Hylke – Årets europæiske varmepumpeby 2016
Vil du vide mere?
Vi har lavet en uddybende beskrivelse af Hylke, hvori du kan læse mere om, hvordan projektet opstod, hvilke barrierer de stødte på, hvilke resultater der blev opnået samt få et indblik i, hvordan et lokalsamfunds store ønske om at bevare sig selv som et aktivt og attraktivt sted at bo, kan føre til grøn omstilling.
Læs mere nederst på siden
Vi frygter, at forhandlingerne om en ny klimalov bevæger sig betænkeligt langt væk fra udgangspunktet.
Debatindlæg bragt i Politiken den 18. november 2019
Underskrivere: Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen; Frederik Roland Sandby, 350 Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse; Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær, CARE Danmark; Mads Flarup Christensen, generalsekretær, Greenpeace; Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening; Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden; Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp; Bjarke Rambøll, sekretariatsleder, VedvarendeEnergi; Claus Ekman, direktør, Det Økologiske Råd; Anders Morten Christoffersen, formand, Verdens Skove; Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke.
»Folketingsvalget 2019 har givet Danmark en historisk mulighed for at sætte en ny politisk retning. Vi skal gå forrest i kampen mod klimakrisen. Danmark skal markant hæve ambitionerne for klima, miljø og natur og påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling. Folketinget kan blive det grønneste parlament i verden, der ikke kun gør noget, men som gør det, der skal til for at leve op til Paris-aftalen«. SÅDAN LYDER de meget flotte første linjer af forståelsespapiret, der danner grundlag for Mette Frederiksens regering. Klimaet blev sat helt i top, og ambitionerne var skyhøje. Det fremgik af papiret, at en klimalov med bindende mål ville være et helt centralt redskab til at føre ambitionerne ud i livet.
Det lå helt i tråd med løfterne før valget; at vi skal have en klimalov baseret på principperne i borgerforslaget, der i begyndelsen af året samlede mere end de nødvendige 50.000 underskrifter på få uger. Det erklærede Socialdemokratiet og støttepartierne gentagne gange.
I de fire måneder, der er gået siden, regeringen blev dannet, har partierne gennem medierne markeret forskellige ønsker og krav til klimaloven, og hele fire partier mere er nu med i forhandlingerne.
Det er naturligvis godt, hvis der kan skabes bred opbakning til en klimalov, men det er også vigtigt, at vi får en klimalov, der rent faktisk løser de problemer, der har præget dansk klimapolitik i de seneste år; målsætninger har ikke været globalt ansvarlige og ikke ført til en forstærket klimaindsats; klimahensyn har ikke været indtænkt på alle politikområder; og Danmark har ikke levet op til internationale forpligtelser.
Vi følger forhandlingerne om klimaloven tæt, og vi ser en risiko for, at man er ved at smide barnet ud med badevandet.
Udgangspunktet for forhandlingerne bør være det ganske gennemarbejdede borgerforslag, men vi frygter – blandt andet baseret på den aktuelle mediedækning – at forhandlingerne bevæger sig betænkeligt langt væk fra dette udgangspunkt.
Vi er blandt andet bekymrede for:
1. Regeringen spillede ud med forslag, som indebar, at det ville være muligt at lade være med at arbejde på at nå klimamålene, blot den kom med en forklaring. Det er selvsagt helt utilstrækkeligt.
Der er altså brug for, at forhandlerne bruger meget mere energi på at indrette lovens opfølgningssystemer og incitamenter, så de sikrer, at (klima) målene nås.
2. Der er ikke umiddelbart lagt op til, at klimamålene skal baseres på en udregning af, hvad en rimelig dansk andel af det globale CO2-budget er. Det er ellers netop sådan en udregning, der skal sikre, at Danmark leverer et fair bidrag til den globale klimaindsats. Der er heller ikke umiddelbart skitseret nogen mekanisme, som kan sikre, at hvis vi i et eller flere år har for høje udledninger, så skal vi indhente det forsømte. Da borgerforslaget blev debatteret i Folketinget var både den nuværende regering og dens støttepartier ellers enige om, at vores nationale klimamål skulle baseres på netop den slags budgetter.
3. Der er bekymrende tendenser fra begge sider af folketingssalen, hvor flere partier nægter at afvise brugen af EU’s CO2-kvoter til at leve op til klimamålene.
Netop den skrivebordsfinte, der ikke vil sikre tilstrækkelige og hurtige reduktioner i den virkelige verden, har bl. a.
Klimarådet ellers stærkt anbefalet, at man afstår fra. Klimaloven skal sikre en reel grøn omstilling, ikke åbne døren for lette løsninger med tvivlsom klimaeffekt.
4. Klimarådet foreslås svækket – ikke styrket. Det er foreslået, at de økonomiske vismænd skal stå for en del af rådgivningen. Det kan kun skabe tvivl om Klimarådets rolle og mandat. Det er også foreslået, at interessenter skal have sæde i Klimarådet, hvilket vil betyde, at Klimarådet ikke længere vil være et uafhængigt råd bestående af eksperter.
Samtidig er det afgørende at sikre en fast bevilling til Klimarådet, så finansieringen ikke bliver en del af det årlige fi-nanslovsslagsmål, hvilket reelt vil underminere rådets uafhængighed.
5. Det har tilsyneladende ikke prioritet at skabe fundamentet for, at klimaindsatsen bliver en folkesag. Der er i hvert fald endnu ikke spillet ud med forslag til, hvordan kommuner og befolkning inddrages, eller eksempelvis forslag om klimaets plads i undervisningssektoren.
6. Det er tvivlsomt, om klimaloven – som foreslået i borgerforslaget – vil sikre, at Danmark bliver en drivende kraft i international klimapolitik og lever op til sine forpligtelser om at give klima-finansiering til de fattige og mest klimasårbare lande. Denne bekymring skal ses isammenhæng med, at klimafinansieringen ifølge regeringens finanslovsforslag kan finansieres med midler, der tages inden for ulandsrammen på 0,7 pct. af bni, og dermed ikke er nye og additionelle.
Det står i skærende kontrast til, at regeringen og støttepartier under forårets forhandlinger om borgerforslaget erklærede, at »Danmark skal holde de løfter, man har givet om ekstra støtte til fattige og klimasårbare lande«.
7. Afsættet for klimaloven er skævt – der sigtes ikke efter at skabe verdens bedste klimalov. Med regeringens forståelsespapir og det både prisværdige og nødvendige 70 pct.-mål lægges der op til, at Danmark vil påtage sig »det internationale lederskab for den grønne omstilling«. Men Danmarks rolle som det lysende eksempel til efterfølgelse risikerer at blive undermineret, hvis vi ikke selv formår at lave en klimalov, som internationalt set er helt i top.
FORHANDLINGERNE OM klimaloven er langt fra slut, og der lyser stadig et grønt håb.
Vi tror på, at regeringen og partiernes forhandlere har læst nøje med og har motivationen til at rette kursen op, således at borgerforslaget og befolkningens krav afspejles i verdens mest ambitiøse og forpligtende klimalov.
Organisationerne støtter overordnet EU Kommissionens forslag, om at begrænse bly i PVC. Forslaget vil generelt reducere udledningerne af dette meget giftige kemikalie. Bly forringer neurologiske adfærdsmæssige funktioner, især ved udsættelse for bly som barn eller foster, og er knyttet til lavere intelligenskvotient (IQ). Der er ingen sikker tærskelværdi for blyeksponering. Undersøgelser tyder faktisk på, at blys påvirkning på børns neurologiske udvikling er størst ved lavere doser af bly. Dog beskytter Kommissionens forslag om begrænsning af bly ikke nok, da:
Dansk landbrug er domineret af en intensiv husdyrproduktion. Over 80 procent af det danske landbrugsareal anvendes til produktion af foder – samtidig med at der importeres sydamerikansk soja fra et areal på størrelse med Sjælland. Og det påvirker miljø og klima, både herhjemme i udlandet.
Rådet for Grøn Omstilling arbejder for en regulering af husdyrproduktionen, så den negative påvirkning af klima, natur og miljø minimeres. Man kan komme langt med sådan regulering, men en begrænsning af husdyrproduktionen nødvendig, hvis naturens og miljøets tålegrænser skal respekteres. Rådet for Grøn Omstilling foreslår, at dansk husdyrproduktion baseres på dansk produceret foder, og sojaimporten skal dermed udfases. Det kan bl.a. ske, hvis vi producerer dansk proteinfoder baseret på raffinering af græs.
Det er især kødproduktionen, der belaster klima og miljø og lægger beslag på vandressourcer og landbrugsarealer. Derfor skal vi mindske produktion og forbrug af kød og mælkeprodukter i vores del af verden. En ændret diæt med mere vegetabilsk mad frem for kød er også en forudsætning for, at der på den længere bane kan produceres tilstrækkeligt med bæredygtige fødevarer til en voksende befolkning.
En bæredygtig udvikling er nødvendig – både i Vesten og for smålandbrug i udviklingslandene. For verdens befolkning vokser og vil sandsynligvis passere 11 mia. mennesker i år 2100. Efterspørgslen på jord til at dyrke fødevarer, energiafgrøder og fibre vokser også, og det samme gør konkurrencen om vandet. Naturen presses tilbage på mindre og mindre plads, og klimaet og den globale biodiversitet er truet. Med den nuværende kurs vil vi aflevere en klode i betydeligt ringere tilstand til de kommende generationer.
Rådet for Grøn Omstilling arbejder med at finde løsninger til spørgsmålene: hvordan sikrer vi mad til alle nu og i fremtiden, og kan befolkningsvækst og stigende fødevarebehov gå hånd i hånd med bæredygtig udvikling?
Se vores undervisningsmateriale: Hvordan brødføder vi verden
Derfor er der god grund til, at se på en reducering af energiforbruget i nybyggerier og især i de eksisterende bygninger.
For nybyggeri er kravene til energiforbrug blevet strammet op i Bygningsreglementet, så der nu er strammere krav til nybyggeri, hvilket betyder at vi i fremtiden kan forvente nye boliger med lavt energiforbrug.
Energirenovering i eksisterende bygninger med efterisolering af ydervægge, tag, fundament og gulv, samt rør og vinduer og etablering/optimering af ventilation evt. med varmegenindvinding bør stå højt på enhver bygningsejers dagsorden. Og ofte vil en rigtigt udført energirenovering samtidig medføre et forbedret indeklima – som kan bidrage til at en samlet vurdering af fordele ved renoveringen vil falde positivt ud, også i tilfælde hvor den direkte tilbagebetalingstid på investeringen er meget lang.
Her kommer en beskrivelse af vores tilgang til emnet, som også er publiceret i hæftet ‘På vej mod et bæredygtigt landbrug’ under projekt Fremtidens Landbrug.
Økologisk landbrugsdrift tilstræber sundhed og robuste systemer, hvad enten det drejer sig om planter, dyr, jord eller mennesker. En de af største fordele ved denne dyrkningsform er, at der ikke sprøjtes. Det er med til at beskytte vores grundvandsressourcer, biodiversitet og naturarealer. For dyrene betyder økologisk drift bl.a. forbedret dyrevelfærd, mere plads og et lavere medicinindtag, hvilket samtidig er godt for menneskers sundhed, fordi det udsætter os for mindre antibiotika og lavere risiko for at udvikle antibiotikaresistens.
Økologiske gårde har ofte færre dyr per hektar og en større andel af flerårige græsmarker end konventionelt jordbrug. Det gavner både natur, klima og miljø.
Men økologisk jordbrug er ikke nødvendigvis svaret på alle vores problemer. På en række områder er effekten i dag nemlig ikke meget forskellig fra konventionel dyrkning. ICROFS nyeste videnssyntese om økologi fra 2015 viser, at økologiske planteavlsbedrifter generelt udleder lige så meget kvælstof som konventionelle, kvægbrug lidt mindre og svinebrug lidt mere. Økologireglerne har heller ingen specifikke krav for energi eller klima. Og hvad angår beskæftigelsen, er effekten heller ikke her éntydig, men dækningsbidragene på økologiske bedrifter har i mange tilfælde og specielt på kvægbrug været højere end på konventionelle.
Selv om fordelene ved økologisk jordbrug ikke er éntydige, så er økologisk jordbrug et reelt vigtigt alternativ til det konventionelle. Reglerne for økologi udvikler sig nemlig løbende, alt efter hvad der er muligt i branchen. F.eks. vil økologerne helt udfase konventionel husdyrgødning, så snart det er muligt at skaffe tilstrækkelige mængder af næringsstoffer – f.eks. ved at recirkulere næringsstoffer fra byerne. Derudover er der potentiale for at etablere nye frivillige regelsæt, såkaldt ’økologi-plus’, med nye fokusområder. Økologisk Landsforenings Klimastrategi er sådan et eksempel.
Fra økologiens barndom har det været en målsætning, at økologisk fødevareproduktion skal foregå uden brug af fossile energikilder. Der har været andre, presserende udfordringer at overkomme i økologiens første 30 år, men i dag er klimaet og CO2-udledningen et centralt fokusområde for økologien.
I den tidligere regerings ’Økologisk Handlingsplan 2020’ er målet at fordoble det økologiske areal. Det har den nuværende regering så desværre opgivet. Men planen har mange gode virkemidler: Støtte til omstilling og øget forbrug i offentlige køkkener. Økologisk drift på offentlige arealer. Støtte til økologisk forskning, innovation og til at fremme eksporten.
Generelt set bør omlægning til økologi være drevet af et marked for økologiske fødevarer. Hvis der ikke sker ny afsætning for den økologiske produktion, i takt med at bedrifterne lægger om, risikerer de økologiske landmænd ikke at kunne afsætte varerne med den nødvendige merpris. Men i øjeblikket er afsætningen faktisk langtfra en barriere. For markederne efterspørger flere og flere økologiske varer, både herhjemme og i udlandet.
Med den markedssituation, vi ser lige nu, og de virkemidler, som handlingsplanen lægger op til, kan vi nå en fordobling af det økologiske areal inden 2020. Det er absolut realistisk. Hvis der skal omlægges mere, er der brug for flere virkemidler. En blandt mange muligheder er at give økologien en langt stærkere position som miljøpolitisk virkemiddel, end den har i dag. Det kan ske ved at give støtte til et særligt økologisk kredsløbskoncept (lav-input) med lavere kvælstoftildeling. I kraft af et mindsket tab af næringsstoffer og klimagasser er dette koncept særligt egnet til sårbare jorde som et alternativ til udtagning af jord. Også økologernes klimastrategi, der omfatter udbygning med en særlig økologisk biogasproduktion, kunne således være støtteværdig. ’
Se mere om vores arbejde med økologi projekt Fremtidens Landbrug – især som det udfoldes i scenariet ’By og Land’.
Danmark er ikke et foregangsland, når det kommer til at reducere pesticidforbrug. Vi kan knap nok følge med.
Den kommende formand Ursula von der Leyen har i sine mission letters bedt Kommissionens relevante grene om at reducere brugen af pesticider og fremme lavrisiko-og ikkekemiske alternativer.
Samme toner hørte vi fra kommende kommissærer under Parlamentets høringer for nylig.
Sundhedskommissæren foreslog bindende mål for reduktion af risici fra brug af pesticider. Og hun sagde, ligesom Parlamentet, at der skal gøres mere for at opfylde direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider, blandt andet Integrated Pest Management (IPM). Hun lovede større integration af IPM i EU’s fælles landbrugspolitik, for eksempel kan landbrugsstøtten betinges af, at principperne overholdes.
IPM betyder, at man skal forebygge frem for at sprøjte – for eksempel bruge sædskifte, så skadevoldere ikke opformeres år efter år. Og man skal overvåge, om der er skadevoldere, før man sprøjter. I så fald skal man pletsprøjte, altså kun sprøjte, hvor der er skadevoldere.
Disse principper følges ikke i dag i dansk konventionelt jordbrug. Det Økologiske Råd har længe presset på for at gøre det obligatorisk, men Danmark tolker, at det kan vi først, hvis Kommissionen åbner op for det. Det er der håb om med de seneste meldinger fra kommissærerne.
Vi er så småt på vej i Danmark.
I foråret 2019 blev det aftalt i forligskredsen om den danske pesticidhandlingsplan, at fra 2020 skal den enkelte landbrugsbedrift lave et IPMpointskema, så principperne anvendes. Også i Forståelsespapiret står, at forbruget af sprøjtegifte skal nedbringes. Men for at det skal lykkes, må vi tage os sammen på flere områder.
Da EU i 2018 besluttede at forbyde neonikotinoider, som er særligt farlige for bier, stemte Danmark imod. Og siden er Danmark fortsat med at give dispensation til brug i sukkerroer.
I 2017 ønskede Danmark en forlængelse på 15 år for det allermest brugte sprøjtemiddel med aktivstoffet glyfosat. Takket være andre landes pres blev det kun fem år. Nu er der ikke længe til 2022, hvor der kan vise sig et flertal for ikke at forlænge glyfosat, og det er på høje tid, at vi begynder at se på alternativer.
Nu må Danmark tage ansvar i EU, også når det gælder reduktion af pesticidforbrug.
Debatindlæg bragt i Information, den 7. november 2019 af Christian Ege, seniorkonsulent i Det Økologiske Råd
Vi arbejder med en lang række emner, der relaterer sig til forskellige af FN’s 17 verdensmål. Det handler blandt andet om sundhed og trivsel (mål nr. 3), bæredygtig energi (mål nr. 7), ansvarlig forbrug og produktion (mål nr. 12), klimaindsats (mål nr. 13), livet i havet (mål nr. 14), livet på land (mål nr. 15).
Vores formålsparagraf lyder: “Vi arbejder for at fremme grøn og bæredygtig omstilling af samfundet.” Her er ordet bæredygtig netop taget med for at understrege helhedstankegangen og det faktum, at den grønne del af bæredygtighedsdagsordenen ikke kan isoleres fra resten. Vi arbejder med de miljø- og klimarelaterede verdensmål, men med blik for bæredygtigheden i bredeste forstand.
Klik ind på vores arbejdsområder eller projekter for at læse mere om vores konkrete arbejde for den grønne og bæredygtige omstilling.
Af Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge, Aarhus Kommune, Lone Norlander Smith (EL), byrådsmedlem, medl. af Børn og Unge-udvalget, Aarhus Kommune, og Christian Jarby, seniorrådgiver, miljøorganisationen Det Økologiske Råd.
Debatindlæg bragt i Aarhus Stiftstidende, 5.11.2019.
Børn er særligt sårbare over for ydre påvirkninger, da deres krop og hjerne stadig er under udvikling. Derfor er et godt indeklima vigtigt i daginstitutioner og skoler, hvor børnene typisk opholder sig i mange timer om dagen, fem dage om ugen. Men stadig flere undersøgelser viser, at der ofte er problemer.
Senest viser en undersøgelse fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd, at det halter med indeklimaet i flere af landets vuggestuer og børnehaver. Her havde alle institutionerne bekymrende høje koncentrationer af to gruppe kemikalier, der er hormonforstyrrende og er forbudt i legetøj. Målinger af CO2 i stuerne viste høje niveauer, som kan føre til mere trætte og uoplagte børn, hvilket har effekt på koncentrations-og indlæringsevnen. Samtidig var der ofte sundhedsskadelige ultrafine partikler samt radon og dårlige lys-og akustik-forhold i flere af institutionerne.
Det er yderst vigtigt, at vi har et målrettet fokus på, om vores børn færdes i gode og sunde omgivelser. Det handler om deres daglige trivsel, muligheder for læring og deres biologiske udvikling. Og undersøgelserne viser, at der er brug for forbedring af vilkårene i daginstitutionerne.
Ingen af institutionerne, der indgik i Det Økologiske Råds undersøgelse, var fra Aarhus. Men Aarhus Kommune har valgt at tage yderligere fat i udfordringen ved at lave en systematisk kortlægning af indeklimaudfordringer i kommunens dagtilbud, hvorefter der skal udarbejdes en indeklimastrategi i forlængelse af analysen. I september satte byrådet to millioner kroner af til det.
Både børn og medarbejdere skal have det bedst mulige indeklima, og det kan kommuner være med til at sikre. Det handler om at have fokus på mange fronter; fra ventilation og dårlige lysforhold til skjulte kemikalier i legetøj og inventar – alt sammen udfordringer, som det er muligt at gøre noget ved.
Fredag 8. november holder Aarhus Kommune og Det Økologiske Råd et fællesseminar for netop at sætte spot på emnet og drøfte viden, få input og perspektiver.
Debatindlæg i Altinget, den 30. oktober 2019
Af Tarjei Haaland og Jeppe Juul, hhv. klima- og energirådgiver, Greenpeace, og energi- og transportmedarbejder, Det Økologiske Råd
Vi står i en nødsituation for klimaet, og de nordiske lande skal gå forrest og vise lederskab for at reducere luftfartens emissioner. Når Nordisk Råd i denne uge mødes i Stockholm, bør de derfor benytte lejligheden til at fremlægge en plan for afgiftsbelægning af fossilt flybrændstof i regionen og starte en omstilling til bæredygtige flybrændstoffer, der er produceret med vedvarende energi. Der findes ingen hindringer mod dette, ud over manglende politisk vilje.
Norden har et ry for at være et forbillede for miljøbeskyttelse, og i august meldte regionens politiske ledere ud, at de har som mål, at vi i Norden bliver en global leder i kampen mod klimaforandringer.
Nu er det på tide at vise dette lederskab.
Langt fra målet
På trods af høje ambitionsniveauer målsætningsmæssigt er de nordiske lande langt fra at levere de emissionsreduktioner, der matcher det globale 1,5-gradsmål. Tværtimod forventes flere nordiske lande at øge deres udslip af drivhusgasser uden markante politiske tiltag.
En af de sektorer, der bidrager mest til den globale opvarmning, er transportsektoren og ikke mindst luftfarten, der står for mellem fire og fem procent af de globale drivhusgasudledninger. Luftfarten er også sektoren med de hurtigst voksende drivhusudslip.
I Europa er CO2-udslippet fra fly fordoblet siden 1990, og globalt risikerer udslippet at blive fordoblet, eller til og med tredoblet, i 2050, hvis der ikke gøres noget. Hvis vi skal have en chance for at indfri Parisaftalens mål, er det afgørende, at kurven knækker, og at emissionerne fra luftfarten går imod nul.
Subsidiering af luftfartsindustrien
At indføre en brændstofafgift på flyrejser inden for Norden ville være et eksempel til efterfølgelse i EU og i resten af verden. Og en afgift på flybrændstof er både muligt og et første vigtigt skridt for at reducere flytransportens udslip.
De nordiske lande har alle siden 1990 haft afgifter på CO2-emissioner, men en afgift på flybrændstof har været undtaget.
At beskatte brændstof på landjorden, men ikke flybrændstof, er en direkte subsidiering af luftfartsindustrien og kan på ingen måde være i tråd med ambitionen om at være verdensledende i kampen mod den globale opvarmning.
Chicago-konventionen er ingen hindring
Det nævnes ofte, at Chicago-konventionen forbyder beskatning af flybrændstof, men der findes intet, som hindrer lande sammen at blive enige om en afgift på flybrændstof. Inden for EU tillader energiafgiftsdirektivet medlemsstaterne at indføre en skat på luftfartsbrændstof til indenrigsflyvninger uden begrænsninger samt for flyrejser mellem medlemsstater, der bilateralt er blevet enige om en sådan afgift.
Derfor bør Nordisk Råd benytte denne mulighed og handle for de facto at blive den mest bæredygtige og velintegrerede region i verden. En afgift på flybrændstof inden for Norden og krav om nye flybrændstoffer baseret på vedvarende energi vil være et godt første skridt i retning af, hvad klimaet og resten af verden har brug for.
Provenuet skal oplagt bruges til at understøtte den grønne omstilling og forbedre alternativer til flyrejser, for eksempel den nordiske og fælleseuropæiske togdrift.
