Miljø-ngo, lufthavn og rederier: En særlig fritagelse risikerer at underminere fremtidens grønne brændstoffer

Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling Jeppe Juul, er medskribent på dette debatindlæg, der blev udgivet i Klimamonitor d. 16 juni 2022. Debatindlægget er udgivet sammen med Maria Skipper Schwenn, Direktør for Klima, Miljø og Sikkerhed hos Danske Rederier og Direktør for Public Affairs hos Københavns Lufthavn.

Grønne brændstoffer som ammoniak, metanol og kerosen produceret med strøm fra vedvarende energi er helt afgørende byggesten i omstillingen af luft- og søfarten.

Det gælder I Danmark, i Europa og globalt. Men det er ganske afgørende, at strømmen, som brændstofferne produceres på, er grøn og ikke fossil. Ellers forsvinder klimagevinsten. Derfor skal reglerne for, hvornår ammoniak, metanol eller kerosen er grøn være gennemtænkte.

I disse uger er Europa-Kommissionen ved at lægge sidste hånd på den kommende lovgivning om netop kriterier for grønne brændstoffer. Lige nu afgiver medlemsstater og andre interessenter feedback på det udkast, som Kommissionen fremlagde sidste måned.

Der er generelt rigtig mange gode takter i Kommissionens udspil, som har potentiale til at sætte robuste og kloge rammer for grønne e-fuels i årtier frem. Blandt andet stilles der krav om, at e-fuels skal produceres med additionel vedvarende energi.

Lidt forenklet betyder det, at hvis man producerer 1 GW e-fuels, så skal man også sikre en producent af vedvarende energi, eksempelvis havvind, for at udbygge 1 GW ekstra grøn strøm. Det er vigtigt, fordi det sikrer at e-fuels baseres på grøn strøm. Desværre har Kommissionen tilføjet en lempelse, der betyder, at alle e-fuels-anlæg i drift før 2027 bliver fritaget fra de ellers fornuftige krav om additionalitet. Ikke bare for en periode, men for evigt.

En så permanent fritagelse mener vi er problematisk. Det giver rigtig god mening at hjælpe den nye industri på benene med fleksibilitet og lempede krav i en periode. Det er vigtigt, at vi får sat gang i produktionen af e-fuels, og på kort sigt kan det i nogle lande være vanskeligt at opfylde additionalitetskravet.

Men det giver ikke mening at fritage producenter fra grønne krav til evig tid. På et tidspunkt bør lempelserne fases ud, således at alle konkurrerer på samme vilkår.

Vi er bekymrede for, at den permanente fritagelse vil føre til PtX-projekter, som permanent kan køre på strøm fra det almindelige elnet, men samtidig sælge ’grønne’ e-fuels. De vil ikke bidrage til udbygning af ny grøn strøm, men i stedet trække på den eksisterende andel grøn strøm i nettet. Det vil føre til øget brug af fossil energi, især i lande med mindre grøn strøm end Danmark.

Klimamæssig integritet

For køberne af brændstofferne er det problematisk at underminere de grønne brændstoffers klimamæssige integritet. De rederier og luftfartsselskaber, der betaler en høj pris for nye brændstoffer, skal kunne vide sig sikre på det produkt, de køber. Det vil være meget uheldigt, hvis brændstofferne kan angribes for at have et større klimaaftryk i produktionsfasen.

Det er vigtigt, at vi tager de langsigtede briller på i denne sammenhæng. Det er her vi sætter rammerne for en af grundsøjlerne i den grønne omstilling i årtier frem. Det er afgørende, at vi kommer rigtigt fra start.

Samtidig bør vi huske, at vi her sætter regler for lande, med meget mindre grøn strøm end Danmark. Det giver risiko for, at vi i værste fald kan ende med e-fuels med et langt højere klimaaftryk end det fossile, de erstatter. Og sidst men ikke mindst skal vi huske EU’s globale rolle. Det er ofte os, der udstikker retningen, som andre lande og regioner senere følger. Rammer vi skævt, er der nærmest garanti for, at andre vil ramme endnu skævere.

Vores skibe og fly har brug for bæredygtige og skalerbare brændstoffer. Derfor skal vi sikre gode og gennemsigtige rammer for fremtidens grønne e-fuels og vi skal ramme balancen mellem at tilgodese first movers og skabe lige konkurrencevilkår, der samtidig ikke giver mulighed for at greenwashe.

By |2023-11-23T12:38:00+01:0016. juni 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Landbruget er en bombe under klimamålsætninger, men er fortsat fredet i EU’s store klimaplan

Hvis én ting står klart efter FN’s klimapanel IPCC præsenterede sin nyeste klimarapport, så er det, at vi har lynende travlt med at reducere vores drivhusgasudledninger, hvis vi vil holde den globale opvarmning under halvanden grad og undgå katastrofale klimaforandringer.

Den gode nyhed er, at vi stadig kan nå det. Men det vil kræve omfattende og hurtige reduktioner i drivhusgasudledningerne i alle sektorer – også landbruget.

Alligevel er det fortsat fredet i EU’s store klimaplan.

Landbruget udleder en betragtelig del af drivhusgasserne, og de forventede reduktioner i sektoren er begrænsede. Der mangler simpelthen tilstrækkelige incitamenter til, at landbruget kommer i gang med de strukturelle forandringer, der skal til for, at sektoren leverer sin del for at nå Paris-målsætningen.

Den tragiske krig i Ukraine har sendt chokbølger gennem det globale fødevaresystem, og der varsles omfattende hungersnød. Det bringer fornyet fokus på en fundamentalt ikke-bæredygtig fødevareproduktion. Hvis vi skal undgå omfattende klima-, miljø-, og sultkrise, skal fødevaresystemet tænkes helt om.

Landbruget går fri

I EU forhandles der netop nu om revisioner af en lang række direktiver, forordninger med videre, som skal styrke reguleringen af drivhusgasudledning, for at understøtte det skærpede 2030 reduktionsmål på 55 procent – den såkaldte Fit for 55-pakke.

I den kontekst er det slående, at landbruget nærmest går fri. Selv de folkevalgte i Europa-Parlamentet, som har ry for at trække miljø- og klimalovgivning i en mere ambitiøs retning, har været tilbageholdende med skærpelse af krav til landbruget.

Det kan blive rigtig dyrt for landbruget at lave en hurtig omstilling i stedet for at sætte ind med omlægning, investeringer og teknologiudvikling tidligt.

Det kan også betyde, at andre sektorer skal reducere mere, end hvad der er samfundsøkonomisk klogt. Reduktioner skal jo komme et sted fra, og det er i høj grad regulering, der betinger, hvor reduktionerne sker. Og jo længere tid, der går før landbruget kommer i gang med den grønne omstilling, jo mindre sandsynligt bliver det, at vi kan nå Paris-målsætningen.

Fake zero

En særlig risiko er, hvis der bruges en masse ressourcer på falske løsninger, der fører til fake-zero i stedet for net-zero. Løsninger der bringer os i mål på papiret, men ikke har en reel effekt på koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren og den globale opvarmning. Eller som ikke har den effekt, man forventer og i stedet forsinker den omstilling, der skulle være sket.

Et eksempel på en falsk løsning er kulstofkreditter fra landbrug og skovbrug, som bruges i stedet for at reducere (fossile) udledninger i andre sektorer eller i landbruget selv. Både i EU’s drivhusgasregnskaber og potentielt som del af et fremtidigt kulstofmarked for virksomheder. Man kan ikke garantere stabilitet i de biologiske kulstoflagre, der er udsat for naturlige forstyrrelser som storm, insektangreb og klimaforandringer samt ændringer i forvaltning.

For at nå vores klimamål er vi nødt til både at øge kulstoflagringen i skov og i landbrugsjord og reducere drivhusgasudledningen i samfundet så meget som muligt og så hurtigt som muligt.

Derfor har vi ikke råd til at bruge kulstoflagring som undskyldning for ikke at reducere udledning.

Danmark har sat retning

I Danmark har vi sat et reduktionsmål for landbruget. Det har sendt et tydeligt signal om forventningen til landbrugets bidrag til det nationale reduktionsmål og sat gang i en lang række initiativer både politisk og i erhvervet. Vi har brug for et tilsvarende mål for landbruget i EU.

Desværre har det lange udsigter, for hverken EU-Kommissionen eller Parlamentet har foreslået noget sådant, selv om grønne kræfter i Parlamentet har kæmpet for netop dette under forhandlingerne om Fit for 55-pakken.

Det bliver tilsyneladende ikke gennem Fit for 55-pakken i EU-Parlamentet, at man skal finde incitamentet for landbruget til at levere de omfattende og hurtige reduktioner, som IPCC kalder på.

Hvor skal incitamentet så komme fra?

Man kan selvfølgelig spejde langt efter den næste genforhandling af EU’s klimapolitik. 2030-målsætningen skal om ikke så længe følges op af yderligere delmål på vejen mod klimaneutralitet i 2050. Fælleseuropæisk regulering af landbruget, som foreslået af det danske klimaråd, har stort potentiale, men mindst lige så lange udsigter.

Man kan håbe, at virkeligheden ender med at overhale EU’s klimamålsætninger. Der sker store fremskridt på udviklingen af plantebaserede fødevarer og proteiner fremstillet af enzymer. Den dag de alternative proteiner kan konkurrere på både smag, pris og klimaaftryk, vil det vende fødevareindustrien på hovedet. Om det sker, er ikke længere spørgsmålet, men snarere hvornår.

Og vi kan hver især bidrage til den grønne fødevareomstilling ved at spise efter de nye klimakostråd og skifte nogle af de animalske proteiner ud med lokalt producerede bælgfrugter, plantebøffer og de mange andre nye klimavenlige produkter, der dukker frem i supermarkederne. Og vi kan stemme på politikere, der har den grønne omstilling som mærkesag og ikke er ræd for at stille klimakrav til landbruget.

Jo før landbruget anerkender den fødevarerevolution, der er på vej, jo lettere bliver det at komme med på udviklingen og investere i den landbrugsproduktion, som der stadig vil være efterspørgsel på, i en klimaneutral fremtid. Det kan både være omlægning til at producere mere mad til mennesker frem for foder til dyr, og det kan være ved at indarbejde de mange store teknologiske muligheder for reduktion af klimagasser fra landbruget.

Og jo før vi i Danmark og resten af EU’s medlemslande erkender, at det er reel og helhjertet omstilling frem mod net-zero, fremfor fake-zero løsninger, der er fremtiden for både vores civilisation og økonomi, jo før kan vi få indført den regulering og de incitamenter, der skal til for at skubbe på de fremtidssikrede løsninger – også i landbruget.

By |2024-01-29T11:40:41+01:0014. juni 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Fem ngo’er i fælles opråb: Statsstøtte til øget afbrænding af træ er stik imod klimavidenskaben

Debatindlægget er bragt i Klimamonitor og er skrevet af Annika Lund Gade (Rådet for Grøn omstilling), Gry Bossen (Verdens Skove), Lasse Jesper Pedersen (Danmarks Naturfredningsforening), Tarjei Haaland (Greenpeace Danmark) og Thomas Meinert Larsen (Klimabevægelsen i Danmark).

Når det statsejede energiselskab Ørsted i disse dage forbereder sig på at søge om milliarder af offentlige støttekroner som tilskud til at etablere CO2-opsamling på virksomhedens biomassefyrede kraftvarme-anlæg, så er det et gevaldigt fejlskud som reelt vil modarbejde vores klimamål. 

Støttemidlerne bør i første omgang reserveres til de CO2-udledninger som vi har sværest ved at udfase med kendte teknologiske virkemidler. 

Sagen er, at selv om en række af Ørsteds kraftvarmeanlæg drives af træbiomasse, en energiform som er CO2-neutral set over træernes samlede levetid, så er tidsforskydningen mellem CO2-udslippet ved forbrænding versus CO2-optaget ved træets vækst så markant, at afbrænding af biomasse er en netto-bidragsyder til CO2-udledning. 

Den eksakte størrelse på denne netto-udledning afhænger af den konkrete skovningspraksis, men udledningen med den nuværende skovnings- og afbrændingspraksis i Danmark vurderes ifølge en forskningsrapport fra Københavns Universitet at være ganske betydelig. 

Energistyrelsen vurderer således i deres seneste rapport ’Global afrapportering 2022’, at nettoudledningen per GJ biomasse fra forbruget af træpiller og træflis til produktion af el og varme er henholdsvis 121 kilo CO2/GJ et år efter indfyring og 68 kilo CO2/GJ efter 10 år. 

Derfor må det nu stå klart for alle, at CO2-opsamling fra biomasse-afbrænding på kraftvarmeværker IKKE leverer negative emissioner. Desuden medfører de store mængder afbrænding af biomasse, at skovene nærmest støvsuges for død biomasse, med store negative følgevirkninger for det lokale dyre- og planteliv.

Overgangsteknologi

Af disse årsager anser et stigende antal aktører biomasse-afbrænding for at være en overgangsteknologi som kun bør anvendes indtil vores el- og varmeforsyning kan dækkes 100 procent af vedvarende energi med nul emissioner, herunder eksempelvis ved anvendelse af vedvarende energi i kombination med geotermi, varmepumper og forskellige el- og varme-lagringsteknologier. 

Bemærk her, at vi bestemt ikke står alene med vores kritik. Klimaministeren har selv tidligere omtalt biomasse som en overgangsteknologi og senest har også Klimarådet, Tænketanken Concito samt for eksempel professor Brian Vad Mathiesen været ude at advare kraftigt imod at investere i CO2-opsamling knyttet til en ubæredygtigt høj biomasse-afbrænding. 

Vi er mange, der hylder og hyppigt refererer til Ørsted som et selskab, der på mange måder er gået foran i den grønne omstilling. Den positive fortælling risikerer i allerhøjeste grad at blive tabt på gulvet, hvis vi tillader Ørsted at følge sin udmeldte strategi om at fortsætte den nuværende enormt høje afbrænding af importeret træbiomasse – en strategi som åbenlyst er baseret på en helt urimelig udnyttelse af de – desværre utidssvarende – internationale opgørelsesmetoder som Ørsted udmærket godt ved ikke lever op til nutidens videnskabelige forståelse. 

Import og afbrænding af importeret træbiomasse ser muligvis godt ud i forhold til det nationale CO2-regnskab, men det er en ubæredygtig retning, og vi bør i stedet fokusere på klimatiltag som både på papiret og i virkeligheden leverer reelle CO2-reduktioner. 

Derfor er det problematisk, hvis vi i vores iver efter at reducere CO2-udledningerne ukritisk kaster støttekroner efter de mindst oplagte CO2-kilder.

Reservere CO2-fangst

At etablere CO2-opsamling og CCS er tillige meget dyrt, og faktisk kender vi ikke omkostningerne endnu. Men til gengæld burde vi vide, at den CO2-opsamling (og evt. lagring), som vi bør prioritere, det bør være fra CO2-udledninger, hvor vi i dag har ingen eller kun meget ringe kendskab til løsninger, der kan eliminere udledningen, som eksempelvis ved CO2-udslip fra biogasanlæg, CO2-udslip ved cementproduktion samt CO2-udledning ved den rest-affaldsforbrænding som må formodes at vedblive i en årrække, selv efter at vi udsorterer mest muligt affald med henblik på genanvendelse og genbrug. 

Fælles for disse CO2-kilder gælder desuden, at produktionen, og dermed CO2-udledningen, er nogenlunde stabil over hele året, hvilket forbedrer rentabiliteten for etablering af CO2-opsamling i modsætning til biomasse-afbrænding, som primært finder sted i vinterhalvåret, hvor varmebehovet er højest. 

At etablere CO2-opsamling på biomassebaserede kraftvarme-anlæg vil tillige give et kraftigt incitament til at beholde og levetidsforlænge disse energianlæg for at sikre en god økonomi for de dyre investeringer i CO2-opsamlingsanlæg, og altså ikke nødvendigvis, fordi der er behov for biomasse til at producere varme. Det vil naturligvis være et perverst argument for at fastholde en drivhusgasudledende aktivitet.

Så når Energistyrelsen snart skal udpege de projekter, der skal modtage offentlig støtte til CCS/CCUS udvikling, så bør man klart undgå at give støtte til CO2-opsamling fra biomasse-baserede anlæg, herunder Ørsteds biomassebaserede kraftvarme-anlæg, som egentlig står foran en gradvis udfasning.

Svar fra Ørsted

I et svar til dette debatindlæg skriver Ørsted-chef med ansvar for CO2-fangst, Jens Andersen Grymer, at deres planer om CO2-fangst ikke kommer til at påvirke levetiden på deres biomassefyrede kraftvarmeværker. 

»Vi kigger på etablering af CO2-fangst på de kraftvarmeværker, der har lang levetid igen, og som er tilpasset den fremtidige efterspørgsel efter el, varme og systemydelser i et energimarked, der i stigende grad skal elektrificeres.«

Læs hele replikken her.

Afsendere:
Annika Lund Gade, Rådgiver, Landbrug og energi, Rådet for Grøn Omstilling

Gry Bossen, Politisk koordinator, Verdens Skove

Lasse Jesper Pedersen, Klima- og Energipolitisk Seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Tarjei Haaland, Klima- og energirådgiver, Greenpeace Danmark

Thomas Meinert Larsen, Klimapolitisk rådgiver, Klimabevægelsen i Danmark

By |2024-01-23T16:34:59+01:0013. juni 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Problemer på land under havets overflade

Debatindlæg bragt i Altinget den 8. juni 2022 af Lone Mikkelsen og Niklas Jørgensen, Rådet for Grøn Omstilling, Jens Anton Klingstrøm Klinken, Danmarks Naturfredningsforening, Arendse Gulløv, Greenpeace, Naja Andersen, Oceana og Anne Aittomaki, Plastic Change

I anledning af United Nations World Oceans Day den 8. juni ønsker vi, de fem underskrivende miljøorganisationer, at udtrykke vores uforbeholdne bekymring for havmiljøets tilstand.

Danmark er omgivet af hav. Et hav, som mange af os elsker og har en stærk tilknytning til. Men under overfladen vokser problemerne.

Havmiljøet er under pres fra rigtig mange sider. Som en konsekvens oplever vi tilbagegang i fiskebestande, bundlevende arter og ålegræs, mens der forekommer kraftige og hyppige iltsvind. Kystfiskere over hele landet oplever tilbagegang i fangsterne, og dykkere rapporterer om livløse mudderbunde, hvor der før var bølgende ålegræsskove.

Vi har glemt naturen under havets overflade

I dag hvor vi ellers får mere og mere fokus på natur og biodiversitet på land, er det som om, vi har glemt, det der sker under havets overflade.

Havet er tydeligt forurenet, hvilket er blevet mere og mere anerkendt i de seneste år. Mens dele af plastikforureningen står tydeligt frem, når vi for eksempel finder affald på vores kyster, så kan vi ikke med det blotte øje se den kraftige forurening med næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, eller den plastik og mikroplastik, der ophobes på havbunden.

Det er væsentligt, at også det usynlige bliver gjort synligt. Kun på den måde kan vi i fællesskab tage ejerskab.

Vi har brug for havet i Danmark. Og vi har brug for politiske tiltag og lovgivning, der sætter ind ved kilderne til forurening. Vi ønsker derfor at fremhæve tre vigtige indsatsområder, hvor danske politikere bør skride til handling nu for at forhindre eller mindske forurening af havene:

  • Reducér udledningen af næringsstoffer til det danske havmiljø ved at reducere andelen af husdyr og minimere forbruget af kunstgødning
  • Stop plastikforurening ved kilden ved at reducere brugen af engangsemballager og indfør et nationalt pantsystem til take-away
  • Stil krav om rensning for miljøfarlige stoffer i renseanlæg via teknologiske løsninger

Reducér udledningen af næringsstoffer

Næringsstofudledning til havet kommer hovedsageligt fra landbruget og forårsager algevækst, iltsvind, mudrede havbunde og ødelagte økosystemer, hvorfra havets liv forsvinder.

Omkring 61 procent af vores areal i Danmark er dyrket, og vi har et enormt antal husdyr og dertilhørende store mængder næringsrig husdyr- og kunstgødning. Når der er for meget gødning på markerne, føres det med regnvand og luften til vandløb og videre til søer, fjorde og indre farvande.

Det har ført til, at mængden af næringsstoffer i årtier har været alt for stor, og at det er blevet lagret i store puljer i havbunden.

Økosystemerne er ødelagte, og selvom vi reducerer næringsstofudledningen, vil det tage årtier for økosystemerne at blive genskabt – netop på grund af de seneste årtiers ophobning af næringsstoffer i havbunden. Heldigvis kan vi få økosystemerne tilbage – og jo mere vi gør nu, desto hurtigere kommer de tilbage.

Ved at reducere andelen af husdyr og undgå kunstgødning vil vi opnå en reduktion af udledningen af næringsstoffer.

Et mere bæredygtigt antal husdyr vil reducere udledningen af næringsstoffer fra husdyrgødning til havet. Vi skal selv dyrke foder til vores husdyr, så vi undgår import af næringsstoffer gennem dyrefoder.

Samtidig skal husdyrgødning behandles i biogasanlæg og fordeles bedre i landet, for eksempel ved separering, så næringsstofudledning til havet minimeres og genetablering af robuste økosystemer muliggøres. Hermed muliggøres også et minimalt forbrug af kunstgødning.

Stop plastikforurening ved kilden

80 procent af al plastik i havet kommer fra land. Størstedelen er fra emballager til føde- og drikkevarer.

Engangsemballager og indpakning til take-away mad og drikke er blandt de mest fundne plastiktyper i den danske natur. I Danmark er forbruget af plastikemballage steget med 30 procent på kun fem år, og hvert år havner 15 millioner tons plastik i verdenshavene. Det svarer til to fulde skraldebiler per minut.

Vi kan ikke løse udfordringerne alene med oprydningsaktiviteter og øget genanvendelse af plastik. Der er behov for et farvel til engangsprodukter og et grundlæggende skift til flergangsbrug. Indførslen af et nationalt pantsystem, hvor kaffekopper, madbokse og pizzabakker returneres, vaskes og bruges igen, vil bidrage til at mængden af plastikaffald, der ender i havmiljøet, mindskes.

Krav om rensning af miljøfarlige stoffer

Kemikalieudledningen er diffus, og vi ved slet ikke nok om dens omfang, hvilket blandt andet PFOS-skandalen er et blændende klart eksempel på.

Vi ved dog, at meget bliver udledt fra renseanlæg, og vi har behov for teknologiske løsninger, der kan afhjælpe dette problem. Renseanlæg skal sikre renere udledninger, hvor også miljøfarlige stoffer er fjernet, inden det udledes til havmiljøet – med et særligt fokus på de svært nedbrydelige stoffer.

Der mangler krav til de rette teknologiske løsninger, og der mangler incitamenter til at fremme en yderligere udvikling på området. Der findes endnu ingen ’one size fits all’-løsning.

Spildevandskilden – for eksempel hospital, by eller industri – skal derfor afgøre den teknologiske løsning. Vi står lige nu i en situation, hvor danske miljøteknologiske virksomheder allerede har en række effektive renseløsninger, som også ofte er karakteriseret ved at være mere energieffektive end konkurrerende teknologier. Dem bør vi kigge på og udbrede til hele landet.

Sideløbende med denne indsats er det af afgørende betydning, at der fra politisk side skabes incitamenter til udvikling af alternativer til miljøfarlige stoffer, så de mest skadelige snarest muligt kan udfases.

Det store pres havet er under, er i mange tilfælde skabt af problemer på land. Og når det er skabt på land, skal det løses på land. Ved kilden.

Vi er et rigt land med et stort forbrug. Vi har derfor et ansvar i forhold til både plastik-, næringsstof- og kemikalieforureningen. Globalt såvel som lokalt.

Glædelig World Oceans Day.

By |2022-06-09T08:36:31+01:008. juni 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Der er brug for midlertidige løsninger, imens vi venter på fjernvarmen

Vi har længe vidst, at det går for langsomt med at afvikle brugen af fossile brændsler af hensyn til klimaet. Med krigen i Ukraine er der nu yderligere kommet fokus på, at vi skal ud af afhængigheden af Putins gas og olie. Men hvordan gør vi os fri?

Regeringen har foreslået en række gode initiativer i ’Danmark kan mere II’-planen, f.eks. at kommunerne inden årets udgang skal anvise, hvorvidt de nuværende gaskunder skal overgå til fjernvarme eller varmepumper, og at fjernvarmen her senest skal tilbydes borgerne i 2028. Men der skal mere til. 

Regeringen regner kun med, at 50-70 procent af de nuværende gas- og oliekunder kan få fjernvarme eller varmepumper inden 2030. Det er ikke godt nok – vi skal nå de 100 procent, og det skal ske senest i 2027. Men selv om vi fremskynder udrulning af fjernvarme, vil der stadig være nogle, der må vente i flere år. Derfor skal der tilbydes midlertidige løsninger, f.eks. en varmepumpe, som så tages ned igen, når fjernvarmen er til rådighed. Ellers risikerer vi, at mange finder permanente alternativer, og dermed bliver tilslutningen for lille, når fjernvarmen kommer – og så bliver det for dyrt for dem, der tilslutter sig.

Mange har glemt de gode gamle råd om korte bade, maks. 21 grader i rummene, lad bilen stå, eller sænk hastigheden

En væsentlig barriere for hurtigere udrulning af fjernvarme vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft og entreprenørmaskiner til fjernvarmeudbygning. Derfor bliver vi nødt til at udskyde andre anlægsarbejder, som ikke er afgørende for hverken velfærd eller klima. Det kan f.eks. være motorvejsbyggeri. Vi må gøre os klart, at vi står i en ekstraordinær situation med krig i Europa og en akut klimakrise – derfor skal vi finde ekstraordinære løsninger.

Der er også brug for omfattende kampagner, for at vi sænker vores forbrug af olie og gas. Mange har glemt de gode gamle råd om korte bade, maks. 21 grader i rummene, lad bilen stå, eller sænk hastigheden på motorveje og landeveje. Men nu har vi fået en ekstra begrundelse ud over klimaet: Stop finansieringen af Putins krigsmaskine. Det giver grund til at tro, at kampagner kan få større effekt end hidtil.

For at sænke benzin- og dieselforbruget skal vi desuden speede op på elbiler, herunder indføre et stop for salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2025, hvilket også er målet i Norge. Og hastighedsgrænsen på motorveje skal ned til højst 110 km/t. Det sparer rigtig meget brændstof.

By |2022-05-19T10:08:38+01:0019. maj 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

22 ngo’er i opråb: Lad ikke klimaministermødet i København blive endnu en forspildt mulighed

Torsdag byder Dan Jørgensen 40 ministerkollegaer velkommen til Købehavn til et klimamøde, de færreste danskere har hørt om. Med under seks måneder til klimatopmødet COP27 i Egypten skal klimaministrene diskutere, hvordan det går med implementeringen af aftalerne fra sidste års COP26 samt lægge trædesten frem mod COP27 i Egypten.

Tidligere erfaringer viser, at der er mindre sandsynlighed for, at klimaforhandlingerne går i hårdknude, og at verdens ledere hviler på laurbærrene, hvis der i det forgangne år bliver skubbet på for handling. Når klimaministrene nu mødes i København til May Ministerial, giver det derfor håb for, at klimaløfterne omsættes til konkret handling.

Sidste gang, så mange klimaministre mødtes i København, var i 2009 til COP15. Det møde gik over i historien som en forspildt chance. Klimamødet, der starter torsdag, kan blive betydningsfuldt for resultaterne i Egypten, men det er også en ny mulighed for, at København huskes for grønt lederskab, løsninger og høje klimaambitioner.  

I håb om at få det bedste ud af mødet – ikke mindst i forhold til de afgørende dagsordener om at sikre 1) finansiering til omfattende og nødvendige klimatiltag i verdens mest klimaudsatte områder, 2) kompensation for tab og skader samt 3) klimatilpasning udover CO2-reduktion, kommer hermed de vigtigste anbefalinger fra civilsamfundet, som vi håber, at Dan Jørgensen vil tage med.

Man skal holde, hvad man lover

Et afgørende sted at rette op er det løfte om klimafinansiering, der først kom på tale ved COP15 i København, og som nu tolv år efter endnu ikke er indfriet. Historisk set har de rige lande stået for langt størstedelen af udledningerne af klimagasser.

Det er den politiske vilje, der er utilstrækkelig.

Rasmus Stuhr Jakobsen, Tim Whyte m.fl., se faktaboks

Alligevel viser FN’s videnskabelige klimapanel IPCC, at det er de fattigste lande, der rammes først og hårdest af klimaforandringer. Dette er indbegrebet af klimauretfærdighed. I et forsøg på at sikre velvilje til forhandlingerne blev man i 2009 enige om, at verdens rige lande fra 2020 hvert år skulle yde 100 milliarder amerikanske dollar om året i klimafinansiering til verdens mest klimaudsatte lande. 

Denne målsætning afspejlede ikke, hvad der reelt er behov for, men hvad der var politisk vilje til. Alligevel har de rige lande her to år efter, at målet skulle være nået, ikke leveret på det løfte. Der er blot skaffet 80 milliarder af de 100 milliarder, og det er på trods af, at revl og krat er talt med – for eksempel lån, der skal tilbagebetales, samt finansiering til projekter, der har meget lidt med klima at gøre.

Dette er så meget desto mere skuffende, når for eksempel landes subsidiering af fossilindustrien samt de seneste års corona hjælpepakker viser, at pengene findes. Det er den politiske vilje, der er utilstrækkelig.

Danmark som forgangsland

Til COP27 i november indledes nye forhandlinger om nye finansieringsmål. FN’s miljøorganisation UNEP varsler, at behovet i fremtiden vil blive langt højere end de 100 milliarder om året.

Særligt det faktum, at udviklingslandenes krav om en finansieringsmekanisme ikke nåede med i den endelige aftale, var årsag til megen skuffelse og utilfredshed.

Rasmus Stuhr Jakobsen, Tim Whyte m.fl., se faktaboks

Derfor er det et afsindigt dårligt udgangspunkt for konstruktive forhandlinger, at de rige lande endnu ikke har betalt de 100 milliarder om året, de skylder udviklingslandene.

Vi anbefaler derfor, at Danmark går forrest som det gode eksempel og til klimamødet selv melder ud, hvornår og hvordan vi agter at betale vores del af klimagælden. Danmark skal derefter frem mod COP27 lægge pres på, at resten af de rige lande indfrier løftet om de 100 milliarder om året – det vil sige 600 milliarder samlet over seks år, da et brudt løfte naturligvis ikke skal give rabat.  

Tab og skader skal finansieres

Mens klimaministrene mødes i de komfortable gemakker i Moltkes Palæ, er situationen en ganske anden mange andre steder på kloden. I Indien og Pakistan tester de varmeste temperaturer nogensinde målt i disse dage grænserne for menneskelig overlevelse, og fordi hedebølgen er opstået så tidligt, slår store dele af høsten nu fejl.

Over 400 mennesker mistede livet i april, da Sydafrika blev ramt af oversvømmelser og jordskred. 12.000 mennesker er fortsat fordrevet fra deres hjem som følge af den supertyfon, der ramte Filippinerne i december 2021. Fra Arktis til Amazonas-skoven er oprindelige folk ekstra sårbare og lider ikke kun økonomisk, men også uoprettelig kulturelle og spirituelle tab.

Afghanistans kriseramte befolkning oplever netop nu den værste tørke i 27 år. Og på Afrikas Horn udfolder en sultkatastrofe sig, hvor børnene rammes aller hårdest og mister deres fremtidsudsigter, hvis ikke der mobiliseres politisk vilje og finansiering til at håndtere klimaforandringernes konsekvenser.

By |2022-05-17T09:20:38+01:0017. maj 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Næsten ingen ved, hvad der vejer tungest i eget klimaregnskab

Med klimaloven blev det besluttet, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030, og at Danmark senest i 2050 ikke må udlede flere drivhusgasser, end der optages.

Sidste år besluttede regeringen så yderligere en køreplan, der blandt andet skal motivere borgere til at tage flere klimavenlige valg i hverdagen.

Sidstnævnte, hvor borgerne gøres til en del af den grønne omstilling ved at handle klimarigtigt, er helt vitalt. Både for at nå de danske klimamålsætninger, men også for, at danskerne nedbringer klimabelastningen fra køb af produkter og services, som produceres og udleder store mængder drivhusgasser udenfor landets grænser.

Udledningen fra importerede produkter og internationale flyrejser tæller nemlig slet ikke med i den danske udledning af drivhusgasser, selv om dette for mange danskere udgør over halvdelen af deres totale klimabelastning.

Klimaloven omfatter således kun en del af danskernes globale klimabelastning. Samtidig ignoreres fortsat den store klimabelastning grundet udledning af CO2 og black carbon fra afbrænding af træ, hvorved dele af klimaloven mere minder om en teoretisk skrivebordsøvelse end om en ambitiøs plan. 

Kortlægning af almindelige familiers klimabelastning

I en række nationale og kommunale klimafamilieforsøg rundt om i landet har en lang række ”almindelige” familier fået kortlagt deres samlede klimabelastning fordelt på forbrug for så derefter i en længere forsøgsperiode at skulle nedbringe deres klimabelastning via ændret adfærd.

For det første anede ingen af familierne, hvad der vejede tungest i deres klimaregnskab

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Desuden blev der regnet økonomi på og spurgt ind til interessen for at skifte fra naturgas til fjernvarme (i byer) eller varmepumpe (på landet), købe en elbil ved næste bilskifte og efterisolere. Efter forsøgsperioden blev spurgt, hvilke adfærdsændringer familierne frivilligt ville fortsætte med efter forsøget.

Der kom en række spændende resultater ud af forsøgene.

For det første anede ingen af familierne, hvilke forbrug, der virkelig var tunge i deres klimaregnskab. Særlig overrasket blev de over, hvor meget kategorierne fødevarer, flyrejser, elektronik, tøj og andet inventar fyldte i deres klimaregnskaber.

Billigt og nemt at omstille sig

For det andet forventede familierne, at det ville koste penge at gøre noget for klimaet, og de blev vildt positivt overraskede, da de fandt ud af, at overgangen til at spise mindre kød og i højere grad købe genbrug og lave deleøkonomi med naboerne rent faktisk sparede dem en masse penge.

Det viser, at vi kan og skal have danskerne med i den grønne omstilling. Det kræver oplysning

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

For det tredje, så havde familierne forventet, at det var besværligt, at nedbringe klimabelastningen – og flere mandlige deltagere sagde ved opstartsmøder, at de skulle sgu ikke leve af ærtemos eller rødbedefrikadeller. Men efter forsøgsperioden var alle familier (undtagen dem, der i forvejen var vegetarer) fuldt ud indstillede på fortsat at spise meget mindre kød eller helt vegetarisk.

Det viser, at vi kan og skal have danskerne med i den grønne omstilling. Det kræver oplysning om, hvad der virkelig bidrager til deres klimabelastning, og hvordan de let og uden omkostninger kan nedbringe belastningen. Sådan kan vi alle tage de klimavalg i hverdagen, der virkelig batter.  

By |2022-05-11T09:30:22+01:009. maj 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Regeringen bør lytte til EU-kommissionens klokkeklare kritik af utilstrækkelig dansk landbrugsplan

Debatindlægget er bragt i Altinget den 6. maj 2022 af Niklas Sjøbeck Jørgensen, landbrugspolitisk rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling.

EU’s landbrugsstøtte, der udgør ca. en tredjedel af EU’s samlede budget, er blevet reformeret gældende fra 2023. Fra at have en EU-fastsat ramme, der gjaldt alle medlemslande, til at hvert enkelt land udarbejder en plan for, hvordan deres andel skal anvendes mellem 2023 og 2027. 

Alle EU-medlemslande havde deadline for at indsende deres respektive udkast til en national plan lige før jul. Siden da har kommissionen gennemgået dem og er vendt tilbage med en skriftlig udtalelse til de enkelte lande – de såkaldte observation letters. Nu har medlemslandene et vist tidsrum til at korrigere planerne, før de endeligt skal godkendes af kommissionen. 

Krads kommissionskritik 

Kommissionens svar på den danske plan minder på sin vis om den slags feedback på en skoleopgave, man som elev ikke har udpræget lyst til at vise forældrene efterfølgende. Kommissionen påpeger igennem 34 sider med 237 nedslag, at der er en lang række elementer i planen, der ikke tydeligt passer med de strategiske mål, eller hvor den grønne ambition bør hæves markant for at understøtte EU’s Green Deal målsætninger. 

Læser man udtalelsen til Danmark, efterlades man med indtrykket af, at de fra kommissionens side tydeligt savner grøn ambition og vilje til at implementere regulering og indsatser, der skal få Danmark til at bidrage helhjertet til EU’s grønne målsætninger. Det er en løftet pegefinger og en påmindelse om, at landbruget ikke er fritaget ansvar. Det samme indtryk gør sig gældende i flere andre lande på baggrund af deres respektive observation letters.  

Kommissionen kritiserer eksempelvis Danmark for, at klimagasudledninger fra husdyrproduktionen slet ikke adresseres, og at dette er en meget stor mangel. Og det er da heller ikke til at komme uden om, at vores enorme husdyrproduktion er den største barriere for at nå klima- og miljømålsætninger overordnet set. Det er helt essentielt at tyren tages ved hornene, og det nytter ikke at forsøge at smyge sig uden om, ved at undlade at nævne den største udfordring.   
Det er derfor vigtigt, at kommissionen kalder den forelagte plan for utilstrækkelig på dette område. 

Derudover slås der, berettiget, ned på flere markante punkter. 

Der mangler kvantificerede nationale mål, der flugter med EU’s grønne målsætninger i jord-til-bord og biodiversitetsstrategierne – herunder eksempelvis halvering af næringsstofudledning og kemiske pesticider. Det eneste eksisterende kvantificerede mål er for økologien – og det er ifølge kommissionen endda sat et par procentpoint for lavt – 22,6 pct. fremfor EU-målet om 25 pct. i 2030. 

Det påpeges, at hensyn til anden EU-regulering såsom NEC-direktivet og vandrammedirektivet ikke medtages tilstrækkeligt. Direktivforpligtelser, der bl.a. har med ammoniak- og næringsstofudledning at gøre, og på den måde hænger tæt sammen med, hvordan vi bedriver landbrug. Blandt andet mindes der om Danmarks forpligtelse til at sørge for god tilstand i søer, vandløb og havet langs kysterne inden 2027 – et mål som vi er milevidt fra på grund af landbrugets store udledninger af kvælstof og fosfor. Der påpeges, at der mangler initiativer på netop dette område. Initiativer der jo kunne tilvejebringes eller styrkes via landbrugsstøtten. 

Skru op for klima, miljø og natur 

Det er vigtigt for den videre udvikling af EU’s landbrugsstøtte, at kommissionen påpeger de konkrete mangler, og at de viser overfor medlemslandene, at friheden til at planlægge landbrugsstøtten nationalt er frihed under ansvar. Alle medlemmer er ansvarlige for, at vi i fællesskab når klima- og miljømålsætningerne. De nationale udmøntninger af landbrugsstøtten bør derfor som minimum leve op til EU’s grønne målsætninger, men er samtidigt en mulighed for at hæve ambitionen yderligere og gå forrest i den grønne omstilling. Udbetaling af landbrugsstøtten kunne eksempelvis som udgangspunkt betinges af, at det landbrug der drives, bidrager positivt til klima-, miljø- og naturmålsætninger på både nationalt og EU-plan. 

Der tegner sig et billede af, at der, med Kommissionens øjne, overordnet set er lavet utilstrækkelige planer blandt medlemslandene, og at de grønne ambitioner bør skrues op. Det gælder også Danmark. Vi bør derfor tage Kommissionens kritik til efterretning og fremlægge en grønnere og mere gennemsigtig plan for, hvordan vi vil bruge de omkring syv milliarder kroner, vi årligt vil modtage frem til 2027. 

By |2024-01-29T11:41:21+01:006. maj 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Grønne aktører: Det er åbenlyst skørt, at Danmark hælder fødevarer i biltanken frem for i sultne maver

Indlæg bragt i Altinget Fødevarer fredag den 25. marts 2022 af Jeppe Juul, seniorrådgiver i klima og transport og Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov, Greenpeace

Befinder man sig i et hul, er det som bekendt en god ide at stoppe med at grave. Den brutale invasion af Ukraine er netop nu ved at grave et stort hul under den globale fødevaresikkerhed.

Både Ukraine og Rusland er nemlig blandt verdens kornkamre. Tilsammen producerer de to lande en fjerdedel af verdens hvede og byg og mere end 60 procent af den globalt handlede solsikkeolie. Allerede i dag rationeres solsikkeolie i spanske, tyske og italienske supermarkeder og prisen på hvede er steget med omkring 50 procent siden starten af februar.

Desværre er vi i Danmark endnu ikke stoppet med at grave hullet dybere. Hver dag tanker vi nemlig store mængder biobrændsler, som er produceret på råvarer, som kunne have været brugt til fødevarer og foder.

Sat på spidsen hælder vi klimabelastende raps, korn og sukker i benzintanken i en situation, hvor verden snart kan opleve akut fødevaremangel.

Fødevarer bliver til brændstoffer

Faktisk er hullet under fødevaresikkerheden så dybt, at Europa-Kommissionen nu opfordrer medlemslandene til at øge produktionen af fødevarer.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Dette blandet andet ved reducere forbruget af biobrændstoffer, da det kan føre til “en reduktion af EU’s landbrugsareal, der bruges til produktion af biobrændstofråvarer og dermed lette presset på markederne for fødevarer og fodervarer”.

Det er jo åbenlyst skørt at raps, korn og sukker puttes i tanken og ikke i sultne maver

Kristine Clement & Jeppe Juul, hhv. Greenpeace og Rådet for Grøn Omstilling

I 2020 brugte Danmark 380 millioner liter biobrændstoffer, hvoraf omkring 90 procent er baseret på raps, korn og sukker – råvarer, der kunne have været brugt som fødevarer og foder. Vores forbrug lægger årligt beslag på enorme mængder landbrugsjord, både herhjemme og i udlandet. Det er ganske enkelt uansvarligt.

Ironisk nok blander vi biobrændstoffer i tanken af hensyn til klimaet. Men det er en bjørnetjeneste af dimensioner. Nogle biobrændstoffer lavet på råvarer, der normalt fungerer som foder og fødevarer, er nemlig op til tre gange mere klimaskadelige end fossil diesel. Dertil er biobrændstofferne også dyrere, end deres fossile modstykker.

Nøglen ligger hos klimaministeren

Biobrændstoffer fra foder og fødevarer har altså alle dage været en skidt ide. Men i en situation, hvor spanske supermarkeder har indført rationering på solsikkeolie og EU’s miljøministre vil tilsidesætte miljøhensyn af hensyn til fødevaresikkerheden – ja så er det jo åbenlyst skørt at raps, korn og sukker puttes i tanken og ikke i sultne maver.

Det er den danske biobrændstoflov, der dikterer, hvor stor en andel af den benzin og diesel vi tanker, som skal stamme fra biobrændstoffer.

Men da politikerne vedtog den danske biobrændstoflov, var man faktisk fremsynet nok til at forudse en situation som den, vi nu befinder os i. Loven tilsiger således, at klimaministeren i en krise kan fjerne kravet om iblanding af biobrændstoffer.

Vi mener derfor, at klimaministeren bør følge opfordringen fra Kommissionen og fjerne biobrændstoffer baseret på fødevarer og foder fra de danske tankstationer. Til gavn for klimaet, fødevaresikkerheden og danskernes omkostninger til både fødevarer og transport.

By |2022-03-25T13:36:34+01:0025. marts 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Krigen i Ukraine understreger behovet for at sætte turbo på grønne fødevarer i EU, ikke hugge bremsen i


Debatindlæg bragt i Avisen Danmark, den 19. marts 2022.

Den forfærdelige krig i Ukraine har nu ramt fødevaresektoren. Ukraine og Rusland er to af verdens største eksportører af korn, der tilsammen står for over en fjerdedel af verdens eksport af hvede. Som konsekvens af krigen er hvedepriserne nu på himmelflugt. Det rammer særligt de lande i Nordafrika og Mellemøsten, som er afhængige af at importere hvede fra regionen, men krigen i Ukraine kommer også til at betyde stigende priser på en lang række andre basisfødevarer globalt. 

Derfor mener en række medlemslande og repræsentanter fra Europa-Parlamentet, at EU’s brakordning og andre grønne tiltag på landbrugsområdet bør sættes på pause. Krigen i Ukraine øger behovet for flere fødevarer, lyder det, og den europæiske landbrugsorganisation stemmer i. 

Dette vil ikke blot være et enormt tilbageskridt i EU’s indsats for at gøre landbruget grønnere. Det vil forværre situationen og gøre medlemslandene endnu mere afhængige af kunstgødning, hvoraf en stor del importeres fra Rusland eller produceres i EU ved brug af naturgas – herunder russisk. 

I stedet for kortsigtede og uigennemtænkte løsninger er der behov for at gøre produktionssystemet mere robust og uafhængigt af foderimport, kunstgødning og gas udefra. Den danske fødevareminister har meldt klart ud, at den danske regering ikke vil være med til at sætte de grønne tiltag, der er vedtaget for landbruget i EU, på pause. Det er glædeligt. Vi håber, at han kan skubbe sine kollegaer i EU’s Ministerråd til at mene det samme på rådsmødet for landbrugsministre d. 21. marts. 

Vi må ikke lade natur, klima og miljø betale prisen for krigen i Ukraine. Det vil kun skade produktiviteten og dermed også fødevaresikkerheden på længere sigt. Krigen i Ukraine understreger behovet for at sætte turbo på den grønne omstilling, ikke bremse op. 

Derfor er der brug for, at vi i stedet tage fat i disse områder: 

1) Færre landbrugsdyr og mindre produktion af foder: Landbrugsproduktionen skal omstilles til færre dyr og mindre foderproduktion. Det vil frigøre korn og landbrugsjord til fødevarer, der kan afhjælpe fødevarekrisen blandt verdens fattigste og gøre os mindre afhængige af foderimport. Vi kan producere mad til flere mennesker, hvis vi på en større del af landbrugsarealet dyrker menneskeføde i stedet for dyrefoder. 

Herhjemme kan vi skrue op for den danske satsning på plantebaserede fødevarer, og der skal sikres sammenhæng mellem produkters pris og aftryk på bæredygtighed, så de mest belastende produkter bliver de dyreste. 

2) Ændre kostvaner: Vi må ændre forbrugeradfærd i Danmark og Europa. Ligesom vi nu opfordres til at skrue ned for gassen og for temperaturen i stuen, bør vi også opfordres til at skære ned på forbruget af kød og spise mere plantebaseret. Politiske tiltag skal støtte op om denne omstilling af fødevareforbruget. Det vil gavne både klima og sundhed og mindske vores afhængighed af foderimport fra bl.a. Rusland. 

3) Økologisk dyrkning: Danmark og EU har målsætninger om at øge det økologiske areal. Da økologisk produktion ikke er afhængigt af kunstgødning, vil en hurtigere omlægning til økologiske dyrkningsmetoder bidrage til, at EU hurtigere kan gøre sig uafhængig af import af russisk gas og kunstgødning. 

4) Stop for biobrændstof: Et tiltag, der forholdsvist hurtigt vil kunne frigøre landbrugsjord til fødevareproduktion, er et øjeblikkeligt stop for biobrændstof produceret af fødevareafgrøder og foder, dvs. første generations biobrændstof. 

Vores svar på krisen bør være grønne tiltag, der understøtter den nødvendige klimaomstilling af EU’s landbrug og skaber plads til den nødlidende biodiversitet. Vi må derfor ikke lade vaner og kortsigtede økonomiske interesser styre os. 

Afsendere:

Mads Flarup Christensen, generalsekretær, Greenpeace 

Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling 

Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening 

Louise Køster, forperson, Økologisk Landsforening 

Frederik Madsen, sekretariatschef, Plantebranchen 

Britta Riis, direktør, Dyrenes Beskyttelse 

Egon Østergaard, formand for DOF BirdLife 

Gitte Buchhave, direktør, World Animal Protection Danmark 

Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Natur Fredningsforening 

Gry Bossen, fungerende kommunikationschef, Verdens Skove 

By |2022-03-19T08:58:57+01:0019. marts 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top