EU kræver grønnere brændstof til søfarten

EU-forhandlingerne om grønne brændstoffer i søfarten er nu afsluttet og har resulteret i verdens første lovgivning med krav om mindre klimabelastende skibsbrændstoffer. Den nye regulering kræver, at skibenes brændstof skal udlede færre og færre drivhusgasser, startende med en reduktion på 14,5 procent i 2035 stigende gradvist til 80 procent i 2050. Søfarten kan altså stadig udlede store mængder drivhusgasser i 2050, og aftalen er dermed langt fra kompatibel med EU’s mål om klimaneutralitet i 2050 og FN-målet om at begrænse temperaturstingen til 1,5 garder. 

”Søfarten har gennem historien skiftet drivmiddel mange gange. Fra årer og sejl til damp og siden til kul og olie, og gårsdagens aftale markerer nu starten på afslutningen af søfartens fossile æra. Men selvom aftalen er historisk, idét ingen andre lande regulerer klimabelastningen fra skibenes brændstoffer, så viser ambitionsniveauet og hastigheden for udfasning af fossile brændstoffer med al tydelighed, hvor langt bagefter søfarten er i den grønne omstilling,” siger Rasmus Bjerring Larsen, klima- og transportrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling. 

Samlet set er kravene til brændstoffernes drivhusgasudledninger så uambitiøse, er der er stor risiko for, at de primært vil drive et skift fra bunkerolie til flydende fossil naturgas (LNG). LNG har på papiret en mindre CO2-udledning end bunkerolie, men da der ofte vil være læk af metan til atmosfæren fra forsyningskæden, er der meget usikkerhed om klimagevinsten ved et sådant skifte. 

Derfor har Rådet for Grøn Omstilling i løbet af forhandlingerne samlet danske nøgleaktører om at støtte højere krav til reduktion af drivhusgasser samt krav om brug af e-fuels i stedet for LNG. E-fuels kan skaleres bæredygtigt og er derfor den bedste langsigtede løsning for grøn søfart. Her lykkedes det i EU-aftalen at få indført krav om 2 procents e-fuels i 2034 (hvis optaget af e-fuels er mindre end 1 procent i 2030) samt en såkaldt “multipler” for e-fuels frem til 2035, hvilket vil sige, at de tæller dobbelt. Som med de overordnede drivhusgasmål er det langt fra nok, men at mekanisme nu er på plads er afgørende, for så kan kravene nemlig strammes ved senere revisioner. 

”Grønne brændstoffer, baseret på 100 procent vedvarende energi, er fremtiden for grøn søfart. Vi er glade for at se, hvordan danske nøgleaktører på tværs af PtX-værdikæden har været med til at presse på for en ambitiøs aftale” siger Rasmus Bjerring Larsen. 


Baggrund for aftalen:

Aftalen ’Fuel EU Maritime’ stiller krav til reduktion af drivhusgasser fra søfartens brændstoffer. Kravene lyder på 14,5 procent reduktion i 2035, 31 procent i 2040, 62 procent i 2045 og til sidst 80 procent i 2050

By |2023-09-07T17:43:54+01:0024. marts 2023|Nyhed, Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Miljøministeren skal træde på kvælstofbremsen, mens vi stadig kan redde vandmiljøet

Den danske kvælstofindsats har slået fejl. Det seneste årti er udledningen af kvælstof til havmiljøet ikke faldet trods flere politiske aftaler. Samtidig er danske fjorde og kystvande ramt af historisk store iltsvind, der i værste fald tager livet af ålegræs, bunddyr og fisk i havet.

Allerede i 2027 skal Danmark ifølge EU’s Vandrammedirektiv have opnået såkaldt ”god økologisk tilstand” i samtlige kystvande, men her i 2023 er der kun god miljøtilstand i fem ud af 109 kystnære havområder.

En væsentlig årsag til den dårlige tilstand er de store udledninger af kvælstof til havmiljøet. Derfor har fire miljøorganisationer netop henvendt sig til Folketingets miljø- klima- og fødevareordførere med et forslag til en akutplan, der skal hjælpe Danmark med at opnå en markant reduktion af kvælstofudledningerne frem mod 2027.

Kvælstofbremsen i bund
I udspillet foreslår Rådet for Grøn Omstilling, Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund en række indsatser, der tilsammen skal bremse kvælstofudledningerne. Nogle af disse indsatser vil have en relativt hurtig effekt. Det gælder en ny målrettet regulering af kvælstof i landbruget og en afbrydelse af dræn omkring ådalene, inden vandet når de vandløb, der leder udvasket kvælstof ud i havmiljøet.

Miljøorganisationerne foreslår desuden en hurtigere indfrielse af de politiske mål for skovrejsning, omlægning til økologi og udtagning af landbrugsjord i nærheden af vandløbene. Disse indsatser vil medføre reduktion af både kvælstofudledning og CO2-udledning. Samtidig giver det mulighed for at skabe flere sammenhængende naturområder med større biodiversitet og bedre forebyggelse af oversvømmelser.

Ministre i samråd om kvælstof
Udspillet fra de fire organisationer kommer, netop som Miljøminister Magnus Heunicke (S) og Fødevareminister Jacob Jensen (V) skal i samråd om Danmarks kvælstofudledninger onsdag den 15. marts. Det var partiet SF, der i januar måned kaldte ministrene i samråd på baggrund af de nyeste tal for kvælstofudledningen fra det danske miljøovervågningsprogram, NOVANA. Ifølge NOVANA’s seneste årsrapport om vandløb blev der i 2021 udledt godt 54.600 tons, korrigeret for udsving i vejret fra år til år. Det er langt fra de 38.300 tons, som Miljøstyrelsen har vurderet, at kvælstofudledningen skal sænkes til for at opnå god økologisk tilstand i de kystnære havområder.

By |2023-03-15T09:08:31+01:0015. marts 2023|Nyhed|0 Kommentarer

Et giftigt miljø kræver handling nu

Der findes i dag mere end 350.000 forskellige kemikalier i miljøet, og vi har langt fra tilstrækkelig viden om effekterne af dem alle. Det er påvist, at niveauet af kemikalier i vores omgivelser er nået et niveau, der gør uoprettelig skade på planeten og kræver hurtig handling. EU-Kommissionen beskriver forureningen med kemikalier som ”en trussel mod menneskers sundhed” og “en af de vigtigste drivkræfter, der bringer kloden i fare.”

Alligevel kan industrien uhindret bruge dem i produkter, lige fra legetøj til plejeprodukter, møbler og tekstiler. Det må stoppes, og her skal både EU og Danmark træde til.

EU-Kommissionen har lagt op til en ambitiøs opgradering og forstærkning af EU’s kemikalielovgivning REACH via deres ’Kemikaliestrategi for bæredygtighed’, fremlagt i 2020. Hvis oplægget forbliver ambitiøst, vil det betyde, at langt flere kemikalier vil blive forbudt og udfaset – ikke blot enkeltvis, men også som hele stofgrupper. Formålet er at sikre mennesker og miljø et giftfrit miljø, hvilket skal ske gennem omstillingen til sikre og bæredygtige kemikalier og produkter.

Men nu har EU valgt at udskyde revisionen af REACH. Ved at forsinke processen fastholder man mennesker og miljø i en situation, hvor skadelige kemikalier fortsat udledes og kan gøre skade. Det er ikke acceptabelt.

Derfor opfordrer Rådet for Grønomstilling til handling:

1. Skab et højt niveau af beskyttelse for menneskers sundhed og miljøet

EU-Kommissionen bør fremlægge det reviderede forslag til REACH-forordningen inden sommeren 2023. Det skal sikre følgende:

  • Brugen af skadelige kemikalier reduceres, så vi opnår et giftfrit miljø;
  • Forsigtighedsprincippet anvendes, når en opstået risiko skal håndteres hurtigt;
  • Lovgivningen opdateres, så den matcher den aktuelle forskningsmæssige viden,
  • Gruppe-restriktioner anvendes, når hele kemikaliegrupper skaber bekymring

2. Gør den cirkulære økonomi fri af skadelige kemikalier

  • Skadelige kemikalier forbydes i forbrugerprodukter – med størst fokus på produkter til særligt følsomme grupper; børn og gravide/ammende kvinder
  • Skadelige kemikalier skal holdes ude af genanvendelsen
  • Sørg for sikre grænseværdier for alle produktgrupper ved genanvendelse

3. Nedsæt forbrug og ressourcetryk

  • Nedsæt produktionen og anvendelsen af kemikalier
  • Reducer engangsbrug og optimer flergangsbrug – produkter, der repareres, opgraderes eller kan vaskes og genpåfyldes
  • Hold materialer af høj kvalitet i cirkulære loops, så ressourcer bibeholder deres værdi og kan udnyttes længst muligt

4. Indfør et nationalt forbud mod PFAS

Et EU-forbud mod den samlede kemikaliegruppe PFAS er på vej, men kan have meget lange udsigter. Det er den samlede udsættelse for PFAS, der skader mennesker og miljø. Og enhver sænkelse af dette niveau vil have en positiv effekt. Derfor er det af afgørende betydning, at hanen lukkes hurtigst muligt.

  • Der skal hurtigst muligt sikres en fuldstændig udfasning af brugen af PFAS
  • Sæt krav til renseanlæg omkring oprensning af PFAS, så udledningen til vandmiljøet stoppes
  • Pesticider skal omfattes af forbuddet for at sikre højest mulig beskyttelse samt lette byrden for renseanlæg. Således sikres også en fornuftig genanvendelse af slam.

Fri for skadelige kemikalier

Skadelige kemikalier øger risiko for kræft og diabetes og kan forstyrre børns hjerneudvikling og vores hormonsystem. Samtidig truer det miljøet omkring os.  

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for at gøre vores hverdag og miljø helt fri for skadelige kemikalier.  Læs mere på rgo.dk/kemikaliekrisen 

By |2024-01-16T15:56:53+01:0027. februar 2023|Nyhed, Positionspapirer|0 Kommentarer

El-lastbilerne indtager Christiansborgs Slotsplads og Børsen

Lige nu er Danmarks nabolande i den grønne førertrøje. Andelen af indregistrerede batterielektriske lastbiler er langt højere i både Tyskland og Sverige.

Det betyder, at danske virksomheder mister konkurrencekraft, samt vigtig viden og erfaring, som de skal gøre brug af i fremtiden.

Derfor er Dansk Erhverv, Rådet for Grøn Omstilling og Volvo gået sammen om at sammenfatte forslag til de initiativer, der kan understøtte udrulningen af nye grønne teknologier, og samtidig styrke både det danske erhvervsliv og vores klimaambitioner.

Det sætter organisationerne fokus på til et dagsevent på Christiansborgs Slotsplads og Børsen d. 26. januar, hvor beslutningstagere kan få en prøvetur i en batterielektrisk lastbil og blive præsenteret for branchens udfordringer i den grønne omstilling.

By |2023-09-07T17:48:56+01:0018. januar 2023|Nyhed|0 Kommentarer

Se eller gense to oplæg fra webinaret om Europas Energikrise

Fredag d. 9 december inviterede Rådet for Grøn Omstilling til fyraftenswebinar om det brandaktuelt emne: Europas energikrise.

Energipriserne er tordnet i vejret under Ruslands krig i Ukraine, og vi er midt i en vinter, hvor en del borgere og virksomheder har svært ved at betale el- og varmeregningen.

Både EU og de danske politikere har taget en række initiativer til at afbøde de værste konsekvenser, men er det tilstrækkeligt til at overvinde krisen? Hvad skal vi gøre for at løse krisen?

Se eller gense oplæg og debatter og hør de skarpe forslag til − hvordan løser vi den?

Oplæg v/Peter Møllgaard, Professor, dekan og formand for Klimarådet

Oplæg v/Bjarke Møller, Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Se hele webinaret her:

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
By |2023-11-24T09:26:57+01:0014. december 2022|Nyhed|0 Kommentarer

Fyraftensmøde om Windfall-tax d. 1 december

Fokus for eventet vil især være på windfall-tax som en del af løsning på energi- og inflationskrisen, der hærger i hele Europa lige nu. Der vil både være spændende oplæg og en afsluttende debat, hvor man som publikum får mulighed for at kommentere og spørge ind. Vi gør opmærksom på at arrangementet afholdes på engelsk. 

Tid:   01 December 16:15 – 17:45

Sted:   Landstingssalen, Christiansborg


16.15-16.20: Velkomst v. Rasmus Nordqvist (Fhv. medlem af Folketinget for SF og medlem af ledelsen for European Green Party).

16.20-16.40: Oplæg v. Lars Koch (generalsekretær – Oxfam IBIS) med præsentation af rapport og konklusioner vedrørende Windfall Tax.

16.40-17.00: Oplæg v. Bjarke Møller (CEO-Rådet for Grøn Omstilling) om betydningen af energikrisen på den grønne omstilling, og hvordan undgår vi at bremse omstillingen.

17.00-17.40: Hvordan kommer vi bedst gennem krisetiderne i EU? m. Kira Marie Peter-Hansen (MEP- SF), Bjarke Møller (Rådet for Grøn omstilling) og Lars Koch (generalsekretær – Oxfam Ibis).

17.40-17.45: Afslutning

By |2023-11-24T09:34:26+01:0010. november 2022|Nyhed|0 Kommentarer

367 kandidater fra 11 partier har bakket op om vores klimakrav!

I 2030 vil landbruget og transporten tilsammen stå for godt 80 pct. af Danmarks udledninger med den klimapolitik, vi har vedtaget i dag. Samtidig er der ingen krav til finanssektoren, som stadig investerer milliarder i kul, olie og gas. Det kan ikke fortsætte, og derfor skal en ny regering sikre:

  • At landbruget indfrier målet om 54 pct. reduktion i 2025, bl.a. ved hjælp af en CO2-afgift og omstilling fra animalsk til tilplantebaserede fødevarer. Til gavn for ikke bare klimaet, men også for biodiversiteten.
  • Et stop for salg af nye fossilbiler fra 2025, og at de største motorvejsprojekter sættes på pause. Det vil give en årlig CO2-reduktion på omkring 1,8 mio. tons i 2030 og frigøre arbejdskraft til den grønne omstilling.
  • Et stop for bankernes udlån til selskaber, som laver ny udvinding af kul, olie og gas, og at både pensionskasser og banker udarbejder klimaplaner i overensstemmelse med klimavidenskaben. Danskernes penge skal arbejde for og ikke imod den grønne omstilling.

Fine grønne ord i valgkampens hede redder ikke klimaet. Politikerne skal leve op til de løfter, de har givet til vælgerne og planeten. Og det vil vi holde dem op på nu.

By |2024-01-23T16:33:38+01:004. november 2022|Nyhed|0 Kommentarer

Brev til energiministeren forud for de afgørende EU-forhandlinger om energieffektivisering og vedvarende energi


Kære Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen

En vinter med energiusikkerhed nærmer sig, og der er nu et presserende behov for kortsigtede løsninger, der adresserer den nuværende energikrise og de skyhøje energiomkostninger, som har store konsekvenser for husstande, samfund og virksomheder over hele landet. Vores overdrevne afhængighed af fossile brændstoffer har været en væsentlig årsag til dette.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen påpegede, i sin tale om Unionens tilstand, at afhængigheden af russiske fossile brændstoffer har en høj pris, og at vi er nødt til at slippe af med denne afhængighed i hele Europa. Når regeringer i hele Europa forsøger at hjælpe husholdningerne med at klare sig igennem denne vinter, skal de også se fremad og begynde at omfavne og implementere langsigtede løsninger, der beskytter os efter den kommende sæson, men som også adresserer både energi- og klimakrisen. Det bliver nødvendigt, at vi fremskynder overgangen til et bæredygtigt, fuldt vedvarende
energisystem kombineret med energibesparelser.

Heldigvis findes disse løsninger allerede. Energibesparelser i vores boliger og i forskellige sektorer kombineret med en fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi i hele Europa er de nøglekomponenter, der er nødvendige for en hurtig energiomstilling. Derfor er der et presserende behov for højere ambitioner i både direktivet om energieffektivitet (EED) og direktivet om vedvarende energi (RED) for at sende klare signaler om behovet for flere investeringer i en bæredygtig energiomstilling, der er forenelig med Parisaftalen. Men som det ser ud nu, går både EU’s mål for energieffektivitet og EU’s mål for vedvarende energi, som vedtaget af Energirådet i juni 2022, ikke langt nok med hensyn til at beskytte Europas energiforsyningssikkerhed og opfylde dets klimaforpligtelser i henhold til Parisaftalen.

Du har tidligere talt for mere ambitiøse mål, og vi håber, at du vil fortsætte med at presse på for at øge energimålene, når medlemsstaterne skal drøfte revisionerne af EED og RED. Europa-Kommissionen foreslog at øge både EU’s bindende mål for energieffektivitet og vedvarende energi for 2030 som led i REPowerEU-pakken. Og selvom dette er et skridt fremad, vil de foreslåede mål ikke bringe os i overensstemmelse med Parisaftalen, hvilket
betyder, at vi skal opnå energibesparelser på mindst 20% og en andel af vedvarende energi på mindst 50% senest i 2030. Flere energibesparelser og en hurtig og ambitiøs udrulning af vedvarende energi er afgørende for både energisikkerheden og for at begrænse den globale opvarmning ved 1,5 °C. Det er nu tydeligt, at manglende handling ville være betydeligt dyrere.

De videre forhandlinger om revisionen af EED og RED bør virkelig bane vejen for mere ambitiøse energimål. Du har mulighed for i de igangværende forhandlinger om REPowerEU-forslaget at revidere RED, at hjælpe dem, der kæmper med høje energipriser i hele landet, og at stå fast på dit engagement i Parisaftalen. For EED vil det være afgørende at hæve ambitionsniveauet for energieffektivitetsmålet som reaktion på klimakrisen og styrke energisikkerheden under de kommende trilogforhandlinger.


Venlig hilsen
Rådet for Grøn Omstilling

By |2023-11-23T13:07:51+01:004. oktober 2022|Brev, Nyhed|0 Kommentarer

17 organisationer kræver naturlov efter valget

Naturen i Danmark er i krise. Vi mister dyre- og plantearter i et skræmmende tempo. Sammen med Bangladesh er Danmark det mest opdyrkede land i verden, hvor over 60 procent af vores landareal er landbrug. Sammenlignet med vores europæiske naboer ligger Danmark i den absolutte bund, når det kommer til tilstanden for vores natur og de arter, som lever i den. Vi er det EU-land med mindst EU-beskyttet natur, og Danmark ligger helt i bund, når det kommer til naturens bevaringsstatus – altså naturtilstanden for naturtyper og dyre- og plantearter. 

Hvis udviklingen skal vendes, har naturen brug for en bedre beskyttelse og langt mere plads. Derfor er 17 danske organisationer gået sammen om et opråb til politikerne og et krav om, at Folketinget efter et valg skal vedtage naturlov – også kendt som en biodiversitetslov, som skal standse tabet af arter og naturområder, give den vilde natur mere plads og sikre den effektiv beskyttelse.

Naturlov skal udarbejdes med klimaloven som forbillede
De 17 organisationer foreslår, at en biodiversitetslov bygges over samme model som klimaloven, hvor det nuværende biodiversitetsråd styrkes og kan spille samme rolle som Klimarådet. Derfor bør biodiversitetsrådet gøres permanent og uafhængigt, så det kan rådgive regering og folketing om den nødvendige indsats og sørge for at målene opfyldes.
Ligesom klimaloven sigter mod CO2 neutralitet i 2050, skal en biodiversitetslov også sætte langsigtede mål. Organisationerne bag anbefaler derfor, at al natur skal trives og have en gunstig tilstand i 2050. I 2019 var kun 5 procent af danske naturtyper i gunstig tilstand.

Organisationerne bag kravet om en naturlov: 
Rådet For Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vilde Natur, DIB, DOF BirdLife, Dyrenes Beskyttelse, Foreningen til Svampekunstens Fremme, Global Aktion, Greenpeace, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Klimabevægelsen, Natur & Ungdom, Nyt Europa, De Unge Biodiversitetsambassadører, Verdens Skove, Vild Med Vilje og WWF Verdensnaturfonden.  
By |2022-10-04T09:58:23+01:004. oktober 2022|Nyhed|0 Kommentarer
Go to Top