Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Aftale om Strategi for Bæredygtigt Byggeri bringer os ikke helt i mål

En bred aftalekreds bestående af S, V, DF, SF, R, EL, K & Å har i dag indgået en aftale om en national Strategi for Bæredygtigt Byggeri. Rådet for Grøn Omstilling ser aftalen som et rigtig godt skridt i den rigtige retning.

”Der er rigtig mange gode tiltag og fokuspunkter i den nye aftale. Og der er ikke mindst vigtige forbedringer ift. regeringens udspil fra december sidste år. Det er et godt første skridt for byggeriets videre arbejde med den grønne omstilling.” udtaler Lars Køhler, Byggeri-, Energi- og Klimarådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

Men rådet har også kritikpunkter. Aftalen foreslår indførsel af CO2-krav til nybyggeri i 2023 for større byggerier over 1.000 m2 og 2025 for mindre byggerier under 1.000 m2 i 2025. Grænseværdierne sættes desuden til 12 kg CO2-ækv/m2/år ved start i 2023 og 7,5 kg CO2-ækv/m2/år i 2030. Det er langt fra godt nok udtaler Lars Køhler:

”Selvom det er rigtig vigtigt at vi nu endelig kan se frem til CO2-krav, der vil anspore den nødvendige omstilling i branchen, så foregår indkørslen alt for langsomt og ambitionerne er altså alt for små.” udtaler Lars Køhler og uddyber:

”Vi er allerede i dag i stand til at bygge med meget begrænset klimapåvirkning, og vi har faktisk værktøjerne til både LCA-beregninger og selve det CO2 neutrale byggeri. Vigtigst af alt bør der stiles efter et langt mere ambitiøst niveau for 2030, for at drive ambitionerne. Efter 9 års intensiv fokus, kreativitet og udvikling i byggeriet er et mål om 0 kg CO2-ækv/m2/år i 2030 efter min bedste overbevisning både muligt og ikke mindst nødvendigt.”.

Rådet for Grøn Omstilling ser positivt på mange af de øvrige tiltag i udspillet, heriblandt indførsel af nødvendige CO2-krav ved renoveringsprojekter, fokus på genbrug og transformation af vores eksisterende bygninger, ambitioner om at fremme mere træ i byggeriet og vilje til at undersøge mulighederne for CO2-reduktionskrav i udbud af offentlige anlægsprojekter.

”Denne aftale må og skal være et første skridt, og jeg noterer mig at aftaleparterne har aftalt løbende at følge op på flere punkter. Kravene må skrues højere op og hastigheden af omstillingen må forceres. Men det har jeg også en tiltro til vil ske, når politikerne ser at byggeriet er klar og hvad de kan præstere allerede i dag. For jeg ved de er klar.”, udtaler Lars Køhler.

Desuden pointerer Rådet, at det er meget glædeligt at forslaget om indarbejdning af LCA og LCC i rådgivernes BIM-modeller er indeholdt i aftalen.

”Det er virkelig opmuntrende at aftaleparterne har forstået behovet for at LCA og LCC-beregningerne skal være dynamiske og ikke være noget der er adskilt fra den løbende design og projektproces. Det vil både mindske omkostningen til disse beregninger, og det vil give rådgivere og bygherrer langt højere grad af kontrol og mulighed for at tage de rette klima- og totaløkonomiske valg i processen. Virkelig vigtigt at dette fokus er med i aftalen.” udtaler Lars Køhler.

By |2022-01-05T11:53:43+01:005. marts 2021|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Info om ordinær generalforsamling den 22. april 2021

Rådet for Grøn Omstilling afholder ordinær generalforsamling d. 22. april 2021, kl. 18. Grundet coronapandemien afholdes generalforsamlingen online, via zoom. Find en guide til Zoom nederst på siden.

Tilmelding sker via følgende link inden senest den 21. april 2021

Efter tilmelding vil du modtage en e-mail med instrukser og et link til Zoom-mødet, der åbner den 22. april 2021 klokken 18. Mødet forventes at vare 1,5 time.

Dagsorden for generalforsamling er som følger:

  1. Valg af dirigent
  2. Godkendelse af bestyrelsens beretning
  3. Godkendelse af regnskab, budget og kontingent
  4. Indkomne forslag
  5. Valg til bestyrelsen
  6. Valg af revisor
  7. Eventuelt

Følgende materiale til generalforsamlingen kan downloades nederst på siden:

  • Dagsorden
  • Guide til Zoom

Årsregnskab for 2020 kan findes her

Årsberetning for 2020 kan findes her

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller input til afholdelse af online-generalforsamling, er du velkommen til at kontakte direktør Claus Ekman på claus@rgo.dk

Kandidater til bestyrelsen

Der skal på generalforsamlingen vælges 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.

Rådet har modtaget følgende 4 kandidaturer til bestyrelsesposter og 2 kandidaturer til suppleantposter:

  • Lars Pehrson (tidligere bankdirektør i Merkur Bank) stiller op som bestyrelsesmedlem.
  • Dorte Mondrup (som er medindehaver af konsulentbureauet Monsø) stiller op som suppleant.
  • Tue Damsø (nuværende forperson) genopstiller.
  • Birgitte Boesen (nuværende næstforperson) genopstiller.
  • Frida Simon Jahn (nuværende bestyrelsesmedlem) genopstiller
  • Pernille Hagedorn-Rasmussen (nuværende suppleant) genopstiller.

(Peter Bach, Susanne Kuhn og Bo Asmus Kjeldgaard fortsætter deres bestyrelsesperiode som kører 2020-2022)

By |2024-02-26T09:43:13+01:001. marts 2021|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Info om ordinær generalforsamling den 22. april 2021

Landbruget hænger stadig i bremsen, mener grønne organisationer

Her henvises bl.a. til Rådet for Grøn Omstillings nye beregninger i fosforscenariet, som siger, at hvis import af soja og mineralsk fosfor udfases, og vi kun har det antal dyr, som vi selv kan dyrke foder til, vil det betyde en halvering i antallet af svin og en 40 pct.’s reduktion i malkekvæg.

Leif Bach Jørgensen, der er seniorrådgiver for landbrug i Rådet for Grøn Omstilling, har udtalt til artiklen, at han møder en vis åbenhed i landbruget over for det nye forretningspotentiale, der ligger i det plantebaserede, og han roser initiativet med at ville udtage 100.000 ha lavbundsjord (forslag fra DN og L&F – red), selvom han synes, det er for lidt.

Leif Bach Jørgensen føler imidlertid, at landbruget ikke er klar til at tage konsekvensen af, hvad dets egne forslag som eksempelvis udtagningen af jord og en satsning på det plantebaserede rent faktisk kan betyde: Nemlig, at der er nogle bedrifter, som må lukke.

“Landbruget har så pokkers svært ved at tage den fulde konsekvens af de ændringer, der skal til. Når det kommer til stykket, vil forslaget om udtagning af lavbundsjorder koste bedrifter, men det er en sammenhæng, man er bange for at indse. Vi kan også godt afvikle sojaimporten og producere græsprotein i stedet, men det betyder, at vi skal have færre svin, og dét har landbruget svært ved at acceptere. “

Han bliver derefter spurgt: Hvad siger du til argumentet om, at hvis vi reducerer husdyrproduktionen, flytter den til udlandet og udleder mere?

“Man kan ikke sige, at klimaproblematikken forsvinder, fordi der kan være lækageproblemer (at produktionen flytter til udlandet, red.). Klimaændringerne er en dagsorden, som vi skal forholde os til, og vi skal handle på den, ligesom andre skal. Det kan godt være, at vi gør noget før andre, men på den lange bane er alle lande nødt til at tage et ansvar,” siger Leif Bach Jørgensen.

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening kan godt forstå, at de grønne organisationer ønsker husdyrantallet ned og presser på. ”For der sker ikke noget uden et vist pres.”, siger han.

Til gengæld afviser Anders Klöcker, erhvervs og forskningsdirektør i Landbrug og Fødevarer, forslaget: ”Det bliver aldrig vores forslag at skære en stor del af den danske landbrugsproduktion væk.”

Læs hele artiklen her

By |2021-03-01T08:30:06+01:0026. februar 2021|Artikel|0 Kommentarer

12 grønne organisationer: Regeringen svigter det grønne mandat, den fik af vælgerne

Debatindlæg bragt i Information den 24. februar 2021 af Helene Hagel, Greenpeace, Gry Bossen, Verdens Skove, Julie Rosenkilde, Nyt Europa, Oliver de Mylius, Mellemfolkeligt Samvirke, Kirstine Lund Christiansen, Klimabevægelsen i Danmark, Christian Fromberg, Den Grønne Studenterbevægelse, Lars Køhler, Rådet for Grøn Omstilling, Mathias Høj Kristensen, CARE Danmark, Janice G. Førde, Kvindernes U-landsudvalg, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, Trine Glue Doan, WWF og Daniel Hauberg, Danmarks Naturfredningsforening

På fredag udgiver Klimarådet deres vurdering af regeringens klimaindsats. Klimarådet skal vurdere regeringens såkaldte ’hockeystav-tilgang’, der er en efterhånden tyndslidt metafor for regeringens klimasvigt. Regeringens strategi er nemlig at investere tid, penge og energi i alt for sene teknologiske fix, der giver en ret flad graf de første mange år, men til sidst bøjer skarpt opad.

Ifølge Klimaloven skal regeringen fastsætte et 2025-delmål. Regeringen har foreslået 46-50 procents reduktioner, men med de nuværende tiltag er vi allerede på vej mod at leve op til dette. Derfor vil Folketinget med den målsætning altså ikke skulle løfte en finger i denne regeringsperiode.

I Parisaftalen har vi forpligtet os til at begrænse global opvarmning til 1,5 grader. Med andre ord: Verdens lande skal overholde et globalt drivhusgasbudget. Vores beregninger viser desværre, at med regeringens delmål udledes hele 40,7 millioner tons drivhusgasser for meget frem mod 2030. Det svarer til, hvis hele den danske bilpark kører fra København til Cape Town i Sydafrika mere end ti gange.

Når regeringen udskyder klimatiltag og overskrider drivhusgasbudgettet, skal omstillingen i de sidste år op til deadline i 2030 foregå meget hurtigt – hele 2,5 gange hurtigere, end hvad der skal ske de næste par år. Det er uhensigtsmæssigt at forvente så hurtig en omstilling af borgere og industri.

Regeringens strategi er også en dyr strategi. Forskning fra Aarhus Universitet viser, at det er billigere at lave tidlige og gradvise reduktioner i omstillingen end at hente store reduktioner senere. Det burde være logik for regeringen: Det er nu engang nemmere at spise makrelmadden i små bidder end at sluge den i ét stykke.

Regeringens plan for den grønne omstilling er afhængig af ny teknologi, som skal hente store reduktioner i sidste øjeblik. Allerstørst lid sætter regeringen til fangst og lagring af CO2, hvor CO2 ’støvsuges’ fra skorstene på for eksempel affaldsforbrændingsanlæg og biomassefyret kraftvarme.

Regeringens plan regner med, at teknologien vil bidrage med mellem 29-66 procent af de manglende reduktioner for at nå 70-procent målet. Men flere eksperter vurderer, at disse forventninger til potentialet for ’støvsugning’ af CO2 er urealistiske, og at det store teknologiske sats er en dyr og usikker løsning.

Regeringen har taget skyklapper på for åbenlyse løsninger såsom kloge klimaafgifter og en reduktion af husdyrproduktionen i Danmark.

Efter valget i 2019 håbede vi på et skift, men regeringen har valgt at prioritere klimahandling med en mañana-mañana-tilgang, som ikke respekterer det grønne mandat, de fik.

By |2022-01-12T12:05:38+01:0024. februar 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer

Stor konference om miljøproblemet fra plast med kunstgræsbaner som case

Med over 100 tilmeldte og et meget vigtigt emne på dagsordenen var vi spændte på tage et tilbageblik på, hvad vi har lært, og hvad der er sket på plastområdet inden for de seneste 5 år – både i forhold til klima og miljø og på det politiske plan.

At noget er gået galt, er de fleste nok enige om, men hvor udfordringen ligger, og hvordan det skal løses, er stadig et diskussionsemne.

Vi satte desuden fokus på en konkret udfordring med anvendelsen af plast, hvor der er EU-lovgivning på vej – mikroplast som infill på kunstgræsbaner.

Konferencen var afslutning på projekt Plastfrit Hav, der har kørt fra 2018-2021 med støtte fra Velux Fonden.

Konferencen bød på oplæg fra:

Nedenfor ses videoer af oplæggene på konferencen

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Seniorrådgiver Lone Mikkelsen fra Rådet for Grøn Omstilling

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Strategisk direktør Anne Aittomaki fra Plastic Change

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Miljøminister Lea Wermelin

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Spørgsmål og debat fra 1. session om Plastikpolitik – Fortid og fremtid, herhjemme og i EU

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Lektor Steffen Foss Hansen fra DTU

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Geologisk seniorrådgiver Walter Brüsch fra Danmarks Naturfredningsforening

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

CEO og seniorspecialist inden for miljø og klima Poul Steen Rasmussen og Lars Raahauge fra GENAN

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Trine Hveisel Djurhuus fra Miljøstyrelsen

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Spørgsmål og debat fra 2. session om Mikroplast med kunstgræsbaner som case

By |2021-02-24T15:15:02+01:0023. februar 2021|Artikel|0 Kommentarer

Lancering af fosforscenarie på webinar

Visionen i scenariet er, at import af fosfor i foder – især soja – og mineralsk fosforgødning udfases. I fremtidens landbrug produceres al foder til husdyrene i Danmark. Protein til dyrene produceres fra græs og bælgplanter, og vi har kun det antal husdyr, som kan produceres med dansk produceret foder.

Arrangementet fungerede som afslutning på projektet Fremtidens Landbrug 2.0, som har kørt fra 2017 til 2021 med støtte fra Velux Fonden. Gå ind på vores hjemmeside Fremtidens Landbrug, hvor du blandt andet kan finde:

140 deltagere havde tilmeldt sig konferencen for at høre de spændende oplæg. Konferencen var opdelt i fem temaer, hvor nedenstående aktører bød ind med oplæg.

Tema 1 – Præsentation af RGO fosfor-scenariet

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Tema 2 – Landbrug i forandring

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Tema 3 – Recirkulering af næringsstoffer fra byerne

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Tema 4 – Regulering og afgifter

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Tema 5 – Hvor skal landbruget hen?

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

By |2021-02-25T12:51:39+01:0023. februar 2021|Artikel|0 Kommentarer

Ønsker røgfri boligområder: Protesterne er triste og komiske

Debatindlæg bragt i Århus Stiftstidende den 20. februar 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Måske ikke overraskende forsøger oldermanden fra Skorstensfejerlauget, Keld Lützhøft Jensen, 15. februar i Århus Stiftstidende at bagatellisere de alvorlige helbredsskader fra brænderøg, som vores førende luftforureningseksperter og læger er kommet frem til gennem store videnskabelige undersøgelser. Lidt ligesom tobaksindustrien i sin tid kæmpede målrettet imod oplysning om helbredsskaderne af tobaksrøg. Det er trist og lidt komisk.

Formanden for Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne, Carsten Bach, kører i samme boldgade, når han 17. februar i Århus Stiftstidende skriver, at de, der dør for tidligt af brænderøg, alligevel er kronisk syge. Altså underforstået, at de alligevel snart skulle dø.

Men sådan er det bare ikke. En gennemsnitlig person, der dør grundet brænderøg, mister 10,5 leveår. Og forud for dødsfaldet går ofte en række år med alvorlig sygdom, der forværres af brænderøg – og for øvrigt også kan være forårsaget af brænderøg. Rådet for Grøn Omstilling mener, at folk med kroniske lidelser også fortjener et langt liv med mindst mulig sygdom.

Ifølge den seneste opgørelse fra landets førende eksperter forårsager dansk brænderøg ca. 400 dødsfald og helbredsskader for godt fem milliarder kroner årligt i Danmark. Trafikudstødning forårsager godt det halve. Og heri er ikke engang medtaget dødsfald fra den meget høje indeklimaforurening, der ses i mange hjem med brændeovne og pejse. Og mens alle nye biler har effektive luftrensningsudstyr, og elbilerne gør deres indtog, så oser brændeovne bare videre.

Intet i den viden, vi har, tyder på, at brændeovnspartikler er mindre skadelige end gennemsnittet. Tværtimod har brændeovnspartikler et meget højere indhold af sod, tjærestoffer og dioxiner end mange andre partikler og kan derved vise sig at være væsentligt mere skadelige end den gennemsnitlige partikelforurening.

Indholdet af skadelige stoffer i brænderøg minder på en række punkter om tobaksrøg. Forskellen er dog, at rygning i dag primært er til skade for rygeren selv, mens brænderøg i høj grad gør andre folk alvorligt syge.

Både Keld Lützhøft Jensen og Carsten Bach får det til at lyde, som om man “kaster sig over brændeovnene” og ignorerer trafikken. Intet kunne være mere usandt – der stilles skrappe rensekrav til vejtrafikken, og netop i disse år strammes reglerne i alle landets miljøzoner. Tiltag, som Rådet for Grøn Omstilling har arbejdet for i mange år. Til sammenligning er der fortsat slet ingen rensekrav til brændeovne. Men den helt afgørende forskel på brændeovne og vejtrafik er, at brændeovne er en unødvendig forureningskilde, som kan forbydes i byerne uden de store konsekvenser.

Endelig er der proportionerne. Luftforureningen fra en gennemsnitlig brændeovn i København koster byens borgere ca. 15.000 kroner årligt i helbredsskader, mens en gennemsnitlig bil i byen koster borgerne under 2.000 kroner årligt i helbredsskader. I Aarhus er proportionerne nok de samme. Og mens bilisterne betaler høje skatter og afgifter, så lever folk med brændeovne i skattely, for helbredsskaderne betales af naboerne og samfundet.

Samtidig er brændeovne en væsentlig årsag til global opvarmning. Både, fordi brændeovnene frigiver store mængder sod, og fordi brændeovnene frigiver store mængder CO2 fra brænde, der har lang CO2-cyklus.

Vi kan sagtens forstå, at det ikke er rart for skorstensfejerne og brændeovnsproducenterne, at der kommer fokus på de voldsomme helbredsskader og store samfundsøkonomiske omkostninger af brænderøg. Men vi må altså prioritere folkesundheden højere end brændeovnserhvervets omsætning.

De eneste, der ikke mener, brænderøg er et stort helbredsproblem, er sjovt nok de private erhverv, der netop tjener penge på, at folk har brændeovne. Det ville ellers klæde skorstensfejerne og ovnproducenter at udvise lidt respekt for alle vores dygtige læger og luftforureningseksperter, der rent faktisk ved noget om luftforurening og helbredseffekter.

Hvis skorstensfejerne kan vurdere helbredseffekter på lige fod med læger, så er der jo ingen grund til at uddanne læger. Så kan man jo bare gå til skorstensfejeren, når man er syg.

By |2021-02-24T15:30:11+01:0020. februar 2021|Debatindlæg|0 Kommentarer
Go to Top