Bag den nye visionsrapport står Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse, Plantebranchen og Dansk Vegetarisk Forening.

Skuffelse over reduktionsplanen fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren fik de seks organisationer til at sætte sig om samme bord. Resultatet er den nye rapport med 18 konkrete inspirationsforslag til, hvordan vækst i landbruget kan forenes med de nationale klimamål og hensynet til naturen. 

Danmark skal gå forrest

“Vi ønsker med rapporten at slå fast, at hvis Danmark vil nå sit klimamål, kræver det en gradvis omstilling til et landbrug, der har langt mere fokus på produktion af økologisk, plantebaseret føde til mennesker frem for foder til dyr,” siger Rikke Lundsgaard, Landbrugspolitisk seniorrådgiver fra Danmarks Naturfredningsforening.

Rapporten skal her og nu inspirere og indgyde Folketinget mod til at vælge en ny vej, når de om et øjeblik skal i gang med at forhandle, hvor meget landbruget skal bidrage til, at Danmark reducerer klimagasserne med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Konkret foreslår organisationerne en handlingsplan for omstillingen fra foder til føde.

Også danskerne ser store muligheder i en grøn omstilling af landets fødevareproduktion. 6 ud af 10 siger i en ny Voxmeter-analyse, at de er enige i, at Danmark skal gå foran i det internationale kapløb om at være bedst til at producere plantebaserede fødevarer. 

“Fra USA til Kina investeres der i disse år store summer i udviklingen af alternativer til animalske fødevarer. Der er et enormt potentiale for et stolt landbrugsland som Danmark, men det kræver, at vi melder os ind i kampen nu,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

Færre landbrugsdyr vil nedbringe klimagasser

I dag kommer 28 pct. af Danmarks udledning af klimagasser fra landbrugsdyr. 4 ud af 10 siger i Voxmeter-analysen, at de er enige i, at det er vigtigt, at Danmark omlægger landbruget, så der i fremtiden bliver færre landbrugsdyr til at udlede klimagasser. 

“Det industrielle kødlandbrug, der dominerer Danmark i dag, er i sin kerne i dyb konflikt med den fremtidige fødevareproduktion, vi ifølge klimavidenskaben må og skal bevæge os hen imod. Alligevel taler Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren slet ikke om potentialet ved flere plantebaserede fødevarer og mindre animalsk produktion. Det er en stor mangel, som vi med denne rapport vil råde bod på,” siger Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver i Greenpeace.

Politikerne skal sikre dyrkning af føde

Voxmeter-analysen viser, at hver anden er enig i, at det er vigtigt, at politikerne sikrer, at en større del af landbrugsjorden i fremtiden bliver brugt til at dyrke mad til mennesker. I dag er det 80 pct. af de danske marker, der bliver brugt til at dyrke foder til dyr, mens kun 11 pct. bruges til at dyrke mad til mennesker. 

Konkret foreslår organisationerne bag den nye rapport blandt andet, at landmænd får adgang til rådgivning og uddannelse i at producere og afsætte planter til menneskemad, at statsfinansieret landbrugsforskning omprioriteres fra landbrugsdyr til planteproteiner, og at Danmark indfører en konkret målsætning om en gradvis reduktion af den animalske produktion. For eksempel ved at oprette en fond, der opkøber konkursramte husdyrlandbrug og omlægger jorden til naturarealer eller økologisk planteproduktion. Finansieringen skal hentes i sparede sundhedsudgifter, klimaafgifter og omlægning af landbrugsstøtten. 

Stor vækst i plantebaserede fødevarer

Markedet for plantebaserede kød- og mælkealternativer vokser markant i disse år. Ikke bare i Danmark, men internationalt. I 2025 forventes de plantebaserede produkter at udgøre 8% af det samlede marked for henholdsvis kød og mælk herhjemme.

“Hvis politikerne vælger at igangsætte en gradvis omlægning af landbruget og fødevareproduktionen, kan de fremme Danmarks stærke position inden for udvikling og produktion af plantebaserede fødevarer og gøre os til en dominerende spiller på planteproteinmarkedet globalt,” siger Frederik Madsen, sekretariatschef i Plantebranchen.

Råvarerne skal være danske

8 ud af 10 siger i den nye analyse, at de er enige i, at det er vigtigt, at råvarerne til de plantebaserede fødevarer bliver dyrket i Danmark. 

Birgitte Iversen Damm, chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse, påpeger, at politikerne også vil sikre solide sidegevinster:
“En mindre animalsk produktion og helt andre, økologiske afgrøder på de tilbageværende marker, skaber langt mere plads til natur og miljø, hvilket betyder bedre forhold for fiskene i vores farvande og de vilde dyr til lands, flere fuglefløjt og mere insektsummen.”

“Den animalsk dominerede fødevareproduktion, vi har i dag, kan vi ikke bevare, når Danmark i en nær fremtid skal være netto-nul-udleder. Den fødevareproduktion, vi sammen foreslår, at Danmark satser på fra nu af, kan vokse sig kæmpestor, uden at spænde ben for klimamålene”, siger Annika Lund Gade fra Rådet for Grøn Omstilling.

Den danske regering har stillet vælgerne meget i udsigt vedrørende den grønne omstilling. Og vores Fødevareminister er indstillet på, at den fælles landbrugspolitik, CAP, i høj grad skal være med til at finansiere klimaplan, vandplaner, nye naturplaner, mm.

Denne mulighed kan blive spillet Regeringen af hænde, når EU-parlamentet i dag stemmer om EU’s landbrugspolitik for de næste 7 år.

Tre store grupper, som tilsammen danner et flertal i Parlamentet, har fremlagt et kompromisforslag, som er betydeligt værre end det oprindelige udspil fra Kommissionen. Forslaget indeholder langt fra, hvad der er nødvendigt for, at den fælles landbrugspolitik kan bidrage til løsningen af de store klima- og biodiversitetsproblemer, som europæiske landbrug har været med til at skabe.

Gennem de seneste dage er modstanden mod kompromisforslaget vokset. Modtrækket til denne modstand kom i aftes, da afstemningerne om de vigtigste miljømæssige aspekter af den fælles landbrugspolitik blev fremrykket til i eftermiddag kl. 14.30 – nu igen rykket til i aften kl. 20.

Vi opfatter det som en uhørt og uacceptabel parlamentarisk proces i betragtning af, at stemmelister og oversættelser ikke engang er færdige. En sådan beslutning taget bag lukkede døre kan kun ses som bestræbelser på at tvinge kompromisforslaget igennem uden en behørig åben og offentlig debat.

En række danske NGO’er har i en personlig henvendelse til de danske parlamentarikere skubbet på for, at de danske parlamentarikere ikke skal være med til at stemme for forringelser i landbrugspolitikken ved denne vigtige afstemning. Efter fremrykningen af afstemningen opfordrer samme organisationer nu til at stemme for at sende hele den fælles landbrugspolitik tilbage til Kommissionen, med henblik på at få et nyt forslag til en fælles europæisk landbrugspolitik, som er kompatibelt med hensigterne i Green Deal, Farm 2 Fork og med bestræbelser på at gennemføre en klimaansvarlig omstilling af landbruget.

Her blot et par eksempler på væsentlige forringelser, som ikke bør slippe igennem afstemningerne:

Kommissionen havde lagt op til styrkede grønne krav under Konditionaliteten – de obligatoriske krav (fra gældende love), som landmændene skal opfylde for at få støtte. Forslaget svækker disse krav på flere områder. F.eks. beskyttelse af vådområder, krav til gødningsregnskaber, forbud mod pløjning af Natura 2000 græsarealer, dyrevelfærdskrav, som slettes helt, og en række undtagelser fra de obligatoriske konditionalitetskrav.

De nye ecoschemes var et lovende oplæg til en langt grønnere Søjle 1 – dvs. en mulighed for nye grønne krav til en væsentlig del af indtægtsstøtten. Som forslaget ser ud, kommer indtægtsstøtten til at være en støtte til business as usual og på den måde en støtte til en landbrugsdrift, som er i karambolage med klima og miljø. Kompromisforslaget lægger op til, at ecoschemes kan erstatte konditionalitetskrav – dvs. ingen added value. Og det lægger op til nogle nye økonomiske kriterier, som ingen steder hører hjemme i nogle nye grønne krav, hvor netop den ensidige støtte til det økonomiske aspekt af landbrugsdriften skulle være fortid.

De europæiske grønne organisationer, EEB (European Environmental Bureau), Birdlife, Greenpeace og Client Earth har sendt en lignende opfordring til samtlige medlemmer af Europaparlamentet.

Med venlig hilsen

• Rådet for Grøn Omstilling
• Botanisk Forening
• Danmarks Naturfredningsforening
• Dansk Ornitologisk Forening – Birdlife Danmark
• Dyrenes Beskyttelse
• Greenpeace
• Nyt Europa