Sådan kan København blive den første CO2-neutrale hovedstad i verden

Kronik bragt i Berlingske den 18. februar 2020 af Anders Jensen er centerleder, Miljøpunkt Nørrebro, Bjarke Fonnesbech er direktør, Letsgo delebiler, Sara Jörn er centerleder, Miljøpunkt Østerbro, Tina Füssel er adm. direktør, By- og Pendlercykel Fonden, Marianne Spang Bech er centerleder, Miljøpunkt Indre By & Christianshavn, Jeppe Juul er transport- og energipolitisk medarbejder, Rådet for Grøn Omstilling, Dorte Grastrup-Hansen er centerleder, Miljøpunkt Amager, Erik Hjulmand er lokalformand, Cyklistforbundet København, og Per Homann Jespersen er lektor emeritus samt IDA-talsmand på transport og klima

Trængsel og luftforurening er fortsat en større omkostning for samfundet end CO2-udslip. Miljøministeren har netop opgjort sundhedsomkostningen fra luftforurening til 79 mia. kr. om året , og en stor del af luftforureningen i store byer stammer fra lokal trafik. Elektrificering af bilparken vil over tid reducere problemet med luftforurening og CO2-udslip drastisk (jf. Klimarådet), men der skal mere til.

Heldigvis findes der værktøjer, som kan afhjælpe de dystre prognoser uden et decideret forbud mod privatbilismen. En af dem hedder »trafikøer« . Med denne metode bliver der kun adgang med biler til og fra alle beboelseskvarterer fra én større vej. Det betyder, at der kun er langsom lommekørsel i beboelseskvarterer, og at den gennemkørende trafik holdes ude. Den belgiske by Gent har indrettet sig med seks trafikøer siden foråret 2017. Efterfølgende er biltrafikken i myldretiden reduceret med 12 pct. Antallet af cyklister er steget med 25 pct. og brugen af kollektiv trafik er steget med 28 pct. Efter et år var luftforureningen i bymidten faldet med hele 18 pct.

Også i København har vi gode resultater med trafikøer. Nørrebrogade er blevet delvis bilfri, og her kører nu BRT-busser og ca. 40.000 cyklister dagligt – en mobilitetskapacitet, der ikke var på den gamle Nørrebrogade. Guldbergsgadekvarteret på Nørrebrogades ene side er indrettet som trafikø og betjenes nu fra Tagensvej. Det er et trygt kvarter, hvor de bløde trafikanter har god plads, og hvor veje er omdannet til skolegård og plantebede. Børnefamilierne bliver boende i så stort omfang, at Københavns Kommune nu er nødt til at bygge en ny skole! Den anden side af Nørrebrogade er ligeledes ved at blive omdannet til en effektiv trafikø, som betjenes fra den store Åboulevard.

Blå-grønne bykiler, ja tak!

Vi anerkender, at nogle få, store indfaldsveje, der betjener trafik-øerne, vil få en stadigt større andel af biltrafikken og belaste lokale områder uforholdsmæssigt meget. Disse indfaldsveje kan derfor tunnelføres, så vejtracéet (den eksisterende vejføring, red .) i stedet kan benyttes til offentlige transportsystemer og til korridorer for bløde trafikanter (f.eks. supercykelstier). Den traditionelle »sorte« vejinfrastruktur på disse indfaldsveje bør erstattes med en blå-grøn infrastruktur, der bidrager til at afbøde voldsomme skybrud og til at modgå overophedning af byen ved hedebølge (varmeø-effekten).

Byen mangler i dag blå-grønne kiler til at forbinde de eksisterende ringformede strukturer – såsom voldringen, Søerne, den grønne cykelsti, Grøndalsterrænet m.v. Ved at binde de eksisterende blå og grønne områder sammen i en gitterstruktur, kan vi styrke både byliv, biodiversitet og de bløde trafikanter, som vil blive fri for støj og forurening.

Grænseoverskridende cykelpolitik

Vi skal opgradere den københavnske cykelpolitik til et regionalt samarbejde, som kan skabe de optimale forhold for pendlercykling. Der er grænser for, hvor langt borgerne kører på arbejde på almindelige cykler, men elcykler forøger den distance, folk er villige til at køre på cykel, med op til 40 pct. En stor ekstra gevinst ved cykling er sundhed. Mange liv spares fordi regelmæssig motion reducerer diabetes, hjerte/karsygdommene og kræft.

Allerede nu er der borgere i Rødovre Kommune, som pendler over ti km hver dag på de elektriske, hvide bycykler. Et samarbejde om regionale supercykelstier og tiltag som understøtter brugen af elcykler på tværs af kommunegrænser vil derfor være et stærkt kort for såvel sundhed som for samfundsøkonomien.

Grønne gader med delebiler

Delebiler med fast stamplads er et godt alternativ til de mange privatejede »fritidsbiler« , som på hverdage fylder op på parkeringspladserne i København. Undersøgelser viser, at 25 pct. af bilparken holder stille fra mandag til fredag, og en delebil med fast stamplads i de københavnske brokvarterer erstatter seks-otte privatejede biler.

Vi ser derfor gerne, at borgerne sammen med kommunen kan omlægge deres gade til »grøn gade« . En gade med begrønnede områder, bænke, bycykler, cykelparkering og nogle få delebiler. Samtidig udgør delebiler en samfundsøkonomisk fornuftig genvej til elektrificering af den københavnske bilkørsel, da der skal opsættes langt færre ladestandere for at mange københavnere kan køre elektrisk.

Med tiden vil det være ideelt med Metrolinjer helt ud til omegnskommunerne, men det bliver stadigt vanskeligere at finansiere Metro, som diskussionen om byudvikling på Amager Fælled og det såkaldte »kvalitetstillæg« i Metro Cityringen viser. Et godt og billigere alternativ til Metroen er letbane eller hurtigbusruter (BRT), hvor bussen har sit eget spor og få stop på vejen.

En BRT-rute findes allerede delvis mellem Nørreport og Gentofte. Med BRT-ruter ud til alle forstadskommuner kunne det kollektive tilbud til pendlertrafikken udbygges billigere og hurtigere set i forhold til metro.

Det er på høje tid

Bilejerskab vokser eksplosivt i disse år, bilerne lægger beslag på et stadigt større areal i byerne – både under kørsel, og når de holder stille – og i mange biler sidder der kun én person. Dette efterlader mindre plads til gående, cyklister og offentlig transport, men også til anden nødvendig kørsel – f.eks. erhvervskørsel.

De meget høje og ufleksible parkeringsnormer i København (krav om parkeringspladser i nybyggeri) bidrager også direkte til at gøre boligerne dyre, da det er meget dyrt at etablere parkeringspladser. Mange steder tvinges indflyttere til at betale for en dyr parkeringsplads, som mange borgere ikke ønsker, fordi man hellere vil cykle, tage metroen og/eller være medlem af en delebilsklub.

Efter at både roadpricing og trængselsring blev droppet under den sidste S-ledede regering, er der ikke fremlagt væsentlige, nye politiske forslag til at reformere vores mobilitet. Den seneste regering foreslog at udvide motorvejene omkring byen og nedsatte registreringsafgiften på biler. Derfor står vi nu over for en meget stor opgave, hvis vi skal indfri de løfter, der ligger i regeringens 70 pct. mål for Danmark og KBH 2025 Klimaplanen , som skal gøre byen til den første CO2-neutrale hovedstad i verden. Vi foreslår konkret, at man starter med at indrette hovedstaden med trafikøer – det vil give en markant effekt.

København og Christiansborg bør sammen tage livtag med de uholdbare transportvaner, som skaber trængsel, klimabelastning, forurening og arealmangel i København. Det er afgørende for, at vores hovedstad kan fortsætte med at være en attraktiv by med plads til alle, og at Danmark kan blive et bæredygtigt forbillede for resten af verden.

By |2020-02-20T15:17:09+01:0018. februar 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Engangsservice kan da aldrig blive grønt

Debatindlæg bragt i Politiken den 4. februar 2020 af Lone Mikkelsen Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Regeringens nye afgift på engangsservice bliver, i en artikel i Politiken den 30/1, kritiseret for at ramme skævt. Afgiften er sat på vægten og da engangsservice baseret på bambus og palmeblade typisk er tungere end plastik vil afgiften ramme de såkaldte bæredygtige og grønne alternativer hårdere end plastikservicen.

Men kan man overhovedet tale om bæredygtigt engangsservice? I Rådet for Grøn Omstilling vil vi bestemt sige nej.

En rigtig vigtig indsats i den grønne omstilling er et reduceret forbrug. Vi skal væk fra en kultur, hvor vi bruger og smider væk. Og det gælder både plastik og alle andre materialer. For der er et klimaaftryk ved al produktion. Der er et materiale som skal udvindes eller dyrkes. Det skal forarbejdes ved brug af el og vand, der tilsættes evt. problematiske kemikalier og så skal det transporteres. Og ganske hurtigt efter brugen står vi så med et affaldsprodukt, som ofte ikke engang kan genanvendes.

Det kan da hverken siges at være bæredygtigt eller særligt grønt.

Der mangler løsninger, der er langt mere bæredygtige end engangsservice

De færreste kan nok sige sig fri for at gøre brug af take-away-kulturen, men der mangler løsninger, der er langt mere bæredygtige end engangsservice. En mulig løsning er, at man betaler pant for den emballage (om det så er glas, plast af høj kvalitet eller andet) man får maden i, som man får igen, når emballagen returneres.

Den kan så bruges igen og igen og ender på denne måde hverken i skraldespanden eller naturen.

Vi er i Rådet for Grøn Omstilling altså klart for en afgift på engangsservice. Det er på tale, at det skal være en differentieret afgift, men det er en kompliceret affære at beregne det reelle klimaaftryk og vil kræve en del ressourcer fra både virksomheder og staten; ressourcer som måske er bedre brugt på at skifte fra engangsprodukter til genbrug.

En simplere model kunne være en afgift per enhed engangsservice i stedet for en vægtafgift. På denne måde vil virksomheder ikke blive stillet dårligere, hvis de vælger ét materiale til deres engangsservice frem for et andet. Til gengæld vil de stadig have et økonomisk incitament til at vælge en genbrugsløsning.

Den grønne omstilling handler ikke kun om at finde ”grønnere” alternativer.

Det handler i rigtig høj grad om, at vi begynder at tænke meget mere over vores materielle forbrug.

Vores forbrug har et kæmpe klima- og miljøaftryk, ikke blot ved produktion og transport, men også med de kolossale affaldsstrømme vi skaber. Derfor er der brug for et afgiftssystem der rammer plet.

By |2020-02-04T10:39:53+01:004. februar 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Regulering af brændeovne er håbløst bagud

Debatindlæg bragt i Altinget den 4. februar 2020 af Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Keld Lützhøft Jensen, oldermand i Skorstensfejerlauget, udtrykker i Altinget frygt for, at fokus på at nedbringe luftforureningen fra brændeovne vil tage fokus væk fra forureningen fra bilerne.

Vi kan berolige Keld Lützhøft Jensen, at der ikke er nogen risiko for dette.

Som det ofte fremgår af dagspressen, så har både vi og politikerne stort fokus på at nedbringe forureningen fra vejtrafikken. Det samme har EU, der via euronormerne har nedbragt forureningen med gasser og partikler fra biler med over 90 procent, siden normerne blev indført.

Takket være EU’s euronormer har alle nye biler effektive katalysatorer og partikelfiltre, hvorimod ingen brændeovne har filtre eller katalysatorer.

Faldende forurening fra vejtrafik
Reguleringen af brændeovne er urimelig lempelig og håbløst bagud i forhold til vejtrafikken.

Derfor er luftforureningen fra vejtrafikken i Danmark reduceret markant de sidste 30 år trods stærkt stigende antal biler. Hvorimod partikeludledningen fra brændefyring ifølge Miljøstyrelsen ikke er faldet de sidste 30 år.

I dag udleder landets brændeovne seks til syv gange flere partikler end al vejtrafikken tilsammen.

Kravene i vores miljøzoner strammes endda yderligere i år, så gamle lastbiler og busser (euro IV) uden filtre forbydes.

Til sammenligning forurener en ny miljømærket brændeovn under optimal drift 20-25 gange mere per energienhed med partikler end de gamle lastbiler og busser, der nu forbydes.

Alternativet til en miljømærket brændeovn er dog ikke en gammel diesellastbil, men derimod bedre isolering kombineret med fjernvarme eller varmepumper, der ikke forurener i vores boligområder.

Der er derfor akut behov for skrappe krav til brændefyring svarende til reguleringen af vejtransporten, hvor der både er høje afgifter, effektiv rensning og miljøzoner.

Røgfri boligområder
Brændeovne skal have effektiv røggasrensning, og kommuner skal kunne forbyde brændefyring i tætte boligområder med kollektiv varmeforsyning. Røgen skal ud af boligområderne, ligesom den er ude af fly og tog.

Samtidig er der bred politisk enighed om at udfase biler med forbrændingsmotor, hvilket vi støtter.

Fortsat flere partier taler også om at udfase brændefyring grundet røgens uforholdsmæssigt store helbredsskader og bidrag til global opvarmning.

Sodpartiklerne fra brændefyring bidrager nemlig ifølge Aarhus Universitet så meget til global opvarmning, at brændeovne klimamæssigt giver godt samme bidrag til global opvarmning som oliefyr set over 100 år og væsentlig større opvarmning end oliefyr set over 20 år.

På borgermøder om brænderøg er stemningen også vendt, så vi nu ser massivt flertal for at få røgen ud af boligområderne. Man skal kunne stille barnevognen i haven uden frygt for naboens røg.

Hyggelig helbredsskade
Biler er imidlertid nødvendige for mange familier, hvorimod næsten alle familier i Danmark uden problemer kunne klare sig fint uden deres brændeovn.

Brændeovne er ligesom rygning hyggelige for brugeren, men helbredsskaderne for både brugeren og omgivelserne hører ikke hjemme i et moderne samfund. Hvis cigaretter og brændeovne blev opfundet i dag, så var de aldrig blevet tilladt.

Fremtidens grønne samfund er røgfrit – det gælder både inden for boligopvarmning, transport og andre områder, der skal elektrificeres både af hensyn til klimaet og folkesundheden.

Dødelig luftforurening
Keld Lützhøft Jensen mener, at der er iværksat en ”hetz” imod brændeovne af folk i København, hvor der erfaringsmæssigt fyres relativt lidt med brænde.

Keld Lützhøft Jensen har ret i, at der kun fyres lidt i København. Byens kun 17.000 brændeovne dækker sølle 0,4 procent af byens energiforbrug.

Men de 17.000 brændeovne udleder på bare en fyringssæson mange flere skadelige partikler, end al vejtrafikken udleder på et helt år.

En gennemsnitlig brændeovn i København koster derfor ifølge de seneste opgørelser fra Aarhus Universitet samfundet 15.500 kroner om året i helbredsskader.

I byer med færre lejligheder som Roskilde og Aarhus forurener brændeovnen tre til fem gange mere med skadelige partikler end byernes vejtrafik.

Da luftforurening er en af de tre største årsager til dødelighed i Danmark er der god grund til at få røgen erstattet med miljørigtige varmekilder i vores tætte boligområder.

Men alt ovenstående sagt, så skal bilproducenterne og politikerne selvfølgelig fortsat sætte fokus på at reducere forureningen fra vejtrafik, for trafikken udleder trods alt stadig skadelig forurening. Men der mangler akut fokus på at få gjort noget ved forureningen fra brændefyring.

Det ville klæde både brændeovnsproducenter og skorstensfejere at arbejde målrettet for effektiv røggasrensning til brændeovne, så helbredsskaderne fra brænderøg reduceres, i stedet for at kritisere overborgmester Frank Jensen (S), der forsøger at beskytte borgerne imod skadelig brænderøg.

By |2020-02-04T09:35:06+01:004. februar 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Grønne aktører til Dansk Skovforening: I vil spille russisk roulette med naturen

Debatindlæg i Altinget den 30. januar 2020 af Anders Morten Christoffersen, formand for Verdens Skove, og Claus Ekman, direktør for Rådet for Grøn Omstilling

I et indlæg 8. januar i Altinget plæderer Hans M. Hedegaard fra Dansk Skovforening for, at bioressourcer generelt ikke er en knap ressource. 

Vi kan blot bruge løs af bioressourcerne “med god samvittighed”, da de ifølge Dansk Skovforening til stadighed produceres i takt med, at vi bruger dem.

Automatisk at antage at øget brug af bioressourcer har en positiv effekt på klimaet, som Hedegaard synes at gøre, er imidlertid alt for enkelt. 

Hvis øget efterspørgsel efter træbaserede ressourcer fører til overdreven intensivering af skovdriften og omlægning af naturlig skov til monokultur-plantager, reduceres skovenes kulstofbinding, så det hverken gavner klimaet eller biodiversiteten.

Ikke konstruktivt at bortforklare
Vi er enige med Dansk Skovforening i, at certificeringsordninger er et nyttigt værktøj i sikring af en ansvarlig ressourceudnyttelse. Men det er også vigtigt at påpege, at de ikke kan erstatte en politisk prioritering og diskussion af, hvordan bioressourcerne skal udnyttes. 

At omstille kritikløst til biomaterialer uden at gennemtænke konsekvenserne for natur og økosystemer er at spille russisk roulette med vor natur. 

En af de største naturpolitiske udfordringer er faktisk en biodiversitetskrise af usete dimensioner. Her er det afgørende at undgå, at øget udnyttelse af bioressourcer sætter biodiversiteten under pres lokalt og globalt. 

Her nytter det ikke at tale biodiversitetskrisen ned i størrelse. Det er heller ikke konstruktivt at forsøge at bortforklare den åbenlyse kendsgerning, at mængden af dødt ved i danske skove er faldende fra et allerede lavt niveau.

At biodiversiteten i Danmark har det hårdt, bestyrkes af den nye opgørelse over rødlistede arter i Danmark, der viser stigende tilbagegang for de danske dyre- og plantearter og at 375 arter er kritisk truede. 

Langsigtede og bæredygtige
Bioressourcerne skal derfor udnyttes ansvarligt, og det sker kun, hvis vi inddrager biodiversiteten i ligningen. 

På det punkt er vi enige med Jakob Zeuthen fra Dansk Erhverv, der i et indlæg påpeger bioressourcernes knaphed, og at erhvervslivet har brug for mere sikker viden for at udvikle forretningsmodeller for biomaterialer, der både er langsigtede og bæredygtige.

Debatten må også føres på et kvalificeret forskningsbaseret grundlag.

Derfor er mere forskning bydende nødvendigt, så vi får et realistisk billede af de muligheder og risici, som udnyttelsen af bioressourcer kan betyde både for klimaet og biodiversiteten.

By |2020-01-30T12:38:39+01:0030. januar 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Hold fast i energikrav til virksomheder

Debatindlæg i Altinget den 27. januar 2020 Af Christian Jarby
Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling, og formand, Dansk Standards standardiseringsudvalg om energiledelse og energisyn (S-432)

Når virksomhederne har varme i overskud, skal den kanaliseres hen til fjernvarmen, så den kan være med til at opvarme vores hjem. Andet ville være rent spild af energi.

Men indtil nu har de høje afgifter og indviklede regler for overskudsvarme været en barriere for virksomhedernes salg af varmen, og det har bremset den grønne omstilling. Derfor giver det rigtig god mening med den nye aftale om overskudsvarme, som nu skal udmøntes i lov.

Lige nu lyder der dog kritiske røster fra Dansk Fjernvarme og industrien. Kritikken er rettet mod afgifterne, men også mod en altafgørende del af aftalen, nemlig kravet til certificering i energiledelse.

Dette krav skal ellers skubbe virksomhederne til at udnytte deres energiressourcer bedst muligt og dermed sænke forbruget af blandt andet fossile brændsler. Afgifterne skal ifølge lovforslaget give sikkerhed for, at virksomheden afholder sig fra at producere det, der kaldes “falsk overskudsvarme”, for dermed at tjene ekstra penge på salg af varme.

Gamle regler bremser omstillingen
Den nye aftale skal gøre det nemmere, mere enkelt og dermed attraktivt for virksomheder at sende overskudsvarmen ind i fjernvarmenettet fremfor at lade den gå til spilde. Initiativet skal gerne øge udnyttelsen af overskudsvarmen med 35 procent i forhold til i dag.

Indtil nu har reglerne været sådan, at hvis en virksomhed sælger sin overskudsvarme til et fjernvarmeselskab, koster det 33 procent af indtægten i såkaldt værdiafgift til staten.

Eksperter, erhvervsliv og politikere har kritiseret dette for at bremse den grønne omstilling. Derfor blev en forligskreds af alle partier i Folketinget i marts 2019 enige om at forenkle reglerne og indføre en fast afgift. 

Virksomhederne skal betale cirka 25 kroner per gigajoule solgt varme. Samtidig kan man få lempet denne afgift til cirka 10 kroner per gigajoule, hvis virksomheden indgår en aftaleordning om, at de indfører et certificeret energiledelsessystem.

Det er oplagt at bruge virksomhedernes interesse i at sælge ellers spildt varme til at motivere dem til at arbejde med energiforbruget. Populært kan man sige “noget for noget”. Hvis virksomhederne skal betale en lavere afgift, skal de gøre noget ved deres energiforbrug. Uden disse krav mister man denne afgørende mulighed.

Samtidig kan man via et eksternt kontrolleret energiledelsessystem sikre sig mod, at nogle virksomheder vil kunne spekulere i at producere mere varme end nødvendigt for at tjene mere på salg af varme.

Dansk Fjernvarmes holdning bekymrer
Dansk Fjernvarme, som for nyligt fik foretræde i Skatteudvalget i Folketinget, og industrien er stærkt kritiske over for lovforslaget. De mener, at det skal stoppes og genforhandles, da det får en opbremsende effekt og ikke kommer til at fremme brugen af overskudsvarme. Og det er naturligvis bekymrende.

Dansk Fjernvarme ser gerne, at man helt fjerner afgifter på overskudsvarme. De 25 kroner per gigajoule er for dyrt for de fleste virksomheder, som også skal investere i teknikken og udbygningen for at kunne levere overskudsvarme, lyder det.

Derudover er de skeptiske i forhold til afgiften på ti kroner per gigajoule, da virksomhederne samtidig skal betale for certificeringen, som de ikke ved, hvad kræver.

Desuden får for eksempel datacentrene en ekstra udgift, da de skal installere varmepumper. Temperaturen i deres overskudsvarme er nemlig for lav til at gå direkte i fjernvarmenettet og skal derfor opvarmes med for eksempel en varmepumpe, inden den kan udnyttes.

Situationen er efter vores vurdering kritisk, da lovforslaget er tæt på at blive vedtaget. Der skal fart på udnyttelsen af overskudsvarme. Dette er en af de nemmeste måder at spare på energien og en del af vejen mod målet på de 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Derfor skal der findes en løsning, så vi kan få udnyttet de store mængder spildvarme.

Stil forskellige krav til store og små
Vi foreslår, at man fjerner afgiften helt, hvis virksomheden indgår en certificeringsaftale med Energistyrelsen om energiledelse.

Den nuværende aftale nævner den internationale standard ISO 50001. Her sikrer man, at virksomheden indfører og vedligeholder et energiledelsessystem på et højt niveau.

Dette vil være overkommeligt for store virksomheder, da de typisk allerede har indført andre certificerede ledelsessystemer som for eksempel miljøledelse og kvalitetsledelse, som de kan bygge oven på.

Hvad angår mindre virksomheder, kan man indføre krav til energiledelse med lavere krav end i ISO 50001 – en slags energiledelse light. Der er en ny standard på vej kaldt ISO 50005, som man måske kunne lade sig inspirere af.

Standarden gør det muligt at indføre energiledelse på et niveau, som passer til blandt andet virksomhedens størrelse eller energiforbrug. For ja, der er selvfølgelig forskel på en cementfabrik, et datacenter eller et supermarked.

Sidst, men ikke mindst, foreslår vi, at man helt fjerner afgiften i de tilfælde, hvor virksomheden gerne vil give overskudsvarmen gratis. Her er der ikke fare for falsk overskudsvarme og derfor heller ikke brug for en afgift. I lovforslaget bliver det forsyningsselskabet, der skal betale afgift på gratis overskudsvarme.

Store mængder energi går lige nu til spilde. Ifølge en analyse fra Dansk Industri fra 2018 og tal fra Skatteministeriet kunne den spildte varme, som virksomheder i Danmark sender udendørs, opvarme 128.000 parcelhuse, give en besparelse på 1,6 milliarder kroner for fjernvarme og skåne klimaet for omtrent 600.000 ton CO2.

Lad os nu ikke forhale og forspilde denne oplagte mulighed.

By |2020-01-28T09:24:31+01:0027. januar 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Biodiversiteten skal også styrkes i hverdagsnaturen

Debatindlæg bragt i Altinget den 23. januar 2020 af Claus Ekman og Leif Bach Jørgensen. Henholdsvis direktør og landbrugsfaglig medarbejder, Rådet for Grøn Omstilling.

Det ene handler om udryddelsen af arter: Forringelser af jordens organiske indhold og mangfoldigheden af bestøvende insekter rammer vores muligheder for at producere fødevarer og eroderer fundamentet for alt liv på jorden.

Det andet budskab handler selvfølgelig om klimakrisen: Forskerne beretter om måleinstrumenternes vilde udslag, om hvorledes en række vitale systemer er ude af balance, og hvordan irreversible klimaeffekter rykker tættere på.

At sikre både den prioriterede natur og biodiversitet og “hverdagsnaturen” kræver således både, at vi er dedikerede og målrettede, og at vi tænker i helheder.Claus Ekman og Leif Bach JørgensenHhv. direktør og landbrugsfaglig medarbejder, Rådet for Grøn Omstilling

Naturen har spillet andenviolin
Det er positivt, at denne alvor også trænger centralt igennem til den danske politiske agenda. Indtil nu ser vi det kun i retorikken, men vi har store forventninger til, at den kommende klimaplan og natur- og biodiversitetspakken vil anvise klare, ambitiøse og tilstrækkelige handleplaner. Og hvor indsatser, som skal starte nu og her, skaber effekter på både kort og langt sigt efter fastlagte delmålsætninger.

Biodiversitet skal tilgodeses i langt højere grad, end det er sket hidtil, hvor naturen i udstrakt grad har spillet andenviolin i forhold til miljøindsatserne. Det skal ske med målrettet og prioriteret handling, med udpegning af arealer, hvor biodiversitet får absolut første prioritet, også i relation til produktionsmæssige interesser, for eksempel skovbrug.

En væsentlig del af skovarealet skal udlægges som urørt skov. Samtidig skal biodiversiteten også tilgodeses i det åbne land og i vores “hverdagsnatur”, så de mere almindelige arters trivsel ikke glemmes, og der skal sikres en bæredygtig arealanvendelse med hensyn til både produktion og natur.

På klimaområdet skal der også handles her og nu – og det skal ikke blot være nye forskningsinitiativer og udredninger, men reel handling. Der skal leveres som beskrevet i klimaloven – med opfyldelse af delmål fastlagt efter det tilbageværende CO2-budget.

Der skal således handles fokuseret og målrettet på flere fronter samtidig. Ud over de nævnte “hovedkriser” omkring biodiversitet og klima ligger der også klare målsætninger, deadlines og internationale forpligtelser i blandt andet vandrammedirektivet og NEC-direktivet. Her taler vi ikke lige så direkte om klodens overlevelse, men det er også absolut påtrængende og vigtige agendaer, som kræver umiddelbare indsatser.

Vi skal tænke i helheder
Samtidig skal der også handles helhedsorienteret og omkostningseffektivt. Det er meget ambitiøse og dyre målsætninger, vi står over for. Ved siden af den sektoropdelte, fokuserede videnskab, handling og opfølgning skal der tænkes på tværs, så pengene, hvor det er muligt, kan tjene til opfyldelse af flere målsætninger og synergier.

Det kan for eksempel i det åbne land ske via multifunktionel jordfordeling, hvor hensyn til biodiversitet og natur, klima, miljø og erhvervs- og friluftsinteresser kommer i spil på samme tid. Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer har foreslået udtagning af 108.000 hektar landbrugsjord – det er et godt udgangspunkt. Men der skal formentlig langt større arealer ud af produktion for at opfylde målsætninger for vandmiljø, klima og natur.

På mange arealer begrundes udtagning primært i store udledninger af næringsstoffer og i klimahensyn. Arealer med særlige naturkvaliteter skal udlægges med prioriteret fokus på natur og biodiversitet. Dyrkning af græs kan sammenholdt med korn og lignende give lavere belastning af både klima og vandmiljø.

Der kan tages naturhensyn på arealerne ved for eksempel at undlade sprøjtning og ved afgræsning eller høst med færre slæt per år. Men der skal også gives plads på en del af arealerne til høst af flere slæt, med henblik på produktion af proteinekstrakt og hermed substitution af sojaimport.

Tilsvarende vil en væsentlig del af skovarealet fortsat være styret af produktionshensyn. Men også her skal der anlægges et helhedssyn med hensyn til biodiversitet (mere dødt ved i skovene), klima (kulstofoptag og -lagring), energi, vandmiljø, rekreative formål med mere.

At sikre både den prioriterede natur og biodiversitet og “hverdagsnaturen” kræver således både, at vi er dedikerede og målrettede, og at vi tænker i helheder.

By |2020-01-24T09:27:58+01:0023. januar 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Afgifter og grøn skattereform er den nødvendige løsning

Debatindlæg bragt i Børsen den 20. januar 2020 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling.

Det er indlysende fornuftigt at beskatte forurening og ressourceforbrug endnu højere, så private indkomster og virksomhedernes værdiskabelse til gengæld kan beskattes mindre. Samfundet skal i højere grad beskatte aktiviteter, som ønskes minimeret, og ikke værdier, der ønskes maksimeret.

En grøn skattereform har mange fordele. Det bliver økonomisk attraktivt at minimere forurening og ressourceforbrug. Dette kan i høj grad ske ad teknologisk vej og via simple adfærdsændringer. Ofte indvendes, at en grøn skattereform ikke fungerer, fordi provenuet netop falder, når forureningen og ressourceforbruget falder. Men dette kan modvirkes ved at forøge de grønne skatter pr. enhed i takt med faldende forurening og ressourceforbrug. Og via skatter på fortsat flere uønskede aktiviteter.

Sænkede indkomstskatter som følge af en grøn skattereform vil ligeledes motivere endnu flere til at tage uddannelse og job. Det kan få flere i alle indkomstgrupper til at yde en ekstra indsats. Endelig bliver det lettere at holde på dygtige danskere, så de bliver og bidrager til værdi og udvikling i Danmark. Dette er netop, hvad samfundet har brug for. Og en skattereform, der samtidig belønner de mest bæredygtige virksomheder i branchen, og derved fremmer en grøn erhvervsudvikling.

Men skattereformen skal tænkes grundigt igennem. Sociale skævheder kompenseres let via en grøn check for lavindkomstgrupper. I sagens natur er det dog sjældent lavindkomstgrupper, der har et højt forbrug. Skattereformen bør laves hen over midten, så husejere, der investerer i bedre isolering og varmepumper, og virksomheder, som investerer i energieffektiv teknologi, får en transparent og langsigtet investeringshorisont.

By |2020-01-21T11:40:33+01:0021. januar 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Replik til brændeovnsleverandører: Grøn omstilling kræver mindre brænderøg

Debatindlæg i Altinget den 6. januar 2020 Af Kåre Press-Kristensen
Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

et er ikke småting vi skal lægge ører til her i Altinget, når brændeovnsindustriens formand Carsten Bach (formand for Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne, DAPO) hidser sig op over, at en demokratisk valgt regering har besluttet at støtte vores arbejde med den grønne omstilling.

DAPO frygter, at bevillingen fra Finansloven bliver brugt på ensidige kampagner imod brænderøg.

Vi kan berolige DAPO med, at frygten er ubegrundet. Vores interesse er nemlig – som altid – at fremme den grønne omstilling ved at formidle den nyeste forskning. Det ændrer bevillingen ikke på.

Bred opbakning til reducering af brænderøg
Landets førende forskere hos Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet vurderer, at brænderøg forårsager cirka 550 for tidlige dødsfald og 330.000 luftvejslidelser i Danmark årligt.

Helbredsskader, der ifølge De Økonomiske Råd koster samfundet cirka 6 milliarder kroner årligt.

Ifølge Miljøstyrelsens nationale program for luftforurening er brændefyring ansvarlig for cirka 70 procent af den danske partikeludledning og udleder dermed seks-syv gange flere partikler end vejtrafikken.

Brænderøg er derved hovedårsagen til, at Danmark ikke opfylder FN’s Göteborgprotokol og EU’s NEC-direktiv.

Sodpartikler fra en gennemsnitlig brændeovn bidrager ifølge DCE så meget til global opvarmning, at det næsten svarer til klimabelastningen fra et oliefyr.

Der er derfor bred opbakning til at reducere brænderøgen fra både Astma-Allergi Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Hjerteforeningen, Institut for Folkesundhed, De Økonomiske Råd, Miljøstyrelsen og et folketingsflertal. Røgfri boligområder er en vigtig del af den grønne omstilling.

Nye brændeovne er værre end gamle lastbiler
DAPO er utilfreds med, at vi foreslår afgifter på brændefyring, så ejeren betaler for de helbredsskader, røgen forårsager. Men det er ifølge De Økonomiske Råd den mest optimale regulering af problemet. Og helt i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet.

DAPO er også utilfreds med, at vi foreslår, at bystyret skal have mulighed for at bekæmpe luftforureningen ved at forbyde brændefyring (uden effektiv røggasrensning) i byområder med kollektiv varmeforsyning.

En gennemsnitlig brændeovn i København koster ifølge DCE samfundet cirka 15.500 kroner pr. år i helbredsskader. Det er ikke rimeligt i en by med billig fjernvarme.

Selv en ny miljømærket brændeovn udleder i laboratoriet 10-20 gange flere partikler end de gamle lastbiler, der nu forbydes i København som følge af byens nye miljøzoner.

Useriøse anklager
DAPO mener, at vi skævvrider miljødebatten. Til støtte for denne anklage henviser DAPO til et udsagn i en pressemeddelelse udsendt af overborgmester Frank Jensen (S), hvor vi slet ikke indgår.

Det er useriøst. Måske DAPO kunne kigge på vores hjemmeside eller i noget af det materiale, vi har udgivet, når de ønsker at kommentere vores udsagn?

Hvis de finder fejl i noget, vi har sagt eller skrevet, retter vi det selvfølgelig omgående. Ligesom vi altid gerne tager en kop kaffe, hvis DAPO ønsker at drøfte, hvordan forureningen fra brændeovne kan reduceres, så deres medlemmer overlever den grønne omstilling.

Men vi kan skam godt forstå, at overborgmester Frank Jensen vil af med brænderøgen for at beskytte befolkningen imod helbredsskader.

I København dækker brændeovne cirka 0,4 procent af energibehovet, men brændeovnene udleder flere partikler end al byens vejtrafik. Ved at erstatte lidt varme fra brænde med fjernvarme kan partikelforureningen altså reduceres mere end ved at forbyde al vejtrafikken i hovedstaden året rundt.

Partikler skal være i fokus
Og jo, det er netop partikler, det handler om, når vi snakker brænderøg, selv om DAPO gerne vil henlede opmærksomheden på for eksempel NOx, hvor biltrafikken står for en større andel af udledningerne.

Men når vi snakker om brænderøg, er det altså partikelforurening, der er i fokus. Ligesom det er ammoniak, når vi snakker landbruget.

Det er ikke ensidigt at fokusere på de aktuelle typer forurening ved de forskellige forureningskilder. Vi har udfordringer på rigtigt mange fronter.

Derfor har vi arbejdet målrettet med at reducere luftforurening fra alle relevante kilder i mange år. Både i Danmark og i udlandet.

Men indsatsen over for andre forureningskilder ændrer ikke ved, at partikelforureningen fra brændefyring skal reduceres drastisk som led i en grønne omstilling.

By |2020-01-07T10:14:09+01:006. januar 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Besparelser er helt ude af trit med ny klimalov

Debatindlæg bragt i Altinget den 20. december 2019
Af Christian Jarby, Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Klapsalver under klimatopmødet i Madrid til Danmarks nye klimalov. Ros fra os grønne organisationer herhjemme.

Målet med 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 er bestemt ambitiøst og kan forhåbentligt inspirere andre lande til at følge trop. 

Nu skal der så handling bag ordene, og det hårde arbejde med at reducere Danmarks CO2-udledning skal i gang.

Det skal ske over hele linjen, og her bliver det afgørende, at vi sætter forbruget af energi ned.

Vi kan ikke blot sætte vindmølle på vindmølle op på land og til havs og samtidig puste energi ind i utætte bygninger og ineffektive processer. Det svarer til at hælde vand i en spand, der er fyldt med huller, i stedet for først at lukke hullerne til. 

Ude af trit med klimaambitioner
Nye tal fra en analyse udført af EA-Energianalyse for alliancen Grøn Logik viser, at hvis vi ensidigt fokuserer på at fremme udbygningen af vedvarende energi frem for at satse langt mere på energieffektivisering, bliver den grønne omstilling samlet set 120-160 millarder kroner dyrere frem mod 2050. 

Produktionen af grøn energi kræver desuden højspændingsmaster i landskabet, råstoffer og energi.

Så alt i alt bliver vi nødt til at gøre samfundet så energieffektivt som muligt, så vi både mindsker presset på naturressourcerne, samtidig med at vi udbygger med vindmøller, solceller og varmepumper.

Derfor går det ikke, at Danmark med et lovforslag, der netop nu har været i høring, skærer i de penge, der bruges til at fremme energibesparelser. Det er helt ude af trit med de nye klimaambitioner.

Det drejer sig om ’Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af besparelse i energiforbruget mv.’ En del af forslaget er udmærket, men på ét område går det den forkerte vej.

Det handler om de ændringer, der gælder støtteordninger til energibesparelser i bygninger og proces.

Disse skal erstatte den tidligere energispareordning, som også forpligtede energiselskaberne til at gennemføre energibesparelser.

Plads til at halte efter
Den nye lov er en udløber af Energiaftalen af 29. juni 2018, hvor den daværende regering indgik en bred aftale med Folketingets partier om de fremtidige energipolitiske tiltag.

Et element i aftalen var, at der i stedet for den eksisterende energispareordning skulle indføres en markedsbaseret tilskudspulje i 2021-2024 målrettet besparelser i procesenergi i industri- og serviceerhverv og energiforbrug i bygninger.

Tilskudspuljen blev senere i forbindelse med lovforslagets forberedelse delt i to puljer til henholdsvis boliger og erhverv.

Til og med 2020 er rammen for energiselskabernes spareindsats cirka 1,5 millarder kroner. Med de nye puljer, der træder i stedet for, indskrænkes rammen til cirka en tredjedel, nemlig 500 mio. kroner per år fra 2021 og frem.

Selv om de nye ordninger administreres mere effektivt for at opnå større energibesparelser per støttekrone end under den eksisterende ordning, frygter vi, at denne nedprioritering vil gå meget ud over energibesparelser i Danmark. 

Lovforslaget indeholder således ikke en vurdering af omfanget af de energibesparelser, man forventer at opnå, og hvor meget ordningen skal bidrage med i forhold til at opnå de nationale forpligtelser til gennemførelse af energibesparelser.

Det skal som minimum være på plads, for Danmark halter allerede bagefter.

Vi venter i spænding
EU-kommissionen har tidligere i år set på medlemsstaternes nationale energi- og klimaplaner. Og her fik Danmark hård kritik for ikke at gennemføre en stor nok indsats for at fremme energieffektivitet.

Der er brug for et kursskifte, øgede ambitioner og politikker for at sænke energiforbruget.

Det handler om at kunne nå EU’s mål om at øge energieffektiviteten med 32,5 procent i 2030 og i det hele taget leve op til målene fra Paris-aftalen. 

Ifølge EU’ Energieffektiviseringsdirektiv (EED) skal Danmark gennemføre energibesparelser svarende til 0,8 procent af energiforbruget per år i perioden 2021 til 2030.

Ændringerne i det nye lovforslag rejser efter vores vurdering tvivl om, hvorvidt Danmark vil være i stand til at leve op til disse energisparemål.

I foråret skal regeringen fremlægge en klimahandlingsplan. Vi venter i spænding på at se, om de samlede indsatser til energieffektivisering her vil leve op til EU’s krav. 

Ikke spar på energieffektivisering
De støtteordninger, der ifølge lovforslaget nu oprettes, gavner klimaet men har også andre fordele. En af puljerne går til boliger. Her kan man søge midler til at energirenovere.

Det gavner både CO2-udledningen, beboernes varmeregning og giver et sundere indeklima med mindre træk og uden skimmelsvamp.

En anden pulje går til erhverv, hvor virksomheder kan søge penge til at effektivisere deres energiforbrug. Det giver dem en konkurrencemæssig fordel, at de kan køre deres forretning med mindre energi. 

Alt i alt giver det også god mening for både beboere, erhverv og klima at satse på energieffektivitet. Og det er problematisk, at man i dette lovforslag skyder udfordringen mere eller mindre til side, frem for at styrke og udvikle området.

Hvis vi vitterligt skal finde vejen mod målet på 70 procents CO2-reduktion, som verden i øjeblikket roser os for, så skal regeringen satse på at få det samlede energiforbrug ned.

Det duer ikke at spare på energieffektivirisering netop nu, hvor Danmark har forpligtet sig med en ambitiøs klimalov.

By |2019-12-20T14:03:19+01:0020. december 2019|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Danmark svigter i EU og FN

Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 4. december 2019 af MARGRETE AUKEN, medlem af Europa-Parlamentet (SF) og KÅRE PRESS-KRISTENSEN, seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling

Udendørs luftforurening med fine partikler, ozon og kvælstofdioxid forårsager hvert år omkring 4.200 for tidlige dødsfald i Danmark. Det svarer til 8 pct. af alle danske dødsfald og gør derved luftforureningen til vores tredjestørste risikofaktor i forhold til dødelighed. Kun overgået af rygning og fysisk inaktivitet. Dertil kommer dødelighed og sygelighed relateret til indeklimaforurening og ultrafine forbrændingspartikler.

Til forskel fra de andre store risikofaktorer kan vi ikke selv fravælge luftforurening. Den afsættes i vores lunger, hver gang vi trækker vejret. Udendørs luftforurening kræver derfor meget større opmærksomhed. Og der er store gevinster at hente. Ifølge et studie fra Aarhus Universitet forårsager udendørs luftforurening nemlig helbredsskader for ca. 80 mia. kr. årligt i Danmark.

Da luftforurening med fine partikler samtidig er grænseoverskridende kræves international handling. Af de ca. 4.200 danske dødsfald skyldes ca. 3.000 dødsfald nemlig forurening udledt fra kilder udenfor Danmark. Ligesom dansk luftforurening forårsager ca. 1.800 dødsfald i udlandet. Samme mønster ses i de fleste andre medlemsstater.

De enkelte medlemsstater opnår således størst gevinster, hvis den grænseoverskridende luftforurening reduceres parallelt med den nationale. Men som stat kan man jo ikke stille krav til sine nabolandes forurening. Derfor har FN og EU påtaget sig en koordinerende rolle ved at beslutte FN’s Göteborg-protokol og EU’s NEC-direktiv (National Emission Ceilings), der stiller krav til, hvor meget forurening de enkelte stater må udlede. Derved kan også den grænseoverskridende luftforurening bekæmpes.Til trods for at forpligtelserne har været kendt siden 2012, har Danmark forsømt at reducere forureningen.

Men kun hvis medlemsstaterne tager de internationale aftaler alvorligt. I EU har Kommissionen heldigvis mulighed for at køre retssager mod medlemsstater, der ikke opfylder direktiverne, og derved tvinge medlemsstater til at nedbringe deres luftforurening til gavn for egne borgere og borgere i andre EU-lande.

Danmark har under den tidligere regering i marts indrapporteret til EU, i forhold til hvordan vi vil opfylde vor internationale forpligtelser til at reducere luftforureningen fra danske kilder. Udfordringen er bare, at det af indrapporteringen fremgår, at vi ikke vil opfylde vores forpligtelser i FN og EU. Det skyldes forurening med ammoniak fra landbruget og partikler fra brænderøg.

Til trods for at forpligtelserne har været kendt siden 2012, har Danmark forsømt at reducere forureningen. Den tidligere regerings landbrugspakke fra 2015 har endda ført til øget ammoniakforurening, så vi er kommet endnu længere fra at opfylde forpligtelserne.

I øjeblikket forhandler den ny regering derfor på livet løs om initiativer, der kan reducere luftforureningen fra danske kilder, så en pinlig retssag ved EU-domstolen afværges. Vi håber, at resultatet af forhandlingerne viser, at den nye regering tager helbredsskader fra luftforurening alvorligt og støtter den nødvendige nationale og internationale regulering til gavn for folkesundheden i Danmark og resten af EU.

By |2021-06-17T13:19:56+01:005. december 2019|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top