Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 640 blog entries.

Livet som lobbyist for den grønne sags tjeneste

Artikel bragt i magasinet Grøn Omstilling i sommerudgaven 2020 af Daria Rivin, rådgiver i Klima & Transport fra Rådet for Grøn Omstilling

Mænd i jakkesæt, pengesedler, der skjules i faste håndtryk, bestikkelse og trusler. Mange kender til lyssky lobbyisme fra film og afslørende rapporter. Men når det kommer til lobbyarbejde hos en grøn organisation, ser virkeligheden noget anderledes ud. Det har jeg undervejs fundet ud af som forholdsvis nyansat hos Rådet for Grøn Omstilling, og især da jeg for et halvt år siden tog med min kollega Jeppe Juul til Bruxelles for selv at være med til at lave lobbyarbejde for første gang.

De velkendte termer lobbyarbejde og lobbyisme har altid virket en anelse abstrakte for mig. Hvad vil det egentlig sige, og hvordan bærer man sig ad? For Jeppe Juul, der arbejder for at gøre vores biler, busser, tog, fly og færger fri af fossile brændstoffer, er lobbyisme kernen i alt det, han laver.

”Jeg lobbyer for at sætte skub i vigtige lovgivninger, som påvirker og kan få konsekvenser for vores miljø og klima. Hos Rådet for Grøn Omstilling gør vi det ved at hjælpe beslutningstagere og politikere i både Danmark og Bruxelles med at træffe bedre beslutninger i forhold til den grønne omstilling. Det er afgørende at lave lobbyarbejde, hvis man vil ændre på tingene. Og det vil vi,” siger han.

Fingeren på pulsen

Jeppe Juul er ofte i Bruxelles. Han forklarer, at byen er den næststørste lobby-by i verden, næst efter Washington DC i USA. Mange beslutninger, der har betydning for Danmark, de andre medlemsstater og i nogen grad også resten af verden, bliver truffet her i EU’s markante bygninger. Derfor er det ifølge Jeppe Juul vigtigt for en miljøorganisation at have fingeren på pulsen for at være sikker på, at der bliver taget hånd om miljøet og klimaet. Men hvad vil det egentlig sige at have fingeren på pulsen? Og hvis puls er det, så at sige, der skal tjekkes? Det kommer vi tilbage til.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Efter at være landet i Bruxelles Lufthavn en sen aften i december starter vi dagen efter med at tage hen til Europa-Parlamentets lobbyregister for at indregistrere os, så vi kan komme ind og ud under vores ophold. Mens vi traver af sted, spørger jeg lidt mere ind til, hvordan Jeppe Juul forholder sig til lobbyisme, og hvordan han definerer sit arbejde.

”For mig handler lobbyarbejde om at møde folk på respektfulde måder, uanset politiske overbevisninger, og prøve at præsentere fakta, der underbygger det, vi vil frem til. Formålet for mig er at opnå resultater, der tilgodeser klimatiltag og den grønne omstilling af transportsektoren, og det mener jeg, man gør bedst ved at formidle viden til de rette folk,” siger han.

Jeppe Juul er mest involveret i lobbyarbejde relateret til processen omkring vedtagelse af lovforslag i Bruxelles, da det er her, han som lobbyist bedst kan påvirke udfaldet af vedtagelsen. I den forbindelse har han ofte møder med folketingsmedlemmer, ministre, embedsfolk og politiske rådgivere hjemme i Danmark, hvor han i Bruxelles mødes med de såkaldte MEP’er (medlemmer af Europa-Parlamentet), deres rådgivere og vores europæiske miljøorganisationer for at fremme den grønne dagsorden.

”Inden Danmark skal fastlægge sin position i Rådet, altså inden den relevante minister skal fremføre Danmarks holdning til et givent lovforslag, er det som miljøorganisation vigtigt at påvirke beslutningstagere ved at give dem saglig information og rådgivning, så de har et bedre belæg for at træffe beslutninger og har noget at basere deres holdninger på. Det er jeg med til at gøre, når jeg holder møder med dem, og det er sådan, jeg som lobbyist kan være med til at flytte stemmer,” siger Jeppe Juul.

Køen til indregistreringen er lang, og just som jeg sidder der foran webkameraet, klar og parat til at få taget et billede, går systemet ned. Køen hober sig op, folks blikke flakker hen mod mig, og folk bliver utålmodige, mens de står der og venter. Åbenbart er indregistreringssystemet så gammelt, at det går i stå flere gange dagligt; sådan er det bare, det er en del af pakken. Endelig får de gang i systemet igen, og jeg får et lobby-akkrediteringsskilt med et forvredet og akavet billede på, der gælder et år frem. Så kan vi komme videre til arbejdsgruppemøder med miljøorganisationer fra hele Europa, hvor der bliver snakket national og EU-politik løst og fast. Her får jeg et indblik i, hvordan de andre organisationer arbejder, og hvad der optager dem i de forskellige lande.

Jeppe Juul forklarer, at vi i Rådet for Grøn Omstilling er medlem af forskellige europæiske miljøorganisationer, som holder til i Bruxelles, f.eks. European Environmental Bureau (EEB), Environmental Citizen’s Organisation for Standardisation (ECOS) og Transport and Environment (T&E), som altid følger sager og lovforslag nøje. Forud for fremsættelsen af lovforslag benytter EU-Kommissionen sig ofte af ekstern rådgivning. Her kan vores europæiske medlemsorganisationer i forskellig grad være med til at påvirke kommissionens lovforslag gennem rådgivning. 

Danske flag og grøn transport

Senere den dag skal vi til møde med en dansk europaparlamentariker, som ingen af os har mødt før. Efter Europaparlamentsvalget i 2019 er der nemlig kommet en del nye ansigter i Europa-Parlamentet. Pudsigt nok viser det sig at være hendes fødselsdag, så der er pyntet op med danske flag og en skål på bordet med forskellige chokolader. Hvis ikke det havde været for den enestående udsigt over Bruxelles’ mange høje bygninger, kunne man næsten overbevises til at tro, vi stadig var hjemme i Danmark. Det er vi dog ikke. Vi er oppe på 11. sal i Europa-Parlamentet, og vi skal snakke om transportsektorens grønne fremtid de næste 45 minutter, hvilket Jeppe påpeger er lang tid for et lobbymøde med en MEP’er.

Men tiden flyver af sted, vi er alle fire helt opslugte af emnet, og før vi ved af det, er der gået næsten en time. Vi snakker om omlægningen af transportsektoren i form af el-lastbiler, batterier i elbiler, køreledninger og selvkørende vare- og lastbiler, elektrofuels og flyafgifter. Stemningen er god, og vi bliver enige om, at dette møde ikke bliver det sidste, men starten på et samarbejde, hvor vi holder hinanden opdaterede på transportområdet. Vi siger pænt farvel og på gensyn, og pakker vores blokke og computere ned, mens de næste gæster træder ind på hendes kontor.

For Jeppe Juul er relationer som denne afgørende for, at vi på sigt kan være med til at flytte vigtige stemmer fra status quo til klimahandling. For et stykke tid siden oplevede han, at han på en enkelt eftermiddag var med til at redde en halv procent af Europas CO2-udledning i forbindelse med vedtagelse af et lovforslag. Et lovforslag om CO2-reduktioner, hvor flere MEP’er endnu ikke havde besluttet sig for, om de var for eller imod. Da Jeppe Juul havde en tæt relation til MEP’erne baseret på tillid og viden, lykkedes det ham over telefonen at overbevise dem om, hvor de skulle lægge deres stemme.

”Uden personlige relationer med beslutningstagere er det ikke muligt på samme vis at overbevise dem om at skifte holdning. Det er i sådan en situation, at alle møderne, telefonsamtalerne og de uformelle kaffeaftaler viser sig at virke,” siger Jeppe Juul.

Præcis hvilket lovforslag det handler om, vil han ikke ud med. Jeg må i denne artikel heller ikke nævne navnet på den danske europaparlamentariker, vi havde møde med i Bruxelles. Begge dele bidrager måske nok til, at lobbyarbejde kan virke abstrakt og mangle transparens. Men fundamentet for lobbyarbejdet bygger på tillid, som man ikke må bryde, forklarer Jeppe Juul. Og selvom politikerne ved, de bliver påvirket af alle disse møder, så skal man ikke få opfattelsen af, at de bliver manipuleret. Derfor er det en hårfin balance at fortælle om og beskrive lobbyarbejde for andre, og især til medierne.

I mit arbejde hos Rådet for Grøn Omstilling er det blevet tydeligt for mig ganske hurtigt, hvor meget henvendelser fra medier og andre aktører fylder i jobbeskrivelsen som lobbyist. På vores første dag i Bruxelles bliver Jeppe Juul ringet op af journalister fra Politiken, P1 og Ingeniøren, der blandt andet spørger ind til hans holdning vedrørende manglende flyafgifter og manglende tiltag for at begrænse fossile biler. Også Den Grønne Studenterbevægelse ringer og spørger ham til råds.

Derudover benytter han sig dagligt af Twitter, når han f.eks. deltager i konferencer, åbningsceremonier, møder, eller når der udkommer nye rapporter eller artikler i medierne, han gerne vil kommentere. Han stiller ofte op til interviews som ekspert og seniorrådgiver inden for klima- og transportområdet. Og han forsøger også at få tid til selv at skrive debatindlæg til aviser.

”Grøn omstilling er så vigtigt et område, og de seneste år er politikere, myndigheder og virksomheder endelig begyndt at rykke på sig. Det er fantastisk at være med til at lave så vigtigt et arbejde. Og det er så vigtigt at skabe synlighed i medierne og være med til at fortælle, hvad det hele går ud på. Jeg føler ofte, at jeg bør være alle steder, men det kan man jo ikke. Det er svært at nå det hele,” siger han. 

Læs hele artiklen i Magasinet Grøn Omstilling.

Magasinet Grøn Omstilling tager fat i tidens vigtige emner inden for klima og miljø. Magasinet manøvrerer gennem en bred palet af andre emner som skadelige kemikalier i hverdagen, luftforurening, landbrug, energi- og klimapolitik og meget mere. Vi leverer reportager, interviews og analyser, går kritisk til værks og finder de gode eksempler på løsninger for at inspirere og skabe engagement. Og så leverer vi viden til læserne, så de bedre kan træffe bæredygtige valgt i hverdagen.

Bliv medlem eller abonner, så sender vi magasinet med posten.

Støt den grønne omstilling
By |2024-01-29T11:44:06+01:0013. juli 2020|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Claus Ekman svarer Guerilla: Ret skytset mod de rigtige klimasyndere

Debatindlæg bragt i Politiken Miljø & Klima den 10. juli 2020 af Claus Ekman, direktør for Rådet for Grøn Omstilling

Her i Politiken Miljø & Klima kunne man 3. juli læse Modstandsgruppen Guerillas opsang til de grønne NGO’er, herunder til Rådet for Grøn Omstilling, som også får fem råd med på vejen.

Tak for dem, men det bliver ikke noget vi kommer til at følge.

Nedenfor skal jeg forklare hvorfor, men lad mig lige starte med at slå fast, at vi grundlæggende er enige med Guerilla og de fleste andre klimaaktivistiske grupperinger i, at tempoet og manglen på handling på klimaområdet er dybt urovækkende. Der er en afgrund mellem, hvad videnskaben tilsiger, og så hvordan vi indtil videre har valgt at tackle udfordringen. Ingen tvivl om det.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Men når det kommer til, hvad vi som grønne NGO’er har gjort galt de sidste 30 år, hvordan vi bør agere herfra, og om det er hensigtsmæssigt, at alle følger den samme tilgang, som Guerilla lægger op til, så er jeg slet ikke enig.

Det er oplagt, at vi grønne NGO’er ikke har formået at få klimakrisen højt nok op på dagsordenen tidligt nok. Det giver, som Guerilla foreslår, anledning til selvransagelse. Vi har ikke formået at samle kræfterne og stået nok imod de politiske og økonomiske interesser, der ikke har set klimatruslen, som den eksistentielle krise, den reelt er.

Kunne vi have gjort det bedre? Sikkert, og vi har uden tvivl fejlet i mange omgang. Men jeg vil samtidig påstå, at vi også har sejre, som vi kan være stolte af. Havde vi set det samme enorme fokus på klimakrisen, som vi ser i dag, hvis det ikke havde været for civilsamfundsaktørernes vedvarende opråb? Næppe.

Jeg vil samtidig påstå, at vi ikke har haft oddsene med os. Gennem årtier har ildsjæle båret dagsordenen frem enten som frivillige eller med meget begrænsede ressourcer. Det er i mine øjne ikke rimeligt at kalde det hele totalt mislykket.

Nuvel, hvad bør strategien så være herfra? Modstandsgruppen Guerilla finder deres svar i et samfundsbillede, hvor vores viljer er taget som gidsler, og hvor rovdriftsimperialistener har besat vores politiske institutioner, vores medier og vores debat. Jo, der er også i mine øjne alvorlige udfordringer i, hvordan kommercielle interesser styrer informationsflow blandt andet på sociale medier, hvordan det påvirker den offentlige debat og vores politiske system. Men at vi skulle være besat, og at ændringerne herfra bør ske gennem en modstandskamp, hvor Guerilla selv laver den direkte sammenligning med Danmarks besættelse under anden verdenskrig, det er i mine øjne at strække den.

På gruppens hjemmeside kan man læse: »Vi ved, at det bedste forsvar er angreb. Så vi saboterer. Vi belejrer. Vi fordriver, tilfangetager og tilintetgør.«

Det er er godt stykke væk fra, hvad jeg anser som en fornuftig tilgang, og det er derfor heller ikke så underligt, at Rådet for Grøn Omstilling ikke kommer til at følge Guerillas fem råd til grønne NGO’er. Lad os lige kigge på dem et ad gangen.

Råd 1: Vær ambitiøs – ingen accept af udledninger

Det er klart, at vi skal være ambitiøse, men når man som grøn NGO adopterer Parisaftalens ambition om maksimalt 1,5 graders temperaturstigning, så indskriver man sig ifølge Guerilla i samme ødelæggelsestradition som dem, man burde bekæmpe. Man står på den forkerte side af livet, hvis man snakker hastig omstilling. Det er ikke nok, når udledninger slet ikke må accepteres. Enten er man med i Guerillas modstandskamp ellers er man klimanazist, synes logikken at være. Vi takker nej ud fra det synspunkt, at man godt kan være ambitiøs klimaforkæmper uden at ville lukke hele samfundet ned i morgen.

Råd 2: Drop fokus på faktablade

Argumentet er her, at politikerne alligevel er uduelige, så hvorfor bruge tid på at sende fakta deres vej. Det er heller ikke et råd som Rådet for Grøn Omstilling kommer til at følge. Vi snakker ofte med vores folkevalgte og har en generel tiltro til, at de faktisk (ligesom deres vælgere) vil det bedste, og at de har brug for faktuelt input. Så det bliver vi ved med at give dem.

Råd 3: Tale direkte til borgerne

Dermed menes, at man ikke bør tale til andre og slet ikke de uduelige politikere. Det er klart, at det er godt at kommunikere til borgerne og få folk engageret i klimakampen, og det er vi også mange NGO’er, der gør. Men skulle alle grønne NGO’er følge Guerillas råd, ville kommunikationen ikke ramme bredt til alle aktørerne i samfundet.

Forestillingen om, at klimahandling primært (eller kun) kan ske ved folkeligt engagement er i mine øjne forfejlet. Derfor vil Rådet for Grøn Omstilling fortsætte med at kommunikere bredt, og forsøge at skabe engagement både blandt borgere, virksomheder og politikere. Og ja, det bliver med faktaark og nørdede indlæg, for det tror vi på kan gøre en forskel. Så må andre fokusere på demonstrationerne og de følelsesladede indlæg, som er en anden vigtig del af klimakampen.

Råd 4: Drop konfliktskyheden, høfligheden og det polerede

Guerilla er tilsyneladende af den opfattelse, at man opnår størst indflydelse ved at være ubehøvlet. Fint nok, men i Rådet for Grøn Omstilling har vi en anden tilgang, der går på respektfuld, men ærlig dialog med alle der har lyst til at lytte og i samarbejde udvikle de løsninger, der skal til for, at vi når vores klimamål.

Råd 5: Udpege og fokusere på synderne

Synderne er ifølge Guerillas rovdriftsimperialisterne som stilles op overfor de almindelige borgere, der omtales som bunden af klima-kaste-systemet. Men Guerillas glemmer vist her, at de fleste udledninger skabes af almindelige menneskers daglige aktiviteter. I Danmark har vi cirka to millioner private personbiler, cirka 500.000 olie- og naturgasfyr og mere end en million af køleskabe med kød i.

Det meste er ejet og værdsat af helt almindelige mennesker, bunden af det såkaldte klima-kaste-system. Guerillas dikotomi af samfundet i klimasyndere og klimaofre rammer helt skævt. Stort set alle er ”syndere”, og vi får ikke almindelige mennesker med i klimakampen ved at pege fingre af dem.

En lidt for bekvem position

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er en lidt for bekvem position, Guerilla har valgt. En skyttegrav hvorfra der ikke leveres reelle løsninger eller svar på, hvordan man opnår det totale stop af udledninger, som der kræves. Til gengæld leveres der konkrete og direkte angreb på os, der arbejder for et bedre klima ud fra en anden tilgang end Guerillas. Måske ikke den helt rigtige prioritering af den forholdsvis begrænsede båndbredde, jeg forestiller mig modstandsgruppen har i den offentlige debat.

I mine øjne er der er ingen anden vej til at opnå de klimamæssige mål end gennem etablerede demokratiske strukturer. Dér ligger nemlig den legitime magt, som af det store flertal betragtes som instrumentet til klimahandling, og som i øvrigt er den eneste magt, der er stærk nok til at skabe de nødvendige forandringer. Det er en helt anden situation end Danmarks besættelse under anden verdenskrig. Man skal selvfølgelige mobilisere, bevidstgøre og så videre, men når til kommer til at handle og ændre forholdene radikalt, må man vinde et politisk flertal til sin side.

Så her er mit gode god til Guerilla: ret skytset mod de rigtige klimasyndere eller kom op af skyttegraven og ind i kampen, hvor der afkræves svar, hvor man tager ansvar, hvor det er vanskeligt, hvor man får knubs, og hvor der faktisk er en chance for, at man får flyttet frontlinjen.

Fortsat god klimakamp!

By |2020-07-11T09:47:58+01:0010. juli 2020|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kommentarer til Kommissionens køreplan for reviderede regler om reduktion af emballageaffald

Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling har indgivet kommentarer til Kommissionens køreplan for reviderede regler om reduktion af emballageaffald. Kommentarerne er på engelsk.

Green Transition Denmark comments on the European Commission roadmap on ’Reducing packaging waste – review of rules’

In Green Transition Denmark, we clearly support circular economy and the thought that waste is reduced and goods are re-used and recycled as much as possible. However, it is very important to be aware of the limitations – hazardous chemicals. This can in many cases be a big problem, e.g. when old goods with a content of chemicals that that are not allowed today are being recycled or goods are recycles to other types of goods with higher requirements for chemical content. We have seen examples where children’s toys made of recycled plastic contained extreme levels of hazardous chemicals, e.g. dioxins. Dioxins are considered to be some of the world’s most toxic chemicals and are extremely harmful even in very small quantities at a few tenths of a picogram per gram. Some of the toys examined contained thousands of times this amount. Brominated dioxins affect the brain’s development, damage the immune system and increase the risk of cancer.

Therefore, when talking circular economy, it is very important to strictly keep waste containing hazardous chemicals out of the circular economy loop. This further leads to the importance of banning chemicals that are today a barrier for the circular economy to be fully implemented.

We need to use taxes and fees to push industry and companies in the right direction. Historically we know, that voluntary efforts do not work – fees and taxes does. In part C in the Roadmap under ‘Likely economic impacts’ it suggests that ‘businesses that adapt to the new requirements could be rewarded through lower extended producer responsibility fees..’. But it should be the other way around, that businesses that do not adapt should pay higher extended producer responsibility fees.

It is important not only to focus on circular economy as in recycling of waste. Instead, most importantly, we need to lower production and use of packaging and wrappings. Hereafter, we need smarter designs, to be able to reuse more directly (e.g. through a deposit and return system – like the Danish model). Lastly, if not possible to reuse, then we need designs that makes the packaging and wrappings recyclable (the Danish Plastics Federation, together with other Danish organisations, has developed a design guide for reuse and recyclability.)

Moreover, it is important to keep the high-quality plastics (like food contact materials) in the top of the loop, so it is not mixed with low quality or contaminated plastics (e.g. from cleaning agents) that are unsuitable to recycle to high quality materials. In the worst-case scenario, all the high-quality plastics ends like flowerpots and road cones.

The possibility to sort high quality plastics separately should be further investigated.

By |2023-11-23T11:37:14+01:009. juli 2020|Notat|0 Kommentarer
Læs mere

På sporet af plastikaffaldet

Artikel bragt i magasinet Grøn Omstilling i sommerudgaven 2020 af Lone Mikkelsen seniorrådgiver i Kemikalier og Cirkulær Økonomi fra Rådet for Grøn Omstilling

Når jeg køber ind i min lokale dagligvarebutik i Emdrup, ryger der ofte en omgang gulerødder i kurven – pakket i plastik. Jeg ærgrer mig næsten hver gang over, hvor meget plastikemballage jeg står med derhjemme. Jeg kender godt argumenterne. Grøntsagerne holder sig bedre, og de er adskilt fra andre varer undervejs i transporten. Om de argumenter holder, er en helt anden diskussion, men det giver mig trods alt en lidt bedre smag i munden, at jeg kan smide emballagen i den særlige skraldespand til plastaffald, som Københavns Kommune sørger for bliver hentet ind til genanvendelse.

Men hvor godt går det egentligt med det? Hvor meget af det indsamlede plast fra husholdningerne kan overhovedet genanvendes? Jeg har længe haft lyst til at finde ud af, hvad der sker med mit plastaffald, når renovationsmedarbejderne cirka en gang om måneden tømmer min alt for fulde skraldespand til plast og metal, mens jeg står og vinker til dem sammen med mine to små drenge. For jeg har mere end én gang læst mediehistorier, der afslører, at det plastaffald, vi har indsamlet her i Danmark, er endt steder i verden, hvor det langt fra kan forsvares, at vi sender det hen. 


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

I september sidste år afdækkede TV2, at dansk plastikaffald er blevet dumpet i Malaysia på forladte industrigrunde. Journalisterne fandt emballager med danske mærkater i bunker af plastik, da de besøgte landet.

Men skyldes det blot et enkelt broddent kar i branchen, eller er det sådan, virkeligheden ser ud? Størstedelen af al den plastik, der nogensinde er produceret, er endt på lossepladser eller i naturen. Og forskning har dokumenteret, at langt størstedelen af alt plastik i havet kommer fra otte asiatiske og to afrikanske floder. Tænk, hvis noget af det affald, der flyder i floderne eller dumpes i landsbyer, stammer fra min egen skraldespand?

Første skridt: Amager

Så hvor ender lige præcis min gulerodspose henne? Det viser sig hurtigt at være svært at finde et svar. Jeg starter med at kontakte Amager Ressource Center (ARC), som er de første, der håndterer det plastaffald, jeg har skilt mig af med derhjemme. Centeret afbrænder skrald for at lave elektricitet og fjernvarme til hovedstaden og opland, men modtager også sorteret affald, som plastik.

Ida Leisner er miljø- og udviklingskonsulent hos ARC, og ifølge hende afhænger alt af de kontrakter, som affaldsselskaberne og kommunerne laver med de virksomheder, der skal håndtere plastikaffaldet. Danmark har ikke selv anlæg til at sortere og genanvende plastik i stor skala, så ARC videredistribuerer det. Og nu bliver det kompliceret. Københavns Kommune er kontraktholder på vegne af alle ARC’s ejerkommuner. Kommunen har siden januar en midlertidig kontrakt med den danske virksomhed Combineering, som sørger for, at plastikaffaldet bliver hentet fra Amager og fragtet videre til det tyske behandlingsanlæg Umweltdienste Kedenburg, hvor det sorteres, og dets videre skæbne afgøres. Denne løsning er forholdsvis ny. Frem til december 2019 havde ARC en aftale med Vestforbrænding og den tyske virksomhed ALBA. I Danmark samlede ARC via private renovatører plastikken ind, og Vestforbrænding stod for at fragte det til ALBA’s faciliteter i Tyskland.

Ifølge et referat fra et bestyrelsesmøde hos ARC indeholder kontrakten med Combineering: ”krav om gennemsigtighed, således at der kommer dokumentation for, hvor plasten håndteres. Håndteringen skal ske på certificerede anlæg inden for EU/EØS. Forbrændingsegnede fejlsorteringer og andet plast, der ikke kan genanvendes, skal forbrændes i Tyskland.” 

Det lyder jo fint. Så ender mit plastaffald fra husstanden ikke i Malaysia. Eller kan jeg nu også være helt sikker på det? Følger ARC, Combineering og det tyske selskab plasten helt til endestationen? Hvor mange mellemled er der på vejen?…….

Er du nysgerrig efter at finde ud af, hvad Lone Mikkelsen når frem til i hendes søgen?

Læs videre i Magasinet Grøn Omstilling, som i dette nummer ser nærmere på plastikkens vanskelige vej til genanvendelse. 

Bliv medlem eller abonner, så sender vi magasinet med posten.

Støt den grønne omstilling

By |2023-11-23T11:37:25+01:006. juli 2020|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Bygninger skal bidrage til den grønne omstilling

Vi skal bo, arbejde og undervises i bygninger, som er sunde og rare at være i. Samtidig skal bygningerne bidrage til at opfylde de nationale klimamål og til et mere bæredygtigt samfund generelt.

Den vision vil CONCITO og Rådet for Grøn Omstilling arbejde for at fremme i et stort, nyt projekt ”Bygninger og grøn omstilling”, som er støttet af den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond (GI).

”Måden vi bygger på og selve bygningers rolle i samfundet skal ændre sig i omstillingen mod et klimaneutralt Danmark. Bygningerne skal blandt andet være mere bæredygtige og de skal medvirke til at nå klimamålene. I CONCITO ser vi frem til at sætte fokus på de mange nye tendenser og krav udefra, som påvirker byggebranchen. Det er vores ambition, at vi med projektet medvirker til at fremme mere bæredygtige og klimavenlige bygninger i fremtiden,” siger Camilla Damsø Pedersen, projektleder og seniorkonsulent i CONCITO.

Projektet skal bidrage med viden om, hvilke nye tendenser og krav, der kommer til at påvirke byggebranchen, og hvordan de krav bedst håndteres. For bygninger vil fremover få en udvidet rolle, hvor de også skal være mere bæredygtige, klimavenlige og sunde. Derudover skal de spille sammen med stadig mere elektrificerede energisystemer for både el og varme, levere opladning til transporten, være sikret mod klimaforandringer samt være med til at skabe sociale fællesskaber.

Projektet har derfor en bred tilgang, hvor der ses på alt fra materialevalg, drift, energiforsyning, indeklima, renovering og nedrivning til bygningernes sociale funktion i forhold til fx at modvirke ensomhed.

”Danmark står over for en stor opgave, når vi skal være klimaneutrale i 2050. Der er behov for et langt større fokus på, hvordan bygninger kan bidrage til omstillingen af vores energisystem og til et mere bæredygtigt samfund. Der er ingen tvivl om, at de mange ændringer, vi kommer til at se i samfundet, også har betydning for, hvor byggeriet udvikler sig hen,” siger Christian Jarby, seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling.

”Der ligger et enormt potentiale i energirenoveringer – både samfundsmæssigt, men også i forhold til at hæve kvaliteten i vores bygninger. Derfor vil vi i Realdania gerne være med til at sætte ekstra fokus på de barrierer – både tekniske og politiske – der kan stå i vejen for at indfri det potentiale. Det gør vi blandt andet ved at understøtte CONCITO og Rådet for Grøn Omstilling i arbejdet med at bringe uvildig viden til beslutningstagerne i det offentlige og private,” siger projektchef i Realdania, Pelle Lind Bournonville.

EA Energianalyse og Teknologisk Institut indgår i projektet som faglige videnspartnere.

For yderligere information om projektet se: https://concito.dk/projekter/bygninger-groen-omstilling

By |2022-11-22T13:48:07+01:002. juli 2020|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Danmarks 2. største udleder af CO2 vil have lov til at fortsætte forureningen

Sukkerfabrikker ligger i Nakskov og Nykøbing Falster, og har brug for massiv opvarmning fra september til januar, når de koger tonsvis af roer for at få sukkeret udskilt. Men røgen, som fabrikken i Nakskov udleder, er stærk sundheds- og miljøskadelig. Den stammer nemlig fra fyring med kul og svær brændselsolie (HFO), der indeholder 500 gange mere svovl end almindelig diesel.

I Rådet for Grøn Omstilling er vi chokerede. Det må ikke ske i Danmark, at der gives dispensation til den form for forurening, og vi anbefaler på det kraftigste Miljøstyrelsen til ikke at give Nordic Sugar dispensation.

”Vi er ærlig talt chokerede over, at nogle områder i Danmark fortsat er losseplads for oldnordiske industrianlæg, der skrupelløst brænder kul og svær brændselsolie (HFO) af helt uden effektiv røggasrensning. Det er uhyre vigtigt, at Miljøstyrelsen ikke giver dem en ny dispensation fra EU’s minimumsdirektiv, og derved skader folkesundheden og sætter de fælles EU-spilleregler ud af kraft til fordel for konkurrenceforvridning,” sigerKåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i luftkvalitet og klima hos Rådet for Grøn Omstilling.

Alle har ret til ren luft – støt vores arbejde her

Helbredsskader for 50-100 mio. kr. årligt

Politiken Miljø & Klima har af Miljøstyrelsen fået oplyst, at anlægget i Nakskov i roesæsonen 2018 til 2019 udledte 238 tons svovldioxid (SO2), 125 tons kvælstof-ilter (NOx) og 16 tons støv (TSP). 

For Politiken har Kåre Press-Kristensen estimeret, hvad Nakskov-fabrikkens forurening koster samfundet i helbredsomkostninger: ca. 65 millioner kroner. Estimatet er konservativt og baseret på Aarhus Universitets miljøøkonomiske beregningspriser. 

Tallet dækker omkostninger til blandt andet dødsfald, sygedage, behandling for KOL, bronkitis, hjertekarsygdomme, kræft med mere.

”Luftforurening er ikke noget, man skal spøge med. Det koster liv og sygdom. Og fabrikkerne forurener på et helt ekstremt niveau, der giver helbredsskader for 50-100 mio. kr. årligt. Nordic Sugar er tilsyneladende ligeglad med, om folk får KOL eller bronkitis, for det figurerer ikke i deres regnskab. De ser kun på, hvad et ton fuel koster. Så bruger de det, der er billigst. Problemet er, at hvad der er billigst for dem, er dyrest for samfundet,” afslutter Kåre Press-Kristensen.

By |2020-07-01T10:59:20+01:001. juli 2020|Notat|0 Kommentarer
Læs mere

Hvad blev der af energieffektivitet i bygninger i klimaaftalen?

Notat af Christian Jarby, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

I sidste uge blev regeringen og et meget stort flertal af partierne enige om en klimaaftale.  Aftalen sætter solide grønne fodaftryk på mange områder. Herunder omlægningen af fjernvarmen til grøn forsyning, udfasning af oliefyr i boliger, energibesparelser og omlægning af energiforbruget i industrien til vedvarende energi. Det skal aftalen have stor ros for, og der er også kommet mange positive reaktioner på aftalen fra pressen og erhvervsorganisationer. Men aftalen indeholder stort set intet om energieffektivitet i bygninger. Selv om energiforbruget i bygninger udgør ca. 40% af det samlede energiforbrug, har det kun fået tildelt et par linjer i aftalen uden meget konkret indhold. Der står, at der afsættes et beløb på mellem 18 og 77 mio. kr. per år til en målrettet energieffektiviseringsindsats, men der står ikke ret meget om, hvad pengene skal bruges til ud over, at pengene skal udmøntes af aftalepartierne på baggrund af et oplæg fra regeringen.

Det er svært at gennemskue, hvad der ligger bag denne udeladelse. Optakten til aftalen var ellers meget lovende med et fælles udspil fra SF og De Konservative om energibesparelser. Udspillet blev fremsat lige inden, de endelige forhandlinger gik i gang.


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Hvis man skal forsøge sig med et gæt, så kunne det være, at regeringen mener, at energieffektivisering ikke længere er relevant, fordi energiforsyningen snart er grøn, således at man ikke sparer CO2, når man reducerer energiforbruget. Denne holdning bygger på misforståelser, fordi energibesparelser også reducerer omkostningerne til den grønne omstilling betydeligt. Jo mere man sparer på energien, jo mere sparer man på udbygningen af den grønne energiforsyning. Der er efterhånden mange rapporter og analyser, der dokumenterer, at man frem til 2050 kan gennemføre energieffektiviseringer i bygninger svarende til en reduktion af energiforbruget med ca. 30% til lavere omkostninger, end det vil koste at udvide den vedvarende energiforsyning. Dette er også baggrunden for, at Klimarådet har peget på energieffektiviseringer og energirenoveringer som de mest omkostningseffektive tiltag i den grønne omstilling.

Et andet lige så vigtigt hensyn er, at energibesparelser også medfører besparelser i ressourceforbruget. Udbygningen af vindmøller kræver enorme ressourcer, og vi kan derfor ikke blot fortsætte med at sætte vindmølle på vindmølle op på land og til havs og samtidig puste energi ind i utætte bygninger og ineffektive processer. Det svarer til at hælde vand i en spand, der er fyldt med huller, i stedet for først at lukke hullerne til. Produktionen af grøn energi kræver højspændingsmaster i landskabet, råstoffer og energi. Så alt i alt bliver vi nødt til at gøre samfundet så energieffektivt som muligt, så vi både mindsker presset på naturressourcerne, samtidig med at vi udbygger med vindmøller, solceller og varmepumper.

Det bliver endnu mere uforståeligt, hvorfor aftalen har denne mangel, når man læser, at EU i sin store plan ”European Green Deal” prioriterer en ambitiøs indsats for energibesparelser. Og det Internationale Energiagentur, som Danmark er medlem af, har også anbefalet, at energieffektivisering og energibesparelser er det vigtigste at tage fat på i den grønne omstilling. De kalder fx energieffektivisering for ”the first fuel”.

Det skorter ellers ikke med ideer til hvad, man kan tage fat på. Som nævnt har SF og De konservative foreslået en række initiativer, Klimarådet har en række anbefalinger og Regeringens Klimapartnerskab for bygge- og anlægssektoren har også udformet en række ideer, der lige er til at tage fat i. Man kan i denne forbindelse se på mulighederne for at øge den økonomiske tilskyndelse til energibesparelser i bygninger, intensivere informations- og vejledningsindsatsen til bygningsejere, og endelig er der også mulighed for at se på kravene til energieffektiviseringer i Bygningsreglementet.

Vi må derfor håbe på, at de politiske partier, erhvervsorganisationerne, de grønne organisationer, pressen og andre, taget emnet op og lægger et pres på regeringen for skærpe indsatsen på området, så vi også kan vise resten af verden, at vi er førende, når det drejer sig om at sikre energieffektive bygninger.

By |2020-06-30T13:25:37+01:0030. juni 2020|Notat|0 Kommentarer
Læs mere

Høringssvar: Forbud mod allergifremkaldende duftstoffer i legetøj

Rådet for Grøn Omstilling har afgivet høringssvar på ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF for så vidt angår forbuddet mod allergifremkaldende duftstoffer i legetøj (komitesag)

Høringssvaret kan downloades længere nede på siden

By |2020-08-12T11:40:28+01:0029. juni 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Høringssvar: Mærkning af allergifremkaldende duftstoffer i legetøj

Rådet for Grøn Omstilling har afgivet høringssvar på ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF for så vidt angår mærkning af allergifremkaldende duftstoffer i legetøj (komitesag)

Høringssvaret kan downloades længere nede på siden

By |2020-06-30T07:39:09+01:0029. juni 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Go to Top