Artiklen er bragt i Geonyt februar 2021 af Therese Holter og
Leif Bach Jørgensen, Rådet for Grøn Omstilling

Det er en global problemstilling, at vi skal forvalte resurserne langt bedre, end vi gør i dag. Fosfor er et godt eksempel på et resurseforbrug, der ikke er bæredygtigt, og med fosfor er der heldigvis gode løsninger at trække på. Med fosfor som tema i undervisningen kan man komme langt omkring i de faglige mål. Følger man fosfor rundt i kredsløbet møder man væsentlige problemstillinger: Fra geopolitik og global resurseknaphed over landbrugets fosforkredsløb og sammenhæng med kvælstof- og kulstofkredsløb til biospanden hjemme i køkkenet.

Landbruget i Danmark og mange andre lande er afhængigt af importeret fosfor. Hvor kvælstof er tilgængeligt i ubegrænsede mængder fra atmosfæren, så er den fosfor, man bruger i kunstgødning, en mere sparsom resurse, som udvindes fra miner. Ingen kan sige præcis, hvornår lagrene i de miner, vi henter fosforen fra, slipper op. Samtidig betyder den globale befolkningstilvækst et stigende behov for fødevarer – og dermed et øget behov for fosfor som næringsstof til fødevareproduktionen, når vi ser nogle årtier frem.

Men der er allerede nu en udfordring forbundet med at skaffe fosfor i en tilpas ren form og til stabile priser. Det mineralske fosfor, som EU spreder på sine marker, stammer især fra miner i Marokko og i det marokkansk besatte Vestsahara. Fosforforekomsterne, særligt fra minerne i Nordafrika, indeholder tungmetallet cadmium, som kan give nyreskader og andre helbredsmæssige problemer. Danmark har for mange år siden sat grænse for cadmiumindhold i gødning og EU indfører en grænse i 2022. Så må man enten bekoste at rense råfosfat for cadmium eller importere fosfor fra renere fosforminer fx i Rusland, hvor der er endnu kortere til bunden. Uanset om vi importerer fosfor fra Marokko eller Rusland, så står vi altså med et akut problem, hvis der udbryder geopolitisk uro.

Det store paradoks omkring fosfor er, at samtidig med at fosfor er en begrænset resurse, så er det en medvirkende årsag til forurening af de danske søer, fjorde og havområder. Fosforkredsløbet er et åbent stofkredsløb, men samtidig helt anderledes end kvælstofkredsløbet. Hvor kvælstof er vandopløseligt og trænger ned gennem jorden, så bindes overskydende fosfor meget stærkt til lerpartiklerne i jorden og ophobes her. Med en øget fosformætning af jorden udvaskes en stigende mængde fosfor, primært bundet til små lerpartikler, via dræn, overfladisk afstrømning og erosion fra kanterne omkring vandløbene. Årtiers udledninger af fosfor har derfor meget lange konsekvenser for den danske natur.

Udbygningen med rensningsanlæg har betydet, at byerne og industrien har reduceret deres fosforudledninger markant. Landbruget har også sænket overforbruget af fosfor, men der er fortsat et overskud og yderligere ophobning af fosfor i jorden, og hovedparten af fosforforureningen kommer i dag fra landbruget.

I mange år har vi haft fokus på, hvordan for meget kvælstof sammen med fosfor forårsager algeopblomstring, iltmangel og fiskedød i vores søer, fjorde og have, men overskud af fosfor forstærker fortsat problemet.

Alt i alt er det relevant at se på, hvordan fosforkredsløbet i Danmarks kan lukkes mere, og mere fosfor recirkuleres. I det danske fosforkredsløb findes de største fosformængder i husdyrgødningen. Og fordi husdyrbrugene er skævt fordelt i Danmark, er husdyrgødningen det også. Gødningen, primært i form af gylle, er våd, tung og derfor dyr at transportere. Derfor spredes alt for meget fosforholdig gødning på markerne omkring de store husdyrbrug i den vestlige del af landet. Mens landmænd i Østdanmark fortsætter med at købe fosfor i form af kunst-gødning. I byerne recirkuleres fosfor fra organisk affald og slam fra rensningsanlæg kun i begrænset omfang. Danmark har altså store fosforresurser, som ikke udnyttes tilstrækkelig effektivt i dag.

Der kan gøres meget for at lukke kredsløbet. Hvad angår husdyrgødningen er der gode muligheder for at udnytte den fosfor, vi har i gødningen, f.eks. ved at gyllen separeres. I den proces havner fosforen i den tørre og meget lettere fraktion, som med mindre omkostninger kan transporteres ud til planteavlere længere væk fra husdyrbrugene. En anden mulighed er at recirkulere husdyrgødning via biogasanlæg. Det er en løsning som også kan omfatte organisk affald som f.eks. det kildesorterede organiske husholdningsaffald, som herved kan recirkuleres til landmændenes marker.

Biogasanlæggene er samtidig med til at understøtte overgangen fra fossile brændsler til vedvarende energi. Så løsningen på fosforproblemet kan kombineres med løsninger, der bidrager til at løse klimakrisen.

Et mere kontroversielt tiltag, som sænker både udledning af fosfor og drivhusgasser i Danmark er en sænkning af antallet af husdyr som led i en omlægning til mere klimavenlig, plantebaseret kost. Så mindskes mængden af husdyrgødning, der bringes ud på markerne, og det kan bidrage til at sænke fosforudledningen.