Danmark er stadig langt fra at leve op til the Global Methane Pledge om at reducere metan- udledningerne med 30% i 2030 i forhold til 2020. Målet bør desuden hæves til 40-45% for at sikre overholdelse af Paris-aftalen. Det viser en ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling, der har kortlagt de nuværende og forventede danske metan-udledninger. ”Metan er en kortlivet, men kraftig drivhusgas, der står for omkring en tredjedel af den globale opvarmning. Et ton metan varmer planeten cirka 30 gange mere end et ton CO2 beregnet over 100 år, men hele 80 gange mere beregnet over 20 år. Vi kan derfor sikre en markant hurtigere effekt på den globale opvarmning gennem reduktioner af metan-udledninger i forhold til reduktioner af CO2-udledninger.”, siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver for fødevarer [...]