Om Trine Hagen

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Trine Hagen has created 93 blog entries.

Rådet for Grøn Omstilling roser SVM-regeringens grønne reformplaner

”Midt i den største energisikkerhedskrise siden 1970´erne er det godt, at Danmark har fået en stærk ny flertalsregering. Den lægger op til historisk høj handlekraft for at sikre en hurtigere udbygning med vedvarende energi og en grøn varmeforsyning uden fossile brændsler. Det er derfor meget positivt, at SVM-regeringen opretter en national energikrisestab, NEKST til at sætte fart i udviklingen,” siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, og forsætter:

 ”Der er brug for meget mere grøn strøm, så vi kan frigøre os fra Putins fossiler og til at realisere Danmarks eksportpotentiale med Power-to-X, grøn brint og e-fuels til shipping og luftfart. Det kræver også en stor udbygning af elnettet, og det er opmuntrende, at regeringen tager fat på den opgave.”

”Vi glæder os til samarbejdet med regeringen og andre aktører om at løfte de grønne ambitioner yderligere, så Danmark kommer sikkert væk fra den fossile afhængighed. Men den samlede energiligning går aldrig op, hvis ikke vi sparer på energien og investerer i høj energieffektivitet. Det er godt, at regeringen vil have mere energieffektivisering i både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger, men den mangler stadig at vise, hvad der konkret skal gøres.”

Rådet for Grøn Omstilling roser generelt regeringen for at løfte klimaambitionerne.

”Det er et fremskridt, at regeringen fremrykker målet om klimaneutralitet til 2045 og går efter at gøre Danmark til en klimapositiv nation i 2050. Det er opløftende, at regeringen bl.a. vil nedbringe klimaaftrykket på de offentlige indkøb, i transporten og ved opførelse af offentlige bygninger, og at man også vil mindske CO2e-aftrykket for det danske forbrug,” siger Bjarke Møller.

Rådet for Grøn Omstilling håber, at den nye flertalsregering vil invitere andre partier, erhvervslivet og grønne organisationer med ind i det politiske maskinrum for at udvikle den næste generation af reformer.
”At frigøre os fra den fossile afhængighed og bygge et nyt bæredygtigt energisystem er vores generations største og sværeste udfordring. Det er afgørende for Danmarks fremtidige konkurrenceevne og sikkerhed, at man tager et tigerspring frem for at blive fri af de fossile brændsler,” siger Bjarke Møller.  

Der har været bekymringer over, om den nye regering ville droppe ideen om at indføre en CO2-afgift i landbruget, men RGO glæder sig over, at regeringen lover at fremlægge en klimaafgift, er åbne for også at indføre en afgift på slutproduktet og vil udtage flere lavbundsjorde.

”I Rådet ønsker vi, at der indføres en høj CO2-afgift i landbruget. Vi ser gerne, at man samtidig indfører produktafgifter på animalske produkter, så bønderne får reelle økonomiske incitamenter til at omlægge til et klimavenligt brug. Det er også en god ide at lave en samlet visionsplan for dansk landbrug, og det er fint, hvis provenuet fra klimaafgiften investeres i at fremme grøn innovation af dansk landbrug og fødevareerhvervet.”

Rådet for Grøn Omstilling glæder sig desuden over, at regeringen vil lave en samlet lov for natur og biodiversitet, der kan leve op til EU´s mål om 30 pct. beskyttet natur i 2030.

”Regeringspartierne har forpligtet sig til at sikre mere beskyttet natur, og man vil plante 250.000 hektar ny skov, men det er uklart hvornår. I Rådet mener vi, at det skal ske allerede i 2030. Regeringen lover, at den vil sikre et bedre miljø, mere natur, øget sundhed og mindre plast, men det bør ikke blive ved ordene. Der skal leveres handling. Her er det bl.a. glædeligt, at regeringen vil arbejde for, at danske borgere i mindre grad bliver udsat for farlige kemikalier, herunder PFAS. I tillæg til dette er det vigtigt, at disse stoffer fjernes fra spildevandet, så der sættes en stopper for denne udledning til vandmiljøet. Det danske vandmiljø er allerede hårdt presset.”

Regeringen lover, at den vil gøre transporten grønnere, men i Rådet for Grøn Omstilling efterlyser man et højere ambitionsniveau.

”Det er positivt, at man vil undersøge en hurtigere udfasning af fossilbiler, at man vil fremme en grøn omstilling af indenrigsflyvning og man ønsker en højere flyafgift på gennemsnitlig 100 kr. Men afgiften bør hæves væsentlig for udenrigsfly og de lange distancer, og den skal mindst op på niveauet i vores nabolande som Sverige og Tyskland for, at det flytter noget. Vores undersøgelser viser, at danskerne er klar til højere klimaafgifter på flyrejser, og vi vil derfor arbejde for, at regeringen hæver ambitionerne for en grøn omstilling af transporten,” siger Bjarke Møller.

By |2022-12-14T14:26:06+01:0014. december 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Børn i daginstitutioner udsættes for skadelige kemikalier, ultrafine partikler og høje CO2-niveauer

Mange danske institutionsbørn er udsat for skadelige kemikalier og høj partikelforurening. Samtidig kæmper flere institutioner med utilstrækkelige ventilationsanlæg og for højt CO2-niveau. Det viser en ny undersøgelse fra Rådet for Grøn Omstilling, hvor de første resultater netop er offentliggjort (de samlede resultater foreligger i foråret 2023). Undersøgelsen er udført i 30 daginstitutioner i syv danske kommuner og er sket i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Teknologisk Institut. Undersøgelsen er finansieret af den filantropiske forening Realdania.

De nye resultater bekymrer Lone Mikkelsen, projektleder og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling:

”Det kan skade børns udvikling at opholde sig i et dårligt indeklima – og det kan sætte spor i voksenlivet. Vi har i årevis vidst, at vores børn opholder sig i et dårligt indeklima i skolerne. Og nu finder vi igen usundt indeklima i en lang række daginstitutioner – bl.a. skadelige kemikalier, som i dag er forbudt i produkter til børn. Det viser, at der er behov for flere politiske tiltag. Både på kommunalt og nationalt niveau. Små børn opholder sig typisk i institution i op til otte timer om dagen, fem dage om ugen. Vi skylder dem et godt indeklima,” siger Lone Mikkelsen.

Et dårligt indeklima kan have store konsekvenser. De undersøgte kemikalier kan skade børns udvikling og øger risikoen for kræft. De ultrafine partikler kan øge risikoen for at udvikle astma eller forværre symptomerne, ligesom de indeholder kræftfremkaldende kemikalier. Et højt CO2-niveau kan føre til mere trætte og uoplagte børn.

Projektets resultater og anbefalinger skal give landets kommuner og kommunalpolitikere den nyeste viden at stå på, når de skal træffe vigtige valg om indeklimaforbedringer i de lokale vuggestuer og børnehaver.

”Vi har et samarbejde med syv kommuner, men mange flere søgte om at være med. Det har været glædeligt at se, hvor mange kommuner der har lyst til at arbejde med børns indeklima. Nu bliver det spændende at se, hvordan de medvirkende kommuner vil handle på de konkrete resultater. Fælles for alle er, at der er plads til forbedring – i høj grad endda. Heldigvis oplever vi, at viljen til at skabe denne forbedring er der,” siger Lone Mikkelsen.

Du kan her læse rapport med (del)resultater og anbefalinger

Udvalgte resultater fra undersøgelsen:

  • I alle institutioner finder vi hormonforstyrrende kemikalier – stoffer, der er forbudt i bl.a. legetøj – også nogle af de mest skadelige stoffer finder vi i alle 30 institutioner. Der er målt på både ftalater og flammehæmmere, som er erkendt sundhedsskadelige – særligt ift. børn. Der findes ingen nedre grænseværdi, der anses som sikker.
  • Niveauet af både ftalater og flammehæmmere er generelt stadig på højde med de niveauer, vi fandt i 2019. At niveauet af kemikalierne stadig er så højt i daginstitutioner viser, at delvise forbud inden for stofgrupper ikke er tilstrækkeligt.
  • Institutioner uden, eller med et ældre, ventilationssystem har generelt et dårligt indeklima med CO2-niveauer op mod 2.700 ppm, hvilket er næsten tre gange så højt som anbefalet.
  • I flertallet af institutionerne ser vi dårlig regulering af varmeanlæggene, som betyder for høje temperaturer og dermed et for stort energiforbrug.
  • Forurening med forbrændingspartikler fra madlavning og bålaktiviteter spreder sig lynhurtigt til børnenes opholdssteder. 28 ud af 30 institutioner har bålaktiviteter. Børn omkring et bål indånder typisk 200-300.000 partikler pr. cm3 luft. På landets mest forurenede vej i myldretiden måler man ca. 15.000 partikler pr. cm3 luft.
  • Stegning og bagning kan forurene luften på tilknyttede stuer til 50-100.000 partikler pr. cm3, hvis der ikke er lukkede døre mellem stuer og køkkener.
  • For radon finder vi ikke overskridelser af den nedre grænseværdi i nogen af institutionerne. Dette er den positive del af historien og et bedre resultat end ventet.

Udvalgte anbefalinger:

Kemikalier:

  • Rengøring skal prioriteres højt i daginstitutioner. Kemikalier bindes til støv, og grundig rengøring er derfor medvirkende til at nedbringe niveauet af kemikalier.
  • Skum-/tumlemøbler m.v. kan indeholde skadelige kemikalier og bør derfor opbevares uden for børns opholdsrum.
  • Kommuner bør have en indkøbspolitik, som sikrer børn mod problematisk kemi.

CO2, relativ luftfugtighed, temperatur og TVOC:

  • Alle institutioner bør på sigt have moderne ventilationsanlæg med CO2-styring, som generelt giver et godt indeklima ift. CO2, temperatur, relativ luftfugtighed, TVOC og partikler, og som giver optimale betingelser for institutionernes indendørs arealer.
  • Udskift ældre radiatortermostater med nye elektroniske termostater, som selv skruer ned for varmen, når der luftes ud og tjek om natsænkningen fungerer.

Ultrafine partikler:

  • Lav kun sjældent bål i institutionerne og brug aldrig bålhytte, da den koncentrerer forureningen omkring børnene.
  • Sørg for at køkkenpersonalet instrueres i korrekt brug af emhætte og udluftning under madlavning, og oplys om at lukke døre/luger til køkken.

FAKTA
Undersøgelserne er udført i 30 daginstitutioner fra syv danske kommuner og er sket i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Teknologisk Institut.

Projektet er finansieret af foreningen Realdania.

By |2023-01-18T14:20:45+01:0013. december 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Danmark kunne blive en grøn ledestjerne for resten af verden, men der er altså noget vej endnu

Det er ikke et urimeligt spørgsmål. For selv et klimaneutralt Danmark allerede i morgen bringer ikke menneskeheden meget tættere på det endegyldige mål om en verden, der ikke er i akut fare for at overforbruge sig selv ihjel. Det bedste svar på spørgsmålet ligger snarere i det gode eksempels magt.

Enhver stor forhindring bliver nemmere at overkomme, når andre har vist vejen. Det gælder helt fra barnsben, når storesøster hjælper lillebror med at knække koden til at cykle uden støttehjul. Og det gælder i global storpolitik, når et land viser resten af verden, hvordan en velovervejet, økonomisk og socialt ansvarlig grøn omstilling kan se ud.

Der er ingen tvivl om, at en grøn omkalfatring af et land kræver en kraftpræstation. Der er utallige milliarder af kroner til forskel på henholdsvis en dårlig og veludført grøn omstilling med fornuftige balancer mellem investeringer i for eksempel udbygningen af den grønne energiproduktion og et lavere energi- og CO2-forbrug. Det er her, Danmark som foregangsland for alvor kan rykke noget i det globale klimaregnskab.

Skal Danmark indtage den rolle, kræver det dog, at vi i højere grad tænker holistisk og udnytter samtlige klimapotentialer – særligt i allerede eksisterende teknologi, der bare venter på at bidrage. Samtidig er det vigtigt, at klimakampens ledestjerner ikke blot som en anden Narcissus stirrer sig blind på eget spejlbillede og egne klimamål, men også søger at hjælpe andre lande – for eksempel gennem dansk eksport af energieffektive teknologier, fjernvarme og vedvarende energi.

Skal vi lykkes med klimamissionen – også uden for landets grænser, kræver det højere ambitioner og bedre rammer – her bliver det nye Folketing og den kommende valgperiode afgørende.

Danmark har indgået en række klimaaftaler med lande som blandt andet Indien, Vietnam og Egypten. Det er stærkt klimalederskab, der rykker uden for Danmarks grænser. Til gengæld er der fortsat huller i Danmarks egen indsats, hvis vi skal være det gode, grønne eksempel, som andre lande kopierer og spejler sig i. For eksempel har vi en elektrificeringsstrategi, vi har mål for vedvarende energi og antallet af elbiler. Vi har en grøn gasstrategi, en strategi for bæredygtigt byggeri og en Power-to-X-strategi.

Energi-effektivitet skal målsættes
Men vi har endnu en strategi for et smartere og mere effektivt energiforbrug til gode. Sådan en strategi bør vi have. Både for klimaet der skal absorbere en større CO2-udledning som følge af et unødvendigt stort energiforbrug. Og for de mange danskere, virksomheder og kommuner der rammes ekstraordinært hårdt af kombinationen høje energipriser og et højt energiforbrug.

»Der er ingen plausibel vej til klimaneutralitet uden et langt mere effektivt energiforbrug,« siger Fatih Birol, direktør i Det Internationale Energiagentur. Derfor er det helt oplagt at samle indsatsen for et lavere energiforbrug i en strategi. En sådan strategi bør indeholde konkrete energieffektivitetsmål. Det har man i EU og i andre lande – men ikke i Danmark.

Vi bør for eksempel have mål for energiforbruget i de private boliger og i de offentlige bygninger, for hvordan vi bedre udnytter overskudsvarmen fra for eksempel datacentre og industriproduktion, for hvordan digitalisering og fleksibilitet kan sænke vores forbrug, og mål for hvordan industrien kan effektivisere sit forbrug til glæde for både den grønne omstilling og virksomhedernes konkurrencekraft.

Potentialerne er store. El- og varmeforbruget i danskernes boliger udleder cirka fem millioner ton CO2e om året, de kommunale bygninger 230.000 ton og industrien knap seks millioner ton. Det betyder store mængder overskudsvarme, hvoraf vi kun udnytter og genbruger cirka en ottendedel og dermed lader langt det meste af den gode energi gå til spilde. Investeringer i et mere bæredygtigt energiforbrug vil ikke bare gavne klimaet, men også sundheden via et bedre indeklima og pengepungen gennem en lavere energiregning.

For eksempel kan investeringer i energirenovering for 5,6 milliarder kroner generere en årlig besparelse i de kommunale energiudgifter på 800 millioner kroner – en tilbagebetalingstid på bare syv år hvorefter de 800 millioner kroner kan investeres i bedre velfærd, eller hvad lokalpolitikerne ellers måtte ønske.

Desuden vil energieffektivitet bidrage til, at vi hurtigere og billigere kan opfylde de nationale klimamål, ganske enkelt fordi vi hurtigere får fortrængt den sorte energi. Samtidig vil en lavere efterspørgsel på energi på sigt frigive grøn energi fra sol og vind, der kan eksporteres til andre lande, der ikke er energieffektive nok til at dække forbruget med vedvarende energi.

Vi er overhovedet ikke i front
Det bør derfor være en bunden opgave, at politikerne i den kommende valgperiode leverer mål og en samlet strategi for Danmarks energiforbrug som minimum frem til 2030 – men gerne hele vejen til slutmålet om klimaneutralitet. Det er den bedste måde at sikre, at energieffektivitet bidrager maksimalt til den grønne omstilling.

Men er det mon, fordi Danmark allerede performer så godt, at mål og en strategi hidtil har været overflødige? Nej. Bestemt ikke. Der er ikke grundlag for at sige, at Danmark i dag er det eller blandt de mest energieffektive lande. Dertil bevæger udviklingen i det danske energiforbrug sig desværre alt for langsomt.

De anerkendte energidatabaser Odyssee og Mure placerer Danmark på en beskeden samlet syvendeplads for energieffektivitet i EU – bag lande som Estland, Rumænien og Grækenland. Det er ikke godt nok. Vi råder allerede over data fra store dele af vores energiforbrug – men bruger de data alt for dårligt og styrer derfor også vores energiforbrug for dårligt.

Teknologien til at kontrollere og spare på energien eksisterer ellers allerede. Meget af den er endda dansk produceret af dygtige faglærte medmedarbejdere. Isolering, pumper, vinduer, styring og anden dansk teknologi fortrænger hvert år mere end 500 mio. tons CO2e globalt. Det tal kan blive væsentligt højere, hvis Danmark fører an og bliver et udstillingsvindue for fremtidens energieffektive samfund.

Inden længe er det jul igen. Med historier og sange om blandt andet de tre vise mænd, der fandt Jesus-barnet og overøste ham med »guld, røgelse og myrra«. Mon mændene fra Østerland nogensinde havde fundet Jesus uden ledestjernen, der viste dem vej på himlen? Det får vi aldrig at vide.

Forhåbentlig får vi heller aldrig at vide, hvad der ville være sket, hvis ikke lande som Kina, USA og Indien får speedet deres grønne omstilling op, før det er for sent. Danmark kan ikke tvinge andre lande til truget. Men vi kan vise dem en fornuftig vej derhen. Her ligger Danmarks største klimapotentiale.

Kommentaren er skrevet af Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør, SYNERGI, Emil Fannikke Kiær, politisk direktør, Dansk Industri, Ulrich Bang, markedschef, Dansk Erhverv, Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør, TEKNIQ, Lene Espersen, administrerende direktør, Danske Arkitektvirksomheder, Henrik Garver, administrerende direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Aske Nydam Guldberg, fungerende. formand, IDA, Henrik W. Petersen, forbundsformand, Blik & Rør, Gunde Odgaard, sekretariatsleder, BAT Kartellet, Henning Overgaard, forbundsformand, 3F, Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef, Dansk Metal, Bang, direktør, Bygherreforeningen

By |2023-11-24T09:21:45+01:0029. november 2022|Kommentar|0 Kommentarer
Læs mere

De danske politikere må handle nu for at undgå, at en ny ressourcekrise forkrøbler vores omstilling

Debatindlæg af Bjarke Møller, direktør, og Anna Fenger Schefte, seniorrådgiver, i Rådet for Grøn Omstilling.

EU og Danmark står i en situation, hvor den nuværende energiforsyningskrise hurtigt kan blive afløst af en ny og alvorlig krise – nemlig en mangel på de ressourcer og materialer, som er essentielle for at kunne bygge alle de solceller og vindmøller, som oprustningen kalder på. Risikoen er, at en kritisk energiforsyningsafhængighed af en stormagt hurtigt kan blive erstattet af en ny – en kritisk afhængighed af Kinas ressourcer.

Mangel på sjældne jordarter
Det er et scenarie, som kan vise sig at blive meget alvorlig. Indfrielsen af ambitionerne for udbygningen af den vedvarende energi vil øge efterspørgsel på materialer eksplosivt. Det gælder ikke bare materialer såsom stål og cement, men også en lang række sjældne jordarter og metaller.

En stor del af de materialer, som skal bruges til selve konstruktionen af både solcelle- og land/havvindmølleparker kan findes inden for EU’s grænser, men billedet ser helt anderledes ud, når det kommer til hovedparten af de sjældne metaller og jordarter. Her sidder Kina på næsten 90 procent af de sjældne jordarter og i omegnen af 60 procent af verdens litium. Kigger man alene på produktionen af solcellepaneler, så viser en analyse fra Det Internationale Energiagentur, IEA, at Kinas materialeandel i forhold til alle vigtigste produktionsstadier af solcellepaneler i dag overstiger 80 procent.

Der tegner sig altså et klart billede af, at EU igen er på vej ind i virkelighed, hvor vores forsyningssikkerhed vil afhænge af én stormagt– og det synes lidet attraktivt, hvis man tager den nuværende gaskrise og EU’s forsyningsafhængighed af Rusland i betragtning.

Reaktion fra EU
Det er et scenarie, der tydeligvis vækker bekymring i Bruxelles. Kommissionsformand Ursula von der Leyen annoncerede i sin i sin State of the Union-tale i september en ny retsakt om kritiske råstoffer – den såkaldte ’European Critical Raw Materials Act.’ Det var en klar udmelding om, at EU vil igangsætte strategiske projekter gennem hele værdikæden, arbejde for at opbygge strategiske reserver og bane vejen for bedre genanvendelse. Hun sagde blandt andet, at »litium og sjældne jordarter snart vil blive vigtigere end olie og gas.«

EU har allerede været i gang med lignende tiltag på batteriområdet de seneste år. Tilbage i 2017 lancerede Kommissionen den såkaldte ’Batterialliance’, som i dag tæller mere end 700 virksomheder og forskningsinstitutioner, der arbejder sammen for at opbygge hele værdikæden omkring batteriproduktion inden for unionens grænser. Der er aktuelt mere end 110 store batteriprojekter i gang i EU, og man har i dag en målsætning om at 80 procent af unionens brug af litium i 2025 kan dækkes inden for egne rækker.

En mere ambitiøs og bredere ressourceindsats fra EU i forhold til hele det grønne energiområde er et godt og vigtigt fælles skridt, men der vil også være et stykke vej til en realisering af ambitionerne. Derfor er der sideløbende med EU’s indsats brug for, at vi herhjemme allerede nu sætter langt større fokus på forsyningsrobusthed.

Det handler dels om at sætte tempoet for beslutninger markant op og sikre en hurtig konkretisering af udrulningen. I den grønne aftale fra i sommer er ambitionerne således meget tydelige, mens det er i vid udstrækning står uklart, hvad, hvor og hvem der skal realisere udbygningen. Det er en uklarhed, som vi ikke har tid til. Allerede i dag er der voldsomt stigende priser, og forsyningsforsinkelser på en lang række materialer og komponenter til både sol og vind er presset på forsyningskæderne. Derfor haster det med at få de konkrete VE-projekter i udbud sat i gang, så de virksomheder, der skal levere sol og vind, har en klar og langsigtet pipeline, så de kan planlægge, forhandle priser og lægge forsyningsordrer ind i god tid.

Fokus på genanvendelse og forskning
Det handler også om en langt mere målrettet og ambitiøs indsats i forhold til at udvikle mere cirkulære produktionsmetoder og -værdikæder, som kan sikre mere og bedre genanvendelse – særligt når det kommer til sjældne metaller og jordarter. Det er godt nok omkring 85 procent af solceller og vindturbiner, som i dag kan genanvendes, og store virksomheder som Vestas, Siemens, Better Energy og Vattenfall har i dag klare ambitioner for zero waste- vindmøller og -solceller. Den udvikling skal understøttes, og genanvendelsesværdien af materialerne skal forbedres.

Her kan vi heldigvis bygge videre på den innovationskraft, som danske virksomheder og universiteter historisk har haft i forhold til vedvarende energikilder og prioritere forskning i forbedringer af VE-teknologierne. Målet må være at mindske materialeforbruget og dermed også materialeafhængigheden. Det er der i dag flere positive takter i forhold til, blandt andet udvikling af ultratynde solceller – de såkaldte organiske solceller.

De er tænkt som afløser for de siliciumsolceller, som er altdominerende på markedet i dag. De bruger langt færre materialer og er nemmere at genanvende. De organiske solceller vejer således kun 500 gram per kvadratmeter – en del mindre end traditionelle siliciumsolcellers vægt på 12 kilo per kvadratmeter. Inden for vind sker der også fremskridt på den front, blandt andet med fokus på udvikling af alternative elektroniske magneter, der baserer sig på nye typer af sjældne jordarter.

Det er afgørende, at man fra dansk side maksimalt presser på i EU for ambitiøse målsætninger for meget mere vedvarende energi, og at der samtidig stilles skrappe krav til at løse ressourceudfordringen. 100 procent vedvarende energi og ressourceeffektivitet er vores generation største udfordring og en forudsætning for en klimasikker fremtid.

Debatindlægget er bragt i Klimamonitor d. 22. nov. 2022.

By |2024-01-26T09:51:57+01:0022. november 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Transformation og renovering af bygninger kan reducere byggeriets klimaaftryk

Rådet for Grøn Omstilling og Rambøll står bag en ny undersøgelse, der viser, at der er potentiale for store CO2-besparelser ved at renovere den eksisterende bygningsmasse frem for at bygge nyt. Det skyldes bl.a. genbrug af væsentlige dele af bygningskonstruktionen, som ofte har højt klimaaftryk. Alligevel er transformation og renovering af bygningsmassen en mindre udbredt og kendt tilgang i byggeriet – sammenlignet med nybyggeri – men det bør der laves om på med det samme, mener Signe Sand, der rådgiver i byggeri hos Rådet for Grøn Omstilling:

”Klimaudfordringen tvinger os til at tage byggeriets samlede CO2-aftryk op til overvejelse. Vi skal have mere fokus på, hvordan vi kan bygge på den mindst klimaskadelige måde. Og vores projekt viser klart, at der er meget CO2 at spare. Derfor bør transformation og renovering af eksisterende bygninger altid være noget, man overvejer i stedet for at rive ned og bygge nyt.”

Rådet for Grøn Omstilling har undersøgt og lavet klimaberegninger på otte transformationscases. Her ligger medianen af det indlejrede klimaaftryk lige under 3 kg CO2e/m2/år, mens medianen i BUILDS undersøgelse af 60 nybyggerier ligger på 7,1 kg CO2e/m2/år. Dette indikerer, at transformationsbyggerier udleder altså under halvdelen af den CO2, som nybyggeriet forårsager.

”Det er utroligt, at det ikke fylder mere i den offentlige debat, hvor meget et byggeri belaster klimaet afhængigt af, om du bygger nyt eller transformerer. Undersøgelsen viser, at der kan være store gevinster ved at transformere i stedet for at bygge nyt. Det er dog enormt vigtigt at gøre opmærksom på, at undersøgelsen er baseret på projekter, hvor datagrundlaget varierer. Derfor er det vigtigt, at vi udvikler en fælles systemafgrænsning. Dette skal være grundlaget for at indsamle data med højere kvalitet for bedre at sammenligne på tværs af nybyg og transformationer og på sigt stille CO2-krav til transformationer og gennemgribende renoveringer,” siger Katrine Oline Aavitsland Lund, senior specialist hos Rambøll.


Læs mere om transformation af bygningsmassen og undersøgelsen.

By |2024-01-23T16:33:29+01:0017. november 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Grønne organisationer: Uanset regeringskonstellation, skal der leveres på grønne løfter

Beskyttelse af 200.000 hektar grundvand. En naturlov med bindende mål. Højere klimamål og en høj CO2-afgift for landbruget. De grønne løfter i valgkampen fra Mette Frederiksen og de rød-grønne partier var markante. Og vælgerne gav ved valget Mette Frederiksen et grønt mandat til at føre dem ud i livet.

Torsdag begynder regeringsforhandlingerne på det grønne område. Og de bør føre hen til et historisk grønt regeringsgrundlag, uanset hvilke partier som deltager i en regering, lyder kravet fra Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

En af de store temaer i valgkampen blev omstilling af landbruget, hvor et flertal af partier lovede en ambitiøs CO2-afgift. Socialdemokratiet gik til valg på, at netop en afgift på biologiske processer i landbruget skulle leverer de resterende 5 mio. tons, som landbrugssektoren mangler i reduktioner for at leve op til landbrugsaftalen.

Valgkampens grønne løfter, rummer kimen til en omstilling af landbruget, som vil have stor betydning for landets mange millioner produktionsdyr, lyder det fra Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

“Valgkampens grønne løfter skal sætte gang i omstilling af landbruget, som kan afhjælpe tre kriser: dyrevelfærds-, klima- og naturkrisen. På en dyster baggrund har vi en unik mulighed for at gå helhedsorienteret til værks i udviklingen af fremtidens bæredygtige fødevareproduktion med gode dyreliv, mere økologi og bedre plads til naturen,” siger Britta Riis.

Lige nu er der forhandlinger om en regering over midten i dansk politik. Og selvom direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller, ikke har holdninger til hvilke partier, som skal indgå i en regering, mener han at en ny regering skal levere på valgets grønne løfter.

“Det er afgørende at politikerne nu sætter handling bag valgkampens grønne løfter. I RGO ser vi gerne, at man løfter Danmarks nationale klimamål helt op til 80 pct. i 2030, og at man sænker Danmarks forbrugsbaserede CO2-aftryk fra import af varer og serviceydelser i udlandet, som flere partier foreslog i valgkampen. Danmarks forbrugsaftryk er et af de største i Europa, og det går ikke, hvis vi skal være en grøn frontløbernation,” siger Bjarke Møller.

I valgkampens sidste dage lancerede Mette Frederiksen et markant drikkevandsudspil sammen med Alternativet, Enhedslisten, SF og Radikale om beskyttelse af 200.000 hektar grundvandsdannende arealer, som nu skal beskyttes mod pesticider og sprøjtemidler. Et udspil som blev mødt med begejstring fra vandselskabernes brancheorganisationer og de grønne organisationer. Mette Frederiksen vandt et flertal ved valget og derfor bør sprøjteforbuddet indgår i et kommende regeringsgrundlag, lyder det fra præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

“Vandselskaberne og Danmarks Naturfredningsforening har i årtier kæmpet for at sikre en langt bedre beskyttelse af vores grundvand, hvor vi henter vores drikkevand. Og netop et forbud mod at bruge sprøjtemidler ovenpå vores grundvandsdannende arealer er blandt de vigtigste tiltag, for at sikre vandselskabernes forsyningssikkerhed og fremtidens drikkevand mod rester af pesticider. Det bør være en hovedprioritet for en ny regering, at sikre fremtidens drikkevand ved at gennemføre det lovede forbud,” siger Maria Gjerding og fortsætter:

“Målt på politisk indhold har vi været igennem den grønneste valgkamp i min tid. Og med valgresultatet er der nu et flertal i folketinget for at sikre et sprøjteforbud på 200.000 hektar grundvandsdannende arealer, en naturlov med bindende mål, højere klimamål i 2030 og en ambitiøs CO2-afgift for landbruget. Det bør en regering – uanset om den rød, blå eller lilla – levere på.”

By |2023-11-23T12:59:32+01:0017. november 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Ingen undskyldninger for at undtage landbruget

Debatindlæg af Mikael Skou Andersen, professor Institut for Miljøvidenskab AAU, og Christian Ege, seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling.

Det er glædeligt, at der er ved at komme bredere politisk opbakning til, at en generel afgift på klimagasudledning også skal omfatte landbrug – og det har folketingsvalget heldigvis ikke ændret på.

Landbruget står i dag for 35 % af de samlede udledninger i Danmark, og hvis ikke landbruget kommer i gang med reduktioner, vil det være 45% i 2030. Det er beregnet, at det bliver meget dyrt for samfundet, hvis andre skal tage de reduktioner, som landbruget skulle have taget for at nå 70%-målet i 2030.

Politisk opbakning
Socialdemokratiet siger i dag klart, at landbruget skal med på afgiften – ligesom støttepartierne har sagt det længe. Venstres Jakob Ellemann-Jensen siger det nu også – men kun hvis det ikke koster arbejdspladser i landbruget og fødevareindustrien. Men hvad betyder dette?

Fødevaresektorens fagforbund, NNF, siger de kan acceptere, at en del af de klimaskadelige arbejdspladser forsvinder, og at de kan erstattes af grønnere arbejdspladser, for eksempel inden for plantebaserede fødevarer.

Socialdemokraterne siger, at en afgift kun skal fremme, at landbruget tager mere klimavenlige teknologier i brug, men ikke skal påvirke befolkningens valg af fødevarer. Men hvis vi skal i mål med reduktionerne, skal afgiften gøre begge dele.

Det kan være en god idé at sende indtægterne fra afgiften tilbage til landbruget, men det skal ske på en måde, så det fremmer mere klimavenlig produktion, herunder udviklingen af flere plantebaserede fødevarer. Hvis vi støtter de mest klimaskadelige fødevarer lige så meget som de klimavenlige, kommer vi jo ingen vegne.

Søren Gade fra Venstre vil slet ikke have en dansk afgift, men afvente en fælles afgift i EU. Men realiteten er, at EU er handlingslammede her, fordi traktaten siger, at afgifter kun kan vedtages ved enstemmighed, mens alle handelsreglerne vedtages ved flertalsafstemning.

Derfor er den eneste mulighed at lave en dansk afgift. Men de andre lande skal jo også leve op til Paris-aftalen, herunder til EU’s forpligtende mål om 55 %-reduktion i 2030, så de kan ikke bare køre i frihjul.

Fremtidens teknologier ændrer afgift
Vi er dog helt med på, at en dansk afgift på udledning af klimagasser kun vil ramme dansk produktion, men friholde importerede varer. Det hjælper ikke klimaet, hvis forbrugerne blot køber importeret kød i stedet. Men dette kan også løses. Man kan til en start lægge afgiften på selve varen, for eksempel oksekød, som er klart den største synder, og hvor importen er betydelig. Så rammer den ens på importeret og dansk produceret kød, og overholder dermed EU-reglerne om ikke at diskriminere.

Det vil dog på længere sigt være en dårlig idé at lægge hele afgiften her. Afgift på udledning har nemlig den fordel, at den tilskynder den enkelte producent til at bruge de mest klimavenlige teknologier.

Når de danske landmænd om nogle år er bedre udstyret med grønne teknologier, kan vi skifte til en udledningsafgift. Til den tid (senest i 2030) vil der også være data, som gør det muligt at skønne – og afgifts-pålægge – de tilknyttede udledninger i de lande vi importerer fra. Det kan f.eks. ske efter de principper der er skitseret i EU-forslaget om en klimatold (CBAM).

I forvejen har de økonomiske vismænd beregnet, at den såkaldte lækage af arbejdspladser kun vil være ca. 1/3 – altså at 1/3 af de mest klimaskadelige arbejdspladser vil flytte til udlandet. De skal så erstattes af mere klimavenlig produktion i Danmark – for eksempel af plantebaserede fødevarer.

Hvis der er partier, der er nervøse ved dette, kan man stærkt mindske denne effekt ved at gøre som foreslået ovenfor. Samtidig vil vi så påvirke forbruget i mere klimavenlige retning, men på en måde, som stiller danske og importerede varer lige. Og så er vi nede på en lækageeffekt, som vi helt sikkert kan håndtere.

Der er med andre ord ingen undskyldninger for at undtage landbruget fra afgift på klimagasser.

Debatindlægget er også bragt i Altinget d. 15. nov. 2022

By |2023-11-23T11:48:27+01:0015. november 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Fælles appel til EU-parlamentarikere: Reguler WLC i bygningsdirektivet (EPBD)

Det vil sige en lignende lovgivning som den, der introduceres i Danmark fra årsskiftet, hvor klimabelastning fra alle faser i bygningens livscyklus medregnes og reguleres på EU-niveau.

Baggrunden for brevet er, at EPBD lige nu er til revision. Man har fra kommissionens side spillet ud med et forslag om at begynde at beregne WLC, og rådet har ikke lagt op til ændringer i dette. Da revisionen skal implementeres over de næste år, og forventeligt først træder i kraft i medlemsstaterne omkring 2027, mener vi dog, at det er afgørende, at man går skridtet videre. Hertil kommer, at revisionen-efter-denne-revision tidligst træder i kraft i starten af 2030’erne. Det er meget lang tid at vente med en regulering af og incitamentstrukturer til den europæiske byggebranche ift. klimamålene. Vi mener således, at det er i klimaets og byggeriets interesse at sikre fælles regulering i denne periode.

By |2024-01-23T16:39:42+01:003. november 2022|Brev|0 Kommentarer
Læs mere

Brev til EU-Kommissionen: fossile fyr skal ud af opvarmningen

Rådet for Grøn Omstilling har sammen med 26 andre organisationer skrevet et brev til EU-Kommissionen om, at fossile fyr skal ud af opvarmningen hurtigst muligt: Det kan ske via en regulering af Ecodesign. Kommissionen har foreslået, at der fra 2029 ikke skal komme nye fossile fyr på markedet, men der er allerede flere lande, der er langt mere ambitiøse. Vi håber også, at Danmark snart kommer på banen med et stop for ny-installation af fossile fyr.

By |2023-11-23T12:56:56+01:003. november 2022|Brev|0 Kommentarer
Læs mere

Grønne organisationer roser melding fra støttepartier

Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet skriver i dag i Information, at landbruget skal levere markante reduktioner de næste få år. Landbruget skal ifølge partierne levere reduktioner, der sikrer, at Danmark opfylder det høje spænd af Danmarks 2025-klimamål. Det svarer konkret til omkring 3,5 millioner ton CO2, og dermed hæver partierne ambitionsniveauet markant i forhold til, hvad der tidligere har været meldt ud i debatten om landbrugets grønne omstilling.

Landbruget står i dag for en tredjedel af Danmarks udledninger – men uden yderligere handling vil sektoren stå for godt halvdelen af Danmarks udledninger i 2030.

Partierne siger også i udmeldingen, at landbruget i fremtiden skal fylde mindre, dyrke mindre foder til færre dyr, og i stedet dyrke mere mad direkte til mennesker. Udspillet høster ros hos de grønne organisationer, der glæder sig over udspillet.

– De grønne støttepartier sætter fingeren på det ømme punkt i dansk klimapolitik. I alt for mange år har landbruget fået en fribilletter til mere forurening. Der bør indføres en høj CO2-afgift, vi skal have flere plantebaserede fødevarer og meget mindre kødproduktion. Og så skal lavbundsjorde tages ud, så der bliver plads til mere natur og biodiversitet. De fire støttepartier giver et løfte om at få sat fart på den grønne omstilling af landbruget, og det er der virkelig brug for, siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

– Enhedslisten, Radikale, SF og Alternativet viser sig nu klar til at smøge ærmerne op for alvor. Det er præcis det, vi har brug for. Landbrugets enorme produktion af køer og svin er den største udfordring overhovedet for både Danmarks klimagasudledninger og for vores nødlidende natur. I stedet for at udsætte den uundgåelige omlægning af landbruget, må vi tage fat nu. Det er de næste få år, der bliver afgørende, siger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace.

– Det er en stærk udmelding fra støttepartierne dagen før valget. Det er helt afgørende for at nå vores klimamål, at landbrugets bidrag til den grønne omstilling bliver markant større de kommende år. Jeg er helt enig i, at det skal ske gennem et større fokus på plantebaserede fødevarer og at det mest effektive redskab er en høj CO2e-afgift på landbruget. Det glæder mig, at støttepartierne står sammen om det budskab, Lars Midtiby, Direktør i Danmarks Naturfredningsforening

– Støttepartierne viser sig virkelig klar til at tage tyren ved hornene med deres udmelding, og det er en gamechanger for vores natur, miljø og klima. Vi kan de næste år få et markant grønnere land med både mere natur og et langt mere klimavenligt landbrug, hvis politikerne tager fat nu, siger Marie Rørby, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

– Det er en stærk udmelding fra Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale, og forhåbentligt vil flere partier slutte sig til. Vi har netop fået dystre advarsler om klimakrisens udvikling fra FN’s generalsekretær, og det bør stå klart for alle ansvarlige politikere, at tiden er ved at rinde ud, hvis vi skal undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne. Derfor må og skal vi tage fat på en markant omstilling af landbruget med det samme, siger Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

By |2023-11-23T11:56:40+01:0031. oktober 2022|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top