Grønne organisationer: Sprøjte-, gødsknings- og pløjeforbud i § 3-områder er en håndsrækning til den trængte natur

Forslaget har været længe under vejs – det var allerede fremsat af den forrige S-ledede regering, men blev taget af bordet af den borgerlige regering. Forslaget er vigtigt, både fordi det gavner naturen og de mange arter, som er lokaliseret i strandenge og ferske enge, omfattet af §3-beskyttelsen (som beskrevet i DGK-brevet), og fordi engarealerne udgør en væsentlig brik i arbejdet for at reducere tabet af næringsstoffer til vandmiljøet fra dyrkningsarealet. Med andre ord, der er en stor synergieffekt at hente ved gødsknings- og sprøjteforbuddet.

Download brevet, som bl.a. er sendt til Miljøminister Lea Wermelin og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, længere nede på siden.

By |2020-05-07T08:24:03+01:006. maj 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Politikerne skal bremse biomasse-ræset nu

Debatindlæg bragt i Altinget den 22. april 2020 af projektmedarbejder Annika Lund Gade fra Rådet for Grøn Omstilling

Når vi taler om den grønne omstilling af Danmarks energisektor er det især vind, de fleste vil tænke på. Men det er træbaseret biomasse, der har været det primære værktøj i udfasningen af kul, og biomasse udgør nu over halvdelen af Danmarks vedvarende energi.

Grundet bogføringsreglerne for klimaregnskaber regnes afbrænding af biomasse til energiformål som CO2-neutral, fordi biomassens betydelige klimaaftryk i stedet opgøres i det land, hvor biomassen er høstet. Det kan være Danmark. Men cirka 40 procent af biomassen kommer fra udlandet, hvor garantien for, at CO2-udledningen registreres korrekt, kan være endog meget tvivlsom.

Biomasse er et overgangsbrændsel, der har hjulpet Danmark af med kullet, men den overgangsperiode er ved at være slut

Der findes nu reelle alternativer, hvor det faktiske CO2-aftryk er meget lavere end for biomasse, for eksempel store varmepumper med varmekilder som geotermisk varme, overskudsvarme og spildevand.  

Aalborg undgår biomasse

Et af de tre sidste centrale kulfyrede kraftvarmeværker står i Aalborg og er planlagt at skulle udfase kul frem mod 2028. Aalborg har valgt at undgå biomasse og satser i stedet på varmepumper kombineret med solvarme, geotermi og store varmelagre.

I Aalborgs Miljø- og Energiudvalg har man netop godkendt et projektforslag om etablering af 100 megawatt geotermiske anlæg. Sammenlignet med en træflisfyret biomassekedel viste geotermien sig samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk bedre og mere klimavenlig – selv når de direkte udledninger af CO2 ved afbrænding af træflis ikke regnes med. Havde biomasse ikke været afgiftsfritaget, var regnestykket kun blevet endnu bedre.

Aalborg viser her, at de reelt vedvarende alternativer til biomasse er teknologisk modne og økonomisk fordelagtige. Det er virkelig glædeligt at se den vej, som Aalborg Kommune har valgt at tage for at udfase kul og gennemføre en grøn omstilling af deres varmeforsyning.

Nordjyllandsværket kan udfase kul i 2025

Dog ser vi ingen tekniske forhindringer for, at Nordjyllandsværket, som de sidste, kan udfase kul allerede i 2025, som det anbefales af Klimarådet. Staten bør da bidrage til at kompensere for de økonomiske konsekvenser for Nordjyllandsværket for at komme af med kullet i Danmark tre år tidligere.

Udover Nordjyllandsværket skal to store centrale kraftvarmeværker udfase kul: Esbjergværket i 2023 og Fynsværket i 2025. De nuværende afgiftsregler er en meget vigtig årsag til, at man i Esbjerg planlægger at etablere 60 megawatt biomassekedler kombineret med 50 megawatt varmepumper.

Hvis biomassen fik frataget sine urimelige og konkurrenceforvridende fordele, ville regnestykket se helt anderledes ud. Man kunne så håbe på, at Esbjerg i stedet ville investere i meget mere grøn el og varme og kun bygge nok biomassekapacitet til at klare spidsbelastningen i en kortere årrække, til der også er udviklet modne teknologiske løsninger på dette, for eksempel store varmelagre som Aalborg satser på at kunne bygge inden 2028.

Uklarhed hindrer grøn omstilling

I Horsens har man sat den planlagte udvidelse af det lokale biomassefyrede varmeværk på pause. Der er uklarhed omkring, hvordan regulering og afgifter for biomasse kommer til at se ud.

Desuden ved vi nu, at der er gode alternative løsninger at vælge i stedet. Jo før politikerne på Christiansborg får skabt klarhed omkring varmeforsyningen, jo før kan vi komme videre med den grønne omstilling.

Regulering af biomasse

Når det kommer til reguleringen af biomasse, er vi overordnet enige med Klimarådets gennemarbejdede anbefalinger. Der skal lægges afgifter på træbaseret biomasse – men det bør også gælde den certificerede biomasse.

Der findes nemlig ingen biomasse, som ved afbrænding er 100 procent CO2-neutral. Og der findes i dag ikke kriterier for bæredygtighed af biomasse, som i tilstrækkelig grad sikrer både klima og biodiversitet.

Afgiften skal gælde for alle anlæg, store som små, også de individuelle (brændefyring, halmfyr), som ovenikøbet har langt højere luftforurening end de kollektive anlæg.

Kraftvarmekravet bør ophæves. Det hører ikke hjemme i en stigende elektrificeret energisektor. Nettofordelsmodellen bør opdateres, så den ikke favoriserer biomasse over andre grønne varmeløsninger. Bæredygtig overskudsvarme, det vil sige fra virksomheder, som opfylder krav til energieffektivisering, bør ikke være afgiftsbelagt.

Vi skal kunne se resten af verden i øjnene

Biomassen har gjort et stort arbejde for at pynte i Danmarks grønne nationalregnskab, men hvis vi skal kunne se resten af verden i øjnene, skal biomasse ikke længere have en konkurrenceforvridende afgifts- og reguleringsmæssig fordel. Tværtimod bør de grønne alternativer nu have en fordel.

Mange decentrale anlæg, der er ved at udfase kul, har nu teknisk muligheden for at investere i store varmepumper, som vil være den mest samfundsøkonomiske og klimavenlige løsning. 

Vi efterspørger politisk handling for at bremse biomasse-ræset. Så vil vi kunne nå rigtig meget længere i den grønne omstilling af Danmarks varmeforsyning. Og kunne læse mange flere gode historier som den, man kan følge i Aalborg.

By |2020-04-22T10:05:02+01:0022. april 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Vismændene har en gammeldags tilgang til konjunkturpolitik

Debatindlæg bragt i Jyllandsposten den 21. april 2020 af direktør Claus Ekman fra Rådet for Grøn Omstilling

De økonomiske vismænd foreslog d. 14.4. at sænke elafgiften som led i genopstart efter corona-krisen. Formålet skulle være, at borgerne sparer nogle penge, og så håber vismændene, at borgerne vil bruge disse penge på øget forbrug – de nævner f.eks. nyt tøj og nye sko. Det ville være en gammeldags måde at lave genstart efter en krise på – hvor man blot vil have vækst, uanset om den er grøn eller sort. Og det strider mod forslaget fra ”Alliancen for grøn genstart”, som støttes af regeringerne i 12 EU-lande, herunder Danmark og af en lang række store virksomheder samt NGO’er. Og det strider imod tankerne i EU-kommissionens forslag om en ”European Green Deal”.

Men, vil nogle indvende, lavere elafgift vil jo fremme elbiler, varmepumper og elektrificering i tung industri. Nej, vi har i forvejen en særligt lav elvarmeafgift, som fremmer varmepumper, og vi har en lav afgift på el til elbiler. Og den tunge industri betaler slet ikke elafgift. Nej, en sænkning af elafgiften vil blot fremme øget elforbrug. Det vil f.eks. mindske tilskyndelsen til at gå efter det mest elbesparende, når man skal have nyt køleskab eller cirkulationspumpe.

Thilo Schäfer fra det tyske økonomiske IW-institut har udtalt, at vi ikke blot skal hælde penge udover alle sektorer med vandkanden. Vi skal derimod bruge den grønne vandkande, hvor vi definerer, hvad der skal støttes. Det første svarer til sænkning af elafgiften, mens det sidste svarer til f.eks. at fremme elbiler og varmepumper.

Det er ikke et formål i sig selv at købe mere tøj. Vi ved, at hos de fleste borgere hænger hovedparten af tøjet i et skab uden nogensinde at blive brugt.

Vismændene siger så, at man senere skal hæve CO2-afgiften for at kompensere for den sænkede elafgift. Men det må være afgørende, at de to ting i givet fald sker samtidig. Hvis man først har gjort el billigere, bliver det kun sværere senere at gøre den og anden aktivitet med høj CO2-udledning dyrere igen. Og hvad nu hvis vi til den tid kan producere mere grøn strøm? Det er stadig ikke et argument for overforbrug af strøm. Så længe der er en andel af sort strøm i systemet vil denne øges, hvis vi sætter elforbruget i vejret. Dertil kommer, at en meget stor del af den såkaldt grønne strøm er lavet ved afbrænding af træpiller og flis. Denne bliver regnet for CO2-neutral, men er det ikke i virkeligheden. De nuværende systemer for bæredygtig skovdrift tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til CO2-optag og biodiversitet. Endelig, selv den strøm der laves med vindmøller, bør man ikke overforbruge. Spørg bare de jyder, som nu skal leve med flere højspændingsmaster.

Alt i alt kan en lempelse af elafgiften ikke betegnes som grøn, og vismændenes forslag blotlægger De Økonomiske Råds gammeldags tilgang til konjunkturpolitik, hvor klima og miljø kommer i anden række. Vi skal ikke forværre klimakrisen for at komme ud af Corona-krisen.

By |2020-04-21T15:22:41+01:0021. april 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Lemp ikke anlægsloftet uden at stille grønne krav

Debatindlæg bragt i Altinget den 15. april 2020 af Lars Køhler fra Rådet for Grøn Omstilling

Gennem historien har flere globale kriser forårsaget gevaldige buler i verdensøkonomien. Alle medførte disse økonomiske kriser et fald i de globale udledninger af drivhusgasser.

Og hver gang fortsatte udledningerne, efter at kriserne var drevet over, blot deres ufortrødne himmelflugt. I de fleste tilfælde, fordi vi hverken forstod klimaet eller sammenhængen. Men efter finanskrisen i nullerne, fordi vi ikke tog klimakrisen alvorligt, intet lærte og intet ændrede.

Nu har endnu en global krise ramt os, og verdensøkonomien er i frit fald. Og endnu før vi har fået stablet beredskabet på benene, begynder vi at se konturerne af fuldstændig samme mønster.

Det går helt enkelt ikke, at vi i 2020, helt ind i de mest magtfulde politiske maskinrum, tilsyneladende stadig tror, vi kan parkere klimaet på bænken, mens vi lige håndterer alt muligt andet

Ingen krav til kommuner og regioner

Forleden gik finansminister Nicolai Wammen nemlig på talerstolen og offentliggjorde, at regeringen sammen med Danske Regioner og KL havde indgået en aftale om at lempe anlægsloftet.

En aftale, der blev offentliggjort som led i at give økonomien en ekstra håndsrækning her under krisen.

Altså en forøgelse af grænsen for, hvad kommunerne og regionerne normalt må bruge på for eksempel renoveringer, nybyggeri og anlægsprojekter. Nicolai Wammen serverede lempelsen med følgende udtalelse:

“Hvis man også kan tænke det grønne eller klimainvesteringer ind i det, vil det være rigtig godt, men det er ikke et krav.”

Altså ingen krav til kommuner og regioner om at indtænke energieffektivisering i de nye nybyg- og renoveringsprojekter, som lempelsen vil åbne op for.

Ingen krav til energirenoveringer. Ingen krav til CO2-reduktioner. Og ingen krav til nye klimatiltag og klimainvesteringer. Kun en “venlig opfordring”.

Det er sådan set ikke noget nyt. Sådan har det altid været med hensyn til kommunernes investeringer i byggeri og anlæg.

Politisk tunnelsyn og økonomisk vanetænkning

Regeringen åbner blot op for mere fra samme skuffe for at holde hånden under et trængt erhvervsliv. Altså ganske almindelig politisk tunnelsyn og økonomisk vanetænkning. Kortsigtet og strippet for nødvendigt helhedssyn.

Tænk, hvis finansministeren havde sagt:

“Nu lemper vi anlægsloftet. Og for at sikre, at nye kommunale investeringer også arbejder for os også på lang sigt, har vi opstillet et minimum af grønne krav. Budskabet er: Vil I gøre brug af det lempede anlægsloft, så lav energirenovering eller energieffektivisering af vores offentlige bygninger.”

Sværere var det jo egentlig ikke.

Men nej. Endnu en gang står vi tilbage med en forspildt grøn chance, i hvad der efterhånden ligner et endeløst hav af forspildte grønne chancer.

Det går helt enkelt ikke, at vi i 2020, helt ind i de mest magtfulde politiske maskinrum, tilsyneladende stadig tror, vi kan parkere klimaet på bænken, mens vi lige håndterer alt muligt andet.

Vi kan og skal løse begge kriser samtidig

Vi bliver her og er nu nødt til at forstå, at vi står over for to globale kriser, og at vi skal og kan løse begge kriser på samme tid.

Og vi er på sigt nødt til at forstå, at vi ikke længere har den luksus at kunne fokusere på et problem ad gangen. Den chance har vi forspildt gennem 30 års utilstrækkelig klimahandling.

Vi bliver nødt til at kunne multitaske og se grønne helheder, hvor tunnelsyn, vanetænkning og ”venlige opfordringer” ellers har været normalen.

Der sidder rigtig mange modige grønne ildsjæle rundtomkring i kommunerne, der nok skal bruge denne mulighed til at sætte gang i ambitiøse energiprojekter.

Men hvis vi skal nå i mål, bliver regeringen nødt til at tage det overordnede ansvar for den grønne omstilling i stedet for som her at lægge ansvaret over på kommunerne.

Vi bliver nødt til at tænke klimakrisen ind i alt, vi gør.

Og vi bliver nødt til at sikre os, at når de offentlige kasser åbnes, og langsigtede investeringer sættes i søen, så bliver pengene sat i spil på en måde, der ikke bare løser kortsigtede problemer og sikrer samfundsøkonomien, men på samme tid arbejder for en bæredygtige fremtid for vores børn og børnebørn.

Tænk langsigtet på tværs af kriserne

Derfor skal al klog corona- og økonomihåndtering selvfølgelig inkludere grønne krav og klimafokus i alle fremtidige stimuluspakker og økonomiske sikkerhedsnet.

Vi kan, hvis vi magter at lære af det, vi går igennem nu, komme styrkede ud på den anden side. Men det kræver, at vi holder hovedet koldt, tænker langsigtet og på tværs af kriserne.

Det går ikke, at vi bliver ved med at misse flere oplagte chancer til at skabe den nødvendige grønne forandring.

Vi forstår jo godt alvoren. Vi kan godt se sammenhængen. Vi ved bedre. Lempelsen af anlægsloftet uden krav var en grøn misser.

Lad os nu sikre, at der ikke kommer flere af dem. Det skal ske ved at indarbejde de nødvendige grønne løsninger og krav, der skal til for at håndtere begge kriser samtidig.

By |2022-01-12T11:21:16+01:0015. april 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Træ skal ikke brændes af

Behovet for træpiller og træflis i vores varmeværker er i dag nået et kritisk niveau, hvor vi er voldsomt afhængige af at importere biomasse fra udlandet. Situationen er langt fra bæredygtig.

Vi står over for en alarmerende klima- og biodiversitetskrise. I lyset af dette er skov, træ og trærester enormt værdifuldt. Skov optager og lagrer CO2, og træ kan erstatte klimabelastende materialer i byggeriet og flybrændstof. Rester fra tømmerproduktion kan bruges til isoleringsmateriale eller bygningsplader.

https://www.youtube.com/watch?v=87Y7LYR8di0

Derfor giver det ikke længere mening af brænde træ af, som vi gør i Danmark. Mange af landets kraft- og fjernvarmeanlæg har skiftet kullet ud med især træpiller og flis. Det laves af rester i forbindelse med produktion af tømmer fra skove, og vi henter det især fra de baltiske lande, USA og Rusland.

Importen er stigende
Importen af biomasse er stigende, og det fører til mange vigtige diskussioner. For giver det mening at afbrænde store mængder træ? Er det godt for klimaet? Hvad gør det ved biodiversiteten og miljøet de steder, vi henter det fra?

Selv om det er komplekse spørgsmål, er det overordnede svar efter vores vurdering enkelt: Træ skal i mindst muligt omfang ende i et varmeværk eller i en brændeovn, når det i stedet kan lagre CO2, erstatte klimabelastende produkter eller sikre biodiversitet – især når der samtidig findes bedre alternativer som varmepumper, geotermi og andre løsninger.

Vi skal have mere urørt skov, end vi har i dag, for at fremme biodiversiteten. Og så skal vi etablere mere skov, hvor vi på fornuftig og bæredygtig vis kan bruge træet og trærester som en værdifuld ressource i den grønne omstilling af vores forbrug.

Danmarks kurs skal væk fra afbrænding af træ. Vi skal opvarme vores hjem, byer, industrier og sommerhuse med reel vedvarende energi. Støt vores arbejde. Det gør en verden til forskel.

Få flere nyheder om klima og miljø: Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg os på Facebook og Twitter.

Mere om emnet:
Se her, hvorfor afbrænding af træ ikke er en god idé (film med vores direktør Claus Ekman)
Læs vores positionspapir: Bæredygtig Brug af Træbaseret Biomasse
Læs vores anbefalinger: Vi skal udfase biomasse i el- og varmeforsyning
Læs vores tema: ’Kursen er sat mod skov og spåner’ i et tidligere nummer af Magasinet Grøn Omstilling.
Læs om vores arbejde med at mindske brændefyring herhjemme.

By |2024-02-26T09:43:25+01:0025. marts 2020|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Træ skal ikke brændes af
Læs mere

Stå af biomasseræset

Danmark er dybt afhængig af at importere træpiller og træflis fra udlandet. Næsten alle vores kraftvarmeværker, der før fyrede med kul, fyrer i dag med træ. Vi henter det især fra de baltiske lande, USA og Rusland, men også med afstikkere til Sydamerika og Afrika.

I lyset af klimakrisen er det slet ikke holdbart. Skov, træ og trærester er enormt værdifuldt. Skov optager og lagrer CO2, og træ kan erstatte klimabelastende produkter som beton og mursten i byggeriet og i fremtiden måske også flybrændstof og plastik. Rester fra tømmerproduktion kan bruges til isoleringsmateriale eller bygningsplader.

Samtidig viste TV2 for nyligt, at Københavns nye biomasseværk har købt træflis i Amazonas, og sagen har sået tvivl om, hvorvidt man har styr på bæredygtigheden de steder, vi henter træet fra.

Nordjyllandsværket og dets ejer, Aalborg Kommune, har gjort det klart, at de gerne vil gå en stor bue uden om biomasse. Når værket skal udfase dets brug af kul i 2028, skal fjernvarmen først og fremmest baseres på varmepumper med varmekilder som geotermisk varme, overskudsvarme og spildevand, kombineret med solvarme og store varmelagre. Men hvordan det hele skal udformes og fordeles er ikke på plads. Det er rigtig godt, at Aalborg går uden om biomassen, selv om den er billig, bl.a. fordi der ikke er afgifter på. Men det burde kunne gøres hurtigere end 2028.

Ud over Nordjyllandsværket er der i Danmark kun to værker tilbage, der fyrer med kul, og som snart skal udfase dette. I Esbjerg planlægger man at sige nej tak til biomasse, mens man i Odense stadig overvejer det.

Forbruget af biomasse bør ikke øges men trappes gevaldigt ned og helt udfases mod 2040, mens varmepumper, geotermi og brug af overskudsvarme skal i front. Varmeforsyningen skal baseres på reel bæredygtig vedvarende energi, ikke skov og spåner.

By |2020-03-19T13:10:49+01:0019. marts 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kommentar til Klimapartnerskabets anbefalinger for landtransporten

Rådet for Grøn Omstilling sætter pris på at have været en del af Klimapartnerskabet og de undergrupper, der har lagt grunden for den afsluttende rapport. Vores deltagelse har betydet at flere af vores ideer er kommet med; fx bæredygtighedskrav til nye brændstoffer og etablering af en rådgivningstjeneste for elektrificering. Ligeledes har vi kunne bidrage med både viden i forhold til EU-regulering og teknologiske muligheder.

Grundlæggende mener vi at Klimapartnerskabet klart har rykket branchen i forhold til øget klimahandling og at rapporten peger i den rigtige retning med mange gode konkrete forslag. Omvendt er den præget af for meget fokus på business-as-usual initiativer, og for lidt fokus på den nødvendige omstilling af branchen.

Potentialet i elektrificering af erhvervstransport

Klimapartnerskabets rapport for landtransport undervurderer markant potentialet i elektrificering af erhvervstransporten, og bidragene til afkarboniseringen, der oplistes, er derfor ret uambitiøse. Dette gør sig særligt gældende for varebiler, hvor der kun regnes med ca. 15% fortrængning i 2030 på trods af at netop varebiler bliver et af de nemmeste køretøjer at elektrificere. På samme vis undervurderes potentialet for lastbiler, der kører indenlands; fx distributionslastbiler, hvor der er et betydeligt potentiale frem mod 2030.

Fortrængningskrav og bæredygtighedskrav til brændstoffer

Det væsentligste element i rapporten er et fortrængningskrav, hvor det lovgivningsmæssigt skal sikres, at der iblandes alternative brændstoffer, der har en markant mindre klimabelastning end fossile brændstoffer. Der lægges op til, at der i et brændstofs CO2-fortrængning indregnes både de direkte samt de indirekte klimaeffekter, som fx Land Use Change (LUC) og Indirect Land Use Change (ILUC). Det betyder, at det i praksis sikres, at det primært er avancerede brændstoffer der bruges, fx brændstoffer lavet af biologiske affaldsprodukter og elektrofuels baseret på vedvarende energi. De konkrete beregningsmetoder er her helt afgørende for om det i forhold til en klimabetragtning er meningsfuldt at iblande dem, men principperne kan sikre en reel mindre klimabelastning, der kan bidrage markant til 2030 målet.

Erhvervsmæssig persontransport

I forhold til busser og taxier er der allerede godt gang i elektrificeringen, hvorfor det også er meningsfuldt at opstille de forholdsvis ambitiøse mål, som der er i rapporten. Klimapartnerskabet understreger meget rigtigt, at det er vigtigt at der lægges en plan for infrastrukturen til elektrificering af også denne del af transporten.

Gods på bane og multimodalitet

Der er gode forslag i forhold til at styrke multimodalt fragtarbejde, og styrke fragt på skinner. Der er stadig potentiale i at få skiftet mere godstransport til skinner og dermed mindske klimabelastningen fra transport.

Fravær af arealbaserede virkemidler

I forhold til den største del af erhvervstransporten er branchen i en konkurrenceudsat situation i forhold til udlandet. Hvis vi skal have større ambitioner end vores nabolande er et af de vigtigste redskaber derfor arealbaserede virkemidler som CO2-differentieret vejbeskatning og nul-emissionszoner i byer. Desværre er disse virkemidler helt fraværende i rapporten.

Klimapartnerskabets anbefalinger for landtransport er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men der er gode muligheder for at være mere ambitiøs end der lægges op til i rapporten. Flere teknologiske løsninger er her allerede – de andre følger i stigende grad med de næste par år, fx elektrificering af busser, taxier, erhvervskøretøjer, lastbiler og varebiler. Redskaber til at fremskynde den grønne omstilling findes allerede, fx i form af vejbeskatning og nulemissionszoner – det er bare med at tage redskaberne i brug.

By |2020-04-20T13:56:02+01:0017. marts 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Røgfri boligområder i fremtiden

Debatindlæg bragt i Fyens Stiftstidende af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Luftkvalitet & Klima, Rådet for Grøn Omstilling.

Vi har påpeget, at de officielle tal fra landets luftforureningseksperter fra DCE ved Aarhus Universitet viser, at ca. 4.200 danskere dør for tidligt af udendørs luftforurening hvert år. Det gør luftforurening til vores tredje største risikofaktor kun overgået af rygning og fysisk inaktivitet. En risikofaktor, der ifølge DCE koster vores samfund ca. 80 mia. kr årligt i helbredsskader. 

Røg fra brændeovne er ifølge DCE ansvarlig for ca. 400 dødsfald årligt, mens yderligere ca. 150 henføres til røg fra træpillefyr, halmfyr m.v. Dertil skal lægges dødsfald relateret til indeklimaforurening fra brændeovne, der er en overset forureningskilde i mange danske hjem.

Men langt de fleste dødsfald skyldes grænseoverskridende luftforurening. Den kæmper vi målrettet med at få nedbragt i både FN og EU. Men den grænseoverskridende luftforurening kan kun reduceres, hvis der gøres en indsats i hver enkelt nation, og da dansk brænderøg og trafikos både giver store helbredsskader i Danmark og udlandet, så giver det god mening at sætte ind overfor disse forureningskilder. 

Jeg ønsker Erik Dagø tillykke med hans gode helbred trods 45 år med brænderøg. Men det dokumenterer ikke, at brænderøg er uskadeligt. Min gode gamle farfar blev 89 år og havde røget, siden han var 14 år. Det dokumenterer heller ikke, at rygning er uskadeligt. Tværtimod eksisterer der i dag rigtig mange grundige undersøgelser, der viser, at både rygning, brænderøg og dieselos er helbredsskadeligt.

Brændeovne er hyggelige. Det skal der ikke herske tvivl om. Men helbredsskaderne både for brugeren selv og omgivelserne hører ikke hjemme i et moderne samfund. Hvis cigaretter og brændeovne blev opfundet i dag, så var de aldrig blevet tilladt. Fremtidens grønne samfund er røgfrit – det gælder både boligopvarmning, transport og andre områder, der skal elektrificeres både af hensyn til klimaet og folkesundheden. På kort sigt kan partikelfiltre dog være med til at reducere luftforureningen fra brændefyring.

Flemming Nielsen mener i samme avis, at man skal lytte til brændeovnsproducenter og skorstensfejerne, når man snakker forurening fra brændeovne. Her skal man huske armslængdeprincippet. Det må aldrig blive de, der tjener penge på, at folk har brændeovne, der skal rådgive om luftforureningen. Det skal være uafhængigt miljø- og sundhedsfagligt personale. 

By |2020-03-13T11:08:09+01:0013. marts 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Rådet for Grøn Omstilling: Sådan får vi grønne lastbiler i Danmark

Debatindlæg bragt i Altinget den 5. marts 2020 af Daria Rivin og Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling

Mens der er forholdsvis meget fokus på personbiler i klimadebatten, er der næsten ikke noget fokus på den grønne omstilling af lastbiler.

I Danmark står lastbiler for 25 procent af vejtransportens klimabelastning og seks procent af Danmarks samlede nationale udledninger.

Teknologierne for omstillingen af lastbiler eksisterer allerede i dag, og lovgivningen er lagt godt til rette for, at omstillingen kan ske allerede nu. Så hvad venter vi på?

“I Danmark står lastbiler for 25 procent af vejtransportens klimabelastning og 6 procent af Danmarks samlede nationale udledninger.” 
Daria Rivin og Jeppe Juul, Projektarbejder og seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Grundlaget for omstillingen er på plads
Mens de færreste har opdaget det, har EU lagt en solid grund for den grønne omstilling af lastbiler i Europa. For eksempel har man nu vedtaget CO2-emissionskrav for nye lastbiler, hvilket vil reducere CO2-udledningen per lastbil med 15 procent i 2025 og med hele 30 procent i 2030.

Der er desuden i denne regulering indlagt særlige bonusser, hvis man sælger mange nulemissionskøretøjer. Ligeledes har man fået mulighed for at redesigne konstruktionen af lastbiler med de seneste ændringer i Vægt- og Dimensionsdirektivet, ligesom der i Clean Vehicle Directive stilles krav om, at det offentlige fra 2. august 2021 til 2025 skal købe mindst 10 procent grønne lastbiler og 15 procent fra 2026 til 2030.

Ligesom reguleringen allerede er klar, er køretøjerne også ved at være det. Sidste år satte Mercedes-Daimler to el-lastbiler i drift for henholdsvis Aarstiderne og Citylogistik. Det forventes, at de fleste lastbilproducenter sælger 16 til 37 tons el-lastbiler inden udgangen af 2021, der kan køre mellem 100 og 300 kilometer per opladning.

Producenter i Nordamerika er allerede klar med el-lastbiler, der kan køre op til 500 kilometer. Det estimeres yderligere, at de samlede omkostninger for el-lastbiler (TCO) vil være på cirka to tredjedele af prisen for fossile lastbiler i 2025.

Køretøjerne er her
En fjerdedel af alle ture, der bliver kørt med lastbil i Europa, kan allerede i dag udskiftes med el-lastbiler. Med nye lastbiler, der kan køre 300 kilometer per opladning, vil næsten 50 procent af alle ture kørt i Europa kunne blive elektrificeret.

I øjeblikket er det ikke muligt for lastbiler at køre ture over 300 kilometer på el i Europa, men både i Tyskland og Sverige er der forsøg med opsætning af køreledninger på vejene (e-highways), hvor lastbiler enten kan køre direkte på strømmen eller få opladt deres batteri løbende.

Samtidig eksisterer der allerede nu selvkørende elektriske lastbiler, der kan køre 200 kilometer på en opladning, og som dermed potentielt ville kunne forbinde logistik- og distributionscentrene i Danmark.

Flere lastbilproducenter arbejder på at levere lastbiler, der kører på “flydende el” – brint – der vil kunne dække længere ture.

Andre teknologier
Batterilastbiler, selvkørende elektriske lastbiler og e-highways, forventer vi, bliver de altdominerende teknologier i fremtiden. Men der findes også andre teknologier såsom biogas, der i et land med mange svin giver god mening at producere, ligesom der allerede er gas-lastbiler på markedet.

Verdens største lastbilproducent, Mercedes-Daimler, har for nylig meddelt, at de stopper udviklingen af gaskøretøjer for helt at fokusere på det, som de betragter som fremtidens løsninger: nulemissionskøretøjer, der kører på brint og el.

På EU-plan er det helt afgørende, at man inden 2025 beslutter sig for, hvilke teknologier man vil understøtte. Hvis man for eksempel vil etablere e-highways, for at lastbiler kan køre på strøm gennem hele Europa, skal beslutningen træffes inden 2025, hvis det skal nå at have effekt i 2030.

Klimamål kræver politisk handling
Derudover er det vigtigt, at EU i forbindelse med revisionen af Alternative Fuel Infrastructure Directive (Afid) sikrer den nødvendige infrastruktur til opladning af el-lastbiler på hovedvejene i EU (Ten-T Core Network) samt støtter forstærkninger af elnettet til etablering af opladningsmuligheder i for eksempel logistik- og distributionscentre og depoter.

I Danmark har vi sat et ambitiøst klimamål i 2030. Transportsektoren er sammen med landbruget de sektorer, der er længst fra målet. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter de teknologiske muligheder maksimalt.

Der er brug for at lave en national plan for ladeinfrastruktur til tunge køretøjer, ligesom der er brug for en rådgivningstjeneste for tunge køretøjer, der kan hjælpe kommuner, andre offentlige indkøbere og private vognmænd med rådgivning om skift til de nye teknologier.

Sådan skaber vi bevægelse på området
For at skabe den nødvendige bevægelse på dette område anbefaler vi, at der etableres en række demonstrationsprojekter i Danmark for batterilastbiler og selvkørende elektriske lastbiler, ligesom der bør laves en analyse, der kan danne beslutningsgrundlag for etablering af e-highways i Danmark.

Det skal til for at kunne opskalere udbredelsen af teknologierne, som er baseret på reelle erfaringer og viden, så hurtigt som muligt.

Nulemissionszoner i de større byer og indførslen af en CO2-differentieret vejbeskatning vil være yderligere gode redskaber til at fremme en positiv udvikling, da begge dele vil gøre nulemissionskøretøjer mere attraktive for vognmændene.

Endelig bør man forhøje brændstofafgifterne, da vi i forvejen underbyder vores nabolande på salg af fossile brændstoffer. En forøgelse af afgifterne på fossile brændstoffer vil gøre de nye teknologier mere tillokkende.

Danmarks relativt lille størrelse sammenlignet med andre europæiske lande gør, at det er nemmere at omstille lastbiler, der kører i Danmark. De teknologiske løsninger, som er nødvendige for den grønne omstilling af lastbiler, er her. Der er grønt lys, så nu skal der bare trædes på speederen.

By |2023-11-23T12:40:47+01:005. marts 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Håndtér affaldet i EU, men lad ikke eksport blive en sovepude

Debatindlæg bragt i Ingeniørens tillæg WasteTech den 3. marts 2020 af Lone Mikkelsen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling.

Hvis Danmark i fremtiden skal leve op til EU’s krav om genanvendt plast, skal vi blive langt bedre til at sikre en reel genanvendelse.

Fra 2025 skal alle EU-lande sikre reel genanvendelse af 50 pct. af plastaffaldet. Hvor man tidligere talte den indsamlede mængde affald som genanvendt, skal affaldsselskaberne altså nu dokumentere, hvor meget af det indsamlede affald der rent faktisk bliver genanvendt.

Det har fået de danske myndigheder til at nedjustere de nuværende genanvendelsestal ganske betragteligt. Miljø- og Fødevareministeriet har beregnet, at vi i 2017 i henhold til den gamle opgørelsesmetode genanvendte 42 pct. af vores plastaffald. Men med den nye opgørelsesmetode viser det sig, at det reelt kun var ca. 21 pct., der blev genanvendt. Der er altså langt op til 50 procent, og spørgsmålet er så, hvordan vi får dette tal i vejret.

I Rådet for Grøn Omstilling mener vi først og fremmest, at vi skal bevæge os mod et samfund, hvor vi forbruger mindre og genbruger mere. Når det er sagt, så skal vi naturligvis også sikre en langt bedre genanvendelse af den plast, som er på markedet. Og i den henseende er EU’s regler en vigtig komponent.

Politikerne skal stille krav

EU’s affaldsdirektiv pålægger medlemslandene senest i 2025 at have et system for udvidet producentansvar på emballage.

Derfor er det nu, politikerne skal træde i karakter med krav til branchen om, hvordan man skal designe produkter, og hvilken type plast der må genanvendes til hvilke formål.

Der bør være krav til kommunerne om, hvordan der skal sorteres. F.eks. skal plast udsorteres i rene fraktioner, altså uden sammenblanding med hverken glas eller metal, da undersøgelser viser, at det sænker kvaliteten af det, der udsorteres, og dermed mængden, der kan genanvendes. Når plasten så er i affaldsleddet, ville det være ideelt, at en digital løsning kunne spore den tilbage til produktionsleddet, så der kan opnås viden om kvalitet, indholdsstoffer og anvendelse.

Dermed ville det sorterede plastaffald kunne recirkuleres i samme kvalitet som sit udgangspunkt. På denne måde bibeholder vi plastens egenskaber og skaber et reelt cirkulært system uden den udbredte downcycling, der sker i dag. En sådan metode er tilsyneladende på tegnebrættet, og Danmark kunne være stedet, hvor disse nye teknologier testes.

Uholdbar affaldseksport

I dag eksporterer vi langt størstedelen af vores plastaffald til Tyskland. Det kan være en udmærket løsning, hvis de har de rette systemer til at håndtere plastaffaldet fornuftigt.

Men som det er i dag, sorteres der på de tyske anlæg kun en ganske lille del fra til genanvendelse, primært PP og PE – to plasttyper, hvis kvalitet ikke kan opretholdes i genanvendelsesprocessen.

Emballage består af mange typer af plast, som ovenikøbet anvendes til mange forskellige formål, og derfor er den svær at genanvende. I Danmark genanvendes stort set kun PET; størstedelen af det resterende plastaffald eksporteres til Tyskland.
Illustration: Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Og hvad så med resten? Jo, noget eksporteres til udviklingslande, hvor dets skæbne er uvis, noget ligger på lager i Tyskland, og noget sendes tilbage til Danmark for at blive brændt på danske affaldsforbrændingsanlæg, da de tyske ikke har kapacitet til mere. Det hænger slet ikke sammen. Det kan umuligt betegnes som bæredygtigt eller som den rigtige vej mod højere genanvendelsestal.

Håndtér affaldet i EU

Løsningen er først og fremmest at håndtere alt vores affald inden for EU’s grænser. Det skaber større sporbarhed, sikrer bedre arbejdsforhold og kan måske ligefrem være mere rentabelt.

Samtidig er det muligt at effektivisere i produktions-, indsamlings-, sorterings- og behandlingsleddet. Her skal vi have politikere og brancherne på banen. Flere virksomheder er allerede i fuld gang med en fornuftig omstilling, men endnu flere efterlyser en klar retning fra politisk side.

Netop nu skal der udarbejdes en ny plasthandlingsplan, og de længe ventede affaldsplaner må også snart være på trapperne. Det er her, politikerne virkelig skal vise, om de rent faktisk er klar til en reel grøn omstilling. Det vil få forskellige økonomiske konsekvenser for de forskellige dele af branchen, der producerer, distribuerer, indsamler og genanvender. Nogle vil blive ramt, mens andre vil kunne skabe nye forretningsmodeller.

Omstillingen kræver politisk vilje til at skære igennem og tænke langsigtet, så alle på sigt bliver vindere i den cirkulære økonomi. Og så er det absolut nødvendigt, hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at leve op til EU-kravene om 50 pct. genanvendelse af plastaffaldet i 2025.

By |2023-11-23T14:45:05+01:003. marts 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top