Skibsfarten bør afrapportere deres udledning af sodpartikler

Ingen forurening bør være usynlig, og derfor bør skibsfarten begynde at opgøre deres udledning af sodparkler i deres miljøregnskab. Opgørelsen af udledningerne af sodpartikler vil nemlig give et mere retvisende billede af skibsfartens forurening, hvilket vil komme både klimaet og folkesundheden til gavn. Sådan lyder det fra seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Rådet fra Grøn Omstilling.

”Det giver ingen mening, at skibsfartens udledninger af sodpartikler ikke bliver registreret i rederiernes miljøregnskab. Set over et 20-årigt tidsperspektiv er sodpartikler fra skibsfarten ansvarlig for ca. 20 % af den globale opvarmning fra skibsfart, og derfor er det ekstremt vigtigt, at skibsfartens forurening bliver retvisende opgjort, så vi kan få synliggjort og reguleret udledningen af sodpartikler,” siger Kåre Press-Kristensen.

Maersk går forrest i branchen

Det danske rederi Maersk har netop meddelt, at de vil begynde at rapportere deres udledning af sodpartikler i deres miljøregnskab. Dermed går Maersk forrest i branchen som det første rederi i verden, der vil give et retvisende billede af deres forurening, og den beslutning møder ros fra Rådet for Grøn Omstilling.

”Det er rigtigt positivt, at Maersk, som det første rederi i verden, nu vil begynde at rapportere deres udledning af sodpartikler, og jeg håber meget, at andre progressive rederier snarest følger trop,” siger Kåre Press-Kristensen og fortsætter:

”Når udledningen af sodpartikler er opgjort på tværs af rederierne, så vil rederierne forhåbentligt også begynde at reducere udledningen via energibesparelser, renere brændstoffer og partikelfiltre til gavn for folkesundheden og klimaet.”

Eksempelvis kan skibsfarten ved at skifte fra tung til let bunkerolie nedbringe udslippet af sodpartikler med 30-40 %, og hvis der samtidig bliver påmonteret partikelfiltre vil det kunne nedbringe forureningen med over 98 %.

For mere information
Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver med speciale i luftkvalitet & klima, tlf. 22811027.

By |2022-02-03T13:48:51+01:003. februar 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Skibe dumper tjærestoffer og tungmetaller i dansk farvand

Frem for at gå over til renere brændstof installerer flere og flere skibe såkaldte skrubbere til at vaske deres røggas, hvorefter forureningen udledes til havet. Røggasvandet indeholder bl.a. kræftfremkaldende tjærestoffer og giftige tungmetaller, og derfor har mange lande forbudt udledning af røggasvandet helt eller delvist. Men i danske farvande er det helt lovligt. 

“Det giver ingen mening, at vi tillader denne forurening af vores havmiljø, mens andre lande som Sverige, Norge og Tyskland har restriktioner, som de endda overvejer at stramme. Hvert år sejler over 60.000 større fragtskibe gennem de danske havområder, der er nogle af de mest belastede i verden. Vi skal hurtigst muligt have sat en stopper for at skibe kan dumpe røggasvand i havet her,” siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

Sagen her bunder i, at man fra international side i mange år har forsøgt at få skibsfarten til at erstatte det stærkt forurenende brændstof tung bunkerolie med renere brændstof. Det vil sænke skibenes store udledninger af svovl og sodpartikler, der skader menneskers sundhed, når vi indånder det. Sodpartikler forværrer også den globale opvarmning. Så derfor har fokus været at få det fjernet fra luften. 

I farvandene omkring Danmark har man derfor indført lavemissionsområder, hvor skibe ikke må udlede store mængder svovl og sodpartikler. Men i den forbindelse tillod man, at skibe, der har installeret en røggasrensning, godt må sejle ind i lavemissionsområdet på tung bunkerolie, på trods af at forureningsproblemet blot flyttes fra luften til vandet.

“Det ser måske fint ud over vandoverfladen – for med en skrubber, sender skibene ikke nær så mange skadelige partikler og gasser ud gennem skorstenen. Til gengæld dumpes de miljøfarlige stoffer direkte ud i havet. Disse stoffer ødelægger økosystemer og ophobes i fødekæden, så det senere hen kan ende i vores skaldyr og fisk,”siger Kåre Press-Kristensen. 

Antallet af skibe med skrubbere er eksploderet det sidste årti. For 13 år siden var der tre skibe med skrubbere – i dag er der over 4.300 skibe med skrubbere.

“Det er billigere for skibene at anskaffe sig en skrubber og købe tung bunkerolie end at sejle på renere brændstof. Derfor forbyder flere og flere lande skibe at dumpe røggasvandet i havet, men herhjemme lader vi dem stadig bruge havet som losseplads. Det skal vi have ændret,” siger Kåre Press-Kristensen.

Kontakt: Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver,
Mobil: 2281 1027, kaare@rgo.dk

Læs mere om problemets omfang her.

Læs om vores projekt ’Et rent hav for alle’, der er støttet af VELUX FONDEN.

By |2022-02-03T13:36:17+01:0031. januar 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Naturgasselskaber anmeldt for greenwashing

Naturgas er et fossilt brændsel, der udleder CO2, når det brændes af. Naturgas er ikke miljøvenligt. Alligevel forsøger flere virksomheder at sælge naturgas som en grøn og miljøvenlig løsning til opvarmning af danskernes boliger. Derfor har Rådet for Grøn Omstilling anmeldt en række naturgasforhandlere, -installatører og -selskaber for greenwashing og falsk markedsføring.

Nogle naturgasselskaber og andre virksomheder går langt over stregen og vildleder forbrugerne. Det har den konsekvens, at forbrugerne bliver lokket til at foretage en kortsigtet klimaskadelig investering – der i sidste ende kan komme til at koste både klimaet og forbrugeren dyrt. Det skal stoppes, for hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, må vi som forbrugere kunne have tillid til den markedsføring, vi møder,” siger energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Julie Abrahams.

Som forbruger bliver man fra mange virksomheders side mødt med vildledende budskaber om, at ”naturgas er en miljøskånsom energikilde” eller ”en miljøvenlig varmekilde til fordel for miljøet”. Desværre er det langt fra sandheden. Naturgas udleder ca. 25 procent mindre CO2 end olie, og det er ikke godt nok, når vi kigger ind i en fossilfri fremtid. Faktisk var der i Danmark næste lige så store CO2-udledninger fra naturgas som fra kul i 2019 og 2020 pga. den naturgas, der bruges til at opvarme danske hjem.

Rådet for Grøn Omstilling har anmeldt disse ti virksomheder til Forbrugerombudsmanden for greenwashing og vildledende markedsføring:

Nettopower, Norlys, EnergiFyn, Velkommen, Vaillant, Gastech Energi – en del af ELCO heating solutions, viessmann, Finlow VVS, elberegner.dk og Leon Petersen.

De ti anmeldte naturgasvirksomheder er desværre ikke de eneste i branchen, der pynter sig med falske grønne fjer. Faktisk reklamerer mange flere med, at deres produkter er miljøvenlige og en del af den grønne omstilling. Alligevel er det Rådet for Grøn Omstillings vurdering, at de ti udvalgte selskaber er dem, der er gået længst i deres vildledende markedsføring i forsøget på at sælge naturgas som en grøn varmeløsning.

By |2022-01-31T09:17:56+01:0028. januar 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Rådet for Grøn Omstilling skal have ny direktør

Det har været fire fantastiske år, hvor jeg har lært enormt meget – både fagligt, ledelsesmæssigt og menneskeligt. Sekretariatet er et enormt stærkt fagligt team, som vinder mange sejre i den grønne sags tjeneste, og jeg er stolt af at have været en del af holdet,” siger afgående direktør Claus Ekman og fortsætter:

”Da jeg startede som direktør, stod rådet over for en række store forandringer. De er nu gennemført, og vi har udviklet os til et bedre og mere nutidigt brand. Det er også lykkedes os at sikre en rimelig økonomisk base de kommende par år, og derfor mener jeg, at det er et godt tidspunkt at give den grønne stafet videre.”

I Rådet for Grøn Omstillings bestyrelse er man også glad for den udvikling, som Claus Ekman har stået i spidsen for.

”Rådet for Grøn Omstilling har de seneste fire år været igennem en større modernisering med Claus ved styrepinden. Vi er blevet en mere moderne organisation og har fået nyt navn, samtidigt med at vi har fastholdt vores solide faglige fundament og rolle som meningsdanner i debatten,” siger Tue Damsø, forperson for bestyrelsen i Rådet for Grøn Omstilling, og fortsætter:

”Derfor vil jeg også gerne takke Claus. Ikke mindst for den store indsats, men også fordi han giver rådet videre i topform. Vi går nu i gang med en proces for at finde en afløser og sikre en fortsat stærk indsats for den grønne sag”.

By |2022-01-25T09:25:23+01:0025. januar 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Godt med kemiaftale, men der mangler midler

Et enigt Folketing har vedtaget Kemiindsats 2022-2025, og der er særligt lagt vægt på de skadelige stoffer, som forbrugere og arbejdstagere fortsat udsættes for. Til indsatsen for mere forskning, øget forbrugeroplysning og bedre kontrol afsættes 265,2 mio. kr. Desuden er der afsat 38,9 mio. kr. til en ny biocidindsats. Beløbsrammen undrer Lone Mikkelsen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

Det ærgrer mig, at der ikke er afsat flere midler til indsatsen overfor skadelige kemikalier. Der ligger et kæmpe arbejde foran os, men dels implementeringen af EU’s Kemikaliestrategi og dels en konkret national indsats. Vi burde tænke meget større. Kemikalier i vores hverdag er et kæmpe samfundsproblem, som skader både vores sundhed og vores miljø. Kun 1 mio. kr. er den økonomiske ramme hævet ift. den seneste kemiindsats. Det stemmer ikke overens med den arbejdsindsats vi står overfor”, siger hun.

Biocidområdet får for første gang sin egen aftale. Biocider omfatter kemikalier der bekæmper bakterier, svampe og visse dyr og reguleres efter andre regler end de andre kemikalier der er omfattet af kemiindsatsen. Den specifikke aftale er indgået på baggrund af, at der i dag ikke er tilstrækkeligt styr på anvendelsen af biocider.

Det er rigtig godt at se, at der nu vil blive taget hånd om den forholdsvis laissez faire måde man indtil nu har kunne anvende biocider på. Det er på høje tid, at denne gruppe af kemikalier bliver begrænset til det højest nødvendige og meget glædeligt, at der bliver indført en autorisationsordning for professionelle insektbekæmpere”, siger Lone Mikkelsen

Det er generelt de rigtige fokusområder, som er beskrevet i indsatsen, men jeg har svært ved at se, hvordan midlerne skal kunne strække. Man kunne måske håbe, at de midler der kommer ud af ’mærkbare og retfærdige sanktioner’, der er beskrevet som et element i kemiindsatsen, kunne spytte i kassen til indsatsen til bekæmpelse af skadelige kemikalier, bedre forbrugeroplysning og bedre kontrol med kemiindholdet i forbrugerprodukter”, siger Lone Mikkelsen.

FAKTA:

Kemiindsats 2014-2017: 184,8 mio. kr.
Kemiindsats 2018-21: 284,8 mio. kr. (inkl. biocider: 20,7 mio. kr.) = 264,1 mio. kr. Kemiindsats 2022-25: 304,1 mio. kr. (inkl. biocider: 38,9 mio. kr.) = 265,2 mio. kr.

By |2022-01-21T13:39:20+01:0021. januar 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

EU’s nye forslag til bygningsdirektivet mangler vigtige klimakrav

Bygninger står for hele 36% af EU’s drivhusgasudledninger og 40% af energiforbruget, og som led i EU’s ambition om en reduktion af unionens drivhusgasbelastning på mindst 55% inden 2030, er sektoren en nøglespiller. Europakommissionen offentliggjorde i dag sit udspil til en revision af bygningsdirektivet, der sætter rammerne for renovering og nybyggeri i medlemslandene.


Indlejret CO2 er elefanten i rummet
I takt med vi får mere energieffektive bygninger, fylder den indlejrede klimapåvirkning stadig mere i CO2-regnskabet, så udledninger i forbindelse med materialeproduktion for nybyggeri oftest udgør størstedelen af en bygnings samlede klimaaftryk. I Rådet for Grøn omstilling vækker det undren, at der i udkastets definitionen af klimaneutralitet ikke tages højde for dette.

”Bygningsdirektivet skal bringe os sikkert ind i fremtidens byggebranche, og bør derfor tage højde for at regulere CO2-udledninger fra ikke kun driften af bygningen men også fra byggematerialer og opførelsen af bygningen. Dette skal gælde for både nybyggeri og renoveringer. ”

Signe Sand, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Små forbedringer i indsatsen for energibesparelser
En stor del af bygningsmassen i Danmark og Europa er af ældre dato og i dårlig energimæssig stand. Renoveringen og effektivisering af den eksisterende bygningsmasse udgør en stor udfordring i klimapolitikken. Direktivforslaget indeholder en række initiativer til at styrke indsatsen på dette område, men Rådet for Grøn Omstilling finder generelt, at der er behov for opstramninger på området.

”Det er positivt, at det foreslås at indføre obligatoriske mindstekrav til bygningernes energitilstand, men disse krav omfatter kun de allerdårligste bygninger, og der er behov for at udbrede kravene til flere bygninger og gøre dem mere ambitiøse og forpligtende. Det er også positivt, at bygningernes driftsenergiforbrug skal være klimaneutralt i 2050, men dette mål bør nås før.”

Christian Jarby, Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Udspillet indeholder endvidere en række forslag til styrkelsen af energimærkningsordningen for bygningen, udarbejdelsen af de såkaldte indikatorer for intelligensparathed for større bygninger, brug af data til at styrke indsatsen for energirenovering, udbygningen af ladestandere, information og rammer for ydelse af støtte til renoveringer mm. Udspillet kan læses her.

By |2021-12-15T17:27:58+01:0015. december 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Bred klimaaftale for landbruget viser retningen, men når ikke helt i mål

Efter måneders forhandlinger er der endelig landet en bred klimaaftale for landbruget. Aftaleparterne er blevet enige om en reduktion i landbrugets udledning af drivhusgasser på 55-65 % i forhold til 1990, hvilket svarer til en reduktion på 7,3-8 mio. tons CO2e. Hos Rådet for Grøn Omstilling er man glade for, at aftalen endelig er på plads.

”Vi er glade for at man er nået til enighed om et sektormål for landbruget på 55-65 % reduktion, og at målet for udtagning af lavbundsjorde er øget væsentligt ift. regeringens udspil,” siger Annika Lund Gade, landbrugsrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, og fortsætter:

“Vi er desuden glade for, at aftalen holder døren åben for, at landbruget skal omfattes af en kommende generel afgift på drivhusgasser. “Men hockeystaven fylder stadig alt for meget. Kun 1,9 af de 8 mio. tons CO2 ækvivalenter stammer fra det såkaldte implementeringsspor, som i modsætning til udviklingssporet ikke kræver yderligere teknologisk udvikling for at kunne realiseres.”

Når ikke i mål med kvælstofreduktionerne
I aftalen indgår tiltag svarende til en reduktion på 10.800 tons kvælstof, som ifølge aftalepapiret efterlader et udestående på 2.300 mio. tons i forhold til at opnå målsætningen om god økologisk tilstand i det danske vandmiljø i 2027.

”Kvælstofindsatsen skitseret i aftalen er simpelthen for lidt og for sent. I modsætning til vores nationale klimamålsætning for 2030 skal vi nå kvælstofmålsætningen allerede i 2027. Langt størstedelen af reduktionen i kvælstofudledningen skal komme fra målrettede indsatser, der først sættes i gang fra 2025. Det er alt for sent, særligt for de yderligere reduktioner, der først vil blive planlagt, når aftalen skal genbesøges i 2024 eller 2025.”

Lovende ambitioner for den plantebaserede fødevareproduktion
Der vil blive udarbejdet en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer samtidig med, der etableres en ny Fond for Plantebaserede Fødevarer.

”Vi er meget glade for at udviklingen af plantebaserede fødevarer har fået en central plads i landbrugsaftalen. Det er afgørende for bæredygtigheden af dansk landbrug, at de plantebaserede fødevarer kommer til at fylde meget mere, og det her er en rigtig god begyndelse,” siger Annika Lund Gade.

By |2021-10-05T08:13:24+01:005. oktober 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Regeringens klimaprogram er en opsummering af det manglende ambitionsniveau

Ifølge klimaloven skal regeringen hvert år fremlægge et klimaprogram med regeringens vurdering af, om det kan anskueliggøres, at 70 %-målsætningen nås. Klimaprogrammet som regeringen i dag har fremlagt, indeholder ikke nye initiativer, og den får dermed kritik fra Rådet for Grøn Omstilling, som dog hæfter sig ved, at programmet indeholder en mere konkret klimakøreplan. 

“Programmet kan simpelt opsummeres til, at der slet ikke sker nok på klimaområdet. Regeringen har ikke landet nye væsentlige forlig det seneste år, og vi står stadig med en manglende anskueliggørelse af, at vi kan opnå 70 %-målet. Programmet er fyldt med mange fine ord, men der mangler reelt nyt indhold,” siger Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Bør medføre aktivering af handlepligten 

Ifølge programmet peger den førte politik i retning af en drivhusgasreduktion på ca. 20 mio. ton ift. status quo. Flere af initiativerne, der beskrives i programmet, er dog af Klimarådet vurderet til at være behæftet med moderat eller høj risiko. Dermed adskiller programmet sig i al væsentlighed ikke fra forrige års program, der ledte til aktivering af handlepligten. 

Jeg kan ikke se, at programmet giver væsentlig større sikkerhed for opnåelse af 70 %-målsætningen, og det bør derfor lede til, at handlepligten aktiveres igen. Det er vel at betragte som en anden advarsel, hvilket bør give anledning til, at der handles med langt større alvor,” siger Claus Ekman. 

En klarere vej frem? 

Programmet indeholder i modsætning til sidste års program en række scenarier og en mere detaljeret køreplan for klimapolitikken de kommende år. Der forklares i denne, at reduktionspotentialet reduceres med tiden, og det noteres, at beslutningerne senest skal træffes i 2025.  
 

“Hvis man skal rose regeringen, vil det i denne omgang være for, at den faktisk har konkretiseret, hvordan der bliver arbejdet med klimapolitikken de kommende år. Det er et skridt fremad ift. sidste års program, men fortællingen om, at der skal handles inden 2025, er helt skæv. Der skal handles nu,” siger Claus Ekman.

By |2021-09-29T13:18:08+01:0029. september 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Danskerne vil have nul-emissionszoner og el-lastbiler

Rådet for Grøn Omstilling har i en meningsmåling spurgt danskerne til deres holdning vedrørende omstillingen til elektriske lastbiler. Og der er stor opbakning blandt danskerne. Daria Rivin, der er rådgiver inden for transport og klima i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling, er positivt overrasket over resultaterne:

”Vi er meget begejstrede for resultaterne i meningsmålingen, fordi de stemmer godt overens med vores egne anbefalinger til politikerne,” siger Daria Rivin.

Undersøgelsen viser blandt andet, at næsten 3 ud af 4 danskere (71 %) mener, at staten skal støtte meromkostningerne til elektriske lastbiler minimum de næste to år.

”Mange vognmænd står allerede klar til at udskifte deres diesel lastbiler med elektriske lastbiler. Men det er dyrt at være first-mover på en relativt ny teknologi som el-lastbiler, der er markant dyrere end diesel lastbiler. Derfor er det helt essentielt, at vi i Danmark giver tilskud til meromkostningerne ved køb af el-lastbiler de første par år, hvor forskellen er så stor, så vi får sat gang i omstillingen hurtigst muligt,” siger Daria Rivin.

Der er i meningsmålingen også spurgt ind til danskernes holdning til ladeinfrastruktur til elektriske lastbiler. Her svarer langt de fleste danskere (85 %) at staten skal sikre den nødvendige ladeinfrastruktur til elektriske lastbiler inden 2025 og 2030. Dette svarer til opsætning af minimum 250 lynladestandere til el-lastbiler senest i 2025 og 900 lynladestandere senest i 2030.

”Det er vigtigt, at vi i Danmark er på forkant med opsætningen af offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur, så vognmænd har det nødvendige sikkerhedsnet for ladning, når de er ude at køre. Mangel på ladeinfrastruktur skal ikke være en hindring for vognmænd, der vil købe el-lastbiler,” siger Daria Rivin.

En nul-emissionszone er et afgrænset område, hvor det kun er muligt at køre ind uden en forbrændingsmotor, altså udelukkende brint- og elektriske køretøjer, herunder også elektriske lastbiler. Nul-emissionszoner er et omdiskuteret værktøj, men blandt den danske befolkning er der stor opbakning. 2 ud af 3 danskere synes det er en god ide, at der indføres nul-emissionszoner i de største byer i Danmark. 1 ud af 3 danskere synes det bør gøres hurtigst muligt, mens 1 ud af 3 vil have det indført senest i 2030.

”Nul-emissionszoner er et af de vigtigste redskaber til at fremme elektriske køretøjer. Derfor er vi også positivt overraskede over den store opbakning. Foruden bekæmpelse af luftforurening, vil nul-emissionszoner også være med til at sænke støj- og luftforurening samt lugtgener i byområder, hvor mange mennesker bor tæt sammen, og det er vigtigt, når man vil sikre en bedre trivsel i byerne,” siger Daria Rivin.

By |2021-09-08T06:52:33+01:008. september 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

EU-Kommissionen fortsætter 10 års fejlagtigt sats på biobrændstoffer

Direktivet for Vedvarende Energi stiller krav til, hvor stor en andel vedvarende energi, der bliver brugt i bl.a. transportsektoren i EU’s medlemslande. Lovgivningen har dermed stor indflydelse på, hvor meget fossilt brændstof, der indgår i transportsektoren, og hvor meget der skal fortrænges via iblanding af biobrændstoffer eller ved brug af fx el-køretøjer.

”Da lovgivningen trådte i kraft for omtrent 10 år siden, skabte EU et umætteligt behov for iblanding af biobrændstoffer i transportsektoren, der i nogle tilfælde udleder mere end de fossile brændstoffer, de erstatter,” siger Daria Rivin, rådgiver i klima og transport i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling, og fortsætter:

”Kommissionen har haft en enestående mulighed for at rette op på den fejlagtige afhængighed af særligt afgrødebaserede biobrændstoffer, såsom palme- og sojaolie, ved fx at lave et forbud, ligesom vi har gjort i Danmark og i andre EU-medlemslande. I stedet fortsætter den uholdbare jagt på klimabelastende biobrændstoffer rundt om i verden, der de sidste 10 år har ryddet skovområder på størrelse med hele Holland.”

Kommissionen foreslår at lovgivningen skifter fra et krav om iblanding af blandt andet biobrændstoffer i benzin og diesel, til et CO2-fortrængningskrav. Det vil sige, der foreslås at man skifter fra at have fokus på mængden af biobrændstoffet der blandes i (kvantitet), til i stedet at fokusere på, hvor meget CO2 brændstoffet fortrænger (kvalitet).

”Umiddelbart lyder det positivt med et fortrængningskrav. Problemet er bare, at der ikke bliver stillet krav om at medregne de indirekte klimaeffekter fra biobrændstofferne; det man kalder ILUC-værdierne. Et fortrængningskrav havde særligt givet mening, hvis Kommissionen havde beholdt multiplikatoreffekten, der tog højde for el-køretøjers markant lavere energiforbrug, sammenlignet med et køretøj, der fortrænger CO2 gennem iblanding af biobrændstof,” siger Daria Rivin.

Kommissionen foreslår desuden at målet for brug af avancerede biobrændstoffer, baseret på affald og restprodukter, øges. Det rejser bekymring hos Daria Rivin:

”Biobrændstoffer baseret på restprodukter er en begrænset ressource, i og med, det er et restprodukt. Derfor er det ikke skalerbart eller en langsigtet løsning, vi kan bruge i så stor skala efter 2030. Vi kan risikere at olieselskaber plyndrer hele planeten for begrænsede rester, for at vi i EU når vores øgede målsætning – og det kan føre til markedsforvridning og potentielt også svindel. Derfor skal der stilles strengere krav til brug af biobrændstoffer baseret på restprodukter, så vi undgår denne problematik.”

Hun lægger vægt på, at der også er nogle positive aspekter i Kommissionens forslag. Fx at brændstofleverandører får mulighed for at tælle elektricitet med for at nå målsætningen, og ikke kun, som hidtil, via iblanding af biobrændstoffer.

”Et system der gør det muligt for brændstofleverandører at tælle elektricitet med som drivmiddel, er meget positivt. Det afspejler den grønne fremtid vi gerne skulle se ind i, med et stigende antal el-køretøjer på vejene. Men det skal sikres at al el tælles med på en nem måde og kan konkurrere på lige vilkår med biobrændstoffer, så vi minimerer brugen af biobrændstoffer og i stedet fremmer el-køretøjer,” siger Daria Rivin.

EU-Kommissionens forslag skal nu behandles af Europa-Parlamentet og EU’s Ministerråd før det bliver til endelig EU-lovgivning.

By |2021-07-15T10:02:25+01:0015. juli 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Go to Top