EU-Parlamentet hæver klimaambitionerne men efterlader problematiske smuthuller

’Fit for 55’-pakken er hjørnestenen i at nå EU’s klimamålsætning for 2030 og på sigt opnå klimaneutralitet. Hos miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling modtages resultatet af afstemningen i miljøudvalget med behersket optimisme. 

”Det er naturligvis opløftende at miljøudvalget – med god opbakning fra de danske EU-Parlamentarikere – er nået til enighed om en lang række forbedringer til Kommissionens oprindelige udspil. Men der er samtidig mange forspildte chancer for at luge ud i problematiske områder,” siger Annika Lund Gade, landbrugs- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Stærkt løft til reguleringen af jord og skov

Vedrørende landbrugets klimaindsats i LULUCF-sektoren har miljøudvalget bl.a. vedtaget at øge målsætningen for netto-optag i sektoren med mindst 50 MtCO2 fra carbon farming, at der skal sættes separate målsætninger for landbrugets arealanvendelse og så forkastes Kommissionens forslag om at inkludere landbrugets metan- og lattergasudledninger i LULUCF-sektoren efter 2030. 

”Det er positivt at der tages aktivt stilling til landbrugets rolle i sektoren for arealanvendelse. Samtidig begrænses nogle af mulighederne for fleksibilitet. Optag i skov og jord er afgørende for klimaindsatsen, men det bør holdes separat fra andre sektorers udledninger, så man ikke reducerer incitamentet for reduktioner,” siger Annika Lund Gade.

Ambitionsniveauet i byrdefordelingsaftalen skuffer

For byrdefordelingsaftalen (ESR) foreslår miljøudvalget en mere ambitiøs reduktionssti og begrænser fleksibiliteten inden for sektoren, men efterlader store smuthuller ifølge Annika Lund Gade: 

”Det er utroligt skuffende at udvalget bibeholder smuthuller som brug af LULUCF- og ETS-kreditter til at reducere indsatsen i ESR-sektoren, som reelt kan spænde ben for 2030-målet. Til gengæld er det glædeligt at der indføres separate målsætninger for metan og lattergasudledninger, der har meget større skadelig effekt på klimaet end CO2. Det er et nybrud ift. at italesætte særligt landbrugets udledninger under ESR.”

Miljøudvalgets kompromisanbefalinger sendes inden for få uger til afstemning i EU-Parlamentets plenarforsamling, hvor der endnu kan ske justeringer.

By |2024-01-23T16:35:07+01:0019. maj 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Pernille Weiss (K) stemmer imod udfasning af fossilbiler og eget konservativt mandat

”Det er absurd at have en dansk konservativ europaparlamentariker, der på så afgørende et område aktivt stemmer imod klimaet, den danske position og konservativ politik i Danmark. Hun blev markedsført som en grøn stemme i EU, som en grøn stemme i den Kristendemokratiske gruppe, men desværre har den stemme vist sig at være sort”, siger Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og fortsætter: 

”Udfasningen af fossilbiler er helt afgørende for udfasningen af fossil olie. Både på grund klimaet, og for at EU kan slippe fri af sin olieafhængighed af bl.a. Rusland og Mellemøsten. Elbiler er også sikkerhedspolitik, og derfor er det på alle måder et elendigt signal, de konservative i Europa-parlamentet her sender”, siger Jeppe Juul. 

Mens alle øvrige danske europaparlamentarikere i udvalget stemte for et forbud mod nye fossile biler i 2035 og betydelige stramninger af CO2-kravene til nye biler, har Pernille Weiss stillet ændringsforslag der vil svække Kommissionens forslag frem for at styrke det. 

”Pernille Weiss modarbejder aktivt den grønne omstilling af transportsektoren og arbejder i stedet for at bremse omstillingen til elbiler, når hun stemmer imod et forbud mod fossilbiler i 2035. Et forbud som Danmark arbejder for at få fremrykket til 2030 med opbakning fra Det Konservative Folkeparti”, siger Jeppe Juul og udtrykker betydelig skuffelse over resultatet. 

Det stækkede forslag skal nu fremlægges for hele Europa-parlamentet, men forventes nu at blive betydeligt mindre ambitiøst end antaget. 

By |2024-01-29T11:41:01+01:0011. maj 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Sådan bliver vi fri af russisk olie og gas

Ruslands krig i Ukraine har med alt tydelighed vist os, at vi bør fremskynde afviklingen af russisk olie og gas. Derfor har Rådet for Grøn Omstilling på baggrund af en rapport fra Ea Energianalyse lavet 12 forslag til handling, der kan sikre hurtigere udfasning af olie og naturgas, end den, regeringen har lagt op til.

Regeringen bør eksempelvis anvise kommunerne forenklede metoder til planlægning og udrulning af fjernvarme og varmepumper til gaskunderne. Der skal tilbydes midlertidige løsninger til dem, som skal vente flere år på fjernvarme, ligesom en række ikke-essentielle anlægsprojekter bør udskydes for at sikre en endnu hurtigere udrulning af fjernvarme.

”Regeringen regner kun med at 50-70 % af de nuværende gas- og oliekunder kan få fjernvarme eller varmepumper inden 2030. Det er ikke godt nok – vi skal nå de 100%, og det skal vi inden udgangen af 2027,” siger energirådgiver Julie Bangsgaard Abrahams.

Midlertidige løsninger skal på bordet
Selvom vi fremskynder udrulning af fjernvarme, vil der stadig være nogle, der må vente i flere år på at blive koblet på løsningen. Derfor skal der tilbydes midlertidige løsninger til disse husstande, f.eks. en varmepumpe, som så tages ned igen, når fjernvarmen er til rådighed.

”Vi er nødt til at tilbyde midlertidige løsninger til borgere, som skal vente flere år på fjernvarme. Ellers risikerer vi, at mange finder permanente alternativer, og dermed bliver tilslutningen for lille, når fjernvarmen kommer – og så bliver det for dyrt for dem, der tilslutter sig,” siger Julie Bangsgaard Abrahams.

En væsentlig barriere bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft og på entreprenørmaskiner til fjernvarmeudbygning.

”Vi bliver nødt til at udskyde andre anlægsarbejder, som ikke er afgørende for hverken velfærd eller klima for at skaffe ressourcer til hurtig udbygning af fjernvarmen. Det kan f.eks. være motorvejsbyggeri. Vi må gøre os klart, at vi står i en ekstraordinær situation med krig i Europa og en akut klimakrise,” siger seniorkonsulent Christian Ege.

Også benzin- og dieselforbruget skal ned. Det kan bl.a. ske ved at speede op på elbiler, herunder at indføre et stop for salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2025, hvilket også er målet i Norge. Og så skal hastigheden på motorveje ned til højst 110 km/t.

Alle Rådet for Grøn Omstillings anbefalinger kan læses her eller længere nede på siden

By |2024-01-29T11:41:40+01:005. maj 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Regeringens udspil til CO2-afgift er en halv løsning

Regeringens udspil lægger sig op ad den såkaldte model 2 fra Ekspertgruppens rapport fra 8. februar. Det betyder at man lægger en CO2-afgift på 750 kr/t CO2 på industrien, undtagen den såkaldte mineralogiske branche, dvs. cement, tegl, mineraluld m.v. Denne slipper med kun 100 kr. Men denne er netop den allermest forurenende. Begrundelse er frygt for at disse virksomheder ville flytte ud af landet, og så ville vi blot importere disse produkter, uden at klimaet herved blev hjulpet.

Problemet skyldes, at man kun opererer med afgift på udledning, og denne rammer kun dansk produktion, mens de konkurrerende importerede produkter slipper. Problemet kunne løses ved at supplere med en afgift på de pågældende produkter – en sådan vil ramme såvel importerede som danskproducerede produkter

Mangler produktafgift

Rådet for Grøn Omstilling foreslår at der lægges fuld afgift også på de mest forurenende industrier, men at afgiften bliver en kombination af afgift på udledning og på produktet – som bl.a. Klimarådet har foreslået. Herved kunne det sikres, at der er en tilskyndelse for producenten til at reducere sin udledning, samtidig med at varen stiger i pris, hvorved erstatning af disse varer med mindre klimabelastende bliver mere attraktiv.

”Udspillet er kun en halv løsning. F.eks. bliver afgiften på produktion af en række byggematerialer så lav, at der bliver ringe tilskyndelse til at reducere sin udledning, Samtidig er der ingen afgift på produktet. Dermed får byggebranchen ikke en øget tilskyndelse til at bruge mindre klimabelastende materialer, f.eks. træ og biologiske isoleringsmaterialer i stedet for beton og mineraluld” siger Christian Ege, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og fortsætter:

”Vi er klar over at produktafgifter – hvis de blev indført generelt – ville være administrativt tungt. Men de er netop kun nødvendige i de allermest klimabelastende brancher, som samtidig er meget udsat for international konkurrence – som her mineralogisk industri, som har et begrænset produktsortiment og derfor ikke vil være tung at administrere”.

For ensidigt fokus på usikre teknologier

Der gives i udspillet et ekstra tilskud på 0,5 mia. kr til industrien til fangst og lagring af CO2 frem mod 2030. Men denne teknologi er endnu usikker. ”Det er fint med støtte til ny teknologi, men den støtte der lægges op til her er stor og den gives til den mest forurenende industri. Støtten vil være ineffektiv ift. omstilling via afgift.” siger Claus Ekman, direktør for Rådet for Grøn Omstilling.

Der mangler klare signaler til landbruget

Det er meget vigtigt at brancher kan forberede sig i god tid på omlægninger. Det gælder også for landbruget, som burde varsles allerede nu, selv om ekspertgruppens rapport herom først kommer sidst på året. ”Selvom den konkrete indretning af en drivhusgasafgift for landbruget først kommer senere, burde regeringen allerede nu sende klare signaler om at landbruget kommer til at løfte sin del af opgaven med at nedbringe drivhusgasudledningen. Det vil skabe sikkerhed og allerede nu bidrage til den store omstilling landbruget nødvendigvis må gennemføre”, siger Christian Ege, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

By |2022-04-26T11:00:05+01:0020. april 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Et ordinært udspil i en ekstraordinær situation

Slutdato for olie- og naturgasfyr

Det er rigtig godt, at Regeringen har fokus på udfasning af naturgas til opvarmning, hvor gassen ikke hører hjemme. Men målet bør være mere ambitiøst og være et stop for alle gas- og oliefyr i 2027, hvor regeringen kun stiler efter at afvikle 50-70 % frem mod 2030.

”Det er uambitiøst af regeringen kun at skønne, at 20 % af husholdninger med fordel kan erstatte deres fyr med en varmepumpe inden 2030. Der skal sættes en stopper for opvarmning med både olie og naturgas med en slutdato senest i 2027. Derudover skal støttemidler målrettes mere effektivt, så der ikke gives støtte til varmepumper i fjernvarmeområder, og så borgere, der først kan få fjernvarme om nogle år, får gode midlertidige løsninger,” siger Julie Bangsgaard Abrahams, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Gasforbruget skal sænkes – uden at hæve naturgasproduktionen

Et af benene i energiudspillet er ‘Mere grøn gas’. Dette punkt omfatter midlertidig forøgelse af gasproduktionen i Nordsøen, hvilket er dybt problematisk i en klimakrise. Regeringen slår på, at grønne danske løsninger kan omstille Europa, men så nytter det ikke, at vi samtidig øger produktionen af fossil energi. 

“Det er super vigtigt, at regeringen har fokus på energieffektivisering, da det er en nødvendighed for at reducere gasforbruget. Derfor er det også problematisk, at regeringen samtidigt foreslår en forøgelse af produktionen af dansk naturgas og forsøger at sælge det som ‘grøn gas’. Vi skal spare på energien og have mere vedvarende energi hurtigst muligt, og hvis hensynet til naturen også bliver tænkt ind i regeringens forslag, og vi får sat nogle af solcellerne på tagene frem for på markerne, er vi godt på vej,” siger Julie Bangsgaard Abrahams.

Regeringen nævner, at der skal skaffes arbejdskraft og materiel nok til den grønne omstilling, men ikke hvordan. Her skal tænkes nyt. I betragtning af den alvorlige situation må vi være villige til at udskyde ikke livsvigtige projekter, f.eks. motorvejsbyggeri, for at frigøre ressourcer til f.eks. fremskyndelse af udbygning af fjernvarme.

Generelt mangler udspillet konkrete planer for 1) at målrette tilskudspuljer, 2) hvordan man vil sikre udbygning af biogas, og 3) hvilke midlertidige løsninger borgerne kan få, mens de venter på fjernvarmen. Det er godt, at regeringen binder sig til en grøn skattereform med høj, ensartet CO2-afgift. Men målet om en CO2-reduktion på 3,7 mio. T er i underkanten, idet det betyder, at størstedelen af den reduktion, vi mangler frem til 2030, så skal nås i landbruget, hvor der endnu ikke er kommet et forslag til, hvordan afgiften på drivhusgasser skal se ud.

By |2022-04-19T13:25:05+01:0019. april 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Ny direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Det er en visionær og skarp kommunikatør, der 1. juni 2022 sætter sig for bordenden af miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling. Bjarke Møller er journalist og har dyb viden om dansk politik, europæiske forhold og ikke mindst grøn omstilling.

Rådet for Grøn Omstillings forperson, Tue Damsø, er da også meget tilfreds med at have fundet en direktør, der kan drive, udvikle og ikke mindst sikre miljøorganisationens rolle i årene frem.

”Bjarke Møller er selv en markant profil i den offentlige debat om den grønne omstilling. Derudover har han den ledelsesmæssige erfaring, der skal til for at drive og sikre rådets plads i et grønt NGO-landskab under forandring,” siger Tue Damsø.

Bjarke Møller er glad for bestyrelsens beslutning om at ansætte ham, og ser frem til at tage fat på opgaven som direktør.

”Aldrig tidligere har den grønne omstilling været vigtigere for os som samfund, så jeg glæder mig utroligt meget til at tage fat på arbejdet i Rådet for Grøn Omstilling. Jeg har dyb respekt for den store viden og høje faglige kvalitet, som Rådet har takket være mange dygtige fagmedarbejdere. Som direktør vil jeg bringe disse kompetencer endnu mere i spil, så Rådet også i fremtiden er en faglig velfunderet og respekteret aktør i den danske og europæiske debat om den grønne omstilling,” siger Bjarke Møller.

Fakta

Bjarke Møller er 56 år. Han er uddannet journalist og har tidligere været ansvarshavende chefredaktør på Mandag Morgen, samt direktør i Tænketanken Europa. Han er adjungeret professor på Copenhagen Business School og har senest skrevet bogen ’Håbets Politik’, hvori han giver sit bud på, hvordan Europa overvinder kriserne og bliver en grøn supermagt.

For mere information

Tue Damsø, forperson for Rådet for Grøn Omstilling, tlf. 2022 1373 eller mail: tue@rgo.dk

Bjarke Møller, kommende direktør i Rådet for Grøn Omstilling, tlf. 5156 1915 eller bjarkemol@gmail.com


By |2022-04-07T15:39:10+01:007. april 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Drop fødevarer og foder i diesel og benzin

”En stor del af verdens forsyning af vigtige fødevarer som hvede, byg og solsikkeolie ser ud til at blive lukket helt ned grundet Krigen i Ukraine, hvilket allerede nu betyder højere fødevarepriser. Derfor anbefaler vi at Danmark – i første omgang midlertidigt – stopper med at bruger fødevarer og foder til biobrændstoffer”, siger Jeppe Juul, Seniorrådgiver, Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Ukraine og Rusland producerer 24% af verdens hvede og byg, 15% af majs og over 60% af den globalt handlede solsikkeolie. Allerede i dag rationeres solsikkeolie i tyske, spanske og italienske supermarkeder, og prisen på hvede er steget med omkring 50 % siden starten af februar.

”Biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder giver ingen mening – slet ikke i en fødevarekrise. Afgrøder, der kan bruges som mad til mennesker, skal ikke hældes i biler.

Derfor skal brug af fødevarer og foder til transportbrændstoffer udfases”, siger Tarjei Haalund, Energipolitisk Rådgiver i Greenpeace.

EU-Kommissionen kom onsdag med en udtalelse, der opfordrer EU’s medlemslande til at mindske brugen af foder- og generations biobrændstoffer i lyset af den aktuelle krise. En opfordring som de to miljøorganisationer kun kan tilslutte sig. Samtidig bør man accelerere elektrificeringen af vejtransporten for at mindske olieforbruget og gøre Danmark og EU mindre afhængig af importerede fossile brændstoffer.

Yderligere oplysninger

Jeppe Juul, Seniorrådgiver, Klima og Transport
tlf. 33181948

Tarjei Haaland, Klima- og energiekspert, Greenpeace Danmark
tlf. 28109053

By |2022-03-24T13:12:33+01:0024. marts 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Forslag til CO2-afgift er for lav, for skæv og for usikker

”Jeg håber ikke, politikerne samler nogle af de foreslåede modeller op. De er for uambitiøse, for usikre og uretfærdige. Vi bør hverken sigte mod reduktioner ved at sende produktion ud af landet eller gøre os afhængige af usikre teknologier,” siger Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Indfasning udskydes til 2025, og afgiftsniveauet ender for lavt 

Rapporten beskriver en CO2-afgift, der fases ind fra 2025 og lander på 750 kr./ton i 2030. Rådet for Grøn Omstilling finder, at dette bygger på optimistiske forudsætninger for brug af endnu ikke færdigudviklede teknologier som CO2-opsamling og -lagring (CCS) og landbrugsteknologier som pyrolyse. For at tage højde for dette bør man lægge sig tættere på tidligere anbefalinger fra Klimarådet og Det Miljøøkonomiske Råd om afgiftsniveau på 1200-1500 kr./ton i 2030. Rådet mener også, at 2025 er for lang tid at vente. 

”Det er lidt sent at starte indfasningen i 2025, og vi undrer os over både startniveauet i 2025, der er langt lavere end prisen for CO2-kvoter i det europæiske kvotesystem, og slutniveauet i 2030 på kun 750 kr. Afgiften skal højere op, hvis vi skal indfri vores ambitioner på en omkostningseffektiv måde,” siger Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.  

Endnu en gang satses der for meget på CCS 

Ekspertgruppen opnår en del reduktioner gennem tilskud til CCS. Det er ifølge Claus Ekman en usikker vej, som fylder for meget. Til gengæld går rapporten udenom afgift på biomasse, som ellers kunne stimulere til reel grøn omstilling. 

”CCS er en usikker vej at gå, og hvis teknologiens løfter ikke bliver indfriet, eller bliver dyrere, risikerer vi at skyde langt under vores målsætning. Det kan også betyde, at vores reduktion i høj grad skabes via import og lagring af kulstof via biomasse og ikke gennem reel omstilling i Danmark. Dette kunne man have adresseret ved også at indføre en biomasseafgift, men det behandler rapporten slet ikke,” siger Claus Ekman.  

Rapporten indeholder flere skæve prioriteringer 

Rapporten beskriver blandt andet, hvordan store tilskud til industrien og til yderligere lempelser af el-afgiften kan finansieres gennem en forhøjelse af bundskatten. Der lægges også op til forskellige afgiftstryk for virksomheder inden for og uden for kvotesektoren. Disse forslag falder ikke i god jord hos Rådet for Grøn Omstilling. 

”Det er skævt, at to næsten ens virksomheder, hvor den ene er uden for kvotesektoren, og den anden er inden for, rammes meget forskelligt. Ligesom det er skævt, når regningen for en usikker omstilling af industrien lander hos borgere, der i forvejen er økonomisk pressede,” siger Claus Ekman. 

Konkurrenceproblemet kan imødegås med forbrugsafgifter  

Rapporten beskriver dilemmaet mellem at højere afgift er mere effektiv, men til gengæld giver større fare for “lækage”, dvs. at virksomheder flytter ud af Danmark – mens omvendt lavere afgift giver mindre lækage, men større omkostninger for samfundet. Dilemmaet skyldes, at man kun foreslår afgift på udledning, og disse vil kun ramme dansk produktion men friholde import. Rådet for Grøn Omstilling mener, at udfordringen kunne løses ved at kombinere afgiften på CO2-udledning med forbrugsafgift. Claus Ekman forklarer: 

”Det undrer, at ekspertgruppen afviser forbrugsafgifter med et argument om, at det er for vanskeligt at administrere. Men vi foreslår, at det kun indføres i få, særligt udsatte brancher, såsom cement og teglindustri, hvilket vil fremme bæredygtige alternativer uden at ramme den danske produktion mere end den udenlandske”  

Også positive takter 

Rapporten indeholder også forslag til en udvidelse og omlægning af CO2-afgiften. Der lægges op til indførelse af CO2-afgift for bl.a. diesel i landbrug og fiskeri, indenrigsflyvning og indenrigssøfart. Ligeledes foreslås det at omlægge energiafgifter i varme og transportsektoren til CO2-afgifter. 

”Det er rigtig positivt, at der foreslås afgifter på områder, som indtil nu har været helt afgiftsfritaget. Omlægning af energiafgifter er også positivt, selvom det samlede afgiftstryk her ikke stiger nok. Jeg håber, at politikerne tager udvidelserne og omlægninger med i den kommende afgiftsreform,” siger Claus Ekman. 

Mere information 
Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, tlf. 2728 4949 

By |2022-02-08T14:57:49+01:008. februar 2022|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Forslag til CO2-afgift er for lav, for skæv og for usikker
Læs mere

Skibsfarten bør afrapportere deres udledning af sodpartikler

Ingen forurening bør være usynlig, og derfor bør skibsfarten begynde at opgøre deres udledning af sodparkler i deres miljøregnskab. Opgørelsen af udledningerne af sodpartikler vil nemlig give et mere retvisende billede af skibsfartens forurening, hvilket vil komme både klimaet og folkesundheden til gavn. Sådan lyder det fra seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Rådet fra Grøn Omstilling.

”Det giver ingen mening, at skibsfartens udledninger af sodpartikler ikke bliver registreret i rederiernes miljøregnskab. Set over et 20-årigt tidsperspektiv er sodpartikler fra skibsfarten ansvarlig for ca. 20 % af den globale opvarmning fra skibsfart, og derfor er det ekstremt vigtigt, at skibsfartens forurening bliver retvisende opgjort, så vi kan få synliggjort og reguleret udledningen af sodpartikler,” siger Kåre Press-Kristensen.

Maersk går forrest i branchen

Det danske rederi Maersk har netop meddelt, at de vil begynde at rapportere deres udledning af sodpartikler i deres miljøregnskab. Dermed går Maersk forrest i branchen som det første rederi i verden, der vil give et retvisende billede af deres forurening, og den beslutning møder ros fra Rådet for Grøn Omstilling.

”Det er rigtigt positivt, at Maersk, som det første rederi i verden, nu vil begynde at rapportere deres udledning af sodpartikler, og jeg håber meget, at andre progressive rederier snarest følger trop,” siger Kåre Press-Kristensen og fortsætter:

”Når udledningen af sodpartikler er opgjort på tværs af rederierne, så vil rederierne forhåbentligt også begynde at reducere udledningen via energibesparelser, renere brændstoffer og partikelfiltre til gavn for folkesundheden og klimaet.”

Eksempelvis kan skibsfarten ved at skifte fra tung til let bunkerolie nedbringe udslippet af sodpartikler med 30-40 %, og hvis der samtidig bliver påmonteret partikelfiltre vil det kunne nedbringe forureningen med over 98 %.

For mere information
Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver med speciale i luftkvalitet & klima, tlf. 22811027.

By |2022-02-03T13:48:51+01:003. februar 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Skibe dumper tjærestoffer og tungmetaller i dansk farvand

Frem for at gå over til renere brændstof installerer flere og flere skibe såkaldte skrubbere til at vaske deres røggas, hvorefter forureningen udledes til havet. Røggasvandet indeholder bl.a. kræftfremkaldende tjærestoffer og giftige tungmetaller, og derfor har mange lande forbudt udledning af røggasvandet helt eller delvist. Men i danske farvande er det helt lovligt. 

“Det giver ingen mening, at vi tillader denne forurening af vores havmiljø, mens andre lande som Sverige, Norge og Tyskland har restriktioner, som de endda overvejer at stramme. Hvert år sejler over 60.000 større fragtskibe gennem de danske havområder, der er nogle af de mest belastede i verden. Vi skal hurtigst muligt have sat en stopper for at skibe kan dumpe røggasvand i havet her,” siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

Sagen her bunder i, at man fra international side i mange år har forsøgt at få skibsfarten til at erstatte det stærkt forurenende brændstof tung bunkerolie med renere brændstof. Det vil sænke skibenes store udledninger af svovl og sodpartikler, der skader menneskers sundhed, når vi indånder det. Sodpartikler forværrer også den globale opvarmning. Så derfor har fokus været at få det fjernet fra luften. 

I farvandene omkring Danmark har man derfor indført lavemissionsområder, hvor skibe ikke må udlede store mængder svovl og sodpartikler. Men i den forbindelse tillod man, at skibe, der har installeret en røggasrensning, godt må sejle ind i lavemissionsområdet på tung bunkerolie, på trods af at forureningsproblemet blot flyttes fra luften til vandet.

“Det ser måske fint ud over vandoverfladen – for med en skrubber, sender skibene ikke nær så mange skadelige partikler og gasser ud gennem skorstenen. Til gengæld dumpes de miljøfarlige stoffer direkte ud i havet. Disse stoffer ødelægger økosystemer og ophobes i fødekæden, så det senere hen kan ende i vores skaldyr og fisk,”siger Kåre Press-Kristensen. 

Antallet af skibe med skrubbere er eksploderet det sidste årti. For 13 år siden var der tre skibe med skrubbere – i dag er der over 4.300 skibe med skrubbere.

“Det er billigere for skibene at anskaffe sig en skrubber og købe tung bunkerolie end at sejle på renere brændstof. Derfor forbyder flere og flere lande skibe at dumpe røggasvandet i havet, men herhjemme lader vi dem stadig bruge havet som losseplads. Det skal vi have ændret,” siger Kåre Press-Kristensen.

Kontakt: Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver,
Mobil: 2281 1027, kaare@rgo.dk

Læs mere om problemets omfang her.

Læs om vores projekt ’Et rent hav for alle’, der er støttet af VELUX FONDEN.

By |2022-02-03T13:36:17+01:0031. januar 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top