Om Trine Hagen

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Trine Hagen has created 93 blog entries.

19 grønne organisationer: Danmark bør tage lederskab og stoppe udlån til fossile projekter

Under kul-, olie- og gasindustrien flyder en lind strøm af penge. Penge, der muliggør opførelse af nye kulkraftværker og oliefelter, som ifølge klimavidenskaben ødelægger vores mulighed for at nå 1,5 gradersmålet.

Men med Parisaftalen satte verdens lande en ambition om at stoppe fossile pengestrømme og i stedet vende dem mod grønne løsninger. I disse dage har Dubai slået dørene op for de internationale klimaforhandlinger, COP28. Her er Danmark blevet givet en unik position, idet Dan Jørgensen skal lede centrale dele af forhandlingerne. Og årets COP er særlig vigtig, fordi landene skal gøre status og på baggrund heraf eskalere deres fremtidige indsats. Gør vi status på målet om at vende de globale pengestrømme, står det klart, at der er brug for stærke beslutninger og seriøse forpligtelser.

Derfor opfordrer vi Mette Frederiksen og Dan Jørgensen til at tage til klimaforhandlingerne med lovning på, at Danmark vil forbyde fremtidige udlån til ny olie, gas og kul. For hvilken bedre måde at komme til forhandlingsbordet end med en klar og forpligtende udmelding fra dansk side, der viser lederskab på dagsordenen om at udfase fossile pengestrømme?

Danmark kan skabe international bevægelse

Et fossilt udlånsforbud vil ovenikøbet understøtte danske banker, der et gået forrest, og derfor formentlig nyde opbakning fra sektoren selv. Danske Bank og Nykredit er nemlig gået foran med fravalg af udlån til fossile virksomheder, der udvider deres fossile produktion.

Andre lande har tidligere reguleret bankers udlån på baggrund af moralske hensyn, såsom Holland, der har forbudt udlån til klyngebomber. Ifølge Reuters vil Frankrig og USA tage til Dubai med et forslag om at forbyde private lån til nye kulprojekter. Nu skal Danmark også træde i karakter og vise, hvordan klimahensyn i finanssektoren på alle fossile brændsler skal se ud.

Vi har gjort det før. Vi har før forvandlet national lovgivning til international bevægelse. Den danske Nordsøaftale, der satte en endegyldig deadline for udvinding af olie og gas i dansk farvand i 2050, har fået internationale ben at gå på. Året efter Nordsøaftalen, der blev indgået i 2021, oprettede Dan Jørgensen Beyond Oil and Gas Alliance sammen med Costa Rica, der skulle få flere lande til at sætte en slutdato på deres fossile udvinding. I skrivende stund har alliancen 15 medlemmer.

Men alliancens formål bliver modarbejdet af bankers massive lån til nye fossile projekter. Siden Parisaftalen har 60 af de største private banker i verden finansieret fossile selskaber med godt 40.000 milliarder danske kroner.

Fossile projekter rammer verdens mest sårbare

At kul, olie og gas stadig kan stå for mere end 75 procent af de globale drivhusgasudledninger kan i høj grad tilskrives mængden af villig kapital til mere fossil ekspansion. Men det står nu klarere end nogensinde, at det ikke kan fortsætte uden fatale konsekvenser. Vendepunktet skete for alvor i 2021 med en rapport fra Det Internationale Energiagentur, der konstaterede, at man ikke kan lave nye olie-, gas- og kulprojekter uden at forbryde sig mod Parisaftalens 1,5 graders mål.

I Global Financial Stability Report fra oktober 2023 konkluderer IMF, at det har betydelig effekt for klimaet, når banker begrænser lån til fossile selskaber. Desværre har de færreste finansielle aktører formået at omstille sig. Ifølge IMF er de store private bankers egne klimapolitikker ikke forenelige med Net Zero-mål. Det gør de danske og internationale banker medskyldige i klimakollapset.

Den udvikling kommer især til at ramme verdens mest sårbare befolkninger, herunder særligt piger, kvinder og andre strukturelt marginaliserede grupper. Det er befolkningerne med de færreste ressourcer, der skal se deres menneskerettigheder smuldre for øjnene af dem, når de bliver fordrevet, og skal opleve større fødevare- og vandusikkerhed på grund af store fossile projekter i deres baghaver. Uden grønne globale pengestrømme, er der heller ikke penge nok til opsætningen af vedvarende energi- og klimatilpasning, der skal fremtidssikre selvsamme udsatte lokalsamfund.

COP28 kan blive et klimapolitisk gennembrud

Den finansielle sektors fejlslåede omstilling viser, at der er desperat brug for politisk retning og lederskab. Den opfattelse deler IMF og FN’s High Level Expert Group, der begge opfordrer til regulering af finansielle institutioner. Derfor bør Dan Jørgensen som forhandlingsleder sikre, at klare mål og krav til den finansielle sektor bliver en nøglebrik i forhandlingerne.

Konkret bør forhandlingerne, som den danske minister leder, ende ud i tre afgørende beslutninger. For det første en beslutning om at udfase fossile brændsler. For det andet en beslutning om at udfase finansiering af fossile brændsler – herunder et øjeblikkeligt stop for lån til nye fossile projekter og de virksomheder, der igangsætter dem. Og for det tredje en beslutning om, at lande i deres nationale planer (NDC’er) skal forpligte sig på regulering, der sikrer en pariskompatibel finanssektor.

Lykkes det Dan Jørgensen og verdens lande at få disse beslutninger ind i aftaleteksten, vil det være et klimapolitisk gennembrud.

Skal vi sikre de beslutninger, skal landene træde i karakter. Heldigvis kan Danmark forud for de svære forhandlinger bidrage med lovning på at forbyde fremtidige udlån til fossilselskaber, der udvider deres fossile produktion. Den danske regering skal gøre sit til, at COP28 bliver startskuddet til udfasning af den skadelige pengestrøm til fossile brændsler. Det gør man ved at gå forrest.

 

Debatindlægget er bragt i Information d. 30. november 2023 og skrevet af Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver i Center for Bæredygtig Finans, Mellemfolkeligt Samvirke, Mads Busck, politisk seniorrådgiver, Oxfam Danmark, Elise Sydendal, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace, Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen, Daniel Hauberg, klima- og landbrugspolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening, John Nordbo, Seniorrådgiver – klima, CARE, Thomas Meinert Larsen, klimapolitisk rådgiver, Klimabevægelsen i Danmark, Lene Terp Beuchet, klima- og ligestillingsrådgiver, Sex & Samfund, Stefan Thorsell, klimarådgiver, International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA), Jacob Bjelskov Jørgensen, politisk rådgiver, Nyt Europa, Gry Bossen, teamleder af politik og engagement, Verdens Skove, Knud N. Flensted, naturpolitisk rådgiver, DOF BirdLife, Morten Nielsen, kampagne og politik, Global Aktion, Kjeld A. Larsen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Esben Sloth, kampagne- og programchef, World Animal Protection Danmark, Janice Goodson Førde, Kvindernes U-landsudvalg (KULU) og Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator, VedvarendeEnergi.

By |2023-12-14T13:13:53+01:001. december 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Vognmænd bør belønnes for at omstille til el i tung transport

EU’s direktiv for vedvarende energi kræver, at medlemslandene sikrer en vis andel af vedvarende energi i energisystemet. Det gælder herunder i transportens drivmidler.

Derfor har Danmark siden 2010 haft tvungen iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel. CO2-fortrængningskravet, der blev indført i 2022 som erstatning for det hidtidige iblandingskrav, kan blandt andet opfyldes med iblanding af biobrændstoffer og biogas, men det er i dag ikke muligt at tælle el med. Det bør der laves om på. 

I praksis betyder de nuværende regler, at de energiselskaber, der skal levere en vis mængde vedvarende energi i deres transportdrivmidler, kan medtælle biodiesel fra dieselstanderne, men de kan ikke medtælle den grønne strøm fra ladestandere til el-lastbiler ved siden af.

Det er ikke meningsfuldt og betyder, at teknologierne ikke kan konkurrere frit med hinanden. Det er en skam, fordi el er den mest effektive vej til omstillingen af transporten, og fordi el til den tunge transport har brug for et skub.

Vognmændene er klar

Der sættes lige nu ladestandere op til tung transport over hele landet, og flere vognmænd og virksomheder har taget de første skridt og forsøger sig med el-lastbiler.

Men der er endnu et stykke vej, før el bliver økonomisk attraktivt for alle vognmænd.

Værdien af at sælge strøm til den tunge transport vil stige ved at øge CO2-fortrængningskravet og gøre det muligt at medregne el til tung transport på samme måde som biodiesel og biogas. Det vil gøre det mere attraktivt for vognmændene at vælge el, når de skal skifte lastbil.

Her spiller de såkaldte totalomkostninger ved ejerskab, også kaldet TCO, en helt afgørende rolle.

Støtte til lastbiler og ladestandere er en vej at gå. Den kræver typisk puljer, som kan udmøntes én gang. CO2-fortrængningskravet er der derimod hele tiden og vil stige frem mod 2030.

Samlet set vil en ligestilling af teknologierne med inkludering af el til tung transport i CO2-fortrængningskravet betyde en mere effektiv målopfyldelse i forhold til EU’s mål. Samtidig kan vi sætte ekstra turbo på elektrificeringen af transportsektoren, uden at staten nødvendigvis skal lave nye støttepuljer.

Lad os tænde for strømmen i fortrængningskravet og for lyset hos de vognmænd, der gerne vil omstille. Forhandlingerne om ændringer i biobrændstofloven i forhold til at nå 2025-målet er den perfekte anledning. For os er det svært at se argumenterne imod.

Debatindlægget er skrevet af Jeppe Hartmann, Politisk chef, Drivkraft Danmark og Jeppe Juul, Seniorrådgiver, Klima & Transport, Rådet for Grøn Omstilling, og bragt i Altinget den 20. november 2023.

By |2023-12-14T13:27:49+01:0020. november 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Sæt fart i grønne teknologier, der virker nu – ikke i CO2-fangst

Debatindlægget er bragt i Klimamonitor d. 8. november 2023.

En række ledende politikere og industriens CCUS-alliance hævder med unison stemme, at »CO2-fangst er en klimateknologisk landvinding.« Og de jublede, da et bredt flertal i september indgik et forlig om at bruge ekstra 26,8 milliarder kroner på CO2-fangst, transport og lagring. De ønsker meget mere CO2-fangst (CCS) i Danmark, og nogle advokerer også for statsgaranterede lån eller statsstøtte til at bygge nye dyre CO2-rørledninger.

De har her valgt ’håb som strategi’, men det giver ikke en sikker, effektiv og omkostningseffektiv klimahandling. Også tænketanken Concito er en varm fortaler for CCS. Men indtil nu har »historien om CCS været en stor skuffelse,« som chefen for det Internationale Energiagentur, Fatih Birol, har sagt for nylig.

Olie- og gasindustrien har i flere årtier lavet CO2-fangst, hvor de har brugt CO2’en til at skyde ind i nedslidte olie- og gasfelter for at suge flere fossile brændsler ud af undergrunden. Men det har vist sig ekstremt svært og meget dyrt at fange CO2 på punktkilder i industrien, kraftværker og affaldsanlæg. Uanset, hvad CCUS-lobbyisterne, politikere og Concito forsøger at bilde os ind, så er CO2-fangst på punktkilder i industrien, kraftværker og affaldsanlæg i dag en ret umoden teknologi.

Det er også årsagen til, at vi i Rådet for Grøn Omstilling har skrevet et kritisk notat imod den hårde danske satsning på CO2-fangst.

Pengene kunne bruges på sol og vind
Jo, der findes små pilotanlæg, men internationalt er der ikke succesrige erfaringer med at skalere dem op, og det har været langt dyrere end forudset. Deres fangstrater er meget lavere end de fangstrater på 85-99 procent, som Energistyrelsen regner med i deres teknologikatalog.

De internationale erfaringer viser, at den snarere ligger nede på 65-75 procent, og den er endnu lavere, når man medtager nedetid, CO2-effekten ved transport og lagring og lignende.

Et fangstanlæg vil typisk øge energiforbruget på værkerne med 13-44 procent. Det udløser en højere energiregning, og det er ikke en gratis frokost. Det vil gøre det dyrere at producere i Danmark, og højere energiregninger ender hos forbrugerne. Og når man satser på teknologier, der øger Danmarks energiforbrug i stedet for at reducere det, øges CO2-udledningen.

For 53 procent af Danmarks bruttoenergiforbrug er stadig fossile brændsler, og hvis vi skal bruge mere energi på CCS, vil det alt andet lige gå langsommere med at udfase de fossile brændsler i resten af samfundet. Især når det nye CCS-industrielle kompleks vil bruge noget af den grønne strøm fra sol- og vindenergi, der ellers kunne bruges til at dekarbonisere andre sektorer.

At satse 26,8 milliarder kroner ekstra skattekroner på CO2-fangst, transport og lagring i de næste få år, er penge, der alternativt kunne bruges på mere sol- og vindenergi, varmepumper og energieffektiviseringer, så vi hurtigere kunne frigøres fra de fossile brændsler. Havde politikerne gjort det sidste frem for at lytte til CCUS-lobbyisternes lokkende sang om nye erhvervseventyr og gigantiske fremtidspotentialer, havde de fået sikre og hurtige klimagevinster.

Den massive lobbykampagne for CO2-fangst, transport og lagring i Danmark er velorkestreret, men den lever ikke op til klimalovens krav om at prioritere omkostningseffektive klimaløsninger.

Sådan var det også i foråret, hvor Ørsted fik 8,2 milliarder skattekroner til at lave CO2-fangst på biomasseanlæg. Ørsted skal betale en bod, hvis de ikke fanger 430.000 tons CO2 om året fra 2026, så politikere, embedsmænd og CCUS-lobbyisterne sig nu ind, at staten ikke løber nogen risiko.

Og nogen tror endda, at fordi Ørsted har forpligtet sig til at gøre det, så virker CO2-fangst også på biomasseanlæg (BECCS). Ingen af delene er korrekte. Der findes ikke fungerende BECCS-storskalaanlæg i verden. Og da staten er medaktionær i Ørsted løber staten en direkte risiko. Men det er ikke det værste. Det tager 30 år at få en nettopositiv klimagevinst, når man først afbrænder fast træbiomasse og derpå laver CO2-fangst på et sådant kraftværk, viser Rådet for Grøn Omstillings beregninger.

Tag en tænkepause
Danmark importerer hvert år fem millioner tons fast træbiomasse fra udlandet, og afbrændingen af træbiomasse er nu så omfattende, at Danmark i år sender omkring 15 millioner tons CO2 ud i atmosfæren. Straksudledningen opvejes over tid delvist af, at det anvendte træ alternativt ville rådne og omdannes til CO2, men netto udleder træbiomasseværkerne mindst fem millioner tons CO2 per år.

Det er klimaskadeligt, også fordi det faktisk er muligt at elektrificere hele den danske varmeforsyning med industrielle varmepumper drevet af ren sol- og vindenergi, kombineret med varmelagre.

Energiindustriens biomasselobby har længe blokeret for en grøn nytænkning, og de har nu fået politikerne med på at satse på BECCS på statsstøtte.

Det ligner desværre en moderne molbohistorie, at staten fra 2023-2026 giver 3,2 milliarder kroner i statsstøtte til at brænde træbiomasse af og konvertere det til elektricitet, hvor ved staten hjælper markedet til at fjerne et biologisk lager i skovene, der ellers kunne fange CO2 fra atmosfæren. Og dernæst giver man ekstra 8,2 milliarder kroner i statsstøtte til at lappe lidt på skaderne på skorstenen.

Nu er fejlen sket og lad os se, om Ørsted kan fange, hvad de har lovet.

I Rådet for Grøn Omstilling anbefaler vi dog, at der nu holdes en tænkepause, og at staten udskyder de to planlagte nye udbudsrunder for CO2-fangst, transport og lagring i 2024 og 2025.

Udskyd dem til 2030, så man inden kan lave en seriøs evaluering af både erfaringerne fra Ørsteds fangstanlæg og tage stilling til, om den globale CCS-industri har leveret effektive storskalaanlæg, der er kommet ned i pris. Danmark bør ikke spilde statens begrænsede midler på at satse endnu hårdere og for tidligt på en fangstteknologi, der fortsat er umoden, dyr og ikke særlig effektiv til at fange CO2.

I dag er CO2-fangst på punktkilder den absolut dyreste måde at tackle klimaudfordringen på, og det vil være meget billigere og give en større, hurtigere og sikrere klimaeffekt at investere i energieffektiviseringer, sol- og vindenergi eller elektrificering af industrien, varmesektoren og transporten. Og i stedet for at lave en pick-the-winner-strategi med statsstøtte til CCS, er det bedre at indføre en høj CO2-afgift for alle sektorer, hvilket vil give ekstra incitamenter til markedet om at investere klogt.

Læg en plan for udfasning af fast træbiomasse
Sol- og vindenergi og de forskellige energieffektive teknologier er allerede konkurrencedygtige og er nu billigere end fossile brændsler, fordi de har været udsat for ekstrem hård konkurrence på et globalt marked, hvor man kan gentage og skalere processer igen og igen.

Det kan man ikke med CO2-fangstanlæg, der er stand-alone pilotanlæg med meget få udbydere og minimal konkurrence. De statsstøttede CO2-fangstanlæg risikerer at ende som en slags hvide elefantskulpturer fra en mellemtid, hvor den fossile industri, industrielle lobbyister i alliance med klimabekymrede politikere kastede milliarder af skattekroner ind på at fikse CO2-problemet for enden af skorstenen i stedet for at gå all-in på de omkostningseffektive grønne teknologier, der faktisk allerede virkede.

Det er dramatisk at se, hvordan flokmentaliteten kan føre til suboptimale ’løsninger’. Og nogle bilder hinanden ind, at CO2-fangst er den sidste nødvendige redningsplanke for de svært dekarboniserbare industrier. Men der findes faktisk alternative veje, og i det mest ambitiøse scenarie fra det internationale klimapanel, IPPC, spiller CCS ikke nogen særlig rolle.

Det gør derimod energieffektiviseringer, vedvarende energi, elektrificering og naturbaserede CO2-optag via blandt andet øget skovplantning og bedre optag i landbrugsjorde. Det er også langt billigere og giver en sikrere klimaeffekt at udtage lavbundsjorde i landbruget, at plante meget mere skov eller at udfase fossilbilerne end at bruge statskroner på CO2-fangst.

CCUS-lobbyisterne hævder ofte, at det er et både-og, men det er slet ikke sikkert. Og man springer til for hurtige konklusioner med risiko for at spilde milliarder af kroner på en dyr og energikrævende teknologi, der forlænger fortiden i stedet for at satse på fremtidens grønne løsninger.

Det er en udbredt forestilling, at man får brug for CCS, fordi man ikke kan dekarbonisere hele industrien. Men det er allerede teknisk muligt at elektrificere højtemperaturprocesser på helt op til 1500-2000 grader. Og et innovativt amerikansk firma har nu lavet et pilotanlæg, hvor der fremstilles certificeret højkvalitetsbeton i en elektrolyseproces uden brug af fossile brændsler.

Måske er fremtiden slet ikke CCS, men nye innovative virksomheder, der disrupter de gamle industrielle dinosaurer, som klamrer sig til fortidens processer og bygger nye energikrævende fangstanlæg for enden af skorstenen? Og hvad med at investere mere i at bygge en reel cirkulær økonomi, hvor vi ikke brænder affald af i store ovne, men recirkulerer de jomfruelige materialer igen og igen?

Og vi kan lægge en plan for udfasning af fast træbiomasse i vores varmesektor og satse på sol, vind, varmepumper og geotermi i fuld skala. Danmarks fremtidige konkurrencekraft afhænger af at sikre masse af billig vedvarende energi i fremtiden og at frigøre os fra de fossile brændsler hurtigt. Ikke på forhastet vis at binde os til nye energikrævende anlæg for enden af skorstenene.

By |2023-11-08T10:12:48+01:008. november 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Farvel til reklamer for fossil- forbrug?

Debatindlægget er bragt i Børsen den 5. juli 2023 og skrevet af Anna Fenger Schefte, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, og Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening.

Et værktøj, som synes at ligge yderst på hylden, er forbud mod de mest klimabelastende reklamer. Fossile reklamer, dvs. reklamer og sponsorater for fossile virksomheder, for biler med forbrændingsmotorer, flybilletter og krydstogter – øger salget af nogle af de mest klima- og biodiversitetsskadelige produkter og virksomheder. Men de er også med til at skabe en kul- tur, hvor et højt forbrug af fossile brændstoffer betragtes som acceptabelt og normalt.

Den kultur er ikke længere holdbar. Det har vi videnskabens ord for. Derfor er vi nødt til at bremse en betydelig kilde til disse forældede fortællinger. Dette værktøj har man allerede taget i brug i Amsterdam og Stockholm. Begge byer har besluttet at forbyde fossile reklamer i det offentlige rum. Faktisk er byer over hele verden, helt fra Australien til Canada i gang med at tage stilling til forslag om lokale og nationale fossilreklameforbud.

Hører ikke fremtiden til
Selvom nogle måske vil mene, et forbud mod fossile reklamer begrænser ytringsfriheden unødigt, er det vigtigt at huske på, at der allerede findes reguleringer for reklamer, der skader befolkningens sundhed eller miljø. For eksempel blev tobaksreklamer allerede forbudt i Danmark i 2001, da tobak er kendt for at være skadeligt for både rygeren og de omgivende personer. Ud fra samme logik kan regulering af fossile reklamer være en måde at beskytte både vores miljø, klima og sundhed.

Vi opfordrer alle, fra folketingspolitikere og kommunalbestyrelser til helt almindelige borgere, til at tage del i denne vigtige dialog. Vi ved, at fossile brændsler ikke hører hjemme i vores grønne fremtid.
Derfor må vi spørge os selv, om reklamer for de mest klimabelastende produkter bidrager til noget bevaringsværdigt i vores samfund, eller om vi er klar til at sige farvel til de farvestrålende reklamer, som lokker os henimod et tårnhøjt fossilforbrug.

By |2024-01-26T09:53:25+01:005. juli 2023|Debatindlæg|1 Kommentar
Læs mere

Klimamøde for søfarten kan få kaskade-effekter for grønne teknologier som Power to X

Debatindlægget er skrevet af klima- og transportrådgiver, Rasmus Bjerring Larsen, og er bragt i Klimamonitor den 4. juli 2023.

I denne første uge i juli, mens mange er på vej til sol og sommer sydpå eller i sommerhus, samles forhandlere og lobbyister til et af år(ti)ets vigtigste klimatopmøder. Et topmøde, som skal udstikke klima-kursen for den globale søfart de næste årtier, men som kan få betydning langt udover skibsfartens egne udledninger.

Topmødet finder sted i det centrale London i hovedkvarteret for Den Internationale Maritime Organisation (IMO), det FN-organ som siden Kyoto-protokollen fra 1997 har haft ansvar for søfartens klimabelastning. IMO har haft ansvaret i mere end 25 år, og indtil nu har man siddet mere på hænderne end på speederen.

Der er dog grund til at håbe på et temposkift, og mange – fra Stillehavets lavtliggende østater til miljøorganisationer og progressive søfartsnationer og rederier – skubber på for hurtigere handling.

Men hvad er der egentlig på spil, og hvorfor skulle dette møde nummer 80 i IMO’s miljøudvalg MEPC (deraf mødets mundrette titel; MEPC80) være anderledes end de 79 foregående?

Fronterne er trukket skarpt op omkring 1,5 grader

MEPC-mødet er kulminationen på en årelang proces, hvor verdens søfartsnationer har forhandlet om hvorvidt, hvor hurtigt og hvordan den internationale søfart skal omstilles til klimaneutralitet. Helt centralt står spørgsmålet om hvorvidt søfarten skal være klimaneutral i 2050, delmål på vejen dertil i 2030 og 2040, samt virkemidler om CO2-afgift og brændstofkrav.

Fronterne er trukket skarpt op. På den ene side står ambitiøse lande, ført an af de små østater, men også andre udviklingslande samt lande som USA, UK, Danmark og EU skubber generelt i den rigtige retning. Over for dem står lande, som vil fortsætte status quo, ført an af olieproducerende lande og vækstøkonomier som Argentina, Brasilien, Kina og Indien.

Ved mødets start er de ambitiøse samlet om forslag om klimaneutralitet i 2050, mens bagstræberne advokerer for netto-nul udledninger »i midten af århundredet, under hensyntagen til forskellige nationale omstændigheder«, som det lyder i den officielle forhandlingstekst. Der er bred enighed i forskningen om, at søfarten skal være klimaneutral senest i 2050, hvis man skal overholde målet om 1,5 graders temperaturstigning. Skal det nås, er det afgørende at komme i gang hurtigt med signifikante reduktioner fra 2030.

CO2-afgift kan generere milliarder – og politiske konflikter

Én ting er målsætninger. Noget andet er, om man kommer derhen. Her er IMO interessant. For IMO’s beslutninger bliver til konkret regelværk, som lande og rederier skal følge, i kontrast til eksempelvis Parisaftalen, som overlader meget til landene selv. Det betyder, at IMO-beslutninger langt hen ad vejen bliver til virkelighed. Konkret diskuteres både en direkte afgift på drivhusgasudledninger (som minister for global klimapolitik Dan Jørgensen har engageret sig i), samt krav om grønnere brændstoffer.

CO2-beskatning er interessant, eftersom det vil generere milliarder af dollars, som skal fordeles mellem landene. Og hvor der er penge, er der politik – skal pengene gå »tilbage« til grøn omstilling af industrien, eller til klimakompensation til de fattigste og mest klimasårbare lande? Det er en kæmpe udfordring for IMO, der traditionelt har beskæftiget sig med tekniske standarder, at håndtere så politiske spørgsmål.

Konsekvenser rækker langt udover søfarten

IMO forhandler »kun« søfartens udledninger (omkring 3 procent af de globale CO2-udledninger), men der er væsentlig mere på spil i denne uge i London. Lykkes det at sætte en stabil kurs mod en grøn omstilling af søfarten, er det ikke kun en sejr for IMO, men også for hele FN-systemet. Fordi IMO-beslutninger bliver til konkret regulering, vil det være et stærkt billede på, at det internationale samarbejde fungerer, og skabe tiltrængt momentum for UNFCCC og COP-møderne.

Samtidig vil en hurtig omstilling af søfarten have store kaskadeeffekter i udvikling af grønne teknologier, særligt Power to X, og massiv udbygning af og dermed bidrag til at billiggøre vedvarende energi. Lykkes det ikke, vil det også have konsekvenser.

Kan IMO efter 25 års klimanøl ikke samle momentum, vil det skabe tvivl om, hvorvidt IMO er det rigtige sted at løfte udfordringen. EU, USA og Kina vil sandsynligvis styrke egen klimalovgivning af søfarten – det var netop utålmodighed med IMO, som drev EU til at indføre Europæisk søfart i kvotemarkedet. Men en regionalt differentieret omstilling er ikke til fordel for hverken globale rederier, vækstøkonomier eller udviklingslande, som risikerer at blive koblet helt af den teknologiske udvikling, og de medfølgende økonomiske muligheder.

Alt i alt er der er meget på spil, når verdens søfartsnationer tørner sammen denne uge, og dermed al grund til at supplere aften-tour med aften-IMO og følge med i crunch-time forhandlingerne om fremtidens grønne søfart.

By |2023-09-07T17:37:57+01:004. juli 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

En række udfordringer skal løses, hvis vi skal nå EU’s mål om klimaneutralitet i 2050

EU climate regulation architecture has greatly improved with Fit For 55-package – notably with the establishment of a new emissions trading system for sectors not covered by the pre-existing trading scheme.

Yet, a number of important challenges remain, if the EU is to attain a net-0 target for 2050 in a cost-efficient way, as GHG emissions of important sectors and activities still have inadequate regulatory set-ups with few if any reduction incentives both on the EU level and nationally. The main problems and risks are:

  1. Agriculture has no common EU climate regulations.
  2. Wood-based energy is not carbon neutral, and the significant climate impact of EU wood-energy use has been left without effective EU regulation.  
  3. Negative emissions will be crucial to ensure a net-zero society, and it is crucial to get EU targets and incentives right.
  4. Market introduction of non-fossil chemicals and raw materials for plastics suffers from a lack of carbon pricing of fossil raw materials.

Solutions
The main recommendation is to extend emissions trading to as many emissions as technically and economically feasible. Other potential solutions for the four main problems.

  1. The agricultural sector should preferably be included into the two ETS-systems – with non-CO2 emissions and emissions from peat soils covered by ETS1 and energy for agricultural machinery and heating by ETS2.

    A) Common EU pricing of agricultural emissions on par with other sectors will be key to incentivize mitigation and technology development and to inform consumers of the relative climate impacts of different foods. This will also help promote low-carbon diets and new low-carbon food products.

    B) Regulating agricultural emissions within a common EU emissions trading scheme will hinder intra EU carbon leakage in the sector. Joint EU-carbon border adjustment schemes could be established to counter carbon leakage towards third countries.

  2. The climate impact of bioenergy must be included into both ETS1 for large users and the ETS2 for small consumers. Overall ETS-caps must be changed accordingly. Subsidies for wood-energy use should be phased out.

    A) Inclusion into the ETS must be based on emission factors – emissions per unit of energy produced. Emission factors must take into account natural decay in case the biomass had not been combusted and/or future growth on harvested forest land in case of stem-wood being combusted. Consequently, the calculated emission factors will be lower than the instant emissions from combustion of bioenergy.

    B) The Commission must prioritize the development of standard emission factors for the main fractions of woody biomass used for energy in the EU – taking a pragmatic approach in spite of the scientific uncertainties involved.

  3. The incentives for negative emissions – in particular biogenic carbon storage must be done right. Temporary and reversible storage in forests and agricultural soils should not become tradable, negative emissions in the two ETS-systems. The best regulatory set-up will be separate targets for: 1) emission reductions, 2) nature based and temporary carbon removals and 3) a target for permanent storage from industrial removals. In addition, the future framework should ensure that EU incentives for technical carbon removals based on biogenic carbon properly reflect the loss of carbon stored in the biomass used for the process and conversion losses.

  4. Fossil raw materials for chemicals and plastic should be included into the ETS1, and inclusion of fossil raw materials in the ETS1 should change the overall ETS cap. Up-front pricing of ensuing CO2 emissions from incineration or other forms of oxidation of plastics and chemicals should be considered in order to provide a level playing field for non-fossil alternatives. If introduced the carbon pricing of the fossil content of waste incineration may be phased out in order to avoid double taxation. 

By |2024-01-23T16:25:18+01:0026. juni 2023|Nyhed|0 Kommentarer
Læs mere

Brint hører hjemme i fly og skibe – ikke i radiatorer og lastbiler

Der findes 90 millioner fossile fyr i EU. Det er primært individuelle olie- og gasfyr, som opvarmer Europas huse og lejligheder, samtidig med at de udleder CO2 til atmosfæren.

Energi- og forsyningskrisen som følge af krigen i Ukraine har skabt en ny bevidsthed om, at vi skal gøre os uafhængige af fossile ressourcer fra autoritære lande. Når det kommer til opvarmning, findes der kendte, grønnere og mere effektive teknologier end at brænde gas og olie af.

Lobbyister fra gasindustrien prøver dog at sikre gasfyr i fremtidens opvarmning, så de fortsat kan sælge gas. Her positioneres gasfyret som fremtidens løsning på grund af muligheden for at udskifte fossilgas med “grønne gasser” som biogas og brint.

Problemet er, at det er en meget dyr løsning. Brint er det dyreste alternativ til almindelige fossile gasfyr – væsentligt dyrere end konvertering til individuelle varmepumper eller fjernvarme. Faktisk kan brint ende med at fordoble varmeregningerne, mens bedre isolering og individuelle varmepumper omvendt kan halvere varmeregningen, hvis man udskifter sit fossile gasfyr.

Brintgasfyr er meget ineffektive – mere ineffektive end almindelige fossilgasfyr. De bruger op til seks gange mere energi til at producere samme mængde varme, som en individuel varmepumpe kan levere. Samtidig er teknologien til at producere og distribuere brint til opvarmning af hjem i EU ikke-eksisterende og kommer sandsynligvis – og forhåbentlig – aldrig til at være det.

37 uafhængige undersøgelser har konkluderet, at ”brint ikke vil spille en væsentlig rolle i fossilfri opvarmning”.

I Europa-Parlamentets forslag til Bygningsdirektivet stemt igennem er Parlamentet blevet enige om, at fossile varmesystemer i bygninger skal være udfaset i 2035. Det er godt, at der sendes et klart signal om, at vi skal af med olie og gas til opvarmning. Der er dog kommet et dybt problematisk smuthul, der kan lede til et fossilt lock-in langt ud i fremtiden. I forslaget står der, at hybride varmesystemer, der ikke udelukkende anvender fossile brændsler, men som er certificeret til at køre på vedvarende brændsler, ikke anses som varmesystemer baseret på fossile brændsler og kan altså fortsat sættes op overalt i EU. Dette gælder både i nye og eksisterende bygninger, og der er ikke en slutdato for, hvornår hybridvarmesystemerne skal udfaset.

Udover at være en alt for dyr og ineffektiv løsning, står det også klart, at der bliver så stort behov for brint andre steder, at det slet ikke giver mening at snakke om at bruge den til at opvarme lunkent vand ude i europæiske hjem.

Brug brinten klogt
Brint skal til gengæld bruges i de sektorer, som ikke kan omstilles på anden vis såsom langdistance luft- og søfart, hvor elektrificering via batterier ikke er praktisk mulig. Mens transporten til lands i biler og lastbiler kun bliver bedre og billigere af at skifte fossile brændstoffer ud med batterier ladet med grøn energi, står det anderledes til med transporten til vands og i luften.

På de lange skibs- og flydistancer er batterier ganske enkelt for store og tunge. Problemet kan illustreres ved, at Mærsks fragtskibe udelukkende skulle fylde containerne med batterier i stedet for varer, hvis de skulle sejle batterielektrisk. Ofte vil det heller ikke være smart at bruge brint direkte, da det fylder for meget, men i stedet opgradere brinten til andre brændstoffer såsom ammoniak til søfarten og e-kerosin til luftfarten.

Et ofte hørt argument fra dele af brintindustrien er, at hvis brint er grønt og godt, så lad os da bruge det overalt, hvor nogen vil betale for det? Her er det vigtigt at holde tungen lige i munden. Dels er brint grundlæggende dyrt og ineffektivt og bør således bruges sparsomt. Dels tyder meget på, at der vil være mangel på brint til fx grønne brændstoffer til luft- og søfart over de næste årtier. Eksempelvis har Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping påvist, at der er bestilt langt flere skibe, som kan sejle på grøn metanol, end den forventede produktion af metanol baseret på grøn energi kan forsyne. Inden for det næste årti kan søfarten komme til at mangle op mod 20 millioner tons grønne brændstoffer.

Avancerede biobrændstoffer kan udfylde en del af dette mismatch, men som Mærsk Centeret også påpeger, vil der være betydelig konkurrence om en begrænset mængde bæredygtige bioressourcer – globalt forventes der at være omkring 50-100 EJ bæredygtig biomasse til rådighed i 2050, mens den samlede efterspørgsel fra skibe, fly, plastik, cement mv. estimeres til 190-430 EJ.

I modsætning hertil kan brintbaserede brændstoffer skaleres bæredygtigt, men det vil tage årtier at nå en produktion, der kan forsyne de sektorer, som ikke har andre alternativer. Derfor må og skal vi prioritere de dyrebare molekyler klogt og kun bruge dem der, hvor der ganske enkelt ikke findes andre løsninger på nuværende tidspunkt.

By |2023-11-24T09:26:05+01:0020. juni 2023|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Ny undersøgelse: Danske banker gør ikke nok for at omstille fødevaresektoren i en mere klimavenlig retning

Bankernes ambitioner er til at overse, når det kommer til at omstille fødevaresektoren. Det viser en ny undersøgelse som vi sammen med Greenpeace, Dyrenes beskyttelse og Dansk Vegetarisk Forening står bag.
Vi har undersøgt 27 danske bankers praksis på området, og de fleste banker har lang vej til at have reelle ambitioner på området.

By |2024-01-23T16:25:41+01:0016. juni 2023|Nyhed|0 Kommentarer
Læs mere

Mød Rådet for Grøn Omstilling på Folkemødet

Torsdag d. 15. juni går Folkemødet 2023 i gang i Allinge på Bornholm. Rådet for Grøn Omstilling er naturligvis med og deltager i en lang række spændende arrangementer og debatter – nogle arrangerer vi selv, andre er vi med til som debattører eller oplægsholdere. Her får du et overblik over, hvor du kan møde os.

Torsdag d. 15 juni

TidStedRGO deltagerEmne
12.00-12.30Kæmpestranden J3Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling Cirkulære forretningsmodeller – vejen til CO2 reduktion 
13.00-14.00 DI´s baghave Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling Vindmøllestrøm kan gøre dansk landbrug grønnere 
13.45-14.45 Vinklen Debatdeltager: Jeppe Juul, Seniorrådgiver, Klima og Transport Kan Danmark opnå en klimaneutral transportsektor uden brint? 
16.00-17.00 Geelmuyden Kiese Debatdeltager: Jeppe Juul, Seniorrådgiver, Klima og Transport Kan vi gøre den tunge transport fossilfri nu? 
16.00-17.00Dansk Metals teltDebatdeltager: Rasmus Bjerring Larsen, Rådgiver, Klima og TransportP-t-hva for noget?
17.10-17.40 Klima- og energienscene (C36)Debatdeltager: Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver, Kemikalier og Cirkulær økonomi Cirkulært forbrug – er det overhovedet muligt? 

Fredag d. 16 juni

TidStedRGO deltagerEmne
9.30-10.30 Klima- og energiteltet Debatdeltager: Trine Langhede, Rådgiver, Bioressourcer og Fødevarer Hvordan når vi i praksis landbrugets klimamål inden 2030? 
9.30-10.00 Klima- og energiensscene (C36)Moderator: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling Glider de grønne investeringer i olien? 
10.30-11.15 Energiteltet, C36 Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling Er grønne investeringer altid grønne? 
12.00-13.00Klima- og energiensscene (C36)Ordstyrer:
Christian Ege, Seninorkonsulent  		Grøn omstilling på arbejdspladsen
13.00-14.00 A16. Danchels anlæg Debatdeltager: Christian Ege, Seninorkonsulent   Omstilling til plantebaseret landbrug – bankernes rolle 
13.00-13.45Coops scene foran SuperBrugsenDebatdeltager: Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver, Rådet for Grøn OmstillingHvad er op og ned på PFAS?
14.00-14.45 Danchells anlæg, A38 Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling  Europæisk minedrift: Ja tak, gerne i vores baghave 
14.30-15.15 Næsgaarden Debatdeltager: Jens  Dahlstrøm Iversen, Seniorådgiver, Energi og KlimaBiomassens rolle i dansk energiforsyning 
15.00-15.45 Europabevægelsens telt; J4 på Kæmpestranden Debatdeltager: Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver, Kemikalier og Cirkulær økonomi EU’s kemikaliestrategi  
15.15-16.00 Rud Pedersen, F19 Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling  Styrer hjernen eller hjertet i landbrugsdebatten 
15.30-16.10 Dansk vegetarisk forening, A16 Debatdeltager: Trine Langhede, Rådgiver, Bioressourcer og Fødevarer Omstilling til plantebaseret landbrug – debat med finanssektoren 
16.00-17.15 Operate (Infrastrukturens Dag) Debatdeltager: Daria Rivin, Rådgiver, Klima og Transport Kan vi gøre den tunge transport helt elektrisk? 
16.10-17.10 Klima- og energiteltet Moderator: Julie Bangsgaard Abrahams Rådgiver Energi & Klima Hvordan får vi varme hjem uden brug af gas, olie og træ? 
18.00-19.00Klima- og energiteltetDebatdeltager: Rasmus Bjerring Larsen, Rådgiver, Klima og TransportSpiller electrofuels en grøn rolle i transporten?
19.10-19-40 Klima- og energiteltet Moderator: Rasmus Bjerring Larsen Rådgiver, Klima og Transport  Fra mark til motor: Debat om biobrændstoffers klimapåvirkning 

Lørdag d. 17 juni 2023

TidStedRGO deltagerEmne
10.00-10.45 Danchells anlæg A14 Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling Vand til den grønne omstilling 
11.00-11:30 Kæmpestranden J3 Debatdeltager: Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver, Kemikalier og Cirkulær økonomi Du behøver ikke at gå på kompromis for den cirkulære økonomi  
12.00-13.00 G3, Ydermolen  Debatdeltager: Bjarke Møller, Direktør Rådet for Grøn Omstilling Hvem har ansvaret for at forhindre fremtidens klimakatastrofer 
12.20-13.00 Klima- og energiensscene  Ordstyrer: Julie Bangsgaard Abrahams, rådgiver, energi og klima Ja eller nej til en vindmølle i baghaven 
14.45-15.25 Klima- og energiteltet Moderator: Jens  Dahlstrøm Iversen, Seniorådgiver, Energi og KlimaHvad er kraftvarmeværkernes rolle – før, nu og i fremtiden? 
By |2023-06-14T10:05:20+01:0014. juni 2023|Nyhed|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top