Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Eldrup-kommissionen fejler i forhold til klimaet

Personbiler udgør omtrent 60% af vejtransportsektorens CO2-udledning. For at undgå for højt provenutab ved omstillingen til elektriske biler, blev Eldrup-kommissionen i 2019 sat til at undersøge afgiftsomlægninger for personbiler. I dag har Eldrup-kommissionen fremlagt deres anbefalinger til, hvordan vi kan få flere elbiler på vejene, uden at statskassen mister penge. Miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling er skuffede over Kommissionens manglende fokus på udfasning af fossile biler.

”Eldrup-kommissionen har foreslået en afgiftsomlægning af personbiler. Men har fejlet i forhold til at komme med et forslag til grøn omstilling af transportsektoren. Det er ærlig talt skuffende, at vi har ventet i 1,5 år på så lidt,” siger Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Kommissionen anbefaler en afgiftsmodel, der forventes at give 750.000 elbiler på vejene i 2030 og en CO2-besparelse på 0,9 million tons. Rådet for Grøn Omstilling mener, at CO2-besparelsen er urimelig lille, og at det ensidige fokus på antallet af elbiler, grundlæggende er fejlagtigt.

”Klimaet har brug for en anden form for ambition, end den der lægges op til i rapporten. Klimaet er ligeglad med, hvor mange elbiler, der er i Danmark. Det er antallet af fossilbiler på vejene, der er problemet. Derfor burde Kommissionen have lagt mere vægt på udfasning af fossile biler frem mod 2030 i deres fire konkrete afgiftsmodeller,” siger Jeppe Juul.

Grunden til at Kommissionen fravælger en mere ambitiøs anbefaling på 1 million elbiler i 2030, skyldes de samfundsøkonomiske omkostninger, også kaldet skyggeprisen.

”Det kan ikke være rigtigt, at skyggeprisen pr. ton CO2 tillægges så stor værdi i Kommissionens anbefalinger. Skyggepriser kan ikke længere bruges som en undskyldning for ikke at lave grøn omstilling af transportsektoren – den tid er vi for længst forbi. Det skal være markant dyrere at forurene og belaste klimaet. Og derfor også at køre i fossile biler frem til 2030,” siger Jeppe Juul.

Rådet for Grøn Omstilling glæder sig dog over flere af de konkrete elementer, der foreslås af Kommissionen. Særligt indførslen af vejbeskatning, mener organisationen peger fremad.

”Vi har brug for at rykke en større del af beskatningen fra køb af biler over på brug af biler, altså driften. Det er primært i driftsfasen biler forurener. Så det er positivt at se, at Kommissionen har fokus på vejbeskatning – også for udenlandske køretøjer. Samtidig er det også glædeligt med et stort fokus på salg af de mindre elbiler, så flere danskere kan få glæde af elbilerne,” siger Jeppe Juul.

Rådet for Grøn Omstilling mener, at det bør være et politisk mål at der højst er 1.500.000 fossilbiler på vejene i 2030 – ikke nødvendigvis hvor mange elbiler der er på vejene i 2030.

By |2020-09-09T09:58:27+01:007. september 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Høringssvar til bekendtgørelsesudkast vedrørende tilskud til individuelle varmepumper ved skrotning af olie- eller gasfyr (skrotningsordningen)

Rådet for Grøn Omstilling har afgivet høringssvar vedrørende bekendtgørelsesudkast om tilskud til individuelle varmepumper ved skrotning af olie- eller gasfyr (skrotningsordningen).

Høringssvaret kan downloades længere nede på siden

By |2020-09-08T13:48:02+01:007. september 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Transformation og adaptiv arkitektur – et nødvendigt grønt paradigmeskifte

Blogindlæg udgivet på Renovering på Dagsordenens blog den 3. september 2020 af Lars Køhler, byggeri, energi- og klimarådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Gennem de sidste 20-30 år har byggebranchens tilgang til bæredygtigt og klimavenligt byggeri stort set været ensbetydende med lavenergibyggerier og energieffektivisering. En tilgang der af mange grunde gav god mening, bl.a. grundet energikrav i bygningsreglementet, tidens energisystem, energipriser, samfundsøkonomi og den forhåndsværende viden om byggeriets klimapåvirkning. En anden grund var, at det var muligt at kvantificere fremgangen og sætte tal på projekternes succes. Og vores dedikerede fokus virkede. Fra 1990 til 2017 faldt energiforbruget til opvarmning af boliger med cirka 16 procent pr. kvadratmeter. 

Et nødvendigt paradigmeskifte 

Vores forståelse for byggeriets samlede klimapåvirkning har gennem de senere år ændret sig, og det står nu klart for os alle, at en ændret tilgang til klimavenligt byggeri er nødvendig. Nye bygningers driftsenergi har nemlig vist sig, kun at være en mindre del af bygningernes samlede klimapåvirkning i deres levetid. Faktisk kommer bygningernes største udledning fra den indlejrede CO2. Dvs. fra den udledning der sker ved udvinding af ressourcer, produktion af materialer, transport og opførelse af bygningerne. Nye beregninger fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) og Aalborg Universitet (AAU), har for nylig konstateret, at helt op til ca. 85% af bygningernes samlede klimapåvirkning kan ligge i den indlejrede CO2. Og internationale tal fra UNEP fra 2018 har slået fast, at hele 11% af verdens samlede udledninger stammer fra byggeriets materialer. Altså fra den indlejrede CO2. 


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Det er tal, der bør føre til et regulært paradigmeskifte i, hvordan vi ser på byggeriets ansvar i den grønne omstilling. Ikke at energieffektivisering ikke er vigtig, det ved vi det er. Vi ved bl.a., at energirenovering er det økonomisk billigste middel til CO2 reduktioner og derunder at nå målet om 70% CO2-reduktion i 2030. Men forståelsen for hvor meget materialernes indlejrede CO2 fylder i regnskabet, bliver vi nødt til at udbrede og bruge til at ændre vores tilgang til byggeriet. Ikke bare i forhold til vores tilgang til nybyggeri, men i lige så høj grad i forhold til renoveringer. 

Store omkostninger for klimaet 

Vores indgroede forståelse og fokus på energieffektivitet som vejen til bæredygtige og klimavenlige bygninger betyder på trods af situationens alvor og al tilgængelig viden, at private og offentlige bygherrer stadig den dag i dag river ældre men velfungerende sunde bygninger ned, blot for at bygge nye såkaldte energieffektive ”bæredygtige” og skræddersyede bygninger. Det er et kæmpe problem, der bør adresseres hurtigst muligt. For denne misforståede og ensidige ide om, at kun nye byggerier kan være bæredygtige, bærer store omkostninger for klimaet og dermed for os alle samme med sig. 

Rambøll har lavet et casestudy på et konkret projekt, hvor de har regnet på 2 mulige scenarier. Et scenarie hvor bygningen blev revet ned og en ny bygget op igen, efter gældende krav. Og et andet, hvor den bærende konstruktion blev bevaret, og den nye bygning med de nødvendige funktioner og m2 blev designet omkring denne bevarede bærende konstruktion. Forskellen i udledningen af drivhusgasser ved de 2 eksempler var mærkbar. Livscyklusanalyser viste, at der i det beregnede eksempel ville udledes hele 56 gange mere CO2 ved nedrivning og nybyg end ved genbrug af den bærende konstruktion, eller hvad man i fagtermer kalder transformation af bygningen. Den enorme klimapåvirkning ved nedrivning og nybyg fremfor transformation og tilpasning af den ældre bygningsstruktur kommer netop fra den indlejrede CO2. 

Rambøll’s eksempel viser med al tydelighed det enorme uudforskede potentiale i genbrug, eller rettere, transformation af vores ældre bygninger, fremfor nedrivning og nybyg. 

Hvad skal der ske 

Bygherrer bliver nødt til at indse værdien i den eksisterende bygningsmasse. Og bliver nødt til at forstå værdien i mødet mellem det gamle og det nye, i hænderne på de rette rådgivere, kan være den stærkeste driver for unik arkitektur, rumlighed og forretningsmæssig branding. Og denne forståelse fører så forhåbentlig til at bygherrerne selv begynder at forespørge sammenligninger af klimaaftryk mellem nedrivning og transformation af bygninger, som Rambølls kunde netop havde gjort. 

Byggeriets rådgivere bliver nødt til at tage diskussionen om transformation og adaptiv arkitektur med deres kunder, og vise dem værdien i sammensmeltningen af gammelt og nyt. Og arkitekterne bliver nødt til at indarbejde forståelsen for adaptiv arkitektur i deres virke og designe nye bygninger, der på sigt kan genbruges og omformes, både materialemæssigt og strukturmæssigt. Dette gøres enten ved at designe bygningen til adskillelse, eller ved at designe den bærende konstruktion, så den kan håndtere en fremtidig ændret funktionalitet. Eller optimalt, ved en kombination af de to strategier. Dette sker ikke i dag. I dag tænkes arkitektur som oftest, som lukkede kunstneriske værker i sig selv. Bygninger designes ikke til ændret brug og ombygning, men kun til løbende vedligehold. Det er et stort problem, og et kæmpe sort hul i vores forståelse og designmæssige tilgang, som både rådgiverne og bygherrerne har et stort ansvar for at håndtere fremadrettet. Men det er svært. For det rammer lige ned i den kunstneriske frihed hos arkitekterne. Et meget ømt punkt. 

Derfor har vi også brug for statslig regulering, der netop fordrer genbrug af bygninger og bygningsstrukturer. Der fremmer en adaptiv tilgang til vores bygninger og bygningsdesign. Denne regulering er ikke på plads i dag, nok mest fordi forståelsen for hvor stort et potentiale der ligger her simpelthen mangler. Vi skal have statslige krav om nødvendige livscyklusanalyser, der også medtager genbrug af eksisterende bygningsstrukturer. Vi skal have så skrappe krav til CO2 pr m2 i byggeriet, at genbrug af bygninger bliver en helt naturlig overvejelse. Vi skal have favorable lånemuligheder til transformation af bygninger. Vi skal have arkitektuddannelserne og ingeniøruddannelserne til at indarbejde denne respekt for det eksisterende byggeri og bygningernes fleksibilitet og fulde levetid i den kreative designfase. 

Og vi skal ikke mindst have respekten for selv de gamle bygninger tilbage i samfundet. For hvis vi kan lære at se gennem det nogle gange fallerede udseende, og forstå hvor vigtigt et værktøj bevarelsen af de eksisterende bygninger er i vores kamp for at bremse klimakrisen, så har vi faktisk en chance for sammen at ændre retning og gøre tingene anderledes, end vi gør i dag. 

Og det haster. 

By |2021-09-30T15:01:34+01:003. september 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Grønne certifikater og andre miljø-/klimatiltag

Internationale klimaprojekter  

Der bliver gennemført en række klima- og miljøtiltag ved køb af klimaprojekter gennem internationale certificeringsordninger. Her kan bl.a. nævnes Gold Standard og Verified Carbon Standard, som tilbyder ”kompensation” gennem klimaprojekter, typisk i udviklingslandene. Der lægges vægt på, at det er projekter, der ellers ikke ville være gennemført (her tales i branchen om ”additionalitet”). Projekterne kan f.eks. være skovrejsning, energieffektiviseringsprojekter eller etablering af vedvarende energi. Under de nævnte standarder er der strenge krav til additionalitet, og der følges op over en årrække for at sikre, at f.eks. plantede træer ikke bliver fældet igen. Systemerne er ikke ufejlbarlige, og derfor opereres der også med en margin. Der sættes altså mere i gang, end den solgte CO2-reduktionseffekt er beregnet til, for at være sikker på at de angivne reduktioner som minimum realiseres.   

 
Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling 
 

Der er også nye teknologier, hvor CO2 bliver suget direkte ud af luften, uden at det ligger beslag på land til træplantning, og uden at det påvirker vores muligheder for at gennemføre andre (nødvendige) reduktioner i vores udledninger. Indtil videre er kompensation gennem disse teknologier ret dyre, men det er alligevel noget, som vi i Rådet for Grøn Omstilling anbefaler. På sigt kan direkte CO2-fangst fra luften blive en vigtig og bæredygtig del af den globale CO2-cyklus. Læs mere her. 
 

Grønne certifikater  

Under det europæiske system for grønne certifikater får producenter af vedvarende energi et certifikat, som de kan sælge videre til forbrugere eller elhandelsselskaber. Systemet bruges til at matche et forbrug med en tilsvarende produktion fra vedvarende energikilder. En grundlæggende udfordring er, at forbruget og produktionen hverken matches tidsmæssigt eller geografisk. Man kan således få matchet sit forbrug i Danmark på et tidspunkt med en produktion i Spanien på et helt andet tidspunkt. Ens forbrug bliver altså ikke grønnere af, at der bliver købt certifikater.  

En ny udfordring for systemet er også, at udbygningen af vedvarende energi i Europa i dag er drevet af de politiske målsætninger, hvorfor der ikke bliver installeret mere vedvarende energi af, at forbrugerne efterspørger certifikater. Yderligere er der, på grund af den store udbygning med vedvarende energi, mange certifikater i omløb, og den lave pris på certifikaterne er i mange tilfælde ikke relevant for, om der bliver udbygget yderligere.  

I Rådet for Grøn Omstilling mener vi, at det europæiske certifikatsystem for vedvarende energi har udspillet sin rolle og i dag er mere til skade end gavn. Det giver nemlig forbrugerne et falsk indtryk af, at deres strøm er grøn, mens det i virkeligheden er et stort og bureaukratisk system, som reelt ikke har den store effekt. 

Derfor anbefaler vi i Rådet for Grøn Omstilling, at du ikke nøjes med at købe grøn strøm baseret på grønne certifikater.  
 

CO2-kvoter og kreditter  

Det har fra tid til anden været fremført, at man kan købe CO2-kvoter fra det europæiske kvotehandelssystem. Når en kvote tages ud af systemet, vil det i princippet lede til, at der udledes et ton mindre fra de udledere, der er inkluderet i systemet. Kvotehandelssystemet har gennem mange år været kritiseret for at være ineffektivt og uden større effekt. Det skyldes bl.a., at der har været for mange kvoter i omløb efter finanskrisen i 2007/2008. Kvoteprisen er dog steget voldsomt de seneste år, og systemet har i dag en reel effekt. Vi har ikke kendskab til el-produkter eller ordninger i Danmark, hvor man kan købe og annullere CO2-kvoter. 

Der bliver også gennemført klimaprojekter gennem FN’s system Clean Development Mechanism (CDM). Det er det officielle system, der blev vedtaget med Kyotoprotokollen, som sætter standard for projekter i udviklingslande, der arbejder med klima og CO2-reduktion. Der har dog været en del kritik af systemet, som er beskyldt for at være ineffektivt og have en begrænset effekt. Vi anbefaler derfor, at man undgår at købe klimatiltag, der er baseret på FN’s klimakreditter.  
 

Andre tiltag  

I nogle tilfælde markedsfører forskellige virksomheder deres produkter med ”klimakompensation” gennem forskellige andre initiativer (som ikke falder under de ovennævnte kategorier). Her skal man som forbruger være varsom, og undersøge nøje om klimaeffekten er dokumenteret, og at der er en uafhængig aktør, der verificerer effekten. Der er meget greenwashing derude, så det er vigtigt at være på vagt. Vores anbefaling er, at man enten undgår sådanne tiltag, eller at man bruger tilstrækkelig tid til at undersøge og vurdere, om tiltagene rent faktisk giver mening.  

Nedenfor kan du klikke dig videre til mere information og til vores anbefalinger.  

By |2024-03-07T14:52:38+01:001. september 2020|Artikel|Kommentarer lukket til Grønne certifikater og andre miljø-/klimatiltag
Læs mere

Om ”grønne” elprodukter

Vi har ikke en liste med elprodukter, vi anbefaler. Det skyldes, at de  i vores optik endnu ikke fortolkes korrekt i branchen, og at vi ikke ønsker at være dommere over enkelte produkter frem for andre. 
Nedenfor kan du læse om vores holdning til produkter med hhv. et og to grønne blade og til produkter uden grønne blade. 
 

Produkter med et grønt blad 

Produkter med et grønt blad skal ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer sikre opkøb af vedvarende energicertifikater svarende til ens forbrug. Vi mener, at effekten af certifikatsystemer er meget begrænset, og at systemet i dag er mere til skade end til gavn. Derfor anbefaler vi, at man holder sig væk fra produkter med kun et grønt blad. 

Produkter med to grønne blade 

Vi mener, at der er en del produkter med to blade, som ikke lever op til reglerne om dokumentation for en klimaeffekt, der svarer til den CO2-udledning, man skaber som el-forbruger. Det har vi gjort forbrugerombudsmanden opmærksom på, og vi afventer, at det vil have en effekt.  
Hvis du ønsker at købe produkter med to grønne blade, anbefaler vi, at du går efter produkter, der; 

1) indeholder klimatiltag via Gold Standard eller Verified Carbon Standard på mindst 300 gCO2/kWh. 
2) giver dig viden om og mulighed for at spare på strømmen.
3) har let tilgængelig oplysning om det aktuelle CO2-aftryk (på timebasis) og gør det lettere for dig at flytte dit forbrug til tidspunkter, hvor der er meget sol og vind i elsystemet. 

Du bør også sikre dig, at eventuelle oprindelsescertifikaterne kun er fra vind og sol og ikke fra hverken biomasse eller vandkraft, samt at de ekstra klimatiltag ikke består i støtte til skovrejsning eller vedvarende energiprojekter i Danmark (eller andre lande/regioner med ambitiøse klimamålsætninger).  Hvorfor du ikke skal støtte ovenstående, kan du læse mere om nedenfor. 
 

Produkter uden grønne blade 

Et alternativ til produkter med grønne blade er at vælge det billigste elprodukt og så selv kompensere for din klima- og miljøpåvirkning. Der er ingen logisk grund til, at du skal gøre det gennem dit el-abonnement. Vi anbefaler, at en typisk husstand (2 voksne og 2 børn) køber ”CO2-kompensation” for 1,3 ton CO2 om året for at klimakompensere for elforbruget (se regnestykke i den grønne boks nederst på siden).   

Hvorfor ikke støtte skovrejsning i Danmark?   

Det er et spørgsmål, vi ofte får stillet. Der er to faktorer, der gør sig gældende. 

For det første vil evt. CO2-optag ved skovrejsning tælle med i opnåelse af vores nationale klimamålsætninger. Når det tælles med der, bør det ikke også kunne tælle som kompensation hos den enkelte forbruger. Det vil være en form for dobbelt bogføring. Man kan sige, at privat støtte til skovrejsning i Danmark ikke sikrer samlet reduktion af CO2-udledningerne fra Danmark, da det ikke kan forventes, at det vil bidrage til større samlet reduktion, end der allerede er besluttet politisk. 

For det andet sker skovrejsning i Danmark i langt de fleste tilfælde på landbrugsjord, hvor man risikerer at flytte landbrugsproduktionen til andre områder uden for Danmark, til skade for klima, biodiversitet og lokalbefolkning. Det ser man fx ved rydningen af regnskov til fødevareproduktion i Sydamerika. Det medfører, at danske skovrejsningsprojekter efter vores vurdering ikke vil kunne godkendes efter internationale standarder for ”klimakompensation”.  

I Rådet for Grøn Omstilling anerkender vi dog, at skovrejsning i Danmark har positive effekter ift. natur, biodiversitet og miljø. Det er dermed ikke forkert at støtte skovrejsning i Danmark, men man skal blot være klar over, at det ikke nødvendigvis har den klimaeffekt, som der bliver fortalt. Vi mener ikke, at produkter, der er baseret på skovrejsning i Danmark, bør kvalificere sig til to blade i Forbrugerombudsmandens retningslinjer, hvor der stilles krav om, at det skal dokumenteres, at klimatiltagene ”neutraliserer” de CO2-udledninger, som strømforbruget giver anledning til.  

Hvorfor ikke støtte biomasse eller vandkraft?  

Biomasse: Biomasse regnes som CO2-neutralt i vores nationale CO2-opgørelser, men virkeligheden er mere kompliceret. Der bliver udledt CO2, når biomassen brændes af til energiformål, og det er ikke givet, at den samme mængde CO2 optages i skovene, hvor biomassen kommer fra.  I Rådet for Grøn Omstilling mener vi, at afbrænding af biomasse bør udfases og være kraftigt reduceret inden 2030. Derfor mener vi også, at du bør undgå oprindelsescertifikater fra biomasse. 

Vandkraft: Vandkraft er typisk en billig produktionsform, som er meget strengt reguleret på grund af hensyn til natur og biodiversitet. Derfor er de ekstra indtægter fra salg af certifikater i de færreste tilfælde afgørende for, om et vandkraftværk bliver etableret (eller bliver levetidsforlænget), og effekten af certifikater vil derfor være begrænset. Derudover er der flere vandkraftanlæg, der har større negativ påvirkning af naturområder end f.eks. sol og vindkraft. Disse forhold gør, at vi i Rådet for Grøn Omstilling ikke anbefaler certifikater fra vandkraft.   

Kan man stole på kompensationsordningerne?  

Der findes bredt anerkendte ordninger til “klimakompensation”. VCS og Gold Standard er de strengeste standarder på nuværende tidspunkt. Vi har pt. ikke kendskab til el-produkter, der anvender disse systemer, hvilket er grunden til, at vi ikke vil anbefale nogle el-produkter frem for andre.  

Ordningerne VCS og Gold Standard er ikke ufejlbarlige systemer, men det er vores vurdering, at du gennem disse ordninger har størst chance for at skabe reelle CO2-reduktioner. Vi anbefaler derfor, at du anvender systemer, der er baseret på Gold Standard eller Verified Carbon Standard. Det bør som altid understreges, at sådanne ”CO2-kompensationer” aldrig må blive en undskyldning for ikke selv at reducere sin udledning mest muligt.  

Nedenfor kan du klikke dig videre til mere information. 

By |2024-03-07T14:53:46+01:001. september 2020|Ikke-kategoriseret|Kommentarer lukket til Om ”grønne” elprodukter
Læs mere

Spar på strømmen

Man kan ikke producere strøm, uden at det på en eller anden måde har en negativ effekt på klima og miljø. Den strøm, der produceres i Danmark, har et mindre klimaaftryk end tidligere, men der er rigtig lang vej igen, før man kan påstå, at den strøm vi forbruger er grøn. Det skyldes flere ting:

  • Vi importerer strøm fra lande, hvor der stadig fyres med kul og gas 
  • Vi bruger en del biomasse, som i vores regnskaber tæller som CO2-neutralt, men skaber store mængder CO2 ved afbrænding, og hvor dyrkningen af biomassen ikke kan sikres at være bæredygtig 
  • Produktionen af vindmøller og solceller medfører også CO2-udledninger, så selvom der ikke udledes CO2 ved strømproduktionen, så har det stadig en negativ klimaeffekt 
  • Transport af strømmen har et stort aftryk på vores natur. Jo mere strøm vi forbruger, jo flere højspændingsledninger skal der trækkes hen over landet. 

Alt i alt er det oplagt, at grøn omstilling af elforbruget altid vil inkludere at spare på strømmen. Nedenfor kan finde gode råd til, hvordan du sparer på strømmen og dermed reducerer din elregning.

Gode råd til hvordan du sparer på strømmen

Nedenfor kan du klikke dig videre til mere information og til vores anbefalinger. 

 

By |2024-03-07T14:53:35+01:001. september 2020|Ikke-kategoriseret|Kommentarer lukket til Spar på strømmen
Læs mere

Forbrugerombudsmandens retningslinjer til grøn strøm

Rådet for Grøn Omstilling er én af forhandlingspartnerne på Forbrugerombudsmandens guide til elhandleres brug af klimamæssige udsagn ved markedsføring af strøm.  

Forbrugerombudsmanden har den 1. september 2020 lanceret retningslinjer til krav for, hvornår et elprodukt kan markedsføres med klimamæsssige udsagn som ”klimavenlig” og ”grøn strøm”.  

Retningslinjerne indeholder en mærkningsordning, som består af to kategorier, der markeres med hhv. ét og to grønne blade.  

I Rådet for Grøn Omstilling mener vi ikke, at retningslinjerne og mærkningsordningen tager højde for den udvikling, der bl.a. har været på det europæiske certifikatmarked. Og vi mener heller ikke, at retningslinjerne fortolkes korrekt af elforhandlerne.   

Kategori 2

Elprodukter med ét blad i mærkningsordningen er baseret 100 % på vedvarende energikilder via certifikater, men har ikke yderligere klimatiltag. Derudover skal det også være muligt at dokumentere oprindelsesgarantier og individuelle deklarationer, der viser at strømmen stammer fra 100 % vedvarende energikilder. Elprodukter i denne kategori må gerne bruge klimamæssige udsagn, men det skal oplyses i markedsføringen, at produktet er i kategori 2. Vi anbefaler ikke el-produkter, der kun har et blad. Det skyldes, at vi ikke mener, at det europæiske certifikatsystem har en reel effekt. Læs mere om det her.

Kategori 1

Elprodukter med to blade i mærkningsordningen er baseret 100 % på vedvarende energikilder via certifikater og har yderligere lavet klimatiltag med en ikke ubetydelig klimaeffekt. Det skal være klimatiltag, hvor det kan dokumenteres, at udledningen af CO2 og andre drivhusgasser reduceres svarende til den energi, der forbruges.  

Som forbruger skal man være på vagt, når man undersøger markedet for grønne elprodukter. Læs mere på vores side Om “grønne” elprodukter.  

Nedenfor kan du klikke dig videre til mere information. 

By |2024-03-07T14:53:19+01:001. september 2020|Ikke-kategoriseret|Kommentarer lukket til Forbrugerombudsmandens retningslinjer til grøn strøm
Læs mere

Opråb: Udnyt klimapotentialet i den offentlige indkøbspung

Debatindlæg bragt i Altinget den 1. september 2020 af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Jakob Scharff, branchedirektør i DI, Christian Ibsen, direktør i Concito og Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA

Der er gennem årene blevet snakket rigtig meget om potentialet i at bruge det offentliges milliardstore årlige indkøb til at styrke den grønne dagsorden. Alligevel er vi langt fra at udnytte det fulde potentiale i den offentlige indkøbspung.

Og det er ærgerligt, for når man køber ind for over 300 mia. kr. om året, så kan målrettede indkøb virkelig være med til at flytte produktion og forbrug i en mere bæredygtig retning.

Det er et positivt skridt, at regeringen i sit nyligt nedsatte Forum for Offentligt-Privat Samarbejde bl.a. har fokus på grønne indkøb, men forummet erstatter ikke behovet for en national strategi på området.  


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Derfor ser vi frem til regeringens lovede strategi for grønne offentlige indkøb i dette efterår. Vi håber, at det bliver en strategi, som lægger både ambitiøse og handlingsanvisende rammer for fremtidens grønne indkøb.

Som det er i dag, er der nemlig ingen direkte krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at reducere udledningen af CO2.

Klare mål og krav
I den sammenhæng er det centralt, at den kommende strategi indeholder klare mål og krav, som sætter retning for de mange – og mange forskellige – aktører bag de offentlige indkøb.

Som det er i dag, er der nemlig ingen direkte krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at reducere udledningen af CO2, ligesom brugen af grønne krav i høj grad er baseret på frivillighed. 

Ud over at målene skal være klare, skal de også være ambitiøse. Her er det langt fra visionært nok, hvis Danmark blot følger EU’s mål om, at 50 procent af de offentlige indkøb, skal være grønne indkøb.

Set i lyset af de meget ambitiøse klimamål, som Danmark i øvrigt har, kunne et mål for grønne indkøb meget vel være 80 procent af alle offentlige indkøb i 2025.

For at sikre såvel effekt som samspil med reduktionerne af CO2 bør strategien samtidig indeholde mål for, hvor meget indkøbene skal bidrage til CO2-reduktioner.

I den forbindelse vil det være oplagt at udarbejde handleplaner for de mest klimabelastende offentlige indkøb, ligesom det bør være et fast element, at der stilles klimakrav i udbud af tjenesteydelser og indkøb af varer.

Grønne incitamenter
Men mål og krav gør det ikke alene.

Sammen med strategien bør der også følge midler med til at sikre det nødvendige kompetenceløft og værktøjer, så de offentlige indkøbere er fagligt klædt på til at købe ind i en fremtid, hvor prisen som det måske hidtil primære fokus i højere grad erstattes af krav om produktets eller ydelsernes bæredygtighed.

Det er videre centralt at klimarigtige indkøb ikke begrænses af snævre etårige budgetrammer. For eksempel har elbiler i det offentlige en højere investeringsudgift end fossilbiler, men en tilsvarende lavere driftsomkostning – alt i alt i mange tilfælde en bedre totaløkonomi.

Lignende investeringer i for eksempel energibesparelser i bygninger giver økonomisk og klimamæssigt mening, men der er lang vej igen, fordi de økonomiske rammebetingelser for kommuner og regioner ikke skaber det rette incitament.

Som det ses, er der tale om at udmønte nogle helt grundlæggende overvejelser i den kommende strategi. Det er der nemlig behov for, ikke mindst fordi strategien i givet fald bliver Danmarks første egentlige nationale strategi for grønne offentlige indkøb.

Til gengæld vil resultatet af et solidt fundament forhåbentlig være, at Danmark bliver et udstillingsvindue for, hvordan offentlige indkøb understøtter nationale klimamål.

Hertil kommer, at krav om flere bæredygtige produkter på de offentlige indkøbssedler kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked, som jo også efterspørger klimarigtige produkter.

By |2020-09-02T12:20:49+01:001. september 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Sådan bør Dan Jørgensen gøre op med den uansvarlige brug af biomasse i Danmark

Debatindlæg bragt i Information den 1. september 2020 af Annika Lund Gade, projektmedarbejder, Rådet for Grøn Omstilling, Frederik Sandby, formand, Klimabevægelsen i Danmark, Gry Bossen, politisk koordinator, Verdens Skove, Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace, Lasse Jesper Pedersen, klima- og energipolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening og Sofie Tind Nielsen, senior skovrådgiver, WWF Verdensnaturfonden

Problemerne med afbrænding af træbiomasse til energi er mange og efterhånden velkendte. En del af problemerne findes i produktionen af biomasse, mens andre ligger i vores forbrug.

En stor og stigende efterspørgsel efter træbiomasse lægger et stort pres på de skove, vi har brug for til at suge CO2 ud af atmosfæren, hvis vi skal have håb om at bremse klimakrisen, og giver incitament til en biologisk udpining af skove og hugst af gamle, store træer med vigtig biodiversitetsværdi.

Desuden udleder afbrænding af træbiomasse CO2. Om denne bliver modsvaret af tilsvarende optag et andet sted afhænger af mange ubekendte, som vi har alt for lidt styr på i dag, og i de værste tilfælde svarer udledningen til den, vi kender fra kul. Alligevel regnes afbrænding af træ som nul i de klimaregnskaber, Danmark hvert år indrapporterer til FN og EU.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Vi kan ikke blive ved med at bruge biomasse i de mængder, vi gør, og den biomasse vi fortsat skal bruge, skal vi stille langt større krav til.

Der er et stort behov for ambitiøse, lovpligtige kriterier for den træbaserede biomasse, der anvendes til energiproduktion i Danmark. En række grønne organisationer har fremlagt en liste med kriterier  for ansvarlig produktion af træbiomasse, som vi opfordrer klimaminister Dan Jørgensen (S) til at bruge til sine lovkrav til biomasse , som der kom forslag til tirsdag sidste uge i forbindelse med implementeringen af det opdaterede EU-direktiv for vedvarende energi.

Vores kriterier skal sikre, at kun restprodukter fra ansvarligt forvaltet (FSC-certificeret) tømmerproduktion anvendes. At der er styr på CO2-udledningerne gennem hele værdikæden. At Danmark kun importerer biomasse fra lande med ambitiøse, bindende klimamål, som opgør CO2-udledninger i forbindelse med træfældning og udtag af biomasse. At skovforvaltningen forbundet med biomasseproduktionen tager hensyn til biodiversiteten i skoven.

Endelig bør kriterierne gælde al forbrug af biomasse. Udpining af skovene i Østeuropa bliver ikke mindre skadelig af, at træet brændes af på en villavej eller i et industrianlæg. Der bør ligeledes stilles krav til den estimerede tredjedel af træbiomassen, der ikke kommer fra skove, men som stammer fra blandt andet levende hegn og småbiotoper i landskabet.

Samtidig med indførelsen af lovkrav til produktion af biomasse er det bydende nødvendigt med en målrettet reduktion af det danske forbrug af især træbaseret biomasse, da efterlevelse af skovforvaltningskriterier aldrig vil kunne garantere, at størrelsen af biomasseforbruget er bæredygtigt.

Væk fra træ

I mere end ti år har politikere, Energistyrelsen og energisektoren omtalt træbaseret biomasse som et overgangsbrændsel. Men nu er alternativerne ved at være markedsmodne i form af blandt andet store varmepumper, damvarmelagre, overskudsvarme fra affaldsforbrænding og industri, solvarmeanlæg, geotermi samt energirenovering og energieffektivisering, der allerede kan erstatte en stor del af biomassen. Det er vigtigt at sikre, at fordelagtige vilkår for den træbaserede biomasse i form af blandt andet afgiftsfritagelse og statsstøtte ikke står i vejen for denne omstilling.

Det er på tide at sætte skub i den grønne omstilling mod en varmeforsyning, der ikke er afhængig af en så dyrebar ressource som træ, som i stigende grad vil blive efterspurgt i andre sektorer til anvendelse med højere værdi for eksempel bygningsmaterialer og brændsler til langdistance shipping og fly.

Da biomasseafbrænding også resulterer i blandt andet ugennemskuelige CO2-udledninger, nedgang i biodiversitet og luftforurening, bør biomasse afgiftsbelægges. Det kan gøres på flere måder, for eksempel som en generel afgift på biomasseressourcen eller som en afgift på udledningerne målt ved skorstenen. Derved giver man et økonomisk incitament til at begrænse forbruget af biomasse og i stedet satse på ny grøn teknologi.

Den grønne omstilling skal ske på et veloplyst og ansvarligt grundlag. Derfor er der brug for en udfasningsplan for biomasse i el- og varmeforsyningen.

Biomasseafbrænding bør være udfaset til et absolut minimum i 2040, og reduceret så meget som muligt i 2030, med fokus på den træbaserede biomasse. Nye biomassefyrede kraftværker har en typisk levetid på 20-40 år. Derfor skal vi allerede nu stoppe med at bygge nye, store biomasseanlæg og omstille eksisterende biomasseanlæg, når de renoveres i fremtiden.

Med en ansvarlig udfasningsplan kan Danmark igen blive et grønt foregangsland, og med god samvittighed varme sig ved grøn energi på selv den koldeste vinterdag.

By |2020-09-02T12:09:56+01:001. september 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Go to Top