Om Trine Hagen

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Trine Hagen has created 93 blog entries.

Danskerne er klar til grøn varme, politikerne mangler bare at hæve ambitionerne

Danskerne vil have grøn energi til deres huse. For et flertal af danskerne bakker op om, at prisen på gas til opvarmning af boliger gerne må stige, som følge af en CO2-afgift. Og det er endda i en tid, hvor gaspriserne har været på himmelflugt på grund af krigen i Ukraine. Kun 27 procent er imod.

Det er den klare konklusion af en ny måling, der tager temperaturen på danskernes holdning til klimapolitikken, herunder omstillingen af energiforsyningen, som er udarbejdet i samarbejde mellem Rådet for Grøn Omstilling og analysefirmaet Moos-Bjerre A/S. Målingen er udarbejdet i forbindelse med Moos-Bjerres årlige Sustainometer-måling af danskernes holdning til og prioritering af klima og bæredygtighed.

Analysen viser, at hver tredje dansker også bakker op om et decideret forbud mod gas- og oliefyr i hjemmet – allerede fra 2025. Dertil placerer danskerne en udvidelse af fjernvarmenettet sammen med mere vedvarende energi, som de to absolut vigtigste prioriteter, når det kommer til, hvad arbejdskraften inden for byggeri og anlæg skal bruges på de kommende år.

Hele 42 procent peger på fjernvarmenettet som et af de to vigtigste bygge- og anlægsprojekter, som politikerne skal fremover skal prioritere. Og hele 69 procent af danskerne siger ja til at prioritere sol og vindenergi på bekostning af bygge- og anlægsprojekter. Til sammenligning mener kun 15 procent, at man skulle prioritere udvidelsen af veje og broer de kommende år.

Opbakning til at øge ambitionerne
Det viser sig, at danskerne efter et år med energikrise, stigende gaspriser og forsyningsusikkerhed er blevet mere energibevidste og ønsker en hurtigere udrulning af grønne energiløsninger.

Der er altså i dag en stor politisk spillebane for den nye regering i forhold til at øge ambitionerne og tempoet med henblik på omstillingen til mere grøn energiforsyning – som er afgørende, hvis vi skal udfase fossile varmekilder ude i de danske parcelhuse. Og det er der brug for.

En ting er, at naturgas lige nu er en absolut mangelvare. En anden ting er, at det er fossil energi, og det danske forbrug af naturgas, som udleder fem millioner ton CO2 om året. Cirka en tredjedel af det danske forbrug af naturgas bruges i husholdninger — altså de 380.000 individuelle naturgasfyr, der står i bryggerset i mange danske parcelhuse og opvarmer hjemmene. Dog er det vigtigt, at dette forbrug ses i lyset af, at der allerede i dag er gode grønne alternativer til opvarmning med naturgas.

Den bedste løsning, som ligger lige for, er fjernvarme, som skal udrulles endnu mere, og baseres mere på strøm fra store varmepumper (drevet af sol- og vindenergi), overskudsvarme fra virksomheder, Power-to-X energi, datacentre, solvarme, geotermi og varmelagring. Listen er lang. Og I mindre tætbebyggede områder, hvor det ikke er muligt at få fjernvarme, skal vores huse varmes op af effektive varmepumper.

Omlægning går for langsomt
Politisk er man på vej i den retning. En bred gruppe af partier blev med energiaftalen fra juni 2022 enige om, at gas skal ud af opvarmningen i 2035. Derudover skulle der i november sidste år være kommet en model for et stop for nye fossile fyr, men det har ladet vente på sig på grund af folketingsvalg og regeringsdannelse. Hver husholdning vil desuden få et brev inden årets udgang og få afklaring på, om der kommer fjernvarme i fremtiden, eller om man skal investere i en varmepumpe

I SVM-regeringsgrundlaget lægges der op til national koordinering af udrulningen af fjernvarme og flere penge til afkoblingspuljen, så borgere ikke skal betale for at blive afkoblet gasnettet, når de skifter naturgasfyret ud med fjernvarme eller en varmepumpe. Men det går ikke hurtigt nok og en udfasning i 2035 er for uambitiøs både i forhold til den gasmangel, der i dag og i forhold til naturgassens klimaaftryk.Derfor er der brug for, at den nye regering kigger på at indføre et forbud mod nye olie- og gasfyr på markedet hurtigst muligt.

Som tingene ser ud i dag, så bliver der faktisk stadig solgt nye naturgasfyr rundt om i landet, som har en levetid på omkring 20-25 år, og derfor vil være varmekilde mange år frem. Der bør altså allersenest i 2025 komme et forbud mod nyinstallation af fossile fyr, hvis vi skal have nogle forhåbninger om at blive klimaneutrale i 2045, som den nye regering lægger op til.

Den nye regering skal skrue yderligere op for tempoet i forhold til udrulningen af fjernvarmen og varmepumperne, så borgere ikke er tvunget til at fyre med gas længere end højst nødvendigt.

Villigheden blandt borgerne skal fordre politisk handling hos den nye regering — hurtigst muligt.

By |2023-11-24T09:20:22+01:002. februar 2023|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Danske supermarkeder svigter forbrugerne: Mangler gennemsigtighed, ambitioner og konkret klimahandling

Danskerne har et af de største klimaaftryk fra fødevareforbruget i verden målt pr. indbygger. Men selvom flere og flere forbrugere ønsker at ændre deres kostvaner i en sundere og mere klimavenlig retning, herunder reducere deres kødforbrug, er der ikke meget hjælp at hente til den omstilling fra detailhandlen. 

Det viser en ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Vegetarisk Forening, som er en del af et internationalt samarbejde om tilsvarende undersøgelser foretaget af organisationer i Holland, Frankrig og Storbritannien. Rapporten gennemgår de 10 største fysiske detailkæder i Danmark og vurderer deres indsats på både virksomheds- og butiksniveau for at hjælpe deres kunder med at skifte til en bæredygtig og sund kost.

Selv om flere af kæderne har sat mål for at reducere deres indirekte udledninger af drivhusgasser og har iværksat diverse tiltag for at sænke klimaaftrykket, mangler der i høj grad konkrete reduktionsmål.

“Detailkæderne bør tage ansvar for klimapåvirkningen af de fødevarer de sælger og hjælpe forbrugerne i at vælge en sundere og mere plantebaseret kost. Desværre viser vores undersøgelse, at det er et underprioriteret ansvar blandt kæderne, og at de indsatser der findes, varierer meget i både type og ambition. Supermarkedskæderne bør stå sammen om flere tiltag, der støtter forbrugerne i bæredygtige, plantebaserede fødevarevalg,”

Niklas Sjøbeck Jørgensen, landbrugsrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Nødvendigt, at supermarkederne bliver en del af løsningen
De 10 største detailkæder kontrollerer knap 90 % af markedet for dagligvarer i Danmark. Uden deres hjælp vil det være vanskeligt at foretage den nødvendige omlægning af fødevareforbruget.

“Det globale fødevaresystem er den største enkeltstående påvirkning, mennesket har på vores planet. Den intensive animalske produktion er direkte skyld i klimaforandringer og tab af biodiversitet, også i Danmark. Detailkæderne har et indgående kendskab til, hvordan de kan påvirke forbrugernes indkøbsvaner, og de bør løfte deres del af ansvaret for overgangen til en mere bæredygtig kost,” siger Dansk Vegetarisk Forenings generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl. 

Han understreger, at selv om ansvaret for den nødvendige omstilling ikke alene ligger hos detailkæderne, viser tallene fra rapporten, at de store butikskæder kan gøre langt mere. Der er med andre ord behov for, at detailhandlen i højere grad bliver en del af løsningen på de klimamæssige udfordringer på fødevareområdet.

For at hjælpe kostomstillingen på vej i en mere bæredygtig retning, bør supermarkederne bl.a.:  

  • Være gennemsigtige med hensyn til de samlede drivhusgasudledninger for alle produkter i butikkerne. 
  • Offentliggøre salgsdata vedrørende type, mængde og produktionsstandarder for det solgte kød. 
  • Være ambitiøse og sætte klimamål om at reducere butikkernes indirekte udledninger med 50 pct. inden 2030.
  • Være ambitiøse og sætte konkrete mål om at sælge mindre kød, så salget af kød reduceres med 50 pct. inden 2030.
  • Vedtage en offentlig forpligtelse og et kvantificeret mål for at øge udbuddet af plantebaserede fødevarer
  • Implementere tiltag i butikkerne og markedsføringen for at få kunderne til at købe mindre kød, såsom at stoppe tilbud på og markedsføring af kød.

Sådan er rapporten blevet til:
Vi har udarbejdet et scorecard for bæredygtighed og kød, som vurderer de ti største fysiske detailkæder i Danmark i forhold til deres arbejde med at mindske deres klimabelastning gennem det kød og de mejeriprodukter, de sælger. 

Scorecardet er udviklet i et samarbejde mellem Feedback Global (UK), Feedback EU (NL), Climate Action Network (FR) og Dansk Vegetarisk Forening og Rådet for Grøn Omstilling (DK). Rapporten beskriver problemerne i vores nuværende fødevaresystem, sammenhængen mellem kødforbrug og klimaforandringer, og hvilke skridt detailkæderne kan tage for at reducere salget af kød og mejeriprodukter med 50 pct. inden 2030. En lang række eksperter har givet input til metoden anvendt i scorecardet.

Undersøgelsen er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger, data fra supermarkedernes hjemmesider, spørgeskemaer samt butiksbesøg.

Læs rapporten ‘Kød og bæredygtighed i de danske supermarkeder’

By |2023-11-23T12:54:39+01:0031. januar 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Lad landbruget og forbrugerne dele regningen for omstillingen af vores fødevareproduktion

Debatindlæg af Niklas S. Jørgensen bragt i Information d. 21. januar 2023.

Udover en ny regering, har Danmark også fået en klar plan for klimaomstillingen af landbruget. Vi kan se frem til en indfasning af en CO2-afgift målrettet landbruget, som adskillige partier, herunder Socialdemokratiet og Venstre, lovede under valgkampen. Men hvor høj den bliver, og hvornår den bliver indfaset, ved vi endnu ikke, da den nye SVM-regering venter med at blive mere konkrete indtil den såkaldte »ekspertgruppe for en grøn skattereform« har fremlagt deres konklusioner og anbefalinger.

Det står således stadig hen i det uvisse, om afgiften bliver ambitiøs nok til at kunne drive tilstrækkeligt store CO2-reduktioner i landbruget. I regeringsgrundlaget står dog direkte, at »Klimaafgiften skal sikre implementering af udviklingssporet og opfyldelse af det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990«. Landbruget skal med andre ord løfte sin del af ansvaret for, at vi i Danmark når vores 70 procent klimamål i 2030 – og på længere sigt det nye mål om nettonul-udledning i 2045.

Det kan dog synes noget urealistisk, at man fra den nye regerings side kan nå til enighed om en tilstrækkelig høj CO2-afgift på landbruget til, at det kan realiseres – særligt hvis man vil have landbrugsvenstre med, og hvis man tager den del af SVM-regeringens landbrugs- og klimapolitik i betragtning, hvor der eksplicit står, at en ny CO2-afgift på landbruget ikke må koste vækst og arbejdspladser. Der står direkte, at »afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set«. Det strider umiddelbart imod Miljøøkonomisk Råds beregninger, som viser, at en CO2-afgift på landbruget i et vist omfang vil koste arbejdspladser.

Forbruger og produktion kan dele regningen
Der er dog en helt oplagt landingsbane for SVM-regeringen i forhold til dette – nemlig at kombinere forslaget om en CO2-afgift på landbruget med en forbrugsbaseret produktafgift på de mest klimabelastende varer og herunder også på animalske produkter. På den måde deler landbruget og forbrugerne regningen for omstillingen. Det er det politiske redskab, som vi ved virker, og som vi ved vil levere de nødvendige reduktioner i vores CO2-udledning.

Endnu en positiv ting ved netop den type afgift er, at den faktisk har en dobbelt klimaeffekt, dels at den kan påvirke forbrugernes valg, privat som professionel, dels at den del af afgiften, som lægges på produktet, ikke medvirker til lækage, da den også pålægges importerede varer.

Det er også en dør, som den nye SVM-regering selv åbner på klem. I regeringsgrundlaget står der direkte, at man vil undersøge »muligheden for at lægge CO2-afgift på slutforbruget som et muligt virkemiddel«.

Højere priser på oksekød
Netop det virkemiddel er der faktisk en bred opbakning til hos befolkningen.  57 procent af danskerne bakker op om en højere pris på oksekød som følge af en CO2-afgift, hvoraf over halvdelen mener, at den må stige med mere end 6 procent. Det er kun en tredjedel af danskerne, der siger, at de er imod. Det viser en ny måling, der tager temperaturen på danskernes holdning til klimapolitikken og herunder omstillingen af landbruget.

Spørgsmålet er dog, om S, V og M, med et flertal i befolkningen i ryggen, kan blive enige om at gå den vej. De seneste år, har det været en kutyme at afvise klimaforbrugsafgifter fra politisk hånd, og Socialdemokratiet har således i flere omgange afvist, at prisen på blandt andet kød må stige for klimaet skyld. Men måske er der nye toner på vej? Noget kunne tyde på det. SVM-regeringen har som del af regeringsgrundlaget således bebudet en flyafgift på 100 kroner. Og det kan vise sig at være en markør for nye tider i forhold til den politiske vilje til at klimabeskatte vores forbrug.

En ting er i hvert fald klart. Det er og bliver ikke muligt at nå et højt nok niveau for landbrugets klimareduktioner uden at det koster mere at udlede CO2 – og bliver CO2-afgiften ikke høj nok på landbruget, skal den suppleres med yderligere tiltag, som reelt batter. Og her kan forbrugsafgiften meget vel vise sig at blive det muliges grønne landingsbane for den nye regering.

By |2023-01-19T08:46:22+01:0021. januar 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Hvorfor er vi ikke bedre til at spare på energien?

Eurostat offentliggjorde lige før jul de nyeste statistikker for energiforbruget i EU. Flere medlemslande må være tilfredse med, at dataene druknede i juleferien, for det går den helt forkerte vej.

Man skal holde tungen lige i munden for at holde styr på energisparemålene i EU. I 2007 vedtog statslederne i EU et mål for energieffektivisering i EU i 2020 på 20% i forhold til det forventede energiforbrug samme år. Det svarede til, at det endelige energiforbrug i EU (hvor Storbritiannien ikke regnes med) i 2020 ikke måtte overstige 1312 millioner ton olieekvivalenter (Mtoe). I 2018 blev der fastsat et nyt mål for 2030 på 32,5% svarende til et endeligt energiforbrug på 1128 Mtoe i EU (igen eksklusiv UK).

Hvordan er det så gået? Det kan man se på figuren nedenfor. Frem til 2014 gik det den rigtige vej, men fra 2014 til 2019 steg energiforbruget i EU, formentligt på grund af den økonomiske vækst og kolde vintre. EU var derfor langt fra at nå sit mål. Men så faldt energiforbruget drastisk i 2020, så man alligevel nåede målet. Meget tyder på, at man her har fået god hjælp af coronapandemien og den økonomiske afmatning, der fulgte i kølvandet. For i 2021 er energiforbruget igen steget kraftigt. Og hvis den trend fortsætter, vil man i 2022 være over 2020-målet og bevæge sig væk fra 2030-målet med stormskridt. 

Kilde: Eurostat: https://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-eurostat-news/w/ddn-20221219-4

Det er efterhånden blevet en kliché, at den bedste energi er den, vi ikke bruger. En af de hurtigste måder at få her-og-nu drivhusgasreduktioner er ved at spare på energien, da det europæiske energimix stadig består af en stor portion olie, kul og ikke mindst gas.

I EU er man i forbindelse med målet om at reducere drivhusgasudledningerne med 55 % (Fit for 55) gået i gang med at genforhandle direktivet for energieffektivisering og skærpe målet for 2030. Forhandlingerne er ikke afsluttet, men det nye mål vil nok ligge i intervallet 39-42,5% afhængig af udfaldet af forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og EU-Rådet.

Udviklingen viser, at der skal strukturelle ændringer til at reducere energiforbruget i EU. Udover at skærpe målet, skal man gøre en langt større indsats for at implementere løsninger, der er med til at indfri det. 

I Danmark bør man først og fremmest vedtage en strategi for energieffektivisering med fastlæggelse af nationale mål og handlingsplaner for at sikre, at vi når målet. 

Den nye danske regering bør sætte et mål for reduktion af energiforbruget på mindst 45 % i 2030, da vi bør gå foran i EU. Samtidig er investeringer i energieffektivisering mere omkostningseffektivt på grund af høje energipriser. Alle sektorer fra transport, landbrug, industri til bygninger skal bidrage til, at målet bliver nået. Det vil ikke kun være godt for klimaet, men også noget som flere store danske virksomheder, som Velux, Rockwool, Grundfos og Danfoss, der leverer energieffektive løsninger, vil nyde godt af.

Hovedelementerne i en national strategi for energieffektivisering bør være:

  • Vedtagelse af en høj, ensartet CO2-afgift. Det vil give alle virksomheder – uanset sektor – et klart økonomisk incitament til at lave energibesparelser og dermed hurtigere CO2-reduktioner til gavn for klimaet. Det gælder også for landbruget.
  • Hurtigere indfasning af eldrevne køretøjer, der er langt mere energieffektive end de fossile. Forbud mod salg af benzin- og dieseldrevne personbiler fra 2025 og benzin- og dieseldrevne lastbiler fra 2030.
  • Energieffektivisering og elektrificering af erhvervslivets processer. Større udnyttelse af overskudsvarme fra industrien.
  • Energieffektivisering af bygninger. Der skal sættes krav til bygningernes energitilstand i 2030, 2040 og 2050. Forbud mod salg af nye olie- og gasfyr hurtigst muligt. Udfasning af olie- og gasfyr inden 2028.

Energi- og forsyningskrisen, som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine, har givet os alle grunde til at spare på energien. Europæere har på grund af krigen fået en bedre forståelse af, at energi ikke er en uudtømmelig ressource, og der er mange incitamenter for at spare på energien ved blandt andet at isolere vores boliger, udnytte overskudsvarmen og gøre industrien mere energieffektiv. Energibevidstheden giver en unik mulighed for at vedtage og implementere de nødvendige løsninger, der skal til for, at vi bruger den begrænsede mængde energi bedst muligt. Energibesparelser er det vigtigste redskab på kort bane til at reducere russisk fossilgas i det europæiske energimix. 

By |2023-11-23T14:58:07+01:0018. januar 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

El-lastbilerne indtager Christiansborgs Slotsplads og Børsen

Lige nu er Danmarks nabolande i den grønne førertrøje. Andelen af indregistrerede batterielektriske lastbiler er langt højere i både Tyskland og Sverige.

Det betyder, at danske virksomheder mister konkurrencekraft, samt vigtig viden og erfaring, som de skal gøre brug af i fremtiden.

Derfor er Dansk Erhverv, Rådet for Grøn Omstilling og Volvo gået sammen om at sammenfatte forslag til de initiativer, der kan understøtte udrulningen af nye grønne teknologier, og samtidig styrke både det danske erhvervsliv og vores klimaambitioner.

Det sætter organisationerne fokus på til et dagsevent på Christiansborgs Slotsplads og Børsen d. 26. januar, hvor beslutningstagere kan få en prøvetur i en batterielektrisk lastbil og blive præsenteret for branchens udfordringer i den grønne omstilling.

By |2023-09-07T17:48:56+01:0018. januar 2023|Nyhed|0 Kommentarer
Læs mere

Vognmænd skal have nemmere, hurtigere og billigere adgang til el til lastbiler

Debatindlæg skrevet af Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling, Søren Büchmann Petersen fra DTL-Danske Vognmænd, Caroline Brüel fra ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport og Jeppe Hartmann fra Drivkraft Danmark.

Imens elektrificeringen af persontransporten for alvor er kommet op i gear, er der stadig et stykke vej for den tunge transport. Udviklingen af el-lastbiler går ellers rigtig hurtigt, og der er danske vognmænd står klar til at tage skridtet fra diesel til el. Men el-lastbiler er stadig væsentlig dyrere at indkøbe end diesellastbiler, og de vognmænd, som ønsker at investere i el-lastbiler, mødes samtidig af en virkelighed, hvor etableringen af ladeinfrastruktur både er bøvlet, langsommelig og dyr. Det er med til unødvendigt at forsinke den grønne omstilling af lastbiler.

Derfor foreslår Rådet for Grøn Omstilling, DTL-Danske Vognmænd, ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport og Drivkraft Danmark en række initiativer, der skal gøre det nemmere, hurtigere og billigere at skifte fra diesel til el. Det indebærer muligheden for, at andre end elnetselskaberne kan udføre nettilslutningen, at der kun betale for det faktiske el-forbrug, og at nettilslutningen kan betales over en længere periode.

Nettilslutning i hele Danmark: Slut med monopoldannelse og lange ventetider
Som landet ligger i dag har el-netselskaberne, der driver de lokale distributionsnet, monopol på at udføre gravearbejdet, der hører til udbygningen af elnettet i området og for at sikre tilslutningen til fx en ladestander. Det kan tage sin tid.

Når en vognmand har besluttet sig for at skifte hele eller dele af sin flåde til el-lastbiler, er det ikke unormalt med ventetider på op til 1,5 år, før der kan tilsluttes nok strøm til den nødvendige ladeinfrastruktur på matriklen og på depotet, hvor lastbilerne skal lade. Ventetiden gælder også for de ladeoperatører, der står for driften af ladestanderne, og som skal sikre, at vognmændene kan lade på farten på transportcentre mv. Det er uholdbart, og der skal findes en løsning, så den grønne ladeinfrastruktur til lastbiler kan rulles ud.

Vi er naturligvis opmærksomme på, at el-netselskaberne er pressede mange steder i landet, hvor den grønne omstilling kræver udbygning af elnettet og tilslutning af stadig mere elproduktion fra vind og sol. Derfor foreslår vi, at reglerne ændres, så andre aktører i højere grad får mulighed for at udbygge nettilslutningen og bryde netselskabernes lokale monopoler.

Konkret foreslår vi, at vognmanden selv skal have mulighed for at finde fx en entreprenør til opgaven, hvis netselskabets tilslutning tager mere end 6 måneder; en såkaldt ’åben-dør-politik’. En eventuel meromkostning til entreprenøren skal desuden deles mellem netselskabet og vognmanden. Det vil give netselskabet et stærkt incitament til at forbedre sin kundeservice og give vognmænd den nødvendige sikkerhed om, at de rent faktisk kan få den nødvendige strøm i rette tid. Vælger vognmanden alene det lokale netselskab, skal netselskabet levere inden for 12 måneder; en såkaldt ”servicegarantiordning”.

En samfundsopgave at sikre tilstrækkelig ladekapacitet
I november sidste år florerede der en skrækhistorie, om Amager Ressourcecenter, der lader deres el-skraldebiler med dieselgeneratorer; de der fik læst mere end bare overskriften ved dog, at det er mindre end 5 % af det samlede elforbrug til deres mange el-skraldebiler, der kommer fra de omtalte dieselgeneratorer. Grunden til at de er tvunget til det, skyldes for lange ventetider på tilslutning til elnettet. Denne historie illustrerer tydeligt, hvor ufleksibelt det er at få tilsluttet strøm nok og at der er brug for markante ændringer. Når ikke engang Københavns Kommune kan få nok strøm fra elnettet i ordentlig tid på en placering ved siden af et stort strømproducerende anlæg, hvordan ser det så ikke ud for vognmanden i Fjerritslev? Det giver ingen mening. Det bør være en samfundsopgave at sørge for, at der er nok strøm til vognmænd i hele Danmark. Fx tæt på depoter og logistikcentre. Forsyningssikkerhed kommer nemlig til at være afgørende for vognmændenes muligheder for at skifte til el-lastbiler.

Derfor bør der også ses på, hvordan prisen for tilslutning til elnettet kan gøres mere rimelig ift. det faktiske forbrug. Selvom vognmanden etablerer et større antal ladestandere, vil de i mange tilfælde kun blive brugt i et afgrænset tidsrum. Alligevel betaler vognmanden for tilslutning 24 timer i døgnet, og for den fulde kapacitet. Vi foreslår derfor, at Forsyningsloven ændres, så det bliver muligt kun at betale for den el, man har behov for. Det skal derfor være muligt at betale for adgangen til el i afgrænsede tidsrum af døgnet. Det vil holde investeringsomkostningerne nede, og medvirke til et mere fleksibelt elnet, da det kun vil dække det konkrete forsyningsbehov.

Alt i alt vil en mere fleksibel løsning gøre det billigere for vognmænd og ladeoperatører at skifte over til el.  På den måde vil vi undgå fremtidige scenarier, hvor vognmænd eller andre virksomheder, er nødsaget til at lade deres el-lastbiler op med dieselgeneratorer, som Amager Ressourcecenter var nødsaget til for at få deres el-skraldebiler ud at køre sidste år, grundet lange ventetider på tilslutning til elnettet.

Fra dyr engangsinvestering til opdeling af udgifterne
Endelig foreslår vi, at det bliver muligt at betale for nettilslutningen over en længere årrække, for eksempel 10 år. Hos vognmanden afskrives et sådan anlæg, inklusiv kabler, typisk over 30 år. Omkostningerne til nettilslutningen er en engangsinvestering i en størrelsesorden, der gør, at det reelt afskrækker mange vognmænd fra at investere i el-lastbiler. Det gælder især de mindre vognmænd. En afbetaling af tilslutningsafgiften over en længere periode vil også gøre det muligt for de mindre vognmænd at investere i el-lastbiler og ladestandere.

Med udmeldinger fra de store lastbilproducenter tyder alt på, at den tunge transport står over for en omfattende elektrificering i de kommende årtier. Skal vi have denne omstilling op i gear, kræver det imidlertid, at det bliver nemmere, hurtigere og billigere at skifte fra diesel til el, end det er i dag. Med ovenstående initiativer vil det blive betydeligt mere attraktivt for de private aktører at sikre den nødvendige ladeinfrastruktur, som er en helt afgørende forudsætning.

By |2023-09-07T17:51:16+01:0018. januar 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Ny undersøgelse af danskerne klimapolitiske holdninger: Vælgerne giver et klart grønt mandat til SVM-regeringen

To ud af tre danskere mener, at klimaforandringerne er vor tid største udfordring. Et flertal melder sig også klar til at betale mere for klimatunge varer som oksekød og fly og støtter prioriteringen af udbygningen af den vedvarende energi. 42 pct. af borgerne er enige i, at vi skal reducere CO2-udledningerne, også selv om det kan føre til mindre vækst, hvor 22 pct. af borgerne er uenige. Der er også 43 pct., der erklærer sig som tilhængere af en generel CO2-afgift, men en fjerdedel er i mod.

Det viser en række spørgsmål, der tager temperaturen på danskernes holdning til klimapolitikken. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde mellem Rådet for Grøn Omstilling og analysefirmaet Moos-Bjerre A/S, og de er blevet stillet i forbindelse med Moos-Bjerres årlige Sustainometer-måling af danskernes holdning til og prioritering af klima og bæredygtighed.

Undersøgelsen viser således, at der er opbakning til en række af de konkrete tiltag, som den nye SVM-regering lægger op til på klimaområdet i det nye regeringsgrundlag med blandt andet afgift på fly, turbo på udbygning af vedvarende energi og en eventuel forbrugsafgift på fødevarer.

Målingen optegner dog også klare grænser for, hvad danskerne synes, at klimaomstillingen ”må koste”. Et flertal af danskerne afviser, at klimaomstillingen må føre til en stigning i det samlede skattetryk, eller at hensynet til klima må koste arbejdspladser. Der er heller ikke et flertal for en forbudstilgang – hvor f.eks. indenrigsflyvninger og gasfyr forbydes.

Danskerne mener, at politikerne bør prioritere arbejdskraft til den grønne omstilling. 69 procent af borgerne vil prioritere sol og vindenergi, og det er over fire gange så mange, som vil bruge arbejdskraft til at bygge veje og broer. Og der er næsten 3 gange så mange, der hellere vil bruge arbejdskraft til at udvide fjernvarmenettet end at bygge veje og broer. Vælgerne vil også gøre det dyrere at købe klimatunge forbrugsgoder. Der er et flertal af danskerne, som er villige til at betale mere for både nye benzindrevne biler, oksekød, flyrejser og gas til opvarmning af huse. 57 procent bakker således op om en dyrere pris på oksekød som følge af en CO2-afgift, hvoraf over halvdelen mener, at den må stige med mere end 6 procent. I forhold til flyrejser er det hele 73 procent af danskerne, som mener, at prisen må stige som følge af CO2-afgift. Hver tiende dansker er villig til at betale mere end 50 procent mere for en flybillet.  

Begrænsninger i en ny regerings råderum / begrænset råderum
Vælgerne sætter dog også klare grænser for, hvordan SVM-regeringen skal føre klimapolitik i den kommende regeringsperiode: 55 procent er imod, at det samlede skattetryk stiger for at mindske CO2-udledningen. 53 procent siger, at CO2-reduktioner ikke må ske på bekostning af danske virksomheder og arbejdspladser. Undersøgelsen viser også, at folk overvejende er imod forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler, indenrigsflyvninger og gas- og oliefyr i hjemmet. Et stort flertal er også imod at gøre landbrugsarealet mindre. Der er ikke flertal for en generel CO2-afgift på landbruget, men samtidig bakker et flertal op om en målrettet produktafgift på oksekød.

Dette er vigtig information, som den nye SVM-regering, bør forholde sig til, siger Bjarke Møller, direktør hos Rådet for Grøn Omstilling.

”Undersøgelsen viser, at den nye regering har et vist råderum til at føre en mere offensiv klimapolitik, der har bred opbakning i befolkningen. Danskerne er bekymrede og vil have politisk handling, men de sætter også klare hegnspæle op ift. forbud og højere skat. Den nye regering har klart mandat til deres ambitioner om at sætte turbo på udbygningen med vedvarende energi og udrulningen af fjernvarme, så vi kan få accelereret den grønne omstilling af energisektoren. Det er der et solidt flertal af danskere bag. De er også klar til at udskyde store bygge- og anlægsprojekter, så der er arbejdskraft nok til den grønne omstilling.”

Anders Kragh, der er partner i Moos-Bjerre fortæller, at undersøgelsens resultater matcher en tendens, man også har set i Moos-Bjerres tidligere Sustainometer-målinger af danskernes holdning bæredygtighed og grøn omstilling:

”I de seneste par år vi også fundet, at danskerne generelt prioriterer handling mod klimaforandringerne højt, og vi har også målt en stigende villighed til at betale for klimaomstillingen f.eks. ved at betale mere for klimavenlige varer. Og det genfinder vi jo også i dette års måling, hvor et flertal af danskerne udtrykker, at de synes, at klima-belastende varer som flyrejser og oksekød skal koste mere. Og det er overraskende, at vi midt i en situation med voldsomt stigende energipriser samtidig måler, at et flertal af danskerne er villige til at indføre en CO2-afgift, der øger prisen på gas til boligopvarmning”. 

By |2024-01-23T16:32:40+01:0010. januar 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Vi er klar til de nye klimakrav

Når bygge- og anlægsbranchen vågner op d. 1. januar 2023, er det til en ny virkelighed. Fra årets første dag stilles der nu krav om at beregne et nybyggeris klimapåvirkning ved en såkaldt livscyklusvurdering (LCA). Det er et nybrud i dansk klimapolitik, at der stilles konkrete krav om beregning af klimapåvirkning til en branche, og at der sågar indføres en grænseværdi.

En livscyklusvurdering er en beregning af et produkts livscyklus, og i dette henseende en beregning af et byggeris CO2-udledning fra materialer og anlæg over til drift af en færdigbygget bygning. Udover kravet til beregning af klimapåvirkning for al nybyggeri, indføres en grænseværdi på 12 kg CO2 pr. m2 for nybyggeri på over 1000 m2. Kravene indfases og strammes over tid, og fra 2025 indføres en grænseværdi for byggeri under 1000 m2.

Danmark er det første land i EU til at indføre et sådan krav om beregning af klimapåvirkning, og ligeledes sætte en grænseværdi. Og det er værd at fejre. Branchen har i en årrække efterspurgt indførelse af klimakrav til byggeriet for at løfte branchens klimaindsats og sætte skub i udviklingen af mere bæredygtigt byggeri. Den grønne omstilling er den eneste vej frem, og det er en gylden mulighed for branchen at levere de nødvendige løsninger, både til Danmark og til resten af verden. Det er et markant skridt for branchen. Det næste skridt bliver at stramme, differentiere og udvide kravene, og det ser vi frem til at samarbejde med det nye Folketing, den nye regering og den nye social- og boligminister om.  

De 9 organisationer er: Arkitektforeningen, Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Byggecentre, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Green Building Council, Konstruktørforeningen, Rådet for Grøn Omstilling, Træinformation.

Citater:

“Vi står midt i en dyb klima- og energisikkerhedskrise, og hvert ton sparet CO2 i byggeriet tæller. I Rådet for Grøn Omstilling hilser vi de nye CO2-grænseværdier meget velkomne, men ambitionerne bør hæves yderligere. Vi håber, at den nye SVM-regering vil invitere en bred kreds af partnere til en drøftelse af nye reformer. Her kunne man fx overveje at gøre de frivillige bæredygtighedsklasser obligatoriske. Med skrappe krav til de livslange CO2-udledninger i byggeriet, energieffektiviseringer og cirkulær økonomi kan dansk byggeri blive en grøn rollemodel for resten af verden,” siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

”Arbejdet med at skabe projekter, der overholder klimakravet, er i høj grad en opgave, som arkitekterne har fået på deres bord.  Vi ved, at opgaven i den kommende tid vil kræve noget ekstra af arkitekterne og branchen, men vi mener, at det er den helt rette vej at gå. I takt med at CO2-kravet skærpes bør der også ses på, hvordan vi skaber bedre incitamenter til at renovere og transformere frem for at rive ned og bygge nyt,” siger Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.

”Den aktuelle energi- og klimakrise understreger behovet for at stille krav til byggeriets energieffektivitet og CO2-udledning. Det gælder både på kort sigt, hvor bygherrer skal til at leve op til grænseværdier for CO2 fra 1. januar, men også på længere sigt. For de beslutninger, vi tager omkring vores byggeri nu, skal vi leve med mange år fremover. Vi forventer derfor, at den nye regering vil fastholde ambitionerne om, at fremtidens byggeri skal være endnu mere bæredygtigt, og at der derfor løbende bliver fulgt op på rammerne for implementeringen i branchen og justeret på energi- og klimakravene,” siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen.

”Et grønnere byggeri kræver, lige såvel som de mange andre vigtige dagsordner der skal varetages, samarbejde med resten af byggeriets værdikæde. Ingen af os kan klare dette alene, så samarbejde er helt centralt,” siger Lars Storr-Hansen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder.

”1. januar varsler en ny begyndelse for den danske byggebranche, og det er vi glade for. Det har alt for længe været muligt at tale grønt uden at bygge grønt. Med kravet om at foretage livcyklusanalyser rykker vi tættere på et mere gennemsigtigt og grønt byggeri. Vi fortsætter arbejdet med at skaffe mere produktspecifikt data på byggematerialer, så byggeriets parter fremover kan vælge materialer på baggrund af retvisende data. Nu er det endnu mere nødvendigt at kende indholdet af de enkelte materialer. Vi er godt i gang, men vi håber på en hjælpende politisk hånd,” siger Palle Thomsen, Adm. Direktør i Danske Byggecentre.

”De nye klimakrav til byggeriet er et nybrud. Men det er samtidig et afgørende vigtigt initiativ, hvis vi skal reducere klimaaftrykket fra byggeriet i Danmark, og dette er første skridt på rejsen mod at byggeriet kan leve op til de planetære grænser; og de erfaringer vi får med at bygge med lavt klimaaftryk i Danmark, kan bidrage til at accelerere omstillingen af byggeri i Europa og globalt, fordi bl.a. danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder kan bringe deres viden i spil verden over. Det gør vi allerede i dag,” Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

”Vi er utroligt glade for, at en beregningsmetode for klimapåvirkning, som vi har arbejdet med i certificeringsordningen DGNB i et årti, nu bliver et generelt krav for al nybyggeri. Når vi begynder at dokumentere byggeriets klimapåvirkning på denne måde, vil det blive åbenlyst for enhver, hvor skoen trykker, når det kommer til at reducere byggeriets CO2-udledning. Byggeriet udleder alt for meget CO2, og det er afgørende, at vi får reduceret byggeriets klimapåvirkning. Det kræver, at grænseværdien strammes markant hurtigere end der er lagt op til i den nuværende politiske aftale. Fremtidens byggeri må og skal være mere bæredygtigt end i dag,” Mette Qvist, Direktør i Green Building Council. 

”Vi glæder os over de kommende LCA-krav og ser frem til det videre arbejde med disse, og hvordan vi kan få indregnet den indlejrede CO2, og dermed kan gøre renoveringer og energieffektiviseringer endnu mere attraktive,” siger Kirsten Nielsen, formand for Konstruktørforeningen.

”Det er et vigtigt fremskridt, at der nu også kommer fokus på materialernes indflydelse på den samlede CO2-udledning,” siger Mikael Koch, Direktør i Træinformation.

By |2024-01-23T16:32:52+01:004. januar 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Knaphed på materialer kan true europæiske VE-ambitioner 

Fra mangel på gas til mangel på sjældne jordartsmetaller. Står EU over for en ny energiforsyningskrise? 

EU har med handlingsplanen REpowerEU sat den klare målsætning, at regionen skal være fri for den russiske gas i 2027. Vejen derhen skal indebære en massiv udbygning af regionens vedvarende energi (VE) – særligt sol og vind.  I 2030 skal VE således udgøre ikke mindre end 45 procent af EUs samlede energiforbrug.  

Indfrielsen af de højnede europæiske ambitioner for udbygningen af vedvarende energi indebærer en massiv opskalering i produktionen og installationen af både vindmøller og solceller – en produktion, som er dybt afhængig af en lang række materialer. 

Der har de seneste måneder været et stort fokus på potentielle barrierer som sikring af tilstrækkelig kompetent arbejdskraft, folkelig opbakning og tilladelsesprocedurer, men en kæmpe udfordring for hele REpowerEU og ambitionerne i planen er også materiale- og ressourceknaphed, som kan få store konsekvenser de kommende år.  

Den stort anlagte udbygning af både sol og vind vil øge efterspørgslen på konstruktionsmaterialer såsom stål og cement markant. Det vil også øge efterspørgslen på en lang række sjældne jordartsmetaller, der er en forudsætning for at kunne producere de vindmøller og solceller, vi kender i dag.    

Den forventede stigning i materialeefterspørgslen kan, som det ser ud i dag, langt fra dækkes inden for EU’s egne grænser, men vil derimod forudsætte en markant øget import af flere materialer. Og det vil vel og mærke være import af en lang række materialer, som aktuelt set kun er tilgængelige fra få lande. Blandt andet står Kina for langt størstedelen af produktionen og eksporten af sjældne jordartsmetaller på globalt plan, hvilket skaber en ny afhængighed og potentiel sårbarhed i forhold til at sikre den europæiske energiforsyning i fremtiden. Det er også en sårbarhed, der kan vokse yderligere i takt med, at vi vil se stigende VE-ambitioner i mange lande og regioner uden for EU, som de kommende år også vil kunne bidrage til en øget global efterspørgsel på materialer og dermed også potentielt yderligere prisstigninger og større ressourcemangel på nødvendige VE-materialer. Se figur 1.  

Figur 1. VE-ambitioner skaber markant stigning i efterspørgslen på materialer  

Kilde: https://eurometaux.eu/metals-clean-energy/ 

Det kan selvsagt potentielt ende med at udfordre tidsplaner på konkrete projekter, presse aktører i branchen på økonomi og afkast og dermed i sidste ende være med til at forsinke og måske endda hindre realiseringen af EUs VE-ambitioner. 

Der er således en risiko for, at den ene energiforsyningskrise med rod i EU’s afhængighed af russisk gas potentielt kan blive overtaget af en ny energiforsyningskrise, som omhandler begrænset adgang til en lang række af de materialer, der er kritiske for at sikre en stabil udbygning af VE. Og dermed, at EU igen ender med at stå i en sårbar situation i forhold til forsyningssikkerhed på energiområdet.  

Løsningen er selvsagt ikke at forsinke eller nedjustere VE-udbygningen i lyset af den accelererende klimakrise, og regionens fortsatte afhængighed af fossile energikilder. Men det er en udfordring, som kalder på handling og tiltag, som kan være med til at sikre innovation i forhold til materialeforbruget i VE-teknologier, etablering af stærke europæiske værdi- og forsyningskæder og videreudvikling af cirkulære forretningsmodeller. Tiltag, som kan mindske EU’s materialesårbarhed og som bliver afgørende for at sikre, at EU’s VE-ambitioner kan indfries.  

Det er også I den grad en bekymring, som fylder i Bruxelles. Ursula von der Layen sagde i sin state-of-the-union tale i 2022, at vi er “experiencing a global race for the supply and recycling of critical raw materials.” Kommissionen fremhæver således også materialer i RepowerEU-udspillet som en ud af tre strukturelle udfordringer – med tilladelser og arbejdskraft som de to andre – der kan skabe flaskehalse og dermed true tidsplanen og ambitionerne for VE-udbygningen. Kommissionen siger direkte i planen, at de vil intensivere arbejdet med at sikre tilstrækkelige mængder kritiske råstoffer. Helt konkret er de således også i gang med at forberede et lovgivningsforlag på området – Critical Raw Materials Act, som forventes fremlagt i en endelig version 2023 og forventes vedtaget i 2024.  

EU har sat farten op 
EU-Kommissionen har med sit udspil ’RePowerEU’ meldt ud, at andelen af vedvarende energi i energiforbruget skal øges til 45 procent i 2030. Det betyder helt konkret, at den samlede kapacitet af produktion af vedvarende energi skal bringes op på 1236 GW i 2030.  

Til sammenligning var der ved udgangen af 2021 513 GW VE installeret i EU. Og i 2021 blev der samlet installeret ekstra 34 GW sol og vind i regionen. Det betyder altså, at kapaciteten skal mere end fordobles inden for otte år, og at installationsraten pr år næsten skal tredobles.  

Opskaleringen gælder særligt for udbygning af sol- og vindenergi. Mere konkret lyder målsætningen i RePowerEU således, at der i 2030 skal være etableret 510 GW vind og 592 GW sol. I 2021 var der samlet set installeret 189 GW vind og 165 GW sol i EU.  

Øget efterspørgsel på materialer og mineraler 
Den skala på VE-udbygningen, som RepowerEU fremlægger, forudsætter en massiv opskalering både i forhold til produktion af både vindmøller og solceller og i forhold til opsætning, installation og udbygning af hele energiinfrastrukturen.  

Det vil medføre, at en stigende efterspørgsel på en lang række materialer og mineraler, der er en klar forudsætning for produktion og opsætning af såvel vindmøller som solceller.  

En beregning fra rapporten “Raw materials demand for wind and solar PV technologies in the transition towards a decarbonised energy system”, som EU-Kommissionen udgav i 2020, viser, at en udbygning af VE i EU svarende til 55 procents reduktionsmålet i 2030 og nettonul i 2050 vil medføre, at EU’s efterspørgsel på materialer til land- og havvind vil stige 4-5 gange (ift. 2018) i 2030 og som minimum vil blive tidoblet frem mod 2050.   

I forhold til solenergi, så forudser rapporten, at efterspørgslen på strukturelle materialer vil blive mere end 20 gange større end i dag. For mere teknologispecifikke materialer vil nettonul-målsætningen i 2050 betyde en firedobling af efterspørgslen på sølv, efterspørgslen på cilium vil blive minimum 12 gange større, for cadmium, gallium, indium, selen og tellur vil efterspørgslen stige med 40 gange, og efterspørgslen på germanium forventes at stige helt op til 86 gange i forhold til det nuværende niveau.  

Dette skal også ses i lyset af, at sol og vind har således også et langt større træk på blandt andet sjældne jordartsmetaller end fossile energikilder kul, naturgas og atomkraft.  Det gælder eksempelvis kobber, zinc og nikkel. Se figur 2. 

Og det er langt fra kun EU, der i stigende grad vil efterspørge flere af disse materialer frem mod 2030 og 2050. Ifølge IEA vil et scenarie, hvor man globalt er i tråd med Parisaftalens målsætninger forventeligt øge den globale efterspørgsel for kobber og sjældne jordartsmetaller med mere end 40 procent i 2040. Efterspørgslen vil inden for samme periode stige med 60-70 procent for nikkel og kobalt og næsten 90 procent for lithium – med sol, vind og elektriske køretøjer, som de primære drivere for efterspørgslen.  

Figur 2. Sol og vind bruger langt flere jordartsmetaller sammenlignet med fossile energikilder 

Kilde: https://www.iea.org/reports/the-role-of-critical-minerals-in-clean-energy-transitions/executive-summary 

Tekstboks. Primære materialer i sol og vind 

 
De materialer, der anvendes i vindenergi er hovedsageligt stål, beton, aluminium, kobber, støbejern, glasfiber, epoxyharpiks, glas/keramik, sjældne jordarter (Nd, Dy) og kritiske metaller (Ni, Cr Mn, Mo). 

Solcellepaneler består oftest af glas, kobber, aluminium, plastik, stål og beton. Desuden er metaller som cadmium, gallium, germanium, indium, selen og tellur blandt de vigtigste mineralske materialer, der anvendes i den nuværende solcelleteknologi. 

Få eksportører skaber usikre forsyningskæder 

Det er ifølge IRENA, hvis man kigger på jordens ressourcer, muligt at udvinde materialer og råstoffer i tilstrækkelig grad i forhold til 2050-målsætningen og udbygningen af VE, men det vil kræve en markant øget produktion og dermed også en storstilet udbygning af miner og forarbejdningsprocesser på globalt plan. 

En af de store udfordringer for en fremtidig forsyningssikkerhed i forhold til udbygningen af den europæiske VE og energiinfrastruktur er, at minedrift og forarbejdning af mange af de sjældne jordartsmetaller, som er fuldstændig afgørende i produktionen af vindmøller og solceller, er koncentreret til få lande og regioner – som ligger uden for EU. Modsat stål, jern, aluminium og beton, som også er afgørende for etablering af VE, men som i dag er kendetegnet ved at have ret globale produktionsforsyningskæder, og hvor EU også har en større egenproduktion.  

Det betyder, at det globale udbud af flertallet af de sjældne mineraler og materialer afhænger af et meget begrænset antal primære producenter, hvilket – også belært af erfaringerne med gasafhængigheden af Rusland – skaber grundlag for potentielle forsynings- og sikkerhedsrisici. Kigger man på de sjældne mineraler neodym og dysprosium, kommer den primære forsyning i dag fra Kina, USA og Myanmar. For nikkel, er de vigtigste leverandører Indonesien, Filippinerne og Kina, og for kobber er det Kina, Chile og Peru. Gennem hele værdikæden dominerer Kina selve forarbejdningsprocessen af mange af de kritiske materialer, som sol og vind påkræver – for kobber sidder Kina på 40 procent, nikkel 35 procent og sjældne mineraler (REEs) er det hele 87 procent.  

Kigger man alene på produktionen af solcellepaneler, viser en analyse fra IEA, at Kinas andel i alle de vigtigste produktionsstadier af solcellepaneler i dag overstiger 80 procent. For kernedele af solceller, herunder polysilicium og wafers (den skive” som man “dyrker” silicium-krystaller på), forventes Kinas andel af markedet at stige til mere end 95 procent i de kommende år, hvis man tager de planer, der aktuelt ligger for udbygning af produktionskapacitet for solenergi i betragtning. 

Rapporten “Metal for clean energy”, som kigger specifikt på risikoen for forsyningsudfordringer for EU i forhold til Green Deal anslår, at Europa fra omkring 2030 vil stå over for problemer i forhold til udrulningen af den vedvarende energi på grund af global forsyningsmangel for især fem metaller: lithium, kobolt, nikkel, sjældne jordarter og kobber. 

Stigende priser er allerede en realitet 

De seneste år er prisen på mange af de materialer og mineraler, som bruges i VE, allerede steget markant. Fra 2020-2021 er prisen på polysilicium, som bruges til solceller mere end firedoblet, stål er steget med 50 procent, kobber med 60 procent, aluminium med 80 procent og glasfiber med 45 procent. Faktisk er prisen på stål steget med 180 procent i forhold til før pandemi-priser ifølge brancheorganisationen WindEurope. Priserne for neodym og dysprosium, som er afgørende i konstruktion af vindmøller, er tredoblet i pris i samme periode.  

Prisstigningerne påvirker allerede markedet for vedvarende energi og særligt de aktører, som skal levere både sol og vind blandt andet til Europa. Ifølge IEA har flere amerikanske og europæiske OEMs allerede annonceret prisstigninger på mellem 10-25 procent på VE-ordre som følge af de seneste års prisstigninger på materialer. Store vindmølleproducenter som blandt andet Vestas og Siemens har kraftigt nedjusteret deres økonomiske forventninger.  

En stor del af forklaringen på de seneste års prishop skal findes i voksende global konkurrence, men i høj grad også global nedlukning og logistikudfordringer foranlediget af Covid19.  

Det kan dog også ses som en klar forsmag på de effekter og konsekvenser, som en øget efterspørgsel på materialer og mineraler til udbygningen af VE vil bringe med sig. Forventningen er således også, at prisstigningerne de kommende år vil fortsætte i takt med at udbygningen af VE accelerer og efterspørgslen på materialer stiger. Blandt andet skriver IEA direkte, at den store vækst i VE-projekter kombineret med den lange leveringstid (gennemløbstid) på nye mineprojekter skaber risiko for mismatch mellem udbud og efterspørgsel, som kan lede til prisstigninger og forsyningsknaphed.  

Kritiske materialer på EUs dagsorden 

Kommissionen er de seneste år i stigende grad blevet opmærksom på at minimere unionens afhængighed af ressourcer og særligt sjældne jordartsmetaller fra ikke-EU lande, og der arbejdes i unionen direkte for at skabe grundlag for en større grad af selvforsyning af særlige ressourcer.  

EU har helt konkret lanceret Critical materials agenda – som blandt andet indeholder en liste (critical materials list – CRM) over de mest kritiske råstoffer og råmaterialer i forhold til regionens forsyningssikkerhed. Første liste kom tilbage i 2011, og den er siden blevet opdateret og udvidet i 2014, 2017 og 2020.  

I 2020 publiserede Kommissionen som del af deres arbejde med kritiske råmaterialer  rapporten “Raw materials demand for wind and solar PV technologies in the transition towards a decarbonised energy system”, som afdækker stigningen i efterspørgslen på råmaterialer og råstoffer i forhold til en udbygningen af den vedvarende energi svarende til forskellige reduktionscenarier for EU.   

Rapporten advarer direkte om, at “EU’s transition to green energy technologies, according to the current decarbonisation scenarios, could be endangered by weaknesses in future supply security for several materials.” 

Der står også direkte, at særligt EUs store afhængighed af Kina er er risikofaktor, “som skal tages alvorligt, når man planlægger udbygningen af den vedvarende energi i Europa og arbejder hen imod de langsigtede klimaneutrale mål.” 

Kommissionen lancerede i 2020 også den såkaldte European Raw Materials Alliance (ERMA) – som er en industriel alliance målrettet at sikre en bæredygtig forsyning af råmaterialer i Europa. Alliancen samler interessenter på tværs af værdikæder og industrier og arbejder for at skabe forsyningssikkerhed i forhold til sjældne jordartsmetaller langs strategiske værdikæder og industrielle økosystemer. 

Opmærksomheden på netop forsyningssikkerhed i forhold til sjældne råstoffer er også direkte adresseret i RepowerEU-udspillet – hvor der direkte lægges op til, at EU vil igangsætte en indsats for at “diversificere sine forsyningskilder” gennem strategiske partnerskaber, herunder via igangværende frihandelsaftaler og ved at forsøge at samle erhvervslivet for at stå bedre i den globale konkurrence om sjældne råstoffer – et konkret eksempel på dette er EU’s ”Solar Industry Alliance”. 

Derudover er Kommissionen i gang med at udarbejde den såkaldte Critical Raw Materials Act, som adresserer kritiske råstoffer og opprioriterer cirkulære processer og værdikæder i opbygningen af ​​VE og VE-infrastrukturen, som kan facilitere, at materialer genvindes og genbruges flere gange. 

Globalt fokus 

EU er ikke alene i sit fokus. I mange andre lande er man også i den grad er i gang med at ruste sig til den stigende ressourceusikkerhed og materialeefterspørgsel i forhold til VE-udbygningen. Blandt andet foreslog den amerikanske præsident Joe Biden i partnerskab med det amerikanske energiministerium i august 2022 at øremærke USD 675 millioner til et program for forskning, udvikling, demonstration og kommercialisering af kritiske materialer. Programmet skal “adressere sårbarheder” i USAs egen forsyningskæde, når det kommer til adgang til kritiske materialer – sårbarhed som er både “en økonomisk ulempe og en hindring for overgangen til ren energi,” hedder det i forslaget.  

Ifølge IEA er der brug for langt mere diverse forsyningskæder, hvis omstillingen til klimaneutralitet skal lykkes, og IEA opfordrer direkte lande og regioner til at opskalere investeringer i opbygningen af egne forsyningskæder. 

Kigger man på minekapacitet forhold til udvinding sjældne jordartsmetaller, så er der dog endnu ikke meget i gang uden for Kina. Globalt er der ifølge IRENA kun 11 store miner og 7 store forarbejdningsfaciliteter. Ud af de syv faciliteter er de 6 i Kina og en i Malaysia. Nye miner og forarbejdningsfaciliteter er i dag under udvikling i Australien, Canada, Norge, Sydafrika, USA og flere afrikanske lande, men flere af dem spås dog en noget usikker fremtid qua miljøspørgsmål og protester. Kigger man på sjældne jordartsmetaller, så er Kina også storproducent af flere, men også Rusland, Sydkorea, Japan, USA og Europa producere enkelte af dem. 

Etablering af europæisk industri 

EU-Kommissionen har for at dæmme op for de risici, der ligger i forsyningskæderne til VE, sat fokus på opbygning af en stærkere industri for sjældne jordartsmetaller inden for EUs grænser. Målet er at bane vejen for at egenproduktionen af sjældne jordartsmetaller til udbygning af VE og batterier til elektriske biler styrkes markant. Som del af dette har de lanceret den såkaldte European Raw Materials Alliance (ERMA) som har fået til opgave at forsøge at samle industrielle parter inden for området og styrke værdikæder inden for regionens grænser. Der er i første omgang primært fokus på værdikæder for sjældne jordartsmetaller og magneter, og på den længere bane skal fokus udvides til at omfatte andre kritiske råstoffer og uædle metaller.  

European Raw Materials Alliance (ERMA) har identificeret 14 projekter, som potentielt vuderes at kunne danne grundlaget for en europæisk industri for sjældne jordartsmetaller, der er i stand til at levere 20 procent af EU’s efterspørgsel inden 2030 – dog en efterspørgsel, der er baseret på ambitioner for vedvarende energi før RepowerEU udmeldingen.  

Et af de områder, hvor man har været i gang de seneste år er på batteriområdet blandt andet ført an af den svenske startup Northvolt, som direkte har et formål om at opbygge en europæisk batteriproduktion til elbiler. Ifølge Kommissionen har den europæiske batterialliance rejst en stor portion offentlige og private investeringer, som burde muliggøre, at op til 80 procent af Europas litiumefterspørgsel kan dækkes af europæiske kilder i 2025.  

Nye værdikæder og forsyningskæder 

Dertil har EU fokus på at etablere mere sikre og diverse forsyningskæder, så man ikke kun sourcer materialer fra et enkelt land, men derimod har flere lande at importere fra.  

Som del af dette lancerede EU gennem Horizon-programmet i august projektet REEsilience, som er en tværnationaæt partnerskab, som fokuserer på at opbygge nye forsyningskæder for sjældne jordartsmetaller, som er afgørende for både vindmøller, sensorer og især elektriske køretøjer. 

Tidligere i år indgik EU en aftale med USA om et samarbejde om etablering et såkaldt “early warning” system i forhold til forsyningssikkerhed af sjældne jordartsmetaller i forhold til semiconductors (halvledere) som er essentielle i produktionen af elektriske biler.  

Genanvendelse er et must 

Et andet fokusområde er at udvikle og styrke genanvendelsen af materialer, som kan genbruges i nye VE-produkter.  

I rapporten “Metals for clean energy” påpeges direkte, at genanvendelse efter 2040 kan blive “Europas vigtigste forsyningskilde” i forhold til metaller. Rapporten påpeger dog samtidig, at indfrielsen af det potentiale vil kræve en stor indsats for at opbygge en stærkere og ny genbrugskapacitet. Tal fra EU viser, at i 2019 blev 51 pct. af bærbare batterier solgt i EU indsamlet til genanvendelse, men EU er på vej med deres såkaldte ”battery regulation”, som inkluderer væsentlige stramninger i forhold til at sikre en højere grad af genanvendelse af batterier fra f.eks. lagring og elbiler.  

Stærkere genanvendelse er også et fokusområde i EU, blandt andet i EUs solcellestrategi, hvor der står følgende: ”Fra 2025 vil mængden af solcellepaneler, der er udtjent, stige betydeligt. Dette vil kræve sikring af reparationsmuligheder og genanvendelighed gennem design af nyt udstyr og opbygning af et økosystem for effektiv genanvendelse af brugte materialer. Foranstaltningerne til miljøvenligt design af solcellesystemer vil omfatte oplysningskrav om disse aspekter for at fremme bedre produktdesign, der fører til højere energimæssig ydeevne på lang sigt og letter genanvendelse og reparation.” 

Det er også et område, som flere VE-aktører har rettet opmærksomheden på. Vi har de seneste år således set flere og flere projekter og udmeldinger, der vidner om mere cirkulær tænkning i industrien – og hvor fokus ligger på at udvikle og styrke genanvendelsesdelen af VE-produkter.  

Et område er eksempelvis vingerne af vindmøller, som består af kompositmateriale, og som endnu ikke kan genanvendes. Det er i dag 85-95 procent af vindmøllerne som kan genanvendes, mens de resterende hovedsageligt kompositmaterialer i vingerne fortsat er en udfordring.  Vestas har i dag en erklæret ambition om at levere “zero waste” vindmøller i 2040, det samme har Siemens Gamesa. Svenske Vattenfall har meldt ud, at de vil genanvende alle vindmøllevinger i 2030.  Der er i dag flere innovationssamarbejder i gang for at finde løsninger på dette, men ikke noget der er bragt til skala. En af de ting, der er under udvikling, er blandt andet et produktpas på vingerne, så genanvendelsesvirksomheder nemt kan se, hvad møllevingen indeholder. 

Desuden arbejder man inden for vind med bedre genanvendelse på magneter baseret på sjældne jordartsmetaller. Blandt andet har man i et projekt kigget på genanvendelse af neodymmagneter indsamlet fra vindmøller, hvor man er lykkes med at reproducere nye magnetyper ud af de gamle.  

Det er er også omkring 85 procent af solceller, som i dag kan genanvendes, men det er langt fra alle steder, at så meget genanvendes og det sker ofte til mere lavværdi produkter og formål. Der er i dag igangsat flere innovationssamarbejder og initiativer – og så fra virksomhedernes side – mod at forbedre både hvor stor en del der genanvendes og til hvilket formål. Et eksempel er et tysk innovationssamarbejde om bedre genanvendelse af det silicium, som bruges i solceller.  Fraunhofer Center for Silicon Photovoltaics CSP og Fraunhofer Institute for Solar Energy Systems ISE har således sammen med den største tyske genbrugsvirksomhed for solcellemoduler, Reiling GmbH & Co. KG, udviklet en løsning, hvor silicium i de kasserede moduler blev genbrugt i industriel skala og genbrugt til at producere nye solceller. 

Forbedret materialeeffektivitet 

Et andet afgørende område i forhold til at mindske ressourcesårbarheden for udbygningen af VE, er at forbedre materialeintensiteten af både solceller og vindmøller – alt den mængde materiale som bruges til at producere energi.  

Irena peger direkte på at det er afgørende for at sikre den grønne omstilling og understreger at der er brug for forskning og støtte til at accelerere processen.  

Det er også noget, som producenter af sol og vind har haft økonomiske incitamenter for at udvikle på, og hvor der har været stor fremgang de seneste år. Kigger man specifikt på materialeintensiteten af ​​silicium i solcellepaneler er der de seneste sket drastiske fald. Se figur 3. Og der er tilsvarende forventninger til, at producenterne fremadrettet kan forbedre materialeintensiteten.  

Der arbejdes på solcelleområdet meget med udvikling af ultratynde solceller – De såkaldte organiske solceller. Det er blandt andet noget som SDU har gode resultater med. De er tænkt som afløser for de silicium solceller, som er altdominerende på markedet i dag. Og de bruger langt færre materialer. De organiske solceller vejer således kun 500 gram per kvadratmeter – en del mindre end traditionelle siliciumsolcellers vægt på 12 kilo per kvadratmeter. De er dog ikke bragt i skala endnu. 

Inden for vind er der flere projekter, som satser på udvikling alternative elektroniske magneter, der baserer sig på andre metaller. Vi har også set helt nye tiltag på VE-området, hvor der arbejdes med helt nye typer af materialer. Blandt andet har Vestas investeret i udviklingen af vindmøller lavet i træ. 

Forskning  peger desuden på, at forbedringer i levetiden på vindmøller og solceller er en vigtig medvirkende faktor i forhold til at reducere materialeefterspørgslen.  

Figur 3. Solceller bruger langt færre materialer 

Ikon for Bekræftet af fællesskabet

Kilde: https://irena.org/-/media/Files/IRENA/Agency/Technical-Papers/IRENA_Critical_Materials_2021.pdf 

Tekstboks: Eksempler på cirkulære, innovations- og forsyningssikringstiltag fra branchen 

  • Det treårige DecomBlades-projekt etableret i 2021 samler et konsortium af 10 partnere, herunder Siemens Gamesa Renewable Energy, LM Wind Power, Vestas, Ørsted og en række tekniske og akademiske institutioner. Projektet har til formål kommercialisere genanvendelse af vindmøllevinger g opbygge en værdikæde. 
     
  • UK-baserede GreenSpur Wind og amerikanske Niron Magnetics er på vej med ny generatorteknologi til havvindmøller, der ikke er baseret på sjældne jordartsmetaller. Den er testet gennem de sidste fem år og er i dag på vej til kommercialisering.  
     
  • USA har i partnerskab med blandt andet Australien, Canada, UK, Frankrig, Tyskland, Japan og Sydkorea etableret det såkaldte Minerals Security Partnership (MSP) som i fællesskab arbejder for at sikre “ansvarlige mineralforsyningskæder for at understøtte økonomisk velstand og klimamål.”  
     
  • GE Renewable Energy har underskrevet et ikke-bindende aftalememorandum (MoU) med det australske mineraludforskningsselskab, Arafura Resources Limited, om i fællesskab at samarbejde om etableringen af ​​en bæredygtig forsyningskæde for de sjældne jordartsmetaller neodym og praseodym (NdPr). 
     
  • GE Renewable Energy har blandt andet indgået et industrisamarbejde med General Motors (GM) med henblik på at sikre forsyninger af kritiske produktionsmineraler, herunder sjældne jordartsmetaller og kobber. som første skridt vil man i samarbejdet arbejde for en amerikansk og europæisk baseret forsyningskæde af magneter, som begge virksomheder kan bruge i fremtiden.   
     
  • Renault, Valeo og Valeo Siemens eAutomotive arbejder i et partnerskab for at udvikle en ny elektrisk motor som er produceret uden sjældne jordmetaller. Det vil have store betydning for den samlede efterspørgsel på sjældne jordartsmetaller, hvis elektriske biler ikke i samme grad som i dag i fremtiden vil have brug for de materialer. 
  • VALOMAG: Projekt der arbejder for bedre genanvendelse af permanente magneter – med fokus på ”short loop recycling”. Projektet er funded af EU og løber fra 2020-2023. Permanente magneter bruges i en række forskellige teknologiske applikationer såsom robotsystemer og husholdningsapparater; de er også essentielle for anvendelser af VE herunder for hybrid-/elbiler og vindmøller. Mere end 85 procent af forbruget af Neodynium (Nd) og dysprosyium (Dy), som er blandt de fem mest sjældne jordartsmetaller, der bruges permanentmagnetindustrien. I 2018 var det kun omkring 1 procent af de magneter, der blev genanvendt – på grund af manglende teknologi, dårlig indsamling og mangle på industri til at understøtte genanvendelsen. Netop de tre barrierer adresseres i projektet, som er et industri- og forskningspartnerskab med 7 syv partnere fra en række forskellige europæiske lande.  
  • Modvion og Vestas. Gennem deres investeringsfond – Vestas Ventures – investerede Vestas i 2021 i den svenske vindmølleproducent Modvion, som producerer vindmøller lavet af træ og i moduler, hvilket muliggør at et vindmølletårn konstrueres i langt mindre dele, hvilket kan være en fordel eksempelvis under transport. Modvion er aktuelt ved at sætte en 150 meters vindmølle i drift. Forventet levetid af deres trævindmøller er er mellem 25-30 år. Livscyklusemissionerne fra et 110 m højt vindmølletårn af stål er cirka 1250 tons CO2. Et tilsvarende tårn i træ udleder 90 procent mindre, hvilket vil sige omkring 125 tons CO2, ifølge Modvion. 
By |2024-01-23T16:38:59+01:0021. december 2022|Notat|0 Kommentarer
Læs mere

SVM-regeringen må stoppe nyinstallationer af fossile fyr

Vi håber, at den nye flertalsregering kan sikre hurtig handlekraft midt i en energi-, sikkerheds- og klimakrise, for løsningerne ligger lige for, men de kræver prioritering. Udfasning af fossil energi, energieffektivisering og udbygning af vedvarende energi kan få os ud af fossil afhængighed og vil også gøre Danmark og EU sikkerhedspolitisk stærkere.

Vi har set skyhøje priser på både el og opvarmning med gas det sidste år, og det kan afbødes med dansk produceret el og fjernvarme.

Stop for nyinstallation af fossile fyr
I SVM-regeringsgrundlaget er det et mål, at så mange husstande som muligt kommer væk fra individuelle naturgas- og oliefyr hurtigst muligt. Der lægges ikke op til ny politisk handling, som skal sikre udfasningen, men der henvises til, at tempo skal holdes. Her tænkes helt sikkert på Klimaaftalen om Grøn strøm og Varme fra juni 2022, som fik bred opbakning i Folketinget.

I den aftale er det ambitionen, at der fra 2035 ikke skal være flere naturgasfyr tilbage i Danmark, men det er alt for sent. Det vil betyde, at naturgasfyrsejere kan ende med at skulle opvarme deres hjem med klimaskadelig og dyr naturgas suppleret med brændefyring med mere de næste 13 år. Fjernvarmen skal være udbygget i 2028, og her bør vi også have sagt farvel til samtlige fossile fyr i Danmark. 

I Klimaaftalen fra juni 2022 nævnes det, at regeringen – altså den tidligere S-regering – forventede at lave en model for stop for nye installationer af gasfyr, som EU-Kommissionen i forvejen selv foreslår i forbindelse med revideringen af Bygningsdirektivet, og som flere EU-lande allerede har.

Men så gik der folketingsvalg og regeringsdannelse i den, og der er ikke lagt op til et stop for nyinstallation af fossile fyr. Det er et meget vigtigt virkemiddel, da vi stadig ser, at der kommer nye fossile fyr på markedet. Det Internationale Energiagentur har foreslået et sådant forbud fra senest 2025, hvis EU skal være klimaneutral i 2050. Og da klimaneutralitet i Danmark er fremrykket til 2045, skal vi have et forbud før end senere, så borgere ikke hænger fast i fossile varmekilder.

Ikke-akutte anlægsopgaver må indstilles
I SVM-regeringsgrundlaget skal en national energikrisestab (NEKST) sikre koordinering af udfasningen af naturgas og udrulningen af vedvarende energi. Det er en rigtig god ide, da det netop kræver god energiplanlægning at komme i mål med fjernvarmeudrulning og udbygning af den vedvarende energi.

Én af stabens første opgaver må blive at sikre arbejdskraft og materiel – både til udrulning af fjernvarme og til opsætning af varmepumper. For at sikre hænder bør ikke-akutte anlægsopgaver indstilles, såsom moratorium for motorvejsbyggerim, der i høj grad kræver samme mandskab og materiel som udbygning af fjernvarmenettet.

Vi er klar over, at der er et særligt problem med svejsere til fjernvarmeudrulning. Her bør staben kigge ind i udenlandsk arbejdskraft samt hurtig (efter)uddannelse og omskoling af håndværkere i faget.

En anden fordel ved at udsætte ikke-kritisk anlægsarbejde er, at man undgår overophedning af hele sektoren, som kan føre til højere priser på fjernvarmeprojekter end nødvendigt.

Midlertidige grønne løsninger
Så skal der tages hånd om de gasfyrsejere, der må vente længere på fjernvarmen, med gode, grønne midlertidige løsninger. Der skal etableres ordninger for midlertidige varmeløsninger, og modellerne bør variere alt efter, hvor længe man skal vente på fjernvarmen.

En model kan være tilskud til varmepumper eller leasingordninger af varmepumper, som betinges af fjernvarmetilslutning. Det bør være en opgave, som NEKST tager på sig i samarbejde med forsyningsselskaberne. En anden model kan være udlån fra forsyningsselskaberne af mindre varmepumper til hybriddrift eller udlån af brugte naturgasfyr, hvis naturgasfyret bryder sammen.  

Det er godt, at man i regeringsgrundlaget vil sikre flere midler til afkoblingspuljen, så borgere ikke skal betale for at blive koblet af gasnettet. Man bør yderligere sikre tilskud til etablering af fjernvarmenettet, så man heller ikke skal betale for at blive koblet på fjernvarmen.

By |2022-12-19T11:38:38+01:0019. december 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top