En række udfordringer skal løses, hvis vi skal nå EU’s mål om klimaneutralitet i 2050
EU climate regulation architecture has greatly improved with Fit For 55-package – notably with the establishment of a new emissions trading system for sectors not covered by the pre-existing trading scheme.
Yet, a number of important challenges remain, if the EU is to attain a net-0 target for 2050 in a cost-efficient way, as GHG emissions of important sectors and activities still have inadequate regulatory set-ups with few if any reduction incentives both on the EU level and nationally. The main problems and risks are:
- Agriculture has no common EU climate regulations.
- Wood-based energy is not carbon neutral, and the significant climate impact of EU wood-energy use has been left without effective EU regulation.
- Negative emissions will be crucial to ensure a net-zero society, and it is crucial to get EU targets and incentives right.
- Market introduction of non-fossil chemicals and raw materials for plastics suffers from a lack of carbon pricing of fossil raw materials.
Solutions
The main recommendation is to extend emissions trading to as many emissions as technically and economically feasible. Other potential solutions for the four main problems.
- The agricultural sector should preferably be included into the two ETS-systems – with non-CO2 emissions and emissions from peat soils covered by ETS1 and energy for agricultural machinery and heating by ETS2.
A) Common EU pricing of agricultural emissions on par with other sectors will be key to incentivize mitigation and technology development and to inform consumers of the relative climate impacts of different foods. This will also help promote low-carbon diets and new low-carbon food products.
B) Regulating agricultural emissions within a common EU emissions trading scheme will hinder intra EU carbon leakage in the sector. Joint EU-carbon border adjustment schemes could be established to counter carbon leakage towards third countries. - The climate impact of bioenergy must be included into both ETS1 for large users and the ETS2 for small consumers. Overall ETS-caps must be changed accordingly. Subsidies for wood-energy use should be phased out.
A) Inclusion into the ETS must be based on emission factors – emissions per unit of energy produced. Emission factors must take into account natural decay in case the biomass had not been combusted and/or future growth on harvested forest land in case of stem-wood being combusted. Consequently, the calculated emission factors will be lower than the instant emissions from combustion of bioenergy.
B) The Commission must prioritize the development of standard emission factors for the main fractions of woody biomass used for energy in the EU – taking a pragmatic approach in spite of the scientific uncertainties involved. - The incentives for negative emissions – in particular biogenic carbon storage must be done right. Temporary and reversible storage in forests and agricultural soils should not become tradable, negative emissions in the two ETS-systems. The best regulatory set-up will be separate targets for: 1) emission reductions, 2) nature based and temporary carbon removals and 3) a target for permanent storage from industrial removals. In addition, the future framework should ensure that EU incentives for technical carbon removals based on biogenic carbon properly reflect the loss of carbon stored in the biomass used for the process and conversion losses.
- Fossil raw materials for chemicals and plastic should be included into the ETS1, and inclusion of fossil raw materials in the ETS1 should change the overall ETS cap. Up-front pricing of ensuing CO2 emissions from incineration or other forms of oxidation of plastics and chemicals should be considered in order to provide a level playing field for non-fossil alternatives. If introduced the carbon pricing of the fossil content of waste incineration may be phased out in order to avoid double taxation.
Ny undersøgelse: Danske banker gør ikke nok for at omstille fødevaresektoren i en mere klimavenlig retning
Bankernes ambitioner er til at overse, når det kommer til at omstille fødevaresektoren. Det viser en ny undersøgelse som vi sammen med Greenpeace, Dyrenes beskyttelse og Dansk Vegetarisk Forening står bag.
Vi har undersøgt 27 danske bankers praksis på området, og de fleste banker har lang vej til at have reelle ambitioner på området.
Mød Rådet for Grøn Omstilling på Folkemødet
Torsdag d. 15. juni går Folkemødet 2023 i gang i Allinge på Bornholm. Rådet for Grøn Omstilling er naturligvis med og deltager i en lang række spændende arrangementer og debatter – nogle arrangerer vi selv, andre er vi med til som debattører eller oplægsholdere. Her får du et overblik over, hvor du kan møde os.
Torsdag d. 15 juni
| Tid | Sted | RGO deltager | Emne |
| 12.00-12.30 | Kæmpestranden J3 | Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling | Cirkulære forretningsmodeller – vejen til CO2 reduktion |
| 13.00-14.00 | DI´s baghave | Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling | Vindmøllestrøm kan gøre dansk landbrug grønnere |
| 13.45-14.45 | Vinklen | Debatdeltager: Jeppe Juul, Seniorrådgiver, Klima og Transport | Kan Danmark opnå en klimaneutral transportsektor uden brint? |
| 16.00-17.00 | Geelmuyden Kiese | Debatdeltager: Jeppe Juul, Seniorrådgiver, Klima og Transport | Kan vi gøre den tunge transport fossilfri nu? |
| 16.00-17.00 | Dansk Metals telt | Debatdeltager: Rasmus Bjerring Larsen, Rådgiver, Klima og Transport | P-t-hva for noget? |
| 17.10-17.40 | Klima- og energienscene (C36) | Debatdeltager: Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver, Kemikalier og Cirkulær økonomi | Cirkulært forbrug – er det overhovedet muligt? |
Fredag d. 16 juni
| Tid | Sted | RGO deltager | Emne |
| 9.30-10.30 | Klima- og energiteltet | Debatdeltager: Trine Langhede, Rådgiver, Bioressourcer og Fødevarer | Hvordan når vi i praksis landbrugets klimamål inden 2030? |
| 9.30-10.00 | Klima- og energiensscene (C36) | Moderator: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling | Glider de grønne investeringer i olien? |
| 10.30-11.15 | Energiteltet, C36 | Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling | Er grønne investeringer altid grønne? |
| 12.00-13.00 | Klima- og energiensscene (C36) | Ordstyrer: Christian Ege, Seninorkonsulent | Grøn omstilling på arbejdspladsen |
| 13.00-14.00 | A16. Danchels anlæg | Debatdeltager: Christian Ege, Seninorkonsulent | Omstilling til plantebaseret landbrug – bankernes rolle |
| 13.00-13.45 | Coops scene foran SuperBrugsen | Debatdeltager: Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling | Hvad er op og ned på PFAS? |
| 14.00-14.45 | Danchells anlæg, A38 | Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling | Europæisk minedrift: Ja tak, gerne i vores baghave |
| 14.30-15.15 | Næsgaarden | Debatdeltager: Jens Dahlstrøm Iversen, Seniorådgiver, Energi og Klima | Biomassens rolle i dansk energiforsyning |
| 15.00-15.45 | Europabevægelsens telt; J4 på Kæmpestranden | Debatdeltager: Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver, Kemikalier og Cirkulær økonomi | EU’s kemikaliestrategi |
| 15.15-16.00 | Rud Pedersen, F19 | Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling | Styrer hjernen eller hjertet i landbrugsdebatten |
| 15.30-16.10 | Dansk vegetarisk forening, A16 | Debatdeltager: Trine Langhede, Rådgiver, Bioressourcer og Fødevarer | Omstilling til plantebaseret landbrug – debat med finanssektoren |
| 16.00-17.15 | Operate (Infrastrukturens Dag) | Debatdeltager: Daria Rivin, Rådgiver, Klima og Transport | Kan vi gøre den tunge transport helt elektrisk? |
| 16.10-17.10 | Klima- og energiteltet | Moderator: Julie Bangsgaard Abrahams Rådgiver Energi & Klima | Hvordan får vi varme hjem uden brug af gas, olie og træ? |
| 18.00-19.00 | Klima- og energiteltet | Debatdeltager: Rasmus Bjerring Larsen, Rådgiver, Klima og Transport | Spiller electrofuels en grøn rolle i transporten? |
| 19.10-19-40 | Klima- og energiteltet | Moderator: Rasmus Bjerring Larsen Rådgiver, Klima og Transport | Fra mark til motor: Debat om biobrændstoffers klimapåvirkning |
Lørdag d. 17 juni 2023
| Tid | Sted | RGO deltager | Emne |
| 10.00-10.45 | Danchells anlæg A14 | Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling | Vand til den grønne omstilling |
| 11.00-11:30 | Kæmpestranden J3 | Debatdeltager: Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver, Kemikalier og Cirkulær økonomi | Du behøver ikke at gå på kompromis for den cirkulære økonomi |
| 12.00-13.00 | G3, Ydermolen | Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling | Hvem har ansvaret for at forhindre fremtidens klimakatastrofer |
| 12.20-13.00 | Klima- og energiensscene | Ordstyrer: Julie Bangsgaard Abrahams, rådgiver, energi og klima | Ja eller nej til en vindmølle i baghaven |
| 14.45-15.25 | Klima- og energiteltet | Moderator: Jens Dahlstrøm Iversen, Seniorådgiver, Energi og Klima | Hvad er kraftvarmeværkernes rolle – før, nu og i fremtiden? |
Brug for gennemsigtighed og kontrol med kemikalier i vores produkter
I dag reguleres kemikalier i EU under den såkaldte REACH-forordning. Denne lovgivning, som blev vedtaget i 2006, er desværre mangelfuld og er nu ved at blive revideret. Det er dog ikke tilstrækkeligt udelukkende at lade REACH regulere kemikalier – slet ikke set i lyset af de kemikaliekriser vi står overfor. En anden lovgivning kan nemlig også gøre en stor forskel. Det er Ecodesign for Sustainable Product Regulation (ESPR) (Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter).
En række NGO’er, herunder Rådet for Grøn Omstilling, har nu adresseret problemet til ENVI Komiteen i Europa-Parlamentet. I et fælles brev beskriver de behovet for, at ESPR-lovgivningen sikrer, at der er gennemsigtighed og kontrol med stoffer i de produkter, som vil blive reguleret herunder.
Ifølge Lone Mikkelsen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, har vi slet ikke styr på hvilke og hvor mange skadelige kemikalier, mennesker og miljø udsættes for.
”Forbrugerne bør ikke udsættes for skadelige kemikalier, der fx kan forårsage kræft, forringe vores reproduktionssystem eller hæmme fertiliteten, ligesom disse stoffer ikke må ende i vores miljø. Desværre har vi for længst overskredet den planetære grænse for forurening med kemikalier. Der er hårdt brug for gennemsigtighed og kontrol med kemikalier i vores produkter. Det kan EU’s kommende ESPR-lovgivning være med til at sikre,” siger hun.
Formålet med ESPR er at sætte nye og mere ambitiøse krav til produkters klimaaftryk og pålægge virksomheder at stille information om deres produkters klimaaftryk til rådighed for os forbrugere, herunder bl.a. forventet levetid og reparationsmuligheder.
Mere om ESPR
Ecodesign for Sustainable Product Regulation (ESPR) hedder på dansk Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter (ESPR). Den foreligger som udkast fra Kommissionen og er under forhandling. Kommissionen forventer at kunne forberede og vedtage op til 18 nye delegerede retsakter mellem 2024 og 2027 og 12 nye delegerede retsakter mellem 2028 og 2030. En delegeret retsakt er lovgivning vedtaget af Kommissionen, som vil fastsætte kravene til miljøvenligt design og information for en specifik produktkategori. Tanken er, at de delegerede retsakter på produktniveau muliggør, at gennemførelsen af krav og tiltag i den nye forordning bliver skræddersyet til specifikke produktgrupper, afhængigt af hver enkelt sektors særlige forhold. Produkter, der er omfattet af de delegerede retsakter, må kun markedsføres i EU, hvis de opfylder disse krav.
Regeringens udspil til en ‘opdateret’ klima- og energiplan er uambitiøs og mangler inddragelse
Vi risikerer at få en uambitiøs klima- og energiplan (NECP) uden nye og skærpede målsætninger, hvis regeringens udkast ikke ændres betydeligt frem mod den endelige version. Derudover har regeringen ikke overholdt EU-lovgivningen, da relevant stakeholder-inddragelse er udeblevet. Derfor har vi været med til at skrive et høringssvar, hvori vi bl.a. opfordrer regeringen til at øge ambitionerne og ikke mindst gennemføre den lovmæssige stakeholder-inddragelse.
EU’s governance-forordning kræver, at relevante interessenter bliver inddraget tidligt og effektivt, når EU-medlemslandene laver klima- og energiplaner. Men det sker ikke i Danmark. Det er selvsagt problematisk for os som grøn NGO, men også for andre erhvervs- og forbrugerorganisationer – specielt set i lyset af, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet nu har lavet et udkast til en klima- og energiplan 2023, hvor målsætningerne er identiske med den, som Danmark indleverede i 2019.
Fire år senere, er der er altså ingen skærpede målsætninger eller nye ambitioner. Det er igen målet om 70 % reduktion i 2030, der uændret udgør det centrale i Danmarks 2023 klimaplan. Det er uambitiøst, og derfor har vi sammen med 92-gruppen lavet et høringssvar, hvor vi opfordrer regeringen til at gennemføre den lovmæssige stakeholder-inddragelse, så Danmarks kommende energi- og klimaplan kan blive opdateret og komme til at indeholde scenarier med nye tiltag og skærpede målsætninger.
Lad os stoppe salget af fossile fyr gennem ecodesign
EU’s medlemslande skal i slutningen af april stemme om kravene til varmeapparater gennem Ecodesign.
Ecodesign er en af verdens mest vellykkede metoder at sikre energibesparelser og emissionsreduktioner.
Rådet for Grøn Omstilling arbejder for, at der sættes så høje EU-krav til energieffektiviteten i et varmeapparat, at det ikke vil være muligt at installere et fossilt fyr fra senest 2027.
Forureningsfri fjernvarme er en sikker og grøn opvarmningsform, og individuelle varmepumper er mindst tre gange så effektive som fossile fyr.
På nationalt niveau bør vi have et forbud mod nyinstallation af fossile fyr allersenest fra 2025.
Hvem har ansvaret for de giftige stoffer?
PFAS har over hele landet fundet vej ind i kroppen på intetanende borgere, der først for nylig er blevet smertefuldt bevidste om, at deres afgrøder og drikkevand har været forurenet og potentielt sygeliggjort dem.
Således indledte forfatter Morten Pape sin meget personlige kronik i Politiken om PFAS og drikkevand.
I dag er blot to af stofferne forbudt. De øvrige mange tusinde PFAS-stoffer tilføres stadig vores miljø og vores kroppe. Så hvordan får vi lukket for hanen? Det var emnet for vores debatmøde den 28. februar, der blev afholdt i samarbejde med Politiken.
Se eller gense oplæg af:
Morten Pape, forfatter
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin, Syddansk Universitet
Xenia Trier, lektor, Københavns Universitet
Lone Mikkelsen, kemikalieekspert, Rådet for Grøn Omstilling
Mai Villadsen (El) og Anne Paulin (S) deltog også i debatten.
Se debatmødet her:
Unik fælles appel til EU-Kommissionen: EU skal udfase skadelige kemikalier hurtigst muligt
PFAS skal forbydes, og EU skal udfase brugen af de mest skadelige kemikalier i forbrugerprodukter. Formålet er at sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø. Dette er nogle af anbefalingerne i et fælles brev, som Miljøminister Magnus Heunicke på vegne af medlemmer af Kemikalieforum har sendt til miljøkommissær Viginijus Sinkevicius. EU-Kommissionen arbejder med udmøntningen af EU’s kemikaliestrategi og skal i år lancere et forslag til reformen af EU’s kemikalielovgivning, REACH, fra 2006.
Kemikalieforum er nedsat af Folketinget og omfatter erhvervsorganisationer, grønne organisationer, forbrugerorganisationer, faglige organisationer, myndigheder, forskere mv. Lone Mikkelsen, der er seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, har været forperson for Kemikalieforum frem til februar 2023 og ledt processen med udarbejdelsen af brevet.
”PFAS-skandalen har gjort det meget tydeligt, hvor meget der er brug for, at EU tager affære og bremser vores forbrug og udledning af skadelige kemikalier til miljøet. Og det kan netop ske i forbindelse med EU’s kemikaliestrategi og REACH-revisionen. Vi ser frem til at høre miljøkommissærens reaktion på brevet,” siger Lone Mikkelsen.
At en så bred gruppe af interessenter kan stå sammen bag et fælles brev på denne måde, er ret unikt i Europa.
”Det er lykkedes at få erhverv, miljøorganisationer, forskere og miljøministeren til at gå sammen om anbefalinger om udfasning af skadelige kemikalier. Det er vist kun sket en gang tidligere i europæisk sammenhæng – også i form af et brev fra Kemikalieforum. Det er et stærkt og meget unikt budskab,” siger Lone Mikkelsen.
Afsendere på brevet er:
Miljøministeren, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Plastindustrien i Danmark, Arbejdstilsynet, 3F/LO, CO Industri, Sundhedsstyrelsen, Miljømærkning Danmark, Forbrugerrådet, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening, Astma-Allergi Danmark, Videncenter for Allergi, Center for Hormonforstyrrende Stoffer, DTU, Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen.
Læs mere om Kemikalieforum her:
EU kræver grønnere brændstof til søfarten
EU-forhandlingerne om grønne brændstoffer i søfarten er nu afsluttet og har resulteret i verdens første lovgivning med krav om mindre klimabelastende skibsbrændstoffer. Den nye regulering kræver, at skibenes brændstof skal udlede færre og færre drivhusgasser, startende med en reduktion på 14,5 procent i 2035 stigende gradvist til 80 procent i 2050. Søfarten kan altså stadig udlede store mængder drivhusgasser i 2050, og aftalen er dermed langt fra kompatibel med EU’s mål om klimaneutralitet i 2050 og FN-målet om at begrænse temperaturstingen til 1,5 garder.
”Søfarten har gennem historien skiftet drivmiddel mange gange. Fra årer og sejl til damp og siden til kul og olie, og gårsdagens aftale markerer nu starten på afslutningen af søfartens fossile æra. Men selvom aftalen er historisk, idét ingen andre lande regulerer klimabelastningen fra skibenes brændstoffer, så viser ambitionsniveauet og hastigheden for udfasning af fossile brændstoffer med al tydelighed, hvor langt bagefter søfarten er i den grønne omstilling,” siger Rasmus Bjerring Larsen, klima- og transportrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.
Samlet set er kravene til brændstoffernes drivhusgasudledninger så uambitiøse, er der er stor risiko for, at de primært vil drive et skift fra bunkerolie til flydende fossil naturgas (LNG). LNG har på papiret en mindre CO2-udledning end bunkerolie, men da der ofte vil være læk af metan til atmosfæren fra forsyningskæden, er der meget usikkerhed om klimagevinsten ved et sådant skifte.
Derfor har Rådet for Grøn Omstilling i løbet af forhandlingerne samlet danske nøgleaktører om at støtte højere krav til reduktion af drivhusgasser samt krav om brug af e-fuels i stedet for LNG. E-fuels kan skaleres bæredygtigt og er derfor den bedste langsigtede løsning for grøn søfart. Her lykkedes det i EU-aftalen at få indført krav om 2 procents e-fuels i 2034 (hvis optaget af e-fuels er mindre end 1 procent i 2030) samt en såkaldt “multipler” for e-fuels frem til 2035, hvilket vil sige, at de tæller dobbelt. Som med de overordnede drivhusgasmål er det langt fra nok, men at mekanisme nu er på plads er afgørende, for så kan kravene nemlig strammes ved senere revisioner.
”Grønne brændstoffer, baseret på 100 procent vedvarende energi, er fremtiden for grøn søfart. Vi er glade for at se, hvordan danske nøgleaktører på tværs af PtX-værdikæden har været med til at presse på for en ambitiøs aftale” siger Rasmus Bjerring Larsen.
Baggrund for aftalen:
Aftalen ’Fuel EU Maritime’ stiller krav til reduktion af drivhusgasser fra søfartens brændstoffer. Kravene lyder på 14,5 procent reduktion i 2035, 31 procent i 2040, 62 procent i 2045 og til sidst 80 procent i 2050