Høringssvar: Udvidet producentansvar på plastprodukter
Download høringssvaret længere nede på siden.
Høringssvar: Energispareloven
Høringssvaret kan downloades længere nede på siden.
Danmark – fra verdensmester i svin til førende inden for grønne fødevarer
Bag den nye visionsrapport står Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse, Plantebranchen og Dansk Vegetarisk Forening.
Skuffelse over reduktionsplanen fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren fik de seks organisationer til at sætte sig om samme bord. Resultatet er den nye rapport med 18 konkrete inspirationsforslag til, hvordan vækst i landbruget kan forenes med de nationale klimamål og hensynet til naturen.
Danmark skal gå forrest
“Vi ønsker med rapporten at slå fast, at hvis Danmark vil nå sit klimamål, kræver det en gradvis omstilling til et landbrug, der har langt mere fokus på produktion af økologisk, plantebaseret føde til mennesker frem for foder til dyr,” siger Rikke Lundsgaard, Landbrugspolitisk seniorrådgiver fra Danmarks Naturfredningsforening.
Rapporten skal her og nu inspirere og indgyde Folketinget mod til at vælge en ny vej, når de om et øjeblik skal i gang med at forhandle, hvor meget landbruget skal bidrage til, at Danmark reducerer klimagasserne med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Konkret foreslår organisationerne en handlingsplan for omstillingen fra foder til føde.
Også danskerne ser store muligheder i en grøn omstilling af landets fødevareproduktion. 6 ud af 10 siger i en ny Voxmeter-analyse, at de er enige i, at Danmark skal gå foran i det internationale kapløb om at være bedst til at producere plantebaserede fødevarer.
“Fra USA til Kina investeres der i disse år store summer i udviklingen af alternativer til animalske fødevarer. Der er et enormt potentiale for et stolt landbrugsland som Danmark, men det kræver, at vi melder os ind i kampen nu,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.
Færre landbrugsdyr vil nedbringe klimagasser
I dag kommer 28 pct. af Danmarks udledning af klimagasser fra landbrugsdyr. 4 ud af 10 siger i Voxmeter-analysen, at de er enige i, at det er vigtigt, at Danmark omlægger landbruget, så der i fremtiden bliver færre landbrugsdyr til at udlede klimagasser.
“Det industrielle kødlandbrug, der dominerer Danmark i dag, er i sin kerne i dyb konflikt med den fremtidige fødevareproduktion, vi ifølge klimavidenskaben må og skal bevæge os hen imod. Alligevel taler Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren slet ikke om potentialet ved flere plantebaserede fødevarer og mindre animalsk produktion. Det er en stor mangel, som vi med denne rapport vil råde bod på,” siger Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver i Greenpeace.
Politikerne skal sikre dyrkning af føde
Voxmeter-analysen viser, at hver anden er enig i, at det er vigtigt, at politikerne sikrer, at en større del af landbrugsjorden i fremtiden bliver brugt til at dyrke mad til mennesker. I dag er det 80 pct. af de danske marker, der bliver brugt til at dyrke foder til dyr, mens kun 11 pct. bruges til at dyrke mad til mennesker.
Konkret foreslår organisationerne bag den nye rapport blandt andet, at landmænd får adgang til rådgivning og uddannelse i at producere og afsætte planter til menneskemad, at statsfinansieret landbrugsforskning omprioriteres fra landbrugsdyr til planteproteiner, og at Danmark indfører en konkret målsætning om en gradvis reduktion af den animalske produktion. For eksempel ved at oprette en fond, der opkøber konkursramte husdyrlandbrug og omlægger jorden til naturarealer eller økologisk planteproduktion. Finansieringen skal hentes i sparede sundhedsudgifter, klimaafgifter og omlægning af landbrugsstøtten.
Stor vækst i plantebaserede fødevarer
Markedet for plantebaserede kød- og mælkealternativer vokser markant i disse år. Ikke bare i Danmark, men internationalt. I 2025 forventes de plantebaserede produkter at udgøre 8% af det samlede marked for henholdsvis kød og mælk herhjemme.
“Hvis politikerne vælger at igangsætte en gradvis omlægning af landbruget og fødevareproduktionen, kan de fremme Danmarks stærke position inden for udvikling og produktion af plantebaserede fødevarer og gøre os til en dominerende spiller på planteproteinmarkedet globalt,” siger Frederik Madsen, sekretariatschef i Plantebranchen.
Råvarerne skal være danske
8 ud af 10 siger i den nye analyse, at de er enige i, at det er vigtigt, at råvarerne til de plantebaserede fødevarer bliver dyrket i Danmark.
Birgitte Iversen Damm, chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse, påpeger, at politikerne også vil sikre solide sidegevinster:
“En mindre animalsk produktion og helt andre, økologiske afgrøder på de tilbageværende marker, skaber langt mere plads til natur og miljø, hvilket betyder bedre forhold for fiskene i vores farvande og de vilde dyr til lands, flere fuglefløjt og mere insektsummen.”
“Den animalsk dominerede fødevareproduktion, vi har i dag, kan vi ikke bevare, når Danmark i en nær fremtid skal være netto-nul-udleder. Den fødevareproduktion, vi sammen foreslår, at Danmark satser på fra nu af, kan vokse sig kæmpestor, uden at spænde ben for klimamålene”, siger Annika Lund Gade fra Rådet for Grøn Omstilling.
Høringssvar: Gummigranulat på kunstgræsbaner
Høringssvaret kan downloades længere nede på siden.
Skorstenen er husets cigaret
Debatindlæg bragt i Altinget den 17. november 2020 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
Carsten Bach, bestyrelsesformand i Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne, kritiserer i Altinget, at den radikale miljøordfører Zenia Stampe vil indføre afgifter på brænderøg, så folk kommer til at betale for nogle af de helbredsskader, som deres røg forårsager.
Det er selvfølgelig ikke overraskende, at brændeovnsindustrien er imod afgifter, der kan reducere deres salg. Præcis ligesom tobaksindustrien har kæmpet imod afgifter på cigaretter.
Men i en moderne verden kan vi ikke bare lade brændeovnsejerne gøre andre folk alvorligt syge. Man har ikke en grundlovssikret ret til bare fylde andre folks lunger med kræftfremkaldende og helbredsskadelig røg. Det er derfor, vi har indført rygeforbud i fly, tog og på arbejdspladser.
Brænderøg forårsager cirka 550 dødsfald i Danmark og helbredsskader for cirka 8 milliarder kroner årligt. Skader og omkostninger, der bare tørres af i hovedet på naboerne. Det går simpelthen ikke. Netop derfor anbefaler landets førende økonomer, sundhedseksperter, grønne organisationer og mange politikere, at der gribes ind med afgifter og forbud, der kan minimere brænderøgens helbredsskader.
Hvordan vi end vender og drejer det, så er skorstenen jo bare husets cigaret.
Desuden er brændeovne kilde til indeklimaforurening og skader derved også de familier, der bruger dem. Det kunne man selvfølgelig vælge at se igennem fingre med, da det så går ud over folk selv. Men da vi har et skattefinansieret sundhedsvæsen, så bliver også det en omkostning, der tørres af i hovedet på skatteyderne og derved os alle sammen.
Biler er nødvendige
Carsten Bach mener, at Zenia Stampe ser helt bort fra vejtrafikkens forurening ved at fokusere på brænderøgen i København. Her tager han fejl. Zenia har jo netop kæmpet utrætteligt for strammere miljøzoner for vejtrafikken, der kunne reducere trafikkens luftforurening.
Samtidig overser Carsten Bach helt den nye luftforureningsopgørelse for København fra 2020. Kun 16.000 brændeovne i København udleder på bare en enkelt fyringssæson over dobbelt så mange kræftfremkaldende og helbredsskadelige fine partikler, som al vejtrafikken udleder på et helt år. En gennemsnitlig brændeovn i København koster samfundet cirka 15.000 kroner årligt i helbredsskader.
Men den afgørende forskel på brændeovne og biltrafikken er, at mens bilerne er nødvendige i vores nuværende samfund, så er der intet behov for brændeovne. Samfundet fungerer fint uden.
Endelig betaler bilisterne rigtig mange afgifter, mens brændeovnsejerne fortsat lever godt i skattely.
Røgen ud af boligområderne
Ikke overraskende mener Carsten Bach, at løsningen er nye brændeovne. Her tager han helt fejl. En ny miljømærket brændeovn forurener cirka 100 gange mere per MWh med skadelige partikler end fjernvarme og fylder fortsat luften i vores stille boligområder med kræftfremkaldende og hormonforstyrrende tjærestoffer og dioxiner.
Det er uacceptabelt. Vi skal have røgen ud af vores boligområder, ligesom røgen er ude af fly, tog og arbejdspladser. Man skal kunne stille barnevognen ud i haven i vinterhalvåret, uden naboen kan fylde barnets lunger med skadelig røg.
Problemerne ved oprindelsesgarantier er veldokumenterede
Debatindlæg bragt i Altinget den 17. november 2020 af Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, Søren Dyck-Madsen, seniorkonsulent, Concito, Tarjei Haaland, klima- og energirådgiver, Greenpeace, Lasse Jesper Pedersen, klima- og energipolisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening og Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør, Better Energy
I et debatindlæg 29. oktober fremfører Wind Denmarks Thomas Hwan kritik af vores opfordring om at fixe markedet for oprindelsesgarantier. Hwan mener, at det er uovervejet helt at stoppe udstedelsen af oprindelsesgarantier. Det er vi sådan set enige i. Vores forslag handler blot om, at staten – og dermed os alle sammen – skal tilskrives oprindelsesgarantierne for den VE-produktion, som staten også betaler for.
Derudover mener Hwan, at handlen med oprindelsesgarantier kun har ét formål. Ifølge Hwan er en oprindelsesgaranti blot en varedeklaration, og derfor behøver markedet for oprindelsesgarantier ikke nødvendigvis at spille en fremmende rolle for VE-udbygningen.
”Netop dette faktum, er også grunden til at EU-kommission og VE-direktivet ikke anbefaler, ”at VE-anlæg der har modtaget støtte ikke også kan få oprindelsesgarantier”, som ellers fremført i den førnævnte artikel fra Altinget,” skriver Hwan.
Vi mener kun, at dette synspunkt afspejler den halve sandhed. Oprindelsesgarantierne kan på grund af rigeligheden i dag købes ganske billigt af virksomheder som garanti for et ”grønt” image. Herved fratages incitamentet til progressive virksomheder om at gennemføre handlinger, som er betydeligt mere additionelle end blot køb af oprindelsesgarantier fra statsstøttede projekter.
Uhensigtsmæssig sammenblanding
Som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forklarer i et notat til Folketinget, så lægger det kommende VE-direktiv op til en modernisering af reglerne. ”Oprindelsesgarantier skal efter forslaget ikke længere kunne udstedes til producenten, hvis energiproduktion samtidig modtager støtte,” påpeger notatet.
Pointen er i øvrigt heller ikke ny. EU-Kommissionen har flere gange understreget, at det er hensigten med VE-direktivet (både det nuværende og kommende). Af samme årsag anbefaler EU-Kommissionen også, at medlemslandene begrænser handlen med statsstøttede oprindelsesgarantier.
Synspunktet burde dog ikke være ubekendt for Wind Denmark. Den europæiske paraplyorganisation, Wind Europe, anbefalede det samme for et par år tilbage.
For at advare imod den uhensigtsmæssige sammenblanding af statslige tilskud og udstedelsen af oprindelsesgarantier, gik Wind Europe sammen med den europæiske forbrugerorganisation og en række grønne Ngo’er i en fælleserklæring, der påpegede, at denne praksis var ”kontraproduktiv og problematisk”.
Følg kun anbefalingerne, hvis andre også gør
I stedet for at følge anbefalingerne fra EU-Kommissionen, Wind Europe og en lang række grønne organisationer, så foreslår Wind Danmark at fortsætte gældende praksis. En ændring af denne praksis vil nemlig ”næppe rykke meget på den gennemsnitlige pris, medmindre majoriteten af alle EU-lande følger det tyske eksempel – hvilket der umiddelbart ikke er udsigt til,” lyder begrundelsen.
Det er selvfølgeligt et rimeligt standpunkt, at man ikke selv vil bidrage til problemets løsning, som tyskerne gør, men kun ønsker at gøre noget ved problemet, hvis flere andre også hjælper til. Men hvis alle skulle vente på alle, ville vi næppe komme langt i den grønne omstilling. I det omfang man ønsker bedre vilkår for en mere markedsdreven og hurtigere grøn omstilling, så er der god ræson i at fixe markedet for oprindelsesgarantier.
Afslutningsvis hævder Hwan, at ”det kan derfor ikke entydigt siges, at oprindelsesgarantier ikke spiller en rolle i at drive VE-investeringer”. Den påstand savner faglig valør. Det fremgår tydeligt af de rapporter, som EU-Kommissionen, Energistyrelsen og det internationale agentur for vedvarende energi har udgivet i årenes løb. Konsensus i forskningslitteraturen er, at grønne elprodukter, der er baseret på oprindelsesgarantier, ikke har øget investeringerne i ny grøn elproduktion.
I dag er det desværre undtagelsen fremfor reglen, at markedet for oprindelsesgarantier driver nye VE-investeringer. Eksporten af de statsstøttede oprindelsesgarantier kan endda forhindre nye grønne investeringer drevet af virksomheder eller byer i andre EU-lande.
Men det behøver ikke at være sådan, og i takt med at det bliver billigere at udrulle VE-produktion uden statsstøtte, så vil vigtigheden af dette marked stige tilsvarende. Det kommende VE-direktiv skal gælde frem til 2030. Derfor bør markedet for oprindelsesgarantier fixes nu.
Høringssvar: TCE
Høringssvaret kan downloades længere nede på siden.
Energibesparelser i statens bygninger halter langt bagud
Debatindlæg bragt i Altinget den 16. november 2020 af Christian Jarby, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
Energistyrelsen har netop udsendt et udkast til cirkulære om energieffektivisering i statens bygninger i høring.
Cirkulæret kom nogenlunde samtidigt med regeringens strategi for grønne offentlige indkøb, der har det gode og ambitiøse mål, at de offentlige indkøb skal være en motor for den grønne omstilling.
Det forpligter det offentlige til gå foran i omstillingen og være det gode eksempel for det omgivende samfund. De offentlige indkøb udgør cirka 380 milliarder kroner per år og kan derfor være med til at trække markedet for grønne ydelser op i et højere gear.
Cirkulæret om energibesparelser i statens bygninger udgør en del af den indsats, som omfattes af strategien for offentlige indkøb. Desværre lever cirkulæret langt fra op til de ambitiøse mål, som strategien lægger op til.
Uambitiøst og uklart formuleret
De væsentligste mangler er for det første, at målsætningen for indsatsen både er uambitiøs og uklart formuleret.
Målsætningen for indsatsen i bygninger, som benyttes af ministerier og styrelser, er angivet som et antal kWh, der skal spares fra 2020 til 2030. Det er ikke angivet hvad energiforbruget er i dag, og derfor kan man ikke se, hvor ambitiøst dette er.
For øvrige bygninger, som ejes af staten, som eksempelvis domstole, statslige laboratorier og andre offentlige institutioner er målsætningen, at man frem til 2030 skal opnå energibesparelser på mindst 10 procent i forhold til energiforbruget i 2020.
Hvis man regner med, at dette gælder for hele bygningsmassen, så er det ikke særlig ambitiøst. Andre offentlige myndigheder, der har prioriteret området, har opstillet og gennemført meget mere ambitiøse målsætninger.
Som eksempel kan nævnes Aarhus Kommunes Aa+-program, hvor man over perioden fra 2013 til 2019 har gennemført renoveringer af kommunale bygninger med en målsætning om besparelser på 25 procent.
Det er endnu uklart om denne målsætning er opnået, men det ser ud til, at energiforbruget er reduceret med op imod 20 procent, samtidigt med indeklimaet i bygningerne er betydeligt forbedret.
Hvis de statslige institutioner skal leve op til målet om at gå foran, er der behov for en langt mere ambitiøs målsætning end 10 procent.
Utilstrækkelige indkøbskrav
For det andet indeholder cirkulæret et afsnit om indkøb af produkter og ydelser. Kravene i cirkulæret går primært ud på, at man skal købe produkter, der befinder i den bedste energiklasse ifølge EU’s energimærkning.
Det er fint, men ikke tilstrækkeligt. Der mangler et klart perspektiv for, hvordan de statslige institutioner kan bruge deres markedskraft som store indkøbere til at drive udviklingen af markedet for energieffektive og grønne produkter.
En anden stor svaghed er, at der en kæmpe kattelem for, hvordan kravene kan omgås. Der står nemlig også, at kravene kun gælder, hvis de er omkostningseffektive.
Det betyder, at kravene kan omgås, når man i forbindelse med et udbud på en indkøbskontrakt modtager et ”sort” tilbud, der er billigere end et ”grønt” tilbud.
Denne kattelem findes i øvrigt flere steder i cirkulæret. Eksempelvis kan kravene til energieffektivitet ved indgåelse af lejekontrakter eller indkøb af bygninger omgås med henvisning til, at de ikke er omkostningseffektive.
Hvordan bliver der fulgt op?
For det tredje fremgår det ikke, hvordan man har tænkt sig at følge op på fremdriften. Der står, at ministerierne hvert år skal indberette deres energi- og vandforbrug til Energistyrelsen, og at tallene vil blive offentliggjort.
Men hvordan følger man op på, om de enkelte ministerier er på rette spor? Og hvad gør man, hvis det viser sig, at udviklingen i et eller flere ministerier løber løbsk? Det fremgår hverken af cirkulæret eller af andet materiale, der er kommet fra Energistyrelsen.
Forbedringer af cirkulæret
Et par gode ideer til hvordan man kan forbedre cirkulæret er:
- Fastsæt mere ambitiøse mål, og fastsæt målene på en mere entydig måde, der kan kommunikeres mere klart. Eksempelvis kan målet fastsættes som en reduktion af energiforbruget per m2 på 20 procent fra 2020 til 2030.
- Fastsæt faste krav til offentlige indkøb uden kattelem. Her kan statens indkøbere med fordel benytte de indkøbskrav, som fremgår af Energistyrelsens hjemmeside sparenergi.dk.
- Sæt gang i tværgående initiativer, der sikrer at statens rolle som stor indkøber bruges aktivt til sikring af et større volumen i efterspørgslen af grønne produkter. Dette kan også udvides til at omfatte tjenesteydelser. Eksempelvis kan statslige institutioner udbyde aftaler om effektivisering af driften på ESCO-vilkår og dermed bruge sit volumen til at få gang i dette marked.
- Definer en opfølgning af indsatsen i de enkelte ministerier, hvor resultaterne af deres indsatser vurderes hvert andet eller tredje år, og hvor der gribes overfor de ministerier, der ikke er på rette spor.
Der skal også være konsekvens i forhold til de ministerier, der ikke overholder deres mål. Dette kan eksempelvis ske ved at skrive ind i de enkelte institutioners resultatkontrakter, at de skal overholde målene for energieffektivisering.
Vi opfordrer hermed Folketinget til at sætte handling bag ordene og sikre, at indsatsen for energieffektivisering i statens bygninger går langt videre, end der er lagt op til i det fremlagte udkast. Indsatsen bør inspirere til handling og ikke til undvigemanøvrer.
Høringssvar: Energieffektivisering i statens institutioner
Høringssvaret kan downloades længere nede på siden.
Bæredygtigt byggeri giver også bedre liv
Debatindlæg bragt i Altinget den 16. september 2020 af Christian Jarby, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Søren Dyck-Madsen og Camilla Damsø, seniorkonsulenter i Concito.
Udover at gavne klimaet kan bæredygtigt byggeri give danskerne et bedre liv. Derfor bør regeringen slå to fluer med et smæk og prioritere både det sociale og klimamæssige i den kommende strategi for bæredygtigt byggeri.
Det er oplagt at kombinere målet om at reducere CO2-udledningen med løsningen på sociale udfordringer som ensomhed og utryghed. Inddrages de sociale aspekter i bæredygtigt byggeri, kan det føre til bedre livskvalitet hos mange danskere og spare samfundet for milliarder af kroner.
Bygningernes energiforbrug står for 20 procent af CO2-udledningen, og cirka 10 procent af Danmarks CO2-udledning foregår i bygge- og anlægsprocesser og i produktion af byggematerialer, jf. Klimapartnerskabet for byggeri.
Social trivsel kan spare os for milliarder
350.000 mennesker er ifølge Ældresagen ramt af ensomhed. Det koster samfundet over 8 milliarder kroner om året, blandt andet i sundhedsomkostninger. De sociale udfordringer kan blive reduceret ved også at rette fokus på sociale kvaliteter, når der bliver bygget bæredygtigt.
Erfaringer viser, at et klimavenligt bæredygtigt byggeri ofte kan afhjælpe ensomhed og dårlig trivsel, hvis der i byggeprojektet også sættes mål for sociale kvaliteter som eksempelvis færre ensomme, øget tryghed og flere fællesskaber.
Virkemidler til at renovere og nybygge socialt bæredygtigt er blandt andet større fokus på boligers indretning og udformning. Ligesom flere mødesteder og grønne områder også bidrager positivt.
Bæredygtig renovering og nybyggeri fokuserer med god grund på at nedsætte energiforbruget, begrænse farlige stoffer i materialer og mindske CO2-belastningen. Men det er helt oplagt at inkludere de sociale kvaliteter, samtidig med vi bygger mere klimavenligt.
Bedre social trivsel kan spare samfundet for milliarder. Og der findes i dag allerede en lang række værktøjer til, hvordan sociale kvaliteter kan inkluderes i større renoveringer og nybyggeri. Men de skal huskes.
Sociale kvaliteter bør indgå i den frivillige sociale bæredygtighedsklasse
Vejledningen for den frivillige bæredygtighedsklasse for byggeri er et utroligt vigtigt skridt mod et mere grønt bæredygtigt byggeri. Men vejledningen kunne med fordel have inkluderet et kapitel om, hvordan sociale kvaliteter kan fremmes. Ligesom det er et vigtigt område også at inkludere i bæredygtighedscertificeringer som Svanemærket og DGBN-certificeringer.
Især i den almene sektor har der været tradition for at se på, hvordan større renoveringer og nybyggeri kan være med til at fremme trivslen blandt beboerne, og styrke sammenhængskraften i et boligområde. Denne tradition bør fortsættes.
Med den nye Boligaftale fra 2020 afsættes 30 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til renovering af almene boliger i perioden 2021-2026. Det forventes, at 85-90 procent af renoveringerne i fremtiden vil indeholde grønne elementer, og der indføres et nyt grønt støttekriterium, en grøn screening og revurdering af renoveringsprojekterne på den eksisterende venteliste.
Den nye boligaftales fokus på at fremme klimavenlige løsninger i den almene sektor er positivt. Dette bør dog ikke ske på bekostning af sociale kvaliteter, men i kombination med fremme af sociale kvaliteter, ikke mindst i lyset af den generelle nedskæring i den boligsociale indsats i udsatte områder.
Den nye strategi for bæredygtigt byggeri er på vej. Den forventes forhandlet politisk, og udmønter sig forhåbentligt i nogle konkrete indsatser til at fremme et mere klimavenligt byggeri. Lad os nu også få inkluderet den sociale bæredygtighed. Det vil bidrage positivt både til klimaudfordringen og til en lang række store sociale samfundsudfordringer.