Vores bygninger og byggeprojekter lægger et stort pres på vores fælles ressourcer og miljø. Det haster med at omstille byggeriet, så det kan begynde at levere sin andel af klimareduktioner. Til det er der brug for gennemgribende ændringer i måden, vi bygger på, hvilke materialer vi bruger og lovgivningen på området. Rådet for Grøn Omstilling kommer nu med ti nye anbefalinger til det politiske Danmark. Det sker i forbindelse med en ny publikation, der ser nærmere på, hvad der skal til for at skabe et cirkulært byggeri og hvilke forhindringer, der lige nu står i vejen.  

Status i dag er, at 50 procent af de materialer, vi udvinder på globalt plan, går til byggeriet. Bygninger og byggeprojekter tegner sig for omkring 30 pct. af det samlede danske klimaaftryk og 40 pct. af den samlede globale CO2-udledning. Alene forbruget af byggematerialer som eksempelvis stål og beton udgør hele 11 procent af den samlede globale CO2-udledning.   

I Danmark er byggeriet langt fra et scenarie, hvor der for alvor er kommet fart på den cirkulære omstilling. Sådan lyder det fra Anna Fenger Schefte, der er seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling og har skrevet publikationen.    

”Debatten om cirkulært byggeri har kørt i mange år, men indtil nu er det i høj grad blevet ved snakken. Realiseringen af cirkulært byggeri har herhjemme fortsat karakter af enkeltstående prestigeprojekter,” siger hun.   

For eksempel viser tal fra Miljøstyrelsen, at der produceres fem mio. ton bygge- og anlægsaffald i Danmark om året, men at det i dag kun er 36 pct. af det, der genbruges. Flere analyser og studier dokumenterer, at man her går glip af vigtige klimareduktioner. Blandt andet peger en analyse fra Ellen MacArthur Foundation på, at alene omstillingen til en mere cirkulær økonomi kunne reducere de globale CO2-reduktioner fra byggeriet med hele 38 pct. i 2050.     

Kommer den danske branche ikke op i omdrejninger, kan det koste dyrt, lyder det fra Anna Fenger Schefte. 

”Den danske byggebranche taber også mulighed for at føre an på et globalt og europæisk marked, hvor cirkularitet bliver et stadig større krav, og hvor de virksomheder, som kan levere cirkulære løsninger, vil stå med en klar konkurrencefordel,” siger hun.    

Ifølge Anna Fenger Schefte er den primære barriere, at der endnu ikke er det politisk rammeværk på plads, som er nødvendigt for at accelerere omstillingen. Derfor står og falder den cirkulære omstilling af byggeriet med politisk mod og handling.   

”Der er brug for at skalere gevaldigt op på den politiske indsats. Hele lovgivningsområdet inden for byggeriet skal ses igennem med cirkulære briller. Det har de netop gjort i Holland,” siger hun.   

I det hollandske projekt Circulaw er man i gang med at identificere barrierer og incitamenter til cirkulær omstilling i byggebranchen i forhold til den nuværende lovgivning. Det næste skridt er, at politikere så lader den kortlægning være afsættet for en ambitiøs og målrettet lovgivningspakke, der reelt kan sætte fart under den cirkulære omstilling.    

”Alternativet er, at vi de næste mange år frem fortsat skåler til indvielsen af enkelte cirkulære prestigebyggeprojekter, men ikke reelt får skabt ny normalitet i byggebranchen, hvor cirkularitet er et must, og hvor cirkulært byggeri er blevet en klar dansk styrkeposition,” siger Anna Fenger Schefte. 

Find publikationen ‘Cirkulært byggeri – fra drøm til virkelighed’ forneden.  

Ti anbefalinger til det politiske Danmark

1 Indføre en høj og ensartet CO2-afgift, der inkluderer alle aktører i byggeriet. Den bør ideelt set være 1500 kr./ton, som anbefalet af Klimarådet. Producenter af byggematerialer skal ikke have rabat, som det ellers blev aftalt med den grønne skattereform fra 2022, men skal som minimum betale 1125 kr./ton og ideelt set op til 1500 kr./ton, så afgiften afspejler klimabelastningen.

2 Se på hele det lovgivningsområde, der vedrører byggeriet, med cirkulære briller. Det gælder eksempelvis planlovgivningen, affaldsreguleringen og andre dele af bygningsreglementet, der rækker ud over de nuværende krav i bygningsreglementet til livscyklusanalyser og indlejret CO2. Det vil i første omgang kræve en omfattende kortlægning, der afdækker både potentialer, men også barrierer ved nuværende lovgivning i forhold til at fremme mere cirkulært byggeri. Det gælder også i forhold til andre krav som eksempelvis bygningsreglementet, der potentielt spænder ben for mere cirkularitet.

3 Indføre nye udbudsregler, som fremmer et langt større fokus på cirkularitet i byggebranchen eksempelvis ved at lade offentlige udbud følge de cirkulære rammer og krav, der er fastsat i EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer.

4 Sætte fokus på hele byggemassen – og ikke kun nybyggeri – i forhold til både krav til indlejret CO2 og cirkulære krav for hermed også at fremme bevarelse og transformation af den eksisterende bygningsmasse. Det er langt at foretrække frem for nybyggeri set i et klimaperspektiv.

5 Sørge for hurtigere implementering af højere krav til den indlejrede CO2 i bygningsreglementet. Den nuværende politiske aftale, der ligger for indfasning af krav til CO2 pr. m2 pr. år er ikke ambitiøs nok i forhold til at bane vejen for de klimareduktioner, som byggeriet skal levere, og i forhold til det klimaaftryk, som byggeriet i dag har.

6 Vedtage et minimumskrav i forhold til ressourcekortlægning af den eksisterende bygningsmasse ved nedrivning og renovering. Dette kunne gøres ved at udvide den lovpligtige miljøkortlægning ved nedrivning til også at inkludere en lovpligtig ressourcekortlægning, som afdækker det cirkulære potentiale i en bygning. Der kan være brug for, at kravet til en ressourcekortlægning kun gælder for bygninger af en vis størrelse. Det er vigtigt, at krav om ressourcekortlægning ses i sammenhæng med de kommende regler for selektiv nedrivning.

7 Bane vejen for en stærkere kommercialisering af markedet for cirkulære materialer. Det kan gøres med følgende initiativer: at fremme en fælles og transparent adgang til data om materialerne, indføre krav om materialepas og udvide dette til også at inkludere genbrugsmaterialer samt at lave tiltag, der kan minimere risici i forbindelse med brug af genbrugsmaterialer i byggeriet. Dertil er der brug for nye krav til indhold i byggematerialer, så vi kan undgå brugen af skadelige kemikalier i vores bygninger.

8 Øge støtten til nye cirkulære aktører og cirkulære værdikæder. Der mangler i dag virksomheder i den cirkulære værdikæde. Her er særligt brug for testfaciliteter i forhold til analyse og data på konkrete genbrugsmaterialer og upcyclingcentre, der kan sikre genbrug og højværdigenanvendelse af byggematerialer. Det vil også være nødvendigt at kigge på at fremme udvikling af symbioser og industrielle partnerskaber på tværs af byggeriet og andre sektorer med henblik på at fremme cirkularitet. Det kunne eksempelvis være symbioser mellem landbrug og byggeri om nye cirkulære materialestrømme i forhold til produktion af biogene byggematerialer.

9 Indtænke byggeriet i en samlet strategisk plan for Danmarks råstof- og ressourceforbrug. Der er brug for, at man fra politisk hånd udformer en samlet og langsigtet strategi for råstoffer, ressourcer og cirkulær økonomi. Politisk har der i mange år primært været fokus på energi i den grønne omstilling. Og den lille indsats, der er kommet i forhold til cirkularitet, er i høj grad begrænset til affaldshåndtering. Der er brug for at øge det politiske fokus på at reducere vores ressourceforbrug – både som bidrag til et mindre klimaaftryk, men også for at sikre vores forsyningssikkerhed.

10 Arbejde for en ambitiøs EU-politik på området. Der sker meget i disse år på europæisk niveau i forhold til regulering af byggeriet, der kan fremme cirkularitet og reduktioner i den indlejrede CO2. EU’s tiltag vil utvivlsomt sætte retningen og bestemme tempoet for klimaomstillingen i byggeriet i mange år frem. Derfor er det vigtigt, at danske politikere og myndigheder arbejder for, at EU’s lovgivning på området bliver ambitiøs nok til at flytte byggebranchen, så den ikke trækker veksler på klimaet, miljøet og vores ressourcer.