Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Tag testen og kend dit klimaaftryk!

Hver dansker udleder i gennemsnit 17 tons CO2 om året, hvilket gør os til et af de mest udledende folkefærd i verden. Det er alt for meget, hvis vi skal nå klimamålene om at blive CO2-neutrale i 2050.

Årsagerne til danskernes høje udledning er mange. Det er bl.a. vores store forbrug af madvarer, som bliver fragtet fra nær og fjern, ting og sager som tøj og elektronik, og måden vi transporterer os rundt på, der bidrager til et stort forbrug, og sikrer os en delt førertrøje i feltet af CO2-udledere.

Med denne kampagne ønsker vi at oplyse om og give gode råd til, hvordan danskerne med lette greb kan omlægge deres livsstil og blive en del af den grønne omstilling.

Kampagnen består af testen Kend dit Klimaaftryk, hvor du kan teste dig selv og dine valg i hverdagen og finde ud af, hvor klimavenligt du lever, samt få gode råd til at gøre din livsstil lidt grønnere.

Når du tager testen, er du samtidig med i konkurrencen om at vinde et besøg af vores klimarådgiver Kåre Press-Kristensen, der vil komme på besøg (enten fysisk, telefonisk eller online) til en gennemgang af dit personlige forbrug og livsstil, så du kan blive skarpere på, hvor du med fordel kan ændre vaner, og hvor du er godt på vej. Det er også muligt at vinde 10 x 1 års gratis medlemskab af Rådet for Grøn Omstilling.

Kampagnen løber frem til slutningen af juni 2021, hvor vinderen trækkes. Vinderen bliver kontaktet direkte efter lodtrækningen.

By |2021-05-20T06:03:57+01:0020. maj 2021|Artikel|0 Kommentarer

Støt nulemissionslastbiler nu

Debatindlæg bragt i Altinget den 11. maj 2021 af Dara Rivin, rådgiver i Klima og Transport hos Rådet for Grøn Omstilling og Lasse Kristoffersen, politisk konsulent hos ITD – brancheorganisation for den danske vejgodstransport

De seneste år er der blevet lagt pres på omstillingen af tung transport i Danmark med stadig flere krav. Det er selvfølgelig nødvendigt med en grøn omstilling af branchen, hvis vi skal komme i mål med klimamålsætningen for 2030, men vognmændene kan altså ikke løfte opgaven alene.

Derfor er det også ekstra ærgerligt, at krav til erhvervet ikke følges op med nogen nævneværdig økonomisk håndsrækning til klimavenlige investeringer. 

Vi havde en klar forventning om, at den seneste pulje til grøn omstilling af transport, der var afsat specifikt til grøn omstilling af færger og tung transport samt ladeinfrastruktur på 230 millioner kroner, ville gå til omstillingen af lastbiler.

Men til vores store ærgrelse blev lastbilerne endnu engang overset. Nu må det efterhånden være deres tur til at få støtte til omstillingen!

Vognmændene er klar til ny teknologi

Indtil videre har regeringen afsat 24 millioner kroner til omstillingen af lastbiler ud af en samlet pulje på op mod en milliard kroner, der har støttet grøn omstilling af personbiler.

Oven i hatten var puljen til lastbilerne tilmed skruet helt forkert sammen, så det ikke var attraktivt for vognmændene at søge støtte til el-teknologier. Det er vi som miljø- og brancheorganisationer helt uforstående overfor.

Heldigvis går udviklingen af nulemissionsteknologier som el-lastbiler og brint-lastbiler langt hurtigere end forventningen var for bare et par år tilbage.

Mange vognmænd står klar til at afprøve og investere i de nye teknologier. Men det er vigtigt at rammerne er på plads, så det også giver mening på vognmandens bundlinje. Det er derfor helt afgørende, at der hurtigt afsættes de nødvendige midler til at sikre, at de gode intentioner munder ud i reduktioner ude på landevejene.

Ny teknologi er altid dyrere i starten. Men jo tidligere vi tager den nye teknologi til os, jo hurtigere får vi omstillet den tunge transport og gjort transporterhvervet rustet til den internationale konkurrence på grønne vilkår. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund investerer i at få startet denne omstilling.

Nulemissionslastbiler er lige nu markant dyrere end tilsvarende diesel lastbiler.

Priserne forventes at falde markant over de kommende år, men der er brug for støtte til meromkostningerne. Samtidig er det også nødvendigt at etablere den nødvendige lyn-ladeinfrastruktur, så firstmovers altid har nem mulighed for hurtigt at kunne lade batteriet op, når der er behov for det.

I den sammenhæng er det vigtigt, at politikerne rådfører sig hos de vognmænd, der rent faktisk kan søge puljerne, så puljerne ikke, som hidtil, ender med at stille alt for høje krav til vognmænd, der aldrig kan blive imødekommet eller som ikke passer til deres egentlige behov. Den skal være rigtigt skruet sammen.

Vores nabolande har forstået det

Danmark halter allerede alvorligt bagefter udviklingen i vores nabolande, hvor der bliver investeret massivt i blandt andet elektrificeringen af lastbiler.

Både Norge, Sverige, Tyskland og Holland har støtteordninger til køb af el-lastbiler, og i Sverige investerer man tilmed 1,2 milliarder svenske kroner i 2021-22 i et lynladenetværk kun til elektriske lastbiler.

Det er en imponerende udvikling, som danske vognmænd misundeligt må kigge langt efter herhjemme. Hvis ikke de høje klimaambitioner bliver fulgt op med støtteordninger og reelle investeringer i den grønne omstilling, så efterlades danske vognmænd i vejkanten.

Det er ikke for sent endnu, men det er på høje tid at komme i gang. Nu må det være de grønne lastbilers tur!

By |2021-06-14T19:04:34+01:0011. maj 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer

Reklamer – Ja tak

Default i vores samfund bør være en bæredygtighedstilgang, og det betyder, at reklamer bør være noget borgerne vælger til – ikke fra.

Henvendelsen er skrevet på vegne af Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden, Rådet for Grøn Omstilling, Verdens Skove og Plastic Change

Download henvendelsen længere nede på siden.

By |2022-02-21T09:48:17+01:0010. maj 2021|Notat|0 Kommentarer

Kommuner kan ikke omlægge sit forbrug uden grønne krav

Debatindlæg bragt i Altinget den 10. maj 2021 af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Kommunernes indkøb løber årligt op over 100 milliarder kroner, svarende til cirka 20.000 kroner per dansker. Det er en gigantisk muskel, som vi i langt højere grad bør udnytte i den grønne omstilling.

Men det kræver selvfølgelig, at kommunerne får de rigtige incitamenter og nogle gode værktøjer til sætte ind der, hvor det har størst effekt.

Det handler om at skabe den fornødne viden og de gode eksempler. Det handler om de rigtige økonomiske incitamenter, hvor kommunernes ikke straffes ved at gå foran. Og det handler om krav, der bør sættes højere end i resten af samfundet, så det kommunale forbrug kan bruges som spydspids i den grønne omstilling.

Det er klart, at der skal være plads til lokale løsninger, men det nytter ikke noget, at den kommunale indkøbsmuskel bruges forkert.

Hvis ikke den lokale vilje er tilstrækkelig, og de lokale løsninger ikke peger i en grøn retning, så må det være rimeligt at sætte et grønt minimumsniveau gennem krav.

Det kan både være konkrete krav indenfor de forskellige dele af det kommunale forbrug, og det kan være målsætninger, som hver enkelt kommune skal leve op til.

Slappe CO2-krav har minimal effekt

Der er flere oplagte muligheder, hvor krav og målsætninger kan bringe kommunerne frem på den grønne bane.

Kommunerne er store bygherrer og her har vi en unik mulighed for, at det offentlige går forrest i den grønne omstilling af vores bygningsmasse. Ifølge en opgørelse fra Økonomistyrelsen over klimaaftrykket fra det offentlige indkøb, stod kommunernes bygge- og anlægsaktivitet i 2019 for en udledning på cirka 1,4 millioner ton CO2.

Der indføres fra 2023 CO2-krav til byggeriet i Danmark, som er så tilpas slappe, at cirka 90 procent af alt byggeri allerede i dag lever op til dem. De strammes langsomt frem mod 2030. Hvorfor ikke stille højere krav til kommunalt byggeri, så branchen kan geares til den fremtid, vi er på vej ind i?

Et andet eksempel kunne være krav til omstilling af energiforsyningen i de offentlige bygninger, hvor der for eksempel stadig varmes op med gasfyr. Energiforsyningen er et af de kommunale områder, der bidrager mest med nationale CO2-udledninger. Vi taler om cirka 1,2 millioner ton CO2 årligt.

Vi skal under alle omstændigheder af med de fossile fyr, så her kunne man lave en målsætning om CO2-reduktioner i energiforsyningen i kommunale bygninger, der gennemtvang udskiftning af oliefyr senest i 2025 og gasfyr i 2030 eller før, når kommunerne alligevel skal afklare hvilke områder, der skal forsynes med fjernvarme.

Behov for nedre ambitionsniveau

Der er mange andre eksempler på, hvordan helt oplagte krav til kommunernes indkøb kan bidrage til den grønne omstilling: krav om elektrificering af kommunens køretøjer, forbud mod engangsservice, krav til CO2-reduktioner i kantinedrift, krav til brug af mere bæredygtige IT-leverandører og krav, når der købes computere, kopimaskiner og andet kontorudstyr.

Det handler ikke om, at kommunerne ikke skal have muligheder for at finde gode lokale løsninger, der kan bringe dem videre. Udfordringen er bare, at vi ikke ser det ske i tilstrækkeligt omfang på nuværende tidspunkt.

Derfor er der behov for, at der sættes et nedre niveau på en række oplagte områder, hvor kommunernes enorme indkøbsmuskel kan bruges til at fremme den grønne omstilling. Det kunne suppleres med konkrete målsætninger, som kommunerne skal arbejde henimod, og hvor der også er frihed til at finde lokale løsninger.

Den retning og det ambitionsniveau, som målsætninger sætter, kan være godt for kommunerne at styre efter, så der også skabes fælles fodslag på tværs af kommunerne.

Det vil nok kræve, at man i et vist omfang genbesøger den økonomiske regulering af kommunerne og sikrer, at den understøtter den omstilling, der skal ske hurtigt, men som trods alt har et længere tidsperspektiv end de kommunale budgetter.

Alt i alt er der gode muligheder for at skærpe kommunernes indsats i den grønne omstilling ved at styre de kommunale indkøb. Det bør ligesom i resten af samfundet ske med en flerstrenget indsats, der består af viden og værktøjer, økonomiske incitamenter og krav.

By |2021-06-17T08:37:27+01:0010. maj 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer

Elbilejere risikerer milliardstor ekstraregning

Debatindlæg bragt i Avisen Danmark den 6. maj 2021 af Jeppe Juul, seniorrådgiver klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling, Ilyas Dogru, chefkonsulent hos FDM og Peter Bach Andersen, seniorforsker hos DTU Elektro.

Årsagen er den måde, vi i dag bruger vores el, eller rettere, hvornår vi bruger den. Samfundets elforbrug er nemlig ikke jævnt fordelt hen over døgnet, men svinger naturligt efter, hvornår vi tænder mest på kontakterne.

Særligt når vi kommer hjem fra arbejde og sætter gang i aftensmad og tøjvask, stiger belastningen af vores elnet. Men hvad har det med elbiler at gøre? En hel del faktisk.

Danmarks samlede energiforbrug står nemlig til at stige betragteligt som følge af de mange nye elbiler. Faktisk kan det mere end fordoble landets strømforbrug på dette kritiske tidspunkt, hvis blot en tredjedel af Danmarks elbiler lader, når der er mest tryk på elnettet.

Gør vi ikke noget, kan det derfor blive nødvendigt med en milliarddyr forstærkning af elnettet. Den regning er der kun forbrugerne til at betale. Heldigvis ligger løsningen lige for i form af de såkaldte intelligente ladebokse. En intelligent ladeboks kan snakke med elnettet og automatisk justere opladningen af elbilen alt efter belastningen på elnettet.

Den kan også justeres, så den lader, når strømmen er grønnest. Det kan være om natten, hvor vi i 2020 i gennemsnitligt havde 40 procent mere vindenergi i elnettet – lad os derfor lægge vindmøllernes vedvarende energi ned på elbilernes batterier, så vi om dagen kan køre på nattens vind. En “dum” ladeboks giver ingen af disse muligheder.

En veludbygget og klog ladeinfrastuktur er en forudsætning for den grønne omstilling af bilparken. Derfor er det også positivt, at Elbilkommisionen i sin seneste rapport fra februar viser vejen til en stærk offentlig ladeinfrastruktur.

Kommissionen undervurderer imidlertid ladestandernes rolle i forhold til det danske elnet og vores grønne ambitioner. For hvis Danmark skal indfri ambitionen om 775.000 eldrevne biler i 2030, skal vi sikre os, at bilerne ikke bare kan lade, men at de kan lade grønt og intelligent. Men i stedet for at stille krav om intelligente ladebokse anbefaler Elbilkommissionen, at de danske elbilister får en elmåler til deres ladeboks. Problemet er, at det ikke er intelligent opladning at måle forbruget.

Det kan og må ikke kaldes intelligent opladning. Samtidig foreslår kommissionen en fast lav afgift på strøm til opladning til alle – uanset hvornår bilerne oplades. De to forslag løser ikke problemet med belastningen af elnettet.

I stedet bør de lave strømafgifter være betinget af, at man lader sin elbil intelligent. På den måde belønner vi dem, der bidrager til den grønne omstilling ved at lade deres elbil, når belastningen på elnettet er mindst, og strømmen er grønnest. Elbilkommissionen har lavet et grundigt arbejde, som er værd at rose.

Men den overser, at et krav om intelligent opladning af elbilerne kan spare samfundet og dermed forbrugerne for en ekstraregning i milliardklassen. Vi opfordrer derfor politikerne til at stille krav til ladestanderne i den kommende politiske aftale, som skal forhandles i det tidlige forår. Det er det rigtige at gøre for vores samfund, forbrugerne og ikke mindst Danmarks samlede bidrag til klimaindsatsen.

By |2021-05-06T10:21:24+01:006. maj 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer

Landbrugets fonde bør være med til at finansiere den grønne omstilling

Det danske landbrug skal omstilles i en mere bæredygtig retning, hvis landbruget skal kunne bidrage til regeringens målsætninger for klima og natur. For at hjælpe omstillingen på vej bør regeringen ændre landbrugets fonde, så de bedre kan understøtte den grønne omstilling. En modernisering af fondene bør indgå i de igangværende landbrugsforhandlinger.

Det mener Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse, som er gået sammen med flere konkrete forslag til en modernisering af landbrugets fonde.

At skabe et grønnere landbrug er den vigtigste udfordring, vi står over for i det 21. århundrede, og derfor bør fordelingen af midler fra fondene afspejle dette. Mindst 80 % af midlerne fra den største fond – Promilleafgiftsfonden for landbrug – bør anvendes på tværgående initiativer, som gavner den grønne omstilling” siger Claus Ekman, Direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Fondenes bestyrelser består i dag både af medlemmer fra erhvervet selv og af medlemmer fra civilsamfundet. Repræsentanterne fra civilsamfundet er dog i mindretal i bestyrelserne, som reglerne ser ud i dag. Denne forfordeling vil forslagsstillerne også gøre op med.

Landbruget fylder 60 % af det danske landskab, og udviklingen er derfor noget, som kommer os alle ved. Af samme grund bør fondenes bestyrelser også have en mere demokratisk sammensætning, hvor der er en ligelig fordeling af repræsentanter fra civilsamfundet og fra erhvervets side. Derudover bør fødevareministeren udpege en uafhængig formand,” siger Lars Midtiby, Direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Fondene har igennem en række år været i Rigsrevisionens søgelys og er blevet kritiseret for manglende uafhængighed og gennemsigtighed. Selvom der er blevet ryddet op i flere af fondene, mangler der stadigvæk grundlæggende ændringer i fondenes strukturerer.

Vi bliver nødt til at sikre fondenes uafhængighed fremover. Derfor bør der oprettes helt selvstændige sekretariater for fondene, som ene og alene har til opgave at servicere fondene. Det er den eneste måde, vi kan sikre os mod, at der også fremover kommer sager, hvor man sår tvivl om, at sekretariatet har løftet sin opgave på upartisk vis,” siger Mads Reinholdt, Direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Udover en større uafhængighed og bredere repræsentation fra civilsamfundet mener forslagsstillerne også, at der er behov for nye kompetencer og perspektiver i fondenes bestyrelser, hvor der indtil videre sidder repræsentanter udpeget af erhvervet, forbrugerne, forskningsverdenen og fagbevægelsen.

Det er essentielt med en bred repræsentation i bestyrelserne, og der er brug for en bedre balance end i dag. Naturen og dyrene mangler en klar stemme. Derfor mener vi, at Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse bør kunne udpege en repræsentant hver til bestyrelserne,” siger Britta Riis, Direktør i Dyrenes Beskyttelse.

By |2021-05-06T09:16:16+01:006. maj 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Rådet for Grøn Omstilling fylder 30 år

Det har været 30 vigtige år, hvor vi har påvirket en grønne dagsorden, der i dag er et helt andet sted end i 1991. Vi har også udviklet os, men vi har altid holdt fast i saglig argumentation, i den tværgående tilgang til klima- og miljøudfordringerne og i forståelsen af, at den grønne omstilling sker via løsninger, vi skaber sammen.

Vi ser frem til de næste 30 år, hvor vi stadig vil arbejdet for en verden uden forurening og uden uoverskuelige klimaforandringer. For vi mener fortsat, at der er et stort behov for en medlemsbaseret, løsningsorienteret og fagligt velfundet grøn NGO, der ikke kun tør at mene noget, men også tør at bruge den tid, der skal til for at få detaljerne med.

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Du kan læse mere om Rådet for Grøn Omstilling her

By |2021-05-04T09:33:11+01:004. maj 2021|Nyhed|0 Kommentarer

Vi risikerer, at statsstøttede varmepumper hiver tæppet væk under fjernvarmen

Debatindlæg bragt i Klimamonitor den 3. maj 2021 af Christian Jarby, seniorrådgiver, Klima og Energi, Rådet for Grøn Omstilling.

Udfasningen af olie og naturgas i bygninger er et af de store emner i den grønne omstilling.

Der er cirka 80.000 oliefyr og 400.000 gasfyr i landet, så det vil påvirke mange boligejere, der skal udskifte deres olie- eller gasfyr med en anden forsyning. Spørgsmålet er, hvad skal erstatte disse mange fyr?

Der er i realiteten to muligheder, nemlig fjernvarme eller individuelle varmepumper. Pillefyr bør ikke være et alternativ, fordi afbrænding af træ er problematisk for både klima og luftforurening.

Spørgsmålet er så, hvordan vælger man mellem individuelle varmepumper og fjernvarme? For bygninger i små byer eller det åbne land, der fyrer med olie, vil det relevante valg være individuelle varmepumper. Men for bygninger, der ligger inden for det nuværende gasdistributionsnet, skal der tages stilling til, om fjernvarmen skal udbygges til erstatning af gassen, eller om man i stedet skal installere individuelle varmepumper.

Det er ikke et uvæsentligt spørgsmål. I områder med tæt bebyggelse, vil det i mange tilfælde være en fordel ved at udbygge fjernvarmen.

Fjernvarmen kan nemlig have en række andre fordele.

Der kan være både samfundsøkonomiske og privatøkonomiske fordele ved fjernvarme i områder med tæt bebyggelse, det giver bedre mulighed for fleksibilitet i det samlede energisystem, det reducerer belastningen af elnettet, man undgår de potentielle støjproblemer, som ofte følger med varmepumper i tæt bebyggede områder, og det er ofte mere enkelt for borgeren at have fjernvarme i stedet for en varmepumpe, der skal vedligeholdes og efterses med jævne mellemrum.

Afgræns områder

Ideelt set burde udfasningen af olie- og gasfyr derfor starte med, at man først afgrænser de områder med naturgas, hvor det vil være fordelagtigt at udbygge fjernvarmenettet, og derefter tager de nødvendige skridt til at påbegynde udbygningen af fjernvarmen. I alle andre områder, hvor der ikke allerede er fjernvarme, kunne man så gå i gang med at udskifte olie- og gasfyr med varmepumper.

Sådan foregår det desværre ikke i dag. I stedet gives massiv støtte til udskiftning af olie- og gasfyr med varmepumper i alle områder, hvor der ikke allerede er et fjernvarmenet.

Det betyder, at man også støtter installering af varmepumper i de områder, hvor fjernvarme i fremtiden kunne være det bedste alternativ, og dermed undergraver man også det fremtidige varmemarked for fjernvarmen.

Udbygning af fjernvarme forudsætter, at kommunerne godkender projekter for, hvor det skal ske. Men det tager tid at få dette til at ske. Og det er op til den enkelte kommune at vurdere tidsforløbet i denne proces.

Indskrænk støtten til varmepumper

Der er i dag ingen sammenkobling mellem den massive støtte til varmepumper og planlægningsprocessen for udbygningen af nye fjernvarmenet. Det er ikke særlig smart, for det kan betyde, at de samfundsmæssige omkostninger til den grønne omstilling bliver højere end nødvendigt, og at man ikke får en hensigtsmæssig balance i det samlede energisystem.

Løsningen på det problem er for det første, at regeringen sætter sig sammen med kommunerne og finder ud af, hvad der skal til for at sætte gang i planlægningen og godkendelsen af projekter for udbredelsen af fjernvarmen i de områder, hvor der nu er naturgas.

For det andet skal støtten til varmepumper justeres, så man ikke længere undergraver markedet for de nye fjernvarmenet. For eksempel kunne man i første omgang indskrænke støtten til varmepumper til udskiftning af oliefyr, og så gøre støtte til udskiftning af gasfyr betinget af, at kommunen har taget stilling udbredelsen af fjernvarme, således at der ikke gives støtte til varmepumper i de områder, hvor fjernvarmen fremover skal udbygges.

Og så skal der fastsættes frist for, hvornår olie og gasfyrene skal være udfaset. Det har man gjort med succes i Norge, hvor det siden sidste år har været forbudt at fyre med olie. Østrig har også for nyligt fastsat årstal, hvor olie- og gasfyring bliver forbudt. I Danmark bør vi gå samme vej og forbyde brug af oliefyr i 2025 og gasfyr i 2030.

By |2021-05-03T12:22:06+01:003. maj 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer

Trængselsafgift i større byer er nødvendig for borgernes mobilitet

Debatindlæg bragt i Altinget Transport den 3. maj 2021 af Daria Rivin, rådgiver, Klima og Transport og Jeppe Juul, seniorrådgiver, Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling

Trængsel fylder meget i debatten.

Så meget, at regeringen netop har foreslået at bruge cirka 50 milliarder kroner til at udbygge motorveje. Men flere motorveje genererer mere trafik og mere trængsel – særligt i byerne.

Motorveje er derfor ikke den længe ventede løsning på trængselsproblemet. Tværtimod. Det helt banale svar på problemer med trængsel er at give mere plads til de transportformer, der fylder mindst, og dem, der udleder mindst, og samtidig lægge afgifter på overfyldte veje.

En afgift er særdeles nødvendig
Det er klart, at trængslen er belastende, når den er der.

Nogle gange virker det dog som om, at politikerne mere principielt mener, at man skal give plads til de transportformer, der fylder mest og er mest belastende for klimaet.

Men det åbenlyse svar i forhold til at bekæmpe trængsel er at give mere plads til cyklister, gående og busser i byerne, hvis man ønsker mest mulig mobilitet til flest mulige mennesker.

Øget plads til mikromobilitet vil selvfølgelig betyde endnu mindre plads til personbiler. For at begrænse pladsen for biler mest effektivt er det derfor nødvendigt at lægge afgifter på brugen af vejene i byerne, så det sikres, at bilerne rent praktisk kan komme frem.

Vi er derfor som udgangspunkt positivt stemte overfor Eldrup-kommissionens forslag om indførelse af trængselsafgifter i København og Frederiksberg.

Som miljøorganisation er det måske ikke helt så underligt, at vi går ind for afgifter for de transportformer, der fylder mest.

Det er dog vigtigt at indtænke denne slags initiativer i en bredere national sammenhæng og ikke kun i hovedstadsområdet såvel som at indtænke luftforurening og den grønne omstilling.

Behov for bred vejbenyttelsesafgift til erhvervskøretøjer
I forhold til erhvervskøretøjer får vi senest i 2025 en ny CO2- og afstandsbaseret vejbenyttelsesafgift ligesom de fleste andre lande i Europa.

I den politiske aftale fra december 2020 skelnes der mellem, hvor meget det koster at køre i byerne og uden for byerne, netop med henblik på at begrænse trængsel i byerne.

Som det indtil videre er planlagt, gælder afgiften dog kun for lastbiler over 12 tons. Men det vil være logisk at omfatte også mindre lastbiler og varebiler, for at de kan konkurrere på et mere lige grundlag. Medtager man alt erhvervskørsel, har man et effektivt redskab til at regulere trængslen i byerne.

Erhvervskøretøjer i byerne er en nødvendighed for at have et velfungerende samfund. Varerne skal ud i butikkerne, vandrøret skal repareres, og pakkerne skal leveres. Derfor giver det også mening at have et separat system for erhvervskørsel og privatkørsel.

Indtænk køretøjernes forurening i trængselsafgiften
For privatkørsel er der endnu ikke noget landsdækkende system på vej. Men de fleste, der arbejder med området, er enige om, at landsdækkende roadpricing på sigt er vejen frem.

Indtil da vil det være nødvendigt at indføre en trængselsafgift i de større byer i Danmark. Antallet af køretøjer stiger og stiger ligesom andelen af husstandenes bilejerskab. Det lægger et øget pres på det overordnede vejnet samt på det begrænsede vejnet i byerne.

Biler begrænser i praksis mobilitet i byerne, fordi de optager så meget plads i forhold til, hvor få personer de transporterer.

Derfor giver det også mening at tage udgangspunkt i Eldrup-kommissionens forslag og lægge afgifter på kørsel i byerne på en måde, der er simpelt at administrere og som effektivt vil mindske trængslen i byerne.

Men da trængsel ikke er det eneste problem, som vi skal løse, giver det mening at lade afgifternes størrelse være afhængig af køretøjets forurening.

Borgernes ønske
Byerne er for alle borgere – ikke kun for bilisterne. Byerne skal kunne mange ting. Byerne skal kunne andet end at transportere folk rundt.

Byerne er også et sted, hvor mennesker lever, oplever og skal have det godt. Alle mennesker har ret til mobilitet og ret til at kunne transportere sig ubesværet rundt i byerne.

Men Folketinget har i årevis blokeret for borgernes og borgerrepræsentationens ønsker på dette område. Borgmestrene i både København og Frederiksberg har meldt klart ud, at de gerne vil have indført trængselsafgifter. Mere tydeligt bliver det vist ikke.

Det er på tide, at Folketinget stopper med at prioritere tiltag, der øger klimabelastningen og trængsel i byerne. I stedet bør Folketinget give kommunerne lov til at skabe de byer, som borgerne ønsker at bo i.

By |2021-05-03T11:33:19+01:003. maj 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Go to Top