Debatindlæg bragt i Altinget den 8. juni 2020 af Kåre Press-Kristensen og Annika Lund Gade, seniorrådgiver og projektmedarbejder fra Rådet for Grøn Omstilling

Det er en god anledning til at forklare, hvorfor Rådet for Grøn Omstilling og et fortsat stigende antal ngo’er og videnskabsfolk på globalt plan mener, at vores nuværende afbrænding af biomasse er problematisk og skal erstattes af miljø- og klimarigtige alternativer.

Vi har sat 2040 som et realistisk mål for udfasning af den træbaserede biomasse i den danske el- og varmeproduktion. Det er et mål, som vi står ved og som er nødvendigt for den grønne omstilling af energiproduktionen.

Klimaforandringerne skabes primært, at CO2-koncentrationen i atmosfæren. Det handler derfor om at få nedbragt CO2-koncentrationen hurtigst muligt, såfremt vi skal undgå faretruende irreversible klimaforandringer og tab af blandt andet klodens artsrige koralrev. Derfor er Paris-aftalen indgået.

Når vi taler træ, vil kulstoffet i træet før eller siden havne i atmosfæren i form af CO2. Det kan enten ske meget langsomt ved at træet får lov til at ligge i skoven som CO2-lager og formulde, mens det tjener som hjemsted for blandt andet dyr eller svampe og derved også øger biodiversiteten. Eller det kan ske momentant ved at afbrænde træet.

Vejen til at nedbringe CO2-koncentrationen i atmosfæren og øge biodiversiteten er selvsagt at lade træet være i skoven frem for at brænde det af, såfremt alternativet til afbrænding er produktion af el og varme via miljø- og klimarigtige alternativer som for eksempel vindenergi, varmepumper og geotermi.

Udviklingen af alternativer vil gå hurtigt

I Rådet for Grøn Omstilling er vi overbevist om, at udviklingen af gode alternativer til termisk energiproduktion vil gå endnu hurtigere de kommende 20 år. 

Bedre varmepumper og geotermi, energirenovering af boligmassen, yderligere energieffektivisering i erhvervslivet, meget mere sol- og vindenergi samt flere udlandskabler med fortsat større kapacitet kombineret med strategiske kollektive og private varme- og batterilagre, så udvalgte enheder kan afkobles.

Udviklingen vil gøre det muligt at dække vores el- og varmeproduktion uden afbrænding af fossile brændsler og træ, så vi undgår de tilknyttede klima- og miljøproblemer.

Om ovennævnte suppleres med afbrænding af savsmuld fra tømmerproduktion, visse kategorier af affald eller biomasse med kort CO2-cyklus som halm og grenafklip fra haver og parker afhænger af, om disse kan give en højere værdi ved anvendelse til biogas eller brændstofproduktion. 

Danmark importerer 95 af træpillerne. Hvis alle andre lande indførte en lignende energipolitik, ville det straks føre til voldsom rovdrift på klodens skove. Alene dette viser, at vores afbrænding af træbaseret biomasse ikke er bæredygtig.

Danmark importerer flest træpiller fra Letland (25 procent), der ligger rigtig dårligt i korruptionsindekset, og hvor der derfor er usikkerhed om, hvilken oprindelse træpillerne reelt har.

Derefter kommer træpilleimport fra USA (20 procent), der har trukket sig ud af Kyoto-protokollen og for tiden synes at være ligeglad med klima og miljø. Kun 20 procent af træpillerne stammer fra skove i nordiske lande og Tyskland med fokus på miljø, klima og natur. 

Send et klart inveisteringssignal

Vi er enige med energi- og skovbranchen om, at biomasse er et nødvendigt overgangsbrændsel, men det skal begrænses mest muligt.

Derfor anbefaler vi, at alternativerne prioriteres og indfases systematisk i takt med den teknologiske udvikling frem mod 2040, samtidig med at den træbaserede biomasse udfases og for eksempel udtyndingstræ efterlades i skovene som kulstoflager – medmindre det kan bruges i byggematerialer, møbler og lignende.

Men for at fremme denne omstilling er der behov for at gøre miljø- og klimarigtige alternativer til træafbrænding attraktive og for at sende et klart investeringssignal.

Derfor anbefaler vi afgifter på biomasse til el- og varmeproduktion. Dette bør suppleres med krav om, at biomasse skal stamme fra skovdrift i lande, der kan dokumentere, at skovdriften gør mindst mulig skade på natur og klima. 

Afgifterne skal suppleres med anden regulering, så vi undgår, at kraftværkerne går tilbage til fossile brændsler, og målet er selvfølgelig en gradvis omstilling til CO2-neutrale energikilder. Forbud imod fossile brændsler i el- og varmeproduktionen kunne være en løsning.

Omstillingen reducerer ikke beskæftigelsen

Det er også vigtigt, at der parallelt indføres meget højere afgifter på afbrænding af biomasse i blandt andet private brændeovne, kedler og halmfyr, da privat afbrænding både belaster klimaet og samtidig er en af vores største kilder til helbredsskadelig luftforurening.

Afgifter alene på biomasse til kollektive værker er vi imod, da det yderligere vil fremme den private afbrænding, som er den mest helbredsskadelige forureningskilde.

Vi er enige i, at træ fra skovdrift bør anvendes til byggematerialer og produkter med lang levetid og derved tjene som CO2-lager i meget større omfang, end det sker i dag. Derved kan flere CO2-tunge byggematerialer samtidig erstattes.

Vi skal omdanne meget mere landbrugsjord til naturskove uden skovdrift, hvor formålet er øget biodiversitet, grundvandsbeskyttelse, rekreative formål og ikke mindst CO2-optag og -lagring.

Omstillingen vil ikke reducere beskæftigelsen, men vil tværtimod fremme den. Tænk bare på alle de arbejdspladser, der skabes, når boligerne skal energirenoveres, og når vedvarende energianlæg skal installeres og vedligeholdes. Alene dette vil give et enormt bidrag til de grønne arbejdspladser. 

Jo før vi beslutter gradvist at udfase træbaseret biomasse og påbegynder den grønne omstilling til miljørigtige CO2-neutrale energikilder, jo mere gnidningsfri og billig bliver omstillingen.

Læserbrev bragt i JydskeVestkysten den 2. juni 2020 af Carsten Sohl og Annika Lund Gade, projektmedarbejder fra Rådet for Grøn Omstilling

I Esbjerg rykker datoen for, at Esbjergværket lukker, tættere på. Din Forsyning er, forståeligt nok, stolte over deres planer om at etablere havvandsvarmepumper i en skala aldrig før set i Danmark – 50MW. Det er meget spændende, for det vil være et stort skridt frem for den grønne omstilling.

Din Forsyning er til gengæld mere tilbageholdende med at fortælle om, at der samtidig bygges et stort flisfyret biomasseanlæg, der skal bidrage næsten lige så meget til varmeforsyningen som varmepumperne. I Danmark sendes der hvert år 19 mio. tons CO2 ud i atmosfæren fra afbrænding af biomasse. Afbrænding af flis er ikke CO2-neutralt. Det skyldes, at man bruger energi til at hugge og transportere flisen. Samtidig med – og selv om – at man genplanter skov, der fældes, går der en del år, inden de nye træer opsuger tilstrækkeligt med CO2 under deres vækst. Og tiden er meget afgørende, da klimakrisen er overhængende.

Det vil efter vores opfattelse være en fejlinvestering at binde sig til et CO2-udledende flisanlæg i årtier frem. I stedet foreslår vi, at man erstatter fliskedlerne med reelt vedvarende alternativer. I Aalborg planlægger man at etablere et kæmpestort damvarmelager inden udgangen af 2022 i kombination med blandt andet solvarme. Det er en mulighed, vi anbefaler DIN Forsyning at se nærmere på. Og hvorfor ikke samarbejde med Aalborg om dette?

Din Forsyning bør også fremrykke planerne om etablering af luft-til-vand varmepumper og udnytte mere overskudsvarme fra virksomheder. Og forsætte med at sænke fremløbstemperaturen i fjernvarmenettet. Det mindsker varmetabet i rørene, og gør det nemmere at udnytte lav-temperaturs-varme fra fx overskudsvarme og varmepumper. Hvis der fortsat er behov for biomasse, bør det være i form af en mindre kedel, der kun skal hjælpe til på de koldeste dage.

Endelig skal der gang i energirenoveringen, og her kan Din Forsyning hjælpe til med formidling. Anlægsloftet er blevet fjernet i 2020, så kommunerne uden begrænsning kan lave anlægsarbejder, herunder energirenovering af egne bygninger. Samtidig kommer der nu en række tiltag, som skal sætte skub i økonomien og beskæftigelsen igen efter Corona. Disse tiltag skal være grønne og bl.a. støtte energirenovering af boligmassen, så varmeforbruget og varmeregningen sænkes, til gavn for lejer og boligejer, og så der kommer arbejde til sultne håndværksmestre.