Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Klimaaftalen er utilstrækkelig til udfasning af fossil naturgas

Debatindlæg bragt i Altinget den 16. september 2020 af Christian Jarby, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Søren Dyck-Madsen og Camilla Damsø, seniorkonsulenter i Concito

Danmark har et ambitiøst mål om reduktion af udledningen af CO2 med 70 procent i 2030. Hvis dette mål skal nås, så vil det kræve, at alle omkostningseffektive virkemidler bringes i spil.

Knap 400.000 husholdninger i Danmark bruger i dag fossil naturgas til opvarmning og varmt brugsvand. Det giver anledning til en årlig udledning af cirka 1,4 millioner tons CO2. Og det duer ikke frem mod 2030.

Klimaaftalen fra juni indeholdt da også en indsats for udfasning af brug af fossil naturgas i form af en tilskudsordning til enten skift til varmepumper eller til kollektiv fjernvarme, hvor bygningerne ligger tæt.

Forud for aftalen oplyste regeringen, at dette formentlig kun ville række til udfasning af 10 til 20 procent af naturgasfyrene i husholdningerne.

Fuld udfasning inden 2030 er vigtig

For langt de fleste naturgaskunder vil begge alternativer – varmepumper eller skift til kollektiv fjernvarme – være privatøkonomisk og samfundsøkonomisk på linje med eller bedre end fortsat afbrænding af naturgas.

Derfor bør en fuld udfasning af den fossile naturgas i husholdningerne inden 2030 være en vigtig og naturlig del af at nå 70 procentsmålet omkostningseffektivt. 

Det er bare ikke så let uden at bruge skrappe virkemidler som forbud og lignende. Naturgasforbrugerne udviser nemlig en meget stor træghed i forhold til at udskifte deres naturgasfyr, også selvom de kan tjene penge på at skifte til varmepumpe eller fjernvarme. 

Klimaaftalen indeholder da også igangsættelse af en analyse for udfasning af naturgas i husholdningerne. Dette kan ses som en erkendelse af, at initiativerne med tilskud ikke er nok til tilstrækkelig udfasning.

Hertil kommer, at tilskudsordninger normalt har betydelige dødvægtstab. Det vil sige, at de giver tilskud til skrotning af naturgasfyr, som ville være skrottet alligevel.

Det er derfor nødvendigt at målrette tilskuddene og deres størrelse til de relevante bygningsejere på en måde, så man får flest skrotninger for pengene.

Udform tilskudsreglerne hurtigt

Tilskudsordninger giver også normalt anledning til en stop-and-go-adfærd, da bygningsejere, som alligevel ville have udskiftet deres naturgasfyr, venter til de kan få tilskuddet.

Det er derfor nødvendigt med en hurtig udformning af tilskudsreglerne for brug af de penge, som allerede er afsat, så vi kan få gang i skiftet til varmepumper i de områder, hvor der ikke skal udbygges med fjernvarme.

Desværre kommer høringen af tilskudsmuligheden til individuelle varmepumper før tilskudsordningen til fjernvarme og kan skabe ulige vilkår.

For der er ikke indsat begrænsninger, som sikrer, at der ikke gives tilskud til individuelle varmepumper, hvor der forventes, at udbygning med fjernvarme er den samfundsøkonomisk bedste løsning.

Opdelingen af områder, der i dag er forsynet med naturgas, i områder, der kan forvente fjernvarme, og i områder, som kan forvente varmepumper, kræver en ny kommunal varmeplanlægning. Det tager lidt tid. Og det tager dertil også tid at udbygge med fjernvarme, hvor dette er den bedste løsning.

Træghed hos forbrugerne

Det er et behov for tid, som ikke er indtænkt i tilskudsreglerne til varmepumper, og dermed kan tvinge kommunerne til at anvende Varmeforsyningslovens paragraf 14 for at sikre, at tilskudsordningen til individuelle varmepumper ikke medfører omstilling af en stor mængde naturgasfyr i områder, som forventes omlagt til fjernvarme. Paragraf 14 giver kommunerne ret til at nedlægge forbud mod visse forsyningsformer i geografisk afgrænsede områder.

Det var bare den allerede vedtagne tilskudsordning.

Trægheden hos forbrugere med naturgasfyr mod at skifte betyder, at yderligere tilskudsordninger må forventes at have begrænset effekt og derfor være meget dyre.

Der må derfor også tages andre virkemidler i brug, hvis naturgasfyrene skal udskiftes. 

Yderligere virkemidler, som kan sættes i værk, kan for eksempel være forbud mod nye gasfyr, krav om udfasning af gasfyr over 15 år gamle, prisjusteringer af afgifter, midlertidig tilslutningspligt til fjernvarmen og nudging, som skal overbevise ejere af naturgasfyr om, at der er klare fordele ved skift til enten varmepumpe eller fjernvarme.

Der er nok at tage fat på, men uden yderligere initiativer vil udfasningen af naturgasfyrene ikke give det fulde bidrag til at nå 70 procentsmålet i 2030. Og så skal andre og langt dyrere virkemidler tages i brug.

By |2020-09-18T10:07:43+01:0016. september 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer

Høringssvar: Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse

Rådet for Grøn Omstilling har afgivet høringssvar vedrørende til bekendtgørelsesudkast vedrørende tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse.

Høringssvaret kan downloades længere nede på siden

By |2020-09-16T14:48:00+01:0016. september 2020|Høringssvar|0 Kommentarer

Samarbejdsaftale med Aalborg Portland bringer intet nyt til bordet

Aftalens reduktionsmål på 330.000 ton CO2 betyder, at Aalborg Portland skal reducere sin udledning frem mod 2030 med 30 % i forhold til deres 2019-niveau. Men der bringes desværre ikke noget nyt til bordet, siger Lars Køhler, Seniorrådgiver for Byggeri og Klima i Rådet for Grøn Omstilling: 

”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har brug for alle de reduktioner, vi kan komme i nærheden af. Ikke mindst fra virksomhederne. Men når aftalen for det første er baseret på et reduktionsmål, som Aalborg Portland selv har sat for lang tid siden, og dernæst ikke indeholder noget konkret om det nye samarbejde, så er der altså ikke meget at juble over. Og det ærgrer mig. For vi har virkelig brug for noget at juble over.” 

Samarbejdsaftalen indeholder ikke nogen bindende krav, og ingen sanktioner, hvis aftalen ikke overholdes. Desuden kalder regeringen samarbejdsaftalen for en ”skabelon for fremtidige aftaler”. Og det bekymrer Lars Køhler.

”Det er altså et problem hvis regeringen stadig har en ide om, at frivillige aftaler er løsningen, og kan danne model for ”vejen frem”. Vi har 30 års konkret erfaring, der tydeligt viser, at frivillighed ikke er nok. Nu bliver regeringen nødt til at stille klare krav til den nødvendige regulering,” mener Lars Køhler og fortsætter:

” Frivillighed og privat engagement er uhyre vigtigt, men det må aldrig danne skole for den grønne omstilling. Vi har brug for statslig styring og sikring af de nødvendige reduktioner. Og det får vi ikke ved at krydse fingre og håbe på handling.”

Samarbejdsaftalen kommer op til et efterår, hvor der skal diskuteres store klimaemner, så som bl.a. CO2-afgifter. CO2-afgifter som Aalborg Portland har modsat sig med henvisning til, at det ville føre til, at virksomheden flytter til udlandet.

”Vi kan godt frygte at disse frivillige samarbejdsaftaler kan blive en undskyldning for netop ikke at indføre CO2-afgifter og anden nødvendig regulering. At denne aftale vil virke som en slags fredning af Aalborg Portland og vores erhvervsliv. Og det duer ikke,” siger Lars Køhler og fortsætter:

”Vi har, selvom det vil komme til at gøre ondt på nogle af de danske virksomheder, brug for også at angribe efterspørgslen og mindske brugen af materialer med stor klimapåvirkning, så som beton, der på verdensplan udgør 8 % af de samlede udledninger. Det kan vi gøre ved fx at udskifte betonen med træ i vores bygninger og bærende konstruktioner.”

Der skal i efteråret også laves aftale for det regeringen kalder ”Bæredygtigt Byggeri”. Der bliver debatten om materialernes klimapåvirkning af stor vigtighed, og hvordan vi sikrer brugen af de rette materialer, vil blive et vigtigt emne.”Vi ved nu at klimapåvirkningen ved byggeriets materialer, den såkaldte indlejrede CO2, ved nybyggeri, faktisk er markant større end driftsenergien over bygningens samlede levetid. Derfor kommer politikerne ikke udenom at indføre skarpe CO2 krav/m2 til vores nybyggeri. Krav som branchen selv har bedt om, og som det kun kan gå for langsomt med at få indført i bygningsreglementet,” siger Lars Køhler.

By |2023-11-23T11:32:15+01:0016. september 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Mission: Mikroplastik – Ny kampagne skal informere om det usynlige plastikproblem

Der er fundet mikroplastik i krebsdyr, som lever på jordens dybeste sted i Marianergraven på 11 km dybde; der er fundet store mængder mikroplastik i sneen på Arktis og Svalbard; der er fundet mikroplastik højt oppe i Rocky Mountains; der er i mikroplastik i luften; og der er fundet mikroplastik i vores fødekæde bl.a. i frugt og grøntsager, vand og salt; og der er lavet flere studier, der indikerer at mikroplastik kan have effekt på menneskers sundhed. Mikroplastik er overalt, og vi ved nok til at skulle være bekymrede og til at gøre noget ved det.

Mikroplastik kom for alvor på danskernes læber med ”Karklud-bevægelsen” for et par år tilbage, hvor almindelige danskere flittigt strikkede karklude i bomuld for at undgå mikroplastikforurening fra de købte karklude af polyester. Det førte til, at mange detailkæder begyndte at sælge karklude uden mikroplastik. Men mikroplastik er ikke udelukkende borgernes ansvar. Faktisk er det meget begrænset, hvad den almindelige borger kan gøre for at bremse de største kilder til mikroplastikspild og forurening, som f.eks. slid af bildæk, maling, syntetiske tekstiler og tab af plastik pellets, der er råstoffet til mange plastikprodukter. Hvis vi skal løse problemerne med mikroplastik der tabes og spildes, skal industrien i langt højere grad på banen og holdes til ansvar for design af deres produkter.

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Derfor har Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change taget initiativ til kampagnen Mission:Mikroplastik. Kampagnen skal informere om de største kilder til mikroplastik, der spildes til naturen, og samtidig være med til at sætte fokus på industriens ansvar for at lave produkter uden mikroplastik og ikke spilde mikroplastik i deres produktion.

Vi vil have danskerne med på Mission:Mikroplastik, så vi sammen kan råbe politikerne op og sikre, at mikroplastik og industriens ansvar kommer på den politiske dagsorden. EU-Kommissionens eget forsker-rådgivningsnetværk, SAPEA, har konkluderet, at hvis vi fortsætter udledningen af mikroplastik som nu, vil det udgøre en global trussel mod vores miljø indenfor en generation. Vi vil have de danske politikere til at kræve handling i EU og derfor skal danske politikere i kommende politiske tiltag på plastik medtage en klar indsats mod kilder til mikroplastik, herunder nanoplastik, som forskerne i SAPEA påpeger som et særligt ubelyst problem indenfor mikroplastik.

By |2020-09-16T12:53:13+01:0015. september 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Høringssvar: Biocid-aktivstoffer

Rådet for Grøn Omstilling har afgivet høringssvar vedrørende bemærkninger til forslag om ikke-optagelse af aktivstofferne chlorophen i produkttype 2, esbiothrin i produkttype 18, kuldioxid i produkttype 19 og forslag til godkendelse af aktivstoffet “reaktionsmasse af pereddikesyre (PAA) og peroxyoctansyre (POOA)” i produkttype 2, 3 og 4, aktivstoffet ”aktivt chlor genereret ved elektrolyse af natriumchlorid” i produkttype 1, 2, 3, 4 og 5 samt aktivstoffet ”aktivt chlor afgivet fra hypochlorsyre” i produkttype 1, 2, 3, 4, og 5

Høringssvaret kan downloades længere nede på siden

By |2020-09-16T07:24:10+01:0015. september 2020|Høringssvar|0 Kommentarer

Mission: Mikroplast

Drag med os på vores mission mod mikroplastik, hvor du her får alt, hvad du har brug for at vide, og bliv klogere på, hvordan vi sammen kan lykkes med denne mission.

Hvad er mikroplast?

Mikroplastik er små plastikpartikler, der måler under 5 mm. i størrelse og ofte helt ned til et par mikrometer.

Mikroplastik udledes og spildes i forskellige etaper og på forskellige tidspunkter i plastikkens levetid:

  • Produktion af plastik som materiale
  • Slid og spild i produktionen
  • Slid og spild i forbruget

Hvordan påvirker mikroplastik vores sundhed, hav, natur og klima?

Videnskaben har i årevis forsket i mikroplastikforurening, og hvilke konsekvenser det har for vores sundhed, dyreliv, hav og økosystemer. Selvom videnskaben ikke kan give det fulde billede af omfanget, så ved vi nu nok til, at vi skal holde os til forsigtighedsprincippet, og sætte alt ind for at stoppe mikroplastikforurening – for vi har ikke tid til at vente, da vi ikke ved, hvornår det er for sent.

  1. Menneskers sundhed: Vi kender ikke virkningerne af mikroplastik på menneskers sundhed fuldt ud. Dog ved vi, at vi hverdag udsætter vores kroppe for en betragtelig mængdemikroplastik via de produkter vi omgiver os med og defødevarer, vi indtager
  2. Klima: Når plastik i sidste ende nedbrydes i vores miljø mikroplasik, afgiver det bl.a. CO₂ og methan, og plastikforureningen bidrager derfor også direkte til de menneskeskabte klimaforandringer. Mikroplastik hæmmer vækstbetingelserne for visse algetyper, som har en vigtig rolle i kulstofkredsløbet og i at fjerne CO₂ fra atmosfæren. Mikroplastik kan potentielt påvirke indlandsisens evne til at reflektere sollyset, og få den til at smelte hurtigere.
  3. Økosystemer: Mikroplastik er småt, og kan nemt forveksles med mad af fisk og andre havdyr. Mikroplastik findes i størstedelen af havets liv, og mange dyr dør eller er på anden vis tydeligt negativt påvirket af mikroplastik. Mikroplastik er også fundet i andre dyr, såsom fugle og skildpadder, og nogle gange er deres maver fyldt af plastik til et punkt, hvor der ikke længere er plads til mad.

By |2024-03-07T14:38:59+01:0015. september 2020|Artikel|Kommentarer lukket til Mission: Mikroplast

Konference om trafikøer

København har for nylig fået en ny kommuneplan for de næste fire år. Trafikmålet er at biltrafikken udgør max 25 %. Og trafikøer angives som en metode til at gøre dette i brokvartererne.

Trafikøer bør være det overordnede princip i en københavnsk trafikplan, fordi erfaringer viser at trafikøer fremmer grøn mobilitet og reducerer trængsel og luftforurening. Vi mener, at trafikøer er den bedste metode til at opfylde kommuneplanens trafikmål.

Se video om trafikøer her:

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Konferencen var med til at dele erfaringer med trafikøer i ind- og udland og følgende personer holdt oplæg:

Trafikø, Guldbergsgade, Nørrebro

Nedenfor ses videoer af oplæggene på konferencen.

For privacy reasons Vimeo needs your permission to be loaded.

Seniorrådgiver Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling

For privacy reasons Vimeo needs your permission to be loaded.

Teknik- og Miljøborgmester Nanna Hedeager Olsen fra Københavns Kommune

For privacy reasons Vimeo needs your permission to be loaded.

Trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet

For privacy reasons Vimeo needs your permission to be loaded.

Viceborgmester for Mobilitet og Byrum Filip Watteuw fra Gent

For privacy reasons Vimeo needs your permission to be loaded.

Partner Jeff Risom fra Gehl Architects

For privacy reasons Vimeo needs your permission to be loaded.

Direktør Klaus Bondam for Cyklistforbundet

For privacy reasons Vimeo needs your permission to be loaded.

Formand Anders Eldrup for Kommissionen for grøn omstilling af personbiler i Danmark

By |2020-11-20T14:00:29+01:0014. september 2020|Artikel|0 Kommentarer

EU bør anvende forsigtighedsprincip for glyphosat

Debatindlæg bragt i Altinget den 9. september 2020 af Leif Bach Jørgensen, seniorrådgiver for landbrug og Lone Mikkelsen, seniorrådgiver for kemikalier

Det er foruroligende at læse indlægget om glyphosat fra Anne Louise Gimsing fra Landbrug & Fødevarer, bragt i Altinget 4. september.

Det, som vi finder mest foruroligende, er den måde, som vi oplever, at hun underkender al den videnskabelige litteratur, der faktisk viser, at glyphosat har skadevirkninger på mennesker og miljø, og lader litteraturen, der frikender glyphosat, veje tungest. Helt grundlæggende mener vi, at man bør agere ud fra et forsigtighedsprincip, når man vurderer kemikalier.

Det vil altid være muligt at finde videnskabelige artikler med argumenter både for og imod en problemstilling som for eksempel brugen af glyphosat.

Og vi anerkender til fulde, at der findes litteratur, der frikender glyphosat for miljø- og/eller sundhedsskadelige effekter.

Grønne incitamenter
Derfor forstår vi også den frustration, som Anne Louise Gimsing fremlægger i sit indlæg.

En frustration, der bunder i usikkerheden om den fortsatte mulighed for at anvende glyphosat i landbruget efter EU’s genvurdering i 2022 med henblik på en mulig fornyelse af den nuværende godkendelse. Vi er dog langt fra enige i hendes synspunkter i forhold til muligheden for fortsat brug af ukrudtsmidlet.

Som Anne Louise Gimsing jo også ved, foregår en større og større del af fødevareproduktionen faktisk helt uden brug af stoffer, der på samme måde som glyphosat kan sættes spørgsmålstegn ved – nemlig hele den økologiske produktion.

Ingen tvivl om, at en udfasning af glyphosat vil være en udfordring for mange landmænd indenfor den konventionelle del af erhvervet, men samtidig er der også mange eksempler på, at konventionelle landmænd tager økologiske dyrkningsmetoder til sig og på den måde allerede nu begrænser brugen af pesticider væsentligt.

For eksempel er en del producenter, som arbejder med conservation agriculture, allerede godt på vej mod en sundere og mere afbalanceret dyrkning, hvor behovet for brug af pesticider mindskes.

Der er i dag alt for mange kemikalier på markedet, hvor man først alt for sent har erkendt de skadelige effekter. Det har medvirket til, at det nu er usandsynligt svært og tidskrævende at trække dem tilbage, fordi de er blevet en så integreret del af markedet, at der er en række økonomiske hensyn at tage i forhold til industrien.

Hensyn, som kommer til at overskygge miljø- og sundhedsaspekter. Det er helt forkert og meget problematisk i vores optik.

Forsigtighed kan fremme innovation
En tidligere rapport fra Det Europæiske Miljøagentur konkluderer efter en gennemgang af videnskaben, at der igennem tiden har været meget få eksempler på såkaldte “falske positive” konklusioner i forhold til miljø- og sundhedsskadelige effekter ved et givent kemikalie sammenlignet med antallet af “falske negative”.

Eller sagt på en anden måde: Det har kun meget sjældent vist sig at være forkert at forbyde et stof, hvorimod det oftere har vist sig at være forkert, at man ikke gjorde det.

Desuden konkluderer samme rapport, at omhyggeligt designede forsigtighedsforanstaltninger kan stimulere innovation, selv hvis risikoen viser sig ikke at være reel eller så alvorlig som oprindeligt frygtet.

Ganske kort kan vi eksemplificere fortidens fejltrin med insekticidet DDT og pesticidet dibromochloropropane (DBCP).

To kemikalier, der stadig forårsager store miljø- og sundhedsproblemer den dag i dag, på trods af at de blev (delvist) forbudt i henholdsvis 1969 og 1977.

Det må være på tide, at vi tager ved lære af disse fejltrin og for alvor får implementeret det forsigtighedshensyn, der ligger i EU’s lovgivning.

Der er for meget videnskabelig litteratur, der peger på foruroligende konsekvenser ved brugen af glyphosat, til at det kan overses.

Så vi er i virkeligheden helt enige i Anne Louise Gimsings udsagn om, at EU’s vurdering og den efterfølgende afstemning i EU-Kommissionen skal baseres på fakta og ikke på følelser og skræmmekampagner.

Man skal bare passe på, at det ikke kommer til at fremstå som “alle videnskabelige data, som peger i en anden retning end den, jeg ønsker”, er “følelser og skræmmekampagner”.

Ja, der er videnskabelige udsagn, som peger i flere retninger – netop derfor er der grundlag for, at der i forhold til glyphosat gøres brug af forsigtighedsprincippet.

By |2020-09-09T08:46:50+01:009. september 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer

Høringssvar: Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder

Rådet for Grøn Omstilling har afgivet høringssvar vedrørende bekendtgørelsesudkast om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder.

Høringssvaret kan downloades længere nede på siden

By |2020-09-09T08:34:21+01:008. september 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Go to Top