Sådan klimakompenserer du dine flyrejser mest effektivt
Debatindlæg bragt i Energiforum af Christian Ege, seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling
Teknologien er ikke til at fly kan tilbagelægge længere ture på el – og det er meget tvivlsomt, at det nogensinde kommer på tale. Der tales meget om biobrændstoffer, men indtil videre taler man kun om at blande en mindre del biobrændstof i det fossile flybrændstof.
Konklusionen er altså klar: Vi er nødt til at begrænse vores flyvning – både i privatlivet og på arbejdspladsen. Derfor skal vi have afgifter på flyrejser. Det er særlig grotesk, at flyrejser i Danmark, modsat alle vores nabolande, er totalt afgiftsfri.
Når det er sagt, så er det utopisk at tro på en fremtid uden flyrejser. Selvfølgelig vil vi fortsat komme til at sætte os til rette i kabinen med ferietaskerne pakket.
Så hvad kan man egentlig gøre – både som privatperson og som arbejdsplads og virksomhed – hvis man ønsker at gøre en reel klima-forskel til gengæld for den klimaskade man forvolder i luften?
Klimakompensation – Privatperson
Lad os starte med dig og mig. Enkelte flyselskaber som SAS tilbyder deres kunder at betale et pristillæg for brug af avancerede biobrændstoffer, dvs. biobrændstoffer, som ikke er lavet af afgrøder, der bruges til fødevarer. Dette kan anbefales at gøre – modsat hvis der er tale om biobrændstoffer lavet på fødevareafgrøder.
Som privatperson kan du også CO2-kompensere dine flyrejser ved at bruge en af de bredt anerkendte ordninger. Vi kan særligt anbefale Atmosfair. Her kompenserer du for alle udslip ved flyrejsen.
I skemaet kan du se, hvad du betaler i kompensation hos Atmosfair for flyrejser til forskellige destinationer.
| CO2-udslip, t | Kompensation, DKK | |
| Bruxelles | 0,43 | 74 |
| New York | 2,33 | 402 |
| Beijing | 3,51 | 603 |
En del flyselskaber tilbyder kompensation i forbindelse med billetbestilling, men disse kompenserer generelt kun for CO2-udslip, som er den mindste del af klimabelastningen. Resten kommer fra kvælstofoxider (NOx) og vanddamp, som også skader, når det udsendes i stor højde.
For at få hele klimabelastningen med, skal man gange CO2-udslippet med en faktor 2-3 afhængig af flyvehøjden.
Samtidig er det vigtigt, at de projekter, du støtter, er certificeret. Det kan dreje sig om støtte til vedvarende energi, mere effektiv energiudnyttelse og skovlandbrug i forskellige ulande. Prisen for CO2-kompensation varierer meget, og der er en tendens til, at de dyreste projekter også er dem med den mest sikre effekt.
Det skal sikres, at projekterne er “additionelle” – det vil sige, at de ikke blot ville være blevet gennemført uanset din ekstra støtte, fordi de indgår i det givne lands opfyldelseskrav til Paris-aftalen fx.
Fattige lande vil ofte mangle ressourcer i en sådan grad, at du ved at støtte sådanne projekter reelt kan gøre en forskel og hjælpe med at sikre, at klimamålene gennemføres – og dermed bliver projekterne additionelle.
Samtidig skal der være troværdig kontrol med projekterne. Mange projekter rundt om i verden kritiseres for mangel på gennemsigtighed, f.eks. for at være baseret på skovrejsning i ulande, hvor man ikke kan være sikker på om træerne overlever eller fældes.
Klimakompensation – Kommune
Som kommune – eller en anden offentlig institution – kan man også kompensere for de ansattes flyrejser og f.eks. bruge en ordning som Atmosfair.
Men man kan også tage andre værktøjer i brug. Mest oplagt er det at gennemføre klimavenlige initiativer inden for sit eget område, f.eks. udtagning af kulstofrige landbrugsjorde, skovrejsning eller genskabelse af vådområder og vild natur.
Det skal så være frivillige projekter, som kommer oveni de ting, som Danmark i forvejen er tvunget til at gennemføre, hvis vi skal leve op til vores forpligtelser ift. EU og Paris-aftalen. Og det skal være projekter, som kun gennemføres på grund af en aktiv indsats fra kommunens side.
Man kan f.eks. støtte ophør af dyrkning af kulstofrige landbrugsjorde, som i stedet omlægges til vand- og naturprojekter (udtagning) eller øget skovdække (f.eks. ved skovrejsning).
Disse virkemidler anses af forskere som meget omkostningseffektive, bl.a. fordi det er en engangsinvestering, som giver en årlig CO2-reduktion. Der findes etablerede ordninger, hvor Landbrugsstyrelsen fremmer udtagning af kulstofrige lavbundsjorde og skovrejsning, hvortil der gives EU-støtte.
Det samme gælder når man lader arealer ”springe i natur” ved egen kraft. Kommunen skal afsætte tid til at screene muligheder og igangsætte forprojekter. Og igen – det kan kun forsvares at bruge sådanne projekter som kompensation, hvis det klart fremgår at der sker udtagning og/eller naturgenopretning, som ikke ville være sket uden en aktiv indsats fra kommunen.
Det er desuden væsentligt at se på sideeffekter som biodiversitet, og optimere projekterne, så det kommer de truede arter mest muligt til gavn. De kommunale projekter bør gå videre end den gængse EU-støttede indsats, så der sikres synergieffekter til natur og friluftsliv.
Endelig er der nogle, der vil kompensere for flyrejser ved køb af EUs CO2-kvoter. Det kan ikke anbefales. Ordningen er ganske vist de seneste år blevet bedre end den har været, i takt med at kvoteprisen stiger. Men det giver ifølge bl.a. Klimarådet fortsat ringe effekt i en lang årrække fremover.
