Direktivet for Vedvarende Energi stiller krav til, hvor stor en andel vedvarende energi, der bliver brugt i bl.a. transportsektoren i EU’s medlemslande. Lovgivningen har dermed stor indflydelse på, hvor meget fossilt brændstof, der indgår i transportsektoren, og hvor meget der skal fortrænges via iblanding af biobrændstoffer eller ved brug af fx el-køretøjer.

”Da lovgivningen trådte i kraft for omtrent 10 år siden, skabte EU et umætteligt behov for iblanding af biobrændstoffer i transportsektoren, der i nogle tilfælde udleder mere end de fossile brændstoffer, de erstatter,” siger Daria Rivin, rådgiver i klima og transport i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling, og fortsætter:

”Kommissionen har haft en enestående mulighed for at rette op på den fejlagtige afhængighed af særligt afgrødebaserede biobrændstoffer, såsom palme- og sojaolie, ved fx at lave et forbud, ligesom vi har gjort i Danmark og i andre EU-medlemslande. I stedet fortsætter den uholdbare jagt på klimabelastende biobrændstoffer rundt om i verden, der de sidste 10 år har ryddet skovområder på størrelse med hele Holland.”

Kommissionen foreslår at lovgivningen skifter fra et krav om iblanding af blandt andet biobrændstoffer i benzin og diesel, til et CO2-fortrængningskrav. Det vil sige, der foreslås at man skifter fra at have fokus på mængden af biobrændstoffet der blandes i (kvantitet), til i stedet at fokusere på, hvor meget CO2 brændstoffet fortrænger (kvalitet).

”Umiddelbart lyder det positivt med et fortrængningskrav. Problemet er bare, at der ikke bliver stillet krav om at medregne de indirekte klimaeffekter fra biobrændstofferne; det man kalder ILUC-værdierne. Et fortrængningskrav havde særligt givet mening, hvis Kommissionen havde beholdt multiplikatoreffekten, der tog højde for el-køretøjers markant lavere energiforbrug, sammenlignet med et køretøj, der fortrænger CO2 gennem iblanding af biobrændstof,” siger Daria Rivin.

Kommissionen foreslår desuden at målet for brug af avancerede biobrændstoffer, baseret på affald og restprodukter, øges. Det rejser bekymring hos Daria Rivin:

”Biobrændstoffer baseret på restprodukter er en begrænset ressource, i og med, det er et restprodukt. Derfor er det ikke skalerbart eller en langsigtet løsning, vi kan bruge i så stor skala efter 2030. Vi kan risikere at olieselskaber plyndrer hele planeten for begrænsede rester, for at vi i EU når vores øgede målsætning – og det kan føre til markedsforvridning og potentielt også svindel. Derfor skal der stilles strengere krav til brug af biobrændstoffer baseret på restprodukter, så vi undgår denne problematik.”

Hun lægger vægt på, at der også er nogle positive aspekter i Kommissionens forslag. Fx at brændstofleverandører får mulighed for at tælle elektricitet med for at nå målsætningen, og ikke kun, som hidtil, via iblanding af biobrændstoffer.

”Et system der gør det muligt for brændstofleverandører at tælle elektricitet med som drivmiddel, er meget positivt. Det afspejler den grønne fremtid vi gerne skulle se ind i, med et stigende antal el-køretøjer på vejene. Men det skal sikres at al el tælles med på en nem måde og kan konkurrere på lige vilkår med biobrændstoffer, så vi minimerer brugen af biobrændstoffer og i stedet fremmer el-køretøjer,” siger Daria Rivin.

EU-Kommissionens forslag skal nu behandles af Europa-Parlamentet og EU’s Ministerråd før det bliver til endelig EU-lovgivning.

EU-Kommissionen har som noget nyt stillet forslag om, at søfarten skal omfattes af EU’s kvotehandels-system. Og hvor Danmark har presset på for at få så lidt søfart som muligt omfattet, foreslås det at også international sejlads skal medtages. Det glæder Rådet for Grøn Omstilling.

”Det er glædeligt, at der nu endelig er nogen der tager ansvar for de internationale CO2-emissioner fra søfarten, og vigtigt at der fremover skal betales for en del af disse emissioner. Det er første rigtige skridt i forhold til at sikre den globale omstilling af søfarten”, siger Jeppe Juul seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Samtidig glæder han sig over at EU-Kommissionen ikke har lyttet til den danske regerings pres for kun at medtage emissioner for sejlads mellem EU-havne.

Et andet forslag fra EU-Kommissionen vil kræve, at der i 2030 skal være et 6% mindre CO2-indhold i brændstof til skibe, samtidig med at der stilles krav om at opføre LNG tankanlæg i de større havne.

”Det er glædeligt at vi nu endelig får krav til skibes brændstoffer, men det er helt sort at der lægges op til at dette skal nås ved at skifte fra et fossilt brændstof til et andet. Vi har brug for udskifte de fossile brændstoffer til nye grønne brændstoffer som fx e-Ammoniak. Forslaget er på dette punkt helt meningsløst og forsinker den grønne omstilling”, siger Jeppe Juul.

Også for fly er der er række nye forslag fra EU-Kommissionen. Blandt andet foreslås det, at der som noget nyt skal afgifter på flybrændstoffer, ligesom der er på fx benzin og diesel, og at fly skal betale for en større del af deres CO2-udledning.

”Det er meget glædeligt, at der ligges op til at der skal afgifter på flybrændstof, og at man samlet set øger omkostninger ved fossil flyvning, men samtidig bekymrende, at disse afgifter kun indfases meget langsomt og at der lægges op til så uambitiøse mål for at bruge elektrofuels i 2030”, siger Jeppe Juul.

Han henviser til, at EU-Kommissionen foreslår, at der i 2030 skal 6% alternative brændstoffer i flybrændstof tanket i EU, men at der kun er krav 0,7% elektrofuels som e-Kerosen.

”Vi har brug for at skifte flys fossile brændstoffer ud med reelt grønt brændstof som e-Kerosen. Men kravet er alt for slapt til at sikre at vi kan opskalere produktionen, og omstille flyvning hurtigt nok. I stedet forslår man ligesom i alle andre dele af transportsektoren, at man primært skal bruge biobrændstoffer, selvom de tilgængelige bæredygtige råvarer er begrænsede”, siger Jeppe Juul.

Han understreger, at øgede omkostninger ved fossil flyvning hjælper, men ikke sikrer en grøn omstilling flyvning, der kræver krav om nye brændstoffer, som det også er foreslået i Danmark af Klimapartnerskabet for luftfarten.

”Samlet set er det godt at EU tager fat på den grønne omstilling af fly og skibe, og der er gode elementer. Men samlet set er der tale om en halvhjertet start på omstillingen, der ovenikøbet også inkluderer et komplet fejlskud i forhold til ønsket om at bruge fossil gas til skibe”, slutter Jeppe Juul.

EU-Kommissionens forslag skal nu behandles af Europa-Parlamentet og EU’s Ministerråd før det bliver til endelig EU-lovgivning.