Om Trine Hagen

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Trine Hagen has created 93 blog entries.

EU-lov bør sikre en uafhængig fødevareproduktion indenfor de planetære grænser

Debatindlægget er også bragt i Børsen d. 21. marts 2023.

Ruslands krig har blotlagt sårbarheden i EU’s afhængighed af energiimport. Det er mindre omtalt, at EU også er afhængig af kalorieimport fordi EU’s produktion af animalske produkter bygger på massiv import af planteproteiner. Så længe Europa importerer flere kalorier og flere proteiner, end vi eksporterer er Europas fødevareproduktion en hindring, når en voksende global befolkning skal brødfødes.

Samtidig er miljø, klima og biodiversitet stærkt påvirket af EU’s landbrug. Ét eksempel er udledningen af kvælstof, der i EU er tre gange for høj i forhold til de planetære grænser – altså den belastning som miljøet maksimalt kan tåle. Udledningerne har alvorlige konsekvenser for havet, og i EU er kun 20 % af det samlede havmiljø i en uproblematisk tilstand. EU’s kystvande har det generelt ikke godt, og i Danmark er kun 5 procent af vores kystvandsområder i god økologisk tilstand.  

At ændre landbrugets importafhængighed og stoppe landbrugets miljøskader kræver ændringer hos både forbrugere og producenter. EU-kommissionen har lovgivning på vej, der skal skubbe fødevaresystemet i den rigtige retning, nemlig lovrammen Legislative Framework for Sustainable Food Systems hvor ambitionen er at integrere bæredygtighed i alle fødevarerelaterede politikker.

Understøt plantebaseret fødevareproduktion og -forbrug
Rådet for Grøn Omstilling mener, at den kommende lovgivning skal sikre en omlægning af EU’s landbrugsstøtte, så støtten i højere grad tilfalder de indsatser og dyrkningsmetoder på bedrifterne, som opererer inden for planetære grænser, klimamålsætninger og sikring af biodiversitet. Vi skal af med fossil kvælstofkunstgødning og mineudvundet fosforgødning, bl.a. ved hjælp af bedre sædskifter, mere økologi, samspil mellem biogas- og pyrolyseteknologi samt gødning produceret på vedvarende energi.

Omlægning af fødevareproduktionen skal gå hånd i hånd med omlægning af fødevareforbruget. Tiltag hertil kan være en afgift på klimabelastende fødevarer som kød, og nedsat afgift på frugt og grønt.

Hold øje med den kommende EU-lovgivning. Der kan være store ændringer på vej.

By |2023-11-23T12:53:58+01:0021. marts 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Miljøministeren skal træde på kvælstofbremsen, mens vi stadig kan redde vandmiljøet

Den danske kvælstofindsats har slået fejl. Det seneste årti er udledningen af kvælstof til havmiljøet ikke faldet trods flere politiske aftaler. Samtidig er danske fjorde og kystvande ramt af historisk store iltsvind, der i værste fald tager livet af ålegræs, bunddyr og fisk i havet.

Allerede i 2027 skal Danmark ifølge EU’s Vandrammedirektiv have opnået såkaldt ”god økologisk tilstand” i samtlige kystvande, men her i 2023 er der kun god miljøtilstand i fem ud af 109 kystnære havområder.

En væsentlig årsag til den dårlige tilstand er de store udledninger af kvælstof til havmiljøet. Derfor har fire miljøorganisationer netop henvendt sig til Folketingets miljø- klima- og fødevareordførere med et forslag til en akutplan, der skal hjælpe Danmark med at opnå en markant reduktion af kvælstofudledningerne frem mod 2027.

Kvælstofbremsen i bund
I udspillet foreslår Rådet for Grøn Omstilling, Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund en række indsatser, der tilsammen skal bremse kvælstofudledningerne. Nogle af disse indsatser vil have en relativt hurtig effekt. Det gælder en ny målrettet regulering af kvælstof i landbruget og en afbrydelse af dræn omkring ådalene, inden vandet når de vandløb, der leder udvasket kvælstof ud i havmiljøet.

Miljøorganisationerne foreslår desuden en hurtigere indfrielse af de politiske mål for skovrejsning, omlægning til økologi og udtagning af landbrugsjord i nærheden af vandløbene. Disse indsatser vil medføre reduktion af både kvælstofudledning og CO2-udledning. Samtidig giver det mulighed for at skabe flere sammenhængende naturområder med større biodiversitet og bedre forebyggelse af oversvømmelser.

Ministre i samråd om kvælstof
Udspillet fra de fire organisationer kommer, netop som Miljøminister Magnus Heunicke (S) og Fødevareminister Jacob Jensen (V) skal i samråd om Danmarks kvælstofudledninger onsdag den 15. marts. Det var partiet SF, der i januar måned kaldte ministrene i samråd på baggrund af de nyeste tal for kvælstofudledningen fra det danske miljøovervågningsprogram, NOVANA. Ifølge NOVANA’s seneste årsrapport om vandløb blev der i 2021 udledt godt 54.600 tons, korrigeret for udsving i vejret fra år til år. Det er langt fra de 38.300 tons, som Miljøstyrelsen har vurderet, at kvælstofudledningen skal sænkes til for at opnå god økologisk tilstand i de kystnære havområder.

By |2023-03-15T09:08:31+01:0015. marts 2023|Nyhed|0 Kommentarer
Læs mere

Danmark skyder sig selv i foden og bliver sat af i den grønne omstilling

Da SVM-regeringen trådte til i december, lovede man at gøre os hurtigere fri af russisk gas og sætte turbo på den grønne omstilling med mere vedvarende energi. Siden da er det meget begrænset, hvad regeringen har leveret.

Man har endnu ikke nedsat en national energikrisestab, NEKST, til at tage fat for alvor. Man har også sat åben dør-ordningen for havvind i bero med et tvivlsomt argument om, at EU’s statsstøtteregler blokerer. Kommissionen har ellers slækket på statsstøttereglerne og sagt, at alle støtteordninger for vedvarende energi har en prioritet for at bekæmpe klimaforandringerne og afhængigheden af importeret energi.

Den danske regering derimod gambler med 23 GW ekstra havvind og skaber usikkerhed om rammevilkårene i stedet for at levere en løsning.

Problemet kunne for eksempel løses, når der gives etableringstilladelser, for her kan man bede konsortierne om at betale en fair andel til samfundet. For eksempel på niveau med udbuddet for Thor-havvindmølleparken. Men i stedet hersker forvirringen.

Et løfte om at lave et nyt udbud af 9GW havvind er et plaster på såret, men manglen på hastighed og handlekraft er kritisk. Og politikerne har bedt Energistyrelsen at bruge hele tre år på at kortlægge Nordsøen.

Men hvad tænker man på?

Det internationale klimapanel, IPCC, har sagt, at alle bør levere drastiske CO2-reduktioner indenfor de næste 2,5 år. Men Danmark er ved at misse sine klimamål for 2025, 2030, 2050 og EU’s stimål for årlige CO2-reduktioner, hvis vi ikke snart opper os gevaldigt.

I stedet for implementering er vi endt med systemisk immobilitet. Og ingen af de 29 kommuner, der har budt ind på at blive hjemsted for de nye vedvarende energiparker, har fået svar, selv om de ellers skulle have haft det før jul.

Klima- og energiminister, Lars Aagaard, vil heller ikke fremlægge en handleplan for energieffektiviseringer og bruger bekvemt EU som undskyldning. Han vil vente på, at EU´s trepartsforhandlinger om energieffektivisering er slut.

I stedet for at tage teten og vise, at Danmark fortsat skal være et grønt frontløberland, er vi endt som en fodslæbende nation.

På Borgen mangler der aldrig fine skåltaler om, hvad vi skal nå i 2040 og 2045, men som nation mangler vi den krisementalitet og handlekraft, der tilbage i 1970’ernes kriser fik os til at spare på energien i stor stil og træffe fremsynede beslutninger om en omstilling af vores energisystem.

Ok, danskerne har faktisk vist mere handlekraft end politikerne i det seneste år. De har sparet over 10 procent på elforbruget i deres hjem, og der blev skåret 19 procent af gasforbrug.

Høje priser virker som klare incitamenter. Det giver samtidig et ekstra godt argument for at holde priserne oppe. Også hvis de stabiliseres på et lavere niveau på det turbulente internationale energimarked. Synker de mere, bør man overveje at lave en hurtigere indfasning af høje CO2-afgifter.

Vi når aldrig i mål med den grønne omstilling af energisektoren og frigørelsen fra afhængigheden af fossile brændsler uden en målrettet og vedholdende indsats for at fremme mådehold, energirenoveringer og investering i energisparesystemer.

Æraen med umådelige mængder af billig fossil energi er definitivt forbi. Nu står vi midt i et kapløb, hvor vinderne bliver dem, der er lynhurtige til at skalere op med vedvarende energi og at hæve energiproduktiviteten.

Men desværre kan Danmark ikke følge med de europæiske frontløbere, selv om vi har gode forudsætninger og mange af de virksomheder, der kan levere løsningerne.

I EU blev steg mængden af vedvarende energi sidste år med hele 31 procent. Solenergi blev udvidet med 47 procent, kapaciteten med landvind blev øget med 40 procent, og der blev installeret over 3 millioner nye varmepumper.

Fortsætter markedstendensen vil EU-landene samlet have mellem 44-45 procent vedvarende energi i 2030, langt over det nuværende VE-mål på 32 procent og de knap 40 procent som REPowerEU-planen lægger op til.

Det er søvndyssende i forhold til markedstrenden, hvis ikke EU løfter sit samlede mål for 2030 til mellem 45-50 procent. Desværre stritter flere lande i Rådet imod.

Det er også bekymrende, at lande som Danmark – der ellers betragter sig som en grøn fronløber – har mistet pusten. I de næste par år udvider vi stort set ikke med land- eller havvind, fordi der er for mange bureaukratiske snubletråde.

Og bortset fra Portugal er Danmark det land i Europa, hvor der målt per hustande blev installeret færrest varmepumper i 2022. Kun udbygningen med solceller er et lyspunkt, og sidste år var der en vækst på 75 procent, så Danmark målt per capita nu har tredje flest watt installeret.

Men fra nytår har Energinet indført en ny model for producentbetaling, så udviklere af solcelle og vindmølleanlæg skal betale både en indfødningstarif, et stationsbidrag og et tilslutningsbidrag.

Samlet er det blevet meget dyrere at udbygge med vedvarende energi i Danmark, og dermed skyder vi os selv i foden. Hvornår behandler landets toppolitikere energisikkerhedskrisen og klimakrisen med den alvor, disse to kriser burde påkalde sig? Desværre er der alt for meget business as usual og for lidt krisementalitet.

Kommentaren er bragt i Altinget d. 14. marts 2023.

By |2023-11-23T14:55:07+01:0014. marts 2023|Kommentar|0 Kommentarer
Læs mere

Gaslobbyens kamp for at redde fossile gasfyr bliver afsløret, mens EU gør klar til afgørende afstemning

En undersøgelse foretaget af Better Without Boilers (BWB) har vist, hvordan gaslobbyen har udpeget det individuelle gasfyr som den vigtigste slagmark for fremtiden for fossile brændstoffer i Europa.

”I Danmark baserer vi en stor del af det politiske arbejde på tillid, men vi må ikke lukke øjnene for den fossile lobby, der stadig forsøger at overbevise politikerne om deres plads i den grønne omstilling,” siger Julie Abrahams, rådgiver i Energi & Klima i Rådet for Grøn Omstilling.

Nu kan Better Without Boilers – en koalition mellem EEB, ECOS og miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling – afsløre, at industriens lobbyorgan Liquid Gas Europe er i kontakt med højtstående europaparlamentarikere og EU-Kommissionens embedsmænd, der deltager i arrangementer – organiseret og ledet af lobbyorganet og dens kampagne Rural Futures – som ikke er blevet erklæret i officielle registre af hverken Liquid Gas Europe eller embedsmændene selv.

Gaslobbyen arbejder hårdt på at få introduceret hybridløsninger i form af gasfyr, der kan bruge brint som brændsel. Men virkeligheden er, at teknologien til at producere og distribuere brint til opvarmning af hjem i Europa ikke eksisterer og sandsynligvis aldrig vil eksistere. 37 uafhængige undersøgelser har konkluderet, at “brint ikke ville spille en væsentlig rolle i fossilfri opvarmning.” Som det er nu, er grøn brint til opvarmning 2-3 gange dyrere, mindre effektiv og har langt flere miljøpåvirkninger end elektrificering gennem varmepumper. For den enkelte forbruger er brint det dyreste alternativ til naturgas og kan betyde at energiregningen fordobles i 2050.

”Nu er tiden inde til at undgå et lock in til fossilgas. Gasfyr hører ikke hjemme i fremtidens opvarmning, og det er helt forkert at kalde det fremtidssikret, miljøvenligt eller grønt. Ligegyldigt om gassen er fossil, brint eller biogas. Det vil føre til højere energiregninger og afhængighed af importeret gas, for ikke at nævne skaderne på miljøet. Danske familier skal ikke betale prisen for gasindustriens overlevelse,” siger Julie Abrahams.

Lige nu er der et fossilt smuthul i det forslag til Bygningsdirektivet, som Europa-Parlamentet skal stemme om i morgen. Teksten siger, at ”brintklare” gasfyr fortsat kan blive installeret i bygninger over hele Europa. Og i denne uge er der stillet endnu flere ændringsforslag for at udvande ambitionerne i Bygningsdirektivet, hvilket har fået både forbruger- og miljøorganisationer til at advare europaparlamentarikerne om farerne ved gaslobbyens indflydelse.

Den fulde, engelske rapport er tilgængelig her og den engelske pressemeddelelse her. Store internationale medier som The Guardian og Politico sætter også fokus på problematikken.

Om Bygningsdirektivet
Bygningsdirektivet (EPBD) kræver, at EU’s medlemslande fastsætter minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for byggeri og sikrer, at nye bygninger er næsten energineutrale bygninger (NZEB) inden udgangen af 2020. Derudover kræver EPBD, at medlemslandene indfører inspektionsordninger for varme- og kølesystemer, herunder fyr, klimaanlæg og varmepumper, for at sikre, at de vedligeholdes regelmæssigt og fungerer effektivt. Direktivet tilskynder også medlemslandede til at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder i bygninger og til at fremme anvendelsen af intelligente teknologier til forbedring af energieffektiviteten.

Da direktivet pålægger udfasning af gaskedler inden 2030, arbejder en desperat gasindustri og dens lobbyister døgnet rundt for at redde denne del af deres fossile forretning. I 2020 blev størstedelen af EU’s endelige energiforbrug i boligsektoren dækket af naturgas (31,7 %), og blandt andet derfor er Europa fortsat verdens største naturgasmarked.

Om Better without Boilers
Better Without Boilers (BwB) er en koalition mellem European Environmental Bureau (EEB), Environmental Coalition on Standards (ECOS) og miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling. Koalitionen opfordrer EU og de europæiske ledere til at støtte konverteringen fra fossile olie- og gasfyr til renere og billigere alternativer, som europæerne kan bruge til at opvarme deres boliger. Bemærk: BwB’s rådgivende medlemmer, Öko-Institut og E3G, er ikke med i denne rapport.

By |2023-11-24T09:26:33+01:0013. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Udfasning af fossilgas til opvarmning går for langsomt

I over et år har krigen i Ukraine skabt en energi- og forsyningskrise i både Danmark og Europa på grund af vores afhængighed af fossile ressourcer fra autoritære lande. Samtidig står vi midt i en klimakrise netop på grund af afbrænding af de fossile ressourcer. 

”Vi har i Danmark endnu til gode at se den politiske handling, der skal sikre, at fossilgas bliver udfaset til opvarmningsformål, hvor vi har kendte, grønne alternativer som forureningsfri fjernvarme i tætbebyggede områder og individuelle varmepumper uden for byerne,” siger Julie Abrahams, rådgiver i Energi & Klima i Rådet for Grøn Omstilling.

Manglende handling fra regeringen
Rådet for Grøn Omstilling har lavet et udspil til hurtig udfasning af fossilgas til opvarmning, som bygger oven på aftalepartiernes Klimaaftale om Grøn Strøm og Varme fra juni 2022. Der er dog flere af handlepunkterne fra aftalen, som mangler at blive implementeret. Den nye regering har også til gode at nedsætte den nationale energikrisestab, som skal hjælpe med at sikre den handling, vi efterspørger.

”Allerede sidste sommer lovede regeringen at undersøge en model for stop for nyinstallationer af olie- og gasfyr, men på grund af Folketingsvalget, er der ikke blevet meldt noget ud. Dette arbejde bør genoptages hurtigst muligt af den nye regering. Et gasfyr har en levetid på cirka 20 år, så hvis regeringen og Danmark skal nå sit mål om klimaneutralitet i 2045, skal der ikke sælges nye fossile fyr fra senest 2025,” siger Julie Abrahams.

Sådan kommer vi hurtigere af med gasfyrene
De valg, vi tager nu, bliver vigtige for, hvordan den fremtidige varmeforsyning kommer til at se ud. Varmeplanlægningen skal sikre, at fjernvarmen bliver udrullet alle de steder, hvor det giver samfundsøkonomisk mening.  

”Det er vigtigt, at den nye regering sikrer hurtig udfasning af fossilgas til opvarmning og understøtter en fremsynet grøn omstilling af fjernvarmesektoren. Vi bør fremrykke målet for udfasning af gas til opvarmning, prioritere virkemidler til at sikre hurtig og effektiv udfasning og sætte ambitiøse krav til udfasning af fossile fyr. Samtidig er det vigtigt at undgå et nyt lock-in til mere biomasseafbrænding, der fører til høje CO2-udledninger og øget luftforurening,” siger Julie Abrahams.

By |2023-11-24T09:26:44+01:0010. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Danmark bør støtte strammere regler for brug af biomasse

Brugen af biomasse i Danmark stiger støt, og det har store konsekvenser for skovene og naturen. Derfor er det positivt, at der i Bruxelles arbejdes på en forbedring af EU-direktivet for Vedvarende Energi (VE-direktivet). Der er dog ikke lagt op til helt at forhindre støtte til brugen af biomasse som vedvarende energikilde, sådan som Dansk Skovforening hævder i  Klimamonitor d. 22. februar. Så langt går det nye VE-direktiv ikke. I stedet har Europa-Parlamentet foreslået strammere regler, herunder at træbaseret biomasse taget direkte fra skovene ikke må tælles med i landenes vedvarende energimål, hvis det bruges på et niveau over gennemsnittet fra perioden 2017-2020.

Direktivet forhindrer altså langtfra brugen af al primær træbiomasse. Ifølge Klimarådet forventes Danmarks forbrug af biomasse i 2030 at være på niveau med gennemsnittet fra 2017-2020, og Europa-Parlamentets forslag om at lægge et loft på at tælle biomasse med i landenes klimamål bør derfor slet ikke skabe bekymring i Danmark.  

Hvis nye stramninger af direktivet kommer til at påvirke det danske biomasseforbrug, vil det være som konsekvens af vores overforbrug af denne energikilde, og ikke urimelige krav. FN’s Klimaråd (IPCC) vurderer, at et globalt bæredygtigt forbrug af biomasse bør ligge på 10 GJ pr. borger i 2050. I Danmark er vi allerede på 40 GJ pr. borger. Klimarådet slår også fast i deres nye statusrapport, at det danske forbrug af biomasse ikke er bæredygtigt på sigt og heller ikke giver mening fra et klimaperspektiv. Biomasse er ikke CO2-neutralt, særligt ikke i de mængder, der bruges i dag i Danmark. Det vil være kærkomment med incitamenter til at nedsætte vores forbrug og sikre, at andre lande følger med. 

Brugen af biomasse i Europa, har ligesom i Danmark, været støt stigende de sidste mange år. I Europa er biomasseforbruget steget med 239 % siden 1990 og forventes at stige yderligere frem mod 2030. En af hovedårsagerne til dette voldsomme overforbrug af biomasse skyldes, at EU’s VE-direktiv tillader medlemslandene at tælle biomasse med som vedvarende energi og endda give statsstøtte til det. 

Direktivet er nu under revision i EU. For skovene, biodiversiteten og klimaet ville det ideelle resultat af revisionen være, hvis direktivet fremover forhindrede, at biomasse kan betegnes som en vedvarende energikilde. Det forslag er dog slet ikke på tale. Det bedste forslag til revisionen er derfor Europa-Parlamentets forslag om at sætte et loft over, hvordan brug af biomasse taget direkte fra skovene kan tælles med i landenes klimamål. . 

Forhandlingerne i EU om VE-direktivet er ikke slut endnu, men medlemslandene i Ministerrådet kæmper for at bevare status quo og tillade et fortsat og stigende overforbrug af biomasse. Det sker til trods for, at vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise. 

Danmark bør støtte de folkevalgte 
Danmark bør støtte Europa-Parlamentets forslag, der kan begrænse det store pres på skovene, som den øgede efterspørgsel på biomasse har ført til. Samtidig vil det kunne skabe incitament til udarbejdelsen af en bæredygtig biomasse-strategi i Danmark.

Dansk Skovforening påpeger i deres debatindlæg, at en afskaffelse  af tilskuddet til brug af biomasse vil påvirke produktionen af tømmer og andre former for gavntræ, da den enkelte skovejer vil miste motivation til overhovedet at producere træ. Hvis det virkelig er tilfældet, at skovejerne kun motiveres af muligheden for salg af træ til afbrænding, bør vores fælles fokus være på at finde andre måder at tilskynde skovejerne til træproduktion – måske endda til bæredygtig skovdrift og -forvaltning med øje for biodiversitet, klima og natur.

Desuden bør det også tages i betragtning, at næsten halvdelen af Danmarks biomasse er importeret. Dermed belaster vores brug af biomasse som energikilde ikke kun danske arealer, men bidrager også til biodiversitetskrisen globalt, som Klimarådet har påpeget. Det er nødvendigt, at passe på skovene og lade især gamle og store træer blive i skoven både for at beskytte biodiversiteten og opretholde CO2-lagrene i skovene. Dette er afgørende for at bekæmpe to af de alvorlige kriser, vi står i lige nu; biodiversitetskrisen og klimakrisen. 

Dansk Skovforening skriver, at vi kun kan nå vores klimamål i Danmark, hvis vi fortsat medregner biomasse som en CO2-neutral energikilde i vores klimaregnskab. Hvis det er tilfældet, bør vi overveje, om vi ønsker reelle CO2-reduktioner eller blot målopfyldelse på papiret. Både Klimarådet og Europa-Parlamentet anbefaler helt at undgå afbrænding af træer direkte fra skovene og i stedet finder en bæredygtig praksis for vedvarende energikilder og skovdrift.

Danmarks klimaambitioner bør medføre, at vi støtter de mest ambitiøse initiativer for at stoppe overforbruget af biomasse og tjene som et godt eksempel for andre lande. Vi opfordrer derfor den danske regering til at bakke op om Europa-Parlamentets forslag om at fastsætte et loft over brugen af primær træbaseret biomasse og stoppe subsidierne til denne type energikilde, samt arbejde på en plan for at udfase brugen af biomasse generelt.

Debatindlægget er også bragt i Klimamonitor den 7. marts 2023 og skrevet af Julie Abrahamsen, rådgiver energi og klima, Rådet for Grøn Omstilling, Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver, Verdens Skove, Thomas Meinert Larsen, klimapolitisk rådgiver, Klimabevægelsen, Morten Nielsen, politik- og kampagnekoordinator, Global Aktion, Jacob Bjelskov Jørgensen, politisk rådgiver og projektleder, Nyt Europa samt Knud N. Flensted, Dansk Ornitologisk Forening – BirdLife.

By |2023-11-23T14:55:59+01:007. marts 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Detailhandlen bør lave en klimaplan

Debatindlæg af Niklas S. Jørgensen, landbrugsrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling og Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening

I den overgang spiller detailkæderne en afgørende rolle. Forbrugerne køber dagligvarer flere gange om ugen, og de bliver mødt med tilbud og markedsføring fra de store detailkæder både i butikkerne, i det offentlige rum og derhjemme. Det er også i butikkerne, at forbrugerne gennem skiltning og mærkning finder vigtig information om, hvor en vare kommer fra, om den er sund, og om den er produceret på en særligt bæredygtig måde. 

Flere undersøgelser peger på, at selv om knap 60 pct. af danskerne har et ønske om at skære ned på deres eget indtag af kød, er det vanskeligt for forbrugerne at lægge deres kost om uden hjælp. I rapporten “Kød og bæredygtighed i danske supermarkeder”, som Dansk Vegetarisk Forening og Rådet for Grøn Omstilling har udarbejdet, har vi undersøgt de største fysiske detailkæders klimahandling, deres gennemsigtighed i forhold til de samlede drivhusgasudledninger, og deres ambitioner om at sænke udledningerne fra butikkernes fødevarer og øge salget af mere bæredygtige alternativer til de mest klimabelastende varer.

Vores rapport har vist, at selv om flere detailkæder i stigende grad har fokus på at sænke deres klimaaftryk, øge udbuddet af plantebaserede fødevarer og promovere dem, er supermarkedernes aktiviteter – f.eks. gennem ugentlige tilbud og skiltning – stadig stærkt fokuseret på at promovere og sælge billigt, konventionelt kød. Der er meget sparsom gennemsigtighed om, hvad klimapåvirkningen af de enkelte produkter er. De fleste detailkæder måler eller rapporterer endnu ikke konsekvent klimapåvirkningen af deres samlede forretningsmodel, inklusive den fulde belastning fra de fødevarer, de sælger. Det betyder, at kæderne mangler vigtig viden om deres klima- og miljøbelastning, og konsekvensen er, at de får svært ved at nedbringe den. 

Undersøgelsen viser, at selv om detailkæderne gør enkelte indsatser, f.eks. opfordrer en enkelt kæde til sænket moms på frugt og grønt, og nogle fremhæver plantebaserede alternativer til de animalske produkter i butikkerne, er der ingen af dem, der sætter sig klimamål, der matcher samfundets klimamål. Og ingen foretager for alvor den nødvendige handling.

Skal der lovgivning til på området, før vi ser fremskridt? Butikkerne skal gemme skadelige tobaksvarer væk bag sorte afskærmninger. Man er underlagt regler for salg af alkohol til børn og unge. For år tilbage lavede detailhandlen en sundhedsplan for at fremme kostrådene og gøre det lettere at vælge de sunde fødevarer. Er det ikke på tide, at man får lavet en lignende “klimaplan”, hvor branchen sætter sig ned og sætter konkrete – måske fælles – mål for at hjælpe forbrugerne til at vælge mindre kød og mere plantebaseret, sænke klimaaftrykket fra fødevareudbuddet og øge gennemsigtigheden for de enkelte fødevares klimabelastning?

Vi bidrager gerne med råd og vejledning til, hvordan det kan lade sig gøre. 

Debatindlægget er også bragt i Klimamonitor d. 28. februar 2023.

By |2024-01-23T16:32:06+01:0028. februar 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Højere klimakrav i EU presser Danmark til at knække hockeystaven

Der er stor risiko for, at Danmark ikke når sit klimamål for 2025, og der er ingen sikkerhed for, at regeringen når at sænke CO2-udledningerne med 70 pct. i 2030. Det fremgår af Klimarådets statusrapport for 2023, der samtidig afslører, at Danmark også har et stort efterslæb i EU.

”Klimarådets nye statusrapport er en brutal opvågning til virkeligheden. Danmark har ikke længere den grønne førertrøje i EU. Vi har et ophobet efterslæb på 18 mio. tons CO2e ift. det samlede reduktionsmål, som EU år for år har fastsat fra 2021 til 2030,” siger Bjarke Møller, der er direktør i miljøorganisationen, Rådet for Grøn Omstilling.

”Vi har i de seneste år lullet hinanden i søvn i en tro på, at klimaloven gjorde Danmark til Europamester, men den barske kendsgerning er, at der mangler handlekraft i klimaomstillingen. Den gode nyhed er dog, at EU´s høje krav tvinger os til at knække hockeystaven,” fortsætter Bjarke Møller.

Efterlyser ambitiøs grøn energiplan
Det er velkomment, at Klimarådet anbefaler en hurtigere udfasning af olie- og gasfyr, vil fjerne de økonomiske incitamenter til afbrænding af biomasse og opfordrer til en større opskalering med sol- og vindenergi. Men Rådet for Grøn Omstilling efterlyser en helt ny og mere aggressiv omlægning af energipolitikken.

”Energi- og klimakrisen kræver lige så høj handlekraft som under covid-pandemien. Derfor undrer det os, at regeringen stadig ikke har oprettet den nationale energikommando, NEKST, som man lovede for over to måneder siden. Regeringen ville sikre en hurtig implementering af den grønne omstilling, men Danmark hænger stadig ude i slæbesporet,” siger Bjarke Møller.

 ”Danmark har brug for over syv gange mere sol- og vindenergi i de næste ti år, og det haster med at installere varmepumper og fjernvarme, men hvor er de politikere, der skærer igennem og viser lederskab? Alt for meget sander til i bureaukrati. Regeringen har lukket ned for åben-dør-ordningen, der kunne skaffe 23 GW ekstra havvind frem for at klippe snubletrådene over. Og Energistyrelsen vil bruge tre år på at kortlægge Nordsøen. Det går alt, alt for langsomt,” siger Bjarke Møller og fortsætter: ”Man burde også for længst have vedtaget en national energispareplan, så Danmark kan genvinde den grønne førertrøje, men regeringen vil vente i månedsvis på nye trepartsforhandlinger i EU.”

Det er landbrugets tur til at levere
Klimarådet konkluderer i sin statusrapport, at der bør indføres en ensartet drivhusafgift i landbruget, der kan fjerne 5 mio. tons CO2 i 2030. RGO ser positivt på dette forslag, men anbefaler at den kombineres med en afgift på klimabelastende fødevarer som kød og mælk.

”Kombinationen af en emissionsafgift og produktafgift vil gøre det mere attraktivt at investere i en teknologisk omstilling i landbruget. Afgifterne kan flytte mere af forbruget over til plantebaserede fødevarer, og det er godt for klimaet,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, rådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i RGO.

Rådet for Grøn Omstilling mener, at det er afgørende, at en større del af landbruget omlægger fra animalsk til plantebaseret produktion. En omlægning fra fx kvæg til svin, som Klimarådet nævner, vil hverken gavne vandmiljøet eller skabe plads.

”Svineproduktion har konsekvenser for natur og vandmiljø og lægger beslag på store arealer til foder andre steder i verden. Vi kan producere mere mad på mindre plads med planteproduktion frem for svin og kvæg – og vi har netop brug for udtagning af lavbundsjorde og plads til mere skov for at nå de langsigtede klimamål,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Hæv dieselafgiften og udfas fossilbilerne
”Statusrapporten viser, at der er brug for en markant hurtigere udfasning af fossile køretøjer. Den indbyggede CO2-udledning, der følger af hver eneste nye fossilbil, er en møllesten om halsen i forhold til at nå vores klimamål”, siger Jeppe Juul, Seniorrådgiver for Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling. Rådet anbefaler, at der i år vedtages et forbud for salg af nye diesel- og benzinbiler med virkning fra 2025. En hurtigere elektrificering af biltrafikken kan skære kraftig ned for Danmarks forbrug af fossile brændsler. Jeppe Juul roser Klimarådets konkrete forslag om, at dieselafgiften hæves.

”Et land som Danmark bør ikke konkurrere med sine naboer om at sælge billigst mulige fossil brændstoffer. I dag bidrager Danmark faktisk til, at klimaeffekten af de tyske afgifter forringes. Det giver absolut ikke mening, hvis man vil være et grønt foregangsland. Men hvis vi hæver dieselafgiften til det tyske niveau, kan vi spare over 1 mio. tons CO2,” siger Jeppe Juul.

By |2024-01-23T16:38:34+01:0028. februar 2023|Pressemeddelelse|1 Kommentar
Læs mere

Vi skal lægge arealpuslespillet rigtigt – for landbrugets og klimaets skyld

Målingen er udarbejdet af Rådet for Grøn Omstilling og analysefirmaet Moos-Bjerre A/S i forbindelse med Moos-Bjerres årlige Sustainometer-måling af danskernes holdning til og prioritering af klima og bæredygtighed. 

Det er således 55 procent af danskerne, som mener, at vi bør bibeholde det nuværende niveau af landbrugsjord. 23 procent mener, at vi skal have mindre landbrugsjord. 6 procent mener, vi skal have mere.

Det vidner om, at det de kommende år kan blive vanskeligt for SVM-regeringen at indfri de arealmålsætninger, som i dag er på bordet i forhold til at skabe bedre vilkår for og mere natur i Danmark samtidig med, at der også skal afsættes plads til udbygning af vedvarende energi.

2/3 af Danmark er landbrugsland, hvilket er et tal der er væsentlig større end i de fleste andre lande. Der er i dag politiske planer på bordet blandt andet med vedtagelsen om at etablere 15 naturparker, som forudsætter en omlægning og udlægning af landbrugsjorden til natur. Vi skal ifølge det nationale skovprogram udlægge mindst 230.000 hektar til skov frem mod udgangen af dette århundrede. Den nye SVM-regering har således også fremlagt planer om ”en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark,” som der står i regeringsgrundlaget.

Omlægning af landbrugsjord er også nødvendigt, hvis vi skal bidrage mærkbart til at indfri EU’s mål om at udlægge 30 procent af EU’s areal til beskyttet natur i 2030. Men spørgsmålet er, hvordan man politisk vil realisere planerne og kunne leve op til nationale planer og EU’s krav, hvis ikke danskerne bakker op om mindre areal landbrug.

Oveni dette skal også lægges de politiske planer om udtagning af lavbundsjorde, som ligger i aftale om grøn omstilling af landbruget. Som del af aftalen indgår ambitionen om at udtage op mod 100.000 hektar lavbundsjorder. Og netop dette er en klar forudsætning for, at reduktionsmålene for sektoren kan nås, som den nye regering i regeringsgrundlaget klart markerer, at de holder fast i.

Opgaven bliver heller ikke nemmere af, at vi de kommende år skal realisere en storskala udbygning af vedvarende energi på land – hvor man politisk med den såkaldte ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022” fra juni har vedtaget, at der skal være plads til langt flere vindmøller og solceller på land.
Mere konkret hedder målsætningen at Danmark i 2030 skal have firedoblet produktionen af sol- og vindenergi på land. I aftalen om udbygning af den grønne energi står således direkte at ambitionerne ”kræver”, at en meget omfattende arealplanlægning falder på plads i de kommende år, og at arealplanlægningen bliver fulgt op af en hurtig VE-udbygning på landet og i byerne.”

Et eksempel: European Energys solcelle park i Åbenrå, som er en af Nordeuropas største, optager således 340 hektar (3,4 km2) og leverer 300 MW – svarende til strømforbruget i 75.000 husstande.

Det er svært at se det arealpuslespil gå op, uden at landbrugsarealet må vige for anden anvendelse. Og det kalder på klare politiske prioritering og beslutninger. Det vil først og fremmest kræve, at der tænkes langt mere i synergiløsninger – eksempelvis mellem biodiversitet, udtagning af lavbundsjorderne og VE-udbygningen. Samtidigt må vi tænke vores landbrugsareal ind i en bredere og global fremtid, hvor fødevareforsyning samt klima- og miljøpåvirkning skal gå op. Derfor bliver det relevant at se på, hvad vi producerer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har lavet en beregning, der viser, at vi med en reduktion i den danske svinebestand på 20 procent, ville kunne brødføde op mod 3,2 mio. mennesker yderligere. Vi kan med andre ord brødføde flere på et mindre areal, hvis vi dyrker afgrøder til mennesker frem for dyr, hvilket er værd at have in mente, når der er kamp om pladsen på vores begrænsede arealer.

Debatindlægget er også bragt i Altinget d. 6. februar 2023.

By |2024-01-23T16:32:29+01:007. februar 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Stop udledning af giftigt røggasvand

I dag sender alle de større miljø- og naturorganisationer et brev til miljøministeren, hvori de opfordrer ministeren til at arbejde målrettet for at forbyde skibes udledning af giftigt røggasvand i havområderne omkring Danmark. Det er nemlig lovligt for store fragtskibe at udnytte et smuthul i lovgivningen og sejle tværs igennem havområderne omkring Danmark på tung bunkerolie, der er et af verdens mest forurenende brændstoffer. Det kræver blot, at skibene installerer en skrubber, der giver røggassen et brusebad og derefter udleder forureningen direkte i havet.

Røggasvandet indeholder kræftfremkaldende tjærestoffer og giftige tungmetaller, der akkumuleres i sedimenter og fødekæder, så der kan opstå langtidsskader på naturen, ligesom stofferne via fisk og skaldyr kan havne på middagsbordet hos danskerne.

Et stigende problem
Antallet af fragtskibe med skrubbere er steget en faktor 1.000 på mindre end 15 år. Den massive stigning skyldes, at det er meget billigere for skibene at opfylde de nye krav til luftforurening ved fortsat at købe billig tung bunkerolie og udlede forureningen i havet med en skrubber, frem for at købe renere brændstoffer og forurene mindre. Farvandene omkring Danmark er derfor i dag massivt forurenede med røggasvand.

“Det er en tragedie, at så mange rederier vælger at forurene havet i stedet for at købe renere brændstof. Der er akut behov for politisk indgriben. Derfor skriver vi til ministeren”, siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Løsning findes: Forbyd udledning af røggasvand
Heldigvis er der en løsning. Fortsat flere lande forbyder udledning af røggasvand i deres territoriale havområder i forsøget på at tvinge skibe over på renere brændstoffer. Men i Danmark kan fragtskibene imidlertid udlede lige så meget giftigt røggasvand, som de ønsker. Danmark har nemlig ikke indført et forbud endnu. Til trods for, at de fleste danske territoriale havområder ikke lever op til de helt basale krav i EU’s Vandrammedirektiv.

“Udledning af giftigt røggasvand strider både mod FN’s Verdensmål om at beskytte livet i havet og FN’s havretskonvention. Så det er vanvittigt, at Danmark ikke for længst har forbudt udledning af giftigt røggasvand fra skrubbere,” siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Hvad så med de rederier, der i ”god tro” har investeret i skrubbere? Da skrubbere er tjent hjem på et par år, så har rederierne fået tilbagebetalt deres investering, hvis der indføres et forbud fra 2025. Og intet rederi kan påstå, at de ”ikke vidste”, at udledning af giftige tjærestoffer og tungmetaller skader havmiljøet. Vi lever i det 21. århundrede.

Læs brevet til miljøministeren

Læs vores forklarende positionspapir

Det er Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Verdensnaturfonden, Natur&Ungdom og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri der står bag brevet til miljøministeren.

Velux Fonden finansierer Rådet for Grøn Omstillings arbejde med at skabe et renere havmiljø.

By |2023-11-23T14:57:27+01:006. februar 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top