Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Kommuner inviteres til at få målt indeklimaet i deres daginstitutioner

I mange daginstitutioner udsættes børn for sundhedsskadelige kemikalier, høje CO2-niveauer, temperaturudsving, støjbelastning, fugt, ultrafine partikler og radon. Alt sammen faktorer, som kan have indvirkning på deres koncentration og indlæring, ligesom det kan medføre øget sygefravær.

Det skal der laves om på. Derfor inviterer Rådet for Grøn Omstilling nu landets kommuner til at deltage i et treårigt projekt, hvor indeklimaet skal undersøges i samlet set 30 daginstitutioner med støtte fra den filantropiske forening Realdania.

Ud over en gratis kortlægning af indeklimaet i en række daginstitutioner får de deltagende kommuner også konkrete råd og anbefalinger til, hvordan de kan forbedre indeklimaet i institutionerne. 

”Indeklimaet i daginstitutioner er et område, som i den grad har brug for opmærksomhed. Projektet her er en fantastisk mulighed for kommunerne, fordi de undgår dyre udgifter til egne analyser og målinger, og samtidig får de hjælp til at forbedre indeklimaet til glæde for børn og ansatte. Jeg håber, mange vil gribe muligheden og søge om at være med”, siger Lone Mikkelsen, som er projektleder og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

De nye indeklimaundersøgelser skal bygge ovenpå en tidligere undersøgelse, som Rådet for Grøn Omstilling udførte i vinteren 2018. Her deltog 20 daginstitutioner fra fire danske kommuner. Dengang viste resultaterne, at der i størstedelen af daginstitutionerne var bekymrende niveauer af bl.a. skadelige kemikalier, partikler og CO2 – med risiko for at påvirke børns sundhed og indlæringsevne.

”I Realdania vil vi gerne være med til at give valgte og ansatte i landets kommuner den nyeste viden at stå på, når de skal træffe vigtige valg om indeklimaforbedringer i de lokale vuggestuer og børnehaver. Og meget tyder på, at det her område har brug for et løft,” siger Anne Gade Iversen, projektleder i Realdania.

Mere om, hvordan kommunerne kan deltage

Alle kommuner kan søge om at deltage. Både kommuner, som er langt fremme og har en strategi for eller har arbejdet med indeklimaet i en årrække. Men også kommuner, der er knap så langt fremme, men som ønsker at øge ambitionsniveauet, opfordres til at søge. Der er ikke gebyr for deltagelse, men kommunerne skal selv afsætte de nødvendige ressourcer til at medvirke i projektet – herunder egenfinansiering af timer til dialog og input til projektteamet.

Ansøgningsrunden er afsluttet
By |2023-09-08T14:19:57+01:003. maj 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

CO2-udledningen fra træ bør opgøres, hvor den udledes

Debatindlæg bragt i Altinget Forsyning den 29. april 2021 af Annika Lund Gade, rådgiver og projektmedarbejder i Rådet for Grøn Omstilling og Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

For at synliggøre CO2-udledningen fra træ og sidestille afbrænding af fossile brændsler og træ, så foreslår Rådet for Grøn Omstilling, at CO2-udledningen fra træ fremover opgøres, hvor den udledes. CO2-optag i træer kan så modregnes som klimagevinst, der hvor optaget sker. 

Danmarks anvendelse af biomasse i el- og varmeforsyningen er steget eksplosivt siden 1990. Det har været med til at få de fossile brændsler ud af energiforsyningen, hvilket er fint. 

Er ikke klimaneutralt 

Men det giver store udfordringer på en række andre punkter. Træafbrænding er ikke klimaneutralt, og akut mangel på dødt ved i skove, parker og haver forringer biodiversiteten markant.

Endelig importerer Danmark over 95 procent af træpillerne til vores energiproduktion, og trods nye miljøkriterier, er der reelt ikke effektiv kontrol af genplantningen.

Hvis resten af verden erstattede deres fossile brændsler med træ efter den danske model, så ville mange af verdens skove hurtig blive brændt ned. Det er ikke et eksempel til efterfølgelse. Afbrænding er ikke grøn omstilling. 

Årsagen til, at afbrænding af biomasse er blevet populært i energiforsyningen, er fordi biomassen – modsat fossile brændsler – regnes helt CO2-neutral ved afbrænding. Til trods for, at afbrænding af biomasse udleder CO2.

Præcis som når kul afbrændes. Et kilo CO2 fra biomasse giver præcis samme globale opvarmning som et kilo CO2 fra kul. Klimaet kan ikke se forskel. Baggrunden for denne forskelsbehandling er en antagelse om, at tilbageværende, nyplantet biomasse hurtigt optager den udledte CO2 fra afbrænding af biomassen, så regnestykket går i nul. 

Det er der egentligt ikke noget galt i klimamæssigt. Hvis ellers regnestykket over en kort årrække går i nul, hvad der indtil videre ikke forelægger dokumentation for. Og hvis der ikke er en smartere anvendelse af biomassen eller en grønnere måde at producere energien på.

Men det ville nu være logisk at opgøre CO2-udledningen fra træ, hvor den udledes. CO2-optag i træer (i Danmark eller udlandet) kan så modregnes som klimagevinst, der hvor optaget sker.

En sådan standardiseret opgørelse vil skabe klarhed om både, hvor meget afbrænding af træ bidrager til de nationale CO2-udledninger, samt hvor meget af den udledte CO2, der faktisk genoptages i skovene – i stedet for som nu naivt at antage, at det hele bare går i nul inden for kort tid.   

CO2-udledningen fra el- og varmeforsyningen 

I tabellen ses størrelsesordener for CO2-udledningen (CO2-ækvivalenter) fra el- og varmeforsyningen beregnet på basis af Energistyrelsens seneste Energistatistik fra 2019 og DCEs opgørelse over black carbon (BC) fra træ (primært fra privat brændefyring).  

Det ses, at den danske CO2-udledning fra el- og varmeforsyningen kun er faldet godt 22 procent siden 1990, når CO2 og black carbon fra træafbrænding medregnes (det vil sige når træ ikke regnes CO2-neutralt).

Faldet skyldes primært mere vindenergi. Faldet er langt under halvdelen af det fald på 56 procent, der officielt opgøres, når træ regnes CO2-neutralt.

Mens den faktiske CO2-udledning i 1990 (med CO2 fra træ) var syv procent højere end i de officielle angivelser (uden CO2 fra træ), så var den faktiske CO2-udledning i 2018 omkring 90 procent højere end den officielt angivne. Afstanden mellem de to stiger således, og er vokset yderligere siden 2018, da træforbruget er steget. 

Kan ikke skifte opgørelsesmetode

70-procentsmålet blev besluttet under forudsætning af, at biomasse regnes CO2-neutral, og målet nås ikke i 2030 uden antagelsen. Derfor kan vi ikke skifte opgørelsesmetode midt i perioden – udadtil må vi fortsat bruge den metode, som anvendes af EU og af FN.

Men det ændrer ikke på, at CO2-udledningen fra blandt andet stammer og grene bør opgøres og ideelt set medregnes, hvor CO2 udledes – præcis som CO2 fra fossile brændsler.

Til gengæld bør CO2-optag i resterende og genplantede træer opgøres som en klimagevinst, hvor optaget sker. Dette kan umiddelbart gøres for danske skove.

Det bør undersøges, hvorvidt en modregning for import af træbiomasse kan indregne og foretages eksempelvis ved hjælp af handel med CO2-kvoter – frem mod udfasning af biomasseafbrænding i 2035. 

By |2021-05-13T18:03:58+01:0029. april 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Grøn omstilling af el- og varmeforsyningen

Opgørelsen af CO2-udledningen reduceres derved til en administrativ skrivebordsøvelse. Dette har hverken klimaet eller politikerne gavn af.

Endelig sker en markant luftforurening og biodiversiteten forringes ved afbrænding af træ. Grøn omstilling af el- og varmeforsyningen kræver, at vi minimerer afbrændingen af biomasse – særligt afbrænding af træ fra både skove, læhegn, parker, haver m.v.

Læs notatet længere nede på siden

By |2021-04-28T14:36:21+01:0028. april 2021|Notat|0 Kommentarer
Læs mere

Landbrugsudspil lider under hockeystaven

I regeringens netop fremlagte udspil for en klimahandlingsplan på landbrugsområdet indgår der drivhusgasreduktioner frem mod 2030 på 1,6 mio. tons CO2-ækvivalenter fra konkrete tiltag, 0,5 mio. tons CO2-ækv. fra tidligere besluttede tiltag og 5 mio. tons. CO2-ækv. fra det såkaldte udviklingsspor, dvs. teknologier, der endnu ikke er klar til at blive implementeret, og hvor reduktionspotentialet er behæftet med stor usikkerhed. Det er problematisk.

”Udspillet ligger i tråd med regeringens hockeystavs-doktrin. Det er dybt problematisk, at man vælger at fortsætte med at udskyde CO2-reduktionerne og satse på ny teknologi. Afstanden mellem udspillet og regeringens udmeldte klimaambitioner er simpelthen alt for stor. Samtidig nævner udspillet ikke et ord om en generel drivhusgasafgift, som er den mest omkostningseffektive måde at reducere vores drivhusgasudledninger,” siger Annika Lund Gade, landbrugsrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Klima og miljø bør gå hånd i hånd

Udover drivhusgasudledninger lægger landbruget et stort pres på miljøet. Regeringen har op til offentliggørelsen af deres landbrugsudspil lagt op til, at klimatiltag i større grad skulle tænkes sammen med tiltag på miljø og biodiversitet, men i Rådet for Grøn Omstilling mener vi ikke, at regeringen er nået i mål med den ambition.

 “Landbruget udleder for meget af næringsstofferne nitrogen og fosfor, det store landbrugsareal lægger pres på naturområder i Danmark og den store sojaimport bidrager til både markante drivhusgasudledninger uden for Danmarks grænser og tab af regnskov, og jeg mener ikke, at regeringens udspil sandsynliggør, at disse miljøproblemer bliver løst. F.eks. bør der udtages langt flere lavbundsjorde, end regeringen lægger op til,” siger Annika Lund Gade.

I regeringens udviklingsspor lægges der op til en større investering i udvikling af græsprotein til erstatning af importeret soja og tiltag, der skal reducere udledningerne af nitrogen med 10.400 tons i 2027, hvor Danmark skal leve op til EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandmiljøet.

“Ifølge Aarhus Universitet og Miljøministeriet skal udledningen af nitrogen reduceres med 15.000 tons frem mod 2027, så de 10.400 tons som regeringen sigter efter, er ikke godt nok. Samtidig er det for sent først at sætte ind med den målrettede regulering efter 2025,” siger Annika Lund Gade og fortsætter:

“Forslaget om at investere i græsprotein er vi glade for, for det kan bidrage til at reducere importen af soja, og græs er en fantastisk afgrøde. Men vi kommer ikke uden om, at antallet af landbrugsdyr i Danmark er alt for stort i forhold til, hvad vores natur og miljø kan holde til. Derfor gavner regeringens angst for at tale om reduktioner i antallet af landbrugsdyr hverken landbruget eller klimaet.”

Plantebaseret fødevareproduktion bør fylde langt mere

I regeringens udspil indgår en prioritering af 96 mio. kr. fra EU’s landbrugsstøtte til udvikling af plantebaserede fødevarer. ”Det er jo glædeligt at se, at regeringen har fået øjnene op for det store potentiale, der ligger i den plantebaserede fødevareproduktion, men ambitionsniveauet er for lavt. Det plantebaserede marked forventes at stige med tocifrede vækstrater de kommende årtier. Der ligger et kæmpe eksporteventyr og venter, hvis vi i Danmark beslutter os for at blive frontløbere på den klima- og miljøvenlige plantemad.”

By |2021-04-28T13:46:01+01:0028. april 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Ny skrotningsordning for brændeovne svigter klimaet

Debatindlæg bragt i Politikens Klimamonitor den 28. april 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Miljøministeriet har netop haft en ny bekendtgørelse i høring: Bekendtgørelse om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW ved ejerskifte af fast ejendom.

Formålet med bekendtgørelsen er at skrotte eller udskifte ældre brændeovne til nyere brændeovne ved ejerskifte af fast ejendom.

Baggrunden for bekendtgørelsen er, at nyere brændeovne udleder væsentlig færre partikler end ældre brændeovne. Udskiftningen skulle derved reducere røgens store helbredsskader og samtidig hjælpe Danmark med at opfylde EU’s nye NEC-direktiv, hvor netop partikler fra brænderøg gør, at vi overskrider EU’s emissionsgrænser.

Problemet er bare, at nye brændeovne godt nok udleder væsentligt færre partikler, men mange flere af de særlig helbreds- og klimaskadelige sodpartikler (black carbon) per kilo træ.

Årsagen er, at nye brændeovne brænder ved en højere temperatur, hvorved der netop dannes meget mere sod (og NOx). Sodpartikler er ifølge FN’s klimapanel en af de største årsager til global opvarmning efter CO2. Bekendtgørelsen vil således markant øge den globale opvarmning fra brændefyring, når ældre brændeovne udskiftes med nye.

Dette er det stik modsatte af, hvad klimaet har brug for.

Black carbon

Da fortsat flere undersøgelser samtidig viser, at sodpartikler er mere helbredsskadelige end andre partikler, og derved alt andet lige gør røgen fra nye brændeovne mere skadelig end røgen fra ældre brændeovne (pr. kg røgpartikler), så er det faktisk ikke til at sige, hvor stor helbredsgevinst, der er forbundet med at udskifte gamle brændeovne til nye.

I forhold til opfyldelse af partikelgrænserne i EU’s nye NEC-direktiv, så overser ministeriet, at det tydeligt står i direktivet, at der skal lægges vægt på at reducere udledningen af sodpartikler. Netop dette er medtaget, fordi sodpartikler er særlig helbreds- og klimaskadelige. Men ved at udskifte brændeovnene forøges udledningen af sodpartikler, hvilket er stik imod intentionerne i direktivet og FN’s Göteborgprotokol, der danner baggrund for direktivet.

Endelig er nye brændeovne slet ikke nogen løsning, da blot afbrænding af et kilo træ i en ny miljømærket brændeovn, der fyres lige efter bogen, vil forurene 400.000.000 liter helt ren luft til Verdenssundhedsorganisationens nye partikelgrænseværdi.

Fjernvarme og varmepumper (inklusive udledningen fra værkerne) forurener 50-200 gange mindre, og forureningen sker for enden af en høj skorsten og ikke i lav højde i vores tætte boligområder.

Skrot fuldstændig

Ideen med en ejerskifteordning er imidlertid fin, men ordningen skulle selvfølgelig kræve, at alle fyringsenheder til fast brændsel skrottes fuldstændigt ved ejerskifte, så de nye ejere i stedet skal anvende fjernvarme eller varmepumper og derved bliver aktive medspillere i den grønne omstilling.

Husstande, hvor nedlæggelse af fyringsanlægget kan føre til væsentlig forringelse af ejendommens værdi, kan dog fritages for nedlæggelse eller kompenseres via statsstøtte til renere varmekilder.

By |2021-04-28T09:03:43+01:0028. april 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Regeringen bør pålægges en meget skrappere handlepligt i klimapolitikken

Debatindlæg bragt i Information den 26. april 2021 af Lars Køhler, klimarådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace, Camilla Gregersen, formand for DM, Anna Rasmussen, forperson for Læger for Klimaet, Lise Christensen Bjerno, medstifter af DjøfereForFuture, Anette Buus Rosholm, formand for Verdensmål i Hverdagsliv, Thomas Damkjær Petersen, formand i IDA, John Ekebjærg-Jakobsen er formand i 3F København, Martin Risum Bøndergaard, politisk chef i Wind Denmark, Rasmus Lildholt Kjær, adm. direktør i Better Energy, Jens Friis Lund, medstifter af Klima- og Omstillingsrådet og John Nordbo, klimarådgiver i CARE.

Samtlige partier, undtagen Nye Borgerlige, pålagde for nylig regeringen en såkaldt handlepligt i henhold til klimaloven. Det gjorde de, efter Klimarådets statusrapport udkom, som konkluderede, at regeringen ikke har anskueliggjort, hvordan Danmark skal nå klimalovens mål om en 70 procents drivhusgasreduktion i 2030.

Den fælles vedtagelse i Folketinget pålægger regeringen »at igangsætte nye reduktionstiltag forud for næste klimaprogram«, som først skal komme til efteråret. Dette, mener vi, er alt for vag en ’handlepligt’. En handlepligt bør indebære, at regeringen til efteråret både fremviser en strategi og en konkret plan for, hvordan klimamålet nås.

Det er jo ikke, fordi der ikke bliver handlet. Regeringen inviterer til forhandlinger, Folketinget laver aftaler, der nedsættes arbejdsgrupper, og erhvervslivet tager initiativer. Problemet er, at politikerne ikke handler hurtigt nok, og at vinduet for beslutninger, der kan nå at få effekt før 2030, er ved at smække i.

Af samme årsag er det problematisk for klimadebatten, når regeringen gang på gang proklamerer, at de er ’foran tidsplanen’. Situationen er, at regeringen på halvandet år har fremlagt og vedtaget politik, der kun anskueliggør en tredjedel af vejen mod at nå målet i 2030. På nuværende tidspunkt skulle hele vejen mod en 70 procents reduktion være anskueliggjort.

Brug for konkret køreplan

Regeringen har siden sin tiltrædelse fremlagt forslag, der alt for ofte har været uambitiøse i forhold til den opgave, de har forpligtet sig til i klimaloven. Ambitionerne skal op, hvis regeringen skal leve op til loven. Der burde i klimadebatten alene være en diskussion af, hvordan Danmark når klimamålene på den bedst mulige måde, og det bør ikke være til diskussion, at det på nuværende tidspunkt ikke er nok kun at have anskueliggjort en tredjedel af vejen mod 2030.

Hvis Danmark skal være det grønne foregangsland, som klimaloven foreskriver, skal Folketinget pålægge regeringen en helt anden seriøs og utvetydig handlepligt, der sikrer hurtigere og effektfulde reduktioner i overensstemmelse med, at Danmarks begrænsede CO2-budget svinder ind for hver dag, der går, med udskudt handling. Regeringen skal lægge en plan, som anskueliggør, hvordan vi i Danmark opnår vores klimamål, inklusive hvordan og hvor der afsættes nok penge til, at dette kan ske.

Der er brug for en konkret køreplan. En plan, der garanterer, at 70 procentsmålet opfyldes med en god sikkerhedsmargin. Planen skal kunne imødegå uforudsete forhindringer og forsinkelser. Den skal lægge et tydeligt spor mod klimaneutralitet, uden at alle detaljer er mejslet i sten. Der vil være dele af vejen mod 2030, som vi ikke kan planlægge lige nu. Der er også investeringer, der skal igangsættes nu, men som først giver effekt efter 2030. Disse ukendte muligheder og eventuelle problemer bør regeringen sikre sig, at vi har penge til at udnytte og løse. Derfor bør Folketinget afsætte reserver nu, så diskussionen om finansiering bliver taget allerede i dag.

Reduktioner her og nu

På baggrund af ovenstående foreslår vi, at Folketinget ved næste givne lejlighed vedtager følgende tekst:

»Regeringen pålægges senest med næste klimaprogram at levere et samlet forhandlingsoplæg til, hvordan Danmark kan indfri målet om 70 procentsreduktion i 2030 samt hvilken reduktionssti, Danmark skal følge frem mod 2030 i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5 gradsmål. Oplægget kan gøre brug af en såkaldt klimareserve til ikkespecificerede reduktioner, hvis der angives en klar plan for, hvordan man vil finansiere denne reserve og sikre, at den kan udmøntes. Det sidste indebærer, at regeringen også fremlægger en plan for, hvordan tekniske og regulatoriske barrierer for teknologierne i udviklingssporet adresseres.«

Klimalovens mål om en 70 procentreduktion af drivhusgasserne i 2030 står ikke til forhandling. Derfor er det yderst problematisk, at regeringens usikre strategi er, at de vil vente til sidste øjeblik med reelle reduktioner, så vi kun måske lige akkurat vil nå målet tæt på deadline. Der er behov for, at regeringen kommer med et samlet forhandlingsoplæg, der sikrer reduktioner her og nu. Det mangler regeringen stadig at udarbejde.

Folketinget bør kræve et fælles forhandlingsoplæg, så vi sikrer, at der laves en koordineret indsats på tværs af ministerier, og at der både tænkes tværfagligt og konkret. Der er nu under ni år til, at Folketinget skal have ført Danmark sikkert i havn med vores erklærede og internationalt anerkendte klimamål, så der er i høj grad brug for handling.

By |2022-01-12T12:06:52+01:0026. april 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Regeringen tromler klimamål med motorvej

Debatindlæg bragt i Politiken den 21. april 2021 af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling og Lars Midtby, direktør for Danmarks Naturfredningsforening

Transportsektoren står lige nu til ikke at kunne bidrage med nogen klimareduktion til 70-procents målet i 2030. Det skyldes, at effekten af flere elbiler ædes op af et stigende antal biler på vejene. Faktisk viser fremskrivningerne, at vi med det stigende antal biler vil have det samme antal fossilbiler i 2030, som vi har i dag – selv efter de ændrede bilafgifter. Derfor skyder regeringen helt ved siden af, når den afsætter 50 milliarder kroner til nye motorveje.

Regeringen siger selv, at planen er klimaneutral. Og der er mange gode tiltag i regeringens forslag: store investeringer i tog, forbedret kollektiv transport i København, penge til eldelebiler, støjdæmpning m.m. Men klimaneutral er bare ikke godt nok i 2021.

For når vi bruger over 105 milliarder kroner, skal de bruges på at mindske klimabelastningen – ikke fastholde status quo, der er langt fra vores egne klimamål og internationale aftaler. Når vi fastlægger investeringer i transportsektoren frem til 2035, er det helt afgørende, at vi også fastlægger nogle langtidsholdbare rammer for den grønne omstilling af vejtransporten. Det gør regeringens plan ikke. Tværtimod prioriteres anlæggelse af ny sort asfalt omkring 100 gange højere end den grønne omstilling af vejtransporten, hvor der er afsat sølle 500 millioner kroner til ladeinfrastruktur. Og anlæggelsen af nye motorveje betyder rydning af natur, øget klimabelastning og koster betydelige mængder råstoffer.

Nye motorveje betyder også, at vi får flere biler, hvilket aktivt modarbejder vores klimamål.

Til sammenligning kan man for bare halvdelen af de penge, regeringen vil afsætte til motorveje, sætte køreledninger op på hele hovedvejsnettet til at fremme hurtig elektrificering af tunge køretøjer og opsætte 10 gange så mange ladestandere til elbiler, som regeringen foreslår.

Regeringen bør løfte ansvaret for klimaet, naturen og de kommende generationer og bruge enorme beløb på at sænke klimabelastningen og lægge rammerne for den grønne omstilling af vejtransporten.

Læg de dyre klimabelastende nye motorveje i graven, og giv os i stedet den grønne mobilitetsplan, I havde lovet.

By |2021-04-21T09:22:48+01:0021. april 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top