af biobrændstoffer, hvis det kan gøres bæredygtigt, og det har de sidste ti års iblandingskrav vist os, at det ikke er. Derfor anbefaler vi at biobrændstoffer, der er baseret på foder og fødevarer, udfases øjeblikkeligt i hele EU, mens biobrændstoffer baseret på restprodukter bør begrænses frem mod 2030, og delvist udfases til brug i vejtransporten, så de få mængder, der er til rådighed, kan bruges i de sektorer, hvor der ingen andre muligheder er, såsom i flysektoren. Biobrændstofloven bør i stedet have fokus på, hvordan vi opnår en reel grøn omstilling af transportsektoren – ved at fremme elektrificering. Hovedprincippet i lovgivningen bør være, at de drivmidler der bruges, kan skaleres op på en bæredygtig måde. Nu er det op til EU-Kommissionen, om vi skal have endnu en lovgivning, der ikke leverer i den virkelige verden, eller om den skal levere på en egentlig grøn omstilling af transportsektoren.
Rådet for Grøn Omstilling vil skabe et renere hav for alle
VELUX FONDEN har nemlig doneret 6,25 millioner kroner til Rådet for Grøn Omstilling. Pengene gives til projektet ’Et rent hav for alle’, der gennem en række indsatser skal undersøge og reducere havforurening fra landbruget, skibsfarten samt fra vores anvendelse af kemikalier.
”Vi er meget glade for, at vi med bevillingen fra VELUX FONDEN nu får mulighed for at sætte fokus på de udfordringer, der i dag er med udledning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til det danske havmiljø. Forureningen er på et niveau, hvor hverken nationale eller internationale målsætninger kan opfyldes med den nuværende indsats,” siger Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, og fortsætter:
”Udvikling og implementering af nye initiativer er langstrakte processer, men absolut nødvendige for at få ændret situationen. Derfor er bevillingen fra VELUX FONDEN utrolig betydningsfuld, da vores projekt netop vil understøtte en sådan indsats.”
Flerstrenget indsats
I projektet er der fokus på en række områder, som bidrager til forureningen af havet. Projektet vil sikre indflydelse på de relevante beslutningsprocesser gennem formidling og dialog med beslutningstagere i hele spændet fra private aktører, kommunale udviklingsprojekter, over den nationale regulering til processerne i EU og IMO.
Resultaterne fra ’Et rent hav for alle’ vil løbende blive præsenteret for offentligheden. Kommunikationsindsatsen vil bl.a. omfatte formidlingen af den bredere historie om et bedre havmiljø, og vil således binde projektets forskellige indsatser sammen i en større fortælling.
Bag projektet står miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling i et samarbejde med forskere fra AU samt Dansk Miljøteknologi. Projektet løber over de næste 4 år.
Vinder af Kend dit Klimaaftryk: Lone Thomsen vinder personlig klimarådgivning
Kampagnen varede seks uger bestod af en klimatest, hvor man kunne teste sine vaner og være med i konkurrencen om et besøg af vores klimarådgiver Kåre Press-Kristensen. Den heldige vinder blev, Lone Thomsen, der blev meget glad for præmien:
“Jeg gør i forvejen rigtigt meget for at passe på vores klima og natur. Jeg bor i et sommerhus, hvor haven gror vildt med vilje, og jeg tænker meget over mit forbrug og mine madvaner. Og så kan jeg godt lide en udfordring, så det bliver spændende at se, hvad klimarådgiveren foreslår mig af forandringer.”
Også Kåre Press-Kristensen glæder sig til mødet:
“Jeg glæder mig rigtig meget til at møde Lone og få mulighed for at se, hvordan hun lever, hvordan hendes hverdag er og ikke mindst til at komme med forslag til, hvordan hun med fordel kan mindske sit klimaaftryk.”
Nogle vaner vejer tungere
Rådet for Grøn Omstilling
Kåre Press-Kristensen har tidligere rådgivet mange familier om deres klimabelastning og herfra står det klart, at det oftest er familiernes transport-, forbrugs- og madvaner, der er betyder noget for, hvor meget deres livsstil belaster klimaet.
“Familierne får som regel en ordentlig øjenåbner, når vi gennemgår deres resultater sammen. Lige pludseligt bliver det meget tydeligt, hvad de selv bør ændre. Det kan fx være at skære ned på antallet af flyrejser eller vælge et andet transportmiddel til og fra arbejde. Men det kan også være nedsætte kødforbruget til et par dage om ugen, eller starte en deleøkonomi med naboerne eller familien, hvor man låner boremaskiner, græsslåmaskiner, haveredskaber mv., så man ikke behøver at have alting selv,” siger Kåre Press-Kristensen.
Målet med at klarlægge familiernes klimaaftryk er således ikke at lave forbud for den enkelte familie men at bevidstgøre, hvordan den adfærd og de handlinger, de udviser i hverdagen, påvirker klimaet. På den måde bliver det lettere at forholde sig til, hvordan man med mindre indsatser kan tage mere klimavenlige valg i hverdagen.
Danmark halter efter foregangslande på udfasning af engangsplastik
Plastiksugerør, plastikbestik og enkelte andre engangsprodukter af plastik bliver forbudt på tværs af EU. Det sker på lørdag 3. juli, hvor EU’s engangsplastikdirektiv træder i kraft.
Mens lande som Frankrig og Irland er gået foran med mål for genbrug af emballager og fuld udfasning af engangsservice, halter Danmark et godt stykke efter de ambitiøse foregangslande og opfylder kun lige akkurat direktivets minimumskrav. Det viser en ny analyse af EU-landenes implementering af engangsplastikdirektivet og best practice udarbejdet af den europæiske organisation Rethink Plastic Alliance og Break Free From Plastic.
”Det er ærgeligt, at Danmark ikke griber muligheden for at tage et mere generelt opgør med engangskulturen. Hvis vi for alvor skal plastikkrisen til livs og reducere mængderne af plastikaffald, der ender i havet, er der behov for lovgivning og politisk fokus på en general udfasning af engangsprodukter og emballager, fx til take-away mad og drikke, som vi ved er noget af det, der ender allermest af i natur og hav” siger Naja Andersen, Politisk Seniorrådgiver, Oceana.
”Det må efterhånden stå klart for alle, at affaldshåndtering ikke kan løse plastikrisen alene. Vi bliver nødt til også at affaldsforebygge. Genbrug er bedre for miljøet på alle parametre – også i forhold til f.eks. klima og vandforbrug. Heldigvis oplever vi, at der er en stor interesse blandt befolkningen for at genbruge mere, og de første grønne genbrugsløsninger til to go-emballage er også allerede på markedet. Vi mangler faktisk bare det politiske startskud, før kampen om den grønne førertrøje for alvor kan sætte ind” siger Anne Aittomaki, Strategisk Direktør, Plastic Change.
”Engangsprodukter bliver aldrig hverken grønne eller bæredygtige. Heller ikke når de er lavet af bambus eller palmeblade. Der er et klimaaftryk ved al produktion og ved al affaldshåndtering. Der er altså behov for gå længere, end rammerne for engangsplastikdirektivet foreskriver. Det har andre EU-lande, vi normalt sammenligner os med, gjort. Danmark bør gøre det samme – herunder opstille mål for reduktion og genbrug. Vi skal kort og godt væk fra en kultur, hvor vi bruger og smider væk,” siger Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.
”120.000 stk engangs-takeaway-emballager fandt vi på Danmarks Naturfredningsforenings store affaldsindsamling i år. Løsningen er ikke at blive ved med at samle affald, men at vi går væk fra det store engangsforbrug og over til genbrugsløsninger. Blandt andet på takeaway-emballage. Danmark har alle muligheder for at blive et foregangsland på dette område, men alligevel vælger vi gang på gang blot at minimumsimplementere EU-lovgiving” siger Mette Ranfelt, Miljøpolitisk Chefrådgiver; Danmarks Naturfredningsforening.
”Plastik er er den affaldstype, som udgør den største trussel for vores have. Spøgelsesnet er de rene dødsfælder for fisk, sæler, hvaler og havskildpadder. Målt på vægt, ved vi fra vores nabolande og egne stikprøver, at spøgelsesnet udgør en meget stor del af det samlede plastaffald i vores hav. Derfor er det altafgørende, at vi i forlængelse af det nye forbud mod visse typer af engangsplastik skaber et nyt system omkring spøgelsesnet, hvor fiskerierhvervet selv er med til at finansiere oprydningsindsatsen. I sidste ende har fiskerierhvervet alligevel størst gavn af et hav fri for spøgelsesnet” siger Pernille Haagen, Cirkulær Økonomi rådgiver i WWF Verdensnaturfonden.
De fem miljøorganisationer, Oceana, Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden, foreslår, at de danske politikere hæver de grønne ambitioner og går foran på udfasningen af engangsplastik og på reduktion af plastikforurening. Organisationerne foreslår bl.a.:
- Bindende reduktions- og genbrugsmål for alle emballager, der sættes på markedet, så vi arbejder os hen imod at knække affaldskurven.
- Økonomiske incitamenter for virksomheder til at designe til genbrug.
- Alle plastiktyper skal omfattes af lovgivningen. Der lægges lige nu op til, at plastiktyperne viskose og cellofan undtages fra lovgivningen, men viskose og cellofan er også plastik, og de bør derfor være omfattet af lovgivningen.
- Oprydningssansvar skal også gælde fiskeredskaber. Ligesom der kommer oprydningsansvar for virksomheder, der laver hverdagsprodukter af engangsplastik, bør der også være et oprydningsansvar for fiskeredskaber, der indeholder plastik, så færre redskaber efterlades i havmiljøet.
Bliver EU´s Green Deal en game changer?
Af Christian Ege
I december 2019 fremlagde EU-kommissionen sit Green Deal initiativ – på dansk kaldet den grønne pagt. Det omfatter realisering af EU’s mål på både klima- og miljø- og naturområdet. Navnet er inspireret af forslaget om Green New Deal fra Demokraterne i USA – som igen var inspireret af præsident Roosevelts New Deal fra 30’erne, som handlede om at løse den store depression ved hjælp af offentlige projekter, herunder infrastruktur. Green Deal-initiativet blev annonceret at skulle koste 1.000 mia. euro, eller 7.500 mia. kr. over 10 år – et gigantisk beløb. Men så er der også talt alt med. Som en meget stor post tæller, at 20 procent af landbrugsstøtten skal medvirke til at nå klima- og miljømålene. Men dette er blot den eksisterende landbrugsstøtte – ikke nye penge.
HVORFOR KOMMER PAGTEN NU?
Når forslaget blev fremsat i EU i 2019, hang det sammen med ønsket om at forene bekæmpelse af kriser og arbejdsløshed med løsning af særligt klimakrisen – og undgå fiaskoen fra Finanskrisen i 2008, hvor EU var præget af (tysk) sparepolitik, hvilket betød, at EU var langsommere til at rejse sig efter finanskrisen end f.eks. USA, som i højere grad investerede sig ud af krisen. Særligt Sydeuropa blev ved med at hænge fast i krise og arbejdsløshed. Samtidig så vi en vækst i det yderste højre i de fleste EU-lande. Dette fik de øvrige partier til i højere grad at søge samarbejde, herunder med de grønne, som klart pegede på grøn omstilling som middel til at investere sig ud af krisen. Disse muligheder blev så forstærket i 2020 med Corona-krisen, hvor EU for første gang kunne enes om en ekspansiv politik med store lånefinansierede investeringer. Der er helt klart behov for dette omfattende initiativ. Indtil nu er der intet, der peger i retning af, at verdens lande kommer til opfylde Paris-aftalen. Nogen skal gå i spidsen, både i form af foregangslande – som bl.a. kan være Danmark – og ved, at en potentielt magtfuld spiller som EU, med verdens største indre marked, prøver at trække den globale proces op i tempo.
KLIMA ER DEN STØRSTE SATSNING
EU’s miljøpolitik har tabt fart siden år 2000. I stedet har der været mest fokus på vækst og meget begrænset hensyn til bæredygtighed. Men både klima- og biodiversitetskrisen er blevet stadig mere tydelig, og samtidig er der et kæmpe behov for genstart efter Corona-krisen. Dette har øget presset på EU’s institutioner for at forene de to hensyn – i en grøn genstart. I december 2020 blev man i EU enige om en historisk stor genstartspakke på 750 mia. euro, og 37 procent heraf skal være grønt og dermed indgå i Green Deal-initiativet. Kommissionen foreslog, at EU’s klimamål blev skærpet fra de hidtidige 40 procent til mindst 55 procent i 2030 – på vej mod klimaneutralitet i 2050. Det mål er dog ikke tilstrækkeligt til at leve op til Paris-aftalen og til at være en lineær vej til klimaneutralitet. Så skulle målet være skærpet til 65 procent, som foreslået af de grønne i EU-parlamentet. Men det kunne der ikke skabes opbakning til. I december 2020 tilsluttede EU’s ministerråd sig de ”mindst 55 %”, mens EU-parlamentet ønskede 60 procent. Kommissionen arbejder på en handlingsplan kaldet ”Fit for 55”, som fremlægges i juni 2021. Her skal opfyldelse af klimamålet konkretiseres i form af krav til de enkelte medlemslande.
HANDLER OGSÅ OM KEMIKALIER
Green Deal omfatter f.eks. også EU’s kemikaliepolitik. Her blev den omfattende REACHreform vedtaget i 2006. Den var førende på globalt plan, men indebar også svagheder. Således løste den ikke problemerne med hormonforstyrrende stoffer eller de såkaldte cocktaileffekter, dvs. betydningen af, at vi udsættes for påvirkning fra mange forskellige stoffer på én gang, mens EU generelt kun ser på ét stof ad gangen. Dette betyder både, at man undervurderer truslen mod miljø og sundhed, og at det tager alt for mange år, før EU kan regulere de mange tusinder af problematiske stoffer, som findes i de produkter, vi omgiver os med. Siden REACH-reformen trådte i kraft i 2007, har vi været i en implementeringsfase, og der har ikke været politisk vilje til at skærpe selve lovkomplekset for at løse de tilbageværende problemer. Men med Green Deal-initiativet tilkendegiver Kommissionen for første gang vilje til at skærpe reglerne. Det er yderst positivt – hvis det altså følges op med handling. I Kommissionens udspil åbnes op for indgreb over for grupper af nærtbeslægtede kemikalier – særligt peges på den store gruppe af fluor-forbindelser, som både er sværtnedbrydelige og giftige i miljøet. Stofferne er bl.a. kendt fra tefal-belægninger samt behandling af outdoor-udstyr, f.eks. Goretex.
HVAD BETYDER DET FOR DANMARK?
Green Deal og de nye mål giver en stor chance for Danmark til at afsætte klima- og miljøvenlig teknologi. Der bliver behov for både utrolig mange havvindmøller og for teknologier til energieffektivisering, hvoraf Danmark står stærkt på flere, f.eks. pumper, vinduer og termostater. Men der kommer også forpligtelser til Danmark. Mange tror, at Danmark er så langt foran, at vi blot automatisk opfylder krav fra EU – men det er langtfra tilfældet. F.eks. har EU-kommissionen som led i Green Deal-pakken i efteråret 2020 udsendt en meddelelse, ”Renovation wave”, som henstiller til medlemslandene om at fordoble hastigheden i energirenovering af bygninger. Dette er endnu ikke bindende, men når det det bliver omsat i nye direktiver, kan det tvinge Danmark til at speede kraftigt op i vores renoveringstakt. Og dermed kan det få direkte betydning for danskernes hverdag. På samme måde vil både EU’s krav til affaldssortering og genanvendelse og til vandkvalitet, særligt ift. udledning af næringsstoffer fra landbruget, kræve en stor indsats i Danmark.
Christian Ege er seniorkonsulent hos Rådet for Grøn Omstilling