Om Trine Hagen

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Trine Hagen has created 93 blog entries.

Regeringens udspil til en ‘opdateret’ klima- og energiplan er uambitiøs og mangler inddragelse

Vi risikerer at få en uambitiøs klima- og energiplan (NECP) uden nye og skærpede målsætninger, hvis regeringens udkast ikke ændres betydeligt frem mod den endelige version. Derudover har regeringen ikke overholdt EU-lovgivningen, da relevant stakeholder-inddragelse er udeblevet. Derfor har vi været med til at skrive et høringssvar, hvori vi bl.a. opfordrer regeringen til at øge ambitionerne og ikke mindst gennemføre den lovmæssige stakeholder-inddragelse.

EU’s governance-forordning kræver, at relevante interessenter bliver inddraget tidligt og effektivt, når EU-medlemslandene laver klima- og energiplaner. Men det sker ikke i Danmark. Det er selvsagt problematisk for os som grøn NGO, men også for andre erhvervs- og forbrugerorganisationer – specielt set i lyset af, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet nu har lavet et udkast til en klima- og energiplan 2023, hvor målsætningerne er identiske med den, som Danmark indleverede i 2019.

Fire år senere, er der er altså ingen skærpede målsætninger eller nye ambitioner. Det er igen målet om 70 % reduktion i 2030, der uændret udgør det centrale i Danmarks 2023 klimaplan. Det er uambitiøst, og derfor har vi sammen med 92-gruppen lavet et høringssvar, hvor vi opfordrer regeringen til at gennemføre den lovmæssige stakeholder-inddragelse, så Danmarks kommende energi- og klimaplan kan blive opdateret og komme til at indeholde scenarier med nye tiltag og skærpede målsætninger.

By |2024-01-23T16:25:48+01:0013. juni 2023|Nyhed|0 Kommentarer

Høringssvar på Heat Pump Action Plan

Mere end 70 % af opvarmningen i EU er stadig baseret på fossile brændstoffer, hovedsagelig naturgas. Hurtig udrulning af varmepumper er altafgørende for at sænke CO2-udledningen fra opvarmning af vores bygninger. Derfor har vi lavet et høringssvar, der gør opmærksom på barriererne i Danmark samt kommer med forslag til mulige løsninger.

By |2023-11-23T14:51:14+01:0013. juni 2023|Høringssvar|0 Kommentarer

Feedback til EU-Kommissionens CRCF-forslag

Green Transition Denmark (GTD) welcomes the opportunity to provide feedback on the Commission’s proposal for CRCF.

CARBON FARMING IS ILL-SUITED FOR CERTIFICATION
The definition of carbon farming needs to be clarified. Emission reductions from the land sector can be certified as removals under the current definition of carbon farming, which is counterfactual and goes against the findings of the Impact Assessment. It is essential that emission reductions and avoided emissions are not to be included in CRCF since reductions are not removals.

Carbon farming is ill-suited for certification as the storage is not permanent, highly reversible and dependent on weather and farming techniques which makes it difficult to quantify and verify. Carbon farming should instead be addressed through a holistic policy package such as CAP or SHL.

OFFSETTING ENCOURAGES GREENWASHING INSTEAD OF CLIMATE ACTION
The CRCF should not be used for offsetting emissions, as this would discourage real emissions reductions. Offsetting GHG emissions through certifications will incentivise greenwashing by concealing emissions behind removals under the false pretence of climate action. This could lead to greenwashing such as corporate claims of carbon neutrality based on trading of removal certificates without proper action to reduce own emissions and/or emissions related to own value chain. The EU’s policy should set separate targets for emissions reductions and GHG removals as well as requirements for separate accounting.

LINKAGE WITH OTHER EU LEGISLATION ON CLIMATE AND BIODIVERSITY
The proposal makes no link to other related regulation such as LULUCF, CAP, ETS, NRL, SHL and GCI.

The CRCF should not be a standalone framework and thus its relation to other targets and regulations needs to be clarified. The CRCF should support MS and EU targets for nature and climate action set in other EU legislation.  

UNADDRESSED QUESTIONS
Several key decisions that are essential for real climate actionare postponed to the future and central aspects of the proposal is delegated to a closed expert group. In order to establish a reliable CRCF the basic act must assess and include rules on the minimum duration of storage – i.e. a definition of permanence, liability in case of reversals, and requirements for monitoring and reporting.

CARBON STORAGE IN PRODUCTS SHOULD NOT BE INCLUDED
Carbon stored in products diminishes over time and the carbon is eventually released back into the atmosphere from either incineration or decay at landfills. Therefore, carbon storage in products should not be considered a removal, but rather delayed emissions.

SUSTAINABILITY CRITERIA TO INCLUDE BIODIVERSITY
Sustainability criteria are essential for reliable carbon certification. The proposal requires a neutral impact on biodiversity, which is inadequate. The framework should require activities to improve ecosystem integrity, which is a prerequisite for high-quality removals and vastly increases the resilience of land.

CONCERNS REGARDING BECCS
BECCS poses a range of concerns, most importantly that combustion of wooden biomass is not carbon neutral. BECCS from combustion of wooden biomass is associated with issues related to land-use, biodiversity and food security. Therefore, BECCS on combustion should not be included in the CRCF, and the potential of non-combustion BECCS is limited.

By |2024-01-23T16:37:36+01:007. juni 2023|Høringssvar|0 Kommentarer

EU’s industrilobby tager ansvar for ambitiøs miljø- og klimahandling… om 10-12 år

FN’s Klimapanel understreger det igen og igen – vi har ingen tid at spilde! Vores miljø, natur og biodiversitet er presset, og vi er langt fra at bremse de skadelige klimaforandringer. Der er alvorligt brug for politisk handling, hvis vi skal rette op. Alligevel lykkes det gang på gang EU’s industri-lobby at udvande og forsinke ambitiøs klima- og miljølovgivning.

Senest har industriens pres bevirket, at ambitionsniveauet i EU’s kommende emballageforordning er blevet svækket markant. I den lækkede version af forordningen var der målsætninger om, at andelen af takeaway-drikkevarer-emballager, der kan vaskes og bruges mange gange, skulle være på 30 procent i 2030 stigende til 95 procent i 2040. Hvis genbrugssystemer skrues ordentligt sammen, er der ingen tvivl om, at de både sparer ressourcer, vand og CO2 samt skåner naturen for store mængder affald. Et faktum, som i øvrigt bakkes op af både Dansk Industri og Plastindustrien herhjemme. Derfor er ambitiøse målsætninger på området helt afgørende for udvikling af markedet.

Alligevel lykkedes det EU’s industrilobby at udvande målsætningerne i den endelige udgave af Kommissionens forslag, så målene nu lyder på 20 procent i 2030 stigende til 80 procent i 2040. Industriens massive pres skal tillade dem at fortsætte med at producere enorme mængder engangsemballage. Emballager, som i stor stil ender i vores natur og havmiljø. Ca. halvdelen af al menneskeskabt affald i verdenshavene er engangsplastemballage fra takeawaymad og -drikke.

Presset har nu fået Europa-Parlamentets rapporteur på lovgivningen til at anbefale, at man helt tager målsætningerne ud. Det begrundes med, at de miljømæssige fordele ved genbrug af takeaway-emballage er for usikre. Det er lodret forkert, og der fremlægges da heller ikke et seriøst videnskabeligt belæg for den påstand. Der henvises blot til et udsagn fra sammenslutningen af drikkevareproducenter i EU (UNESDA), som blandt andet har medlemmer som Coca-Cola og Nestlé, mens kildeangivelse på deres udsagn glimrer ved sit fravær.

På samme måde så vi for nyligt bl.a. kosmetik-lobbyen fuldstændig forhale lovgivningen om bevidst tilsat mikroplast, da de fik årelange overgangsperioder på op til 12 år til at fjerne mikroplastik fra make-up, læbe- og negleprodukter. I forbindelse med samme lovgivningskompleks argumenterede både dæk- og genanvendelsesbranchen, og vores egen miljøminister, for, at det er fuldt forsvarligt fortsat at tillade bildæk-granulat med skadelige kemikalier på kunstgræsbaner, blot der opsættes en række afværgeforanstaltninger. Et synspunkt primært baseret på et enkelt studie fra Silkeborg, som ikke engang er videnskabeligt valideret endnu, og stik imod hvad EU’s videnskabelige risikovurderingskomité, RAC, har vurderet. Heldigvis var der ikke opbakning fra de andre medlemslande i EU til at bevare bildæk-granulat i kunstgræsbaner, men det lykkedes branchen at få forlænget en i forvejen lang udfasningsperiode, så den er på hele 8 år.

Så kære politikere – kan vi ikke blive enige om, at lovgivning skal baseres på videnskab og ikke på dygtige lobbyisters økonomiske særinteresser! Der er vitterligt ingen tid at spilde ift. de enorme klima-, natur- og miljøudfordringer, som vi står overfor. Der er et solidt videnskabeligt belæg for, at de kalder på en ambitiøs politisk indsats nu og her – ikke om 8, 10 eller 12 år!

Debatindlægget er også bragt i Altinget og er skrevet af Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Mette Hoffgaard Ranfelt, Miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og Malene Høj Mortensen, Public Affairs specialist i Plastic Change.

By |2024-01-23T16:37:45+01:001. juni 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer

Forbrugerombudsmanden: Kompensationen for CO2-udledningen var helt utilstrækkelig

I 2020 anmeldte vi sammen med Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv de to el-selskaber B.energy og NRGi til Forbrugerombudsmanden. De to elselskaber markedsførte nemlig deres produkter med, at CO2-udledningen ved kundernes elforbrug ville blive kompenseret gennem skovrejsningsprojekter.

Vores vurdering var dog, at projekternes klimaeffekt var utilstrækkelig og markedsføringen derfor vildledende. En vurdering, som Forbrugerombudsmanden nu bakker op omkring. Derfor er de to selskaber nu blevet irettesat.

Som elforhandler er det ikke nok at sætte to grønne blade på sit produkt – det kræver også klimatiltag, som er godkendt til at kunne neutralisere det aftryk, som mindst svarer til kundens forventede elforbrug. Det har B.Energy og NRGi ikke gjort. Sådan lyder vurderingen fra Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse om afgørelsen.

”Vi er naturligvis glade for Forbrugerombudsmandens afgørelse. Det skal ikke være muligt for elselskaberne at markedsføre deres elprodukter som grønne, når den reelle klimaeffekt er utilstrækkelig,” siger Rådet for Grøn Omstillings energi- og klimarådgiver, Julie Bangsgaard Abrahams.

Det siger Forbrugerombudsmanden bl.a.:

Efter at have modtaget en henvendelse fra Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk om de to elhandleres markedsføring anmodede Forbrugerombudsmanden elhandlerne om at dokumentere, at deres klimatiltag kunne CO2-kompensere en husstands årlige elforbrug. Elhandlernes klimatiltag bestod i støtte til skovrejsningsprojekter.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at klimaeffekten ved elhandlernes skovrejsningsprojekter var utilstrækkelig, fordi der med skovrejsningsprojekterne plantes langt færre end de ca. 250 træer, der skal plantes i Danmark for at kompensere CO2-udledningen ved en husstands årlige elforbrug.  

Beregningen af kompensationen i skovrejsningsprojekterne var baseret på, at de plantede træer ville optage CO2 svarende til kundernes elforbrug i hele træernes forventede levetid på 100 år. Elforbruget ville i så fald først være kompenseret efter 100 år.

Læs hele Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse.


Børsen Bæredygtig har også sat fokus på Forbrugerombudsmandens afgørelse i artiklen “Elhandlere irettesat for Greenwashing”.

By |2023-11-23T14:52:24+01:0017. maj 2023|Artikel|0 Kommentarer

Energistyrelsens valg af Ørsted til CO2-fangst er et nederlag for klimaet

Det er bredt kendt, at afbrænding af biomasse ikke er en grøn løsning. Træbaserede anlæg får først positiv klimaeffekt efter cirka 30 år, set i forhold til at lade træet ligge i skoven.

Ørsted har tidligere udtalt, at “CO2-fangst på biomassefyrede anlæg fjerner CO2 fra atmosfæren i højere grad end på affaldsanlæg, fordi al CO2’en stammer fra såkaldt biogene kilder som træ og halm.” Anlæg til fangst og lagring af CO2 fra træfyrede energianlæg (ofte forkortet til BECCS: Bio-energy Carbon Capture and Storage) fjerner dog ikke CO2 direkte fra atmosfæren. Populært sagt flyttes et CO2-lager bundet til træ i skove over til et geologisk lager. Undervejs tabes der ca. 10 % af træets CO2-indhold, fordi fangstprocessen kun har en effektivitet på ca. 90 %. Set i forhold til atmosfæren består de positive effekter i, at afbrændt træaffald ikke længere omdannes til CO2 ved forrådnelse. Men når et træ vælter og får lov til at blive i skoven, har det en langsom udledning af CO2e i takt med at det nedbrydes. Samtidig tager det en række år, inden nye træer begynder at optage lige så store mængder CO2.

Når Ørsted brænder træ af, udledes den totale mængde CO2 i stedet med det samme. I 2021 medførte dansk brug af træenergi straks-udledninger på knap 16 mio. tons CO2.Lod man alternativt resttræet ligge i skoven, ville der gradvist opbygges et kulstoflager, som altså mangler, hvis man fortsat afbrænder træet. Tilvæksten i det naturlige kulstoflager vil gradvist aftage over tid i takt med, at der etableres en ny ligevægt i skoven. Den reelle effekt af BECCS-processen må derfor være det geologiske lager minus det mistede CO2-lager i skoven samt tabet i CCS-processen. Netto-lagereffekten af CO2-fangst og -lagring fra træfyrede energianlæg bliver derfor først positiv efter ca. 30 år.

Afbrænding af biomasse regnes som CO2-neutral, hvilket ikke er retvisende. Derfor er det altså et nederlag for klimaet, når Energistyrelsen vælger at investere 8,2 mia. kr. i et CCS-anlæg, der binder os til afbrænding af biomasse de næste mange år. Mere konkret får Ørsted nu støtte til at etablere CO2-fangst på det træflisfyrede Asnæsværket og på Avedøreværkets halmfyrende kedel. Over to tredjedele af biomassen til Ørsteds kraftvarmeværker kommer altså fra træflis, der har en forsinket lagringseffekt.Tilskuddet til det træ-fyrede anlæg vil være med til at fastholde en høj el- og varmeproduktion på Asnæsværket – og dermed Danmarks alt for høje forbrug af træ til energi i mange år, hvor vi i stedet burde satse på klimaneutral el fra sol og vind og varme fra varmepumper.

Det ville være meget bedre for klimaet, hvis kontrakten var gået til Vestforbrændings affaldsforbrændingsanlæg. Der ville klimaeffekten være positiv fra dag ét. Det giver en væsentlig større reel lagring af biogent CO2 at sætte et CO2-fangst og -lagringsanlæg på affaldsforbrænding end på et træfyret kraftvarmeanlæg. Kontrakten på at fange CO2 fra et halmfyret anlæg på Avedøre-værket får en positiv effekt for klimaet allerede efter et par år, fordi halm efterladt på markerne ville rådne meget hurtigere end træ efterladt i skoven. CCS på et halmfyret anlæg er derfor næsten lige så godt for klimaet som et affaldsforbrændingsanlæg. Halm er dog en knap ressource, som der også er bud efter til at øge biogasproduktionen og fremstilling af biokul. 

Den forhenværende klimaminister, Dan Jørgensen, har i 2021 gentagne gange talt for en udfasning af biomasse over tid og kaldt afbrænding af biomasse for en overgangsløsning. Derfor er det også uheldigt, at Energistyrelsen har valgt at gå med Ørsteds kraftvarmeværker, i stedet for Vestforbrændings anlæg, som de i udbuddet var oppe imod. Det må vi håbe, at Energistyrelsen vil have med i deres overvejelser i næste runde af CCS-udbud.

Debatindlægget er også bragt i Ingeniøren d. 16. maj 2023.

By |2024-01-23T16:31:11+01:0016. maj 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer

’Der er noget i luften’ – ny alliance kræver renere luft i hele Danmark

Luftforureningen i Danmark er for høj. Det viser både ny rapport, sundhedsvidenskabelige studier og sundhedsøkonomiske beregninger. Luftforurening bidrager hvert år til, at tusindvis af danskere dør for tidligt eller får en kronisk sygdom. Luftforurening koster desuden det danske samfund 95 milliarder kroner årligt til sundhedsomkostninger og for tidlige dødsfald. Nyt borgerforslag fra borgere, forskere samt grønne og sundhedsfremmende organisationer vil have luftforureningen under WHO’s luftkvalitetskriterier inden 2030.

’Der er noget i luften’ er navnet på en kampagne, der skal samle 50.000 underskrifter til et borgerforslag som skal sikre sundere (eller renere) luftkvalitet i Danmark. Bag kampagnen står en alliance af borgere, forskere samt grønne og sundhedsfremmende foreninger, der alle kæmper for at mindske antallet af danskere, der enten dør for tidligt eller udvikler en kronisk sygdom som astma, KOL, lungekræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller på anden vis påvirkes negativt på grund af luftforurening.

Morten Ulrich lider af astma, der kraftigt bliver forværret af røg med fine partikler fra brændefyring i hans nabolag. Det skaber store udfordringer i dagligdagen og han er bange for, at hans børn også udvikler den kroniske sygdom. Han er derfor hovedstiller bag borgerforslaget.

”Det begrænser os i forhold til, hvornår vi kan være udenfor, hvornår vi kan lufte ud, og hvor vi kan lægge vores børn til at sove. Luftforurening er et enormt problem for os”, siger Morten Ulrich om baggrunden for borgerforslaget og fortsætter:

”Jeg vil ikke have, at mine børn selv skal få astma eller andre luftvejssygdomme. Derfor vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at begrænse luftforureningen”.

Fra Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark, der har været med til at tage initiativ til borgerforslaget, er beskeden til politikerne klar:

”Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at vi skal blive syge af at trække vejret. Men det bliver rigtigt mange danskere hver evig eneste dag. Det sker endda, før vi bliver født, i fostertilstanden. Astma, KOL og en lang række sygdomme hænger direkte sammen med at trække vejret. Særligt børn, gravide og ældre er sårbare. Vi står derfor skulder ved skulder for at komme et af vores største sundhedsproblemer til livs gennem dette forslag”.

Nye tal kalder på handling
Luftforurening med partikler og gasser fra vejtransport, landbrug, brændefyring, industri og udlandet er allestedsnærværende i Danmark. Niveauerne er for høje i alle kommuner, og man er udsat, uanset om man bor i større eller mindre byer. Flere steder er niveauerne mange gange højere end de anbefalede luftkvalitetskriterier fra WHO (Verdenssundhedsorganisationen).

Borgerforslaget tager netop afsæt i WHO’s kriterier for luftforurening, fordi luftforurening er det største miljøbetingede sundhedsproblem i Europa.

Den nye årsrapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet understreger problemets omfang, ligesom nye studier fra Københavns Universitet udgivet i det videnskabelige tidsskrift EHP tydeligt påviser en sammenhæng mellem udsættelse for luftforurening og en forværring af astma i alle aldersgrupper samt en udvikling af astma allerede fra før fødslen op til de sene teenageår:

”Luftforurening er især slem for små børn, fordi deres immunforsvar ikke er færdigudviklet, og deres lunger ikke er færdigudviklede. Vi kan se, at de i særlig høj grad oplever piben, hvæsen og hoste de dage, hvor der er meget luftforurening”, forklarer professor Zorana Jovanovic Andersen, der forsker i luftforurening på Københavns Universitet og er medstiller af borgerforslaget.

Endnu et nyt studie af professor Zorana Jovanovic Andersen udgivet i European Respiratory Journal viser desuden en sammenhæng mellem udsættelse for luftforurening og hospitalsindlæggelser og død med COVID-19-infektion.

”Løsningen er, at vi sammen med vores regering og vores kommuner skal arbejde sammen hen imod at have byer, hvor der er færre forurenende køretøjer, mindre brændefyring, og flere grønne ruter, hvor vi kan bevæge os frit og trække vejret uden sundhedsfare”, lyder det fra professoren.

En grøn og sundhedsfremmende alliance ser dagens lys
Katrine Østerby, der er medstiller af borgerforslaget og aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, mener, at politikerne bør tage større ansvar for borgernes helbred:

”Luftforurening er en type forurening, som ingen af os kan fravælge. Det går ind og forværrer alles helbred. Det er på tide, at politikerne gør op med de lokale og nationale forureningskilder, der gør os syge og slår os for tidligt ihjel”, siger hun.

Fordi luftforurening er et problem, der vedrører os alle, er der behov for en alliance, der favner bredt, lyder det fra Katrine Østerby:

”Skal vi kunne sige, at vi lever i et bæredygtigt samfund, så kan vi ikke have store befolkningsgrupper, der lider med kroniske sygdomme, fordi luften ikke er ren nok. Derfor er vi nu mange borgere, forskere og miljø- og sundhedsorganisationer, der har samlet os om et opråb for sund og ren luft.”

Læs mere på: www.noget-i-luften.dk

Initiativtagerne bag kampagnen og borgerforslaget er eller repræsenterer:

  • Morten Ulrich
  • Astma-Allergi Danmark
  • Professor Zorana Jovanovic Andersen og Marie Pedersen fra Institut for Folkesundhed, KU
  • Mellemfolkeligt Samvirke
  • Rådet for Grøn Omstilling
  • Cyklistforbundet
  • Den Grønne Ungdomsbevægelse
  • Miljøpunkt Nørrebro
  • Læger for klimaet
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
By |2023-09-08T14:19:57+01:0016. maj 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Regeringens klimakrise?

Debatindlægget er bragt i Altinget d. 3. maj 2023.

Sjældent har der været holdt så mange grønne topmøder og antallet af snurrende gigawatt havvindmøller øges fra gang til gang. Men det hele er foreløbig imaginært. Det ligner til forveksling Shakespeares berømte skuespil, Stort ståhej for ingenting, hvor alle bedrager hinanden ved det store maskeradebal efter krigen, og man udgiver sig for at være en anden end den, man faktisk er. Det kunne være skønt, hvis de ni lande ved Nordsøen faktisk leverer 120 GW offshore vind i 2030 og 300 GW i 2050. Men lige nu er opstillingen af hav- og landvindmøller i Danmark gået helt i stå. Og de store vindmøllevirksomheder lider under, at politikerne i Danmark og andre EU-lande endnu ikke har kappet de bureaukratiske snubletråde over, der skal få vindenergien til at blomstre i Europa. Samtidig rammes danske solcelleejere af bøvl og højere afgifter. I stedet for at lave en stærk national operational kommando som under coronapandemien har regeringen efter måneders forsinkelse etableret NEKST med to samtaleudvalg uden operationel tyngde. Nuvel, regeringen har lovet at sætte turbo på den grønne omstilling. Hurtig implementering er kodeordet. Men hvad gemmer der sig bag masken? Indtil nu ikke meget. Klimakrisen behandles ikke med den ekstreme alvor, som den kalder på. Vi skal i løbet af de næste 7 år lave en fundamental ændring af vores produktion og forbrug for at holde os under Paris-grænsen på 1,5 grader Celsius ift. det førindustrielle niveau. Men hvor er de politikere, der tør bryde business as usual og gøre løsningen af klimakrisen til vores tids vigtigste sag? Vi befinder os på en knivsæg.

På det grønne Marienborgtopmøde var der engagerede taler og grøn storytelling, men det meste var gammel vin på nye flasker. Det er fint, at regeringen søsætter et ekstra udbud på 9 GW offshore vind i år, men det er skidt, at man stadig holder døren låst til de mange åben-dør-projekter, der kunne levere op til 23 GW ekstra. Regeringen udsender uklare signaler til markedets deltagere. Og det er dybt bekymrende, at regeringen samtidig modarbejder EU´s nye naturgenopretningslov, der skal sikre, at mindst 20 pct. af naturen til havs og til lands skal genoprettes inden 2030. Det er noget værre rod.

Regeringen har på papiret et ambitiøst mål om at gøre Danmark klimaneutral i 2045 og at reducere CO2 med 110 pct. i 2050. Men endnu leverer den ikke noget, der virkelig rykker. Alt går for langsomt. Handlekraften er begrænset eller bruges forkert. Klimaministeren vil tillade endnu en boring efter gas i Nordsøen, som om det ikke for længst var nok.  Det ser ud til, at regeringen har mistet sit grønne kompas. Og Klimaministeriet har søgt at forskønne årets Klimastatus og -fremskrivning fra Energistyrelsen. Embedsmænd er presset til at give overoptimistiske skøn for CO2-fangsten og indsætte kunstigt lave forventninger til grænsehandlen med diesel, Aalborg Portlands produktion og affaldsforbrændingen. Selv dette maskespil kan ikke dække over udfordringen. Danmark skal fjerne over 5 mio. tons CO2 inden 2030. Reelt er udfordringen endnu større. Og vi overholder ikke EU-kravet om en årlig reduktionssti.

Vi har en flertalsregering, men den tør endnu ikke udfordre landbruget og transporten, der stadig hænger fast i den fossile æra. Og man taler hellere om vækst, nye erhvervseventyr og større arbejdsudbud end at levere effektiv klimahandling.

Man kaster flere milliarder efter dyre, usikre satsninger på CO2-fangst, mens man drømmer om store vækstmuligheder i Power-to-X og anlæg af ny brintinfrastruktur. PtX kan forhåbentlig sikre e-fuels til skibs- og luftfarten, samt noget e-ammoniak, men elektrolyseprocessen er ekstremt energikrævende, kostbar og kræver enorme mængder havvind. Selv hvis overskudsvarmen ikke spildes, er økonomien udfordret. Alt hvad der kan elektrificeres, er bedre og billigere end brintvejen. Brinten skal doseres klogt, og der skal sættes skrappe krav, så man ikke ender i nye store klimaskader, hvis brintmolekylerne trænger ud gennem rør og tanke i fremtiden og møder de frie radikaler i atmosfæren. Lige nu er der masser af hype og for lidt realisme. 

Det er, som om regeringen virkelig håber på, at de nye grønne teknologier og storskala CO2-fangst kan skabe et nyt dansk erhvervseventyr, der kan redde os ud af klimakrisen. Så vi ikke behøver at gøre så meget for at ændre den gamle produktions- og forbrugsmodel. De grønne teknologier er en del af svaret på fremtidens udfordringer, men de er dyre og langsomme. Og man nedprioriterer de kendte teknologier, der virker og hurtigt kan skaleres op. Det er det virkelig dramatiske.

I Finansloven for 2023 er der ikke sat flere penge af til sol- og vindenergi, energirenoveringer og energibesparelser end før. Det er forbløffende, for det er faktisk de mest omkostningseffektive løsninger, der kan tjene sig hjem i løbet af få år og fjerne mange megaton CO2. Til gengæld deler staten rundhåndet penge ud til andre, der ikke hjælper os ud af klimakrisen, eller som forsinker dens løsning.

Frem mod 2026 regner man f.eks. med at bruge 3,2 mia. kr. på biomasseanlæg, der brænder træ af for at lave el. Der gives statsstøtte til afbrænding af fast biomasse, selv om det udleder op imod 15 mio. tons CO2, og det tager mange år at genplante skovene. Frem mod 2026 gives næsten 11 mia. kr. til biogasanlæg og opgradering af biogas, hvor man burde arbejde på at reducere antallet af husdyr i det danske landbrug, som i 2030 vil stå bag over halvdelen af de nationale udledninger af drivhusgasser. Frem mod 2026 gives over 1,8 mia. til CO2-fangst anlæg, og i de næste par årtier har man afsat hele 37 mia. kr. til CO2-fangst og -lagring, selv om der ikke er sikkerhed for, at CO2-fangsten kan skaleres op. Det bliver ekstremt dyrt. Man håber på at fange 3,2 mio. tons CO2 i 2030, men det ville være langt billigere og mere sikkert at plante 300.000 hektar skov, så hvorfor kræver finansminister Nikolaj Wammen ikke det? Det vil også være meget billigere at investere i energieffektiviseringer og i sol- og vindenergi. Men frem til 2026 er der kun afsat spredte håndører til solceller, test af havvindmøller, screening af Nordsøen, tilskud til landvind og teknologineutrale VE-udbud – men samlet bevilges mindre end de knap 1,8 mia. kr., som staten får ind på Thorvindmølleparken. Danmark kan kun frigøre os fra afhængigheden af fossile brændsler, hvis vi allerede nu investerer massivt i at accelerere omstillingen til et nyt bæredygtigt energisystem med 100 pct. vedvarende energi. Så hvorfor går regeringen ikke til stålet overfor den fossile energi og gør det attraktivt for borgerne og lokale energifællesskaber at investere i vedvarende energi?

Sol- og vindenergi udgør kun 10 pct. af Danmarks bruttoenergiforbrug, og de fossile brændsler sidder på 53 pct.. Politikerne tror dog, at vi snart er i mål, fordi Danmark har over 100 pct. grøn strøm i 2030, og nogle af dem håber, at de så kan bruge overskuddet til den nye brintøkonomi. Men hvornår vågner de op til den barske virkelighed, at den grønne strøm kun står for en femtedel af Danmarks endelige energiforbrug, og vi har mange sektorer, der skal frigøres fra fossilerne. I fremtiden skal det meste af energiforsyningen bygge på grøn strøm. Vi mangler dog en national strategi for elektrificering og hurtigere udbygning af Danmarks nedslidte elnet. Det kan blive en ny hovedsøjle i klimapolitikken. Elektrificering af industrien, transporten og varmesektoren kan spare op imod 40 pct. af det eksisterende energiforbrug, viser forskningen. Sats på det og fremskynde den dag, hvor vi frigør os fra de fossile brændsler. Sektor for sektor skal der sættes strøm til den grønne transformation.

Over 80 pct. af Danmarks forbrug af olie ligger i transportsektoren, der står bag cirka en tredjedel af den samlede udledning af drivhusgasser. Regeringen vil blande flere af de klimaskadelige biobrændstoffer i bilisternes tank, men man burde sætte strøm til omstillingen. Hvornår tager regeringen ved lære af Norge, der har accelereret elektrificeringen af vejtransporten og i 2025 stopper salget af nye fossilbiler? Elbiler er mere end fire gange så energieffektive end de 2,5 mio. benzin- og dieselbiler på de danske veje. Hvornår vågner regeringen op til dåd, så vi undgår, at der frem mod 2030 ikke sælges 631.000 nye fossilbiler, som det fremgår af Energistyrelsens klimafremskrivning. Sker det, forlænges Danmarks afhængighed af fossile brændsler. Vi kunne være en grøn frontløbernation for elektrificeringen, men vi er desværre fodslæbende. Frem til 2026 vil Vejdirektoratet bruge 11 mia. på store og mindre anlægsprojekter, der blot øger forbruget af beton, asfalt og fossile brændsler – og disse udvidelser af vejene hæver bagefter antallet af biler i trafikken. Tænk, hvis regeringen indførte et moratorium og brugte disse anlægsmilliarder på energieffektiviseringer, modernisering af elnettet og en lynudbygning af sol- og vindenergi på land? Se det ville være handlekraft. Ikke bare lidt pyntegrønt og snak om implementering.  

By |2024-01-23T16:31:28+01:003. maj 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer

Danmark må føre an for at stoppe pengestrømmen til olie, kul og gas

Hele verden klappede, da Parisaftalen blev indgået på klimatopmødet i 2015. Verdens ledere havde givet hinanden håndslag på at ville begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grad for at forhindre de værste konsekvenser af klimakrisen. 

Siden da er de globale CO2 udledninger fortsat med at stige, og i denne uge har verdens førende klimaeksperter i FNs Klimapanel advaret om, at vi allerede kan nå 1,5 grads temperaturstigning inden for de kommende ti år. Det er foruroligende og langt hurtigere end forventet. 

Advarsler fra klimavidenskaben har der ellers været nok af. Men handlingen er udeblevet. Da klimatopmødet COP27 blev afsluttet i Sharm el-Sheikh sidste år, var det med en kæmpe sejr for verdens fattigste lande, da det efter mange års hård kamp endelig blev vedtaget at etablere en fond til at dække nogle af de tab og skader som de mest sårbare lande rammes af, når tørke, oversvømmelser og ekstremt vejr raserer. En historisk sejr. 

Men smilene stivnede, da aftaleteksten blev gransket for beslutninger, der kunne nedbringe de globale CO2-udledninger. For der var ingen væsentlige resultater at finde. Ingen håndfaste erklæringer om at udfase olie, kul og gas. Ingen indgreb over for de lande og virksomheder, der fortsætter med at etablere nye fossile projekter. Ingenting. 

Derfor er opgaven klar forud for dette års klimatopmøde: Der må og skal træffes ambitiøse beslutninger blandt verdens ledere, der kan sikre reelle reduktioner i de globale udledninger. Hurtigt. Løsningen ligger lige for. Vi er nødt til at stoppe pengestrømmen til de store forurenere og dem der lobbyer imod den grønne omstilling. Og her kan Danmark spille en central rolle. 

Stop pengestrømmen 
Money makes the world go around. Det er ingen hemmelighed. Og mens klimatopmøderne i årevis har sat flotte målsætninger og søsat grønne initiativer, har man undladt at tage fat på de enorme milliardbeløb, der holder hånden under klimakrisens største syndere – de store fossile selskaber. 

I 2022 havde selskaber som Exxon, TotalEnergies, Shell og Chevron tilsammen et overskud på svimlende 1.500 milliarder kroner. Hvis disse olieselskaber lyttede til klimavidenskaben, ville de omgående kassere samtlige planer om nye olie- og gasfelter. Det modsatte er tilfældet. Alene TotalEnergies havde sidste år planer om udvidelser, der svarer til 47 års dansk CO2-udledning. I år er planerne vokset. 

Såvel offentlige investeringer som private banker og pensionskasser er med til at finansiere gildet velvidende, at Det Internationale Energiagentur for længst har slået fast, at vi ikke har råd til at etablere nye olie- og gasfelter. Hvis ikke vi får kanaliseret pengene væk fra denne sorte katastrofekurs, bliver det nærmest umuligt at bremse klimakrisen. Her står Danmark i en unik position til at kunne flytte verdenssamfundet i en grøn retning. 

I de seneste år har Danmark taget store og vigtige skridt væk fra finansiering af fossile brændsler. Beslutningen i december 2020 om at stoppe udvindingen af olie i Nordsøen gik verden rundt. Kort efter fulgte stoppet for investeringer i fossile projekter i udlandet fra Eksportkreditfonden og Investeringsfonden for Udviklingslande. Og til COP26 i Glasgow markerede Dan Jørgensen sig ved at etablere alliancen BOGA, der samlede lande, som var parate til at stoppe nye licensrunder og sætte en slutdato for deres olie- og gasproduktion.  

Kort sagt har Danmark truffet beslutninger, der har givet genlyd på verdensscenen. Derfor står Danmark i en unik position til at kunne være bannerførere for det naturlige næste skridt – et stop for finansiering af nye fossile projekter. 

Parisaftalens glemte paragraf 
Når COP28 skal afholdes i De Forenede Arabiske Emirater under ledelse af præsidenten for landets største olieselskab, kan opgaven synes svær. Men faktisk ligger rammen for handling der allerede. Parisaftalen indeholder en målsætning om at ”lede finansielle strømme i retning af lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling”. Det er ikke den mest omtalte paragraf i Parisaftalen. Men den er der. Og det er på tide at sætte handling bag ordene. 

Første skridt må være et stop for fossil ekspansion. Det vil sige stop for jagten på og udvindingen af ny olie, kul og gas. Men hvis verden skal gå fra sort til grønt og ambitionen er at udfase fossile brændsler – så må det naturlige sted at starte være, at verdens ledere forpligter sig på, at vi i hvert fald ikke skal etablere ny produktionskapacitet. At stoppe pengestrømmen til de fossile selskaber, er en afgørende del af at føre ambitionen ud i livet. Det bør stå sort på hvidt i aftaleteksten, når det kommende klimatopmøde rundes af, og den dagsorden har Danmark alle muligheder for at føre an på.  

En anden konkret mulighed for at føre an på, handler om at Danmark kan påtage sig lederskabet i den internationale sammenslutning Export Finance For Future. En sammenslutning der blev lanceret i forbindelse med COP26 i Glasgow, hvor syv lande (herunder Danmark) har forpligtet sig til at stoppe offentlige fondes finansiering af fossile selskaber. Som leder af denne sammenslutning vil Danmark kunne hæve ambitionsniveauet og tiltrække flere koalitionsmedlemmer i et fælles opråb om at stoppe offentlig finansiering af fossil ekspansion. 

Den danske finanssektor må på banen 
Det er ikke kun Dan Jørgensen og regeringen, der kan være med til at drive forandringen. Den danske finanssektor kan spille en nøglerolle på den globale scene. I de senere år har danske pensionsselskaber og banker taget positive skridt i retning af bæredygtig finans, og hvis de tør tage de sidste skridt og endegyldigt stoppe pengestrømmen til de fossile selskaber, der ekspanderer, kan den danske finanssektor tjene som inspiration for andre lande. Men det kræver, at de får orden i eget hus inden afrejse til COP28 i De Forenede Arabiske Emirater.

Det er ved at være absolut sidste udkald for Parisaftalen. FNs Klimapanel har advaret om, at de globale udledninger skal halveres frem mod 2030, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at nå 1,5 grads-målsætningen – men lige nu ser vi ind i en stigning på mere end 10 procent. Når COP28 løber af stablen i slutningen af året er det tid til, at verdens ledere tager fat om nældens rod og stopper pengestrømmen til olie, kul og gas.

Debatindlægget er skrevet af Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, Katrine Ehnhuus, rådgiver i bæredygtig finans, Mellemfolkeligt Samvirke, Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace, Thomas Meinert Larsen, klimapolitisk rådgiver, Klimabevægelsen, Mads Busck, politisk seniorrådgiver, Oxfam IBIS, Janice G. Førde, forkvinde, Kvindernes U-landsudvalg, Theresa Lund Andersen, klimaaktivist, Den Grønne Ungdomsbevægelse og Knud Flensted, biolog, DOF BirdLife.

By |2023-04-11T09:03:53+01:0011. april 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer

Grønne organisationer kritiserer regeringen for at modarbejde naturbeskyttelse i EU

Danmark bryster sig af at være et grønt foregangsland. Men når det kommer til natur og biodiversitet har piben fået en anden lyd efter regeringsdannelsen. Regeringen vil nemlig rejse til EU med en plan om at udvande kommissionens forslag til en naturgenopretningslov, hvilket fremgår af en orientering til Folketinget om regeringens tilgang til de kommende EU-forhandlinger.

Den europæiske natur er i tilbagegang. Derfor ville EU genetablere ødelagte naturområder, så 20 procent af EU’s areal i 2030 skal være naturgenoprettet. Både til lands og til vand. Men det er alt for ambitiøst, mener den danske regeringen, som vil tilpasse forslaget, “hvor det vurderes at være særligt indgribende eller uforholdsmæssigt byrdefuld” overfor erhvervsinteresser som landbrug og fiskeri med bundslæbende redskaber. Regeringen vil også arbejde for en “reduktion af samlet målsætning for naturgenopretning”.

Hos det grønne kontaktudvalg, som er en samling af grønne NGO’er i Danmark, er reaktionen usædvanligt skarp. I et opråb til Folketinget og regeringen udtrykker organisationerne deres dybe bekymring over regeringens linje, som er “dybt betænkelig” og uambitiøst i forhold til at naturbeskyttelsen.

For selvom EU netop vurderer meget store samfundsgevinster ved naturgenopretningsloven – for Danmark alene til en værdi af 23 mia. kroner årligt – ser regeringen alene forslaget som en byrde. Det er en bekymrende tilgang fra regeringen, mener de grønne organisationer.

Hos DOF BirdLife er formand Egon Østergaard dybt fortvivlet over regeringens linje:
– Det er ubegribeligt, at regeringen ikke vil bane vejen for meget mere EU-støtte til naturgenopretning. Naturgenopretning er et fremragende værktøj, der på samme tid kan afhjælpe biodiversitetskrisen, klimakrisen, mindske udledningen af næringsstoffer, sikre renere drikkevand og give befolkningen mere plads til rekreative aktiviteter – ikke mindst i Danmark, hvor vi har så lidt natur.

Hos Rådet for Grøn Omstilling siger direktør, Bjarke Møller:
– Jeg er rystet over, at regeringen vil udvande Kommissionens fremsynede forslag. Den europæiske naturgenopretningslov vil være et stort fremskridt for Danmark. Den kan blive en vigtig løftestang for at styrke vores trængte natur og biodiversitet. I RGO er vi også glade for, at forslaget ikke forhindrer en kraftig udbygning med f.eks. havvind, der er afgørende for at frigøre os fra fossile brændsler. Kommissionen fastslår klart i forslagets kapitel 2, at medlemslandene udenfor Natura-2000 områderne godt kan gennemføre projekter af afgørende offentlig interesse, ift. klimaforandringer eller ved force majeure.

Hos Danmarks Sportsfiskerforbund, siger formand Torben Kaas:
– Vi er dybt foruroligede over Regeringens kursskifte, når det kommer til beskyttelse og genopretning af naturen i Danmark og EU. Vi står i en historisk alvorlig natur- og biodiversitetskrise, både på land og i havet, så det haster med at få indført de nødvendige initiativer til at vende udviklingen – ikke bremse dem.

Hos WWF Verdensnaturfonden, siger generalsekretær Bo Øksnebjerg:
– Regeringen har et gammeldags og forfejlet syn på naturens betydning for økonomien. Mere natur betyder større vækst, rent vand og større fødevaresikkerhed. Flere videnskabelig dokumenterede forsøg viser fx, at vi vil kunne fange op til dobbelt så mange fisk, hvis vi omlægger en tredjedel af vores havbund til vild natur. Tager Danmark ikke naturkrisen alvorligt, får det store negative konsekvenser for vores økonomi.

Hos Dyrenes Beskyttelse siger direktør Britta Riis:
– Regeringens tilgang vil betyde en kraftig udvanding af det ellers meget ambitiøse udspil fra EU-Kommissionen. Det er ganske omfattende arealer, regeringen her lægger op til skal fritages. Alene arealerne, der er udlagt til vedvarende energi i havplanen, udgør ca. 30 procent af Danmarks havareal. Den danske havplan er i forvejen slet ikke ambitiøs nok, og Danmark er langt fra målsætningerne om beskyttede havområder.

Hos Greenpeace siger Kristine Clement, Kampagneleder for landbrug, skov og natur:
– Det er dybt pinligt, at Danmark som selvudnævnt “grønt foregangsland” vil underminere ny EU-lovgivning om at beskytte natur for at pleje det industrielle landbrugs og fiskeris kortsigtede økonomiske interesser. Vi står midt i en global klima- og biodiversitetskrise. Naturgenopretning er en vigtig nøgle til at løse begge kriser, og der er ingen tid at spilde. Kloden kalder på ansvarlige politikere.

Hos Verdens Skove, siger formand Anders Morten Christoffersen:
– Dansk natur er i ekstrem dårlig forfatning og naturgenopretning er derfor helt essentielt, hvis vi skal stoppe tilbagegangen af arter og sikre bæredygtige økosystemer i fremtiden. Det er derfor virkelig ærgerligt og trist, at den danske regering modarbejder vigtige og positive tiltag fra EU. Det er for os en overraskelse, at regeringen vælger at indtage en så bagstræberisk position i EU, som er så langt fra de fine, lovende grønne ord i regeringsgrundlaget
.

Hos Dansk Pattedyrforening, siger naturpolitisk repræsentant Charlotte Moshøj:
– Ønsket om at undtage forsvarets arealer fra naturgenopretnings forpligtelser, er stik imod den nuværende målsætning om mere natur på forsvarets arealer. Forsvarets hede og skovområder udgør i dag nogle af Danmarks største sammenhængende og øde naturområder, der bl.a. understøtter store bestande af hjortevildt, samt agerer ynglehabitat for den beskyttede europæiske ulv.

Hos Danmarks Naturfredningsforening siger præsident Maria Reumert Gjerding:
– Det er enormt fortvivlende at regeringen skifter så markant kurs på en af de vigtigste initiativer i EU på det grønne område. Vi håber virkelig, at regeringen vil slå bak og finde tilbage til den konstruktive og ambitiøse tilgang i forhold til at genoprette den natur, som er i så voldsom tilbagegang i både Danmark og i EU.

FAKTA: Her er regeringens linje til forhandlingerne om naturgenopretningsloven

“Regeringen finder i den forbindelse, at forslaget bør tilpasses, hvor det vurderes at være særligt indgribende eller uforholdsmæssigt byrdefuldt. Dette gælder bl.a. genopretningsmålene for marine økosystemer, der forventes at være vanskelige at opnå i betragtning af de arealmæssige behov til planlagte og fremtidige klima- og energiaktiviteter, råstofindvinding, transportinfrastruktur og bundslæbende fiskeri. Regeringen ønsker at opretholde muligheden for et økonomisk bæredygtigt fisker.i”

“Regeringen finder det centralt, at forslagets negative statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser nedbringes væsentligt, og at Danmark fortsat kan prioritere væsentlige hensyn såsom energi- og fødevareproduktion, anlæg og udvidelse af transportinfrastruktur og forsvarsaktiviteter.”

“Regeringen finder det centralt, at områder med væsentlig samfundsmæssig interesse, herunder udbygning af VE og forsvarets aktiviteter, nationalt kan undtages for yderligere forpligtelser, hvormed undtagelser medfører tilsvarende reduktion af samlet målsætning for naturgenopretning.”

Læs brevet fra Det Grønne Kontaktudvalg samt regeringens indstilling til forhandlingerne.

By |2023-11-23T14:54:47+01:0027. marts 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Go to Top