Varm luft fra Folketinget skal give klimanegative pølser

Miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling har igangsat et innovativt klimaprojekt, hvor en ny vedvarende energikilde i form af varm luft fra Folketingssalen skal anvendes til klimavenlig madlavning i pølsevognen på Højbro Plads.

”Vi er henrykte over at have fundet dette store potentiale for CO2-reduktioner. Da vi havde regnet ideen igennem, stod det klart, at de store mænger varm luft, der løbende udsendes i Folketingssalen, let kan udnyttes til gavn for både klimaet og gastronomien,” udtaler Peter Poelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Ideen opstod midt i en rød med brød

Ideen til varmepumpen opstod en helt almindelig tirsdag, hvor Peter Poelsen indtog sig daglige eftermiddagssnack ved tarmpusheren tæt på Christiansborg.

”Jeg havde lige sat tænderne i den lidt lunkne tarm, da mit øje gled forbi Christiansborg, og der slog det mig pludselig, at den varme luft, som jeg så ofte lægger øre til, måtte kunne anvendes til noget værdifuldt, og hvad er bedre end en godt gennemstegt flæskekæp?”, spørger Peter Poelsen smilende.

Klimavenlige pølser

Pølsemanden på Højbro Plads, Jørgen Bratwurst (cand. pøl), er også henrykt over projektet, der giver ham mulighed for at markedsføre sine pølser som klimanegative. Han udtaler

”Mine røde pølser er i forvejen supergrønne. De bliver lavet på klimagris og jeg klimakompenserer 100% ved at støtte en ny klimamærkning for en ret så bæredygtig vertikalsvinebedrift i Tanzania. Men nu, hvor jeg kan varme slangerne med vedvarende energi, så kan de jo ikke blive andet en klimanegative! Og så er det jo meget bedre at spise dem end gulerødder og blomkål, som jeg i øvrigt slet ikke kan li’.”

Det forventes, at også politikerne på Christiansborg vil fremhæve den nye grønne udnyttelse af deres varmeudledning som en del af fremtidige grønne valgkampe. Mere varm luft fra politikerne vil nemlig give mulighed for tilberedning af flere klimanegative pølser, som politikerne så kan indtage ved flæskekutteren kun få minutters gang fra Christiansborg. Hele processen bliver således også et centralt element i den cirkulære økonomi, som jo nyder bred opbakning i Folketingssalen.

Kæmpe potentiale for mere varm luft

Varmeudledningen fra Folketingssalen har haft en opadgående tendens de seneste par år på trods af det utroligt stabile antal medlemmer af Folketinget. Fortsætter den nuværende trend vil den nye vedvarende energikilde kunne dække energiforsyningen i store dele af Indre By. Peter Poelsen ser frem til den spændende udvikling

”Tænk hvis vi om nogle år både kan nyde klimanegative pølser på Højbro Plads, CO2-neutral stegt flæsk med persillesovs på Rio Bravo og bæredygtig bøf med løg i Grøften. København kan jo blive verdens klima-gastronomiske hovedstad. Mine tænder løber i vand!”

By |2021-03-29T15:06:39+01:001. april 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

EU-Domstolen vender det døve øre til mennesker ramt af klimakrisen

Øverste instans hos EU-Domstolen har nu meddelt sin dom i klimaretssagen People’s Climate Case, som blev indledt af ti familier og den samiske ungdomsorganisation Sáminuorra, hvis grundlæggende rettigheder er påvirket af klimakrisen.

I 2018 gik familier fra Portugal, Italien, Frankrig, Tyskland, Rumænien, Kenya, Fiji og en organisation, der repræsenterer samiske unge, Sáminuorra, sammen for at tage EU i retten for sit svage 2030-klimamål. De hævder, at EU’s nuværende klimamål på mindst 40 procent reduktion af drivhusgasudledninger inden 2030 objektivt set er utilstrækkeligt til at forhindre klimakrisen og ikke beskytter deres menneskerettigheder, såsom deres ret til liv, sundhed, besættelse og ejendom, da de allerede er berørt af klimaændringerne. 

Første instans ved EU-Domstolen afviste sagen i 2019, hvorefter familierne ankede. Og nu har den øverste instans så valgt at opretholde afgørelsen truffet af førsteinstansretten og nægter dermed at behandle kravet fra familierne udelukkende af formelle og proceduremæssige grunde.

Domstolen bygger sin afgørelse på, at sagsøgerne ikke har ret til at anfægte EU for dets klimainaktivitet, fordi de ikke er unikke, når de påvirkes af klimakrisen. Denne fortolkning af kriteriet direkte og individuelt berørt har i midlertidig åbnet for diskussionen om access to justice (adgang til domstolene) for borgere ved EU-Domstolen. Sagsøgerne argumenterer for, at denne fortolkning skal opdateres i lyset af klimakrisen, da den i øjeblikket står i skarp kontrast til principperne om beskyttelse af menneskerettighederne for at give ethvert individ retsmidler. Domstolens fortolkning betyder, at jo mere universelt og alvorligt problemet er, jo færre personer har mulighed for at retslig beskyttelse på EU-niveau. 

Domstolen frygter i sin afgørelse, at hvis der blev åbnet for at køre denne sag, så ville det medføre at endnu flere ville bringe deres sager til domstolene. Yderligere undlod domstolen at redegøre for familierne hvor de så kunne blive hørt af det juridiske system, for at sikre at deres rettigheder ikke er brudt. Domstolens eneste svar var: Ikke her.

Familierne og de indfødte samiske unge følger nu tæt drøftelserne om EU’s 2030 klimamål og vil søge klimaretfærdighed ved nationale domstole, hvis regeringerne undlader at øge klimaindsatsen med det samme. 

Familierne kæmper videre

I det nordlige Sverige mærker de unge samer tydeligt effekterne af klimaforandringer, som truer livet med rensdyrene og hele den samiske kultur. Sanna Vannar er forkvinde for den samiske ungdomsorganisation Sáminuorra, og er skuffet over afgørelsen. 

“Selv om domstolen har afvist sagen, så fortsætter klimaforandringerne med at påvirke os. For os er klimaforandringer ikke en trussel, der måske kommer til at ske i fremtiden. Vi lever midt i krisen hver dag. Vi ser, hvordan klimakrisen påvirker rensdyrene, naturen og vores kultur. Vi har talt om klimaforandringer så længe nu, men ingen har lyttet. Det gør mig vred og frustreret, at domstolen ikke tager dette problem seriøst og adresserer det som en nødsituation – for det er en nødsituation,” siger Sanna Vannar. 

I Tyskland er Maike og Michael Recktenwalds levebrød også truet. De bor på øen Lange og ved kysten i Nordsøen og risikerer at få ødelagt deres hotel og restaurant af stigende vandstande og storme. 

”Vi startede denne retssag for at kræve klimaretfærdighed for de mennesker, der bor på øer som os, og for de næste generationer. Rettens afgørelse får os ikke til at stoppe. Klimabevægelsen vil fortsat blive større, stærkere og kræve retfærdighed, efterhånden som flere og flere mennesker rammes af klimakrisen. Vi ser effekten af klimaforandringerne hver dag på vores ø. Sammen med vores søn Lüke, der nu udfordrer den tyske klimalov ved føderale forfatningsdomstol i Tyskland, vil vi fortsætte den juridiske kamp for at holde store CO2-udledere ansvarlige for at håndhæve ensartet klimabeskyttelse og garantere vores grundlæggende rettigheder.” 

EU-Domstolens afgørelse om at lukke dørene for mennesker, der er ramt af klimforandringer, får kritik fra juridiske eksperter og civilsamfundet for ikke at adressere klimanødsituationen. Roda Verheyen er koordinerende advokat for People’s Climate Case, og siger:  

”Disse familier sætter deres lid til EU-retssystemet for at beskytte deres rettigheder. Men EU-Domstolen undlod at fortolke eksisterende regler i konteksten af klimaforandringer. At give acces to justice (adgang til domstolene) ville ikke have skadet EU, men gjort det stærkere. Denne beslutning viser borgerne, at EU-lovgivere kan gøre, hvad de vil med hensyn til miljøbeskyttelse − de behøver for det meste ikke retfærdiggøre sig selv i retten,” siger hun og fortsætter:   

”Dommen forsømmer også at se sammenhængen mellem ødelæggende effekter af klimaforandringer og menneskerettigheder. Retten afviser sagsøgerens krav uden at se på beviserne for, hvordan deres grundlæggende rettigheder er påvirket, og uden at sige, hvor retsbeskyttelse overhovedet så kan findes, hvis ikke ved EU-Domstolen. Alligevel har nationale domstole, for eksempel i Holland og Tyskland, allerede anerkendt at beskyttelse af klimaforandringer er et menneskerettighedsspørgsmål − dette er også enstemmigt erklæret af FN’s menneskerettighedsorganer,” siger Roda Verheyen. 

Familierne er løbende blevet bakket op af en række organisationer i Europa, under netværket Climate Action Network Europe. Wendel Trio, direktør for Climate Action Network (CAN Europe) siger:  

”Den sundhedskrise, der for nylig rystede Europa, viste os, hvor meget vores økonomiske og sociale systemer er sårbare over for chok, og vi er nødt til at beskytte folk mod enhver form for fremtidige kriser. Mens hele verden diskuterer foranstaltningerne for at forhindre fremtidige forstyrrelser, nægter EU-Domstolen at høre de mest sårbare i en anden krise: familier og de indfødte unge ramt af klimaændringer. 

Nu skal EU-lederne påtage sig deres ansvar og bevise, at de forstår, at det er afgørende at beskytte de mest sårbare mod alle former for nuværende og fremtidige forstyrrelser, herunder klimakrisen. For at gøre det skal de straks tilpasse deres klimamål for 2030 til Parisaftalen og øge deres klimamål for 2030 til mindst 65% og nå klimaneutralitet inden 2040. Der er taget et dristigt skridt af Jytte Guteland og ENVI-udvalget i det europæiske Parlamentet, der kræver 60 procent. Parlamentet skal stå samlet i plenarforsamlingen og følge trop,” siger Wendel Trio. 

Klimaretssagen People’s Climate Case fik bred offentlig opbakning i hele Europa med mere end 210.000 støtteunderskrifter, aktiv støtte Fridays for Futures aktivister, herunder Greta Thunberg og endda en tværpolitisk støtte fra medlemmerne af Europa-Parlamentet, der opfordrede Europa-Kommissionen til at foreslå et meget højere klimamål for 2030. 

Læs CAN Europes pressemeddelelse her

Læs om klimaretssagen her

Læs mere om EU-Domstolens afgørelse og find en juridisk opsummering her

By |2021-07-16T14:43:27+01:0025. marts 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Seks grønne organisationer roser plante-udspil fra R: Afgørende for klima og miljø og første skridt mod nyt grønt eksporteventyr

Forslaget hilses særdeles velkomment af de seks grønne organisationer bag visionsrapporten ”Fra Foder til Føde”[1], som er det alternative oplæg til en klimaplan for landbrugssektoren. De seks organisationer er Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen, Rådet for Grøn Omstilling, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace.

”Det vil være et flot skridt på vejen til at gøre Danmark til et af verdens førende lande indenfor plantebaserede fødevarer. Det vil give genlyd internationalt og sætte skub i omstillingen også i andre lande, hvis et stolt landbrugsland som Danmark investerer ambitiøst i plantebaserede fødevarer”, siger generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, Rune-Christoffer Dragsdahl, som desuden er bestyrelsesmedlem i International Vegetarian Union.

I Plantebranchen ser sekretariatschef Frederik Madsen positivt på mulighederne for at branchen, under de rigtige statslige rammebetingelser, kan være med til at sikre fortsat høj beskæftigelse indenfor landbrug og fødevareproduktion:

”Det er en kendsgerning, at beskæftigelsen i det nuværende landbrug er faldende. Vi ser muligheder for at skabe nye danske arbejdspladser, op mod 5.000 i 2030. Potentialet er enormt, og nogle aktører i branchen oplever vækstrater på over 100 %, men vi kommer fra et meget lavt udgangspunkt. Derfor er det nødvendigt med statslige initiativer, der kan fremme produktudvikling, afsætning og eksport”, siger han.

For de seks organisationer er det afgørende, at en handlingsplan ledsages af konkrete mål, som arbejdet kan tilrettelægges i forhold til. Konkret foreslår de, at arealet dyrket med bælgfrugter til mennesker skal være tidoblet senest i 2025, og at eksporten af plantebaserede fødevarer i samme periode skal femdobles i forhold til i dag – og at økologi bør udgøre mindst halvdelen af de plantebaserede produkter og arealerne til dyrkning.

Organisationerne peger samtidig på, at udspillet fra Radikale meget vel kan vise sig ikke at være ambitiøst nok i forhold til, hvad der er behov for, hvis vi skal nå klimamålet og desuden sikre Danmark en rolle som verdensførende i plantebaserede fødevarer, hvilket også fødevareminister Rasmus Prehn for nylig udtalte[2] var hans målsætning.

”Efter vores opfattelse bør investeringerne i udvikling af den plantebaserede sektor de kommende år som minimum være af samme størrelse som investeringerne i den animalske. At blive verdensførende kræver, at vi hurtigt får verdens højeste investeringsniveau per indbygger”, siger rådgiver Annika Lund Gade fra Rådet for Grøn Omstilling.

Hun peger på, at Novo Nordisk Fonden har besluttet slet ikke at støtte forskningsprojekter indenfor udvikling af husdyrproduktion, og at professor Claus Felby, som er vicepræsident i fonden, har påpeget[3], at omlægningen af vores landbrug kræver en massiv forskningsindsats i størrelsesorden med den, der lå bag den amerikanske månelanding i 1969.

”Fødevareministeren har udtalt, at vi skal undgå, at Danmark ender som Kodak, der ikke kom med på de digitale kameraer i tide; altså at Danmark ikke når at investere i at blive en nævneværdig aktør i den plantebaserede udvikling. Det er vi helt enige i. Og gevinsterne er enorme for både dyr og natur”, siger chefkonsulent Birgitte Iversen Damm fra Dyrenes Beskyttelse.

Organisationerne peger samtidig på, at en ambitiøs plantebaseret vision ikke kan stå alene, men skal bane vejen for en reel omstilling af landbruget fra foder til føde.

“Hvis vi skal nå klimamålet og passe godt på vores natur, kræver det en gradvis omstilling til et landbrug, der har langt mere fokus på produktion af økologisk, plantebaseret føde til mennesker frem for foder til dyr,” siger Rikke Lundsgaard, Landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

”Danmark kan umuligt løse opgaven med at leve op til de lovfæstede klimamål uden at reducere vores animalske landbrug markant og omstille til en langt større produktion af plantebaserede fødevarer. Det er glædeligt, at fødevareminister Rasmus Prehn lufter nye ambitioner om at sætte Danmark på kurs til at blive verdensførende på området, men det kræver også politisk vilje til at skrue ned for vores massive animalske produktion. Der skal satses på plantebaseret mad nu, ellers risikerer vi at fastholde dansk landbrug i produktionen af noget, der om få år vil være fortidens fødevarer ”, siger Tarjei Haaland, klimapolitisk rådgiver for Greenpeace i Danmark.

[1] https://rgo.dk/wp-content/uploads/fra-foder-til-foede.pdf

[2] https://fodevarewatch.dk/Fodevarer/article12817061.ece

[3] https://videnskab.dk/teknologi-innovation/groen-omstilling-boer-vi-droppe-offentlig-forskning-i-koed-og-mejeriprodukter

By |2021-03-15T09:57:22+01:0014. marts 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Roser til vismændenes nye klimarapport

”Vi glæder os over den stærke støtte til en høj generel CO2-afgift fra vismændene, samtidig med at de – i lighed med Klimarådet – peger på at det meget omtalte problem med konkurrenceudsatte virksomheder kan løses”, siger Christian Ege, seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling, som repræsenterer Forbrugerrådet i Det Miljøøkonomiske Råd.

Problemet med konkurrenceudsatte virksomheder, det såkaldte lækageproblem, som ofte politisk bruges som argument for at udskyde handling, kan løses ved hjælp af et bundfradrag i CO2-afgiften, som så modsvares af en afgift på det produkt, som pågældende virksomheder producerer.

Prisen for opnåelse af 2030-målet

Rapportens analyser når også frem til en pris for opnåelse af 2030-målet. Såfremt alle sektorer medvirker til målopnåelsen via en høj CO2-afgift, vil det medføre et meget begrænset velfærdstab – på 0,15% af BNP. ”Det er meget positivt, at den solide økonomiske analyse, som vismændene her lægger frem, giver en så begrænset omkostning for opnåelse af 2030-målet. Det er så billigt, at en CO2-afgift burde være en meget let beslutning for politikerne,” siger Christian Ege.

Effekt på landbruget

Vismændenes analyse viser også, at velfærdstabet stiger til ca. det dobbelte, hvis landbruget undtages fra at medvirke. Rapporten viser, at CO2-afgiften vil ramme landbruget relativt hårdt. Det skyldes, at dansk landbrug i høj grad har specialiseret sig i husdyrbrug, som netop har det højeste drivhusgasudslip. Men det er vigtigt at understrege, at dansk landbrug samtidig besidder mange kompetencer, som også vil muliggøre en omstilling. Der ligger store muligheder netop i omstilling til at producere mere plantebaseret kost.

”Vi ser store muligheder i, at den danske fødevaresektor kan omstille sig til mere bæredygtig produktion, herunder mere plantebaserede fødevarer. Dermed vil dansk landbrug globalt set kunne brødføde flere mennesker, samtidig med at der bliver mere plads til natur i Danmark. I dag vi bruger 80 % af landbrugsarealet på at producere foder til dyrene,” siger Christian Ege.

Afgifter, tilskud og biomasse?

DMØR fremhæver endvidere, at det bliver langt dyrere at nå 70%-målet, hvis vi bruger tilskud i stedet for CO2-afgift. Også dette er Rådet for Grøn Omstilling enige i, generelt set. Rådet noterer dog, at det kan være nødvendigt at supplere med tilskud på områder, hvor der trods CO2-afgiften stadig vil optræde markedsfejl.

Vismændene fremhæver derfor også muligheden for en afgift på biomasse til energiformål. Dette støtter Rådet for Grøn Omstilling, som dog noterer, at en sådan afgift ikke kun bør lægges på dele af biomassen afhængig af de såkaldte bæredygtighedskriterier. Det vil ifølge rådet ikke kunne garantere et skifte væk fra vores nuværende ikke-bæredygtige brug af biomasse, og i så fald bliver der stadig behov for støtte til alternativerne til biomasse.

Energieffektivisering

Rådet for Grøn Omstilling er kritisk over for, at DMØR nedtoner behovet for energieffektivisering og ligefrem siger, at Danmark skal modarbejde, at EU opererer med målsætninger for energieffektivitet. Vi skal satse rigtig meget på vedvarende energi, men forudsætningen er, at vi samtidig nedbringer energiforbruget. Det kræver trods alt også ressourcer at fremstille vedvarende energianlæg, og en del af dem kræver plads i landskabet, og en CO2-afgift retter ikke op på de markedsfejl som energieffektiviseringsindsatsen lider under,” siger Christian Ege

By |2021-03-11T13:25:12+01:009. marts 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Aftale om Strategi for Bæredygtigt Byggeri bringer os ikke helt i mål

En bred aftalekreds bestående af S, V, DF, SF, R, EL, K & Å har i dag indgået en aftale om en national Strategi for Bæredygtigt Byggeri. Rådet for Grøn Omstilling ser aftalen som et rigtig godt skridt i den rigtige retning.

”Der er rigtig mange gode tiltag og fokuspunkter i den nye aftale. Og der er ikke mindst vigtige forbedringer ift. regeringens udspil fra december sidste år. Det er et godt første skridt for byggeriets videre arbejde med den grønne omstilling.” udtaler Lars Køhler, Byggeri-, Energi- og Klimarådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

Men rådet har også kritikpunkter. Aftalen foreslår indførsel af CO2-krav til nybyggeri i 2023 for større byggerier over 1.000 m2 og 2025 for mindre byggerier under 1.000 m2 i 2025. Grænseværdierne sættes desuden til 12 kg CO2-ækv/m2/år ved start i 2023 og 7,5 kg CO2-ækv/m2/år i 2030. Det er langt fra godt nok udtaler Lars Køhler:

”Selvom det er rigtig vigtigt at vi nu endelig kan se frem til CO2-krav, der vil anspore den nødvendige omstilling i branchen, så foregår indkørslen alt for langsomt og ambitionerne er altså alt for små.” udtaler Lars Køhler og uddyber:

”Vi er allerede i dag i stand til at bygge med meget begrænset klimapåvirkning, og vi har faktisk værktøjerne til både LCA-beregninger og selve det CO2 neutrale byggeri. Vigtigst af alt bør der stiles efter et langt mere ambitiøst niveau for 2030, for at drive ambitionerne. Efter 9 års intensiv fokus, kreativitet og udvikling i byggeriet er et mål om 0 kg CO2-ækv/m2/år i 2030 efter min bedste overbevisning både muligt og ikke mindst nødvendigt.”.

Rådet for Grøn Omstilling ser positivt på mange af de øvrige tiltag i udspillet, heriblandt indførsel af nødvendige CO2-krav ved renoveringsprojekter, fokus på genbrug og transformation af vores eksisterende bygninger, ambitioner om at fremme mere træ i byggeriet og vilje til at undersøge mulighederne for CO2-reduktionskrav i udbud af offentlige anlægsprojekter.

”Denne aftale må og skal være et første skridt, og jeg noterer mig at aftaleparterne har aftalt løbende at følge op på flere punkter. Kravene må skrues højere op og hastigheden af omstillingen må forceres. Men det har jeg også en tiltro til vil ske, når politikerne ser at byggeriet er klar og hvad de kan præstere allerede i dag. For jeg ved de er klar.”, udtaler Lars Køhler.

Desuden pointerer Rådet, at det er meget glædeligt at forslaget om indarbejdning af LCA og LCC i rådgivernes BIM-modeller er indeholdt i aftalen.

”Det er virkelig opmuntrende at aftaleparterne har forstået behovet for at LCA og LCC-beregningerne skal være dynamiske og ikke være noget der er adskilt fra den løbende design og projektproces. Det vil både mindske omkostningen til disse beregninger, og det vil give rådgivere og bygherrer langt højere grad af kontrol og mulighed for at tage de rette klima- og totaløkonomiske valg i processen. Virkelig vigtigt at dette fokus er med i aftalen.” udtaler Lars Køhler.

By |2022-01-05T11:53:43+01:005. marts 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Det bør være helt slut med produktion af mink i Danmark

Nedlukningen af den danske minkproduktion som følge af Coronasmitten på bedrifterne har været dybt tragisk for alle involverede – ingen har kunnet ønske sig, at erhvervet skulle nedlægges på denne måde.

Ikke desto mindre har minkproduktionen i en miljømæssig sammenhæng været dybt problematisk, og utallige gange har dyreværnsaktivister protesteret mod den ringe dyrevelfærd i erhvervet.

I miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling hæfter man sig især ved de miljømæssige gevinster ved nedlukningen. Danmark har gennem årtier brugt mange milliarder på at forbedre tilstanden i søer, fjorde og have omkring Danmark – og der er fortsat lang vej og milliarder af kroner til nye vandplaner foran os, før vi har genskabt det rene vand og gode vilkår for dyr og planter.

I den sammenhæng er minkproduktionen ikke uden betydning. Ifølge tal fra det Centrale Husdyrbrugs Register udgjorde minkbestanden næsten 3,4 millioner årstæver med hvalpe, svarende til knap 5% af den samlede husdyrbestand i Danmark, målt i de såkaldte ’dyreenheder’. Men miljøpåvirkningen fra dyrene var langt værre end dette: Det afspejles f.eks. ved, at mink blandt alle husdyrarter har den markant laveste fosfor-udnyttelse fra foderet. De udnytter kun 7% af det fosfor de får gennem foderet – de resterende 93% tabes til gødningen. Gødningen spredes på markerne til gavn for plantevæksten, men to forhold gør, at specielt minkgødningen har været kritisk. For det første er der rigtig meget fosfor i minkgødningen set i forhold til kvælstofindholdet. Så når landmændene forsøger at gødske deres planter med gødningen, så vil der ofte være et betydeligt overskud af fosfor, når landmændene går efter at sikre planterne den nødvendige mængde kvælstof. Meget af dette fosfor aflejres i jorden, men en del tabes til vandmiljøet og skaber iltsvind og fiskedød, især i vores søer og indre farvande.

For det andet var minken lokaliseret de steder, hvor der samlet set er flest husdyr, nemlig i Vest- og Nord-Jylland. 80% af minken var lokaliseret i disse områder, hvor også mere end 60% af de øvrige husdyr bor. Denne skæve fordeling af husdyrene betyder, at der særligt i disse områder er et kæmpe overskud af gødning, som man kæmper med at få transporteret tilstrækkeligt langt væk til at der ikke sker en overgødskning af planterne.

Ifølge skemaet udskiltes der i 2018 3.120 tons fosfor (P) fra minkbestanden i Danmark. Til sammenligning var fosforoverskuddet fra de danske landbrugsjorder ifølge tal fra Aarhus Universitet (DCE) på ca. 13.000 tons P.

Seniorrådgiver Leif Bach Jørgensen siger: ’Selv om minkbestanden kun udgjorde 5% af husdyrbestanden, så svarer fosforindholdet i minkgødningen til næsten en fjerdedel af det samlede fosforoverskud, som bliver beregnet i de årlige markbalancer. Derfor vil nedlæggelsen af minkerhvervet få en markant og synlig indflydelse på miljøet. Og nedlukningen af erhvervet mindsker tilsvarende udfordringen og udgifterne forbundet med at nå målsætningen om rent vand i EU’s Vandrammedirektiv’.

Men også på flere andre områder, er der besparelser at hente. Regeringen er (forhåbentlig) ved at sætte fuld skrue på klimaindsatserne, hvortil landbruget skal bidrage med en betydelig del. I en artikel i Ingeniøren baseret på oplysninger fra DCE står pelsindustrien for cirka halvanden procent ud af de knap 11 millioner ton CO2, som landbruget årligt udleder. De sparede drivhusgasser svarer til den årlige udledning fra 71.500 danske personbiler. Og forskere fra Aarhus og Københavns universitet udtalte d. 11. november 2020 til Altinget, at ammoniakudledning fra minkene både skader naturen i nærheden af minkfarmene, og bidrager til luftforurening, som er medvirkende årsag til over 4.000 for tidlige dødsfald i Danmark hvert år. Danmark vil nu efter at minkene er væk kunne leve op til EU-direktivet om ammoniakforurening.

Direktør Claus Ekman, Rådet for Grøn Omstilling konkluderer: ’Kompensationen til minkavlerne er gigantisk – men det er også vigtigt at fremhæve, at nedlæggelsen af erhvervet også betyder samfundsmæssige besparelser i milliardklassen. Derfor bør politikerne sikre sig, at erhvervet ikke genopstår – vi skal sikre os, at de samfundsmæssige fordele fra nedlukningen varer ved, så vi får reelle gevinster fra de 18 milliarder kr.’

Både i Holland, Frankrig og Polen har regeringerne besluttet et forbud mod pelsavl fra mink. Denne gang måtte statskassen betale – et beløb som alle borgere i Danmark efterfølgende kommer til at dække. De næste regninger for landbrugets grønne omstilling bør landbruget selv betale – via de mange milliarder, som erhvervet hvert år modtager i EU-landbrugsstøtte. Noget for Noget.

By |2021-01-28T09:09:29+01:0028. januar 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Mere bæredygtige batterier på vej til el-køretøjer

I dag har EU-Kommissionen stillet et forslag om en ny batteriregulering, der skal garantere sikker og cirkulær økonomi ved genbrug og genanvendelse af batterier på det europæiske marked. Med forslaget lægges der op til, at batteriproducenterne skal rapportere om CO2-aftrykket i hele værdikæden; fra minedrift til batteriproduktion til genbrug.

”Det her er stort. Hvis det godkendes, vil EU være det første marked i verden med en dedikeret lovgivning med fokus på bæredygtighed og genbrug af batterier. Det er et meget vigtigt skridt for at følge med den stigende efterspørgsel af batterier til f.eks. elektriske køretøjer, uden at minedriftsaktiviteterne og brug af ressourcer øges”, siger Daria Rivin, rådgiver inden for Klima & Transport i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.

Forslaget skal nu vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet, inden det kan træde i kraft. De nye regler for batterier erstatter EU-batteridirektivet, der har været gældende siden 2006. Det nye forslag har blandt andet fokus på at minimere miljøbelastningen fra batterier, tilskynde til genbrug og genanvendelse og sikre, at batterierne produceres under etisk ansvarlige- og miljømæssige forhold.

”Der er ingen tvivl om, at forslaget vil være med til at reducere miljøpåvirkningen fra den hastigt voksende elektrificering vi ser nu, og som vi kommer til at se meget mere til i fremtiden. Men flere af målsætningerne i forhold til f.eks. genbrug af lithium er alt for lavt sat og er alt for langt ude i fremtiden. Industrien har selv meldt ud at de kan gøre det mere ambitiøst og tidligere end 2025”, siger Daria Rivin, og fortsætter:

”Der er helt klart behov for opstramninger i forslaget. Nu er det op til Europa-parlamentarikerne og EU’s Ministerråd, at blive enige om en endnu mere ambitiøs og fremtidssikker regulering for batterier og det kan kun gå for langsomt. Vi skal i gang med at genbruge og genanvende batterier nu”, slutter Daria Rivin.

Miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling arbejder for en grøn omstilling af transport, herunder elektrificering af transportsektoren.

By |2023-11-23T12:44:33+01:0010. december 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Indeklimaet i daginstitutioner skal under lup

Børn trives bedst i et sundt indeklima. Trods det er der i størstedelen af landets daginstitutioner bekymrende niveauer af bl.a. skadelige kemikalier, partikler og CO2. Det viser et pilotprojekt, som blev gennemført af Rådet for Grøn Omstilling i 2019.

Nu skal en ny undersøgelse, finansieret af Realdania, endnu engang sætte indeklimaet i landets daginstitutioner under lup og bygge ovenpå den viden, som blev genereret i 2019. Projektet udføres i samarbejde med Teknologisk Institut, der som noget nyt skal stå for at måle støjniveauet i institutionerne. Desuden måles niveauer af CO2, ultrafine partikler, radon og skadelige kemikalier.

”Vi er meget glade for at kunne sætte fornyet fokus på daginstitutioners indeklima. Det er et uhyre vigtigt område, da man ved, at dårligt indeklima kan forstyrre børns udvikling, f.eks. gennem nedsat koncentrations- og indlæringsevne. Nu skal vi have bragt emnet på den politiske lystavle i de enkelte kommuner, så der bliver afsat midler til at forbedre indeklimaet,” siger Lone Mikkelsen, som er projektleder og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Den filantropiske forening Realdania har siden 2016 haft fokus på indeklimaet i børns dagligdag – herunder hjemmet, i skoler og i daginstitutioner.

”Grundlaget for et sundt voksenliv skabes, når man er barn. Derfor fortjener børns indeklima ekstra meget opmærksomhed. Her er det afgørende, at landets kommuner og kommunalpolitikere får den nyeste viden at stå på, når de skal træffe vigtige valg om indeklimaforbedringer i de lokale vuggestuer og børnehaver,” siger Anne Gade Iversen, projektleder i Realdania.

Projektet skal munde ud i en række anbefalinger til kommuner og daginstitutioner, der ønsker at forbedre indeklimaet for de yngste børn. Og så skal den nye viden bidrage til, at behovet for forbedringer af indeklimaet i landets daginstitutioner i højere grad kommer på den politiske dagsorden – både lokalt og nationalt.

Rådet for Grøn Omstilling vil i det nye år invitere en række kommuner til at deltage i projektet og udvælge de i alt 30 nye daginstitutioner, hvor indeklimaet skal undersøges nærmere.

By |2020-12-09T11:11:39+01:0010. december 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Ny transport-aftale mellem staten og Regionerne får grønt lys af miljøorganisation

”Det er en rigtig god aftale for klimaet, som der er indgået. Den baner vejen for at kollektiv transport i Danmark kan være CO2-neutral i 2030”, siger Jeppe Juul, seniorrådgiver inden for Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Aftalen betyder bl.a., at alle nye busser i den regionale bustrafik fra ca. 2021 skal være CO2-neutrale eller nul-emissionsbusser, som fx el-busser. 30% af al kørsel med rutebusser er regional.

”Vi opfordrer Regionerne til at fokusere på nul-emissionskøretøjer alle steder, hvor de kan. Løsninger hvor man bruger en forbrændingsmotor vil være midlertidige løsninger, der hurtigt kan blive dyrere, og som stadig vil bidrage til støj og luftforurening i byerne”, siger Jeppe Juul.

Selvom Rådet for Grøn Omstilling mener, at aftalen er ambitiøs, er der dog nogle områder, hvor aftalen kunne forbedres.

”Aftalen stiller krav om, at nye personbiler først skal være nul-emission fra 2025. Det virker lidt meningsløst at vente med dette, da Region Hovedstaden fx allerede har dette krav fra 2020”, siger Jeppe Juul.

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for, at alle offentlige køretøjer skal omstilles til nul-emissionskøretøjer inden 2030.

By |2020-12-10T11:52:22+01:0010. december 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Regeringen skuffer med syv års parkering af CO2-krav i byggeriet

Regeringen har i dag fremlagt sit udspil til en strategi for bæredygtigt byggeri, og selvom der er rigtig mange positive tiltag og fokusområder med i udspillet, så tager det eneste konkrete udspil til regulering al opmærksomheden.

”Jeg måtte læse det tre gange før jeg faktisk forstod at der stod 1. januar 2027. Jeg troede ærlig talt det var en trykfejl” udtaler Lars Køhler, Byggeri-, Energi- og Klimarådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

Regeringen foreslår at der først fra 1. januar 2027 stilles krav til CO2 i byggeriet. Selv opfordrede klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg i deres indlæg fra i foråret regeringen til at indføre dette krav allerede fra 2021, og ønskede en gradvis indfasning frem mod 2030. Det er seks år før regeringen nu foreslår det, hvilket undrer i Rådet for Grøn Omstilling.

”Jeg forstår det simpelthen ikke. Det virker helt på månen. Det er som om alle de gode intentioner og tiltag, der ellers fremlægges i udspillet, fuldstændig blegner, når man ser dette forslag om at skyde kravet til CO2 i byggeriet til 2027. Vi kan helt enkelt ikke skabe den nødvendige udvikling og fremme det klimadygtige byggeri, i den nødvendige hast, uden dette krav.” udtaler Lars Køhler og tilføjer:

”Jeg forstår ærlig talt ikke at regeringen ikke lytter til branchen selv. Vi har brug for at få sat de rette rammer, ikke at begrave dem til engang langt ude i fremtiden”.

Rådet for Grøn Omstilling ser positivt på de mange gode tiltag i udspillet, heriblandt, et styrket nordisk samarbejde, fokus på udarbejdelse af datagrundlaget for livscyklusanalyser og totaløkonomi, ambitioner om mere træ i byggeriet og mere cirkulær materiale anvendelse samt reducerede krav til parkeringspladser.

Desuden takker Rådet for, at et af vores forslag, om indarbejdning af LCA og LCC i rådgivernes BIM-modeller, er indeholdt i udspillet. Hvis dette krav stilles fra statens side til BIM-modellerne, så vil det netop muliggøre en dynamisk og løbende bearbejdning af byggeriets klimapåvirkning og totaløkonomi.

”Det er virkelig opmuntrende at regeringen har set behovet for at LCA og LCC-beregningerne skal være dynamiske og ikke være noget der er adskilt fra den løbende design og projektproces. Det vil både mindske omkostningen til disse beregninger, og det vil give rådgivere og bygherrer langt højere grad af kontrol og mulighed for at tage de rette klima- og totaløkonomiske valg i processen. Virkelig vigtigt at dette fokus er med i udspillet” udtaler Lars Køhler, Byggeri-, Energi- og Klimarådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

By |2023-11-23T14:44:48+01:009. december 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top