Regeringen skal lytte til byggebranchen
Debatindlæg bragt i Altinget den 28. januar 2021 af Lars Køhler, byggeri-, energi- og klimarådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling
Før vi overhovedet kan tage hul på debatten om, hvordan vi fremskynder den grønne omstilling i byggeriet, bliver vi nødt til at få nogle helt fundamentale ting på det rene.
Vi er i store problemer. Og vi er løbet tør for tid. Så enkelt kan det siges.
For blot en måned siden fremlagde Unep, FN’s miljøprogram, deres årlige ‘Emission Gap’-rapport. Tallene viste ifølge Carbonbrief, at vi nu skal reducere vores udledninger med 14 procent om året frem til 2040 for at have en 66 procents chance for at holde os under 1,5 grad, hvis ikke vores børn i fremtiden skal trække enorme mængder CO2 ud af atmosfæren (Negative Emissions Technology).
Tallene viste også, at hvis ikke vi drastisk reducerer vores udledninger fra i dag, vil vi allerede omkring 2027 have opbrugt vores 1,5 grads budget og derved have forspildt chancen for at opfylde Danmarks klimalovs grundlæggende formål.
At tage det med ro er altså ikke en luksus, vi har længere. Alt skal nu ske på så kort tid, at den største fejl, som vi kan begå, ikke er at tage uperfekte beslutninger, men derimod at udskyde handling.
Alt skal selvfølgelig ske efter bedste tilgængelige viden og på stærkeste faglige baggrund, men vi bliver nødt til at indse, at uden forceret handling fejler vi på både vores politiske mål og vores kollektive moralske ansvar.
Så hvordan forcerer vi handling i byggeriet? Er det ved, som regeringen foreslår, at udskyde CO2-krav til 2027 og satse hele butikken på frivillighed og gode intentioner?
Nej, selvfølgelig ikke. Det burde være åbenlyst for enhver. Frivillighed sikrer kun handling blandt dem, der ligger forrest og allerede er i gang. Det løfter ikke resten, og det rykker slet ikke tingene hurtigt nok.
Alt nybyggeri skal være klimaneutralt i 2030
Spørgsmålet bør derfor ikke hedde, “hvornår kan vi stille krav?”, men “hvordan stiller vi krav nu?”.
Hvordan lægger vi skinnerne, mens vi kører toget?
Her er mit forslag:
Lyt først og fremmest til branchen, der fortæller, at de er klar, og at vi har det nødvendige grundlag og løsninger. Og indfør så et krav om CO2-regnskaber og maksimal CO2 per kvadratmeter ved al nybyggeri i 2021 eller primo 2022. Dermed vil hele branchen, bygherrer, rådgivere, entreprenører og leverandører vågne op og tilpasse sig.
Sæt ved opstart et kravniveau, som de fleste kan leve op til uden store problemer. Det har vi et godt grundlag for som vist af Builds rapport om “klimapåvirkning fra 60 bygninger”.
Og optrap det så gradvist derfra, for eksempel hvert andet år. Mit bud på et opstartsniveau ville være et krav på maksimalt ti kilo CO2 per kvadratmeter, hvilket de fleste bygninger bygget i dag stort set allerede lever op til.
Definer så et mål for niveau i 2030, der på papiret vil tage pusten fra de fleste. Der må og skal pres på for at drive udviklingen hurtigt nok.
Alt nybyggeri bør være klimaneutralt i 2030 – eller være ekstremt tæt på. Det er jeg ikke bleg for at sige højt, fordi jeg ved, at vi allerede kan bygge stort set klimaneutralt i dag.
Lægger vi dertil de kommende ni års intense innovation og knowhow drevet af netop et CO2-krav, er jeg overbevist om, at det ikke bare er muligt, men også vil styrke den danske konkurrenceevne, hvilket vil være en kæmpe gevinst for den danske byggebranche, samfundet og klimaet.
Vi både kan og skal.
Opret et statsstøttet videncenter
Sæt så fuld damp på “færdiggørelsen” af det nødvendige datagrundlag, hvilket blandt andet indebærer krav til produktspecifikke EPD’er på alle materialer og bygningskomponenter, der bygges med i Danmark.
Kravet kan være svært at opfylde for mindre producenter, og da det er vigtigt, at vi ikke taber dem i svinget, skal vi hjælpe og støtte dem i begyndelsen.
Det kunne være gennem et statsstøttet videncenter for bæredygtigt byggeri, som kan agere bindeled mellem stat og erhvervsliv, hjælpe rådgivere og leverandører med omstillingen og stå for løbende at opdatere og udvikle den nødvendige database, som skal danne grundlag for livscyklusanalyser og CO2-krav.
Afsæt så – som tak for branchens vilje og mod til at gå forrest – midler til sammen med branchen at få udviklet et LCA-plugin til de digitale BIM-værktøjer, som rådgiverne allerede arbejder i.
Jeg ved gennem 18 års praktisk erfaring fra byggebranchen, at hvis kravet om CO2 per kvadratmeter virkelig skal batte, skal det blive en dynamisk og integreret del af arkitekternes proces og dagligdag. Det må ikke blive noget, som vi her og der trækker ud af modellerne og lader nogen andre regne på.
Det skal integreres i værktøjer og processer for arkitekterne, som løbende kan se energi- og klimakonsekvenserne af deres materiale og designvalg og derved kan inddrage deres bygherrer i at tage de rette beslutninger.
Det vil med tilgangen til den fælles database og datagrundlag desuden gøre livscyklusanalyserne og kravet til maksimal CO2 per kvadratmeter stort set gratis for alle parter, fordi beregningerne vil blive udført løbende og automatisk i rådgivernes 3D-modeller.
Stop snakken om perfektion
Så er vi rigtig godt i gang. Og så kan vi sideløbende tage fat på CO2-krav ved renovering, genbrug af bygninger og byggematerialer, cirkulært design og LCC (totaløkonomi).
For bare fordi vi har lagt fundamentet, betyder det jo ikke, at vi kan flytte ind. Der er lang vej endnu, men uden fundamentet bliver taget bare aldrig lagt.
Lad os stoppe snakken om perfektion og “i god ro og orden”. Tiden er som sagt imod os. Og når en branche som her viser samfundssind og nærmest tigger om at få stillet de nødvendige krav til at kickstarte udviklingen, skabe lige markedsvilkår, drive innovation og sikre konkurrencekraft, vil det altså være mere end problematisk, hvis ikke regeringen lytter efter og løfter foden fra bremsen.
Vi har viljen. Vi har løsningerne. Og vi har alt at vinde ved at forcere handling. Lad os nu komme i gang.
