Rederier og grøn ngo har fundet hinanden: Tidligere uenigheder har skygget for målet om CO2-neutralitet

Debatindlæg bragt i Klimamonitor den 18. februar 2022 af Jeppe Juul, seniorrådgiver i klima og transport, Rådet for Grøn Omstilling og Lars Olsen Hasselager, Klimachef i Danske Rederier

Uenighederne har været flest. Og selvom vi aldrig har været gift, har det lignet, at vi var på vej mod en skilsmisse. Som et ældre ægtepar har vi brugt årene på henholdsvis at beskylde hinanden for henholdsvis ikke at være ambitiøse nok og for at være urealistiske i ambitionerne.

I de fleste parforhold ville man måske have kastet håndklædet i ringen og konstateret, ’at vi var for forskellige’. Men i stedet for at mundhugges og sende beskyldninger mod hinanden, har vi besluttet at følges ad. Det er ikke et 82-årigt ægtepar, der endelig har fundet fælles fodslag. Det er Danske Rederier og Rådet for Grøn Omstilling, som har fundet et fælles mål at kæmpe for.

Tidligere uenigheder har skygget for det egentlige mål, som vi er fuldstændigt enige om: Skibsfarten skal være CO2-neutral på globalt plan i 2050, så sektoren lever op til Paris-aftalen. Vi vil arbejde benhårdt for, at Danmark som en af verdens største søfartsnationer viser vejen mod en klimaneutral skibsfart.

Vi har travlt, og der er store forventninger til, at vi leverer. Det blev vi mindet om på årets sidste dag, hvor Dronningen netop omtalte behovet for bæredygtig og klimavenlige løsninger inden for bl.a. skibsfart.

EU bliver en af vores vigtige trædesten for at nå i mål. Kommissionen har i juni 2021 fremlagt en historisk ambitiøs klimapakke, som på sigt skal bringe os i mål med klimaneutralitet. I pakken finder man et forslag til en slags CO2-børs, hvor rederier (og andre transportvirksomheder) skal købe CO2-kvoter svarende til udledningen. Det har den fordel, at det er dyrt ikke at gøre noget.

Pengene fra CO2-kvoterne går dels til EU’s innovationsfond og til nationale klimatiltag. Herudover indføres der krav om stadig med klimavenlige brændstoffer til skibe. På globalt plan er det FN’s søfartsorganisation – IMO – der er løftestang for en global regulering. Atter hviler der store forventninger på os, hvor ikke mindst statsministeren, Mette Frederiksen og USA’s særlige klimaudsending i klare vendinger opfordrede IMO til at skrue op for klimaambitionerne: Skibsfart skal være klimaneutralitet i 2050!


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Nye brændstoffer er gamechanger

Men regler og regulering gør det ikke alene. Hvis rederierne skal levere på klimamålene, kræver det, at der er grønt brændstof at fylde på skibene. Her vil Power-to-X spille en afgørende rolle, hvor man via elektrolyse omdanner grøn el til brint, som kan bruges som brændstoffer til fx skibsmotorer, lastbiler og fly.

Efter lidt tilløb har Folketinget i december indgået en aftale om fangst transport og lagring af CO2, som kan være det første puf til et nyt PtX-energieventyr, men vi savner – og det haster – en egentlig strategi for PtX. Den kan nemlig placere Danmark som en nøglespiller for udviklingen og udbredelsen af nye grønne brændstoffer til glæde for klimaet i hele verden. Senest har Hanstholm Havn ryddet forsiderne med ambitionen om at være Europas første CO2-neutral havn.

Den blå-grønne alliance forpligter

Med vores fælles vilje til at bane vejen for klimaneutral skibsfart har vi en særlig opmærksomhed på, at sikre det europæiske, globale og nationale spiller sammen. Ofte mødes vi med en misforståelse om, at skibsfarten med sin sølle tre procent af den globale CO2-udledning, ikke er et akut problem – det svarer jo kun til over Tysklands udledninger.

Det, man glemmer, er imidlertid, at skibsfarten kan være nøglen i forhold til grønne brændstoffer, som er til gunst for andre sektorer som fly og lastbiler. Mærsk har valgt at satse stort på det grønne brændstof e-metanol. Det åbner op for store klimagevinster og ikke mindst muligheden for at blive verdensførende på fremtidens grønne teknologier.

Derfor skal skibsfart også ses i et meget større billede end blot sin globale andel af CO2-udledningerne.

Danske Rederier og Rådet for Grøn omstilling har indset, at vi på vejen mod den grønne omstilling af skibsfarten sagtens kan følges ad. Vi har viljen til at se på kryds og tværs af traditionelle skillelinjer med fokus på, hvad der samler, frem for hvad der splitter.

For det er jo så yndigt at følges ad.

By |2022-02-18T10:25:05+01:0018. februar 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Aktører i opråb: Vi skal indføre CO2-krav til byggeri i EU

Debatindlæg bragt i Altinget By og Bolig, den 2 februar 2022 af Henrik Garver, Lene Espersen, Thomas Damkjær Petersen og Claus Ekman, hhv. direktør i FRI, direktør i Danske Arkitektvirksomheder, formand i IDA og direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

EU-Kommissionen fremlagde sidst i 2021 sit forslag til en revision af Energy Performance Building Directive (EPBD). Bygningsdirektivet, som det hedder på hverdagsdansk, indeholder mål og rammer for indsatsen til energieffektivisering af bygningsmassen.

Forslaget har flere gode elementer, men mangler at tage fat på en helt central problematik, nemlig den indlejrede CO2 i bygninger, altså den CO2, der udledes i forbindelse med materialeproduktion, byggeprocesser, løbende renoveringer og nedrivning. Hidtil har man udelukkende reguleret driftsfasen – altså CO2-udledning forbundet med blandt andet opvarmning, varmt vand og køling af bygninger.

Stort potentiale

Der er meget store emissionsreduktioner at hente ved at regulere den indlejrede CO2 i bygninger frem for kun at fokusere på driftsfasen. Det vigtige her og nu er at sikre, at der bliver gjort en fælles indsats i alle
medlemslandene i EU.

Bygninger og byggeri står for omkring 40 procent af Europas klimabelastning, og heraf er andelen af den indlejrede klimapåvirkning støt stigende.

Det vigtige her og nu er at sikre, at der bliver gjort en fælles indsats i alle medlemslandene i EU

Henrik Garver, Lene Espersen, Thomas Damkjær Petersen og Claus Ekman, hhv. direktør i FRI, direktør i Danske Arkitektvirksomheder, formand i IDA og direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Studier viser, at den indlejrede CO2 i dansk nybyggeri står for 75 procent af bygningernes CO2-udledninger gennem en fuld livscyklus. På europæisk plan mangler der desværre grundige analyser, men der er umiddelbart ikke grund til at tro, at indlejret CO2 udgør en mindre andel i EU end på verdensplan, hvor det står for cirka halvdelen af klimapåvirkningen.

Ud over den væsentlige andel af de samlede udledninger er også timing et meget væsentligt aspekt, når man taler om indlejret klimapåvirkning. Da mængden af indlejret CO2 i høj grad knytter sig til materialevalg og byggeplads, har det stor betydning for udledninger her og nu, i modsætning til driften, der strækker sig over en lang årrække.

CO2-reduktioner på den korte bane er helt afgørende for opnåelse af vores klimamålsætninger, og her spiller de indlejrede klimapåvirkninger altså en vigtig rolle.

Danmark bør arbejde for regulering

Men hvordan kan den indlejrede CO2 reguleres i Europa? Her er Danmark et foregangsland, da vi lige nu er det eneste medlemsland i unionen, hvor man har indført konkrete CO2-krav i byggeriet.

Det vigtige her og nu er at sikre, at der bliver gjort en fælles indsats i alle medlemslandene i EU

Henrik Garver, Lene Espersen, Thomas Damkjær Petersen og Claus Ekman, hhv. direktør i FRI, direktør i Danske Arkitektvirksomheder, formand i IDA og direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Man kan diskutere om kravene er ambitiøse nok, og om stramningerne frem mod 2030 kunne gå hurtigere, men uanset om den danske regulering bør forbedres og fremskyndes, så er den et væsentligt skridt foran den europæiske.

Ikke mindst er det danske arbejde med at sikre et rimeligt datagrundlag for reguleringen et vigtigt skridt, som andre lande godt nok følger, men som burde udbredes systematisk på EUniveau.

Det vigtige her og nu er at sikre, at der bliver gjort en fælles indsats i alle medlemslandene i EU. Og det er her, at Bygningsdirektivet kommer ind.

Når nu forhandlingerne om EPBD’en begynder i EU-regi, bør det danske mandat være klart og ambitiøst. Danmark bør arbejde hårdt for at få indført CO2-krav til byggeriet i den europæiske lovgivning og på at skabe et europæisk holistisk syn på bygningers klimapåvirkning.

Medskribenterne i debatindlægget:
Claus Ekman, Direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Henrik Garver, Adm. direktør i  Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Lene Espersen, Direktør i Danske Arkitektvirksomheder, bestyrelsesformand, Aalborg Universitet, bestyrelsesformand, Green Hub Denmark, bestyrelsesmedlem, Formuepleje Holding, bestyrelsesmedlem, KV Fonden, næstformand i WE BUILD DENMARK

Thomas Damkjær Petersen, formand i Ingeniørforeningen IDA, Bestyrelsen Engineer The Future og Sirikommissionen 4.0.

By |2022-03-03T11:24:56+01:002. februar 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Sluk bålet i stuen

Debatindlæg bragt i Politiken d. 12 januar 2022 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling, Kompagnistræde 22, København.

Forureningen opstår uanset, hvor godt det fyres i ovnen. En helt ny miljømærket brændeovn må under optimale laboratorieforhold udlede 2 g partikler pr. kg træ. Verdenssundhedsorganisationens grænse for partikelforurening er 0,000000005 g partikler pr. liter luft. Dvs. en ny miljømærket brændeovn under optimale forhold forurener 400.000.000 liter helt ren luft til grænsen, når der blot afbrændes et kg træ.

Røgen indeholder i hovedtræk samme skadelige tjærestoffer og partikler, som tobaksrøg, og forårsager kræft, blodpropper, hjertekarsygdomme og alvorlige luftvejslidelser. Brænderøgens helbredsskader koster ifølge landets førende eksperter fra DCE ved Aarhus Universitet over 5 mia. kr. årligt.

Disse helbredsskader er imidlertid alene baseret på brænderøg i udeluften. Brændeovne adskiller sig fra mange andre forureningskilder ved også direkte at forurene indeklimaet i boliger, fordi de jo står inde i vores stuer. Brændeovne forurener indeklimaet, fordi der kommer røg ud i stuen, når der lægges træ i ovnen, fordi røgrøret/brændeovnen er utæt og/eller fordi støv afbrændes på brændeovnens overfalder.  

Tidligere undersøgelser fra 2012 foretaget af det daværende Statens Byggeforsknings Institut viste, at selv miljømærkede brændeovne kan resultere i høj indeklimaforurening med ultrafine partikler. Disse resultater blev bekræftet i 2017-18, hvor Rådet for Grøn Omstilling foretog målinger i 20 boliger med brændeovne. I efteråret 2021 bekræftede nye målinger foretaget af civilingeniørstuderende på DTU Miljø og Rådet for Grøn Omstilling, at selv helt nye miljømærkede brændeovne kan forurene boliger til meget højere niveauer end der ses i myldretiden på H.C. Andersens Boulevard i København.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Brændeovne kan derved – præcis ligesom rygning – give høj forurening af indeklimaet.

Alligevel eksisterer der fortsat ingen krav til, kontrol med eller oplysning om, hvor meget brændeovne forurener indeklimaet. Til trods for, at vi opholder os størstedelen af vores liv indendørs og sjældent lufter ud om vinteren, mens der er ild i vores brændeovne.

Der er akut behov for, at myndighederne oplyser grundigt om risikoen for alvorlig indeklimaforurening fra brændeovne (og fra stearinlys), så danskerne forstår alvoren. Ja, brændeovne er hyggelige, men til opvarmning er de håbløse ud fra et klima- og miljøperspektiv, og heldigvis kan hyggen bevares med virkelighedsnære elpejse og batterilys. Og så er det jo også muligt at hygge helt uden bål i stuen.

Brændefyring er ikke CO2-neutral. Levende og dødt træ er naturens CO2-lager. Når træ brændes, så frigives CO2 straks og skaber præcis samme globale opvarmning som CO2 fra kul. Klimaet kan ikke se forskel. Det tager mange år for nye træer at optage den udledte CO2 – prøv bare at tælle årringene i et stykke brænde. Ifølge FNs klimapanel gælder det om at holde mest mulig CO2 ude af atmosfæren, hvis vi skal undgå katastrofale globale klimaændringer. Samtidig udleder brændeovne store mængder sod, der også bidrager markant til global opvarmning. Særlig nye brændeovne er et stort klimaproblem, da de udleder mere sod end ældre brændeovne.

Heldigvis falder brændeforbruget hastigt, fordi fortsat flere danskere bliver opmærksomme på de store miljø- og klimaproblemer knyttet til brændefyring. Vi skal fortsætte denne udvikling via oplysning og forbud imod brændefyring i byer, hvor folk bor tæt sammen og hvor der er gode alternative varmekilder.

By |2022-01-14T15:53:12+01:0012. januar 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Grønne billån skal være forbeholdt elbiler

Debatindlæg bragt i MobilityTech den 20. december 2021 af Jeppe Juul, seniorrådgiver i transport og klima, Rådet for Grøn Omstilling og Freja Marie Hegelund, kommunikationsmedarbejder, Rådet for Grøn Omstilling

Flere banker tilbyder nu såkaldte ’grønne lån’ til køb af klimavenlige biler, som man også kunne læse i et debatinterview på MobilityTech den 6. december. Problemet er, at de ’grønne billån’ er rettet både mod elbiler såvel som plugin-hybridbiler.  

Det har længe været omdiskuteret, hvorvidt man kan sidestille hybrid- og elbiler, hvilket vi i Rådet for Grøn Omstilling tidligere har kritiseret.

Flere udenlandske undersøgelser peger nemlig på, at plugin-hybridbiler reelt har en op til syv gange højere klimabelastning end elbiler. Derfor giver det klimamæssigt ikke mening at slå dem sammen i en samlet betegnelse for ’grønne biler’.  

Uambitiøse bilrabatter 

Salget af plugin-hybridbiler er de seneste år steget markant i Danmark, hvilket i høj grad skyldes den bilaftale, Regeringen og dens støttepartier indgik i december sidste år. Bilaftalen giver nu markante skatterabatter til køb af hybridbiler. 

Så længe hybridbiler bliver promoveret som klimavenlige, kommer vi ingen vegne. Det er uambitiøst at give rabat til noget med så lille en klimagevinst.  


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Et studie foretaget af ICCT har vist, at hybridbilerne ikke lever op til de beregninger, bilaftalen er baseret på. Hybridbilerne burde derfor slet ikke kunne modtage en særlig afgiftsrabat. Det samme gælder for de ’grønne billån’, flere banker nu tilbyder. 

Lige nu sælges der to plugin-hybrider for hver elbil. Derfor er der brug for hurtigt at få mindsket afgiftsrabatten for plugin-hybridbiler og øge rabatten for elbiler.  

Hybridbiler er ikke grønne 

Det er positivt, at den finansielle sektor kommer på banen og blander sig i den grønne omstilling af transportsektoren. Men for at få en reel klimagevinst, kræver det, at prædikatet ’grønne biler’ er forbeholdt de reelt grønne biler. 

Til trods for Regeringens fejlagtige sidestilling af plugin-hybridbiler med elbiler, kan hybridbiler fra 2026 ifølge EU’s grønne taksonomi ikke længere kategoriseres som grønne.  

Flere banker, herunder Merkur Andelskasse og Nordea, har allerede afskaffet særlige lån til hybridbiler. I Danmark er der bred politisk enighed om, at vi hurtigt skal udfase fossilbiler. Hvis den målsætning skal nås, skal flere banker lukke kassen i overfor lån til klimabelastende biler.  

Vi anbefaler, at de grønne billån forbeholdes elbiler, der kører på 100% strøm. Skatterabatten og billånene rettet mod hybridbiler bør afskaffes, og i stedet bør afgifterne på elbiler sænkes yderligere og ladestrukturen udbygges.  

By |2021-12-20T15:54:00+01:0020. december 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Rådet for Grøn Omstilling til Dansk Energi: CO2-afgift på biomasse er nødvendig

Følgende debatindlæg blev udgivet i Altinget Forsyning den 17 december 2021.

Dansk Energis branchechef for vedvarende energi, Kristine Grunnet, skrev i et debatindlæg i Altinget 3. november, at Concito og De Radikale rammer forkert, når de vil pålægge biomasse en CO2-afgift, fordi bæredygtig biomasse ifølge Dansk Energi er nødvendigt for at levere en stabil el- og varmeforsyning.

Rådet for Grøn Omstilling bakker Concito og De Radikale op med hensyn til en afgift på biomasse. Brugen af biomasse er nemlig ikke så fantastisk et alternativ til fossile brændsler, som Kristine Grunnet skriver.

Kristine Grunnet skriver, at det primært er resttræ og biprodukter fra tømmerproduktion, der anvendes i danske varmeværker, og at det er fornuftigt at bruge resttræ som brændsel, for ellers ville det bare rådne op i skovene.

Ingen certificeringsordning kan sikre et bæredygtigt forbrug af træbiomasse

Katrine Busk og Annika Lund Gade, praktikant og landbrug- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Men det er ikke rigtigt, at resttræ kun kan bruges til brændsel. I en rapport fra 2020 af EU’s fælles forskningscenter, JRC, fremgår det, at meget af det resttræ, der ender i for eksempel træpiller, kunne have gjort stor gavn i skovene. Det leverer nemlig næring til jorden og er habitat for mange dyre- og plantearter.

Energibranchens definition på resttræ er dermed defineret ud fra et markedsperspektiv som træ, der ikke kan sælges til andre formål, men forholder sig ikke til den store værdi, det har for biodiversiteten. Og fra et klimaperspektiv vil afbrænding af træbiomasse, resttræ eller ej, altid føre til en umiddelbar udledning af CO2 i atmosfæren. Hvis det derimod blev efterladt i skovene, ville CO2’en frigives over tid.

Certificering er ikke lig med bæredygtighed
Kristine Grunnet skriver, at alt biomasse, der er anvendt i energisektoren, er bæredygtigt.

Ifølge de nye danske lovkrav til biomasse fra skov, der trådte i kraft 30. juni 2021, betyder biomasse fra skov, biomasse, der er certificeret med en godkendt ordning fra enten FSC, PEFC eller SBP. Desværre er certificeringer ikke en garanti for, at brugen af biomasse er bæredygtig.

Den træbiomasse, der fortsat anvendes til energi frem mod en udfasning, skal være restprodukter

Katrine Busk og Annika Lund Gade, praktikant og landbrug- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Hvis man kigger på et land som Estland, der eksporterer hovedparten af deres træpiller til Danmark, lagrer Estlands skove i øjeblikket mere CO2, end landet udleder.

Men det ændrer sig fra 2031, hvor landet vurderes til at blive nettoudleder af kulstof. Det skyldes blandt andet, at man høster skovene intensivt.

Efterfølgende plantes nye træer, men det tager årtier, før den nyplantede skov optager samme mængder CO2, som den skov, der blev fældet.

Man kan dog uden problemer købe SBP-certificerede træpiller fra Estland, fordi SBP vurderer, at Estland på den lange bane, altså efter 2040, vil begynde at lagre kulstof igen, når træerne har vokset sig store. Men vi står midt i en klimakrise og skal reducere vores udledninger hurtigst muligt. 

Ifølge SBP garanterer de legal og bæredygtig træbiomasse, men Estland fik i juni en stævning fra EU-Kommissionen. Det er sket på baggrund af en ændring i estisk lovgivning, der fører til øget hugst i Natura 2000-områder, som er fredede skovarealer med høj bevaringsværdi. Dette er et eksempel på, at certificering ikke er ensbetydende med bæredygtighed.

Begræns både import og forbrug
Importen af træbiomasse kan begrænses ved at udfase brugen af træbiomasse i energisektoren hurtigst muligt.

I en overgangsperiode kan man bruge dansk resttræ til de eksisterende biomasseanlæg. Men på sigt skal vi bruge mere resttræ til byggematerialer, hvor det vil fungere som kulstoflager.

Ingen certificeringsordning kan sikre et bæredygtigt forbrug af træbiomasse. Certificeringer er et redskab til at fremme en bæredygtig tømmerproduktion.

Men ordningerne forholder sig hverken til det samlede, globale forbrug eller klimaeffekterne ved at afbrænde træbiomasse. Det er kun lovgivning, der kan begrænse den globale efterspørgsel efter biomasse til energiformål.

Rådet for Grøn Omstilling mener derfor, at en CO2-afgift på biomasse er nødvendigt. Det er det mest effektive middel til at begrænse forbruget af træbiomasse og gøre op med den konkurrenceforvridende afgiftsfritagelse, der hidtil har givet afbrænding af træbiomasse en uhensigtsmæssig fordel i konkurrencen med reelle vedvarende varmeteknologier, som varmepumper og varmelagre.

Den træbiomasse, der fortsat anvendes til energi frem mod en udfasning, skal være restprodukter, der ud over lav kommerciel værdi ikke har stor værdi for biodiversiteten eller som kulstoflager i skovene.

By |2021-12-17T13:03:20+01:0017. december 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Nedlukning af minkproduktionen bringer os tættere på vores miljøforpligtelser

Følgende debatindlæg blev udgivet i Altinget Miljø den 17 december 2021.

Formanden for Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær, mener fredag 10. december i Altinget, at det er faktuelt forkert, at dansk minkavl udgør et problem for miljøet. I samme ombæring henvises til, at man i udenlandsk minkavl udnytter fosfor endnu dårligere end i Danmark.

Men man bør ikke se isoleret set på udvaskning af næringsstoffer per dyr.

Foruden at bidrage til fosforproblematikken, udledte minkproduktion også store mængder ammoniak, som Peter Kiær undlader at nævne.

Christian Ege, seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling

Eksempelvis er Danmark et af verdens mest intensivt dyrkede landbrugslande, hvilket gør mængden af næringsstoffer, vi skal håndtere, stor i forhold til vores areal.

75 procent af vores søer har ikke god økologisk tilstand, og fosfortilførslen er steget siden 2015. Derudover er der altid relativt kort til kysten i Danmark. Når næringsstoffer udvaskes fra markerne, kan de nedfældes eller optages på vejen mod havet.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

De generelt korte afstande fra markerne til havet gør disse muligheder begrænsede i forhold til andre lande med andre geografiske forhold. Dette må man have in mente, når man kigger på næringsstofudledningen og dens konsekvenser for miljøet.

Den nuværende spildevandsudledningen er faldet

Peter Kiær sammenligner med fosfor fra blandt andet vaskepulver, der ender i spildevand. Spildevand bidrager med 27 procent af den samlede fosforudledning. Det diffuse bidrag derimod – herunder særligt landbruget – står for de resterende 73 procent.

Den nuværende spildevandsudledning af fosfor er faldet til under en femtedel siden 90’erne, da man er blevet bedre til at rense vandet. Den diffuse belastning derimod er stort set uændret siden 90’erne. Derfor er landbrugets fosforudledning en meget relevant problemstilling.

Minkproduktionens udledning af ammoniak medvirker til luftforurening

Foruden at bidrage til fosforproblematikken, udledte minkproduktion også store mængder ammoniak, som Peter Kiær undlader at nævne.

Ammoniak skader naturen, samtidig med, at det medvirker til luftforurening, som skader vores sundhed. Mink udleder noget mere ammoniak per dyrenhed end svin og kvæg.

Og endeligt – selv om minkavl skulle være endnu mere miljøskadelig i nogle andre lande, hjælper det ikke på miljøskaderne i Danmark ved at producere mink.

Christian Ege, seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling

Ammoniakforureningen fra mink udgjorde ifølge eksperter knap 4.000 tons årligt. Vi har haft svært ved at leve op til reduktionskravet på ammoniak i EU’s NEC-direktiv, der kræver nationale emissionslofter.

Nedlukning af minkproduktion har bidraget markant til at mindske ammoniakforureningen og dermed bragt os meget tættere på at leve op til vores forpligtelser. Det er blandt andet dette, vi ikke må kaste over styr med en genetablering af minkproduktion.

Og endeligt – selv om minkavl skulle være endnu mere miljøskadelig i nogle andre lande, hjælper det ikke på miljøskaderne i Danmark ved at producere mink. Vi er nødt til at tage alvorligt, at vi har et sårbart vandmiljø, som vi har overbelastet i mange år.

Debatindlægget er skrevet af Christian Ege, Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling.

By |2021-12-17T13:03:34+01:0017. december 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Cirkulær økonomi er en del af et bæredygtigt og klimavenligt byggeri

Lige nu fylder klima og bæredygtighed mere i retorikken end cirkulær økonomi, men en mere
cirkulær udnyttelse af materialer og ressourcer, er også en del af et mere klimavenligt og
bæredygtigt byggeri” siger Anke Oberender i dette interview med fokus på byggeriets rolle
i den grønne omstilling.

Anja Oberender

Sådan siger Anke Oberender i dette interview med fokus på blandt andet affaldshåndtering, genbrug og genanvendelse, selektiv nedrivning mv.

Download interviewet med Anke Oberender her

Emner i interviewet

  • Tendenser der særligt kommer til at påvirke byggeriet i den grønne omstilling
  • Lovgivning med betydning for genbrug og genanvendelse
  • CO2-effekt ved genbrug og genanvendelse
  • Betydning af data og digitalisering
  • Behov for kompetencer og tværgående samarbejder
  • Håndtering af affald i kommunerne
  • Marked for cirkulær økonomi
  • Selektiv nedrivning mv.

Kontaktperson: Camilla Damsø Pedersen, cd@concito.dk

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner.

By |2024-02-26T09:39:43+01:0016. december 2021|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Cirkulær økonomi er en del af et bæredygtigt og klimavenligt byggeri
Læs mere

Forbyd minkavl permanent

Debatindlæg bragt i Altinget Miljø den 8. november 2021 af Christian Ege, seniorkonsulent og Niklas Sjøbeck Jørgensen, landbrugspolitisk rådgiver
Rådet for Grøn Omstilling

I november sidste år blev et midlertidigt forbud mod minkavl i Danmark indført grundet risici forbundet med coronavirus. Ingen kunne have ønsket sig, at erhvervet skulle afvikles på denne måde. Omend på tragisk vis, har nedlukningen dog medført en betydelig gevinst for miljø og klima. Lukningen vil koste staten op til 18 milliarder i kompensation til landbruget. Selv om lukningen skete af hensyn til folkesundheden, må vi ikke sætte den miljømæssige gevinst over styr ved at lade minkproduktionen genopstå.

Minkproduktion forurener vandmiljøet

Minkerhvervet omfattede omkring 800 bedrifter, 2,5 millioner avlsdyr og en årlig produktion på omkring 12,5 millioner skind. Miljøpåvirkningen fra produktionen var problematisk, blandt andet fosforudledningen fra gødning. Mink stod i 2019 for syv procent af den samlede fosformængde i husdyrgødning nationalt – eller mere end 3.000 tons. Mink udnytter næringsstoffet fosfor dårligt, og 93 procent af foderets fosforindhold ender i gødning. Minkgødningen spredes på markerne og aflejrer et overskud af fosfor i jorden, da der er for meget, til at afgrøderne kan optage det hele.Samtidig var minkfarmene meget uheldigt placeret – koncentreret på nogle af de mest fosforbelastede områder. Målinger fra Aarhus Universitet viser, at fosforoverskud i landbrugsjord varierer regionalt, og at 80 procent af minkene var placeret i områder, der samlet stod for 63 procent af overskuddet. Disse områder er primært beliggende i Nordjylland. Herunder omkring Limfjorden, hvor udledning af næringsstoffer i mange år har haft en markant negativ indvirkning på vandmiljøet.

En del af fosforoverskuddet ender i søer, fjorde og i kystvande. Det resulterer i øget algevækst, der ødelægger økosystemerne. Konsekvenserne af dette så vi eksempelvis i sommers, da fisk, ål og krabber døde i massevis grundet iltsvind i netop Limfjorden. Vi må passe bedre på havet. Faktisk er vi forpligtede gennem EU’s vandrammedirektiv til at bringe vores søer, fjorde og kystvande i god økologisk tilstand senest i 2027. Da dette forudsætter en markant reduktion af næringsstofudledningen, har vi bedre chancer for at nå i mål uden minkproduktion.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Nedlukning gavner også luft og klima

Minkproduktion udleder samtidig ammoniak, der forurener luften og skader den nære natur omkring minkbedrifterne. Ammoniakken danner sundhedsskadelige partikler, der er medårsag til flere tusinde for tidlige dødsfald årligt. Landbruget udgjorde 95 procent af Danmarks ammoniakudledning, og minkproduktionen udgjorde otte procent heraf i 2018. Ifølge EU’s NEC-direktiv skal vi i Danmark reducere vores ammoniakudledning med 24 procent, hvilket vi ikke nåede til fristen i 2020. Nedlukningen og et forbud mod minkavl er et stort skridt på vejen.

Derudover har man i oktober vedtaget, at landbruget skal reducere drivhusgasser med 55-65 procent svarende til 7,3-8 millioner tons CO2e inden 2030. Heraf har man i aftalen fundet reelle reduktioner for 1,9 millioner tons, altså blot omkring en fjerdedel af målet.

Ifølge en artikel i Ingeniøren har DCE udregnet, at pelsindustrien i 2019 stod for omkring halvanden procent at de knap 11 millioner tons CO2 landbruget udleder. Det er ikke en stor del, men heller ikke uden betydning i betragtning af manglen på reelle reduktioner. Erhvervet udledte årligt 171.000 tons CO2 – eller svarende til udledningen fra 71.500 danske personbiler.

Forbud bør blive permanent

Det er dermed på flere områder, at klima og miljø har fået gevinster ved det midlertidige forbud mod mink. En midlertidighed regeringen nu vil forlænge frem til 2023, da Statens Seruminstitut har vurderet at minkhold stadig udgør en sundhedsrisiko grundet coronavirus efter 2021.

I stedet for en forlængelse, bør forbuddet gøres permanent, som det allerede er i flere EU-lande. Minkerhvervet har præsteret økonomiske underskud og faldende produktionsværdi i årene op til nedlukningen. Beskæftigelsen er faldet med cirka 40 procent fra 2016 til 2019.
Man kan spørge sig selv: hvorfor genetablere en miljøskadelig pelsproduktion? Vi må sikre, at de reelle klima- og miljøgevinster, vi fik med den omkostningstunge nedlukning, varer ved. Landbruget må og skal træde ind i fremtiden og den grønne omstilling, og her hører produktion af mink ikke hjemme.

By |2021-12-08T09:30:42+01:008. december 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Ombudsmandens retningslinjer for grøn strøm er mangelfulde og bør opdateres

Debatindlæg bragt i Klimamonitor den 6. december 2021 af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Det er nu godt to år siden, det sidste punktum blev sat i Forbrugerombudsmandens nye retningslinjer for markedsføring af grøn strøm. Retningslinjerne indeholder en mærkningsordning med et eller to grønne blade, der skulle gøre det simplere for klimabevidste forbrugerne at vælge reelt grønne elprodukter. Men ordningen har ikke virket efter hensigten, og i dag kan man med rette spørge, om det har været mere til skade end til gavn. 

Lad os starte med det ene grønne blad. Det kan opnås, hvis elhandleren matcher elforbruget med oprindelsesgarantier fra det europæiske garantisystem for vedvarende energiproduktion. Et af problemerne med systemet er, at forbrug og produktion hverken er matchet tidsmæssigt eller geografisk, og det skaber en illusion om, at man som forbruger får vedvarende energi ud af stikkontakten. Dog kan efterspørgslen af oprindelsesgarantier sikre indtægter hos dem, som opsætter og driver vedvarende energiproduktion. Det vil i princippet betyde, at det bliver mere rentabelt at drive vedvarende energianlæg, hvorfor der vil blive installeret mere vedvarende energi.  


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

I den virkelige verden forholder det sig dog anderledes, da udbygningen med vedvarende energi gennem de seneste år i høj grad er politisk drevet. Den massive, politisk fremskyndede udbygning af vedvarende energi har nok efterhånden gjort oprindelsesgarantisystemet overflødigt. Der er eksempler på, at salg af oprindelsesgarantier ikke bliver regnet med, når udviklere af vedvarende energianlæg vurderer rentabiliteten af nye projekter. Så selvom priserne på oprindelsesgarantierne er steget på det sidste, er det ikke dem der sætter rigtig skub i udbygningen af vedvarende energi. Et andet problem er, at markedet for oprindelsesgarantier er totalt uigennemsigtigt, og at man som forbruger ikke har en chance for at vurdere, om den merpris, man betaler for et såkaldt grønt elprodukt, hænger sammen med det, elhandleren betaler for oprindelsesgarantierne. Hvis der er elhandlere derude, der mener, det forholder sig anderledes, så opfordres de hermed til at fortælle, hvor meget de betaler for garantierne, og hvilken merpris de tager for den såkaldte grønne strøm. Yderligere kan man sætte et stort spørgsmålstegn ved, om oprindelsesgarantier fra biomassebaseret strømproduktion kan kaldes grønne. Markedet er fyldt med billige og tvivlsomme garantier, som ovenikøbet gives til de vedvarende energiproducenter, som i forvejen får tilskud fra staten. 

Summa summarum er, at vi opretholder et stort bureaukratisk system, hvis primære facit i dag er, at forbrugerne tror, de køber grøn strøm, mens de nok i virkeligheden ikke betaler for meget andet end et flot og grønt – men i bund og grund ligegyldigt – blad. Det føles sikkert rart, men illusionen om at ens elforbrug er grønt og klimavenligt gør, at man glemmer at spare på strømmen, som ellers burde være den første og bedste vej til et grønnere elforbrug.  

Og hvad med de grønne elprodukter med to grønne blade? Ifølge forbrugerombudsmandens retningslinjer skal elprodukter med to grønne blade (ud over at basere sig på oprindelsesgarantier for vedvarende energi) indeholde yderligere klimatiltag. De yderligere tiltag skal være ”ikke ubetydelige”, hvilket betyder, at de skal være ”egnet til at kunne neutralisere et klimaudslip, der svarer til mindst 100 pct. af det antal kWh om året, som kunden forventes at bruge”. Efter de nye retningslinjer blev lanceret, er dette blevet fortolket ret kreativt i branchen. Der gives penge til mange gode formål som skovrejsning og støtte til NGO’er, men det er tvivlsomt, om klimaeffekten af disse tiltag kan dokumenteres. Skovrejsning i Danmark er jo noget, der ligesom udbygningen af vedvarende energi, er drevet at politiske målsætninger, så når fx elselskaber sender penge i den retning, er der ingen garanti for, at det skaber mere skov. Indtil videre er det også sparsomt med dokumentation for, hvordan støtte til diverse NGO’er kan dokumenteres at have en klimaeffekt. Der er intet galt i, at man betaler ens elselskab for f.eks. at støtte WWF’s arbejde for pandabjørnene, men det gør ikke strømmen i ens stikkontakt grøn. Vores anbefaling er, at elselskaberne i stedet anvender internationale certificeringsordninger som GoldStandard eller Verified Carbon standard, der primært opererer i udviklingslande uden en ambitiøs og velfungerende klimapolitik. Her er klimaeffekten forholdsvis veldokumenteret, og her er chancen for reel positiv klimaeffekt størst. Der er desværre kun få elhandlere, der har valgt at gå den vej. 

Det der skulle have været en mærkningsordning, som kunne hjælpe klimabevidste forbrugere, er altså blevet til et par grønne blade, der dækker over et misvisende europæisk oprindelsesgarantisystem og en branches tvivlsomme tilgang til dokumentation, transparens og ønsket om at gøre en reel forskel for klimaet.  

Vores anbefaling til klimabevidste elforbrugere er derfor indtil videre at se bort fra de grønne blade og vælge et elselskab, der på troværdig vis kan dokumentere, at deres klimabidrag har en reel effekt. Alternativt kan man blot købe strøm, hvor den er billigst og selv stå for at bidrage til fornuftige klimaprojekter frem for at lade ens elselskab gøre det for en, hvilket de i øvrigt sikkert tager sig godt betalt for. 

Vores anbefalinger til elhandlerne og branchen er at tage langt mere ansvar. Få elprodukter med to blade lever i vores optik op til Forbrugerombudsmandens retningslinjer, og der er desværre alt for meget green washing derude.  

Vores anbefalinger til Forbrugerombudsmanden er at gennemgå alle elselskaber med grønne produkter, kræv gennemarbejdet dokumentation og rejs sager, der hvor den ikke er fyldestgørende. Vi håber også, at man ved den kommende revision af retningslinjerne vil droppe oprindelsesgarantier som krav og i stedet indføre krav til oplysning om energieffektivisering, krav til oplysning om CO2-intensiteten i energimikset på timebasis, krav om transparens ift. merprisudgifter til grønne tiltag, krav om tidsdifferentieret afregning så forbrugerne kan bidrage til et fleksibelt og grønt forbrug samt krav om solid dokumentation for klimaeffekt, der er baseret på internationalt anerkendte metoder.  

By |2021-12-06T09:32:25+01:006. december 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Sæt spurten ind for sunde danske kyster

Debatindlæg bragt i Politiken den 27. november 2021 af Niklas Jørgensen, Annika Lund Gade, Christian Ege, Pia Frederiksen og Therese Holter fra Rådet for Grøn Omstilling

Vi skal have rent vand og en sund natur i havet ved danske kyster og fjorde. Det er en fordel både for havets planter og dyr og for os mennesker. Uanset om vi bader, fisker, dyrker motion eller bare finder glæde og ro ved havet, så er oplevelsen større, når havet er i en god tilstand. 

Det gælder selvfølgelig ikke kun i Danmark, at vi har brug for god økologisk tilstand, og derfor har alle lande i EU vedtaget fælles mål for vandmiljøet. De mål er beskrevet i Vandrammedirektivet, og de blev vedtaget i 2000. Danmark har altså haft 21 år til at arbejde for vandmiljøet. Faktisk var det aftalt at landene i EU skulle leve op til målene i 2015. Men i stedet for at sørge for god økologisk tilstand, har Danmark fået udsættelse. Den endelige frist for at leve op til direktivet er nu år 2027. Målinger fra juli viser, at 73% af kystområderne har ringe eller dårlig økologisk tilstand. Vi er med andre ord langt fra i mål og indsatsen for sunde danske kyster er både utilstrækkelig og for langsom.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Klart vand, grønne undervandsenge af ålegræs og udstrakte tangskove som levesteder for fisk og andre havdyr. Sådan kan danske kyster i god økologisk tilstand se ud. Men vi tilfører for mange næringsstoffer til havet. Resultatet er uklart vand, hvor bundplanter har svært ved at gro. Iltsvind giver dårlige livsbetingelser for fisk og andre havdyr, mens voldsomme opblomstringer af alger i nogle tilfælde er giftige. Mængden af næringsstoffer er en afgørende årsag til, at Danmark ikke lever op til vandrammedirektivet.

Siden direktivet blev vedtaget i 2000, er udledningerne af næringsstofferne kvælstof og fosfor ikke faldet tilstrækkeligt. Den landbrugsaftale, der er vedtaget i oktober i år, får os heller ikke i mål. Med de aftaler, der er vedtaget indtil nu, vil Danmark ikke leve op til målene i 2027, sådan som det ellers er beskrevet i vandrammedirektivet. Derfor haster det med, at de vandplaner, der skulle have været klar i december sidste år, snart fremlægges med langt mere ambitiøse tiltag end hidtil.

Mere skov, nye vådområder, biogasanlæg og bedre fordeling af næringsstoffer kan mindske udledning af næringsstoffer, og er nogle af de tiltag, som der skal meget mere fart på. Men det er ikke nok. På vejen mod et sundere hav kommer vi ikke udenom at tale om antallet af husdyr. Mængden af næringsstoffer fra de mange dyr i fødevareproduktionen er for stor til, at vi kan passe tilstrækkelig godt på de danske kyster. Derfor er en anden balance mellem produktion af dyrebaserede og plantebaserede fødevarer også en omlægning, der haster. Vi skal have styr på næringsstofferne nu, hvis vi vil have en chance for god økologisk tilstand langs de danske kyster allersenest i 2027. Det har vi forpligtet os på i EU’s vandrammedirektiv, og det skylder vi hinanden og naturen.

By |2021-11-27T13:56:30+01:0027. november 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top