Det er på høje tid at indføre ”Reklamer Ja Tak”

Følgende debatindlæg er udgivet i Altinget d. 24 februar 2022 af Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening, Anne Aittomaki, strategisk direktør, Plastic Change, Peter Huggler, formand, Reklamer Ja Tak, Henrik Friis, direktør, Dansk Affaldsforening, Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk, Caspar Olausson, sekretariatschef, Verdens Skove Nadia Gullestrup Christensen, forperson, Ungeklimarådet, Dansk Industri, Jacob Kjeldsen, Branchedirektør DI Handel og Peter Thau, Koncerndirektør, COOP

Om få uger går vi ind i marts måned, som også er den måned, hvor vi i Danmark har opbrugt den andel af klodens ressourcer, som burde række til et helt år. De resterende ni måneder af året fortsætter vi dog ufortrødent, og vi har i Danmark såvel som i store dele af resten af verden et forbrug, som naturens ressourcer slet ikke kan imødekomme. Faktisk er Danmark, ifølge Eurostat, det land i EU, der producerer mest affald per indbygger.

En af de mest oplagte ting at tage fat på, er at fjerne den del af vores forbrug, som vi ikke aktivt tilvælger, som det er tilfældet med den nuværende ordning for reklameomdeling. Den er styret af et princip om, at alle som udgangspunkt modtager a lle reklamer i postkassen, og at man som forbruger selv skal gøre en aktiv indsats for ikke at modtage dem. Ordningen er helt ude at trit med en bæredygtig omstilling af det danske samfund, og det bør selvfølgelig ændres. Det er i øvrigt også en ordning, der direkte modarbejder miljøministerens erklærede mål om at knække affaldskurven.

100.000 tons papirreklamer

I Danmark omdeles der hvert år mellem 57.000 og 100.000 tons papirreklamer, afhængig af måden at gøre det op på. Og selvom vi som forbrugere affaldssorterer reklamerne og sender dem til genanvendelse, så bliver de sjældent til nye tilbudsaviser, men vil altid blive ”downcyclet” til noget andet. Hverken forbrugere eller afsendere kan have interesse i så voldsomt et ressourcespild, og derfor bør vi skifte den nuværende nej tak-ordning ud med en ordning, hvor vi som forbrugere skal sige ”ja tak” til reklamer. Ligesom du aktivt skal give samtykke til at modtage reklamer, nyhedsbreve og lignende i din mail-indbakke, så burde det samme gøre sig gældende for fysiske reklamer. At det vil glæde mange danske forbrugere, at ordningen laves om understøttes også af, at et flertal af danskerne ønsker helt at afskaffe tilbudsavisen. Det viser en COOP-analyse, der blev gennemført i december 2019.

Vil ikke ramme lokalaviser og lokal detailhandel

Det er vigtigt at fastslå, at vi med reklamer mener husstandsomdelte, uadresserede reklamematerialer som tilbudsaviser, flyers, brochurer og kataloger. Lokalaviser og folkeoplysende materiale er ikke omfattet af det, vi her omtaler som reklamer, og vi mener ikke, at de bør omfattes af en ja tak-ordning. Vi anerkender dog, at en ja tak-ordning til reklamer kan give større distributionsomkostninger for eksempelvis lokalaviserne, fordi der vil blive omdelt færre tryksager, og man dermed er færre om at dele omkostningerne. Her vil vi formode, at der vil være tilsvarende øget interesse for at reklamere i lokalaviserne, da de fortsat omdeles til alle husstande, og at de øgede annonceindtægter vil kunne dække øgede distributionsomkostninger. At en ja tak-ordning vil gå ud over den lokale detailhandel særligt i mindre samfund er også et populært argument for at fastholde den nuværende nej tak-ordning. Vi mener dog ikke, at en ja tak-ordning vil være skyld i butiksdød, hverken i eller uden for de større byer, da butikkerne stadig har et væld af reklamemuligheder, herunder reklame i aviser og magasiner, plakat-reklamer og digitale tilbudsaviser.

Den grønne omstilling er mulig

Vi har set, hvordan store som små butikker i forbindelse med corona-pandemien har omstillet sig og fundet nye veje til at kommunikere med deres borgere. Den kreativitet og villighed til omstilling, som vi har set i alle dele af samfundet under coronakrisen, peger på, at vi også kan lave den nødvendige omstilling i forhold til den klima-, miljø- og naturkrise, som vi står midt i. Dette understøttes også af, at store varehuse som Silvan og Dagli’Brugsen har valgt at droppe deres fysiske tilbudsaviser til fordel for de digitale tilbudsaviser, mens Kvickly og SuperBrugsen har slået deres tilbudsaviser sammen til én. En tendens vi de her dage ser sprede sig til andre detailbutikker. Den nuværende ordning gør, at der bliver brugt tid og penge på en hel del reklamemateriale, som aldrig når en interesseret forbruger, men bare ryger direkte i skraldespanden og til tider er et irritationsmoment for forbrugeren. Det kan umuligt være i afsenderens interesse.

Reklamer kan målrettes “Ja Tak”-kunder

Med en ja tak-ordning opstår der til gengæld helt nye muligheder for at målrette de fysiske reklamer til dem, der faktisk læser og bruger dem. Vi er klar over, at virksomhederne ikke kan omstille sig fra den ene dag til den anden. På den baggrund bør der også være en overgangsordning, som skal give rum for, at virksomhederne kan analysere deres marked og kunder og dermed omstille sig til mere målrettede og miljøvenlige løsninger. Overgangsordningen vil også give mulighed for omstilling i de virksomheder, som indgår i produktion og distribution af papirreklamer.

I vores optik er der samlet set langt flest og mest tungtvejende argumenter for at opdatere den nuværende reklameordning til en, hvor man som forbruger aktivt tilvælger fysiske reklamer, hvis man ønsker at modtage dem. Det kræver en politisk beslutning om at ændre lovgivningen, hvilket vi på det kraftigste vil opfordre til, at man tager fat på nu. Det er på høje tid.

By |2022-02-24T14:00:14+01:0024. februar 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Regeringens ekspertgruppe negligerer biomassen

Debatindlæg bragt i Altinget den 21. februar 2022 af Annika Lund Gade, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i Klimabevægelsen, Gry Bossen, politisk koordinator i Verdens Skove, Lasse Pedersen, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace

Danmarks grønne omstilling af energiforsyningen har været baseret på at brænde træ af i stor stil.

I løbet af de sidste 20 år har vi nemlig tredoblet vores forbrug af træ til energi, så det i dag udgør næsten halvdelen af Danmarks vedvarende energi. Men det, vi engang troede, var en grøn omstilling, er i virkeligheden helt ude i skoven.

Derfor står vi nu ved en skillevej, når politikerne skal forhandle en klimaafgift. Hvis afgiften ikke kommer til at omfatte biomasse, kan det få os endnu længere ud ad den blindgyde, som en energiforsyning fra biomasse er. Omvendt vil en afgift på biomasse betyde, at vi kan sætte skub i omstillingen mod en grøn energiforsyning.

Begrænset ressource

Vores forbrug af biomasse i energiforsyningen er forbundet med massive udledninger. Samtidig er vores store forbrug af biomasse med til at udpine skovenes kulstoflager.

Når vi fælder træer og støvsuger skovbunden for grene, som vi tidligere lod ligge, gør vi nemlig skovene yngre, træerne mindre, og tømmer så at sige skoven for kulstof – selv hvis træerne er certificerede efter alle kunstens regler.

Skovene i hele Europa bliver i øjeblikket presset i en sådan grad, at deres kulstoflager bliver mindre og mindre. Samtidig er biodiversiteten hårdt presset og mange arter har svært ved at klare sig i de forarmede skove, hvor vi har fjernet levesteder og livsgrundlag for tusindvis af arter, der er tilknyttet gammel skov og dødt ved.

Det i en tid, hvor vi i den grad har behov for skovene til at optage og lagre CO2 fra atmosfæren og sunde økosystemer. Derfor er der brug for et fundamentalt skifte i, hvordan vi bruger træbiomasse.

Danmark er et af de lande i verden, der forbruger mest biomasse per indbygger, og det forbrug er langt over, hvad der er bæredygtigt.

Energistyrelsens egne embedsmænd vurderer, at Danmarks massive brug af biomasse skal reduceres med 80 procent for at blive bæredygtigt.

Vores omstilling af energiforsyningen gennem et overforbrug af biomasse har altså kort sagt været en falsk klimaløsning.

Vi ser ind i en verden, hvor der kommer langt større efterspørgsel på træ. Vi skal give plads til et par milliarder flere mennesker i 2050, en større middelklasse i fattige lande, og samtidig får træ stadig flere anvendelser i fremtiden, herunder som et grønnere alternativ til mange byggematerialer og som erstatning for plastik i vores hverdag.

Derfor er der ikke nogen tvivl om, at vi i Danmark skal bruge langt mindre træbaseret biomasse i energiforsyningen i fremtiden.

Derfor skal vi have afgifter på biomasse

Alligevel er biomasse til energiforsyningen fritaget for afgifter i dag, fordi det på papiret anses som en vedvarende energikilde, der ikke udleder CO2, når det brændes af. Når Danmark nu skal have klimaafgifter, er det helt afgørende, at vi gør op med det.

Hvis træ og anden biomasse bliver undtaget fra en klimaafgift, kommer vi nemlig uforvarende til at forværre og forlænge Danmarks biomasseafhængighed.

I takt med at højere klimaafgifter indføres, vil det økonomiske incitament til at brænde træ af nemlig forøges

Sune Scheller, Frederik Roland Sandby, Annika Lund Gade, Gry Bossen og Lasse Jesper Pedersen

Omvendt vil afgifter, der omfatter biomasse til energi, medvirke til, at prisen på biomasse afspejler dets klimakonsekvenser.

Herved sikrer vi, at det bedre kan svare sig at bruge træ til andre formål, og at det bedre vil kunne betale sig at bruge mere bæredygtige energikilder.

Det vil både betyde, at forureneren betaler, som er hele idéen med en klimaafgift, og det vil være den mest effektive og billigste måde at reducere brugen af biomasse i energisektoren markant.

Vi saver den gren over, vi sidder på

Det er nu, at vi skal indse, at biomasse er en begrænset ressource – og at skovene er helt afgørende for både et stabilt klima og velfungerende økosystemer. Med vores enorme overforbrug af biomasse i dag er vi i gang med at save den gren over, som vi sidder på.

I fremtiden skal vi prioritere træ til de anvendelser, hvor det faktisk giver mening for klimaet. I fremtiden skal vores varmeforsyning være baseret på bæredygtige teknologier som eksempelvis store varmepumper, geotermi og energilagre.

Den udvikling har politikerne mulighed for at sætte gang i nu – ved at give os afgifter og grønnere skove.

By |2022-02-21T09:54:13+01:0021. februar 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Ministeren bør give konkrete tidsfrister for udfasning af naturgas

Debatindlæg bragt i Altinget af rådgiver i Energi og Klima Julie Bangsgaard Abrahams fra Rådet for Grøn Omstilling

Regeringen indgik 11. februar 2022 en aftale med et flertal af Folketinget om ydelse af varmecheck og udfasning af naturgas til rumvarme. Regeringen og partierne skal have stor ros for at have brugt debatten om varmechecken som anledning til at tage fat i udfasningen af naturgas til rumvarme, men desværre går aftalen ikke særlig langt og mangler konkrete tidsfrister.

Det fremgår af klimaminister Dan Jørgensens udtalelser i forbindelse med aftalen, at Folketinget ikke bare kan forbyde installation af nye gasfyr, da ”det er reguleret af EU”. Ministeren siger derfor også, at han vil tage ned til Bruxelles og forhandle med EU-Kommissionen om mulige veje til at få det til at ske.

Først bagefter vil regeringen fremlægge en plan for udfasningen af gasfyr i danske hjem. Men det er en unødvendig tidsudtrækning, for det bør faktisk ikke være nødvendigt for ministeren at rejse til Bruxelles for at sparke døren ind – den er nemlig allerede åben.

Ingen undskyldning for ikke at gå i gang

EU-Kommissionen har nemlig i sit nye forslag til Bygningsdirektivet fra december sidste år, der lægger rammen for indsatsen for energibesparelser og den grønne omlægning af bygninger, allerede besvaret det spørgsmål, som ministeren vil forhandle om.

Der indgår således i Kommissionens direktivforslag en ny bestemmelse, som giver mulighed for nationale forbud mod fyringsanlæg i bygninger, der bruger sort energi.

Kommissionen har selv skrevet om forslaget, at det skaber et ”klart juridisk grundlag for nationale forbud mod fyringsanlæg, der benytter fossil energi”.

Der er derfor ingen undskyldning for ikke at gå i gang med det samme. Og der er heller ikke nogen undskyldning for kun at sætte ind mod naturgasfyr.

Hvorfor ikke fremlægge en plan for udfasning af alle typer fossil energi til opvarmning? Det vil sige også udfasning af oliefyr og de rester af fossil energi, der fortsat benyttes i fjernvarmeproduktionen.

Julie Bangsgaard Abrahams

Forslag til ministeren 

Vi har tre forslag til ministeren og partierne om målene for en ny plan for udfasning af sort energi til opvarmning. Fyring med oliefyr bør stoppes senest i 2027. Fyring med naturgas bør stoppes senest i 2030. Og brug af fossil energi til fjernvarmeproduktion bør stoppes senest i 2030.

En sådan plan skal understøttes med en række tiltag, som vi naturligvis gerne uddyber, hvis ministeren skulle ønske det.

Tiltag der sikrer udfasning af sort varme

For det første skal der skabes klarhed over, hvad naturgassen skal erstattes med. De naturlige alternativer er fjernvarme eller individuelle varmepumper. Det er derfor nødvendigt med det samme at sætte gang i varmeplanlægningen for at afklare, hvor der skal udbygges med fjernvarme ind i de nuværende naturgasområder, og hvor naturgasfyrene skal erstattes med individuelle varmepumper i de enkelte boliger.

Ministeren bør derfor tage en dialog med kommunerne om, hvordan denne proces kan gennemføres hurtigst muligt.

Man kan her tage ved lære af den varmeforsyningsplanlægning, der fandt sted i 1980’erne, og som resulterede i en hurtig udbygning af fjernvarmen og naturgasnettet.

Julie Bangsgaard Abrahams

For det andet skal de borgere, der skal udskifte deres olie- og naturgasfyr, understøttes bedst muligt. Der er behov for information og vejledning. Der skal udvikles særlige løsninger til de borgere, hvis gasfyr bryder sammen, inden de har mulighed for at tilslutte sig fjernvarmen.

Den økonomiske støtte til udfasningen af olie- og naturgasfyrene skal målrettes de borgere, der har størst behov. Og det bør i hvert fald ikke være muligt at få støtte til varmepumper i de områder, hvor fjernvarmen bliver udbygget.

For det tredje vil der være behov for en dialog med installatørbranchen for at sikre, at den har den nødvendige kapacitet til at håndtere de mange varmepumper, der skal installeres over de næste år.

Det er en forudsætning, at fremtidens fjernvarme er emissionsfri. Endelig skal det sikres, at fjernvarmen ikke baseres på øget brug af træbiomasse, men derimod baseres på varmepumper, geotermi, overskudsvarme med videre som led i udfasning af træbiomassen, der både skader klima og biodiversiteten.

By |2022-02-21T09:31:06+01:0021. februar 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Regeringens eksperter overser lukning af det væsentligste hul i dansk CO2-regulering

Debatindlæg bragt i Politikens Klimamonitor den 21. februar 2022 af rådgivere i Energi og Klima Annika Lund Gade og Julie Bangsgaard Abrahams fra Rådet for Grøn Omstilling

Den længe ventede første delrapport fra ekspertgruppen for en CO2-afgift blev offentliggjort 8. februar.

Rapporten havde et forholdsvist snævert fokus på, hvordan afgiften kunne lempes for de konkurrenceudsatte virksomheder og glemte helt at berøre, hvordan man via afgifter kan lukke det væsentligste hul i dansk regulering af CO2-udledning, nemlig biomassen.

Vores import og afbrænding af fast biomasse er dybt problematisk.

Det danske forbrug er af en størrelse, hvor det på ingen måde kan kaldes bæredygtigt.

For selv om det meste af vores import har et bæredygtighedsstempel, vil det enorme træk på biomasseressourcen til den danske energisektor resultere i mindre kulstoflagring i skovene (og dermed en højere koncentration af CO2 i atmosfæren) og en forringelse af skovenes biodiversitet.

Et astronomisk forbrug

CO2-udledningen fra biomasse på dansk territorie er på astronomiske 19 mio. ton per år (2019), hvilket er en god del mere end udledningerne fra hele vores transportsektor.

Princippet er ganske vist, at der sker genplantning, hvorved CO2 igen suges ud af atmosfæren, i takt med at de nye træer vokser op. Men dette sker med stor tidsforsinkelse, og det er afgørende i den akutte klimakrise, vi står i. Det kan ikke nytte noget at kompensere CO2-udledninger i dag med optag i kommende årtier.

Men på grund af de internationale opgørelsesregler for CO2-udledninger tæller udledningerne fra biomasse ikke med, der hvor CO2’en udledes. Det udnytter vi til at ”eksportere” vores CO2-udledning og prale af de reduktioner, der et godt stykke hen ad vejen bare er lån i de kulstofpuljer, vores økosystemer har opbygget over århundreder.

En oplagt løsning

Vi mangler et virkemiddel, der stimulerer en hastig reduktion i afbrændingen af biomasse og samtidig sikrer, at der ikke bliver foretaget nye investeringer i biomassebaserede værker.

En oplagt løsning er en afgift på biomasse til energiproduktion. Det er faktisk en mulighed, der var politisk opbakning til for 10 år siden, da man besluttede at indføre en forsyningssikkerhedsafgift, som dog blev rullet tilbage på grund af en uheldig udformning af den del, der vedrørte brændefyring.

Mon ikke man kunne mønstre opbakning til en biomasseafgift i dag, hvor klima og biodiversitet står endnu højere på dagsordenen?

Ekspertgruppen for en grøn skattereform overvejer slet ikke en biomasseafgift, men ønsker derimod at opfange CO2 fra biomasseafbrænding og gemme det i vores undergrund – såkaldt CCS.

Ideen kan lyde tillokkende, da træ jo suger CO2 ud af atmosfæren, som vi så derefter lagrer. Men der er også en betydelig risiko.

Et tilskud til CCS fra biomasse kan nemlig resultere i fortsat og potentielt stigende biomasseimport, som tæller godt i vores nationale CO2-regnskab, men som medfører et uholdbart træk på den globale træressource. Det er ikke grøn omstilling af den danske økonomi, men derimod en urimelig udnyttelse af de internationale opgørelsesmetoder, der ikke hjælper klimaet.

Dertil kommer, at en CO2-afgift vil gøre afgiftsfritaget afbrænding af biomasse relativt mere fordelagtig og dermed skabe incitament til et øget forbrug, uanset om det sker med eller uden CCS.

Tydeligt signal

En af udfordringerne er, at en afgift vil betyde prisstigninger for varmekunderne, men det kan håndteres ved økonomisk kompensation, ligesom man er i gang med at beslutte kompensation til dem, der er hårdest ramt af de høje energipriser for tiden.

Samtidig bør gives et tydeligt signal om, at der ikke skal investeres i nye værker. Man kunne også forbyde CCS på biomassefyrede værker, med en mulighed for dispensation, hvis det kan vises, at det ikke medfører levetidsforlængelse af værket.

En anden udfordring, der også nævnes, er manglen på alternativer, men der mener vi ikke, der er grund til bekymring.

Vi ser for tiden en markant udbygning i varmekapaciteten via varmepumper og geotermi, som må forventes at fortsætte og kunne dække størstedelen af vores varmebehov, hvis der planlægges og investeres i tide. Det må også forventes, at nye energilagringsteknologier, øget energieffektivisering og mere intelligent brug af energien kan bidrage til forsyningssikkerheden i takt med, at biomassen udfases over de kommende 10-15 år.

I Rådet for Grøn Omstilling anbefaler vi, at man i de kommende forhandlinger om en CO2-afgift også tager en afgift på biomasse med.

Vi anbefaler en afgift, der starter på 15-20 kr./GJ og stiger de kommende år. For privat brændefyring indføres samtidig en afgift på den tid, der fyres i brændeovne o.lign.

Det kan gøres med en simpel temperaturføler – dette har vi allerede fremlagt et konkret forslag til. Dermed undgår man de ulemper, som var ved daværende regeringens forslag til brændeafgift i 2013, eksempelvis at det ville fremme afbrænding af diverse affald frem for rent brænde.

By |2022-02-21T08:57:51+01:0021. februar 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Rederier og grøn ngo har fundet hinanden: Tidligere uenigheder har skygget for målet om CO2-neutralitet

Debatindlæg bragt i Klimamonitor den 18. februar 2022 af Jeppe Juul, seniorrådgiver i klima og transport, Rådet for Grøn Omstilling og Lars Olsen Hasselager, Klimachef i Danske Rederier

Uenighederne har været flest. Og selvom vi aldrig har været gift, har det lignet, at vi var på vej mod en skilsmisse. Som et ældre ægtepar har vi brugt årene på henholdsvis at beskylde hinanden for henholdsvis ikke at være ambitiøse nok og for at være urealistiske i ambitionerne.

I de fleste parforhold ville man måske have kastet håndklædet i ringen og konstateret, ’at vi var for forskellige’. Men i stedet for at mundhugges og sende beskyldninger mod hinanden, har vi besluttet at følges ad. Det er ikke et 82-årigt ægtepar, der endelig har fundet fælles fodslag. Det er Danske Rederier og Rådet for Grøn Omstilling, som har fundet et fælles mål at kæmpe for.

Tidligere uenigheder har skygget for det egentlige mål, som vi er fuldstændigt enige om: Skibsfarten skal være CO2-neutral på globalt plan i 2050, så sektoren lever op til Paris-aftalen. Vi vil arbejde benhårdt for, at Danmark som en af verdens største søfartsnationer viser vejen mod en klimaneutral skibsfart.

Vi har travlt, og der er store forventninger til, at vi leverer. Det blev vi mindet om på årets sidste dag, hvor Dronningen netop omtalte behovet for bæredygtig og klimavenlige løsninger inden for bl.a. skibsfart.

EU bliver en af vores vigtige trædesten for at nå i mål. Kommissionen har i juni 2021 fremlagt en historisk ambitiøs klimapakke, som på sigt skal bringe os i mål med klimaneutralitet. I pakken finder man et forslag til en slags CO2-børs, hvor rederier (og andre transportvirksomheder) skal købe CO2-kvoter svarende til udledningen. Det har den fordel, at det er dyrt ikke at gøre noget.

Pengene fra CO2-kvoterne går dels til EU’s innovationsfond og til nationale klimatiltag. Herudover indføres der krav om stadig med klimavenlige brændstoffer til skibe. På globalt plan er det FN’s søfartsorganisation – IMO – der er løftestang for en global regulering. Atter hviler der store forventninger på os, hvor ikke mindst statsministeren, Mette Frederiksen og USA’s særlige klimaudsending i klare vendinger opfordrede IMO til at skrue op for klimaambitionerne: Skibsfart skal være klimaneutralitet i 2050!


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Nye brændstoffer er gamechanger

Men regler og regulering gør det ikke alene. Hvis rederierne skal levere på klimamålene, kræver det, at der er grønt brændstof at fylde på skibene. Her vil Power-to-X spille en afgørende rolle, hvor man via elektrolyse omdanner grøn el til brint, som kan bruges som brændstoffer til fx skibsmotorer, lastbiler og fly.

Efter lidt tilløb har Folketinget i december indgået en aftale om fangst transport og lagring af CO2, som kan være det første puf til et nyt PtX-energieventyr, men vi savner – og det haster – en egentlig strategi for PtX. Den kan nemlig placere Danmark som en nøglespiller for udviklingen og udbredelsen af nye grønne brændstoffer til glæde for klimaet i hele verden. Senest har Hanstholm Havn ryddet forsiderne med ambitionen om at være Europas første CO2-neutral havn.

Den blå-grønne alliance forpligter

Med vores fælles vilje til at bane vejen for klimaneutral skibsfart har vi en særlig opmærksomhed på, at sikre det europæiske, globale og nationale spiller sammen. Ofte mødes vi med en misforståelse om, at skibsfarten med sin sølle tre procent af den globale CO2-udledning, ikke er et akut problem – det svarer jo kun til over Tysklands udledninger.

Det, man glemmer, er imidlertid, at skibsfarten kan være nøglen i forhold til grønne brændstoffer, som er til gunst for andre sektorer som fly og lastbiler. Mærsk har valgt at satse stort på det grønne brændstof e-metanol. Det åbner op for store klimagevinster og ikke mindst muligheden for at blive verdensførende på fremtidens grønne teknologier.

Derfor skal skibsfart også ses i et meget større billede end blot sin globale andel af CO2-udledningerne.

Danske Rederier og Rådet for Grøn omstilling har indset, at vi på vejen mod den grønne omstilling af skibsfarten sagtens kan følges ad. Vi har viljen til at se på kryds og tværs af traditionelle skillelinjer med fokus på, hvad der samler, frem for hvad der splitter.

For det er jo så yndigt at følges ad.

By |2022-02-18T10:25:05+01:0018. februar 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Aktører i opråb: Vi skal indføre CO2-krav til byggeri i EU

Debatindlæg bragt i Altinget By og Bolig, den 2 februar 2022 af Henrik Garver, Lene Espersen, Thomas Damkjær Petersen og Claus Ekman, hhv. direktør i FRI, direktør i Danske Arkitektvirksomheder, formand i IDA og direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

EU-Kommissionen fremlagde sidst i 2021 sit forslag til en revision af Energy Performance Building Directive (EPBD). Bygningsdirektivet, som det hedder på hverdagsdansk, indeholder mål og rammer for indsatsen til energieffektivisering af bygningsmassen.

Forslaget har flere gode elementer, men mangler at tage fat på en helt central problematik, nemlig den indlejrede CO2 i bygninger, altså den CO2, der udledes i forbindelse med materialeproduktion, byggeprocesser, løbende renoveringer og nedrivning. Hidtil har man udelukkende reguleret driftsfasen – altså CO2-udledning forbundet med blandt andet opvarmning, varmt vand og køling af bygninger.

Stort potentiale

Der er meget store emissionsreduktioner at hente ved at regulere den indlejrede CO2 i bygninger frem for kun at fokusere på driftsfasen. Det vigtige her og nu er at sikre, at der bliver gjort en fælles indsats i alle
medlemslandene i EU.

Bygninger og byggeri står for omkring 40 procent af Europas klimabelastning, og heraf er andelen af den indlejrede klimapåvirkning støt stigende.

Det vigtige her og nu er at sikre, at der bliver gjort en fælles indsats i alle medlemslandene i EU

Henrik Garver, Lene Espersen, Thomas Damkjær Petersen og Claus Ekman, hhv. direktør i FRI, direktør i Danske Arkitektvirksomheder, formand i IDA og direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Studier viser, at den indlejrede CO2 i dansk nybyggeri står for 75 procent af bygningernes CO2-udledninger gennem en fuld livscyklus. På europæisk plan mangler der desværre grundige analyser, men der er umiddelbart ikke grund til at tro, at indlejret CO2 udgør en mindre andel i EU end på verdensplan, hvor det står for cirka halvdelen af klimapåvirkningen.

Ud over den væsentlige andel af de samlede udledninger er også timing et meget væsentligt aspekt, når man taler om indlejret klimapåvirkning. Da mængden af indlejret CO2 i høj grad knytter sig til materialevalg og byggeplads, har det stor betydning for udledninger her og nu, i modsætning til driften, der strækker sig over en lang årrække.

CO2-reduktioner på den korte bane er helt afgørende for opnåelse af vores klimamålsætninger, og her spiller de indlejrede klimapåvirkninger altså en vigtig rolle.

Danmark bør arbejde for regulering

Men hvordan kan den indlejrede CO2 reguleres i Europa? Her er Danmark et foregangsland, da vi lige nu er det eneste medlemsland i unionen, hvor man har indført konkrete CO2-krav i byggeriet.

Det vigtige her og nu er at sikre, at der bliver gjort en fælles indsats i alle medlemslandene i EU

Henrik Garver, Lene Espersen, Thomas Damkjær Petersen og Claus Ekman, hhv. direktør i FRI, direktør i Danske Arkitektvirksomheder, formand i IDA og direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Man kan diskutere om kravene er ambitiøse nok, og om stramningerne frem mod 2030 kunne gå hurtigere, men uanset om den danske regulering bør forbedres og fremskyndes, så er den et væsentligt skridt foran den europæiske.

Ikke mindst er det danske arbejde med at sikre et rimeligt datagrundlag for reguleringen et vigtigt skridt, som andre lande godt nok følger, men som burde udbredes systematisk på EUniveau.

Det vigtige her og nu er at sikre, at der bliver gjort en fælles indsats i alle medlemslandene i EU. Og det er her, at Bygningsdirektivet kommer ind.

Når nu forhandlingerne om EPBD’en begynder i EU-regi, bør det danske mandat være klart og ambitiøst. Danmark bør arbejde hårdt for at få indført CO2-krav til byggeriet i den europæiske lovgivning og på at skabe et europæisk holistisk syn på bygningers klimapåvirkning.

Medskribenterne i debatindlægget:
Claus Ekman, Direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Henrik Garver, Adm. direktør i  Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Lene Espersen, Direktør i Danske Arkitektvirksomheder, bestyrelsesformand, Aalborg Universitet, bestyrelsesformand, Green Hub Denmark, bestyrelsesmedlem, Formuepleje Holding, bestyrelsesmedlem, KV Fonden, næstformand i WE BUILD DENMARK

Thomas Damkjær Petersen, formand i Ingeniørforeningen IDA, Bestyrelsen Engineer The Future og Sirikommissionen 4.0.

By |2022-03-03T11:24:56+01:002. februar 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Sluk bålet i stuen

Debatindlæg bragt i Politiken d. 12 januar 2022 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling, Kompagnistræde 22, København.

Forureningen opstår uanset, hvor godt det fyres i ovnen. En helt ny miljømærket brændeovn må under optimale laboratorieforhold udlede 2 g partikler pr. kg træ. Verdenssundhedsorganisationens grænse for partikelforurening er 0,000000005 g partikler pr. liter luft. Dvs. en ny miljømærket brændeovn under optimale forhold forurener 400.000.000 liter helt ren luft til grænsen, når der blot afbrændes et kg træ.

Røgen indeholder i hovedtræk samme skadelige tjærestoffer og partikler, som tobaksrøg, og forårsager kræft, blodpropper, hjertekarsygdomme og alvorlige luftvejslidelser. Brænderøgens helbredsskader koster ifølge landets førende eksperter fra DCE ved Aarhus Universitet over 5 mia. kr. årligt.

Disse helbredsskader er imidlertid alene baseret på brænderøg i udeluften. Brændeovne adskiller sig fra mange andre forureningskilder ved også direkte at forurene indeklimaet i boliger, fordi de jo står inde i vores stuer. Brændeovne forurener indeklimaet, fordi der kommer røg ud i stuen, når der lægges træ i ovnen, fordi røgrøret/brændeovnen er utæt og/eller fordi støv afbrændes på brændeovnens overfalder.  

Tidligere undersøgelser fra 2012 foretaget af det daværende Statens Byggeforsknings Institut viste, at selv miljømærkede brændeovne kan resultere i høj indeklimaforurening med ultrafine partikler. Disse resultater blev bekræftet i 2017-18, hvor Rådet for Grøn Omstilling foretog målinger i 20 boliger med brændeovne. I efteråret 2021 bekræftede nye målinger foretaget af civilingeniørstuderende på DTU Miljø og Rådet for Grøn Omstilling, at selv helt nye miljømærkede brændeovne kan forurene boliger til meget højere niveauer end der ses i myldretiden på H.C. Andersens Boulevard i København.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Brændeovne kan derved – præcis ligesom rygning – give høj forurening af indeklimaet.

Alligevel eksisterer der fortsat ingen krav til, kontrol med eller oplysning om, hvor meget brændeovne forurener indeklimaet. Til trods for, at vi opholder os størstedelen af vores liv indendørs og sjældent lufter ud om vinteren, mens der er ild i vores brændeovne.

Der er akut behov for, at myndighederne oplyser grundigt om risikoen for alvorlig indeklimaforurening fra brændeovne (og fra stearinlys), så danskerne forstår alvoren. Ja, brændeovne er hyggelige, men til opvarmning er de håbløse ud fra et klima- og miljøperspektiv, og heldigvis kan hyggen bevares med virkelighedsnære elpejse og batterilys. Og så er det jo også muligt at hygge helt uden bål i stuen.

Brændefyring er ikke CO2-neutral. Levende og dødt træ er naturens CO2-lager. Når træ brændes, så frigives CO2 straks og skaber præcis samme globale opvarmning som CO2 fra kul. Klimaet kan ikke se forskel. Det tager mange år for nye træer at optage den udledte CO2 – prøv bare at tælle årringene i et stykke brænde. Ifølge FNs klimapanel gælder det om at holde mest mulig CO2 ude af atmosfæren, hvis vi skal undgå katastrofale globale klimaændringer. Samtidig udleder brændeovne store mængder sod, der også bidrager markant til global opvarmning. Særlig nye brændeovne er et stort klimaproblem, da de udleder mere sod end ældre brændeovne.

Heldigvis falder brændeforbruget hastigt, fordi fortsat flere danskere bliver opmærksomme på de store miljø- og klimaproblemer knyttet til brændefyring. Vi skal fortsætte denne udvikling via oplysning og forbud imod brændefyring i byer, hvor folk bor tæt sammen og hvor der er gode alternative varmekilder.

By |2022-01-14T15:53:12+01:0012. januar 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Grønne billån skal være forbeholdt elbiler

Debatindlæg bragt i MobilityTech den 20. december 2021 af Jeppe Juul, seniorrådgiver i transport og klima, Rådet for Grøn Omstilling og Freja Marie Hegelund, kommunikationsmedarbejder, Rådet for Grøn Omstilling

Flere banker tilbyder nu såkaldte ’grønne lån’ til køb af klimavenlige biler, som man også kunne læse i et debatinterview på MobilityTech den 6. december. Problemet er, at de ’grønne billån’ er rettet både mod elbiler såvel som plugin-hybridbiler.  

Det har længe været omdiskuteret, hvorvidt man kan sidestille hybrid- og elbiler, hvilket vi i Rådet for Grøn Omstilling tidligere har kritiseret.

Flere udenlandske undersøgelser peger nemlig på, at plugin-hybridbiler reelt har en op til syv gange højere klimabelastning end elbiler. Derfor giver det klimamæssigt ikke mening at slå dem sammen i en samlet betegnelse for ’grønne biler’.  

Uambitiøse bilrabatter 

Salget af plugin-hybridbiler er de seneste år steget markant i Danmark, hvilket i høj grad skyldes den bilaftale, Regeringen og dens støttepartier indgik i december sidste år. Bilaftalen giver nu markante skatterabatter til køb af hybridbiler. 

Så længe hybridbiler bliver promoveret som klimavenlige, kommer vi ingen vegne. Det er uambitiøst at give rabat til noget med så lille en klimagevinst.  


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Et studie foretaget af ICCT har vist, at hybridbilerne ikke lever op til de beregninger, bilaftalen er baseret på. Hybridbilerne burde derfor slet ikke kunne modtage en særlig afgiftsrabat. Det samme gælder for de ’grønne billån’, flere banker nu tilbyder. 

Lige nu sælges der to plugin-hybrider for hver elbil. Derfor er der brug for hurtigt at få mindsket afgiftsrabatten for plugin-hybridbiler og øge rabatten for elbiler.  

Hybridbiler er ikke grønne 

Det er positivt, at den finansielle sektor kommer på banen og blander sig i den grønne omstilling af transportsektoren. Men for at få en reel klimagevinst, kræver det, at prædikatet ’grønne biler’ er forbeholdt de reelt grønne biler. 

Til trods for Regeringens fejlagtige sidestilling af plugin-hybridbiler med elbiler, kan hybridbiler fra 2026 ifølge EU’s grønne taksonomi ikke længere kategoriseres som grønne.  

Flere banker, herunder Merkur Andelskasse og Nordea, har allerede afskaffet særlige lån til hybridbiler. I Danmark er der bred politisk enighed om, at vi hurtigt skal udfase fossilbiler. Hvis den målsætning skal nås, skal flere banker lukke kassen i overfor lån til klimabelastende biler.  

Vi anbefaler, at de grønne billån forbeholdes elbiler, der kører på 100% strøm. Skatterabatten og billånene rettet mod hybridbiler bør afskaffes, og i stedet bør afgifterne på elbiler sænkes yderligere og ladestrukturen udbygges.  

By |2021-12-20T15:54:00+01:0020. december 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Rådet for Grøn Omstilling til Dansk Energi: CO2-afgift på biomasse er nødvendig

Følgende debatindlæg blev udgivet i Altinget Forsyning den 17 december 2021.

Dansk Energis branchechef for vedvarende energi, Kristine Grunnet, skrev i et debatindlæg i Altinget 3. november, at Concito og De Radikale rammer forkert, når de vil pålægge biomasse en CO2-afgift, fordi bæredygtig biomasse ifølge Dansk Energi er nødvendigt for at levere en stabil el- og varmeforsyning.

Rådet for Grøn Omstilling bakker Concito og De Radikale op med hensyn til en afgift på biomasse. Brugen af biomasse er nemlig ikke så fantastisk et alternativ til fossile brændsler, som Kristine Grunnet skriver.

Kristine Grunnet skriver, at det primært er resttræ og biprodukter fra tømmerproduktion, der anvendes i danske varmeværker, og at det er fornuftigt at bruge resttræ som brændsel, for ellers ville det bare rådne op i skovene.

Ingen certificeringsordning kan sikre et bæredygtigt forbrug af træbiomasse

Katrine Busk og Annika Lund Gade, praktikant og landbrug- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Men det er ikke rigtigt, at resttræ kun kan bruges til brændsel. I en rapport fra 2020 af EU’s fælles forskningscenter, JRC, fremgår det, at meget af det resttræ, der ender i for eksempel træpiller, kunne have gjort stor gavn i skovene. Det leverer nemlig næring til jorden og er habitat for mange dyre- og plantearter.

Energibranchens definition på resttræ er dermed defineret ud fra et markedsperspektiv som træ, der ikke kan sælges til andre formål, men forholder sig ikke til den store værdi, det har for biodiversiteten. Og fra et klimaperspektiv vil afbrænding af træbiomasse, resttræ eller ej, altid føre til en umiddelbar udledning af CO2 i atmosfæren. Hvis det derimod blev efterladt i skovene, ville CO2’en frigives over tid.

Certificering er ikke lig med bæredygtighed
Kristine Grunnet skriver, at alt biomasse, der er anvendt i energisektoren, er bæredygtigt.

Ifølge de nye danske lovkrav til biomasse fra skov, der trådte i kraft 30. juni 2021, betyder biomasse fra skov, biomasse, der er certificeret med en godkendt ordning fra enten FSC, PEFC eller SBP. Desværre er certificeringer ikke en garanti for, at brugen af biomasse er bæredygtig.

Den træbiomasse, der fortsat anvendes til energi frem mod en udfasning, skal være restprodukter

Katrine Busk og Annika Lund Gade, praktikant og landbrug- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Hvis man kigger på et land som Estland, der eksporterer hovedparten af deres træpiller til Danmark, lagrer Estlands skove i øjeblikket mere CO2, end landet udleder.

Men det ændrer sig fra 2031, hvor landet vurderes til at blive nettoudleder af kulstof. Det skyldes blandt andet, at man høster skovene intensivt.

Efterfølgende plantes nye træer, men det tager årtier, før den nyplantede skov optager samme mængder CO2, som den skov, der blev fældet.

Man kan dog uden problemer købe SBP-certificerede træpiller fra Estland, fordi SBP vurderer, at Estland på den lange bane, altså efter 2040, vil begynde at lagre kulstof igen, når træerne har vokset sig store. Men vi står midt i en klimakrise og skal reducere vores udledninger hurtigst muligt. 

Ifølge SBP garanterer de legal og bæredygtig træbiomasse, men Estland fik i juni en stævning fra EU-Kommissionen. Det er sket på baggrund af en ændring i estisk lovgivning, der fører til øget hugst i Natura 2000-områder, som er fredede skovarealer med høj bevaringsværdi. Dette er et eksempel på, at certificering ikke er ensbetydende med bæredygtighed.

Begræns både import og forbrug
Importen af træbiomasse kan begrænses ved at udfase brugen af træbiomasse i energisektoren hurtigst muligt.

I en overgangsperiode kan man bruge dansk resttræ til de eksisterende biomasseanlæg. Men på sigt skal vi bruge mere resttræ til byggematerialer, hvor det vil fungere som kulstoflager.

Ingen certificeringsordning kan sikre et bæredygtigt forbrug af træbiomasse. Certificeringer er et redskab til at fremme en bæredygtig tømmerproduktion.

Men ordningerne forholder sig hverken til det samlede, globale forbrug eller klimaeffekterne ved at afbrænde træbiomasse. Det er kun lovgivning, der kan begrænse den globale efterspørgsel efter biomasse til energiformål.

Rådet for Grøn Omstilling mener derfor, at en CO2-afgift på biomasse er nødvendigt. Det er det mest effektive middel til at begrænse forbruget af træbiomasse og gøre op med den konkurrenceforvridende afgiftsfritagelse, der hidtil har givet afbrænding af træbiomasse en uhensigtsmæssig fordel i konkurrencen med reelle vedvarende varmeteknologier, som varmepumper og varmelagre.

Den træbiomasse, der fortsat anvendes til energi frem mod en udfasning, skal være restprodukter, der ud over lav kommerciel værdi ikke har stor værdi for biodiversiteten eller som kulstoflager i skovene.

By |2021-12-17T13:03:20+01:0017. december 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Nedlukning af minkproduktionen bringer os tættere på vores miljøforpligtelser

Følgende debatindlæg blev udgivet i Altinget Miljø den 17 december 2021.

Formanden for Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær, mener fredag 10. december i Altinget, at det er faktuelt forkert, at dansk minkavl udgør et problem for miljøet. I samme ombæring henvises til, at man i udenlandsk minkavl udnytter fosfor endnu dårligere end i Danmark.

Men man bør ikke se isoleret set på udvaskning af næringsstoffer per dyr.

Foruden at bidrage til fosforproblematikken, udledte minkproduktion også store mængder ammoniak, som Peter Kiær undlader at nævne.

Christian Ege, seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling

Eksempelvis er Danmark et af verdens mest intensivt dyrkede landbrugslande, hvilket gør mængden af næringsstoffer, vi skal håndtere, stor i forhold til vores areal.

75 procent af vores søer har ikke god økologisk tilstand, og fosfortilførslen er steget siden 2015. Derudover er der altid relativt kort til kysten i Danmark. Når næringsstoffer udvaskes fra markerne, kan de nedfældes eller optages på vejen mod havet.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

De generelt korte afstande fra markerne til havet gør disse muligheder begrænsede i forhold til andre lande med andre geografiske forhold. Dette må man have in mente, når man kigger på næringsstofudledningen og dens konsekvenser for miljøet.

Den nuværende spildevandsudledningen er faldet

Peter Kiær sammenligner med fosfor fra blandt andet vaskepulver, der ender i spildevand. Spildevand bidrager med 27 procent af den samlede fosforudledning. Det diffuse bidrag derimod – herunder særligt landbruget – står for de resterende 73 procent.

Den nuværende spildevandsudledning af fosfor er faldet til under en femtedel siden 90’erne, da man er blevet bedre til at rense vandet. Den diffuse belastning derimod er stort set uændret siden 90’erne. Derfor er landbrugets fosforudledning en meget relevant problemstilling.

Minkproduktionens udledning af ammoniak medvirker til luftforurening

Foruden at bidrage til fosforproblematikken, udledte minkproduktion også store mængder ammoniak, som Peter Kiær undlader at nævne.

Ammoniak skader naturen, samtidig med, at det medvirker til luftforurening, som skader vores sundhed. Mink udleder noget mere ammoniak per dyrenhed end svin og kvæg.

Og endeligt – selv om minkavl skulle være endnu mere miljøskadelig i nogle andre lande, hjælper det ikke på miljøskaderne i Danmark ved at producere mink.

Christian Ege, seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling

Ammoniakforureningen fra mink udgjorde ifølge eksperter knap 4.000 tons årligt. Vi har haft svært ved at leve op til reduktionskravet på ammoniak i EU’s NEC-direktiv, der kræver nationale emissionslofter.

Nedlukning af minkproduktion har bidraget markant til at mindske ammoniakforureningen og dermed bragt os meget tættere på at leve op til vores forpligtelser. Det er blandt andet dette, vi ikke må kaste over styr med en genetablering af minkproduktion.

Og endeligt – selv om minkavl skulle være endnu mere miljøskadelig i nogle andre lande, hjælper det ikke på miljøskaderne i Danmark ved at producere mink. Vi er nødt til at tage alvorligt, at vi har et sårbart vandmiljø, som vi har overbelastet i mange år.

Debatindlægget er skrevet af Christian Ege, Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling.

By |2021-12-17T13:03:34+01:0017. december 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top