Miljøfarlige stoffer skal fjernes, inden de ender i havet

Artikel fra Magasinet Grøn Omstilling, af Lone Mikkelsen 

Endelig er det igen den tid på året, hvor mange af os valfarter til de danske badestrande for at tage en svømmetur eller plaske i vandet med vores børn. Det er billedet af ren sommeridyl. Desværre er billedet knap så idyllisk, når vi bevæger os under havoverfladen. For i det danske vandmiljø udledes der skadelige stoffer fra land, og vi har ikke fuldt overblik over hvor meget eller hvorhenne. I ti år har Danmark overhørt dét, som miljøminister Lea Wermelin selv kalder ‘krads kritik’ fra EU-Kommissionen: Vi har ikke tilstrækkelig viden om, hvilke stoffer der er i det danske vandmiljø. Vi ved dog nok til, at noget må gøres – og vi skal gøre det nu. 

Ringe krav til spildevand 

I starten af 2021 kom det frem, at vores drikkevand og vandmiljø flere steder i landet er forurenet med det giftige kemikalie PFOS, der bl.a. stammer fra brandslukningsskum. Den sag har fået miljøfarlige stoffer i vandmiljøet højere op på den miljøpolitiske dagsorden. Således har politikerne skærpet grænseværdierne for giftstoffet PFOS i drikkevand og jord herhjemme. 

Men når det kommer til spildevand, er der ikke sat grænseværdier for, hvad der må være i selve spildevandet, heller ikke for PFOS. I stedet findes der fra EU’s side grænseværdier for, hvad der må være i det vandmiljø, man udleder til. Det betyder, at man i værste fald kan fortynde sig ud af problemerne. Det er, på trods af at miljøfarlige stoffer kan udgøre en risiko for menneskers sundhed og for plante- og dyreliv i havet. De kan bl.a. være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, og forskningen har vist mange eksempler på forstyrrelser i økosystemerne, som f.eks. kønsforstyrrelser hos fisk og snegle. 

Netop fordi man ved, at spildevand indeholder miljøfarlige stoffer, der kan være farlige for menneskers sundhed, har man lavet vejledende grænseværdier for spildevandsslam. Det spredes ofte på marker og kan dermed ende i vores korn og majs. Men ingen har sat krav til, at renseanlæggene skal fjerne de miljøfarlige stoffer i spildevandet. Dette burde gå hånd i hånd. 

I Danmark er renseanlæg bygget til at rense spildevandet for næringsstoffer og organisk stof, men ikke for miljøfarlige stoffer. Det er vigtigt at have fokus på næringsstofudledningen, da vores særdeles intensive landbrug udleder enorme mængder næringsstoffer, som i høj grad bidrager til havmiljøets dårlige tilstand. Ifølge EU’s vandrammedirektiv skal der være ‘god økologisk tilstand’ senest i 2027, og der skal gøres noget ved næringsstofferne. Samme direktiv stiller dog også krav til ‘god kemisk tilstand’ i vandmiljøet, men her har Danmark mildest talt sovet i timen. 85 procent af de danske kystvande er i ‘dårlig kemisk tilstand’. For resten af det danske vandmiljø – bl.a. søer og vandløb – står det i værste fald endnu værre til. Her har vi slet ikke målt på hovedparten af de områder, der er krav til. Alligevel har Danmark valgt at overhøre direkte kritik fra EU-Kommissionen, som går helt tilbage til 2012, og som blev gentaget i 2019. 

De målinger, der trods alt findes, viser, at vi via spildevand, vandløb og luften forurener havet med bl.a. fluorstoffer, flammehæmmere, PAH’er, medicinrester og pesticider. Og det er blot et udvalg af mange flere typer af miljøfarlige stoffer, som kan ende i vandmiljøet omkring os. Ikke alle er skadelige, men mange er.

Og vi ved altså ikke, hvad og hvilke koncentrationer af kemikalier vi og vores børn bader i, eller hvad fisk og muslinger er omgivet af og optager via føden. Målerne ved badestrande og havnebade tjekker for bakterier, ikke kemikalier og andre miljøfarlige stoffer. 

Grønne toner fra EU 

Den store udledning af miljøfarlige stoffer skyldes primært to ting – dels at vi ikke i tilstrækkelig grad forbyder og på anden vis regulerer de kemikalier, der anvendes i byggeri, elektronik, cremer og andre forbrugerprodukter, dels at vi har for få krav til, hvad der udledes til vores vandmiljø, f.eks. via renseanlæg. 

De seneste år har vi heldigvis set en tendens til, at EU tænker bæredygtighed ind, når nye strategier og lovforslag fremlægges. I 2019 lancerede Kommissionen ‘EU’s Grønne Pagt’, der bl.a. fastsætter ambitionen om at opnå nulforurening og et giftfrit miljø. Som led i denne ambition præsenterede Kommissionen året efter ‘EU’s Kemikaliestrategi for Bæredygtighed’. Her så vi for første gang, siden EU’s kemikalielovgivning REACH blev vedtaget i 2006, reelt muligheden for en seriøs opgradering og forstærkning af lovteksten, herunder at langt flere kemikalier kan blive forbudt og udfaset. Og i forlængelse af denne strategi har Kommissionen for nyligt fremlagt en køreplan, der lægger op til forbud mod tusinder af skadelige kemikalier. I dag undersøger man ét kemikalie ad gangen og tager ikke hensyn til, at mange ligner hinanden kemisk og dermed sandsynligvis også har ensartede effekter. Med denne køreplan lægges der op til, at grupper af kemikalier skal kunne forbydes på én gang, hvilket kan betyde forbud mod flere tusinde kemikalier ad gangen. Det hele skal dog stadig forhandles på plads og siden vedtages. 

Gemmer os bag uvidenhed 

Mindre positiv er udsigten til, at der stilles flere krav til det spildevand, vi udleder. EU har kun få initiativer for at begrænse kemien i vandmiljøet. Det er et overset – nærmest helt ignoreret – miljøproblem. Forurening med næringsstoffer er derimod et veldefineret og anerkendt problem, og man kender konsekvenserne. Vi ved simpelthen alt for lidt om de effekter og konsekvenser, som miljøfarlige kemikalier har for vand- og havmiljøets økosystemer. Måske er det netop derfor, at vi fortsat ikke måler i tilstrækkelig grad, selvom Kommissionen har været efter os. Vi har længe gemt os bag denne ‘lykkelige’ uvidenhed. Men vi ser heldigvis lyspunkter. Et eksempel er det partnerskab for miljøfarlige stoffer, som miljøministeren har nedsat under strategien for miljøfarlige stoffer. Her sættes der netop fokus på vidensindsamling med henblik på genbesøg af vandområdeplanerne i 2023/24. Det vil også være afgørende, at regeringen sikrer midler til at styrke Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø (NOVANA), så vi kan blive meget klogere på, hvad der gemmer sig af kemikalier i vandet, og hvilke effekter de har. 

Der skal renses 

Ud over at vi skal måle mere på havets kemiske tilstand, så ligger især ét initiativ lige til højrebenet. Fra husstande, industri og hospitaler ryger der massive mængder miljøfarlige stoffer til renseanlæggene, som ikke er bygget til at fjerne alle disse stoffer. Men rent faktisk har mange danske miljøteknologiske virksomheder allerede en række effektive renseløsninger, som endda også ofte er mere energieffektive end konkurrerende teknologier. Dem burde vi kigge på og udbrede til hele landet. Miljøministeriet herhjemme affejer dog disse teknologier med, at det er for dyrt. Men har vi i virkeligheden råd til at lade være? Og vil vi virkelig sidde EU’s krav til ‘god kemisk tilstand’ i vandmiljøet overhørig, når det skal være opfyldt senest i 2027? Det kan vi simpelthen ikke. Omkostningerne ved at lade stå til er alt andet lige langt større, da det vil gå ud over havmiljøet, fisk, muslinger og kystsamfundene. Desuden er antallet af forskellige kemikalier og den mængde, vi anvender, historisk kun gået en vej – opad. 

Løsningen er derfor klar. Politikerne skal hurtigst muligt sørge for, at alt vand, der udledes i miljøet, renses for miljøfremmede stoffer. Det gælder rensning af vand på både centrale og decentrale renseanlæg (f.eks. industri og hospitaler). Og der skal stilles lovkrav om, at danske renseanlæg skal reducere deres udledning af miljøfarlige stoffer. Det er virkelig på høje tid, at Danmark lægger sig i selen for at skabe et rent hav for alle. 

Denne artikel er fra temaet ’Grønt håb for det blå ocean’ i vores sommernummer af Magasinet Grøn Omstilling.

By |2023-08-14T13:35:26+01:0019. juli 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Bjarke Møller: ”Vi har brug for en følelse af, at vi faktisk godt kan klare det”

Artikel fra Magasinet Grøn Omstilling, af Helene Chéret 

”Vi har brug for håb for at løse den grønne omstilling, ellers klarer vi den ikke. Men vi skal også være hudløst ærlige om, hvor svær en opgave vi står over for. For alt det, vi har gjort hidtil, skal ændres.”  

Sådan lyder det fra Bjarke Møller, som er ny direktør for Rådet for Grøn Omstilling. Han har tidligere været direktør for Tænketanken Europa, chefredaktør hos Mandag Morgen og arbejdet på en række medier som journalist. Han befinder sig lidt i et krydsfelt mellem journalistikken, det akademiske og det miljøaktivistiske, og så beskriver han sig selv som en stifinder, en, der gerne vil finde nye løsninger.  

Bjarke Møller er overbevist om, at vi kan skabe grøn forandring over hele linjen, hvis bare vi vil. Men det kræver, at vi lytter, sætter os sammen og er modige. Og vi skal i gang nu, for det haster. FN’s seneste klimarapport viser, at vi kun har tre år til at knække CO2–udledningskurven, og at vi lige nu har kurs mod over tre graders temperaturstigning. 

”Vi skal handle øjeblikkeligt. Vi har accelererende klimaforandringer, en biodiversitetskrise og ødelæggelser af den natur, som vores økonomi hviler på. Og vi er slet ikke på rette kurs. Det bliver vi nødt til at erkende. I over 100 år har vi ødelagt naturen, og vi støtter og investerer stadig i fossil infrastruktur,” siger Bjarke Møller og fortsætter:  

”Derfor kan vi ikke satse på små korrektioner med lidt CO2-afgifter her og lidt anden grøn omstilling der. Det er for naivt. De små korrektioners politik fører til klimaforandringer, der bringer os ud over tipping points, hvor vi mister muligheden for at handle. Der findes en masse små løsninger derude, men det skal op i en helt anden skala.”  

For Bjarke Møller er det vigtigt, at folk forstår, hvor afhængige vi mennesker egentlig er af naturen, at vi ikke står uden for naturen som store kejsere, der kan dominere og bruge den som instrument. At vores velstand afhænger af den rigdom, der skabes i naturen. 

Han har tidligere været miljøaktivist i NOAH, hvor han i 1980’erne var optaget af de lokale vandløb, dernæst Tjernobylkatastrofen, og da FN’s Brundtlandrapport om global bæredygtighed landede i 1987, blev det hele tydeligt for ham: Klima og miljø var grænseoverskridende problemer, som havde brug for en europæisk tilgang. Imens bevægede verden sig desværre længere og længere mod, hvor vi er dag, med overforbrug, pres på naturressourcerne og EU’s afhængighed af energi fra Rusland og andre ustabile stater.  

Et mere robust samfund 

Ruslands angreb på Ukraine har på en måde revet vores skyklapper af. Vi er blevet chokerede over ødelæggelserne og brutaliteten, som vi troede hørte fortiden til i Europa. Men samtidig er det også blevet tydeligt, hvor afhængige vi er af at importere gas, olie, træ, kunstgødning og fødevarer. 

Ifølge Bjarke Møller bliver vi nødt til at gøre samfundet mere robust. Og det kræver helt nye måder at gøre tingene på. Han er fortaler for, at Europa så hurtigt som muligt omstiller energisektoren til 100 procent vedvarende energi. Ifølge en rapport fra Stanford Universitet vil det koste 5200 mia. euro. 

”Det lyder af meget, men i coronaepidemiens første år lykkedes det EU at finde 4800 euro til de statslige nødplaner. Samtidig er denne løsning ifølge rapporten markant billigere end det fossile spor. Desuden kan det europæiske samfund undgå mange af de 400.000 dødsfald om året, der i første række skyldes luftforurening fra afbrænding af fossile brændsler,” siger Bjarke Møller.  

”Med krigen i Ukraine har vi pludselig opdaget, at vi bliver nødt til at gøre noget ved den energiafhængighed, som vi som narkomaner har lullet os ind i de senere år.

Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling 

“Og samtidig ved vi nu, at den fossile økonomi er blevet den dyreste vej, man overhovedet kan vælge. Den ødelægger vores miljø og klima, og den koster næsten lige så mange menneskeliv, som coronaepidemien pga. af luftforurening. Det sikkerhedsmæssige og økonomisk rationelle valg i dag vil være at satse massivt på vedvarende energi. Og under coronaepidemien fandt vi pengene, så vi kan også gøre det nu,” siger han.  

Håb er afgørende 

Når Bjarke Møller skal beskrive sig selv, tager han afstand til ord som optimist, pessimist eller idealist. Han vil hellere tale om håb.  

”I øjeblikket er det populært at sige, at håb ikke er en strategi. Det er noget pladder. Håb er den afgørende del af enhver strategi for samfundsforandring. Hvis ikke folk har en følelse af håb for, at vi kan komme ud på den anden side, så er der ingen strategier og ingen samfundsforandringer, der kan lykkes. Vi har brug for en følelse af, at vi faktisk godt kan klare det,” siger han og fortsætter:  

”Nu har vi erfaringerne fra coronakrisen, hvor vi i Danmark kom nogenlunde helskindede igennem, og hvor man i Europa skaffede milliarder af vacciner, så vi kunne få vores frihed til at bevæge os tilbage. Historien har vist, at når vi rykker sammen på tværs af forskelle, kan vi godt klare det. Og derfor er jeg håbefuld, også for klimaet.” 

Men Bjarke Møller mener ikke, vi blot kan sætte vores lid til eksperter og politikere. Borgerne skal være med, ellers vil det ikke lykkes. Derfor ser han borgerting som en god mulighed. 

”Grøn omstilling er ikke kun en opgave for politikerne. Det er også dig og mig. Vi kan sammen gøre en forskel. Derfor er der brug for borgerting, som involverer folk tidligt i processen, så vi kan få alle de gode ideer frem. Samtidig ved vi fra adfærdspsykologien, at hvis folk oplever, at de bliver påtvunget noget, så reagerer de imod det. Samfundsforandringer skabes med folk. Hvis de føler medejerskab, så får du adfærdsændringer med det samme. Når man sætter sig omkring et bord, så sker der noget. Det har vi set i Frankrig og i Danmark med klimaborgerting. Der ligger en enorm vilje til at være med til at løse de her problemer. Folk skal kunne se sig selv i forandringen, og at der er nogle konkrete måder at gøre det på. Og så er det, du ser forslag som i Frankrig, hvor de vil nedlægge indenrigsflyruter for at få folk over i tog – meget mere radikale ting, end politikerne turde foreslå.” 

I det hele taget mener Bjarke Møller, at den grønne omstilling kan bringe mange gode ting med sig.  

”Det er jo et kæmpeproblem, at biodiversiteten er truet og temperaturerne stiger. Men måske kan det også være en frigørende katastrofe, dvs. vi har her mulighed for at skabe et bedre samfund med balance i forhold til naturen, men som også er socialt bæredygtigt.

Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling 

“Dvs. et samfund, hvor mennesker trives, har det meget bedre og ikke går ned med stress. Så for mig handler den grønne omstilling om en større transformation af vores samfund, hvor vi får en ny relation til naturen og til hinanden. Vi kan kun glæde os til den fremtid.” siger Bjarke.

Denne artikel er fra vores sommernummer af Magasinet Grøn Omstilling. Du kan blive medlem eller abonnent, så sender vi bladet til dig med posten.

By |2022-07-12T07:04:59+01:0012. juli 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Hvordan skubber vi grønne vaner på vej?

Artikel til Magasinet Grøn Omstilling, af Therese Holter, konsulent i Rådet for Grøn Omstilling

Hvordan kan det være, at så mange af os er langsomme til at ændre vaner i en mere grøn retning? Vi ved, at vores livsstil har voldsomme konsekvenser for livet på kloden. Men når jeg betragter mig selv og mennesker omkring mig, tager vi måske nok lidt mere grønne valg i livet, men få laver fundamentale skift. Hvorfor er det sådan?  

Det spørgsmål har jeg bedt to eksperter om at besvare. Den første er Andrea Veggerby Lind. Hun skriver ph.d. på Københavns Universitet om klimakommunikation ud fra et psykologisk perspektiv. Hun starter med at slå fast, at viden ikke er nok. 

”Mange tror, at forstår man videnskaben, så rykker man på sin adfærd. Men ikke alle har lavet de konkrete link mellem deres egne handlinger og klimaforandringerne. De har brug for mere viden om, hvorfor de skal betale ekstra for bestemte varer, eller hvorfor de skal undvære bestemte ting. De anerkender, at der skal ske forandringer, men er usikre på, hvad og hvor meget de selv bør ændre,” siger hun. 

Jeg selv oplever, at der kan opstå en lidt akavet stemning, når jeg forsøger at hjælpe mennesker omkring mig med at forstå, at vores adfærd hænger sammen med klimakrisen. Ifølge Andrea Veggerby Lind handler det om, at langt de fleste i dag anerkender problematikken ved klimaforandringerne, men at der alligevel kan være modstand mod grøn omstilling.  

”Modstanden kan være sværere at pinpointe som modstand. Det kaldes også ‘forsinkelsesdiskurs’. Det kan f.eks. være, at man kun vil acceptere ikke-transformative løsninger, dvs. at løsninger ikke rigtigt må koste noget eller ændre synderligt på vores normale levevis. Eller at man går ud fra, at teknologien løser det hele. Ofte ligger der rationelle overvejelserne bag dele af de holdninger, og dem klynger folk sig til. Men i det store billede kan de forsinke tilstrækkeligt ambitiøse ændringer i tide. Det kan være et godt udgangspunkt at forsøge at forstå, hvor de forståelser af omstillingen kommer fra. Sådan kan I finde en fællesnævner, og så kan du begynde at tydeliggøre med fakta, hvorfor de holdninger faktisk kan forsinke omstilling ved at vildlede debatten,” siger hun.  

Kløften mellem venstre og højre 

Klimaholdninger kan påvirkes af meget andet end klimavidenskab. Her nævner Andrea Veggerby Lind politisk ståsted som et vigtigt i eksempel, og I USA er det særligt tydeligt.  

 ”Hvis din politiske identitet er tæt bundet sammen med din holdning til klima, er fakta alene ikke nok til at ændre din holdning. I USA kommunikeres klima i høj grad som et venstreorienteret emne, og det støder de højreorienterede væk. I Danmark har vi en mindre kløft mellem højre og venstre, og samlet set er vi mere progressive. Derudover har vi grønne fortællinger som det danske vindmølleeventyr, der kobler grøn omstilling og økonomisk vækst. Så sammenhængen mellem ideologi og klimaopfattelser ser meget anderledes ud i Danmark.” 

Hvordan kan jeg selv tale om klima og grøn omstilling med venner og familie, som er mindre klimaengagerede, uden at skabe unødig afstand eller konflikt? Er det overhovedet en god idé at prøve? 

”Det gør en kæmpe forskel, at man overhovedet taler om klimaet privat. Hvis vi mennesker opfatter, at der er social konsensus om f.eks. at spise mindre kød, så er det mere sandsynligt, at vi selv ønsker det. Så samtale giver vigtig information, og derfor er samtale vigtigt i sig selv,” siger Andrea Veggerby Lind og fortsætter:  

”Hvis du spørger til, hvad andre selv gør eller synes, så giver det samtalepartneren mulighed for selv at formulere sine begrundelser og værdier. De færreste bryder sig om at blive belært, så dialog indebærer respekt og nysgerrighed på andres bekymringer. Det er forskelligt, hvad vi hver især tillægger værdi – for nogle drejer klimahandling sig om at levere verden videre til børnebørn, for andre om at passe på naturen. Når man diskuterer klima blandt venner og familie, bliver man tvunget til at gøre sig klart, hvad ens eget standpunkt er, og for langt de fleste vil det vise sig at være til omstillingens fordel.” 

Det skal være nemt 

Hvordan kan man hjælpe ændringer i adfærd på vej? Det ved Simon Elsborg Nygaard en del om. Han er ph.d. i bæredygtighedspsykologi.  

”Når vi taler om grønne valg, handler det ofte om at gøre ‘det rigtige’. Men der er flere ting, vi mennesker synes er ‘det rigtige’ at gøre. Nogle gange er de modstridende. Mange er enige i, at det rigtige er at bruge mindre energi. Men det rigtige kan også være at sørge for, at familien ikke fryser derhjemme, og dermed at skrue op for varmen. Ud over det etisk rigtige er der andre vigtige faktorer på spil. Det betyder noget, om valg er lette at tage, om de er nydelsesfulde, og om vi kan opnå noget, vi gerne vil have, ” siger han og fortsætter:  

”Dernæst er det også vigtigt, at vores valg understøttes af de sociale normer. Hvis det ‘rigtige valg’ er dyrt, besværligt, mindre nydelsesfuldt og ikke er noget, andre gør, så vil vi være mindre tilbøjelige til at gøre det. Hvis jeg f.eks. er bekymret for at tabe social status ved at gå i genbrugstøj, vil jeg være mere tilbøjelig til at købe nyt. Det er lettest at handle, når de fem motiverende faktorer peger i samme retning. Altså når det, der er etisk rigtigt, samtidig er nemt, nydelsesfuldt, vinder tid, penge eller status og understøttes af sociale normer.” 

Så ifølge Simon Elsborg Nygaard kan vi gøre det nemmere at skrue ned for varmen ved at lægge yndlingstrøjen frem på hjemmekontorpladsen. Så er det hurtigere at tage den på end at rejse sig og skrue op for varmen. Eller aftale at bruge de penge, jeg sparer i energiregning, på en lækker middag eller en koncertoplevelse. Fra samfundets side kan man fremme grønnere adfærd ved at udnytte viden om sociale normer og sørge for, at den adfærd, vi ønsker, er synlig ved f.eks. at lade offentlige arbejdspladser gå forrest som rollemodeller. 

De pokkers flyrejser 

Jeg nævner min egen lyst til eventyr ved at rejse til steder, der kræver flytransport – det er let, billigt og nydelsesfuldt. Så det vil være op ad bakke for mig at ændre den vane, ikke sandt? Efter Simon Elsborg Nygaard mening lyder det ikke, som om jeg kan flyve 100 procent lykkeligt, fordi det strider mod nogle af mine værdier. Hvis det er eventyret i rejsen, der er vigtigt, så må jeg finde eventyr, der er i samklang med mine værdier.  

”Sæt dig ind i, hvilke alternative eventyr der findes, og som ikke kræver et fly. Hvad er et eventyr for dig? Kunne det være overnatning i de danske skove, udflugt på en fiskekutter eller vandring på Hærvejen?” spørger han. 

”Hvis du vil lette den grønne vej for andre, kan du også bruge de fem faktorer. Lav lækker grøn mad, når du inviterer naboen til middag, og fortæl, hvor enkelt og billigt det var at lave. Vær selv en positiv rollemodel. Vi taler tit om klima og bæredygtighed i negative fremtidsscenarier og om en livsstil præget af forbud. Vi har brug for attraktive, positive billeder på det gode grønne liv: sundhed, natur, en roligere livsstil, eventyret i nye måder at leve på.” 

Det lyder som en god plan. Nu skal jeg have en aftale med naboen i kalenderen. Så laver jeg en god, grøn middag, hvor vi kan drømme om ferieeventyr i togafstand. 

Denne artikel er fra vores sommernummer af Magasinet Grøn Omstilling. Du kan blive medlem eller abonnent, så sender vi bladet til dig med posten.

By |2022-07-05T06:57:01+01:005. juli 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Dyreorganisationer: Vi har en historisk mulighed for at lukke et erhverv, som tiden er løbet fra

Følgende artikel blev udgivet i Politikken den 28. juni 2022. Rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling Niklas Jørgensen er medskribent på artiklen i samarbejde med Mads Flarup Christensen, generalsekretær for Greenpeace Norden, Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection Denmark, Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening BirdLife, Joh Vinding, direktør i dyrebeskyttelsesforeningen Anima, Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening og Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

Sommer er lig med masser af dyreunger: rævehvalpe, egernunger og rålam. Og minkhvalpe. I løbet af foråret ville der normalt være født over 12 millioner mink i det danske landbrug, som nu ville fylde rækkerne af små bure.

Et liv, der ville være endt med, at minkene blev gasset og pelset i efteråret for at blive solgt som dyre pelse til købere fra hele verden.

Sådan er det ikke længere. I efteråret 2020 blev alle danske mink aflivet, af frygt for at minkfarmene kunne udgøre et reservoir for virussen. Minkavl blev af samme årsag midlertidigt forbudt i Danmark.

Billederne af de danske mink, der blev gasset i hobetal, gik verden rundt og skabte opmærksomhed, stærke reaktioner og debat. Men midt i den uvante konfrontation med masseaflivning af dyr glemte mange, at almindelig praksis i pelsindustrien havde været at aflive minkene ved at gasse dem blot en måned senere.

Efter den tumultariske nedlukning af minkfarmene har regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance etableret en kompensationsordning på cirka 19 milliarder kroner til de berørte minkavlere og følgeerhvervet omkring minkproduktionen.

Her har minkavlerne mulighed for at få en erstatning, hvis de ikke genoptager minkavlen, eller at tilmelde sig den såkaldte dvaleordning, som udløser en mindre erstatning og fortsat mulighed for at holde mink.

Minkavlerne skulle senest 1. april i år beslutte, hvilken ordning de ville vælge. Langt hovedparten af minkavlerne har valgt nedlukning og den store erstatning. Kun 15 har valgt dvaleordningen og altså besluttet at ville genoptage erhvervet.

Men pels og pelsproduktion er passé. Ligesom tiden er løbet fra at ryge i flyvemaskinen og køre uden sikkerhedssele, er tiden også løbet fra at holde mink i små bure, der forhindrer de aktive rovdyr i at udfolde deres naturlige adfærd.

Selv i modebranchen har man indset, at minkpels hører fortiden til, og flere store modehuse som Gucci, Prada og Armani bruger ikke længere pels, mens unge ikoner som sangerne Billie Eilish, Dua Lipa og Miley Cyrus for længst har dømt minkpelsen ude.

Og med 19 milliarder kroner i kompensation og erstatning er regningen for at nedlægge det forældede erhverv allerede betalt. Så lad os gribe chancen for at få sagt endeligt farvel til en utidssvarende måde at holde dyr på. For danskerne kan få meget for pengene ved at holde minkerhvervet lukket. Faktisk er der fem store gevinster for samfundet.

Den oplagte gevinst ved en permanent nedlukning af den danske minkproduktion er jo begrundelsen for aflivningen af mink tilbage i 2020. Minkbesætningerne i Danmark var konstateret smittet med coronavirus.

Smitten sprang både fra mennesker til mink og omvendt, og smitten spredte sig som en løbeild blandt minkfarme. Mink var således reservoir for coronavirus, og sundhedsmyndighederne vurderede, at der var stor risiko for mutationer, som kunne udgøre en alvorlig sundhedsmæssig risiko.

I dag vurderer Statens Serum Institut, at folkesundheden som udgangspunkt ikke er i overhængende fare, men at der fortsat kan opstå varianter i mink, som immunitet efter smitte og vacciner ikke beskytter effektivt imod. Risikoen er lille, men konsekvenserne potentielt katastrofale, hvis det sker. Selv om sandsynligheden for en ny såkaldt bekymringsvariant er meget lav, bør vi ikke løbe risikoen.

Ud over denne oplagte gevinst kan der særligt fremhæves fire gevinster ved et permanent forbud mod minkavl, som hver især er betydelige:

1. Millioner af mink bliver ikke født til et liv med dårlig dyrevelfærd kun for at blive gasset og ende som pelsfrakker eller pelskraver. Samtidig indhenter Danmark de mange andre lande i Europa, der allerede har forbudt mink- og pelsavl på grund af dårlig dyrevelfærd.

2. En kraftig reduktion i antallet af løsslupne mink, der er en invasiv art i Danmark. De danske vildtlevende mink stammer fra minkfarme, hvor de slipper fri og udgør en trussel mod den danske natur.

3. En reduktion af natur- og sundhedsskadelig ammoniakudledning fra landbruget på cirka 9 procent.

4. Et indhug på 7 procent af den samlede mængde fosfor i husdyrgødning, der i for store mængder ødelægger økosystemer i søer og hav.

I det efterfølgende vil vi uddybe de enkelte gevinster.

Løftet af dyrevelfærden

Dyrevelfærdsorganisationer i hele verden har længe talt med store bogstaver om de dårlige forhold i minkproduktion. En bølge af forbud er gået gennem Europa, og blandt andet England, Holland, Østrig, Belgien, Luxembourg, Tjekkiet, Schweiz og Norge har vedtaget permanente forbud.

At vi i Danmark historisk set har haft verdens største minkhold kan måske delvis forklare, hvorfor forbuddet indtil videre kun er midlertidigt. Men siden 1930’erne, da minkproduktion blev indført i Danmark, er vi blevet meget klogere på dyrs behov. Derfor kan vi heller ikke længere være stolte over at have været verdens største producent af pels.

Det er særlig brutalt at holde mink i små bure. Mink er aktive rovdyr, som i naturen forsvarer deres territorier, ofte på flere kilometer langs med kyst eller vandløb.

De er semiakvatiske med svømmehud mellem tæerne og udfolder store dele af deres liv i eller nær vandet, hvor de jager. Men på minkfarmene tilbringer disse dyr livet i meget små trådbure med redekasse, halm, et plastikrør og en trådhylde som eneste berigelse. Her er de således afskåret fra at udfolde deres basale naturlige adfærd som f.eks. fødesøgning.

Med et permanent forbud vil Danmark hoppe på toget med de lande, der insisterer på dokumenteret god velfærd i produktionen, i stedet for at stå tilbage på perronen som dem, der insisterede på det modsatte.

Færre løsslupne mink giver plads til ynglefugle

Også uden for farmene er der meget at vinde ved, at produktionen ikke genopstår. Farmmink stammer oprindelig fra Amerika, og de danske vildtlevende mink er fra undslupne dyr fra farmene og derfor en invasiv art i dansk natur. Mink har altså etableret sig, og resultatet er faunaforurening, som gør skade på ynglefugle i kystnaturen, ådalene og langs søer. De senere år er der brugt store offentlige ressourcer på at bekæmpe den veletablerede bestand af mink i naturen. At minkfarmene lukkes, betyder, at den vilde bestand ikke bliver tilført nye dyr, hvorved det bliver nemmere at beskytte sårbare fuglebestande. De indeburede mink forrykkede også naturens balance i mange egne med minkfarme. Mink holdt i halvåbne haller tiltrak således enorme mængder af måger og kragefugle, der snuppede minkfoderet. Sølvmåger har f.eks. tilpasset sig at yngle i byer mange kilometer fra de minkfarme, hvor de har hentet en stor del af deres føde. En permanent stop for minkavl i Danmark vil derfor være en stor hjælp til de vilde fugle i den danske natur

Renere luft og mindre skade på naturen

For miljøet er der også store gevinster at hente. Ammoniak fra stalde og gødning er et af Danmarks største miljøproblemer.

Tiden er løbet fra at holde mink i små bure, der forhindrer de aktive rovdyr i at udfolde deres naturlige adfærd

Gødning på markerne forurener luften med ammoniak, der med vinden transporteres ud i naturen, hvor den skader sarte arter som orkideer og naturområder som heder, vandløb og moser. Da rigtig mange minkfarme lå ud til de jyske heder, betyder nedlukningen af minkproduktion meget for netop denne type natur.

Stop for minkproduktion betyder samtidig, at Danmark kommer tættere på at opfylde kravet fra EU i det såkaldte NEC-direktiv, hvor Danmark skal begrænse ammoniakudledningen fra landbruget med 24 procent i forhold til 2005, hvor udledningen var 83.000 tons årligt.

Kravet skulle allerede være opfyldt i 2020. Det lykkedes ikke, men nedlæggelsen af minkindustrien kan gøre det muligt at nå målet alligevel. Minkindustrien stod således for omkring 4.000 tons, cirka 9 procent af Danmarks samlede udledning i 2019.

På grund af en fejl i Aarhus Universitets model til beregning af udledningen af ammoniak fra husdyrproduktion venter vi dog lige nu på at se, om nedlukningen af minkindustrien faktisk har reddet Danmark i mål med reduktionen af ammoniak. Men meget tyder på det.

Mindre iltsvind

Danmark har gennem årtier brugt mange milliarder på at forbedre tilstanden i vores søer, fjorde og have i og omkring Danmark. Ifølge Det Centrale HusdyrbrugsRegister udgjorde minkbestanden knap 5 procent af den samlede husdyrbestand i Danmark, målt i de såkaldte dyreenheder.

Men minkene sviner disproportionalt meget. I den animalske produktion er mink nemlig den art, som har markant lavest fosforudnyttelse af foderet.

Minkene udnytter således kun 7 procent af den fosfor, som de får gennem foderet. De resterende 93 procent tabes til den gødning, som dyrenes afføring bliver anvendt som. Og når minkgødningen spredes på markerne for at fremme plantevæksten, er det problematisk, at der er meget fosfor i minkgødningen.

Der var tale om en industri, der allerede hang i med det yderste af neglene, da pandemien ramte verden

Problemet forværres af, at minkfarmene er lokaliseret de steder, hvor der allerede samlet set er flest husdyr, nemlig i Vest- og Nordjylland. Disse områder får et stort overskud af gødning, som man kæmper med at få transporteret tilstrækkeligt langt væk til, at der ikke sker en såkaldt overgødskning på markerne.

Meget af fosforen ophobes i jorden og tabes over tid til vandmiljøet, hvor den forårsager iltsvind og fiskedød, særligt i vores søer og fjorde. Det resulterer i øget algevækst, der ødelægger økosystemerne. Konsekvenserne af dette så vi eksempelvis i sommer, da fisk, ål og krabber døde i massevis grundet iltsvind i netop Limfjorden. Vi må passe bedre på havet.

Derfor vil en permanent nedlæggelse af minkproduktion få en markant betydning for naturen og vandmiljøet.

Men går vi ikke også glip af noget? Et rimeligt spørgsmål er selvfølgelig, om vi som samfund ikke også går glip af noget ved en lukningen af erhvervet.

De danskere, der er positive i forhold til at holde mink i Danmark, begrunder det primært med minkproduktionens positive betydning for dansk økonomi, eksport og danske arbejdspladser.

Det viser en af de seneste undersøgelser af danskernes holdning til minkproduktion. Meget tyder dog på, at der var tale om en industri, der allerede hang i med det yderste af neglene, da pandemien ramte verden.

Den gennemsnitlige minkavler har ikke haft overskud siden 2015. Rent faktisk havde den gennemsnitlige danske pelsdyrbedrift i 2019 et underskud på 700.000 kroner.

Det har i årevis været en underskudsforretning at være minkavler i Danmark

Eksporten er også faldet drastisk, fra 12,8 milliarder kroner i 2013 til 4,9 milliarder kroner i 2019. Det svarer til et fald på 63 procent. Tænketanken Kraka konkluderer i analysen ’Nedlukning af minkavl i Danmark’ fra 2020: »Produktionen af pelsskind har en begrænset samfundsøkonomisk betydning. Værdiskabelsen i minkindustrien inkl. leverandører udgjorde i 2019 2,5 mia. kr. (…) Det svarer til 0,12 pct. af den samlede danske værdiskabelse«.

Det skyldes først og fremmest, at prisen på minkskind er raslet ned.

Hvor prisen på et minkskind solgt gennem Kopenhagen Fur toppede i 2013 med en pris på 612 kroner/skind, var den i 2020 helt nede på 150 kroner. Produktionsværdien af de danske minkskind er ligeledes faldet. I 2012 var værdien ifølge Danmarks Statistik 9,5 milliarder kroner, mens den var faldet til 2,5 milliarder kroner i 2019.

Et andet vigtigt argument for de danskere, der er positivt indstillet over for minkproduktion i Danmark, er beskæftigelsen. Men beskæftigelsen er også faldet, nemlig fra ca. 4.000 fuldtidsbeskæftigede i 2013 til 2.600 fuldtidsbeskæftigede i de seneste analyser.

Minkproduktionens betydning i den danske økonomi er altså i dén grad til at overse, og det er på tide, at vi vægter miljø, dyrevelfærd, folkesundhed og økonomi højere end politiske hensyn og rævekager.

Det har altså i årevis været en underskudsforretning at være minkavler i Danmark. Det betyder, at vi står med en historisk mulighed: Vi kan vinke endegyldigt farvel til et minkerhverv, der var sakket bagud på de parametre, vi gerne vil basere vores velfærd og samfund på: sundhed, dyrevelfærd, miljøhensyn og sund økonomi.

Kompensationen til minkavlerne er gigantisk, og vi er alle gennem skatten med til at betale. Nu må politikerne sørge for, at de samfundsmæssige gevinster ved nedlukningen bliver indkasseret. Det er der kun garanti for ved et permanent forbud mod minkproduktion. Minkavl hører hverken nutiden eller fremtiden til. Heller ikke i Danmark.

By |2023-11-23T12:34:40+01:0028. juni 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Tips til en klimavenlig sommerferie

Rejs med tog 

Europa rummer mange skønne perler, og med tog kan du komme ud i fjerne afkroge, uden at det koster på klimaregnskabet. Hvad enten du drømmer om en romantisk get-away til Paris, interrail rundt til Europas hovedstæder, en aktiv ferie i de østrigske alper eller en vintur til Italien eller Portugal, så er det nemt at komme rundt med tog til mange større byer i Europa. Så gør rejsetiden til en del af ferien og tjek den næste togafgang på DSB.  

Staycation – bliv turist i eget lokalområde   

Hvor godt kender du egentlig dit eget lokalområde og din egen by? Dit lokalområde har sikkert meget mere at byde på, end du aner. Derfor kan det være en super sommerferie-idé at gå på opdagelse i og udforske nye dele af dit nærmiljø. Ofte er der masser af spændende aktiviteter i nærheden, som er nemme at nå med cykel eller offentlig transport. Hvis du trænger til at komme lidt længere væk hjemmefra, kan du jo hoppe på en bus eller et tog mod en af de større danske byer som København, Odense, Aarhus eller Aalborg. Du kan også tage på troldejagt og finde de glemte kæmper, som er gemt rundt omkring i Danmark eller besøge en af landets nationalparker, hvor du kan opleve noget af Danmarks smukkeste og mest særprægede natur.  

Højskolekurser – find højskolesangbogen frem og dyrk din hobby   

De fleste forbinder måske en højskole med et længere ophold, man tager mellem gymnasiet og sin videregående uddannelse. Men mange højskoler udbyder faktisk sommerkurser på 1-7 ugers varighed for både børn og voksne, unge og gamle. Det varierer fra højskole til højskole, men der er rig mulighed for at komme væk hjemmefra og snuse til fællesskabet, mens man dyrker sine interesser og måske opdager nye passioner. Om du er til adventure og friluftsliv eller fordybelse gennem litteratur, kunst eller sang, så kunne et højskoleophold meget vel være noget for dig. Der findes lige knap 70 højskoler i Danmark, så mon ikke der er en, der matcher din families behov?    

Cykelferie    

Danmark er et rigtigt cykelland, og mange danskere elsker at bruge cyklen til hverdag, når vi skal til og fra arbejde eller fritidsaktiviteter. Men har du nogensinde overvejet at tage cyklen med på ferie? Cykelferie er en god måde at se nye områder på – om det er i Danmark, eller en tur ned gennem Europa. Det er nemt og ofte helt gratis at medbringe cyklen i tog eller på færgen. Ofte er der mulighed for at booke et shelter eller medbringe telt og sove i det fri. Så hop på færgen til Samsø, udforsk det Sydfynske øhav på jernhesten eller tag cyklen med til Sverige og mærk friheden ved at cykle igennem den grønne sommer.      

Vandreferie    

Nyder du også at mærke roen i naturen, og er du bidt af at se tallene på skridttælleren stige i vejret?  Så er en vandreferie måske noget for dig. Der findes et væld af etablerede vandreruter, om det så er en tur på Camønoen på Møn eller Hærvejen gennem Jylland, en tur på Caminoen i Spanien eller en tur i den svenske ødemark, der vækker din indre vandrer. Er du til længere ruter med overnatning i telt eller shelter, eller foretrækker du at overnatte hjemme eller på hotel? Det er op til dig. Kun fantasien og dine vandrestøvler sætter grænserne. Der er masser af inspiration og hjælp at hente på fra andre vandreglade danskere på nettet.   

By |2024-01-23T16:34:43+01:0027. juni 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Frivillige og forskere giver havbunden liv på ny 

Artikel fra Magasinet Grøn Omstilling, skrevet af Helene Chéret 

”At være med til at plante ålegræs giver så meget mening, og derfor skal jeg ud i Vejle Fjord i juni.”  

Sådan lyder det fra Katrine Larsen. Hun er frivillig i organisationen Os Om Havet og skal koordinere et event i juni, hvor frivillige mødes ved Vejle Fjord for at udplante ålegræs. Det sker som led af et større naturgenopretningsprojekt under Syddansk Universitet og Vejle Kommune.   

Os Om Havet blev startet op af tre biologistuderende, der efter en rejse vendte hjem med et ønske om at gøre noget ved alt det affald, der flyder i havet. Sammen med andre frivillige arrangerer de såkaldte clean up-events rundtom i landet, hvor dykkere og andre frivillige samler skrald fra havbunden og stranden. Katrine Larsen har været frivillig i organisationen i halvandet år.  

”I flere år har vi fjernet noget, der er rigtig skidt for havet, nemlig skrald. Men med ålegræsudplantningen i juni kan vi også være med til sætte noget tilbage i havet, der kan forbedre forholdene under vand. Og så kan vi samtidig hjælpe med at fortælle, at man faktisk kan gøre noget. Vi mærker stor opbakning, og folk fra alle steder i Danmark har meldt sig som frivillige til ålegræsudplantningen,” siger Katrine Larsen, der også er ansvarlig for organisationens sociale medier.  

Katrine Larsen studerer biologi ved Københavns Universitet, er vokset op i Hornbæk, har sejlet som barn og dykket meget i udlandet. I Os Om Havet har hun fundet et fællesskab omkring sin passion – at dykke og samtidig hjælpe havmiljøet.   

”En dykker ved, hvilken betydning ålegræs har. Hvis man dykker et sted, hvor der vokser ålegræs, er det bare en anden oplevelse. Du ser fiskestimer og et smukt undervandslandskab. Men desværre er havbunden mange steder i dag mudret og livløs. Vi ved, at ålegræs har betydning og er forsvundet, men ikke mange ved, hvordan de kan hjælpe. Og det er der mulighed for her,” siger hun.  

Tidligere voksede store ålegræsenge under vand, men siden 1900 har Danmark mistet hovedparten af de marine bede, der sikrede et væld af liv og høj biodiversitet. I ålegræsset lever småfisk, yngel og mange andre organismer, der også er føde for større dyr. Før i tiden kunne man nemt fange fladfisk, ål og torsk ved kysterne, og det skyldtes, at deres yngel kunne vokse op i ålegræsset.  

I dag ser situationen helt anderledes ud. Det fortæller Mogens Flindt, som er forskningsleder ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet i Odense og koordinerer projektet Sund Vejle Fjord, der genopretter ålegræs, stenrev og muslingebanker.   

”Det står skidt til for havet. Når min forskningsgruppe er ude i felten, støder vi på det hele tiden; denne her mudderbund med meget få dyr og lav biodiversitet. Kommer man ud på nøgen sandbund, er der mere liv, og finder man noget ordentligt makroalgesamfund og endda ålegræs, så er det fuld af liv,” siger han og fortsætter:    

”Vi har tabt store arealer af ålegræs gennem de sidste mange år. F.eks. var 50 procent af arealet i Odense Fjord dækket med ålegræs i 1960’erne, og i dag står der et par spredte totter tilbage. På tilsvarende måde er det mange andre steder langs vore kyster og fjorde.”    


Støt vores arbejde for at fremme den grønne omstilling

Presset fra agerlandet    

Opfiskning af sten til veje og byggeri, fiskeriets brug af trawls og skraberedskaber hen over bunden, forureningen fra skibsfarten og udledning fra byernes spildevand. Det har alt sammen gennem tiden skadet havmiljøet. Men ifølge Mogens Flindt er næringsstofferne fra landbruget den altoverskyggende årsag til havets dårlige tilstand.     

”Før i tiden havde byerne ikke god rensning af deres spildevand, så de dårlige forhold stammer også fra dengang. Men vi skal ikke fjerne fokus. De sidste rigtig mange år er det helt klart afstrømningen fra agerlandet, der presser havmiljøet mest,” siger han.     

Selv langt op i 1960’erne, hvor man begyndte at intensivere landbruget med kunstgødning, var der pæne forekomster tilbage af ålegræs, siger Mogens Flindt. Ålegræsset kunne håndtere belastningen, fordi de er gode til at optage næringsstoffer og vokse. Lyset trængte stadig ned til bunden ved de lavvandede kyster. Men på et tidspunkt blev koncentrationen af næringsstoffer for stor. Under 1980’ernes store iltsvind med den massive fiske- og jomfruhummerdød i Kattegat og de mange døde fisk ved Limfjorden gik ålegræsset også til i stor stil.    

De dårlige miljøforhold i dag går ud over biodiversiteten, fiskebestande og dermed også de små kystsamfund. Men hvis man kunne få ålegræsset tilbage, kunne det gøre en stor forskel.   

Et skud ad gangen    

Man starter på land nær kysten. Her står et hold og binder ålegræsskud rundt om et jernsøm. Når skuddene er klar, tager dykkere et bundt med ud i vandet og ned til nøje udvalgte områder. Her er niveauet af næringsstoffer ikke for højt, og vandet er forholdsvist klart, så lyset kan trænge ned. De frivillige sætter et ålegræsskud ad gangen fast i havbunden. Derefter er det bare om at krydse fingre for, at skuddene danner nye rødder, så de for alvor kan holde fast i havbunden. Og så vokser de ved at danne sideskud – lidt som  skvalderkål.  

”Det er et fantastisk økosystem. I et projekt ved Horsens Fjord plantede vi dem ud i lav tæthed i 2017 i form af skaktern. Ud fra kortmateriale er det tydeligt at se, hvordan de i 2019 er blevet de flotteste, tætteste skaktern, der er ved at vokse sammen. Og i 2020 og 21 er vi ved at være i mål,” siger Mogens Flindt.   

Efter to års udplantning i Horsens Fjord er der i dag 70 gange flere ålegræsskud, end der blev udplantet. Både ved Horsens Fjord og Vejle Fjord har frivillige hjulpet til med ålegræsset.  

”Folk vil gerne hjælpe, helt almindelige folk fra dykkerklubben, gymnasieelever, lystfiskere eller kajakroere. Og det er dejligt, for så sikrer man også medejerskab i lokalområdet,”

Mogens Flindt, forskningsleder ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet i Odense

I Sønderjylland mærker Erik Haar Nielsen også, at lokalsamfundet gerne vil hjælpe havmiljøet. Han er marinbiolog og arbejder hos Danmarks Sportsfiskerforbund, der har hovedkontor i Vingsted ved Vejle. Han er leder af projektet Kysthjælper, der skal gøre det muligt for frivillige at skabe et bedre havmiljø ved kysterne. Det skal bl.a. ske ved at udplante ålegræs. Projektet koncentrerer sig om fire lokaliteter i Aarhus, Horsens, Aalborg og Assens.   

Erik Haar Nielsen har mødt mange frivillige, der gerne vil gøre noget for havmiljøet. Både så de kan fange flere fisk og for miljøets skyld.   

”En del har allerede været med til at forbedre vandløbene i deres lokalområde. Så nu giver vi dem mulighed for at komme ud på kysten. Samtidig skal projektet også gøre folk opmærksom på, hvilke problemer havet står over for, og hvordan de kan være med til at løse dem,” siger han.   

Projektet skal udvikle en online værktøjskasse, der kan gøre det enkelt for frivillige at gå i gang, hvis de gerne vil gøre noget godt for f.eks. deres vig. Hvad skal man gøre fra a til z? Hvordan udvælger man det rigtige område? Hvordan laver man en ansøgning til kystdirektoratet, hvordan høster man et skud fra et sundt ålegræssted, hvordan planter man ud, hvad er vandkvaliteten, hvordan ser bunden ud osv. Hvis den er mudret, kan skuddene ikke overleve, og hvis der er for uklart eller for stort et iltsvind, vil de ikke kunne vokse.   

Ud over ålegræs vil projektet Kysthjælper også arbejde med andre naturgenopretninger, som at lægge muslinger ud, der gør vandet klart, og genoprette stenrev. Det har de gode erfaringer med fra tidligere.   

”I Horsens fik vi sten fra de lokale landmænd, da stenene var i overskud fra markerne. Det er jo ikke altid, at vi i de grønne organisationer er enige med landmændene. Men det her var et eksempel på et rigtig godt samarbejde,” siger Erik Haar Nielsen.  

En skrøbelig klimahelt  

Ålegræs er lidt af et vidundermiddel. Det binder store mængder næringsstoffer, men også kulstof. Nogle steder binder ålegræs lige så meget CO2 som en skov og holder på det i mange år i stængler og rødder.    

”Ålegræsset er det eneste af de naturlige virkemidler, som både kan siges at være ægte naturgenopretning såvel som at være klimagevinst, nærringsstofgevinst og styrke biodiversiteten i havet,”

Mogens Flindt, forskningsleder ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet i Odense

Men samtidig er ålegræs skrøbeligt. Dets frø vejer meget lidt, og de skal igennem vinterstorme, bølger og strøm og blive liggende et sted med gode bund- og lysforhold, før de kan spire og blive til nye bede, og det sker sjældent. Derfor er udplantningen den bedste vej at gå lige nu. Målet for Mogens Flindts forskerhold er at udplante nogle sunde ålegræsbede i alle små vige inde i fjordene, for så producerer de deres egne frø. Hvis de har en heldig sæson, kan en del af frøene måske lave nye ålegræsbede.   

“Der er dog lang vej endnu. Lige nu kan man kun udplante ålegræs i de yderste dele af fjordene, hvor næringsstofbelastningen er blevet fortyndet af havvandet. Når vi går i gang med et ålegræsprojekt, laver vi testtransplantationer ud gennem fjordene. I de indre dele af fjordene, tæt på belastningskilderne, dør skuddene. De kan ikke klare sig. Miljøtilstanden er så forarmet, at ålegræsset ingen chance har for at retablere sig. Derfor er det også vigtigt, at man gør noget ved næringsstofbelastningen fra landbruget,“ siger han.   

Både Mogens Flindt, Erik Haar Nielsen og Katrine Larsen ville ønske, at politikerne fik øjnene op for alvoren og fik bremset udledningen fra markerne, men også engagerede sig i ålegræsudplantningen. For lige nu kan det være svært for trængte kommuner at prioritere naturgenopretning i havet over ældrepleje og daginstitutioner.    

”Vi bliver kontaktet af rigtig mange kommuner, som gerne vil i gang. Men faktisk er de ikke myndighed på den marine miljøtilstand, det er staten. Jeg synes, det har knebet for staten at engagere sig tungt nok i det. Nogle kommuner tager det ud af egne budgetter, mens andre ikke har samme indtægtsmuligheder. Så det kunne jo være fair om staten hjalp med en pulje, som kommunerne kunne bruge,” siger Mogens Flindt.   

Mogens Flindts forskningshold har dog for nyligt fået projektmidler af Miljøministeriet til at måle ålegræssets økosystemtjenester. Hvis resultaterne er gode, bliver retablering af ålegræs formentlig et virkemiddel i de kommende planer for forbedring af havmiljøet. Mogens Flindt håber, at Miljøstyrelsen så rækker ud efter kommuner og frivillige organisationer for at hjælpe med udplantningerne.  

Ifølge Erik Haar Nielsen er der også brug for folkelige opbakning.  

“Der burde afsættes flere midler fra staten. Men for at påvirke politikerne kan man også skubbe på nedefra. Vi vil gerne have, at almene danskere får øjnene op for problemet: at havudsigten på din gåtur eller fra dit sommerhus muligvis er rigtig flot, men havet har det bare ikke særlig godt under overfladen. Og du kan faktisk gøre noget, der har en effekt. På den måde kan vi få folk til at engagere sig,” siger han.  

Katrine Larsen ser frem til eventet i juni.   

”Vejle Fjord var nærmest helt død før, og man kunne nærmest ikke se en fisk. Men nu skal vi være med til at genetableret disse habitater for biodiversiteten og fiskeynglen. Så det er megafedt. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at komme havet til undsætning,” siger hun.    

Denne artikel er fra temaet ’Grønt håb for det blå ocean’ i vores sommernummer af Magasinet Grøn Omstilling. Læs mere om Magasinet Grøn Omstilling og bliv abonnent her, så sender vi bladet til dig med posten.

By |2022-06-27T09:45:19+01:0024. juni 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Frigørelsen fra Putins fossile energi. Hvornår rykker politikerne?

Putins invasionskrig i Ukraine har sendt rystelser igennem hele Europa, og den har udløst en energisikkerhedskrise, der kan måle sig med de internationale kriser i 1970´erne. Energipriserne er tordnet i vejret på de globale markeder, og det samme er borgernes el- og varmeregninger. Næsten en fjerdedel af EU´s energi var sidste år importeret fra Rusland, og siden krigen blev indledt den 24. februar, har de europæiske borgere hver eneste dag betalt 4,5 mia. kr. for olie, kul og gas, som finansierer Putins krig.

Vores fossile afhængighed er blevet vores største sårbarhed. Energipolitikken er geopolitik, og den har afgørende betydning for vores sikkerhed og selvstændighed.

EU-landene har indført seks hårde økonomiske sanktionspakker mod Rusland, og man har indført en ensidig olieembargo. Fronterne er trukket hårdt op i en økonomisk nedslidningskrig, hvis udfald også får stor betydning for ukrainernes frihed og fremtid. Et brændende spørgsmål er nu, hvordan EU-landene klarer sig gennem næste vinter? Gazprom har i den seneste tid lukket for gashanerne til en række EU-lande. Det skaber en brændende platform under regeringerne, for dermed bliver det svært at få fylde EU-landenes gaslagre op inden næste vinter. Og – som de siger i Game of Thrones – “winter is coming”.

Det er den dramatiske ramme for Europas sikkerhed i disse dage. Det burde være topprioritet at finde et robust svar på de sammensatte udfordringer.  Det aktuelle EU-topmøde mellem EU´s stats- og regeringschefer, næste uges ministerrådsmøde mellem EU-landenes energiministre og de aktuelle forhandlinger i Finansministeriet om en ny grøn skattereform i Danmark har fået tilført en helt ny urgency.

Klimaet venter ikke på Godot

Tiden er knap. Det er den også, fordi klimaforandringerne accelererer. Den seneste uges vilde hedebølge i mange europæiske lande er et blandt mange signaler. FN´s internationale klimapanel, IPCC,har slået fast, at der er behov for øjeblikkelige CO2-reduktioner, men verdens regeringer har stadig kurs mod 2,7 til 3,2 grader celsius med den nuværende politik. Ikke engang EU – der er den mest progressive kraft på den globale arena – har en Green Deal, der bringer os nær det ambitiøse Paris-mål om 1,5 grader over det førindustrielle niveau. Her onsdag vedtog Europa-Parlamentet en reform af det europæiske kvotehandelssystem, et udvandet forslag til en CO2-grænsetold og en social klimafond, der rummer mange fine intentioner. Men bundlinjen er stadig, at EU – såvel som medlemslandene – endnu ikke leverer nok. I Europa er vi tættere på 2 grader end på 1,5 grader, fordi der stadig er for meget business as usual tænkning. Krigen i Ukraine har skabt en bred politisk bevidsthed om, at det er nødvendigt at ændre kurs, men den er endnu ikke omsat til håndgribelige reformer i det tempo, som den dramatiske situation kalder på. Vi har brug for mere krigszonementalitet.

Vi har kun tre år til at knække kurven med stigende udledninger, hvis vi skal holde de globale temperaturstigninger et godt stykke under 2 grader, og helst ikke over 1,5 grader. Og hver eneste dag, at man ikke sparer på energien og investerer i vedvarende energi, går ud over vores sikkerhed. Manglen på handlekraft kan koste os dyrt i fremtiden. Ikke bare fordi det bringer os tættere på de forbundne klima tipping points, som udløser endnu større klimaregninger. Det øger også risikoen for fossil lock-in. Det har vi allerede set flere eksempler på.

Risiko for fossile fejlinvesteringer

I flere EU-lande forsøger regeringerne desperat at sætte ekstra kul på kulkraftværkerne eller at bygge nye LNG-gasterminaler til at importere flydende gas fra USA, Qatar og andre lande. Rent klimamæssigt er det sidste meget risikabelt, for en del af det er fracking gas, som udleder 40-60 pct. mere metan end konventionel naturgas. Det kan binde op til 84 gange mere varme i atmosfæren end CO2. Økonomisk og forsyningsmæssigt er det også en dårlig ide at bruge milliarder af euro på at bygge nye LNG-terminaler. Det kan tage op til 2-3 år at bygge dem og den tilstødende infrastruktur, og det kan tage 20-30 år at forrente investeringerne. Det er en panikløsning, som er helt ude af sync med advarslerne fra IPCC, der vurderer, at fossil infrastruktur for mellem 1.000 og 4.700 mia. dollars bør droppes frem mod 2050, hvis vi skal holde temperaturerne på under 2 grader. Det er, som FN´s generalsekretær, António Guterres, har sagt, “moralsk og økonomisk galskab at investere i ny fossil infrastruktur”

Men der findes heldigvis alternativer.

Energitænketanken, EMBER, har i en analyse vist, at EU-landene ikke behøver at bruge nye penge på LNG-terminaler eller at udvide kulindvindingen, for i 2025 kan vi klare os uden russisk gas i 2025, ved sætte ekstra fart på energibesparelserne, opstille mere sol og vindenergi, og udskifte natur- og oliegasfyr med energieffektive varmepumper. Det tyske Fraunhofer institut har beregnet, at det vil være omkostningseffektivt for EU-landene at reducere energiforbruget med hele 21 pct. i dette årti, og det er teknisk muligt at komme helt op på 23,4 pct. energibesparelser. Det er langt over de 13 pct., som Europa-Kommissionen anbefaler i sin RePowerEU-plan. I Europa-Parlamentet kæmper den socialdemokratiske ordfører, Niels Fuglsang, for at løfte energieffektiviseringsmålet til mindst 19 pct. i dette årti. I virkeligheden burde det være en no-brainer at hæve sparemålet, for mange energieffektiviseringer – som installation af smarte målere, isolering og istandsættelse af nye vinduer i husene er tjent hjem på få år. Og det vil ikke være et stort afsavn i disse krigstider f.eks. at sænke hastigheden med 10 km/t på motorvejene og skrue en grad ned for temperaturen i hjemmene, som det Internationale Energiagentur, IEA, har foreslået. Den seneste IEA-konference i Sønderborg burde være en glimrende affyringsrampe for de politiske ledere i Danmark og resten af EU til at gå til biddet, men hvornår sker det?

REPowerEU har stadig alvorlige mangler

Der er bestemt fine takter i Kommissionens RePowerEU plan, der vil frigøre EU fra 2/3 af gasimporten inden næste vinter. De vil øge ambitionerne for vedvarende energi til mindst 45 pct. i 2030. Kommissionen vil løfte bygninger op i bedre energiklasser, kræve flere solceller på tagene og accelerere staternes godkendelse af nye VE-anlæg, og dermed spare næsten 93 mia. euro i import af fossile brændsler om året. Kommissionens embedsfolk har arbejdet under hårdt tidspres. Men kravene til energieffektivisering ligger alt for lavt, forslagene til udbygning af VE ligger under business as usual prognoserne for f.eks. solenergi, og man vil samtidig binde mange milliarder euro op i LNG-terminaler og infrastruktur, der ikke løser den akutte krise. Man vil spilde penge på fossil infrastruktur, der kunne være brugt til at investere mere i den grønne omstilling. Risikoen er reaktive og kortsynede nødløsninger i stedet for at investere i stor skala i det, der peger fremad.

De tektoniske plader bevæger sig hurtigt, og tiden kalder på helt nye tilgange. Et lyspunkt kom den 18. maj, hvor statsminister Mette Frederiksen var vært for et topmøde i Esbjerg med Ursula von der Leyen og regeringscheferne fra Tyskland, Holland og Belgien. De fire lande lovede at stille mindst 65 GW havvind op i Nordsøen inden 2030 og at nå mindst 150 GW i 2050. Det kan give grøn strøm til 230 millioner husstande. Mange så dette topmøde som begyndelsen til et større vindeventyr, hvor Nordsøen forvandles til Europas grønne kraftværk. Og i Danmark har den socialdemokratiske regering lovet, at de vil øge produktionen af grøn strøm med fire gange frem mod 2030, og de vil femdoble havvind. Det lyder imponerende, men går man tallene nærmere efter, viser det sig, at de nye Nordsømål slet ikke er tilstrækkelige.

En gigaudfordring

Det kræverop imod 500 GW, hvis EU-landene skalfrigøre EU-sig helt fra den russiske energi. Hvis vi øger 2020´ernes energibesparelser til 23 pct., kan vi i løbet af fem-seks år spare, hvad der svarer til energiindholdet i den russiske gas. både den danske regering. Europa-Kommissionen og Rådet at mangler stadig at fremlægge en overbevisende road map. Samtidig investeres der for lidt i opstilling af solceller, landvindmøller og havvindmølleparker, og regeringernes planer er for uambitiøse. Der skal meget mere til for at erstatte den fossile energiimport i de kommende år. Og oveni skal der også skaffes grøn strøm nok til de mange Power-to-X anlæg, der er under opbygning i Danmark og andre EU-lande. I Danmark er der allerede ved at blive bygget over 6 GW PtX-anlæg, og fortsætter udbygningstempoet kan der blive brug for mellem 32 og 50 TWh grøn strøm i 2030. Det kan næsten spise den femdobling af havvinden, som regeringen taler om fra i dag 2,3 GW til 12,9 GW i 2030. Og ude i horisonten venter endnu større efterspørgsel, og hvis de danske politikere ikke beslutter sig i tide, kommer man for sent. I værste fald ender man med at lave brint og ammoniak på fossile brændsler,og det vil forværre klimaudfordringerne. I EU ser vi samme tendens til underinvesteringer og for langsom udbygning af sol og vindenergi. Kommissionen foreslår i sin REPowerEU-plan, at der i 2030 skal fremstilles ikke mindre end 10 mio. tons hydrogen. Det vil reelt kræve 110 GW havvind at levere grøn strøm nok til disse Power-to-X anlæg. Det er næsten 70 pct. mere end, hvad regeringscheferne på Esbjerg-topmødet lovede at bygge frem mod 2030.

Politikerne stadig er bag kurven. Og oveni skal de også til at forberede sig på, hvordan vi i Europa kan levere grøn strøm nok til den elektrificering af mobiliteten på landjorden, som ventes at accelerere i slutningen af 2020´erne og 2030´erne. Jo nærmere vi kommer 2035, hvor Europa-Parlamentet og Kommissionen ønsker at stoppe salget af fossilbiler, jo hurtigere vil accelerationen sætte igennem. Og den vil ikke kun omfatte personbiler og motorcykler, men også jernbaner og lastvogne. Transport & Environment har det vil kræve mindst 633 GW ekstra vindenergi – eller hvad der svarer til 42.200 af de største havvindmøller at levere grøn strøm nok til et elektrificeret transportsystem i EU. Det er mere end fire gange så meget havvind, som man på Esbjerg-topmødet lovede at stille op frem mod 2050. Problemet er bare, at det er for lidt og alt for sent.

Den gode nyhed er, at sol- og vindenergi allerede er billigere end de fossile energikilder på markedsvilkår, og i takt med øget opskalering vil priserne efter alt at dømme også falde yderligere. I den anden retning trækker risikoen for mangel på råstoffer, og derfor må man via øget forskning, udvikling og innovation arbejde på at udvikle nye materialer, batterier og fremme øget genanvendelse. Den grønne omstilling stiller store krav til alle parter.

Grønbog anbefaler hurtig opskalering

Det er muligt at udvikle et nyt bæredygtigt energisystem i EU og i Danmark.En ny grønbog fra Tænketanken Mandag Morgen giver et samlet bud på, hvordan vi i Teslatempo kan omstille hele vores energiforsyning og frigøre os fuldstændig fra fossile brændsler. Jeg er hovedforfatter til grønbogen, der er udarbejdet efter input fra en række eksperter, forskere og ngo´er – herunder også fra Rådet for Grøn Omstilling (Læs grønbogen her). Den første og afgørende forudsætning er skrappere krav til energieffektivisering. EU bør spare mindst 20 pct. på energien i dette årti, og i Danmark kan vi godt nå 23-25 pct. energieffektivisering. Vi har mange af de store virksomheder, der kan levere de energieffektive løsninger, og staten kan f.eks. stille højere krav til årlige energirenoveringer i kommunerne og afsætte 3-5 mia. kr. i støtte til borgere, der laver energirenoveringer. Sammen med grønbogen er der et løsningskatalog med 130 konkrete handlingsforslag, som skal sikre flere energibesparelser og samtidig sætte turbo på udbygningen med vedvarende energi.

Grønbogen anbefaler, at den vedvarende energi fra sol og vind på landjorden syvdobles frem mod 2030, så det danske elnet er 100 pct. selvforsynende med grøn strøm på landjorden. Det kræver 30 GW sol og 20 GW vind fra land og i kystnære områder, hvis man skal udfase de fossile brændsler hurtigere, og der samtidig skal sikres grøn strøm nok til de nye Power-to-X anlæg. To kritiske forudsætninger er en helt ny tilgang for involvering af lokale borgere og grønne klimaråd, så der kommer et stærkere medejerskab i processen, og at politikerne for det andet fjerner alle bureaukratiske snubletråde og begrænser tiden for godkendelser. Eksekveringshastigheden skal være meget hurtigere, så de kommende generationer ikke svigtes i forhold til klimaforandringerne. Uden langt højere hastighed, når vi aldrig i mål. I løbet af 2030´erne skal der skaleres yderligere op, så hele det danske energiforbrug i 2040 hentes fra vedvarende energikilder på land. Hvis verdens største logistik- og containerselskab A.P. Møller-Mærsk kan levere en netto-nul klimabalance i 2040, så bør det danske samfund også kunne gøre det.

Frigør havvinden til nyt dansk eksporteventyr

Grønbogen fra Mandag Morgen foreslår samtidig en massiv opskalering med havvind, så der kan skabes et nyt dansk eksporteventyr, hvor vi leverer grøn strøm og brint til vores europæiske naboer, så de hurtigere kan stoppe importen af fossile brændsler. Af hensyn til vores energisikkerhed og klimaet bør vi fremskynde den dato, hvor hele EU er carbon-neutral eller lige frem carbon-positiv. Danmark bør frigøre Nordsøens enorme vinde til at være med til at få det til at ske. Kan vi løfte hele EU ud af den fossile æra, kan vi som europæere også være med til at flytte andre stormagter i verden.

Regeringen bør allerede i dette efterår i gang med at fjerne snubletrådene og lave en masterplan, der kan sikre mindst 30 GW havvind i 2030. Der er ikke grund til at vente 2-3 år på ekstra finscreeninger, for der er allerede masser af data om Nordsøen, og nu bør man åbne døren for de største markedsoperatører, så de kan komme med konkrete bud på den næste generation af vind- og brintøer.

Hvis vi anstrenger os ekstra, kan Danmark godt levere op imod 65 GW havvind i 2035. Det kræver en helt ny innovativ tilgang, hvor de gamle bureaukratiske forhindringer fjernes, og man tænker miljø- og biodiversitet ind fra starten af. I stedet for at kræve en up front-betaling til staten – som ved Thor-projektet – skal man lave en ny model for løbende overskudsdeling, så der sættes ekstra fart i udbygningen af havvind. Danmark kan blive et foregangsland, der viser, hvordan man midt under en krig og en international energisikkerhedskrise kan sætte turbo på den grønne omstilling. Det vil samtidig være godt for klimaet og skabe et mere robust og bæredygtigt fundament for Danmarks konkurrenceevne i fremtiden.

By |2022-06-24T10:51:20+01:0024. juni 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Se eller gense oplæg fra konferencen EU og den grønne omstilling af vores bygninger

På vores konference den 20. maj 2022 på Christiansborg satte vi fokus på det meget aktuelle spørgsmål: Hvordan skal EU sikre den grønne omstilling af vores bygninger? 

Bygninger er forbundet med en stor klima- og ressourcebelastning. Samtidig har krigen i Ukraine gjort det meget tydeligt, hvor vigtigt det er, at vi gør os uafhængige af gas og olie fra Rusland. I det lys er der brug for, at vi gør noget ved, hvordan vi varmer vores bygninger op, hvordan vi bruger energien, hvordan vi bygger dem og hvad vi bruger af materialer. 

Så hvordan kan EU sikre den grønne omstilling af vores byggerier? Hvilken rolle kunne energieffektivitet spille i omstillingen? Hvorfor går det så langsomt med grøn varme? Har EU glemt bygningernes klimaaftryk? Og hvordan undgår vi at bruge skadelige kemikalier i byggematerialerne? Alt dette og mere til var på dagsordenen på konferencen. 

Thomas Hebsgaard, klimajournalist hos Zetland, var ordstyrer på dagen, og programmet bestod af ni indlæg efterfuldt af en paneldebat. Man kunne både være med fysisk i salen og online via zoom. 72 deltog i alt.

Nåede du ikke selv at deltage, eller vil du blot gense indlæggene, så kan du se og downloade præsentationerne forneden:  

Oplæg

Energieffektivitet – derfor skal EU i gang nu

Oplæg v/ Peter Bach, fhv. formand, IEA’s energieffektiviteringskomité

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Slides fra præsentationen kan downloades her.

Oplæg v/ Katrine Bjerre, direktør for SYNERGI

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Slide fra præsentationen kan downloades her.

Hvorfor går det langsomt med grøn varme?

Oplæg v/ Julie Bangsgaard Abrahams, rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Slides fra præsentationen kan downloades her.

Oplæg v/ Hans Henrik Lindboe, Partner, Ea Energianalyse

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Slides fra præsentationen kan downloades her.

Har EU glemt byggeriets klimaaftryk?

Oplæg v/ Harpa Birgisdottír, professor BUILD AAU

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Slides fra præsentationen kan downloades her.

Oplæg v/ Signe Sand, rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Slides fra præsentationen kan downloades her.

De skadelige kemikalier i vores byggematerialer

Oplæg v/ Lone Mikkelsen, seniorrådgiver Rådet for Grøn Omstilling

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Slides fra præsentationen kan downloades her.

Oplæg v/ Martha Lewis, head of materials, Henning Larsen

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Slides fra præsentationen kan downloades her.

Fremtidens klimavenlige og bæredygtige bygninger

Oplæg v/ Camilla Damsø Pedersen, programchef, CONCITO

Præsentationen blev desværre ikke filmet.

Slides fra præsentationen kan downloades her.

Paneldebat

Dagen sluttede af med en debat, hvor eksperterne stillede skarpe spørgsmål til europaparlamentarikerne Niels Fuglsang, Pernille Weiss og Morten Helveg. 

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Konferencen blev organiseret af Rådet for Grøn Omstilling og støttet af Europa- Nævnet og European Climate Foundation.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Europanaevnet1.jpg
By |2022-06-22T12:08:22+01:0022. juni 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Mød Rådet for Grøn Omstilling på Folkemødet

Torsdag

14:00-14:30 Klimameninger: Grønne brændstoffer – kan vi flyve løs? Vores transportekspert Jeppe Juul er moderator og stiller sammen med CPH SAS og Henrik Wentzel fra SDU spørgsmålet: Vil nye grønne brændstoffer betyde, at vi fremover kan flyve uden dårlig samvittighed? 
Sted: Klima- og Energiscenen. 

14:30-15:30 Klimameninger: Grøn Samfundskontrakt. 
Vores direktør Bjarke Møller er moderator på en debat om, hvad en grøn samfundskontrakt er, hvad den kræver, og hvorfor den er vigtig. 
Sted: Klima- og Energiscenen. 

17:50-18:30 Grøn EU-quiz: Eksperter mod folkemødegæster.
Vores direktør Bjarke Møller er quizmaster, når Morten Helveg Petersen, Elise Sydendal, Anne Højer Simonsen og Anders Overvad dyster med publikum. Læs mere om arrangementet her.
Sted: Klima- og Energiscenen. 

Fredag 

12:30-13:30 Et grønt sundhedsvæsen – hvordan når vi i mål?
Her  debatterer vores seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen sammen med Bolette Friderichsen (formand, Dansk Selskab for Almen Medicin), Maria Gaden (leder, Region Midtjylland), Jens Brøndberg (indkøbschef, Region Hovedstaden) og Anna Rasmussen (Ph.d.-studerende, Sjællands Universitetshospital) tre tematikker under overskrifterne: Bæredygtighed i sundhedssektoren – Hvor kommer klimabelastningen fra? – Hvordan kommer vi videre? 
Sted: Skurvognen. 

17:00-17:30 Grøn godstransport på vej: Hvordan skal det lykkes at få gjort transportbranchen grøn. Hvilken teknologi skal man satse på – og er der overhovedet energi nok til el- og brint-elektriske lastbiler? En samtale med lastbilproducenterne Volvo og Daimler, som vores seniorrådgiver Jeppe Juul er moderator på. 
Sted: Klima- og Energiteltet. 

17:30-18:00 Grønne fly – hvornår kan vi flyve grønt? 
Hvornår kan vi med god samvittighed flyve på charterferie med grønne fly? Hvad skal der til og hvor meget grøn strøm skal der til? Og hvor hurtigt kan vi gøre det? Hør bud fra Københavns Lufthavne, European Energy og Norwegian. 
Sted: Klima- og Energiteltet. 

Lørdag

10:30-11:00 Er EU’s mål på linje med Parisaftalen? 
På COP26 forpligtede verdens lande hinanden til inden dette års klimakonference – COP27 i Cairo – at skrue op for den globale klimahandling. EU har meddelt, at man ikke vil øge de overordnede klimamål forud for COP27. Men er det fair? Løfter vi vores andel med 55 % reduktion i 2030 – og er net-zero i 2050 tids nok? Det debatterer vores rådgiver Rasmus Larsen sammen med Jens Mattias Clausen, Programchef for EU, Concito og Mattias Söderberg, Chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp. Læs mere om arrangementet her.  
Sted: Klima- og Energiteltet.  

11:00-11:30 Fra landbrugsstøtte til klimastøtte?
Debatmøde hvor EU-parlamentarikerne Nikolaj Villumsen og Asger Christensen  mødes med bornholmske landmænd til debat om fremtiden for EU’s landbrugsstøtte i fremtiden. Læs mere om arrangementet her.
Sted: Klima- og Energiteltet.

11:30-12:00 Er transporten på sporet i EU? 
EU lægger rammerne for en stor del af Unionens klimabelastning. Rammer der er af stor betydning for, hvor hurtigt vi kan omstille transportsektoren i Danmark. Rådgiverne fra vores transportteam Jeppe Juul og Rasmus Bjerring Larsen forklarer nærmere i Klima- og Energiteltet.
Sted: Klima- og Energiteltet. 

12:10-12:50 Hvordan sparer vi på energien?
I den aktuelle energikrise er der fokus på energieffektivisering og -besparelser. Men hvordan optimerer og reducerer vi bedst vores energiforbrug, og hvor får vi mest valuta for pengene? En praktisk og handlingsorienteret diskussion mellem energi- og forbrugereksperter – med aktiv publikumsinvolvering. 
Sted: Klima- og Energiteltet. 

13:30-14:00 Har EU glemt bygningers klimapåvirkning? 
Hvordan sikrer vi fokus på bygningers samlede CO2-aftryk, når bygningsdirektivet skal under luppen? Debat mellem Harpa Birgisdottir (Professor på Aalborg Universitet), Gunde Odgaard (Sekretariatsleder BAT-Kartellet), Sinus Lynge (partner i tegnestuen EFFEKT), Mikkel Schlesinger (Partner i tegnestuen CEBRA) og Signe Kongebro (partner, Henning Larsen).  
Sted: Klima- og Energiteltet. 

By |2022-06-16T08:13:12+01:0014. juni 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Reception for Bjarke Møller og Claus Ekman

Vi markerede direktørskiftet i Salon K, hvor et flot fremmøde var til stede. Der var flotte taler og god stemning, og eftermiddagen gav anledning til, at der kunne blive skålet og taget afsked med Claus og budt velkommen til Bjarke. 

Jeg har virkelig set frem til at påtage mig opgaven som direktør i Rådet Grøn Omstilling. Aldrig tidligere har det været vigtigere at få sat turbo på den grønne omstilling. Klimaforandringerne accelererer, og vi har kun tre år til at knække den globale CO2-kurve. Samtidig har Ruslands krig i Ukraine på brutal vis udstillet vores samfunds farlige afhængighed af fossile brændsler. Det haster med at omstille til et nyt bæredygtig energisystem drevet af vedvarende energi og udvikle en cirkulær økonomi. Her kan Rådet for Grøn Omstilling spille en værdifuld rolle. Vi har fremragende fagmedarbejdere med stor viden og høj faglig kvalitet, og vi kan som fagligt velfunderede stifindere være med til at udpege nye bæredygtige løsninger både i Danmark og i EU.  

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Vi glæder os utrolig meget til det kommende arbejde med Bjarke Møller ombord i Rådet for Grøn Omstilling.

By |2022-06-03T09:04:42+01:003. juni 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top