Et vildt år for lastbilindustrien

Debatindlæg bragt i Altinget den 21. december 2020 af Daria Rivin og Jeppe Juul, rådgiver og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Vi nærmer os årsskiftet, og mange af de store transportpolitiske aftaler er på plads. Mange af os kan nu puste lidt ud, indtil vi skal diskutere infrastruktur i starten af 2021.

Det er en god anledning til at gøre status over, hvor langt vi er kommet med den grønne omstilling af lastbiler i 2020. Et område, der ofte bliver overset i den offentlige debat, selvom lastbilers CO2-udledning svarer til al dansk flyvning eller 30 gange mere CO2 end dansk indenrigsflyvning.

Helt grundlæggende har det været et vildt og tankevækkende år for lastbilindustrien og den grønne omstilling af lastbiler.

Mangelfulde klima-ambitioner

Vi startede 2020 med at færdiggøre anbefalingerne i klimapartnerskabet for landtransporten.

Branchen kom med forslag såsom behov for flere modulvogntog og kør-grønt-kurser, der stort set ikke leverer nogen drivhusgasreduktion, mens snak om en egentlig grøn omstilling af lastbiler var fraværende.

Et af de omdiskuterede emner var CO2-differentieret vejbeskatning. Selvom flere brancheorganisationer støttede forslaget, endte det ikke som en af de officielle anbefalinger.

Disse organisationer har også senere støttet regeringens forslag om vejbeskatning i forbindelse med transportforhandlingerne med det forbehold, at afgiften tilbageføres til branchen.

Større fordele for el-lastbiler på vej

Folketinget har trods en del modstand her i december vedtaget en ny model for vejbeskatning i Danmark fra 2025, der følger revisionen af vejbeskatningsdirektivet for EU.

Og det er gode nyheder for den grønne omstilling og klimaet. Vejbeskatningen kommer til at skifte fra den nuværende tidsbaserede vejbeskatning til at være kilometerbaseret og CO2-differentieret.

Dermed bliver vejbeskatningen knyttet til eksternaliteter som for eksempel klimabelastning, ulykker, vejslid og luftforurening.

Det betyder, at en 40 tons elektrisk sættevognstrækker, der for eksempel kører 80.000 kilometer om året, kan spare mere end 50.000 kroner i vejafgift om året sammenlignet med en diesel sættevognstrækker.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Andre konkurrencemæssige fordele for el-lastbiler er, at EU-Kommissionen så sent som i oktober har meddelt Tyskland, at afgiftsfritagelsen for gas på Maut’en (den tyske vejbeskatning) er ulovlig og skal stoppes allerede fra 2021.

Af denne årsag har flere danske vognmænd købt gaslastbiler til deres internationale kørsel. Men når det reviderede direktiv træder i kraft vil køretøjer, der kører på gas og biogas blive beskattet på lige fod med køretøjer, der kører på diesel.

Nul-emissionszoner på vej i Danmark

Arealbaserede virkemidler som vejbeskatning og nulemissionszoner er de vigtigste og billigste redskaber til en hurtig grøn omstilling af vejtransporten.

Flere lande i Europa har valgt helt at afgiftsfritage nulemissionskøretøjer for at betale vejbeskatning, og mange lande er allerede i gang med at etablere nulemissionszoner.

Hvor miljøzoner sætter krav til, hvor meget køretøjerne må forurene, er det med nulemissionszoner udelukkende køretøjer uden udstødningsrør, der kan køre ind og ud af zonerne.

Formålet med nulemissionszoner er blandt andet at forbedre folkesundheden ved at mindske støj- og luftforureningen i byerne.

Kigger vi til storbyer som Paris og Amsterdam, er det tydeligt, at nulemissionszoner også er vejen frem for at skubbe udviklingen af nulemissionskøretøjer (el og brint) hurtigere i gang.

I Holland har man sågar valgt, at der skal etableres nulemissionszoner for erhvervskøretøjer i de 30 til 40 største byer inden 2025.

I Danmark er vi derimod noget bagud. Først i juni kom det første spadestik til nulemissionszoner. Her indgik Københavns kommune en aftale med Transportministeriet om, at der skal etableres nulemissionszoner i København som forsøgsordning.

Hermed er vejen banet for en generel udrulning af nulemissionszoner i Danmark og en hurtigere omstilling til el-lastbiler.

Hurtigere elektrificering end forventet

Lige nu er el-lastbiler dyre og har en relativ kort rækkevidde. Men udviklingen går utrolig hurtigt.

Løbende i år har de fleste europæiske lastbilproducenter meldt ud, at de starter serieproduktion af 27 tons el-lastbiler i 2022. Dermed forventes det, at priserne falder markant sammenlignet med i dag.

Og i september annoncerede Daimler, at de starter serieproduktion af en 40 tons elektrisk sættevognstrækker allerede i 2024, der kan køre 500 kilometer på en opladning.

Det betyder, at de fleste nationale distancer i Danmark vil kunne dækkes. Derudover har Daimler også meddelt, at de dropper gaskøretøjer og udelukkende satser på nulemissionsteknologier som batteri- og brintelektriske lastbiler.

I december 2020 har samtlige europæiske lastbilproducenter meldt ud, at de stopper for salg af fossile lastbiler inden 2040.

Overhalet af vores nabolande

Vores nærmeste nabolande har omfavnet den teknologiske udvikling af el-lastbiler.

Inden for bare to måneder har Sverige og Tyskland meldt ud, at de satser markant på elektrificering i form af elektriske køreledninger, massiv opsætning af ladeinfrastruktur specifikt til el-lastbiler samt støtte til meromkostningerne ved køb af el-lastbiler.

En af de vigtigste udmeldinger i år må komme fra den tyske regering, der i november 2020 fastholdt, at hver tredje kilometer, der køres med lastbil, skal være elektrisk inden 2030.

Danmark er på nuværende tidspunkt et af de få lande i Nordeuropa, der ikke hjælper udviklingen på vej, selvom vi med vores korte distancer, flade terræn og gode elnet har nogle af de bedste forudsætninger for en udbredt omstilling til el-lastbiler.

Lav elafgift til transport frem til 2030

Selvom det ikke har fået meget opmærksomhed, er der dog sket to ting, der kan fremme el-lastbiler i Danmark.

I forbindelse med bilaftalen fra december er der endelig kommet sikkerhed for en lav elafgift til transport frem til 2030. Det betyder meget for de samlede omkostninger og vil være med til at fremskynde elektrificeringen af lastbiler, da det nu næsten halverer drivmiddelomkostningerne at vælge el frem for diesel.

Lidt uforståeligt har man med det nye investeringsvindue i den “grønne” skattereform gjort det mere attraktivt at købe nye lastbiler uanset CO2-udledning.

Men da el-lastbiler er dyrere i køb end diesel-lastbiler, er fordelen for el-lastbiler større, samtidig med at el-lastbiler i sig selv er en investering med lavere driftsomkostninger.

Dette afgiftsfradrag kan potentielt være med til at gøre el-lastbilers samlede omkostninger væsentlig mere positiv allerede nu.

Vi skal i gang med omstillingen i 2021

Inden udgangen af næste år er vores ønsker for omstillingen af lastbiler, at der for alvor kommer gang i elektrificeringen i Danmark. Konkret er der behov for:

At nulemissionslastbiler fra 1. januar 2022 fritages fra at betale vejbeskatning, ligesom man gør i for eksempel Tyskland og Østrig i dag

At alle landets kommuner får mulighed for at etablere nulemissionszoner.

En støttepulje til demonstrationsprojekter med el-lastbiler og en støttepulje til køb af elektriske erhvervskøretøjer.

At der træffes en beslutning om køreledninger på hovedstrækninger i Danmark.

En plan for offentlig ladeinfrastruktur til el-lastbiler som for eksempel rastepladser, logistikcentre med mere.

At der etableres offentlig tilgængelig lynlade-infrastruktur til el-lastbiler. 

Invester i fremtiden

Ved at investere i elektrificering af lastbiler i Danmark, investerer vi i fremtiden.

En fremtid, hvor transportbranchen er rustet til den øgede internationale konkurrence. En fremtid, hvor lastbiler belaster menneskers sundhed med mindre støj og luftforurening.

En fremtid, hvor lastbiltransport har en grøn bundlinje med lavere driftsomkostninger og både er (energi)effektiv og klimavenlig.

Det er vigtigt, at vi i Danmark er med til at understøtte den udvikling, som vi ser i store dele af Europa. Og det er vigtigt, at vi gør det nu.

By |2020-12-21T09:17:15+01:0021. december 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Der er store klima-besparelser at hente i medicin

Debatindlæg bragt i Altinget den 17. december 2020 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling, Ole Hilberg, overlæge og Klaus Rosling, formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab og praktiserende læge

En af vor tids største udfordringer er klimaforandringerne, som allerede ses i store dele af verden. Hvis vi skal lykkes med at nedbringe vores udledning af CO2 hen over de næste 10-20 år, så kræver det, at alle sektorer i samfundet bidrager. Det gælder også sundhedssektoren og medicinalbranchen.

I Danmark har vi en ambitiøs målsætning om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent frem mod 2030. For nylig har regeringen præsenteret deres strategi for grønne offentlige indkøb. Her er målet klart: Den offentlige sektor skal være frontløber for den grønne omstilling. Men i strategien er medicinindkøb ikke nævnt én eneste gang. Det er til trods for, at medicinindkøb i på landets sygehuse udgjorde 11,6 milliarder kroner i 2019, og samtidig udskriver praktiserende læger medicin for stort set samme beløb.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Udgifterne alene bør få politikere og beslutningstagere i sundhedsvæsenet til at standse op og spørge sig selv, om der mon er et klimapotentiale gemt i dette kæmpe offentlige indkøb, og hvordan gør vi det lettere for både læger og patienter at vælge klimavenlig medicin.

Stort potentiale i lavthængende frugter

Et nyt klima-notat udarbejdet af Rådet for Grøn Omstilling viser, at der kan være store klimagevinster i at vælge medicin i forhold til klimaaftryk.

Eksempelvis er der i Danmark en relativ stor patientgruppe, der benytter sig af inhalationsspray til behandling af KOL eller astma, men denne type medicin udleder store mængder af klimabelastende HFC-gasser.

Beregninger i notatet viser, at man ved at flytte patienter til eksempelvis pulverinhalatorer kan opnå store besparelser. For hver eneste patient, der skifter fra de mest skadelige inhalationssprays til pulverinhalatorer, kan man opnå klimabesparelser, der svarer til den årlige udledning fra elforbruget i et almindeligt parcelhus.

Samtidig er vurderingen fra læger og eksperter, at rigtig mange patienter kan skifte til pulverinhalatorer, uden at vi går på kompromis med behandlingskvaliteten eller øger omkostningerne for samfundet.

Med andre ord: Her er der lavthængende klimagevinster, der bare venter på at blive høstet. Mon ikke medicinalvirksomhederne kan finde flere lignende klimagevinster, hvis de gennemgår deres porteføljer, og hvis de kan se et formål med det?

Mærkningsordning for klimavenlig medicin

Klimabesparelserne kan både være i form af genanvendelige produkter, klimavenlig produktion eller ved at mindske udledningen af klimabelastende gasser.

Mange læger vil gerne også skele til klimaet, når de udskriver medicin, men som det ser ud i dag, er der ikke et sted, hvor de kan få overblik over klimavenlig medicin. De kan derfor ikke oplyse patienterne om klimavenlige behandlinger eller inddrage dem i beslutningen om at benytte mere klimavenlig medicin.

Det kan vi løse ved at implementere en mærkningsordning på regionernes positivliste for lægemidler. Positivlisten er lægernes opslagsværk, når de skal udskrive medicin. Helt lavpraktisk kan der fremgå et klimaikon ud for de typer af medicin, hvor der er klimavenlige alternativer.

Det handler ikke om at give patienterne dårlig samvittighed. Det handler om at give patienterne mulighed for at træffe deres eget valg. Så de, der ønsker klimarigtig behandling – og uden problemer kan overgå til dette – har mulighed for at få det. Tilsvarende optræder der allerede i dag et ikon ved den billigste medicin.

Kun hvis alle sektorer og brancher løfter sammen, kan vi nå i mål med ambitionen om at nedsætte den samlede CO2-udledning tilstrækkeligt.

By |2020-12-17T10:48:56+01:0017. december 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Biomassen skal tælles med i Danmarks klimaregnskab

Debatindlæg bragt i Politikens Klimamonitor den 8. december 2020 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling og Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet (SF)

Der er ikke et øje tørt, når danske og europæiske politikere taler klimaambitioner. Og gang på gang får danskerne at vide, at vi er en grøn vindernation, der leder klimakampen. Vores el- og varmeproduktion vil snart være CO2-neutral til inspiration for resten af verden, lyder det.

Men hvad er fakta egentlig?

Jo, Danmark er nået rigtig langt med bl.a. vindenergi. Og varmepumperne begynder at vinde indpas. Men en stor del af den ’grønne’ omstilling skyldes, at CO2-udledningen fra afbrænding af træ ignoreres. Fossil energi udskiftes med træ importeret fra skove i andre dele af verden. Og det er slet ikke uproblematisk.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Medmindre der er tale om affaldstræ fra tømmerproduktionen, kan fyring med træ være lige så skadeligt for klimaet som kul. Det gælder, selv hvis der plantes nye træer, fordi det tager mange år, før de nye træer har udlignet klimabelastningen fra afbrændingen.

Eksplosivt forbrug

Derfor dur det ikke, når EU og Danmark i stor stil forlader sig på biomasse i omstillingen væk fra kul og olie. For så bliver det samlede forbrug af biomasse langt højere, end hvad der kan produceres uden at skade klimaet. Det er en katastrofe i en tid, hvor der mere end nogen sinde tidligere er behov for reelle klimatiltag med effekt her og nu.

Udfordringen er, at afbrænding af træ i EU-lovgivningen sidestilles med energikilder, der reelt er vedvarende som vind og sol. Man antager bare, at de lande, som fælder træerne, indregner CO2-udledningen i deres egne klimaregnskaber.

Det går an, så længe forbruget af biomasse er lavt, men det bliver helt forkert, når forbruget vokser eksplosivt og vi erstatter kul med træpiller. Ved at omstille el- og varmeproduktionen til importeret træ har Danmark og andre EU-lande eksporteret en stor del af vores klimaproblemer til udlandet. Det får måske vores eget regnestykke til at se pænt ud, men det gavner ikke den globale klimakamp.

Kvotesystem?

Løsningen er at ændre systemet, så biomasseforbruget holdes nede på et bæredygtigt niveau. Et niveau, som skal være langt lavere end i dagens Danmark. For eksempel kunne man indføre et loft over det samlede europæiske forbrug via et kvotesystem.

Eller man kunne lade biomassen tælle med i CO2-regnskaberne i de lande, hvor den anvendes og CO2’en udledes. Gerne således at jo mere biomasse man brænder af, jo højere en klimabelastning tilskrives hvert enkelt ton biomasse. Et begrænset forbrug kan nemlig godt være bæredygtigt, men problemet opstår i høj grad, når man brænder for meget af.

Endelig bør enhver direkte og indirekte statsstøtte til afbrænding af ubæredygtig træbaseret biomasse gøres helt ulovligt i EU. Skatteydernes penge bør gå til energibesparelser og ægte vedvarende energi.

Danmark og Europa skal udfase langt størstedelen af biomassen hurtigst muligt. I særdeleshed herhjemme, før andre lande inspireres til at drive rovdrift på klodens sparsomme naturressourcer til skade for klimaet og biodiversiteten.

By |2020-12-09T10:27:05+01:008. december 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Det eneste, der kan stoppe produktionen i Nordsøen helt, er markedet selv

Debatindlæg bragt i Ræson den 6. december 2020 af Byggeri-, Energi- & Klimarådgiver Lars Køhler fra Rådet for Grøn Omstilling

Lad mig bare starte med at konstatere, at nej, den nye Nordsøaftale er ikke perfekt. Det nu aftalte stop for den eksisterende produktion af olie og gas i 2050, som ovenikøbet er 4 år senere end de nuværende koncessioner tillader, er alt for sent. Og fraværet i aftalen af en ambitiøs og realistisk nedtrapningsplan af den eksisterende produktion og inklusionen af såkaldte minirunder og nabobloktilladelser, som muliggør udvidelse af den eksisterende produktion, er simpelthen ikke i tråd med hverken klimavidenskab, alvor eller det ansvar, vi har overfor de kommende generationer.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Så er det sagt. Og lad mig så fokusere på alt det, vi kan bruge og tage med os videre fra aftalen. For det er altså ikke så lidt.

Når man står i et hul, så stopper man med at grave. Og det var reelt set det, der skete sent torsdag aften. Et bredt flertal i det danske Folketing stoppede faktisk op, så hinanden i øjnene og blev enige om, at hullet, vi står i, faktisk er rigeligt dybt. Og den bevidsthed er i sig selv et stort skridt, som vi har ventet meget længe på.

Et dansk stop for ny gas- og oliejagt sender et uhyre vigtigt budskab. Ikke bare til omverdenen, som i den grad har brug for, at nogen går forrest, men også til kapitalmarkedet om, at nu lakker det mod enden.

Det er stolen under den fossile industri, der i torsdags begyndte at rokke. Og det vil have indflydelse.

Energiministeriet mener selv, at det vil medføre en nedgang i den forventede produktion på 9-15 pct. frem mod 2050. Det er også derfor, at olie- og gasindustrien har kæmpet med næb og klør mod et stop for ny oliejagt. De ved godt, hvad det her er: En første klingende advarsel om, at fremtiden ikke er sort, men grøn. Og lur mig, om ikke dette er det allervigtigste ved torsdagens aftale.

Det er faktisk første gang, vi ser de danske politikere indrømme, at løsningen på de klimaproblemer, vi står i, ikke kun skal findes på forbrugssiden, men at vi også bliver nødt til at mindske produktionen. Indtil nu har holdningen været, at hver en dråbe olie skulle op, så længe der var efterspørgsel. Det er det ikke længere. Og vigtigheden af den bevidsthedsændring kan ikke understreges nok.

En spritny rapport fra FN’s miljøprogram UNEP, den årlige Production Gap Report, har netop undersøgt nødvendigheden af at bremse produktionen af fossil energi. Den fortæller os, at produktionen faktisk skal falde med samlet set 6 pct. om året herfra, hvis vi, med UNEP’s egne ord, skal undgå ”katastrofal global opvarmning”. Det betyder med andre ord 11 pct. nedgang i kul, 4 pct. i olie og 3 pct. i gas.

Men tager vi Danmarks moralske og historiske ansvar for klimakrisen med i betragtningen – et ansvar vi som rig nation har til at gå forrest – som også er indskrevet i Parisaftalen, så bør vores reduktion være større end det globale gennemsnit.

Der er vi dog ikke endnu. Der mangler som sagt en nedtrapningsplan for den eksisterende produktion i aftalen, men den var aldrig på tale under forhandlingerne. Det kan jeg garantere for. Det er den simpelthen for økonomisk, juridisk og politisk vanskelig til. Tilbagekaldelser af de eksisterende tilladelser vil være for dyre, og den velfærd, der skal ”betale” dem, vil ingen politikere tage æren og slagene for. Løsningen skal findes et andet sted.

Det eneste, der i mine øjne kan stoppe produktionen i Nordsøen helt, er markedet selv. Og det nødvendige pres der skal til, for at det kan ske, kan både stat og borgere hjælpe til med. Al fremtidig grøn omstilling af energisystem, forbrug, elbiler, opvarmning osv. vil – på grund af torsdagens aftale – presse markedet og investorerne til at trække sig helt af sig selv.

For hvert grønt skridt, vi sammen tager, øger vi altså presset på markedet ved indirekte at styrke det økonomiske incitament til at flytte investeringer fra sort energi til grøn. En positiv selvforstærkende effekt.

Det er altså vejen, og den startede i torsdags. Nu kan vi endelig se fremad.

Jeg tror faktisk, at vores børn vil se tilbage på torsdag d. 3. december 2020 som et reelt vendepunkt. Det var her, vi vågnede fra vores årelange søvn. Så lad mig afslutningsvis sige tak til de danske politikere: Det her havde vi alle brug for. Hold jer nu vågne og brug jeres vågne timer fornuftigt. For selvom torsdagens aftale er et vendepunkt, så er det ikke nok. Der er lang vej endnu.

By |2020-12-07T10:49:05+01:006. december 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Brændefyring bør brandbeskattes

Debatindlæg bragt i Altinget den 2. december 2020 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Carsten Bach, bestyrelsesformand i Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne, svarer i Altinget 30. november på mit tidligere indlæg.

Indledningsvis kritiserer han Folketingets politikere for ikke at tage afsæt i hele problematikken omkring luftforurening men i stedet stirre sig blinde på partikelforureningen fra brændeovne og biler, der udgør en lille del af den partikelforurening, vi indånder.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Vi er naturligvis enige i, at det meste luftforurening med fine partikler kommer fra udlandet. Men derfra til at konkludere, at vi så bare kan ignorere danske kilder er meget langt. Hvis alle lande fulgte den logik, så ville den grænseoverskridende luftforurening jo netop aldrig blive reduceret.

Mest skadelige miljøproblem

Derfor arbejder vi og Folketinget målrettet for at nedbringe den grænseoverskridende luftforurening via FN’s Göteborgprotokol og EU’s National Emission Ceilings Direktiv (NECD), der stiller krav om, hvor meget luftforurening de enkelte nationer må udlede og derved nedbringer den grænseoverskridende forurening.

Danmark vil i år overskride både Göteborgprotokollens og NECD’s grænser for partikeludledning af fine partikler, hvor brænderøg udgør 65 procent af vores udledning. Vi risikerer derved en sag ved EU-domstolen.

Brænderøg er samtidig Danmarks mest skadelige miljøproblem og forårsager cirka 550 danske dødsfald årligt. Det svarer til halvdelen af alle danske dødsfald som følge af danske forureningskilder.

De tilknyttede samfundsøkonomske helbredsomkostninger er cirka otte milliarder kroner årligt. Det svarer til prisen på to til tre supersygehuse hvert eneste år. Vejtrafikken udgør til sammenligning godt en fjerdedel af helbredsskaderne. Så det er skam sund fornuft, at Folketinget fokuserer på at reducere luftforureningen fra brændefyring og vejtrafikken.

Nye brændeovne løser ikke problemet 

Den afgørende forskel på de to forureningskilder er imidlertid, at vejtrafikken er afgørende for at få vores nuværende samfund til at hænge sammen, hvorimod brændefyring er overflødig som opvarmningsform i et moderne samfund.

Samtidig betaler bilisterne en masse afgifter og er derved med til at kompensere for en del af de skader, som de påfører samfundet, hvorimod det er naboerne og skatteyderne, der betaler for brænderøgens helbredsskader, mens fyrbøderen lever godt i skattely.

Udskiftning til nye brændeovne løser slet ikke problemet, da selv en ny miljømærket brændeovn under optimale forhold udleder over 15 gange mere partikelforurening (per energienhed) end de gamle lastbiler uden filtre, der netop er blevet forbudt i landets større byer, fordi de forurener for meget.

Forureneren skal betale

En gennemsnitlig brændeovn i København koster samfundet cirka 15.000 kroner årligt i helbredsskader ifølge den seneste opgørelse fra DCE ved Aarhus Universitet.

De Økonomiske Vismænd og Skatteministeriets afgiftseksperter har derfor foreslået, at brænderøgen beskattes, så fyrbøderen frem over betaler for de helbredsskader, som deres røg forårssager. Det er helt i overensstemmelse med forureneren-betaler princippet. Det er et forslag, som Zenia Stampe (R) nu, med alle de gode ovennævnte grunde, har taget med i Folketinget.

Det er selvfølgelig til stor irritation for brændeovnsindustrien, da meget få danskere ville fyre i brændeovne, hvis de skulle betale for de helbredsskader, der opstår, når deres brænderøg gør andre folk alvorligt syge.

Men her må både vi – og politikerne – sætte folkesundheden og den grønne omstilling højere end hensynet til brændeovnsindustriens indtjening.

By |2020-12-02T09:35:11+01:002. december 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Vi giver alt for store tilskud til varmepumper

Debatindlæg bragt i Altinget den 30. november 2020 af Christian Jarby, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

En vigtig del af den grønne omstilling er at erstatte olie- og naturgasfyr med varmepumper eller fjernvarme. Derfor indgår det i klimaaftalen, at der skal gives tilskud til varmepumper og udvidelse af fjernvarmeforsyningen. I alt afsættes 2,3 milliarder kroner til udskiftning af olie- og gasfyr med grøn varme, herunder specielt varmepumper. Derudover er det besluttet nedsætte den såkaldte elvarmeafgift, som skal betales på varmepumpens elforbrug, fra 15 til 0,8 øre/kWh.

Resultatet af denne støtte er ikke udeblevet. Da Energistyrelsen åbnede for ansøgninger til energibesparelser i oktober, kunne der ydes tilskud på omkring 25.000 kroner til en varmepumpe, og puljen blev revet væk i løbet af et par uger. Nu er det ikke det hele, der blev brugt til varmepumper, men varmepumper må udgøre en stor del, fordi det er fastlagt, at mindst 60 procent af puljen skal bruges til foranstaltninger, der omfatter en omlægning af varmeforsyningen, hvilket primært er varmepumper.

Det er på den ene side en rigtig god ting, at borgerne bruger de støtteordninger, som politikerne udformer til at fremme den grønne omstilling. Men der er også uhensigtsmæssigheder. Installatørernes organisation, Tekniq Arbejdsgiverne, rapporterer, at efterspørgslen efter varmepumper stiger, når der er tilskud, hvorefter den går i stå, når tilskuddet ophører. Der er nemlig den hage ved tilskudsordninger, at det kan skabe en forventning hos forbrugerne, der ofte ender i en uhensigtsmæssig ketchup-effekt. Salget går i stå, når puljerne bliver tømt, og man venter på, at der åbnes op for nye puljer, der så skaber nye skvulp.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Økonomien er allerede god

Man kan spørge, om det er nødvendigt at give store tilskud til varmepumper? Økonomien for boligejeren ved at købe en varmepumpe til erstatning af et olie- eller naturgasfyr er allerede god.

Hvis man tager udgangspunkt i et parcelhus fra 1970’erne med et olieforbrug på omkring 2.000 liter per år, er besparelsen i varmeregningen ved at investere i en varmepumpe uden anlægstilskud cirka 10-11.000 kroner per år, hvis købet af varmepumpen kan finansieres med realkreditlån. Hvis man derudover tager hensyn til, at man sparer investeringen i udskiftningen af det gamle oliefyr med et nyt, er besparelsen omkring 12-13.000 kroner.

Hvis man har et naturgasfyr, er besparelsen mindre, nemlig omkring 4 – 5.000 kroner eller 6-7.000 kroner afhængigt af, om man modregner omkostningen til udskiftning af det gamle gasfyr med et nyt. Hvis man medregner det tilskud, der kunne opnås fra Energistyrelsens pulje, bliver besparelsen per år cirka 1.000 kroner større. 

Forbrugerne tænker ikke rationelt

Et argument for at give tilskud kunne være, at varmeforbrugerne ikke tænker strengt rationelt, når man skal investere i en varmepumpe, der koster cirka 100.000 kroner. Selv om økonomien er god, er det mange penge, og derfor viger mange tilbage fra at træffe beslutningen. Et tilskud kan derfor være med til skubbe bygningsejeren over den barrierer, som investeringen udgør.

Problemet ved dette er bare, at det bliver meget dyrt for statskassen. Der er cirka 80.000 oliefyr og 400.000 gasfyr i Danmark i dag. Hvis man regner med, at omtrent halvdelen af gasfyrene skal erstattes med fjernvarme og resten med varmepumper, skal der over de næste år installeres omkring en 300.000 varmepumper. Med det nuværende tilskud på omkring 25.000 kroner per styk svarer dette til en udgift på for statskassen over syv milliarder kroner.

Men mon ikke den psykologiske tilskyndelse stadig ville være der med et lavere tilskud og dermed, at vi kan få flere varmepumper og energieffektiviseringer for pengene? Man ville for eksempel kunne udfase langt flere fossile fyr, og udskiftningerne ville ske mere jævnt over året, hvilket betyder, at man ville undgå den uheldige ketchup-effekt.

Der er også alternativer 

Men der er også gode alternativer eller supplerende tiltag til tilskud. Hvis CO2-afgiften forøges, som Klimarådet har foreslået, vil tilskyndelsen til at erstatte olie- eller gasfyret blive større.

En anden mulighed, som herfra anbefales, er et forbud mod fyring med olie for eksempel i 2025 og gas senest i 2030. Det vil sende et klart signal og sikre, at vi får udfaset de fossile brændsler til individuel opvarmning, uanset hvor irrationelt forbrugerne agerer på god økonomi.

Der er allerede restriktioner i forhold til anskaffelse af oliefyr, idet man ikke må installere oliefyr i nybyggeri eller erstatte et gammelt oliefyr med et nyt, hvis man kan få fjernvarme eller naturgas i stedet for. Disse forbud mod nye oliefyr bør udvides med et decideret forbud mod fyring med olie og gas, selvfølgelig med en tidshorisont, så folk kan planlægge deres økonomi efter det.

Mange politikere vil være modstandere af at udstede påbud. Men det er faktisk noget, som vi accepterer på andre måder, når der er tale om væsentlige samfundsinteresser. Der vil selvfølgeligt være en udfordring for de familier, hvor der ikke er mulighed for at låne penge til køb af varmepumpe på grund af lave ejendomsværdi eller dårlig økonomi. Men man kan her overveje en mere målrettet støtte eller eventuelt sikre, at man kan installere en varmepumpe med abonnementsordning, hvor varmepumpen ejes af varmeleverandør, og bygningsejeren betaler for varmen efter forbrug.

Sammenfattende er der meget der peger på, at anlægstilskuddene til varmepumper pt. er for højt i forhold til, hvad der er nødvendigt. Vi opfordrer derfor Energistyrelsen til at overveje, om det er nødvendigt at yde så stort tilskud, når den næste pulje i 2021 skal udmøntes, eller om der kan fås flere varmepumper og energieffektivisering for pengene.

By |2020-11-30T10:43:49+01:0030. november 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Fremtiden for fødevareproduktionen er plantebaseret

Debatindlæg bragt i Altinget den 27. november 2020 af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, Frederik Madsen, sekretariatschef i Plantebranchen, Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening og Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde under Folketingets åbning, at vi skal være gode til klimavenligt landbrug. Et udstillingsvindue for grøn omstilling, der kan inspirere resten af verden.

Men hun efterlyste også svar på, hvordan det kan lade sig sig gøre, hvem der skal betale, og hvad det kommer til at betyde for den enkelte arbejdsplads, virksomhederne, lønmodtagerne, iværksætterne og velfærden.

Det vigtigste at få sagt er, at det ikke lader sig gøre, hvis vi insisterer på fortsat at producere 32 millioner svin om året. Derfor er vi, de seks undertegnede organisationer, gået sammen om at anvise en ny vej for dansk landbrug. Og vores bud er helt anderledes end oplægget fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren.

Plantebaserede fødevarer buldrer derudaf

Vi mener, at der skal udarbejdes en national handlingsplan for en omstilling af landbruget fra fokus på konventionel og animalsk produktion til økologisk og plantebaseret mad. Og nej, vi vil ikke nedlægge dansk landbrug. Vi vil fremtidssikre det.

Det skal naturligvis ske på en måde, så de mennesker, der i dag er beskæftiget i sektoren, har en tryg fremtid at kigge ind i. Og der vil naturligvis fortsat være både grise og køer i Danmark.

Interessen for at producere og forbruge plantebaserede fødevarer buldrer derudaf med vækstrater på mellem 15 og 30 procent. Ikke bare i Danmark, men også på nogle af Danmarks vigtigste eksportmarkeder som Sverige og Tyskland.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Internationale markedsundersøgelser viser, at det vil fortsætte sådan de næste ti år. Derfor kan vores dygtige landmænd roligt tage hul på en gradvis og omfattende omstilling mod at blive blandt verdens førende til at dyrke økologiske, proteinrige afgrøder af høj kvalitet, som kan bruges til at fremstille højtforædlede plantebaserede fødevarer.

Forslag til landet med mindst natur

Sammen har vi udarbejdet 18 forslag, der skal hjælpe den udvikling på vej. Her læner vi os blandt andet op ad Klimarådets anbefalinger om økonomiske incitamenter.

Desuden har vi brug for en række målrettede indsatser som kompetenceløft i det offentlige, investeringer i forskning og udvikling, uddannelse af landmænd, klimasmarte støtteordninger og eksportfremme af plantebaserede fødevarer.

I forhold til et mere klimavenligt landbrug er arealanvendelsen til foder en af de største udfordringer. Danmark er det mest opdyrkede land i Europa. Altså det land, som har mindst natur.

80 procent af landbrugsarealet anvendes i dag til foder og kun 11 procent på mad til mennesker. Oveni importerer vi årligt 1,7 millioner tons sojaskrå fra primært Sydamerika, hvor enestående natur- og skovområder ryddes for at skabe plads til produktionen.

Landmændene skal kompenseres

Derfor har vi også en række forslag til, hvordan vi frigiver mange hundrede tusinde hektar landbrugsjord til mere skov og natur.

Plantebaserede fødevarer kræver væsentligt mindre areal, så ved at satse på dem kan Danmark igen få en rig natur og masser af biodiversitet, samtidig med at vi fortsat er et landbrugsland med en betydelig fødevareproduktion og eksport.

Det er vigtigt at fastslå, at vi naturligvis er enige med Landbrug & Fødevarer i, at landmændene skal kompenseres økonomisk, når deres arealer ikke længere skal være landbrugsjord.

Fokus på plantemad til mennesker vil også løse en anden af de helt store forhindringer for et klimavenligt landbrug. Det vil nemlig føre til en langt mindre animalsk produktion.

De dyr, son vi fortsat vil have, kan vi sikre god dyrevelfærd gennem økologi i stadig udvikling og på vej mod endnu højere grad af bæredygtighed.

Flere plantebaserede måltider og færre luftvejssygdomme

Derudover vil omlægningen indfri en række miljømål, fordi den medfører mindre forurening med næringsstoffer, ammoniak, tungmetaller, sprøjtegifte og medicinrester i vores havmiljø, vandløb og grundvand. Endelig skal vi have omstillet det danske forbrug af animalske fødevarer til det niveau, som klimaforskerne anbefaler.

Vigtige værktøjer er flere plantebaserede måltider i de offentlige køkkener, uddannelse, kostråd og oplysning. Herudover omlægning af afgifter, hvilket sagtens kan gøres uden at ramme socialt skævt.

Finansieringen af alle disse forslag skal komme fra de sundhedsøkonomiske gevinster ved et lavere indtag af animalske fødevarer og ved  reduceret dyreproduktion, som giver bedre luftkvalitet og færre luftvejssygdomme. Cirka 11 milliarder kroner årligt. Derudover skal pengene komme fra afgifter og fra omprioritering af landbrugsstøtten og forsknings- og udviklingsmidler.

Regeringen for bordenden

For os at se er potentialet enormt. Hvis det skal forløses, kræver det, at staten tager medejerskab.

Regeringen skal sætte sig for bordenden og nedsætte et panel af eksperter og repræsentanter fra landbruget, fødevareindustrien og relevante organisationer.

Det er afgørende, at alle dele af forsyningskæden er repræsenteret, både konventionelle, økologiske, animalske og plantebaserede aktører. Sammen skal de levere et oplæg til en national målsætning og handlingsplan.

Hvis ikke vi går i gang med den nødvendige omstilling nu, vil fremtidens fødevaremarked blive overtaget af andre. Og samtidig vil statsministerens vision om et klimavenligt landbrug glide os af hænde.

By |2020-11-27T09:14:16+01:0027. november 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Røgen ud af boligområderne

Debatindlæg bragt i lokalavisen ValbyLIV den 26. november 2020 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Skorstensfejermester Henrik B. Jensen kritiserer her i lokalavisen 18. november, at sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling ønsker renere luft i vores villaområder og derfor opfordrer københavnerne til ikke at bruge deres brændeovne.

Det er selvfølgelig ikke overraskende, at den lokale skorstensfejermester er imod oplysning, der kan få københavnerne til at droppe brændeovnene. Det giver associationer til tobaksindustrien, der i sin tid kæmpede imod rygestop-kampagner og oplysning om helbredsskader af tobaksrøg.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Jeg sidder i kommunens ekspertgruppe af landets førende luftforurenings- og sundhedseksperter. Ekspertgruppen har anbefalet at få brænderøgen ud af boligområderne. Ligesom vi har anbefalet en række tiltag til at reducere forureningen fra vejtrafikken og andre forureningskilder.

Landets førende eksperter fra DCE ved Aarhus Universitet har lavet en detaljeret opgørelse over luftforureningen fra Københavns forureningskilder og tilknyttede helbredsskader. En gennemsnitlig brændeovn i byen koster samfundet cirka 15.000 kroner årligt i helbredsskader. Skader og omkostninger, der betales af naboerne og samfundet. Det går simpelthen ikke. Vi kan ikke lade brænderøg gøre folk alvorligt syge.

Skorstenen kan betragtes som husets cigaret. Den ryger, og naboerne udsættes for helbredsskadelig røg, der øger deres risiko for at blive syge.

Ligeledes kan brændeovne forurene luften inde i huset, så også familien med brændeovne udsættes for kræftfremkaldende og helbredsskadelig røg.

Nye brændeovne og korrekt fyring løser desværre slet ikke problemet. Ligesom der ikke eksisterer effektiv røggasrensning til brændeovne.

Både brændeovnene og vejtrafikken i København forurener. Men brændeovne er helt overflødige som varmekilde, mens vejtrafikken er nødvendig for, at vores nuværende samfund fungerer. Derfor er det fornuftigt at få røgen ud af vores boligområder nu. Man skal også kunne stille barnevognen ud i haven i vinterhalvåret uden frygt for, at naboen fylder barnets lunger med skadelig røg.

By |2020-11-26T15:14:03+01:0026. november 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Byggeriets omstilling kræver krav og regulering

Debatindlæg bragt i Altinget den 25. november 2020 af Lars Køhler, byggeri-, energi- og klimarådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Byggeriet står i dag for et sted mellem 35 og 40 procent af de globale CO2-udledninger. Cirka 40 procent af verdens energiforbrug er relateret til byggeriet. Og prognoser fortæller os, at over de næste 40 år vil der globalt blive bygget lige så mange m2, som der allerede findes i dag.

Det er tal, der er så overvældende og efterhånden er gentaget så mange gange, at man skulle tro de havde kilet sig fast i folks bevidsthed, og at både borgere og politikerne ville have kastet sig over området, for at gøre noget ved problemet.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Det er bare ikke sket. Og det kan man med rette undre sig over.

Byggeriet er bagud fra start

For hvorfor er handling ikke sket i en sektor, der ved grøn omstilling kan skabe enorm social og samfundsøkonomisk værdi gennem jobs, energibesparelser, bedre indeklima, sundere liv og grønnere byer? Hvorfor er handling ikke sket i en sektor, der faktisk lever af at skabe forandring?

Det burde jo være ligetil.

Men fakta er bare, at U-værdier, varmetabsberegninger, efterisolering, livscyklusanalyser og energieffektivitet er omtrent lige så sexede som ”en bunke våde sokker” og politisk salgbar på niveau med kødfrie dage og forhøjede boligskatter.

Byggeriet er bare bagud på point fra start.

Ingen har trukket i samme retning

Politikerne har i årtier haft en stærk modvilje imod at investere politisk kapital på et område, hvor stemmer ikke vindes men kun ses som tabte, når eksempelvis forbud af olie- og gasfyr og øgede energikrav berører borgernes dagligdag og privatøkonomi.

Derudover har den magtfulde energisektor i årevis arbejdet indædt for, at løsningen på grøn omstilling af byggeriet lå hos dem. Og bygherrer har set grønt byggeri som en trussel mod budget og den korte bundlinje.

Arkitekter har i en form for kunstnerisk ”fornærmelse” vægret sig mod at tage opgaven på deres skuldre. Og ingeniører har fortabt sig i tekniske detaljer. Ingen har til nu trukket i samme retning.

Blandt andet derfor står vi, hvor vi gør. Hvad gør vi så ved det?

Forståelsen af byggeriets rolle har rykket sig

Og her bliver det interessant. Der er nemlig sket noget fundamentalt de sidste par år, som helt har ændret forståelsen for byggeriets rolle i den grønne omstilling. Klimavidenskaben er blevet ”klar i spyttet”, og den samfundsmæssige forståelse har derfor rykket sig.

Vi ved nu, at det ikke længere er et spørgsmål om at pege på en sektor eller to og tro, at de kan løse problemerne for os alle, ved at blive gjort ”grønne”. Vi ved nu, at der uundgåeligt skal tages fat på alle sektorer og alle områder af samfundet, hvis vi skal lykkes med at foretage den enorme grønne omstilling, vi skal igennem på den hurtigste og mest omkostningseffektive måde.

Våde sokker eller ej, politikerne kan ikke længere komme udenom byggeriet ved at pege på energisektoren, råbe ”vindmøller” og påstå, at det hele kan klares der. Sådanne udmeldinger fremstår nu både uvidende, økonomisk uansvarlige og klimaforhalende.

Desuden er det de seneste år blevet klart for os alle, hvor stor en andel af byggeriets klimapåvirkning, der faktisk ligger i materialerne og ikke i driftsenergien. Situationen har ændret sig.

Vi kender løsningerne men mangler rammerne

Det sidste gør også, at vi nu ser arkitekterne tage den dagsorden, de tidligere har vægret sig mod, til sig. For grønt byggeri er blevet kreativt og engagerende, fordi det nu handler om ting, som arkitekterne holder af: helheder, teksturer, overflader, former og materialeforståelse.

Det handler ikke længere bare om den teknik og begrænsning i formsprog, der for mange kreative sjæle har føltes voldsomt begrænsende.

Og til forskel fra mange andre brancher skal branchen ikke først i gang med at opfinde løsningerne. Vi ved allerede godt, hvad der skal til. Vi mangler blot rammerne, der sikrer, at løsningerne kan blive rullet ud i det nødvendige tempo og omfang.

Og så er vi tilbage ved den nødvendige regulering.

Krav om bæredygtighedsklasse og ambitiøse effektiviseringsmål

Der er en hel del at tage fat på, men jeg vil nøjes med at bede Kaare Dybvad (S) om tre vigtige ting:

Først og fremmest skal han lytte til byggeriet, der i forårets klimapartnerskab bad om at få gjort den frivillige bæredygtighedsklasse til et krav, og som bad om livscyklusvurdering (LCA) og krav om max kg CO2/m2 i byggeriet allerede i 2021.

Så skal han tage EU-Kommissionens alvorlige kritik af vores energieffektiviseringsindsats til sig, sætte et ambitiøst nationalt energieffektiviseringsmål, sørge for at både LCA og analyse af totaløkonomi (LCC) stilles som krav også i renoveringsprojekter og sikre handling på tallene.

Og så skal regeringen ellers træde til side og lade branchen klare resten selv.

For byggeriet er bare så klar.

By |2022-01-12T11:18:06+01:0025. november 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Skorstenen er husets cigaret

Debatindlæg bragt i Altinget den 17. november 2020 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Carsten Bach, bestyrelsesformand i Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne, kritiserer i Altinget, at den radikale miljøordfører Zenia Stampe vil indføre afgifter på brænderøg, så folk kommer til at betale for nogle af de helbredsskader, som deres røg forårsager.

Det er selvfølgelig ikke overraskende, at brændeovnsindustrien er imod afgifter, der kan reducere deres salg. Præcis ligesom tobaksindustrien har kæmpet imod afgifter på cigaretter. 

Men i en moderne verden kan vi ikke bare lade brændeovnsejerne gøre andre folk alvorligt syge. Man har ikke en grundlovssikret ret til bare fylde andre folks lunger med kræftfremkaldende og helbredsskadelig røg. Det er derfor, vi har indført rygeforbud i fly, tog og på arbejdspladser.

Brænderøg forårsager cirka 550 dødsfald i Danmark og helbredsskader for cirka 8 milliarder kroner årligt. Skader og omkostninger, der bare tørres af i hovedet på naboerne. Det går simpelthen ikke. Netop derfor anbefaler landets førende økonomer, sundhedseksperter, grønne organisationer og mange politikere, at der gribes ind med afgifter og forbud, der kan minimere brænderøgens helbredsskader.

Hvordan vi end vender og drejer det, så er skorstenen jo bare husets cigaret.

Desuden er brændeovne kilde til indeklimaforurening og skader derved også de familier, der bruger dem. Det kunne man selvfølgelig vælge at se igennem fingre med, da det så går ud over folk selv. Men da vi har et skattefinansieret sundhedsvæsen, så bliver også det en omkostning, der tørres af i hovedet på skatteyderne og derved os alle sammen.

Biler er nødvendige

Carsten Bach mener, at Zenia Stampe ser helt bort fra vejtrafikkens forurening ved at fokusere på brænderøgen i København. Her tager han fejl. Zenia har jo netop kæmpet utrætteligt for strammere miljøzoner for vejtrafikken, der kunne reducere trafikkens luftforurening.

Samtidig overser Carsten Bach helt den nye luftforureningsopgørelse for København fra 2020. Kun 16.000 brændeovne i København udleder på bare en enkelt fyringssæson over dobbelt så mange kræftfremkaldende og helbredsskadelige fine partikler, som al vejtrafikken udleder på et helt år. En gennemsnitlig brændeovn i København koster samfundet cirka 15.000 kroner årligt i helbredsskader.

Men den afgørende forskel på brændeovne og biltrafikken er, at mens bilerne er nødvendige i vores nuværende samfund, så er der intet behov for brændeovne. Samfundet fungerer fint uden.

Endelig betaler bilisterne rigtig mange afgifter, mens brændeovnsejerne fortsat lever godt i skattely.

Røgen ud af boligområderne

Ikke overraskende mener Carsten Bach, at løsningen er nye brændeovne. Her tager han helt fejl. En ny miljømærket brændeovn forurener cirka 100 gange mere per MWh med skadelige partikler end fjernvarme og fylder fortsat luften i vores stille boligområder med kræftfremkaldende og hormonforstyrrende tjærestoffer og dioxiner.

Det er uacceptabelt. Vi skal have røgen ud af vores boligområder, ligesom røgen er ude af fly, tog og arbejdspladser. Man skal kunne stille barnevognen ud i haven i vinterhalvåret, uden naboen kan fylde barnets lunger med skadelig røg.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

By |2020-11-17T15:57:01+01:0017. november 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top