Cirkulær økonomi er en del af et bæredygtigt og klimavenligt byggeri

Lige nu fylder klima og bæredygtighed mere i retorikken end cirkulær økonomi, men en mere
cirkulær udnyttelse af materialer og ressourcer, er også en del af et mere klimavenligt og
bæredygtigt byggeri” siger Anke Oberender i dette interview med fokus på byggeriets rolle
i den grønne omstilling.

Anja Oberender

Sådan siger Anke Oberender i dette interview med fokus på blandt andet affaldshåndtering, genbrug og genanvendelse, selektiv nedrivning mv.

Download interviewet med Anke Oberender her

Emner i interviewet

  • Tendenser der særligt kommer til at påvirke byggeriet i den grønne omstilling
  • Lovgivning med betydning for genbrug og genanvendelse
  • CO2-effekt ved genbrug og genanvendelse
  • Betydning af data og digitalisering
  • Behov for kompetencer og tværgående samarbejder
  • Håndtering af affald i kommunerne
  • Marked for cirkulær økonomi
  • Selektiv nedrivning mv.

Kontaktperson: Camilla Damsø Pedersen, cd@concito.dk

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner.

By |2024-02-26T09:39:43+01:0016. december 2021|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Cirkulær økonomi er en del af et bæredygtigt og klimavenligt byggeri
Læs mere

Forbyd minkavl permanent

Debatindlæg bragt i Altinget Miljø den 8. november 2021 af Christian Ege, seniorkonsulent og Niklas Sjøbeck Jørgensen, landbrugspolitisk rådgiver
Rådet for Grøn Omstilling

I november sidste år blev et midlertidigt forbud mod minkavl i Danmark indført grundet risici forbundet med coronavirus. Ingen kunne have ønsket sig, at erhvervet skulle afvikles på denne måde. Omend på tragisk vis, har nedlukningen dog medført en betydelig gevinst for miljø og klima. Lukningen vil koste staten op til 18 milliarder i kompensation til landbruget. Selv om lukningen skete af hensyn til folkesundheden, må vi ikke sætte den miljømæssige gevinst over styr ved at lade minkproduktionen genopstå.

Minkproduktion forurener vandmiljøet

Minkerhvervet omfattede omkring 800 bedrifter, 2,5 millioner avlsdyr og en årlig produktion på omkring 12,5 millioner skind. Miljøpåvirkningen fra produktionen var problematisk, blandt andet fosforudledningen fra gødning. Mink stod i 2019 for syv procent af den samlede fosformængde i husdyrgødning nationalt – eller mere end 3.000 tons. Mink udnytter næringsstoffet fosfor dårligt, og 93 procent af foderets fosforindhold ender i gødning. Minkgødningen spredes på markerne og aflejrer et overskud af fosfor i jorden, da der er for meget, til at afgrøderne kan optage det hele.Samtidig var minkfarmene meget uheldigt placeret – koncentreret på nogle af de mest fosforbelastede områder. Målinger fra Aarhus Universitet viser, at fosforoverskud i landbrugsjord varierer regionalt, og at 80 procent af minkene var placeret i områder, der samlet stod for 63 procent af overskuddet. Disse områder er primært beliggende i Nordjylland. Herunder omkring Limfjorden, hvor udledning af næringsstoffer i mange år har haft en markant negativ indvirkning på vandmiljøet.

En del af fosforoverskuddet ender i søer, fjorde og i kystvande. Det resulterer i øget algevækst, der ødelægger økosystemerne. Konsekvenserne af dette så vi eksempelvis i sommers, da fisk, ål og krabber døde i massevis grundet iltsvind i netop Limfjorden. Vi må passe bedre på havet. Faktisk er vi forpligtede gennem EU’s vandrammedirektiv til at bringe vores søer, fjorde og kystvande i god økologisk tilstand senest i 2027. Da dette forudsætter en markant reduktion af næringsstofudledningen, har vi bedre chancer for at nå i mål uden minkproduktion.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Nedlukning gavner også luft og klima

Minkproduktion udleder samtidig ammoniak, der forurener luften og skader den nære natur omkring minkbedrifterne. Ammoniakken danner sundhedsskadelige partikler, der er medårsag til flere tusinde for tidlige dødsfald årligt. Landbruget udgjorde 95 procent af Danmarks ammoniakudledning, og minkproduktionen udgjorde otte procent heraf i 2018. Ifølge EU’s NEC-direktiv skal vi i Danmark reducere vores ammoniakudledning med 24 procent, hvilket vi ikke nåede til fristen i 2020. Nedlukningen og et forbud mod minkavl er et stort skridt på vejen.

Derudover har man i oktober vedtaget, at landbruget skal reducere drivhusgasser med 55-65 procent svarende til 7,3-8 millioner tons CO2e inden 2030. Heraf har man i aftalen fundet reelle reduktioner for 1,9 millioner tons, altså blot omkring en fjerdedel af målet.

Ifølge en artikel i Ingeniøren har DCE udregnet, at pelsindustrien i 2019 stod for omkring halvanden procent at de knap 11 millioner tons CO2 landbruget udleder. Det er ikke en stor del, men heller ikke uden betydning i betragtning af manglen på reelle reduktioner. Erhvervet udledte årligt 171.000 tons CO2 – eller svarende til udledningen fra 71.500 danske personbiler.

Forbud bør blive permanent

Det er dermed på flere områder, at klima og miljø har fået gevinster ved det midlertidige forbud mod mink. En midlertidighed regeringen nu vil forlænge frem til 2023, da Statens Seruminstitut har vurderet at minkhold stadig udgør en sundhedsrisiko grundet coronavirus efter 2021.

I stedet for en forlængelse, bør forbuddet gøres permanent, som det allerede er i flere EU-lande. Minkerhvervet har præsteret økonomiske underskud og faldende produktionsværdi i årene op til nedlukningen. Beskæftigelsen er faldet med cirka 40 procent fra 2016 til 2019.
Man kan spørge sig selv: hvorfor genetablere en miljøskadelig pelsproduktion? Vi må sikre, at de reelle klima- og miljøgevinster, vi fik med den omkostningstunge nedlukning, varer ved. Landbruget må og skal træde ind i fremtiden og den grønne omstilling, og her hører produktion af mink ikke hjemme.

By |2021-12-08T09:30:42+01:008. december 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Ombudsmandens retningslinjer for grøn strøm er mangelfulde og bør opdateres

Debatindlæg bragt i Klimamonitor den 6. december 2021 af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Det er nu godt to år siden, det sidste punktum blev sat i Forbrugerombudsmandens nye retningslinjer for markedsføring af grøn strøm. Retningslinjerne indeholder en mærkningsordning med et eller to grønne blade, der skulle gøre det simplere for klimabevidste forbrugerne at vælge reelt grønne elprodukter. Men ordningen har ikke virket efter hensigten, og i dag kan man med rette spørge, om det har været mere til skade end til gavn. 

Lad os starte med det ene grønne blad. Det kan opnås, hvis elhandleren matcher elforbruget med oprindelsesgarantier fra det europæiske garantisystem for vedvarende energiproduktion. Et af problemerne med systemet er, at forbrug og produktion hverken er matchet tidsmæssigt eller geografisk, og det skaber en illusion om, at man som forbruger får vedvarende energi ud af stikkontakten. Dog kan efterspørgslen af oprindelsesgarantier sikre indtægter hos dem, som opsætter og driver vedvarende energiproduktion. Det vil i princippet betyde, at det bliver mere rentabelt at drive vedvarende energianlæg, hvorfor der vil blive installeret mere vedvarende energi.  


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

I den virkelige verden forholder det sig dog anderledes, da udbygningen med vedvarende energi gennem de seneste år i høj grad er politisk drevet. Den massive, politisk fremskyndede udbygning af vedvarende energi har nok efterhånden gjort oprindelsesgarantisystemet overflødigt. Der er eksempler på, at salg af oprindelsesgarantier ikke bliver regnet med, når udviklere af vedvarende energianlæg vurderer rentabiliteten af nye projekter. Så selvom priserne på oprindelsesgarantierne er steget på det sidste, er det ikke dem der sætter rigtig skub i udbygningen af vedvarende energi. Et andet problem er, at markedet for oprindelsesgarantier er totalt uigennemsigtigt, og at man som forbruger ikke har en chance for at vurdere, om den merpris, man betaler for et såkaldt grønt elprodukt, hænger sammen med det, elhandleren betaler for oprindelsesgarantierne. Hvis der er elhandlere derude, der mener, det forholder sig anderledes, så opfordres de hermed til at fortælle, hvor meget de betaler for garantierne, og hvilken merpris de tager for den såkaldte grønne strøm. Yderligere kan man sætte et stort spørgsmålstegn ved, om oprindelsesgarantier fra biomassebaseret strømproduktion kan kaldes grønne. Markedet er fyldt med billige og tvivlsomme garantier, som ovenikøbet gives til de vedvarende energiproducenter, som i forvejen får tilskud fra staten. 

Summa summarum er, at vi opretholder et stort bureaukratisk system, hvis primære facit i dag er, at forbrugerne tror, de køber grøn strøm, mens de nok i virkeligheden ikke betaler for meget andet end et flot og grønt – men i bund og grund ligegyldigt – blad. Det føles sikkert rart, men illusionen om at ens elforbrug er grønt og klimavenligt gør, at man glemmer at spare på strømmen, som ellers burde være den første og bedste vej til et grønnere elforbrug.  

Og hvad med de grønne elprodukter med to grønne blade? Ifølge forbrugerombudsmandens retningslinjer skal elprodukter med to grønne blade (ud over at basere sig på oprindelsesgarantier for vedvarende energi) indeholde yderligere klimatiltag. De yderligere tiltag skal være ”ikke ubetydelige”, hvilket betyder, at de skal være ”egnet til at kunne neutralisere et klimaudslip, der svarer til mindst 100 pct. af det antal kWh om året, som kunden forventes at bruge”. Efter de nye retningslinjer blev lanceret, er dette blevet fortolket ret kreativt i branchen. Der gives penge til mange gode formål som skovrejsning og støtte til NGO’er, men det er tvivlsomt, om klimaeffekten af disse tiltag kan dokumenteres. Skovrejsning i Danmark er jo noget, der ligesom udbygningen af vedvarende energi, er drevet at politiske målsætninger, så når fx elselskaber sender penge i den retning, er der ingen garanti for, at det skaber mere skov. Indtil videre er det også sparsomt med dokumentation for, hvordan støtte til diverse NGO’er kan dokumenteres at have en klimaeffekt. Der er intet galt i, at man betaler ens elselskab for f.eks. at støtte WWF’s arbejde for pandabjørnene, men det gør ikke strømmen i ens stikkontakt grøn. Vores anbefaling er, at elselskaberne i stedet anvender internationale certificeringsordninger som GoldStandard eller Verified Carbon standard, der primært opererer i udviklingslande uden en ambitiøs og velfungerende klimapolitik. Her er klimaeffekten forholdsvis veldokumenteret, og her er chancen for reel positiv klimaeffekt størst. Der er desværre kun få elhandlere, der har valgt at gå den vej. 

Det der skulle have været en mærkningsordning, som kunne hjælpe klimabevidste forbrugere, er altså blevet til et par grønne blade, der dækker over et misvisende europæisk oprindelsesgarantisystem og en branches tvivlsomme tilgang til dokumentation, transparens og ønsket om at gøre en reel forskel for klimaet.  

Vores anbefaling til klimabevidste elforbrugere er derfor indtil videre at se bort fra de grønne blade og vælge et elselskab, der på troværdig vis kan dokumentere, at deres klimabidrag har en reel effekt. Alternativt kan man blot købe strøm, hvor den er billigst og selv stå for at bidrage til fornuftige klimaprojekter frem for at lade ens elselskab gøre det for en, hvilket de i øvrigt sikkert tager sig godt betalt for. 

Vores anbefalinger til elhandlerne og branchen er at tage langt mere ansvar. Få elprodukter med to blade lever i vores optik op til Forbrugerombudsmandens retningslinjer, og der er desværre alt for meget green washing derude.  

Vores anbefalinger til Forbrugerombudsmanden er at gennemgå alle elselskaber med grønne produkter, kræv gennemarbejdet dokumentation og rejs sager, der hvor den ikke er fyldestgørende. Vi håber også, at man ved den kommende revision af retningslinjerne vil droppe oprindelsesgarantier som krav og i stedet indføre krav til oplysning om energieffektivisering, krav til oplysning om CO2-intensiteten i energimikset på timebasis, krav om transparens ift. merprisudgifter til grønne tiltag, krav om tidsdifferentieret afregning så forbrugerne kan bidrage til et fleksibelt og grønt forbrug samt krav om solid dokumentation for klimaeffekt, der er baseret på internationalt anerkendte metoder.  

By |2021-12-06T09:32:25+01:006. december 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Sæt spurten ind for sunde danske kyster

Debatindlæg bragt i Politiken den 27. november 2021 af Niklas Jørgensen, Annika Lund Gade, Christian Ege, Pia Frederiksen og Therese Holter fra Rådet for Grøn Omstilling

Vi skal have rent vand og en sund natur i havet ved danske kyster og fjorde. Det er en fordel både for havets planter og dyr og for os mennesker. Uanset om vi bader, fisker, dyrker motion eller bare finder glæde og ro ved havet, så er oplevelsen større, når havet er i en god tilstand. 

Det gælder selvfølgelig ikke kun i Danmark, at vi har brug for god økologisk tilstand, og derfor har alle lande i EU vedtaget fælles mål for vandmiljøet. De mål er beskrevet i Vandrammedirektivet, og de blev vedtaget i 2000. Danmark har altså haft 21 år til at arbejde for vandmiljøet. Faktisk var det aftalt at landene i EU skulle leve op til målene i 2015. Men i stedet for at sørge for god økologisk tilstand, har Danmark fået udsættelse. Den endelige frist for at leve op til direktivet er nu år 2027. Målinger fra juli viser, at 73% af kystområderne har ringe eller dårlig økologisk tilstand. Vi er med andre ord langt fra i mål og indsatsen for sunde danske kyster er både utilstrækkelig og for langsom.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Klart vand, grønne undervandsenge af ålegræs og udstrakte tangskove som levesteder for fisk og andre havdyr. Sådan kan danske kyster i god økologisk tilstand se ud. Men vi tilfører for mange næringsstoffer til havet. Resultatet er uklart vand, hvor bundplanter har svært ved at gro. Iltsvind giver dårlige livsbetingelser for fisk og andre havdyr, mens voldsomme opblomstringer af alger i nogle tilfælde er giftige. Mængden af næringsstoffer er en afgørende årsag til, at Danmark ikke lever op til vandrammedirektivet.

Siden direktivet blev vedtaget i 2000, er udledningerne af næringsstofferne kvælstof og fosfor ikke faldet tilstrækkeligt. Den landbrugsaftale, der er vedtaget i oktober i år, får os heller ikke i mål. Med de aftaler, der er vedtaget indtil nu, vil Danmark ikke leve op til målene i 2027, sådan som det ellers er beskrevet i vandrammedirektivet. Derfor haster det med, at de vandplaner, der skulle have været klar i december sidste år, snart fremlægges med langt mere ambitiøse tiltag end hidtil.

Mere skov, nye vådområder, biogasanlæg og bedre fordeling af næringsstoffer kan mindske udledning af næringsstoffer, og er nogle af de tiltag, som der skal meget mere fart på. Men det er ikke nok. På vejen mod et sundere hav kommer vi ikke udenom at tale om antallet af husdyr. Mængden af næringsstoffer fra de mange dyr i fødevareproduktionen er for stor til, at vi kan passe tilstrækkelig godt på de danske kyster. Derfor er en anden balance mellem produktion af dyrebaserede og plantebaserede fødevarer også en omlægning, der haster. Vi skal have styr på næringsstofferne nu, hvis vi vil have en chance for god økologisk tilstand langs de danske kyster allersenest i 2027. Det har vi forpligtet os på i EU’s vandrammedirektiv, og det skylder vi hinanden og naturen.

By |2021-11-27T13:56:30+01:0027. november 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Der skal øget fokus på bæredygtige løsninger i byggeriet

Københavns Kommune har vedtaget en ambitiøs klimaplan for at nå visionen om at være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Jørgen Abildgaard, projektchef for klimaplanen i Københavns Kommune, tager et kig i krystalkuglen i forhold til bygningernes bidrag til at nå Danmarks klimamål.

Download interviewet med Jørgen Abildgaard her

”Det en udfordring at få politisk opbakning til at drive en udvikling i byggeriet, og det er ærgerligt. Byggeriet kan og bør spille en vigtig rolle i den grønne omstilling”.

Jørgen Abildgaard, Københavns Kommune

 Emner i interviewet

  • Efterspørgslen efter bæredygtige løsninger i byggeriet går for langsomt
  • Behov for nuanceret debat om klimaeffekten af byggematerialer
  • Mange potentialer for energibesparelser ved styring af energiforbruget
  • Biomasse er stadig en del af varmeforsyningen i 2050
  • Bygninger kan bidrage med ladeinfratruktur til fremme af elbiler
  • Der gøres ikke nok for at fremme energirenovering
  • Anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for byggeri skal mere frem i lyset

Kontaktperson: Camilla Damsø Pedersen, e-mail: cd@concito.dk

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.

By |2024-02-26T09:39:52+01:0024. november 2021|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Der skal øget fokus på bæredygtige løsninger i byggeriet
Læs mere

Danmark skal arbejde på flere fronter samtidigt for at nå klimamålet

Hvis vi skal nå 70 % klimamålet i 2030 og elektrificere vores energiforbrug, skal vi arbejde på flere fronter. Der er ikke tid til at udvikle én løsning ad gangen.

David Tveit, direktør på Teknologisk Institut, fortæller i dette interview om, at vi skal bane vejen for varmepumperne. Dertil skal vi bygge bæredygtige og intelligente bygninger, som kan spille sammen med vores energisystem. Og så skal branchen uddannes, så de tager de nye teknologier til sig.

Download interviewet med David Tveit her

” Der kan være interessemodsætninger, når man skal afveje bæredygtigheden af de forskellige installationsløsninger”.

David Tveit, Teknologisk Institut

Emner i interviewet

  • Hovedtendenser på installationsområdet
  • Udbredelsen af varmepumper
  • Fleksibilitet skal indtænkes i bygningerne
  • Den digitale rejse mod den smarte bygning
  • Fremtidens bæredygtige bygninger

Kontaktperson: Christian Jarby, e-mail: cj@rgo.dk 

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.

By |2024-02-26T09:39:58+01:0024. november 2021|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Danmark skal arbejde på flere fronter samtidigt for at nå klimamålet
Læs mere

Klimamål får stor betydning for måden vi bygger og renoverer på

Byggeriet forandrer sig over tid, og mange forskellige faktorer har indflydelse på fremtidens bygninger. En dag kan vores byggematerialer måske ligefrem være iblandet landbrugsprodukter, og blive ført tilbage til marken. Det store spørgsmål bliver, hvordan vi dokumenterer kvaliteten af nye og genbrugte materialer.

Vi har sat Per Heiselberg, professor på Aalborg Universitet og medlem af Klimarådet, i stævne til en snak om udfordringer og muligheder i fremtidens byggeri set i lyset af klimamålene.

Download interviewet med Per Heiselberg her

“Vi skal hele tiden være sikre på kvaliteten i byggematerialerne, og den dokumentation vi har for eksisterende typer af byggematerialer, har vi ikke for de nye genanvendte typer”.

Per Heiselberg, professor Aalborg Universitet

 Emner i interviewet

  • Fra fokus på energi til CO2-udledninger i byggeriet
  • Genbrug af byggematerialer får større vægt end tidligere
  • Materialer fra andre sektorer kan også blive genbrugt som byggematerialer
  • Folk renoverer for at få bygninger med bedre kvalitet, sjældent pga. energibesparelser
  • Gode perspektiver i den nye bæredygtighedsklasse
  • Driften i bygninger vil få større fokus
  • Fleksibelt varmeforbrug i bygningerne kan spille en rolle
  • Behov for en afgift på CO2-udledningen

Kontaktperson: Camilla Damsø Pedersen, e-mail: cd@concito.dk

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.

By |2024-02-26T09:40:03+01:0024. november 2021|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Klimamål får stor betydning for måden vi bygger og renoverer på
Læs mere

Fremtidens bygninger skal være klar til nye teknologier

Energisektoren er i rivende udvikling, men hvilke tendenser er de vigtigste, og hvad har de af betydning for byggeriet? Kan det for eksempel overhovedet betale sig at spare på energien længere, og hvad med alle gasfyrene i vores bygninger?

Hans Henrik Lindboe, partner i Ea Energianalyse og hjernen bag talrige analyser på energiområdet, giver sine bud i dette interview.

Download interviewet med Hans Henrik Lindboe

 “I fremtiden vil energibesparelser i bygninger blive nedtonet, og komfort- og sundhed i bygningerne vil få meget mere fokus”.

Hans Henrik Lindboe, partner i Ea Energianalyse

 Emner i interviewet

  • Det hele handler om den grønne omstilling
  • Energibesparelser – ja hvis det giver mening økonomisk
  • Bygningsintegrerede solceller kan komme til at spille en rolle
  • Nudging skal ind, hvis vi skal have gasfyrene ud
  • Begrænset potentiale for fleksibilitet i bygningerne
  • Der skal endnu mere fokus på kompetencer og uddannelse
  • Indlejret CO2 i byggematerialer kommer til at fylde rigtig meget

Kontaktperson: Camilla Damsø Pedersen, e-mail: cd@concito.dk

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere. 

By |2024-02-26T09:40:10+01:0024. november 2021|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Fremtidens bygninger skal være klar til nye teknologier
Læs mere

Klimadagsorden i Danmark og EU får stor betydning for fremtidens bygninger

Klimadagsorden har stor betydning for byggeriet – både i forhold til nationale og i forhold til europæiske initiativer. Det er blot én af mange pointer fra Michael H. Nielsen, underdirektør i DI Dansk Byggeri, som på baggrund af sin mangeårige erfaring med byggeriet, giver sine perspektiver på bygningers rolle i den grønne omstilling i dette interview. 

Download interviewet med Michael H. Nielsen her

”Det er vigtigt, at vi udvikler krav om CO2 pr. m2 byggeri, herunder opgørelsesmetoder og adgang til data, i et tæt samspil mellem det offentlige og erhvervet”.

Michael H. Nielsen, Underdirektør i DI Dansk Byggeri

 Emner i interviewet 

  • Klimadagsorden i EU og Danmark får stor betydning for byggeriet
  • Fremtiden kræver produktspecifikke miljøvaredata
  • Der kan teknisk set stilles CO2-krav til nybyggeri allerede i dag
  • Vigtigt med samarbejder på tværs af byggeriets parter
  • Byggeriet kan være med til at løse centrale samfundsudfordringer
  • Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren
  • Fossilfri byggepladser rummer potentialer
  • Energieffektivisering kan gøre regningen for omstillingen mindre
  • Behov for fokus på energieffektivitetsmål

Kontaktperson: Camilla Damsø Pedersen, e-mail: cd@concito.dk

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere. 

By |2024-02-26T09:40:42+01:0024. november 2021|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Klimadagsorden i Danmark og EU får stor betydning for fremtidens bygninger
Læs mere

Smarte installationer får en central rolle i den grønne omstilling

CO2-reduktionen er hovedudfordringen for byggeriet. Skal Danmark i mål med de 70 % CO2-reduktion i 2030, skal byggeriet medtænkes. Det fortæller Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør for TEKNIQ Arbejdsgiverne mere om i dette interview.

Download interviewet med Troels Blicher Danielsen her

”Der er et højt element af gambling ved at tro på fremtidens teknologier løser problemerne. Så vi kan lige så godt gå i gang med de kendte teknologier”.

Troels Blicher Danielsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne

Emner i interviewet

  • Klimadagsordenens betydning for installationsbranchen
  • Elektrificering, digitalisering og datadagsordenen
  • Kompetenceudvikling og rekruttering til sikring af fremtidens arbejdskraft
  • Samarbejde med finanssektoren
  • Befolkningens opbakning til klimadagsordenen

Kontaktperson: Christian Jarby, e-mail: cj@rgo.dk

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.

By |2024-02-26T09:40:47+01:0024. november 2021|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Smarte installationer får en central rolle i den grønne omstilling
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top