Bankernes ambitioner er til at overse, når det kommer til at omstille fødevaresektoren. Det viser en ny undersøgelse som vi sammen med Greenpeace, Dyrenes beskyttelse og Dansk Vegetarisk Forening står bag.
Vi har undersøgt 27 danske bankers praksis på området, og de fleste banker har lang vej til at have reelle ambitioner på området.
Torsdag d. 15. juni går Folkemødet 2023 i gang i Allinge på Bornholm. Rådet for Grøn Omstilling er naturligvis med og deltager i en lang række spændende arrangementer og debatter – nogle arrangerer vi selv, andre er vi med til som debattører eller oplægsholdere. Her får du et overblik over, hvor du kan møde os.
Torsdag d. 15 juni
| Tid | Sted | RGO deltager | Emne |
| 12.00-12.30 | Kæmpestranden J3 | Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling | Cirkulære forretningsmodeller – vejen til CO2 reduktion |
| 13.00-14.00 | DI´s baghave | Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling | Vindmøllestrøm kan gøre dansk landbrug grønnere |
| 13.45-14.45 | Vinklen | Debatdeltager: Jeppe Juul, Seniorrådgiver, Klima og Transport | Kan Danmark opnå en klimaneutral transportsektor uden brint? |
| 16.00-17.00 | Geelmuyden Kiese | Debatdeltager: Jeppe Juul, Seniorrådgiver, Klima og Transport | Kan vi gøre den tunge transport fossilfri nu? |
| 16.00-17.00 | Dansk Metals telt | Debatdeltager: Rasmus Bjerring Larsen, Rådgiver, Klima og Transport | P-t-hva for noget? |
| 17.10-17.40 | Klima- og energienscene (C36) | Debatdeltager: Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver, Kemikalier og Cirkulær økonomi | Cirkulært forbrug – er det overhovedet muligt? |
Fredag d. 16 juni
| Tid | Sted | RGO deltager | Emne |
| 9.30-10.30 | Klima- og energiteltet | Debatdeltager: Trine Langhede, Rådgiver, Bioressourcer og Fødevarer | Hvordan når vi i praksis landbrugets klimamål inden 2030? |
| 9.30-10.00 | Klima- og energiensscene (C36) | Moderator: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling | Glider de grønne investeringer i olien? |
| 10.30-11.15 | Energiteltet, C36 | Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling | Er grønne investeringer altid grønne? |
| 12.00-13.00 | Klima- og energiensscene (C36) | Ordstyrer: Christian Ege, Seninorkonsulent | Grøn omstilling på arbejdspladsen |
| 13.00-14.00 | A16. Danchels anlæg | Debatdeltager: Christian Ege, Seninorkonsulent | Omstilling til plantebaseret landbrug – bankernes rolle |
| 13.00-13.45 | Coops scene foran SuperBrugsen | Debatdeltager: Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling | Hvad er op og ned på PFAS? |
| 14.00-14.45 | Danchells anlæg, A38 | Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling | Europæisk minedrift: Ja tak, gerne i vores baghave |
| 14.30-15.15 | Næsgaarden | Debatdeltager: Jens Dahlstrøm Iversen, Seniorådgiver, Energi og Klima | Biomassens rolle i dansk energiforsyning |
| 15.00-15.45 | Europabevægelsens telt; J4 på Kæmpestranden | Debatdeltager: Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver, Kemikalier og Cirkulær økonomi | EU’s kemikaliestrategi |
| 15.15-16.00 | Rud Pedersen, F19 | Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling | Styrer hjernen eller hjertet i landbrugsdebatten |
| 15.30-16.10 | Dansk vegetarisk forening, A16 | Debatdeltager: Trine Langhede, Rådgiver, Bioressourcer og Fødevarer | Omstilling til plantebaseret landbrug – debat med finanssektoren |
| 16.00-17.15 | Operate (Infrastrukturens Dag) | Debatdeltager: Daria Rivin, Rådgiver, Klima og Transport | Kan vi gøre den tunge transport helt elektrisk? |
| 16.10-17.10 | Klima- og energiteltet | Moderator: Julie Bangsgaard Abrahams Rådgiver Energi & Klima | Hvordan får vi varme hjem uden brug af gas, olie og træ? |
| 18.00-19.00 | Klima- og energiteltet | Debatdeltager: Rasmus Bjerring Larsen, Rådgiver, Klima og Transport | Spiller electrofuels en grøn rolle i transporten? |
| 19.10-19-40 | Klima- og energiteltet | Moderator: Rasmus Bjerring Larsen Rådgiver, Klima og Transport | Fra mark til motor: Debat om biobrændstoffers klimapåvirkning |
Lørdag d. 17 juni 2023
| Tid | Sted | RGO deltager | Emne |
| 10.00-10.45 | Danchells anlæg A14 | Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling | Vand til den grønne omstilling |
| 11.00-11:30 | Kæmpestranden J3 | Debatdeltager: Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver, Kemikalier og Cirkulær økonomi | Du behøver ikke at gå på kompromis for den cirkulære økonomi |
| 12.00-13.00 | G3, Ydermolen | Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling | Hvem har ansvaret for at forhindre fremtidens klimakatastrofer |
| 12.20-13.00 | Klima- og energiensscene | Ordstyrer: Julie Bangsgaard Abrahams, rådgiver, energi og klima | Ja eller nej til en vindmølle i baghaven |
| 14.45-15.25 | Klima- og energiteltet | Moderator: Jens Dahlstrøm Iversen, Seniorådgiver, Energi og Klima | Hvad er kraftvarmeværkernes rolle – før, nu og i fremtiden? |
I dag reguleres kemikalier i EU under den såkaldte REACH-forordning. Denne lovgivning, som blev vedtaget i 2006, er desværre mangelfuld og er nu ved at blive revideret. Det er dog ikke tilstrækkeligt udelukkende at lade REACH regulere kemikalier – slet ikke set i lyset af de kemikaliekriser vi står overfor. En anden lovgivning kan nemlig også gøre en stor forskel. Det er Ecodesign for Sustainable Product Regulation (ESPR) (Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter).
En række NGO’er, herunder Rådet for Grøn Omstilling, har nu adresseret problemet til ENVI Komiteen i Europa-Parlamentet. I et fælles brev beskriver de behovet for, at ESPR-lovgivningen sikrer, at der er gennemsigtighed og kontrol med stoffer i de produkter, som vil blive reguleret herunder.
Ifølge Lone Mikkelsen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, har vi slet ikke styr på hvilke og hvor mange skadelige kemikalier, mennesker og miljø udsættes for.
”Forbrugerne bør ikke udsættes for skadelige kemikalier, der fx kan forårsage kræft, forringe vores reproduktionssystem eller hæmme fertiliteten, ligesom disse stoffer ikke må ende i vores miljø. Desværre har vi for længst overskredet den planetære grænse for forurening med kemikalier. Der er hårdt brug for gennemsigtighed og kontrol med kemikalier i vores produkter. Det kan EU’s kommende ESPR-lovgivning være med til at sikre,” siger hun.
Formålet med ESPR er at sætte nye og mere ambitiøse krav til produkters klimaaftryk og pålægge virksomheder at stille information om deres produkters klimaaftryk til rådighed for os forbrugere, herunder bl.a. forventet levetid og reparationsmuligheder.
Mere om ESPR
Ecodesign for Sustainable Product Regulation (ESPR) hedder på dansk Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter (ESPR). Den foreligger som udkast fra Kommissionen og er under forhandling. Kommissionen forventer at kunne forberede og vedtage op til 18 nye delegerede retsakter mellem 2024 og 2027 og 12 nye delegerede retsakter mellem 2028 og 2030. En delegeret retsakt er lovgivning vedtaget af Kommissionen, som vil fastsætte kravene til miljøvenligt design og information for en specifik produktkategori. Tanken er, at de delegerede retsakter på produktniveau muliggør, at gennemførelsen af krav og tiltag i den nye forordning bliver skræddersyet til specifikke produktgrupper, afhængigt af hver enkelt sektors særlige forhold. Produkter, der er omfattet af de delegerede retsakter, må kun markedsføres i EU, hvis de opfylder disse krav.
Vi risikerer at få en uambitiøs klima- og energiplan (NECP) uden nye og skærpede målsætninger, hvis regeringens udkast ikke ændres betydeligt frem mod den endelige version. Derudover har regeringen ikke overholdt EU-lovgivningen, da relevant stakeholder-inddragelse er udeblevet. Derfor har vi været med til at skrive et høringssvar, hvori vi bl.a. opfordrer regeringen til at øge ambitionerne og ikke mindst gennemføre den lovmæssige stakeholder-inddragelse.
EU’s governance-forordning kræver, at relevante interessenter bliver inddraget tidligt og effektivt, når EU-medlemslandene laver klima- og energiplaner. Men det sker ikke i Danmark. Det er selvsagt problematisk for os som grøn NGO, men også for andre erhvervs- og forbrugerorganisationer – specielt set i lyset af, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet nu har lavet et udkast til en klima- og energiplan 2023, hvor målsætningerne er identiske med den, som Danmark indleverede i 2019.
Fire år senere, er der er altså ingen skærpede målsætninger eller nye ambitioner. Det er igen målet om 70 % reduktion i 2030, der uændret udgør det centrale i Danmarks 2023 klimaplan. Det er uambitiøst, og derfor har vi sammen med 92-gruppen lavet et høringssvar, hvor vi opfordrer regeringen til at gennemføre den lovmæssige stakeholder-inddragelse, så Danmarks kommende energi- og klimaplan kan blive opdateret og komme til at indeholde scenarier med nye tiltag og skærpede målsætninger.
EU’s medlemslande skal i slutningen af april stemme om kravene til varmeapparater gennem Ecodesign.
Ecodesign er en af verdens mest vellykkede metoder at sikre energibesparelser og emissionsreduktioner.
Rådet for Grøn Omstilling arbejder for, at der sættes så høje EU-krav til energieffektiviteten i et varmeapparat, at det ikke vil være muligt at installere et fossilt fyr fra senest 2027.
Forureningsfri fjernvarme er en sikker og grøn opvarmningsform, og individuelle varmepumper er mindst tre gange så effektive som fossile fyr.
På nationalt niveau bør vi have et forbud mod nyinstallation af fossile fyr allersenest fra 2025.
PFAS har over hele landet fundet vej ind i kroppen på intetanende borgere, der først for nylig er blevet smertefuldt bevidste om, at deres afgrøder og drikkevand har været forurenet og potentielt sygeliggjort dem.
Således indledte forfatter Morten Pape sin meget personlige kronik i Politiken om PFAS og drikkevand.
I dag er blot to af stofferne forbudt. De øvrige mange tusinde PFAS-stoffer tilføres stadig vores miljø og vores kroppe. Så hvordan får vi lukket for hanen? Det var emnet for vores debatmøde den 28. februar, der blev afholdt i samarbejde med Politiken.
Se eller gense oplæg af:
Morten Pape, forfatter
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin, Syddansk Universitet
Xenia Trier, lektor, Københavns Universitet
Lone Mikkelsen, kemikalieekspert, Rådet for Grøn Omstilling
Mai Villadsen (El) og Anne Paulin (S) deltog også i debatten.
Se debatmødet her:
PFAS skal forbydes, og EU skal udfase brugen af de mest skadelige kemikalier i forbrugerprodukter. Formålet er at sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø. Dette er nogle af anbefalingerne i et fælles brev, som Miljøminister Magnus Heunicke på vegne af medlemmer af Kemikalieforum har sendt til miljøkommissær Viginijus Sinkevicius. EU-Kommissionen arbejder med udmøntningen af EU’s kemikaliestrategi og skal i år lancere et forslag til reformen af EU’s kemikalielovgivning, REACH, fra 2006.
Kemikalieforum er nedsat af Folketinget og omfatter erhvervsorganisationer, grønne organisationer, forbrugerorganisationer, faglige organisationer, myndigheder, forskere mv. Lone Mikkelsen, der er seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, har været forperson for Kemikalieforum frem til februar 2023 og ledt processen med udarbejdelsen af brevet.
”PFAS-skandalen har gjort det meget tydeligt, hvor meget der er brug for, at EU tager affære og bremser vores forbrug og udledning af skadelige kemikalier til miljøet. Og det kan netop ske i forbindelse med EU’s kemikaliestrategi og REACH-revisionen. Vi ser frem til at høre miljøkommissærens reaktion på brevet,” siger Lone Mikkelsen.
At en så bred gruppe af interessenter kan stå sammen bag et fælles brev på denne måde, er ret unikt i Europa.
”Det er lykkedes at få erhverv, miljøorganisationer, forskere og miljøministeren til at gå sammen om anbefalinger om udfasning af skadelige kemikalier. Det er vist kun sket en gang tidligere i europæisk sammenhæng – også i form af et brev fra Kemikalieforum. Det er et stærkt og meget unikt budskab,” siger Lone Mikkelsen.
Afsendere på brevet er:
Miljøministeren, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Plastindustrien i Danmark, Arbejdstilsynet, 3F/LO, CO Industri, Sundhedsstyrelsen, Miljømærkning Danmark, Forbrugerrådet, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening, Astma-Allergi Danmark, Videncenter for Allergi, Center for Hormonforstyrrende Stoffer, DTU, Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen.
Læs mere om Kemikalieforum her:
EU-forhandlingerne om grønne brændstoffer i søfarten er nu afsluttet og har resulteret i verdens første lovgivning med krav om mindre klimabelastende skibsbrændstoffer. Den nye regulering kræver, at skibenes brændstof skal udlede færre og færre drivhusgasser, startende med en reduktion på 14,5 procent i 2035 stigende gradvist til 80 procent i 2050. Søfarten kan altså stadig udlede store mængder drivhusgasser i 2050, og aftalen er dermed langt fra kompatibel med EU’s mål om klimaneutralitet i 2050 og FN-målet om at begrænse temperaturstingen til 1,5 garder.
”Søfarten har gennem historien skiftet drivmiddel mange gange. Fra årer og sejl til damp og siden til kul og olie, og gårsdagens aftale markerer nu starten på afslutningen af søfartens fossile æra. Men selvom aftalen er historisk, idét ingen andre lande regulerer klimabelastningen fra skibenes brændstoffer, så viser ambitionsniveauet og hastigheden for udfasning af fossile brændstoffer med al tydelighed, hvor langt bagefter søfarten er i den grønne omstilling,” siger Rasmus Bjerring Larsen, klima- og transportrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.
Samlet set er kravene til brændstoffernes drivhusgasudledninger så uambitiøse, er der er stor risiko for, at de primært vil drive et skift fra bunkerolie til flydende fossil naturgas (LNG). LNG har på papiret en mindre CO2-udledning end bunkerolie, men da der ofte vil være læk af metan til atmosfæren fra forsyningskæden, er der meget usikkerhed om klimagevinsten ved et sådant skifte.
Derfor har Rådet for Grøn Omstilling i løbet af forhandlingerne samlet danske nøgleaktører om at støtte højere krav til reduktion af drivhusgasser samt krav om brug af e-fuels i stedet for LNG. E-fuels kan skaleres bæredygtigt og er derfor den bedste langsigtede løsning for grøn søfart. Her lykkedes det i EU-aftalen at få indført krav om 2 procents e-fuels i 2034 (hvis optaget af e-fuels er mindre end 1 procent i 2030) samt en såkaldt “multipler” for e-fuels frem til 2035, hvilket vil sige, at de tæller dobbelt. Som med de overordnede drivhusgasmål er det langt fra nok, men at mekanisme nu er på plads er afgørende, for så kan kravene nemlig strammes ved senere revisioner.
”Grønne brændstoffer, baseret på 100 procent vedvarende energi, er fremtiden for grøn søfart. Vi er glade for at se, hvordan danske nøgleaktører på tværs af PtX-værdikæden har været med til at presse på for en ambitiøs aftale” siger Rasmus Bjerring Larsen.
Baggrund for aftalen:
Aftalen ’Fuel EU Maritime’ stiller krav til reduktion af drivhusgasser fra søfartens brændstoffer. Kravene lyder på 14,5 procent reduktion i 2035, 31 procent i 2040, 62 procent i 2045 og til sidst 80 procent i 2050
Den danske kvælstofindsats har slået fejl. Det seneste årti er udledningen af kvælstof til havmiljøet ikke faldet trods flere politiske aftaler. Samtidig er danske fjorde og kystvande ramt af historisk store iltsvind, der i værste fald tager livet af ålegræs, bunddyr og fisk i havet.
Allerede i 2027 skal Danmark ifølge EU’s Vandrammedirektiv have opnået såkaldt ”god økologisk tilstand” i samtlige kystvande, men her i 2023 er der kun god miljøtilstand i fem ud af 109 kystnære havområder.
En væsentlig årsag til den dårlige tilstand er de store udledninger af kvælstof til havmiljøet. Derfor har fire miljøorganisationer netop henvendt sig til Folketingets miljø- klima- og fødevareordførere med et forslag til en akutplan, der skal hjælpe Danmark med at opnå en markant reduktion af kvælstofudledningerne frem mod 2027.
Kvælstofbremsen i bund
I udspillet foreslår Rådet for Grøn Omstilling, Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund en række indsatser, der tilsammen skal bremse kvælstofudledningerne. Nogle af disse indsatser vil have en relativt hurtig effekt. Det gælder en ny målrettet regulering af kvælstof i landbruget og en afbrydelse af dræn omkring ådalene, inden vandet når de vandløb, der leder udvasket kvælstof ud i havmiljøet.
Miljøorganisationerne foreslår desuden en hurtigere indfrielse af de politiske mål for skovrejsning, omlægning til økologi og udtagning af landbrugsjord i nærheden af vandløbene. Disse indsatser vil medføre reduktion af både kvælstofudledning og CO2-udledning. Samtidig giver det mulighed for at skabe flere sammenhængende naturområder med større biodiversitet og bedre forebyggelse af oversvømmelser.
Ministre i samråd om kvælstof
Udspillet fra de fire organisationer kommer, netop som Miljøminister Magnus Heunicke (S) og Fødevareminister Jacob Jensen (V) skal i samråd om Danmarks kvælstofudledninger onsdag den 15. marts. Det var partiet SF, der i januar måned kaldte ministrene i samråd på baggrund af de nyeste tal for kvælstofudledningen fra det danske miljøovervågningsprogram, NOVANA. Ifølge NOVANA’s seneste årsrapport om vandløb blev der i 2021 udledt godt 54.600 tons, korrigeret for udsving i vejret fra år til år. Det er langt fra de 38.300 tons, som Miljøstyrelsen har vurderet, at kvælstofudledningen skal sænkes til for at opnå god økologisk tilstand i de kystnære havområder.
Der findes i dag mere end 350.000 forskellige kemikalier i miljøet, og vi har langt fra tilstrækkelig viden om effekterne af dem alle. Det er påvist, at niveauet af kemikalier i vores omgivelser er nået et niveau, der gør uoprettelig skade på planeten og kræver hurtig handling. EU-Kommissionen beskriver forureningen med kemikalier som ”en trussel mod menneskers sundhed” og “en af de vigtigste drivkræfter, der bringer kloden i fare.”
Alligevel kan industrien uhindret bruge dem i produkter, lige fra legetøj til plejeprodukter, møbler og tekstiler. Det må stoppes, og her skal både EU og Danmark træde til.
EU-Kommissionen har lagt op til en ambitiøs opgradering og forstærkning af EU’s kemikalielovgivning REACH via deres ’Kemikaliestrategi for bæredygtighed’, fremlagt i 2020. Hvis oplægget forbliver ambitiøst, vil det betyde, at langt flere kemikalier vil blive forbudt og udfaset – ikke blot enkeltvis, men også som hele stofgrupper. Formålet er at sikre mennesker og miljø et giftfrit miljø, hvilket skal ske gennem omstillingen til sikre og bæredygtige kemikalier og produkter.
Men nu har EU valgt at udskyde revisionen af REACH. Ved at forsinke processen fastholder man mennesker og miljø i en situation, hvor skadelige kemikalier fortsat udledes og kan gøre skade. Det er ikke acceptabelt.
Derfor opfordrer Rådet for Grønomstilling til handling:
1. Skab et højt niveau af beskyttelse for menneskers sundhed og miljøet
EU-Kommissionen bør fremlægge det reviderede forslag til REACH-forordningen inden sommeren 2023. Det skal sikre følgende:
2. Gør den cirkulære økonomi fri af skadelige kemikalier
3. Nedsæt forbrug og ressourcetryk
4. Indfør et nationalt forbud mod PFAS
Et EU-forbud mod den samlede kemikaliegruppe PFAS er på vej, men kan have meget lange udsigter. Det er den samlede udsættelse for PFAS, der skader mennesker og miljø. Og enhver sænkelse af dette niveau vil have en positiv effekt. Derfor er det af afgørende betydning, at hanen lukkes hurtigst muligt.
Fri for skadelige kemikalier
Skadelige kemikalier øger risiko for kræft og diabetes og kan forstyrre børns hjerneudvikling og vores hormonsystem. Samtidig truer det miljøet omkring os.
Rådet for Grøn Omstilling arbejder for at gøre vores hverdag og miljø helt fri for skadelige kemikalier. Læs mere på rgo.dk/kemikaliekrisen
