Bag anbefalingerne står Rådet for Grøn Omstilling, svenske AirClim og finske Natur och Miljö, som netop har udgivet rapporten ”Nordisk mad i forandring – muligheder for lavere udledninger i landbruget,” som anbefalingerne er en del af.   

”Vores fødevarer står for en rigtig stor del af vores miljøaftryk. Det drejer sig især om drivhusgasudledninger og næringsstofudledninger fra den animalske produktion, og en foderproduktion, der lægger beslag på enorme arealer herhjemme og i udlandet. Men med rapporten og anbefalingerne giver vi vores bud på, hvordan en omstilling af landbruget kan se ud,” siger Annika Lund Gade, landbrugsrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. 

I rapporten er der mange eksempler på eksisterende virksomheder og landbrug, der producerer mere bæredygtigt, og det er med afsæt i disse, at de 40 anbefalinger er blevet til. 

Eksempler fra virksomheder og landbrug forankrer anbefalinger i virkeligheden 

I rapporten indgår 8 eksempler på virksomheder og landbrug, der producerer mad på en ny og mere bæredygtig måde. Eksemplerne er vidt forskellige. Hos Organic Plant Protein i Østjylland produceres teksturerede planteproteiner på ærter og bønner, der kan bruges som alternativer til kød – og som de eneste i verden er de økologiske. På Fagraslätt i det nordøstlige Skåne specialiserer man sig i diversitet i planteproduktionen og dyrker bl.a. forskellige bønner, ærter, linser, kikærter og grøntsager. På Sjöholms gård i Södermanland sydvest for Stockholm er det intensive tyreopdræt omlagt til ekstensiv produktion og diversificeret planteproduktion, og på Ausumgaard i Vestjylland har man etableret Danmarks første større bioraffineringsanlæg, der skal lave græsprotein til at erstatte sojafoder.  

”Der er mange måder at forbedre bæredygtigheden, og derfor indgår der også meget forskellige virksomheder i rapporten, som på hver deres måde viser en mulig vej. Men ligesom vi har brug for at reducere mængden af kød i vores kost for at reducere vores klimaaftryk, så skal der være mindre og bedre animalsk produktion og meget mere produktion af plantebaseret mad, og derfor fylder det plantebaserede meget i rapporten,” siger Annika Lund Gade 

Anbefalinger henvender sig til hele værdikæden – fra jord til bord 

De 40 anbefalinger fordeler sig på tiltag i dyrkningen af plantebaserede proteiner, en omstilling af den animalske produktion, fødevareproducenter og detail, forskning og udvikling, national politik, EU-politik og landbrugsstøtte og forbrugere.  

”Vi har udarbejdet en lang række konkrete anbefalinger baseret på dialog med de involvere virksomheder samt forskere og andre interessenter på området. Vi oplever, at der er meget lignende udfordringer i de tre lande, der indgår i rapporten; Danmark, Sverige og Finland. Samtidig findes der mange gode og innovative initiativer i de forskellige lande, som vi hver især kan lære af. Fx det danske initiativ til at organisere virksomheder, der beskæftiger sig med plantebaserede fødevarer, i en fælles brancheforening – Plantebranchen – og det svenske ”Nordisk Råvara”, der indkøber små partier proteinafgrøder som ærter og linser, som de større forhandlere ikke er interesserede i,” siger Annika Lund Gade. 

Rapporten er en del af Nordisk Ministerråds TemaNord serie og kan læses her.  

Der inviteres til seminarer om Nordisk Mad i Forandring på den anden side af sommerferien.  

Save the date! 
26. august 2021:  
Seminar: Nordisk Mad i Forandring 

3. september 2021:  
Seminar: Sustainable Food Transition in the EU – lessons learned in the Nordics 

Det danske landbrug skal omstilles i en mere bæredygtig retning, hvis landbruget skal kunne bidrage til regeringens målsætninger for klima og natur. For at hjælpe omstillingen på vej bør regeringen ændre landbrugets fonde, så de bedre kan understøtte den grønne omstilling. En modernisering af fondene bør indgå i de igangværende landbrugsforhandlinger.

Det mener Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse, som er gået sammen med flere konkrete forslag til en modernisering af landbrugets fonde.

”At skabe et grønnere landbrug er den vigtigste udfordring, vi står over for i det 21. århundrede, og derfor bør fordelingen af midler fra fondene afspejle dette. Mindst 80 % af midlerne fra den største fond – Promilleafgiftsfonden for landbrug – bør anvendes på tværgående initiativer, som gavner den grønne omstilling” siger Claus Ekman, Direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Fondenes bestyrelser består i dag både af medlemmer fra erhvervet selv og af medlemmer fra civilsamfundet. Repræsentanterne fra civilsamfundet er dog i mindretal i bestyrelserne, som reglerne ser ud i dag. Denne forfordeling vil forslagsstillerne også gøre op med.

”Landbruget fylder 60 % af det danske landskab, og udviklingen er derfor noget, som kommer os alle ved. Af samme grund bør fondenes bestyrelser også have en mere demokratisk sammensætning, hvor der er en ligelig fordeling af repræsentanter fra civilsamfundet og fra erhvervets side. Derudover bør fødevareministeren udpege en uafhængig formand,” siger Lars Midtiby, Direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Fondene har igennem en række år været i Rigsrevisionens søgelys og er blevet kritiseret for manglende uafhængighed og gennemsigtighed. Selvom der er blevet ryddet op i flere af fondene, mangler der stadigvæk grundlæggende ændringer i fondenes strukturerer.

”Vi bliver nødt til at sikre fondenes uafhængighed fremover. Derfor bør der oprettes helt selvstændige sekretariater for fondene, som ene og alene har til opgave at servicere fondene. Det er den eneste måde, vi kan sikre os mod, at der også fremover kommer sager, hvor man sår tvivl om, at sekretariatet har løftet sin opgave på upartisk vis,” siger Mads Reinholdt, Direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Udover en større uafhængighed og bredere repræsentation fra civilsamfundet mener forslagsstillerne også, at der er behov for nye kompetencer og perspektiver i fondenes bestyrelser, hvor der indtil videre sidder repræsentanter udpeget af erhvervet, forbrugerne, forskningsverdenen og fagbevægelsen.

”Det er essentielt med en bred repræsentation i bestyrelserne, og der er brug for en bedre balance end i dag. Naturen og dyrene mangler en klar stemme. Derfor mener vi, at Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse bør kunne udpege en repræsentant hver til bestyrelserne,” siger Britta Riis, Direktør i Dyrenes Beskyttelse.

I regeringens netop fremlagte udspil for en klimahandlingsplan på landbrugsområdet indgår der drivhusgasreduktioner frem mod 2030 på 1,6 mio. tons CO2-ækvivalenter fra konkrete tiltag, 0,5 mio. tons CO2-ækv. fra tidligere besluttede tiltag og 5 mio. tons. CO2-ækv. fra det såkaldte udviklingsspor, dvs. teknologier, der endnu ikke er klar til at blive implementeret, og hvor reduktionspotentialet er behæftet med stor usikkerhed. Det er problematisk.

”Udspillet ligger i tråd med regeringens hockeystavs-doktrin. Det er dybt problematisk, at man vælger at fortsætte med at udskyde CO2-reduktionerne og satse på ny teknologi. Afstanden mellem udspillet og regeringens udmeldte klimaambitioner er simpelthen alt for stor. Samtidig nævner udspillet ikke et ord om en generel drivhusgasafgift, som er den mest omkostningseffektive måde at reducere vores drivhusgasudledninger,” siger Annika Lund Gade, landbrugsrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Klima og miljø bør gå hånd i hånd

Udover drivhusgasudledninger lægger landbruget et stort pres på miljøet. Regeringen har op til offentliggørelsen af deres landbrugsudspil lagt op til, at klimatiltag i større grad skulle tænkes sammen med tiltag på miljø og biodiversitet, men i Rådet for Grøn Omstilling mener vi ikke, at regeringen er nået i mål med den ambition.

 “Landbruget udleder for meget af næringsstofferne nitrogen og fosfor, det store landbrugsareal lægger pres på naturområder i Danmark og den store sojaimport bidrager til både markante drivhusgasudledninger uden for Danmarks grænser og tab af regnskov, og jeg mener ikke, at regeringens udspil sandsynliggør, at disse miljøproblemer bliver løst. F.eks. bør der udtages langt flere lavbundsjorde, end regeringen lægger op til,” siger Annika Lund Gade.

I regeringens udviklingsspor lægges der op til en større investering i udvikling af græsprotein til erstatning af importeret soja og tiltag, der skal reducere udledningerne af nitrogen med 10.400 tons i 2027, hvor Danmark skal leve op til EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandmiljøet.

“Ifølge Aarhus Universitet og Miljøministeriet skal udledningen af nitrogen reduceres med 15.000 tons frem mod 2027, så de 10.400 tons som regeringen sigter efter, er ikke godt nok. Samtidig er det for sent først at sætte ind med den målrettede regulering efter 2025,” siger Annika Lund Gade og fortsætter:

“Forslaget om at investere i græsprotein er vi glade for, for det kan bidrage til at reducere importen af soja, og græs er en fantastisk afgrøde. Men vi kommer ikke uden om, at antallet af landbrugsdyr i Danmark er alt for stort i forhold til, hvad vores natur og miljø kan holde til. Derfor gavner regeringens angst for at tale om reduktioner i antallet af landbrugsdyr hverken landbruget eller klimaet.”

Plantebaseret fødevareproduktion bør fylde langt mere

I regeringens udspil indgår en prioritering af 96 mio. kr. fra EU’s landbrugsstøtte til udvikling af plantebaserede fødevarer. ”Det er jo glædeligt at se, at regeringen har fået øjnene op for det store potentiale, der ligger i den plantebaserede fødevareproduktion, men ambitionsniveauet er for lavt. Det plantebaserede marked forventes at stige med tocifrede vækstrater de kommende årtier. Der ligger et kæmpe eksporteventyr og venter, hvis vi i Danmark beslutter os for at blive frontløbere på den klima- og miljøvenlige plantemad.”