Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Kickstart klimakampen i køkkenet

Rådet for Grøn Omstilling udsender den 31. august 2020 følgende pressemeddelelse i samarbejde med Dansk Gartneri.

Danskerne skal ikke vente på en politisk klimaaftale, Fødevarestyrelsens officielle klimakostråd i 2021 eller en ny mærkningsordning baseret på CO2-udslip i en ikke nærmere bestemt fremtid.

Danskerne skal og kan selv kickstarte klimakampen i køkkenet med det samme. Det vigtigste er nemlig ikke præcise målinger og CO2-regnskaber for gulerødder med og uden top. Det vigtigste er, at danskerne ændrer adfærd, så vi spiser mere grønt og mindre kød. Det er alligevel de færreste, der vil leve efter en kalorie- eller klimatabel i praksis.

Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Gartneri mener, at følgende fire tommelfingerregler vil være en fornuftig og enkel vejledning, som er til at forstå og nem at bruge i danskernes køkkener.

  1. Spis mere grønt og mindre kød
  2. Vælg frugt og grønt, som er i sæson
  3. Køb frugt og grønt fra Danmark
  4. Undgå madspild

Der er brug for at sprede og gentage enkle tommelfingerregler, hvis vi vil ændre danskernes adfærd i køkkenet. Præcis som Sundhedsstyrelsen kommunikerer enkle tommelfingerregler under corona-krisen, fremfor forbehold og detaljer.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Og har man brug for flere gode tips, så vil vi anbefale ’Madglade Klimatips’ fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. De har for nylig lanceret kampagnen på www.klimatips.dk med flere idéer til, hvordan danskerne kan tilberede og spise mere klimavenlig mad.

Miljøorganisationer og brancheorganisationer, Klimaministeriet, Fødevarestyrelsen og mange andre trækker således i samme retning for at formidle det grønne budskab. Det kan ske med udgangspunkt i ovenstående fire tommelfingerregler, som vi ser som et vigtigt skridt til at kickstarte klimakampen i køkkenet. Klar, parat, start.

For yderligere information:

Claus Ekman, Direktør, Rådet for Grøn Omstilling, tlf. 3318 1933 eller claus@rgo.dk

Torben Lippert, Direktør, Dansk Gartneri, tlf. 3339 4549 eller tbl@danskgartneri.dk

By |2020-08-31T18:01:03+01:0031. august 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Aktører om grønne brændstoffer: Politikere lægger op til lappeløsning

Debatindlæg bragt i Altinget den 21. august 2020 af Jeppe Juul, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling og Jeppe Røn Hartman, politisk chef, Drivkraft Danmark

For et år siden gik Drivkraft Danmark og Rådet for Grøn Omstilling sammen for at gøre Folketingets Klima-, energi-, og forsyningsudvalg opmærksom på de store praktiske og klimamæssige udfordringer med implementeringen af det såkaldte brændstofkvalitetsdirektiv i 2020.

Nu står vi her så igen. Udfordringen er stort set den samme i 2021, og intet tyder på, at vi ikke igen om et år skal tale målsætninger for bioiblanding og bæredygtighed.

Da partierne sidste år forhandlede om den danske implementering af brændstofkvalitetsdirektivet, havde det været kendt i over ti år, men skiftende regeringer havde skubbet de nødvendige beslutninger foran sig. Det betød, at der først i december 2019 kom klarhed over, hvordan Folketinget ønskede, at brændstofleverandørerne skulle leve op til lovgivningen i 2020.

Branchen, klimaet og markedet har brug for en løsning, der både afklarer de kortsigtede EU-krav og samtidig peger frem mod 70 procent-målet i 2030 og CO2-neutralitet i 2050. 

En ting er, at det naturligvis var meget udfordrende for branchen, at den kort før årsskiftet ikke vidste, hvilke brændstoffer den skulle indkøbe og sælge i det kommende år. En anden ting er, at den klimamæssige effekt slet ikke blev så positiv, som den kunne være blevet, hvis man havde taget implementeringen alvorligt i tide.

Brug for klare rammebetingelser
En forudsætning for, at der kommer grønne varer på hylden, er nemlig, at der opstilles klare og langsigtede rammebetingelser for dem, der skal producere, levere og sælge de grønne produkter – ligesom vi kender det fra blandt andet elbiler og vindmøller.

Da man til sidst kom frem til en politisk acceptabel løsning, var stemningen da også, at man måtte gøre sig umage for ikke at havne i samme situation en anden gang.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Derfor opfordrede et stort flertal i Folketinget i februar “regeringen til at fremlægge en langsigtet plan til sikring af alternative drivmidler efter 2020 med fokus på CO2-fortrængning og påbegynde forhandlingerne inden sommerferien 2020”.

Det skulle sammen med den kommende klimahandlingsplan bidrage til at fremme produktionen og efterspørgsel efter grønne brændstoffer til gavn for klimaet og dansk erhvervsliv. I den forbindelse blev særligt Power-to-X nævnt som et oplagt dansk væksteventyr.

Alligevel står vi nu i en situation, der til forveksling ligner den fra sidste år. Med udmeldingerne fra i vinter skulle man tro, at politikerne denne gang brugte anledningen til at fokusere på det langsigtede perspektiv og ikke kun på det kommende år.

Med et ambitiøst og stigende CO2-fortrængningskrav frem mod 2030 og 2050 vil man nemlig kunne sikre, at også den del af transporten, der ikke elektrificeres med batterier, gøres CO2-neutal – ikke kun på papiret, men også i den virkelige verden.

Politikere bør genoverveje løsningen
Men nej. Desværre kan man den 14. august læse i Altinget, at der igen i år lægges op til en lappeløsning, hvor sidste års aftale forlænges med endnu et år. Det vil sikre, at Danmark også i 2021 lever op til EU-direktiverne, men vi får ikke en afklaring af, hvad der sker fra 2022 og frem.

Dermed undgår vi næppe en gentagelse næste år, og vi får ikke sendt de nødvendige langsigtede signaler til markedet om, at fremtidens drivmidler er grønne drivmidler, der leverer reelle CO2-reduktioner – uanset om der er tale el, brint, biogas, avancerede biobrændstoffer, Power-to-X eller noget andet, vi endnu ikke kender.

Herfra skal lyde en opfordring til politikerne om at genoverveje den løsning, der stilles i udsigt. Branchen, klimaet og markedet har brug for en løsning, der både afklarer de kortsigtede EU-krav og samtidig peger frem mod 70 procent-målet i 2030 og CO2-neutralitet i 2050.

By |2020-09-02T12:08:20+01:0024. august 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

EU’s grønne månelanding

Kronik udgivet i Oplysningsforbundet DEO’s bog ‘EU’s Green Deal – Varm luft eller ambitiøs klimapolitik?’ juni 2020 af Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Lad mig begynde med at præcisere, at EU’s Green Deal ikke er en færdig aftale. Det er EU’s overordnede strategi for udvikling af Europas grønne omstilling frem mod 2050. Det er, eller burde være, EU’s vigtigste dagsorden, hvor unionen har en enestående mulighed for at stå frem som globalt toneangivende og samtidig demonstrere styrken i et samlet EU, hvor grænseoverskridende forurening håndteres af grænseoverskridende lovgivning.

At lande en sand Green Deal bliver ikke nogen let opgave. De mange processer skal lede til konkrete forslag til en myriade af lovændringer, der hver især skal debatteres, forhandles og godkendes. Det bliver derfor vanskeligt på forhånd at spå om, hvor grøn EU’s Green Deal kommer til at blive. Men de overordnede udmeldinger – økonomi, målsætninger og rammer – kan give et fingerpeg.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Ifølge Kommissionen vil planen koste i omegnen af en billion euro, altså cirka 7.500 milliarder kroner, blot over de første 10 år. Det lyder af meget, men en meget stor andel af midlerne er fra EU’s landbrugsstøtte, og selvom der arbejdes på at gøre den grønnere, vil det være en grov overdrivelse at sige, at pengene bruges grønt.

En anden stor andel er privat finansiering, som EU håber at kunne rejse ved udlån fra Den Europæiske Investeringsbank. Der vil også være flere nuancer af grønt i dette, selvom banken efter lanceringen af EU’s Green Deal bekendtgjorde, at de fra 2022 ikke vil låne ud til fossil infrastruktur.

Derudover inkluderer billionen også national finansiering, som givetvis også vil blive talt med, når regeringer rundt omkring i Europa opgør deres grønne initiativer. Altså den velkendte dobbelttælling i den politiske fortælling om mængden af afsatte midler til de initiativer, befolkningerne ønsker. Slutteligt skal 100 milliarder euro, 745 milliarder kroner, skabe retfærdig omstilling og være med til at skabe nye grønne arbejdspladser til for eksempel kulminearbejdere, der vil stå uden job, hvis planen gennemføres.

Den billion euro dækker altså både over en god portion dobbelttælling og initiativer, hvis grønne aftryk er tvivlsomme. Den rækker ikke ind i himlen og da slet ikke helt til månen, som kommissionsformanden Ursula von der Leyens udmelding om Europas ”man on the moon moment” ellers lovede.

Den overordnede økonomi i Green Deal er én ting. En anden er de lange rækker af målsætninger, og særlige forhold, som planen forholder sig til inden for blandt andet klima, landbrug, kemikalier, cirkulær økonomi og luftforurening. Planen er så omfangsrig, at jeg i det følgende kun kan berøre overfladen.

Reduktion af drivhusgasudledning

På klimaområdet har Green Deal slået fast, at EU har som mål at blive CO2-neutralt i 2050, og at udledningerne skal reduceres med mindst 50 procent i 2030 i forhold til 1990-niveauet. Det er mindre end de nødvendige 60 procent, hvis EU skal opfylde sin andel af Parisaftalen, og er dermed et knæfald for de stærke økonomiske interesser, der lukrerer på den lette adgang til billige fossile brændsler. Men hvordan skal EU sikre, at vi når målene, uagtet at de er for uambitiøse?

En bærende mekanisme for opnåelse af CO2-reduktioner er det europæiske kvotehandelssystem, ETS, som desværre indtil nu ikke har leveret, hvilket blandt andet skyldes den manglende politiske vilje til at annullere kvoter i forbindelse med den økonomiske afmatning efter finanskrisen i 2008.

Der er i Green Deal lagt op til, at ETS udvides til også at omfatte transportsektoren. Der er dog en betydelig risiko for, at der med udvidelsen vil blive uddelt for mange kvoter. Det har vi set tidligere, og det kan i kombination med den mindre efterspørgsel i kølvandet på coronakrisen skabe en stor kvotepukkel, ligesom vi så efter finanskrisen.

Udvidelse af ETS vil uden tvivl også blive brugt som et argument for ikke at implementere strengere krav. Argumentet er, at når udledningerne er taget hånd om med ETS, en såkaldt omkostningseffektiv og markedsbaseret mekanisme, så er yderligere regulering ikke nødvendig.  Vi risikerer derfor at ende med en ineffektiv regulering, der samtidig vil være en barriere for andre fornuftige initiativer. Løsningen er, at handlekraftige og visionære politikere er klar til at annullere kvoter og spille på en flerstrenget reguleringsindsats, hvor CO2-kvotesystemet ikke står alene.

Et andet og nyt element af Green Deals foreslåede klimaregulering er en CO2-told, der skal modvirke, at den CO2-intensive industri flytter til udlandet, i takt med at prisen for CO2-udledningen stiger. Det er et fornuftigt initiativ, som kan skabe grøn omstilling både i og uden for Europa. De europæiske forbrugere vil møde en mere retvisende pris på klimabelastende produkter, hvilket vil dreje forbruget i en mindre CO2-intensiv retning. Samtidig kan en CO2-told skabe en bevægelse mod mere bæredygtig produktion i resten af verden. Det europæiske marked er enormt, så en CO2-told vil påvirke produktionen i mange sektorer på globalt plan og dermed også smitte af på produkter solgt uden for EU.

Der er desværre en risiko for, at ændringer af de nuværende toldregler kan strande i WTO-forhandlinger og ende med at blive udhulet efter pres fra blandt andet den europæiske industri, der vil være nervøse for en handelskrig. Der ligger en vanskelig opgave for EU i at modstå presset og få kommunikeret klart til blandt andet Kina og USA, at dette handler om vores fælles fremtid på planeten og ikke om beskyttelse af den europæiske industri.

Landbrug og fødevarer

Et andet helt centralt område i EU’s Green Deal er landbruget, der står for cirka 10 procent af drivhusgasudledningerne i EU og samtidig er kilde til en negativ påvirkning af natur og vandmiljø gennem blandt andet massiv udvaskning af kvælstof og fosfor, nedsivning af pesticider til grundvandet og ammoniakudledninger. Samtidig er landbruget EU’s største enkeltstående budgetpost.

Midlerne til landbrugsstøtten for den kommende periode er stadig under forhandling, men i Green Deal forventes det, at sektoren vil modtage over 500 milliarder euro, knap 4.000 milliarder kroner, over de kommende ti år. Kampen om den fælles landbrugspolitik for perioden 2021 til 2027 har været i gang længe, og EU har lagt op til en mere fleksibel tilgang i de enkelte medlemslande i erkendelse af, at en for ensartet regulering ikke giver mening med de meget forskellige forhold i landbrugssektoren i de enkelte lande.

Det er positivt med en mere målrettet tilgang, hvor landene kan udforme støtteordninger ud fra specifikke lokale, geografiske og sociale vilkår. Den store udfordring bliver, om Kommissionen formår at sikre de nødvendige grønne fremskridt i de enkelte medlemslande. Det væsentligste bliver indhold og omfang af de nye såkaldte ecoschemes, der er frivillige klima- og miljøstøtteordninger knyttet til indtægtsstøtten. Det samme gælder miljø- og udviklingsstøtten under landdistriktsprogrammet. Det er stadig meget usikkert, hvor grønt det bliver.

Green Deal adresserer også vores fødevareproduktion og -forbrug gennem delstrategien Farm2Fork. Denne indsats skal styre udviklingen af fødevaresystemet inklusive ressourcer, sundhed, forbrug og kostvaner, madspild samt påvirkninger af klima, biodiversitet og miljø. Det er således nye politikområder, som inddrages – og det er vel at mærke politikområder, som er del af EU’s store udfordringer: Klimakrisen og Biodiversitetskrisen.

Det er ambitiøse og nødvendige planer, der ligger i Farm2Fork. En sand grøn omstilling af vores fødevaresystem kræver helhedstænkning og markante indsatser alle steder i produktions- og forbrugskæderne. Coronakrisen har desværre vist, at den politiske vilje til forandring ikke er til stede hele vejen rundt, for eksempel er der forslag om slagteritilskud til oksekødsproducenterne. Et tiltag, der vil holde hånden under en branche som af hensyn til klima, miljø og natur bør reduceres kraftigt – ligesom hele husdyrholdet bør reduceres for at frigive nogle af de kæmpearealer, som i dag bruges til at dyrke foder, og som af hensyn til biodiversiteten i stedet burde give plads til mere skov og natur.

Plastik, kemikalier og cirkulær økonomi

EU’s affaldslovgivning, Ecodesign direktivet, der blandt andet stiller krav til levetid og mulighed for at reparere elektriske apparater, og indsatser relateret til cirkulær økonomi er nævnt i EU’s Green Deal som områder, hvor Kommissionen skal sætte ind for at nå sit nul-emissionsmål. Her kunne man have håbet på, at den primære indsats ville behandle det store overforbrug, vi har i Vesten, men det er desværre ikke tilfældet. Reduktion og genbrug, som er helt afgørende mekanismer for at sænke materialeforbruget og dermed CO2-udledningen, er kun nævnt ganske få gange i Green Deal, hvorimod genanvendelse, som er langt mere energikrævende og ressourcetungt, er nævnt gentagende gange.

EU’s borgere hører blandt verdens mest forbrugende, når det kommer til materialer og ressourcer. Der skal som minimum trædes på bremsen nu og helst også sættes i bakgear, hvis vi skal opfylde vores klima- og miljømålsætninger. EU’s Green Deal lægger vægten anderledes, end der lægges op til i FN’s verdensmål nr. 12: ’Ansvarligt forbrug og produktion’. Heri beskrives det tydeligt, at der bør opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele et produkts livscyklus. Genbrug og genanvendelse bør ikke ske uden blik for de skadelige kemikalier, som man risikerer at bære videre til de kommende forbrugere.

EU’s Green Deal og udviklingen af den relaterede europæiske kemikalielovgivning REACH bringer os i den rigtige retning, men skridtene er for små og for langsomme, og industrien får alt for lang snor. Graden af succes afhænger af mere modige politiske indsatser, hvor det blandt andet skal sikres, at industrien bærer et langt større ansvar for at levere holdbare produkter, der kan repareres og bruges igen og som hverken skader miljøet eller menneskers sundhed.

Luftforurening

Udendørs luftforurening er med sine omkring 400.000 for tidlige dødsfald i EU hvert eneste år klart den største miljøbetingede dødsårsag. Luftforurening er derved en af de største risikofaktorer i EU og forårsager 8-10 procent af alle dødsfald. Dertil bliver mange millioner europæere syge af luftforurening hvert år.

Kommissionen vurderer, at luftforureningen koster EU cirka 500 milliarder euro, knap 4.000 milliarder kroner, årligt i helbredsskader svarende til omkring 3 procent af EU’s samlede BNP. Strategien lover, at Kommissionen i 2021 vedtager en nul-udledningsplan, hvilket både vil give mange flere mennesker et længere og bedre liv, samtidig med at medlemslandene kan spare på de gigantiske sundhedsomkostninger.

Forureningskilderne er velkendte. Det drejer sig i høj grad om trafik, brændefyring, landbrug og industri (inklusiv kraftværker). Men mens EU’s eksisterende direktiver sigter mod minimering af luftforurening fra trafik og industri over de næste 10 år, står privat brændefyring (inklusiv kulfyring i det østlige EU) og landbrugets ammoniakforurening tilbage som de helt store uløste forureningsproblemer. Det gælder også herhjemme, hvor brændefyring og ammoniakforureningen er hovedårsagerne til, at Danmark overskrider forureningsmålene i EU’s National Emission Ceilings Direktiv og FN’s Göteborg protokol i 2020.

Det er et oplagt område for stærk international regulering, da det både er et grænseoverskridende miljøproblem, og da nationale politikere historisk har været berøringsangste overfor at stille miljøkrav til brændefyring og landbruget. Green Deal har potentialet til at sikre ambitiøse miljøkrav til udledningerne fra disse kilder og dermed tvinge nationale politikere til at handle. Hvis altså unionen formår at levere den nødvendige regulering.

Green Deal handler om meget mere end det ovenfor nævnte. Green Deal handler om udviklingen af et effektivt, fælles, harmoniseret energimarked, om beskyttelse af natur og biodiversitet, om modernisering af transportsektoren, om planer for bedre vandmiljø, indsatser for folkelig opbakning og en socialt balanceret omstilling, om udvikling af finansieringsinstrumenter og meget andet. For disse andre områder er der også store potentialer, store udfordringer og stor risiko for at resultaterne udebliver på grund af vanetænkning og prioritering af kortsigtede økonomiske interesser.

Det er på nuværende tidspunkt umuligt at afsige den endelige dom over Green Deal. På en dårlig dag fortvivles man over de talrige forspildte chancer, den ubærlige træghed og den tilsyneladende higen efter laveste fællesnævner, der synes at blive ved at spænde ben for den grønne omstilling i EU.

På en mere almindelig dag vil man nok ærgres over, at alt tyder på, at det ikke bliver ambitiøst nok, og at processer og reel handling bliver forsinket og udvandet.

På en god dag kan man glædes over, at EU’s Green Deal uden tvivl vil bidrage med et grønt fremskridt i forhold til status quo, og at det europæiske samarbejde giver muligheden for at finde gode løsninger på tværs af kontinentet.

Lad os håbe på en virkelig god dag, hvor EU’s Green Deal lever op til sin ambition om at gå over i historien som Europas grønne månelanding.

By |2020-08-13T22:24:29+01:0013. august 2020|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Ingen har ret i debatten om Aalborg Portland

Debatindlæg bragt i Altinget den 12. august 2020 af Christian Ege, seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling

Modstandsgruppen Guerilla skriver i Altinget den 10. august, at vi bør lukke Aalborg Portland, hvilket vil spare os for en kæmpe udledning af CO2.

Aalborg Portland svarer, at vi skal bruge cement under alle omstændigheder – derfor skal vi blot fortsætte den gode udvikling, der er i gang, hvor Aalborg Portland gradvist vil sænke sin CO2-udledning.

Ingen af parterne har ret. Cementproduktion belaster ganske rigtigt klimaet voldsomt, og derfor skal vi kigge efter andre materialer, som er mere klimavenlige.

Inden for byggeri bruger vi oftest beton uden at tænke over, om vi kunne bruge noget mere klimavenligt som for eksempel træ

Men i det omfang, hvor vi er nødt til at bruge cement og beton, er det bedre selv at producere det og så udfase brugen af fossile brændsler.

Langt efter vores nabolande
Cement bruges både til byggeri og til anlægsarbejder.

Inden for byggeri bruger vi oftest beton uden at tænke over, om vi kunne bruge noget mere klimavenligt som for eksempel træ. Og her er vi bagefter vores nabolande, som er langt fremme med at bygge i træ, også når man bygger i højden.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Specielt til de tunge konstruktioner – spær, etageadskillelser med videre – som ikke er udsat for vind og vejr, kan man uden problemer bruge træ. I takt med at vi har isoleret vores bygninger bedre, er det netop blevet CO2-udslip ved fremstilling af byggematerialer, som dominerer.

Ved en nyopført bygning vil omkring 70 procent af CO2-udlippet gennem hele bygningens levetid stamme fra produktion af byggematerialer. Og det skyldes især beton og stål, men også mineraluld og glas.

Hertil kommer, at ved at bruge træ kommer vores bygninger til at fungere som kulstoflager. Ved at rejse mere skov og bruge tømmer i byggeri trækker vi CO2 ud af atmosfæren og lagrer den i cirka 100 år – eller mere, hvis vi også genanvender tømmer fra nedrivninger.

Vi skal ikke plastre landskabet til med motorveje
Ved anlægsarbejde vil det ofte, men ikke altid, være nødvendigt at bruge beton. Men vi skal også tænke over, hvor meget vi vil plastre landskabet til med motorveje og broer. Her spiller mange faktorer ind.

Vi kan satse på kollektiv trafik, samkørsel, øget hjemmearbejde, mere effektiv godstransport med videre, og så får vi behov for færre motorveje. Én af effekterne herved vil være, at der er brug for mindre beton.

Men som sagt – den beton, som vi så stadig har brug for – bør vi producere selv. Og her er det glædeligt, at branchen selv er begyndt at tænke på klimaet. Der er problemer med at stille om til el, men man peger så på biogas blandt andet i Klimapartnerskabsrapporten for tung industri fra marts.

Det er rigtig fint, bortset fra at branchen forventer at merprisen skal betales af skatteyderne. Her vil vi i stedet pege på markedsøkonomi og forureneren-betaler-princippet. Jamen, så bliver vi udkonkurreret af importeret cement, vil branche sige.

Men her skal vi tænke intelligent. Klimarådet, vismændene og andre har jo foreslået en generel, høj CO2-afgift. Men samtidig siger vismændene, at for brancher, som er udsat for stærk international konkurrence, skal afgiften primært ligge på produktet – i det her tilfælde cement.

Så ligestiller vi importeret cement med den, der produceres her. Og i den situation vil det være rimeligt at støtte brugen af CO2-neutralt brændstof.

By |2023-11-23T11:31:40+01:0012. august 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Høringssvar: Estimering af national klimaeffekt for omlægning til økologisk jordbrug

Rådet for Grøn Omstilling har afgivet høringssvar vedrørende Aarhus Universitets udarbejdelse af rapporten Estimering af national klimaeffekt for omlægning til økologisk jordbrug.

Høringssvaret kan downloades længere nede på siden

By |2020-08-11T14:46:29+01:0011. august 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Flisafbrænding er ikke grøn omstilling af Fjernvarme Fyn

Debatindlæg bragt i Fyens Stiftstidende den 5. august 2020 af Annika Lund Gade, projektmedarbejder, Rådet for Grøn Omstilling og Lykke Valentin Kristiansen, næstformand, Verdens Skove

Men der er udbredte negative konsekvenser ved det store danske forbrug af træbiomasse, som det er svært at vende det blinde øje mod. Alle, der har brændt en træknude af i en brændeovn, kan bevidne, at der kommer røg ud af skorstenen, og træafbrænding udleder umiddelbart mere CO2 pr. MWh end selv kul. Dansk afbrænding af biomasse sendte i 2017 15,6 mio. ton CO2 ud i atmosfæren. Så bliver der ganske vist genplantet træer, men der går mange år, før de optager CO2 i fuldt omfang.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Efterspørgslen efter træ til energi har skabt øget incitament for at støvsuge danske skove for det træ, der ikke kan bruges til tømmer – det man kalder restprodukter, f.eks. tyndingstræ, ammetræer og toppe. En større del af disse restprodukter bør blive i skoven som stående og liggende dødt ved, som mange arter af biller og insekter er afhængige af. Der skal især efterlades flere større stammer, som man ellers kan være fristet til at køre igennem en flishugger for hurtig profit. Mængden af dødt ved i de danske produktionsskove er stadig kritisk lav – på trods af den lille stigning.

Samtidig bør man efterstræbe en meget kort afskrivningstid på flisværket, så man i Odense har mulighed for at overgå til bedre, forbrændingsfri teknologier frem mod 2030.

Vi er rigtig glade for de mange innovative og fremsynede teknologier, der indgår i Fjernvarme Fyns planer. Vi forstår også, at afsætningen af trærestprodukter til energi kan give skovejeren en indtjening og dermed potentielt virke som tilskyndelse til pleje af skovarealer i de mange årtier, det tager, før man kan høste gavntræet.

Træ er en vigtig ressource i den grønne omstilling, da den kan fortrænge fossile materialer i byggeriet, og vi støtter mere reelt bæredygtig dansk skovdrift i samspil med mere urørt natur. Men trærestprodukterne er også en vigtig ressource i den cirkulære bioøkonomi, hvor man i stigende grad skal prioritere anvendelsen af træ til de formål, der har højest værdi og som forlænger træressourcens levetid og kulstoflagring mest muligt.

Afbrænding af træ til energi er det absolut nederste trin, og derfor vil andre anvendelser af restprodukter til fx byggematerialer, kemikalieindustrien og avancerede brændsler til fly og skibstrafik snart lægge beslag på denne begrænsede ressource – til fordel for skovejerne, der så vil få en højere pris for deres restprodukt.

Nye biomasseværker af den størrelse, som Fjernvarme Fyn planlægger, afskrives over 20-40 år, hvilket er meget lang tid i forhold til den hastighed, hvormed vi skal omstille det danske samfund. Derfor er opfordringen fra Rådet for Grøn Omstilling og Verdens Skove til Fjernvarme Fyn, at selskabet begrænser sit biomasseanlæg mest muligt, så man stadig understøtter en ansvarlig skovdrift i lokalområdet, men i det mindste undgår import.

Samtidig bør man efterstræbe en meget kort afskrivningstid på flisværket, så man i Odense har mulighed for at overgå til bedre, forbrændingsfri teknologier frem mod 2030. I takt med udviklingen af anvendelser af trærestprodukter med højere værdi kan man gradvis flytte ressourcen til disse nye industrier. En sådan løsning vil være til gavn for både klimaet og skovene.

By |2020-08-13T22:25:44+01:006. august 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Det mest solgte ukrudtsmiddel i verden er til debat igen

Artikel bragt i magasinet Grøn Omstilling i sommerudgaven 2020 af Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi på Københavns Universitet

Vi finder det i grundvandet. Vi kan måle det i nogle menneskers urin. Og forskere advarer om, at det kan øge risikoen for kræft og påvirke gener, hormoner og immunforsvar. Alligevel fortsætter man med at sprede det på marker og i haver.

Glyphosat, der blandt andet indgår i ukrudtsmidlet Roundup, er til debat på ny. Folketinget er ved at se på et borgerforslag om forbud mod stoffet til brug i private haver. I den forbindelse har mange aktører hævdet, som de har gjort i mange år forinden, at det er sikkert at bruge glyphosat. Jeg er humantoksikolog og arbejder med risikoen for mennesker, og fra det perspektiv må jeg sige: Nej, det er ikke sikkert at bruge glyphosat.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Glyphosat er den mest solgte herbicid i verden, da det effektivt hæmmer ukrudt. Herhjemme bliver det både brugt i landbruget, langs jernbaneskinner og på andre offentlige arealer og i en vis grad i private haver. De senere år er forbruget i Danmark steget, og i flere grundvandsboringer har man fundet spor af glyphosat, hvoraf nogle har ligget over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter.

Effekten af, at vi finder glyphosat i grundvandet, er ikke til at måle nu og her. Det er ikke akut giftigt, som hvis du indtager cyankalium eller udsættes for botulinum toxin ved en pølseforgiftning. Men glyphosat er mistænkt for at have meget langsigtede effekter på vores helbred. Epidemiologiske studier af mennesker, der har været udsat for glyphosat, og dyreforsøg peger på, at glyphosat kan øge risikoen for kræft, skade generne, have en hormonforstyrrende effekt og påvirke både vores forplantningsevne og vores immunforsvar. Dertil er der mistanke om, at det kan skade nervesystemet, og at det kan påvirke bakteriers vækst og resistens i tarmene og dermed vores fordøjelsessystem. Så vi skal tage det meget alvorligt.

Som det ofte bliver nævnt i debatten, er der dog også studier, der viser, at glyphosat ikke har en skadelig effekt. Men i disse studier har der f.eks. været tale om så lave doser, at man ikke kunne finde en effekt. Der har i nogle tilfælde være anvendt irrelevante undersøgelsesmetoder, som man på forhånd vidste ikke ville vise noget. Eller brugt utilstrækkelig statistik og metoder, hvor andre analyser af forsøgsdata med andre statistiske metoder derimod har vist, at glyphosat har en effekt. Samtidig har der været sager, hvor forskergrupper har fortolket de samme data forskelligt. Det er f.eks. tilfældet med nogle af de dyreforsøg, der er rapporteret. Det skaber naturligvis forvirring.

Sammenhæng med lymfekræft

WHO’s kræftforskningsinstitut IARC har ikke klassificeret glyphosat som kræftfremkaldende, men som tilhørende gruppe 2A – sandsynligvis kræftfremkaldende. De epidemiologiske studier, der bekræfter, at glyphosat kan være skadeligt, anses for at være for svage, da eksponeringen ikke er koncis. Vi ved, der er fundet sammenhæng med dannelse af lymphomer dvs. lymfekræft, hos folk, der arbejder med stoffet i landbruget. Sammenhængen ses også i dyreforsøg. Men det er svært at fastslå mængden af stoffet glyphosat, som landmænd, der er eksponerede, er udsat for, da der ikke er foretaget målinger. For i langt de fleste miljøepidemiologiske studier er man begrænset af, at der ikke er lavet målinger af eksponering, men kun estimater ud fra forbrug.

Derfor er der brug for undersøgelser, der kan vise, hvor meget glyphosat folk i landbruget udsættes for. Min forskningsgruppe har lavet et undersøgelsesdesign for kortlægning og målinger af danske bønder og deres familiers eksponering f.eks. i et område som Lolland Falster, men vi har ikke opnået den nødvendige økonomiske støtte.

Fortalerne for brug af glyphosat fremhæver også, at vi mennesker kun eksponeres for stoffet i lave niveauer. Men problemet er, at man kan måle stoffet i menneskers urin. Det viser blandt andet en undersøgelse, lavet for Danmarks Naturfredningsforening. Her blev fem familier, der gik fra konventionel til økologisk kost, testet. I halvdelen af urinprøverne fandt man rester af sprøjtegifte, især glyphosat, og niveauet faldt, når de gik over til at spise økologisk.

I undersøgelsen brugte de en kemisk analysemetode, som man i dag foretrækker at bruge til at måle på niveauet af glyphosat. Tidligere var den kemiske metode ikke tilstrækkelig følsom, og derfor brugte man en metode baseret på antistoffer.

Mange af os udsættes altså for glyphosat via vores madvarer. Dermed udsættes vi også for en potentiel sundhedsrisiko. Vi humantoksikologer arbejder ud fra forsigtighedsprincippet, som betyder, at man bør minimere og helst undgå at udsætte folk for en potentiel sundhedsrisiko.

Udråbt som ufarlige

Historien har gennem tiden vist, at det kan være fatalt, hvis man skråsikkert afviser en risiko for mennesker: cigaretrygning, luftforurening, asfaltarbejde, asbestarbejde, benzen, kromat, stegemutagener – de blev alle i første omgang udråbt som ufarlige. Efterfølgende har forskning så tilbagevist disse påstande, mens mange mennesker i mellemtiden er blevet syge og er døde som følge af disse risici.

Selvom disse historiske eksempler selvsagt ikke direkte kan bevise noget i den konkrete sag med glyphosat, tjener de som et grundlag for generelt at have et forbehold over for stoffer, der er under mistanke for at være skadelige. En kritisk tilgang til brug af glyphosat er derfor – med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet – udtryk for at udvise rettidig omhu.

Industrien og landbruget er store tilhængere af dette effektive ukrudtsmiddel, som de ikke mener, der findes alternativer til. Når der rejses bekymring omkring farligheden af stoffet over for mennesker og miljø, kolliderer hensynet til økonomi og produktion med hensyn til folkesundhed, biodiversitet og beskyttelse af vores natur mod fremmede kemikalier.

Vi har at gøre med et stof, hvor ingen har sat en grænseværdi for, hvornår stoffet er farligt, men vi ved samtidig, at det kan have alvorlige effekter på vores helbred. Flere europæiske lande har valgt at lytte til den eksisterende forskning og har lavet et forbud, netop ud fra et forsigtighedsprincip. Det gælder f.eks. Frankrig, hvor glyphosat ikke må anvendes af private personer, kun erhvervsmæssigt.

Forbud mod glyphosat er vejen frem. Landbruget skal naturligvis have mulighed for at følge med, så de kan omlægge og tilpasse sig i en overgangsperiode. Men vi har brug at få fastsat den dato, hvor glyphosat ikke længere må spredes i vores omgivelser og natur.

Læs vores andre artikler i seneste nummer af Magasinet Grøn Omstilling. Magasinet tager fat i tidens vigtige emner inden for klima og miljø. Magasinet manøvrerer gennem en bred palet af andre emner som skadelige kemikalier i hverdagen, luftforurening, landbrug, energi- og klimapolitik og meget mere. Vi leverer reportager, interviews og analyser, går kritisk til værks og finder de gode eksempler på løsninger for at inspirere og skabe engagement. Og så leverer vi viden til læserne, så de bedre kan træffe bæredygtige valgt i hverdagen.

Bliv medlem eller abonner, så sender vi magasinet med posten.

By |2021-06-22T10:41:13+01:0026. juli 2020|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Danmark overskrider både FN’s og EU’s grænser for luftforurening

Rådet for Grøn Omstilling udsender følgende pressemeddelelse som opfølgning på en artikel bragt i Politiken den 24. juni 2020. Artiklen i Politiken kan kun læses af abonnenter.

Danmark vil i år overskride 40 procent af udledningsgrænserne for helbreds- og naturskadelig luftforurening i FN’s Göteborgprotokol og EU’s National Emission Ceilings Direktiv. Årsagen er partikelforurening fra brænderøg og ammoniakforurening fra landbruget. Konsekvenserne kan blive en traktatkrænkelsessag ved EU-domstolen og/eller en sag ved de danske domstole.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Ifølge DCE ved Aarhus Universitet dør ca. 4.200 danskere hvert år af luftforurening, dvs. 7-8 procent af alle danske dødsfald skyldes luftforurening. Det gør luftforurening til vores tredje største risikofaktor kun overgået af rygning og fysisk inaktivitet. Luftforureningen er ligeledes en væsentlig årsag til sygdom. Helbredsskaderne koster Danmark ca. 80 mia. kr årligt, hvilket svarer til 3-4 procent af landets BNP.

Helbredsskaderne skyldes både national og grænseoverskridende luftforurening. For at dæmme op for den grænseoverskridende luftforurening har FN besluttet Göteborg Protokollen (GP). EU har i forlængelse heraf besluttet National Emission Ceilings Direktiv (NECD). Begge sætter nøje grænser for, hvor meget luftforurening nationer må udlede i 2020 for fem typer særlig skadelig grænseoverskridende forurening: Kvælstofoxider, flygtige organiske forbindelser, svovldioxid, ammoniak og fine partikler.

Kommissionens seneste vurdering – baseret på medlemsstaternes indberetninger – viser nu, at Danmark ikke vil opfylde udledningsgrænserne i 2020 for ammoniak og fine partikler (se bilag i PDF’en nederst på siden). Ca. 95 procent af ammoniakudledningen kommer fra landbrug, mens 60-65 procent af partikeludledningen er brænderøg.

”Politikerne bør straks gribe ind med skatter på brænderøg og forbud imod brændefyring uden effektiv røggasrensning i byers boligområder. Dertil bør kravene til landbruget skærpes. Det er pinligt, at et såkaldt grønt foregangsland som Danmark, ikke engang opfylder FN’s og EU’s helt basale miljøkrav,” siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver for luftkvalitet & klima i Rådet for Grøn Omstilling.

Den danske indberetning til EU Kommissionen viser ligeledes, at Danmark i 2030 vil overskride 60 % af udledningsgrænserne i NECD, hvis ikke politikerne griber målrettet ind – særligt over for brænderøg.

”Politikerne er nødt til at komme ind i kampen og forstå alvoren. Både i forhold til luftforureningens enorme helbredsskader og risikoen ved en EU traktatkrænkelsessag,” slutter Kåre Press-Kristensen.

By |2020-07-27T07:41:16+01:0024. juli 2020|Pressemeddelelse|1 Kommentar
Læs mere

Det skal ikke være gratis at køre i elbil – ellers tager vi hverken cyklen eller toget

Debatindlæg bragt i Information den 20. juli 2020 af Christian Ege, seniorkonsulent for Rådet for Grøn Omstilling

Journalist Anders Fjordbak-Trier skriver den 16. juli om den alt for høje pris, man nogle gange skal betale for strøm til elbiler.

Der er helt sikkert noget at komme efter, når el til opladning kan koste op til otte kr/kWt. Men når journalisten sammenligner med, at han kunne købe overskudsstrøm fra sin fars solcelle for otte øre/kWt, er han ude på tynd is.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Når el normalt koster ca. to kr./kWt for almindelige forbrugere, skyldes det, at hovedparten af prisen er moms og elafgift. Det er rimeligt, fordi vi skal spare på el – også selv om en stadig større del af strømmen baseres på vind og sol. Ellers ville langt flere mennesker sløse med strømmen og for eksempel anskaffe terrassevarmere. Så ville elforbruget stige kraftigt, og så ville det tage længere tid at komme af med den sorte strøm.

Vi skal huske, at selv om vi snart kommer af med de sidste kulværker, har vi stadig mange biomassefyrede værker, som heller ikke er bæredygtige.

Ud over disse statsafgifter, så har vi et elnet, der sikrer, at vi alle kan få strøm, når og hvor vi har brug for det. Og Fjordbak-Trier vil næppe acceptere kun at kunne lade, når solen skinner. Dette net skal forrentes, og når Fjordbak-Triers far kun får de otte øre, er det – ud over afgifterne – også fordi, det ikke er ham, der betaler denne forrentning.

Jeg er enig i, at i disse år gælder det om at få benzin- og dieselbiler erstattet med elbiler, og så skal vi give fordelagtige vilkår til elbiler. Men det skal ikke være gratis at køre i elbil – der skal stadig være en motivation for at tage cyklen eller toget, når det er muligt.

Først og fremmest skal vi huske, at om nogle år, når elbilen er blevet den almindelige bil, så skal den også beskattes og betale almindelig elpris. Elbiler forårsager den samme trængsel og de samme bilulykker, og ved hastigheder over cirka 50 km i timen støjer de lige så meget som benzin- og dieselbiler på grund af dækstøjen.

Endelig giver overdreven brug af biler, også elbiler, samme mangel på motion med deraf følgende folkesygdomme.

By |2020-07-20T14:56:41+01:0020. juli 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Vand fra fortiden kan sikre opvarmningen af vores hjem

Artikel bragt i magasinet Grøn Omstilling i sommerudgaven 2020 af Jesper Koch, analysechef hos Dansk Fjernvarme

For 200 millioner år siden stavrede 25 meter lange og 13 meter høje Brachiosaurus-dinosaurer hen over frodige landskaber. Men i den periode, i juratiden, blev der også skabt noget andet og helt enestående, som i dag kan blive afgørende for den grønne omstilling af vores varmeforsyning. På den tid blev de såkaldte Gassum- og Haldager-formationer i undergrunden på vores breddegrader skabt. Og det varme vand fra disse formationer er i dag genstand for stor opmærksomhed blandt de danske politikere, forsyningsselskaber og andre, der ønsker at sikre udfasningen af fossile brændsler.

Gassum- og Haldager-formationerne ligger knap en kilometer nede i jorden og har en tykkelse på omkring 50 meter. Hernede har store mængder varmt vand ligget gemt i millioner af år. Vandet har en temperatur på mellem 45 og 55 grader og er det, vi i daglig tale kalder geotermi.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Geotermi er en forsyningssikker vedvarende energikilde, som i fremtiden kan levere grøn varme i stor skala året rundt. Her er dermed tale om et grønt alternativ til biomasse. Mange kraftvarmeværker har skiftet kullet ud med træpiller og træflis, hvoraf en del kommer fra udlandet. De seneste år er der blevet sået tvivl om bæredygtigheden af at brænde så meget træ af. Og mange er begyndt at vise interesse for at finde alternativer.

Geotermi vil primært benyttes i grundlast. Det vil sige, at det vil dække størstedelen af varmeproduktionen. Først og fremmest vil det kunne erstatte kullet i de varmeværker, der stadig bruger kul, og siden biomasse og naturgas. Beregninger fra Dansk Fjernvarmes tænketank, Grøn Energi, viser, at CO2-udledningen i 2030 vil kunne reduceres med cirka 420.000 ton årligt. Desuden reduceres forbruget af biomasse med cirka 340.000 ton årligt. Da geotermi, i modsætning til andre vedvarende energikilder som vind og sol, ikke er vejrafhængig, kan geotermi bidrage til at opretholde stabiliteten i energisystemet mange år frem.

I dag opvarmes flere end 1,7 millioner danske boliger med fjernvarme. Ifølge vurderingen fra fagfolk kan geotermisk energi i 2030 dække op til 10 procent af varmeproduktionen til disse boliger, hvilket svarer til varmebehovet for 170.000 boliger.

Egnet til store byer

I Danmark findes der i dag kun et velfungerende geotermianlæg i Thisted, et andet i Sønderborg, og så er der et anlæg i København, der har problemer med sedimentering i rørene. Men interessen for geotermi ser generelt ud til at stige. Aalborg og Aarhus er de to første store byer, der planlægger at udvikle med geotermi. Siden har hovedstadsområdet også meldt sig på banen.

Ser vi på det langsigtede potentiale, vil geotermisk energi kunne levere 100 procent grøn varme til boligopvarmning ikke bare i Aalborg, Aarhus og hovedstadsområdet, men også til en lang række andre større byer. Tidligere kortlægninger har vist, at der er et potentiale for udnyttelse af geotermisk energi i store dele af landet. Der er dog betydelige regionale og lokale forskelle på forekomsten og kvaliteten af de forskellige reservoirer. Det samlede potentiale for geotermi frem mod 2050 skønnes at kunne dække op til cirka 30 procent af fjernvarmeforsyningen svarende til ½ mio. boligers årlige behov for opvarmning.

Geotermi er en energikilde, der fysisk kræver meget lidt plads over jorden, og er dermed ideel til at levere varme til især de store byer, hvor pladsen ellers er trang og grundpriserne høje. Konstruktionerne kan integreres i omgivelserne eller skjules i infrastruktur som f.eks. parkeringshuse.

I Aalborg og Aarhus arbejdes der på at få opført en kapacitet på 100-150 MW varme hvert sted, hvilket svarer til 35.000-50.000 boliger. Det forventes, at anlæggene er i drift fra 2030. De to byer samt hovedstadsområdet er geografisk velplacerede i forhold til, hvor det varme vand under jorden ligger. Der er med andre ord gode muligheder for at kunne omsætte de enorme mængder underjordisk vand til fornuftig, grøn og bæredygtig boligopvarmning.

Dyrt at etablere

Geotermi har altså mange fordele. Det kan levere grøn energi. Det har lave driftspriser, anlæggene har høj effektivitet, og det giver forbrugere af fjernvarme rimelige og stabile priser. Men hvorfor er det så endnu ikke en del af vores varmesystem?

For at kunne udnytte geotermi skal der først og fremmest bores hul ned til undergrunden, så varmen kan hentes op. Og så kræver det en varmepumpe, der kan løfte temperaturen fra de førnævnte 45-55 grader til de knap 75 grader, der er nødvendige for, at de kan ende som opvarmning af din og min bolig.

Der er grundlæggende to store udfordringer ved geotermi. Det ene udfordring er, at det er dyrt at etablere, og derfor har det svært ved at konkurrere med for eksempel biomassebaseret fjernvarme. Og på grund af investeringsomkostningerne er det nødvendigt med et højt antal årlige driftstimer for at opnå en gunstig varmepris. Samtidigt er det nødvendigt, at geotermianlægget kan afskrives over tilstrækkelig mange år. Den typiske afskrivningshorisont vil være 30 år. Kun herved kan geotermien komme til at levere varme til fjernvarmeforbrugerne til favorable priser.

Den anden udfordring er risikoen i efterforskningsperioden og etableringsperioden, frem til anlægget kommer i egentlig drift. Det vil sige i de første år af projektet, og dermed før der er leveret en eneste dråbe varmt vand. I den periode foretages blandt andet prøveboringer for at se, hvor egnet et geotermisk felt er til at levere varmt vand.

Undervejs er der forskellige risici, man skal tage højde for. Der er en risiko i forbindelsen med boringerne, hvor borerøret kan sætte sig fast eller knække. Vandet i reservoiret kan vise sig at være lavere end forventet. Og så er der en risiko for, at der udvikles radioaktive salte, når boringerne er etableret. Disse går ikke i grundvandet, da de ligger langt dybere, men det skal håndteres, hvilket er dyrt. En måde at minimere risikoen for et fjernvarmeselskab er at alliere sig med en udbyder af geotermi, som så mod en vis betaling kan bære risikoen.

Behov for et skub

Hovedudfordringen i Danmark er som sagt, at geotermi har svært ved at konkurrere med alterniv forsyning. Hvis vi ønsker at få udnyttet varig, grøn varme fra undergrunden, er der behov for forskellige initiativer til at hjælpe udnyttelsen af geotermi i gang. Det kunne f.eks. være at fjerne afgifter på eldrevne varmepumper knyttet til projekter med geotermi og at indføre anlægsstøtte til at tilpasse fjernvarmenettet, så det kan modtage geotermi lokalt i distributionsnettet. Endelig skal der tilstræbes maksimal sikkerhed for de foretagne investeringer i geotermianlæg.

I Danmark er der i dag to store udbydere af geotermianlæg. Den ene er Geoop, der består af E.ON, Iceland Drilling og ROSS Engineering og har flest års erfaring med geotermianlæg. Den anden er A.P. Møller Holding, et selskab under A.P. Møller, der har mange års erfaring i olieboringer.

Fra det tidspunkt, det er besluttet, at der skal opføres et geotermianlæg, og til det er klar til drift og levering af grøn varme, går der tre-fem år. Disse år dækker over projektudvikling, undergrundsefterforskning og anlægsfasen. Det er også i disse år, de største omkostninger og risici ligger. Med en så lang etableringsfase betyder det også, at rammevilkårene for geotermianlæggene skal være klar i begyndelsen af dette årti for, at vi kan nå målet om at dække ti procent af varmebehovet i 2030, med vedvarende grøn varme.

Geotermi kan blive starten på et nyt energieventyr i Danmark med et stort potentiale i vores boligopvarmning og fjernvarmenet, både set med klimabriller og fra et erhvervsmæssigt perspektiv. Og som vi med fordel kan udvikle for også at genoprette vores økonomi efter en hård periode med coronakrise.

Men så skal man politisk vælge at sætte gang i udviklingen nu. Når regeringen og partierne bag klimaloven skal til forhandlingsbordet, bør de blive enige om at prioritere grøn boligopvarmning mere i klimahandlingsplanen. På den måde kan vi få grøn varme tænkt ind som en helt grundlæggende forudsætning for dansk klimasucces – og endda til en rimelig pris i en tid, hvor landet fattes penge.

Læs vores andre artikler i seneste nummer af Magasinet Grøn Omstilling. Magasinet tager fat i tidens vigtige emner inden for klima og miljø. Magasinet manøvrerer gennem en bred palet af andre emner som skadelige kemikalier i hverdagen, luftforurening, landbrug, energi- og klimapolitik og meget mere. Vi leverer reportager, interviews og analyser, går kritisk til værks og finder de gode eksempler på løsninger for at inspirere og skabe engagement. Og så leverer vi viden til læserne, så de bedre kan træffe bæredygtige valgt i hverdagen.

Bliv medlem eller abonner, så sender vi magasinet med posten.

By |2021-06-22T10:38:19+01:0020. juli 2020|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Go to Top