Debatindlæg bragt i Århus Stiftstidende den 20. februar 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Måske ikke overraskende forsøger oldermanden fra Skorstensfejerlauget, Keld Lützhøft Jensen, 15. februar i Århus Stiftstidende at bagatellisere de alvorlige helbredsskader fra brænderøg, som vores førende luftforureningseksperter og læger er kommet frem til gennem store videnskabelige undersøgelser. Lidt ligesom tobaksindustrien i sin tid kæmpede målrettet imod oplysning om helbredsskaderne af tobaksrøg. Det er trist og lidt komisk.

Formanden for Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne, Carsten Bach, kører i samme boldgade, når han 17. februar i Århus Stiftstidende skriver, at de, der dør for tidligt af brænderøg, alligevel er kronisk syge. Altså underforstået, at de alligevel snart skulle dø.

Men sådan er det bare ikke. En gennemsnitlig person, der dør grundet brænderøg, mister 10,5 leveår. Og forud for dødsfaldet går ofte en række år med alvorlig sygdom, der forværres af brænderøg – og for øvrigt også kan være forårsaget af brænderøg. Rådet for Grøn Omstilling mener, at folk med kroniske lidelser også fortjener et langt liv med mindst mulig sygdom.

Ifølge den seneste opgørelse fra landets førende eksperter forårsager dansk brænderøg ca. 400 dødsfald og helbredsskader for godt fem milliarder kroner årligt i Danmark. Trafikudstødning forårsager godt det halve. Og heri er ikke engang medtaget dødsfald fra den meget høje indeklimaforurening, der ses i mange hjem med brændeovne og pejse. Og mens alle nye biler har effektive luftrensningsudstyr, og elbilerne gør deres indtog, så oser brændeovne bare videre.

Intet i den viden, vi har, tyder på, at brændeovnspartikler er mindre skadelige end gennemsnittet. Tværtimod har brændeovnspartikler et meget højere indhold af sod, tjærestoffer og dioxiner end mange andre partikler og kan derved vise sig at være væsentligt mere skadelige end den gennemsnitlige partikelforurening.

Indholdet af skadelige stoffer i brænderøg minder på en række punkter om tobaksrøg. Forskellen er dog, at rygning i dag primært er til skade for rygeren selv, mens brænderøg i høj grad gør andre folk alvorligt syge.

Både Keld Lützhøft Jensen og Carsten Bach får det til at lyde, som om man “kaster sig over brændeovnene” og ignorerer trafikken. Intet kunne være mere usandt – der stilles skrappe rensekrav til vejtrafikken, og netop i disse år strammes reglerne i alle landets miljøzoner. Tiltag, som Rådet for Grøn Omstilling har arbejdet for i mange år. Til sammenligning er der fortsat slet ingen rensekrav til brændeovne. Men den helt afgørende forskel på brændeovne og vejtrafik er, at brændeovne er en unødvendig forureningskilde, som kan forbydes i byerne uden de store konsekvenser.

Endelig er der proportionerne. Luftforureningen fra en gennemsnitlig brændeovn i København koster byens borgere ca. 15.000 kroner årligt i helbredsskader, mens en gennemsnitlig bil i byen koster borgerne under 2.000 kroner årligt i helbredsskader. I Aarhus er proportionerne nok de samme. Og mens bilisterne betaler høje skatter og afgifter, så lever folk med brændeovne i skattely, for helbredsskaderne betales af naboerne og samfundet.

Samtidig er brændeovne en væsentlig årsag til global opvarmning. Både, fordi brændeovnene frigiver store mængder sod, og fordi brændeovnene frigiver store mængder CO2 fra brænde, der har lang CO2-cyklus.

Vi kan sagtens forstå, at det ikke er rart for skorstensfejerne og brændeovnsproducenterne, at der kommer fokus på de voldsomme helbredsskader og store samfundsøkonomiske omkostninger af brænderøg. Men vi må altså prioritere folkesundheden højere end brændeovnserhvervets omsætning.

De eneste, der ikke mener, brænderøg er et stort helbredsproblem, er sjovt nok de private erhverv, der netop tjener penge på, at folk har brændeovne. Det ville ellers klæde skorstensfejerne og ovnproducenter at udvise lidt respekt for alle vores dygtige læger og luftforureningseksperter, der rent faktisk ved noget om luftforurening og helbredseffekter.

Hvis skorstensfejerne kan vurdere helbredseffekter på lige fod med læger, så er der jo ingen grund til at uddanne læger. Så kan man jo bare gå til skorstensfejeren, når man er syg.