PFAS − Luk for hanen nu

Artikel fra Magasinet Grøn Omstilling af Helene Chéret 

PFAS i jorden, drikkevandet, havmiljøet, slammet på markerne, køerne og nu også i vores blod. Gruppen af fluorstoffer har nu fundet vej til snart alle afkroge og kan endda måles i vores egne kroppe. Miljøstyrelsen er i fuld gang med at undersøge, hvad der kan gøres ved denne omfattende forurening af vores miljø, mens bekymrede borgere venter rundtom i landet. Spørgsmålene er mange: Kan man godt drikke vandet fra vandhanen, eller bør jeg købe flaskevand? Hvorfor er lige netop vores lokalområde forurenet? Kan jeg amme mit barn, eller er det farligt for barnet? Risikerer jeg nu at få kræft? 

Seniorrådgiver Lone Mikkelsen hos Rådet for Grøn Omstilling er også bekymret. Hun har fulgt kemikalieområdet i snart 15 år, og i al den tid har fluorstoffer været i forskernes og miljøorganisationernes søgelys. Disse kemikalier kan øge risikoen for kræft, give forhøjet blodtryk og påvirke vores evne til at få børn. 

”At fluorstoffer er skadelige, er ikke ny viden. Det har vi vidst i mange år. Men det er nyt, at der bliver reageret så voldsomt fra myndighedernes og politikernes side. Endelig ringer alarmklokkerne tilstrækkeligt højt. Og det skyldes, at faren er kommet helt tæt på,” siger hun.  

Forurenet kvæg i Korsør  

Helt tæt på kom det især for 118 borgere i Korsør, der i starten af 2021 viste sig at have meget forhøjede værdier af PFOS i blodet. PFOS er i dag forbudt og er en ud af de mange forskellige fluorstoffer, der går under fællesbetegnelsen PFAS. Indbyggerne havde spist kød fra kvæg, der havde græsset og drukket vand ved et område, der var forgiftet med PFOS fra en brandskole i nærheden. En forskergruppe på Holbæk Sygehus følger i dag gruppen af borgere, hvoraf nogle har de højeste niveauer, nogensinde målt i Danmark.  

Andre steder i landet har man fundet forhøjede niveauer af PFAS i drikkevandet. På Fanø har man f.eks. ingen ide om, hvorfor lige netop deres drikkevand er forurenet. Samtidig er der nu i græsprøver konstateret PFAS-forurening på 60 ud af 67 arealer, mens 9 ud af i alt 47 vandprøver også indeholder de sundhedsskadelige stoffer. For græsprøverne er der primært tale om stikprøver fra havet langs Vestkysten samt langs den sjællandske vestkyst.

Sager som disse har fået myndighederne op af stolen. Regeringen er ved at lave en national strategi for PFAS, så man kan komme problemet til livs. Den har også nedsat et partnerskab for miljøfarlige stoffer (som Rådet for Grøn Omstilling er med i). Samtidig har myndighederne sat gang i undersøgelser af drikkevand, havmiljø, åer, badevand og jord fra grunde, der mistænkes for at være forurenet. Og så har Danmark, sammen med Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige, sendt et udkast til et EU-forbud mod PFAS-stoffer til EU’s kemikalieagentur.

”Der bliver nu kortlagt på livet løs. PFAS er pludselig på alles læber, og der er som noget nyt en bred erkendelse af, at forureningen er vigtig at få gjort noget ved. Det gælder ngo’er, myndigheder og virksomheder, og det er naturligvis altafgørende, at alle er på banen,” siger Lone Mikkelsen. 

Men samtidig synes hun, vi bør tage ved lære af situationen. For man burde have set det komme og endda forhindre det i at komme så vidt.  

”Det er absurd, at vi skal nå hertil, før politikerne reagerer. Virksomheder har flittigt brugt fluorstoffer i mange år og gør det stadig. Og nu er de overalt. De ophober sig i miljøet, og man kan finde dem i høje niveauer i f.eks. fisk, sæler og isbjørne. Derfor har vi hele tiden vidst, at det på et tidspunkt lander på vores tallerken og i vores vand. Vi har også længe kendt til kemikaliestrukturen og kaldt dem evighedskemikalier, fordi de ikke forsvinder igen. Men først når mennesket bliver direkte ramt, tager vi det alvorligt,” siger hun og tilføjer, at myndighederne på trods af alvoren ikke har trykket på den vigtigste knap.  

”Forskerne har længe råbt op om problemet, men alligevel er stofferne lovlige. Der bliver kortlagt på livet løs, og der bliver forsket i, hvordan man kan rense vand, jord og slam. Det vil sige, at vi gør, som vi plejer: Vi lader forureningen ske, indtil det går ud over os selv. Så handler vi bagefter og forsøger at dæmme op for skaderne i miljøet. Men vi bør jo først og fremmest lukke for hanen. PFAS skal forbydes. Og da EU-processen kan være meget lang, vil et nationalt forbud skubbe på denne proces,” siger Lone Mikkelsen.  

Den holdning deler hun med bl.a. Forbrugerrådet Tænk Kemi, der sammen med en række eksperter kæmper for et nationalt forbud mod PFAS, så det ikke længere må være i vores forbrugerprodukter (forslaget inkluderer ikke industrielle processer). Den nye SVM-regering har i sit regeringsgrundlag meldt ud, at den vil arbejde for et forbud mod PFAS-stoffer på EU-plan og tage initiativer til begrænsning af brugen i Danmark. Men om regeringen også vil overveje et nationalt forbud, er i skrivende stund uvist. 

“Nu har regeringen taget et flot skridt ift. arbejdet med et EU-forbud. Men initiativer til en begrænset anvendelse i Danmark har vi stadig til gode,” siger Lone Mikkelsen.

Vi accepterer at blive syge 

I USA har man valgt at sætte det tilladte niveau for PFAS i drikkevand helt ned til næsten nul. Det amerikanske miljøagentur (EPA) bygger det på forskning, der viser, at selv lave doser kan være skadeligt gennem et helt liv.  

”Herhjemme har vi en noget højere grænseværdi end i USA, som jo anerkender, at selv små doser af noget skadeligt er skadeligt. Her i Danmark accepterer vi i stedet risikoen for, at nogle mennesker vil blive syge af det. Men jeg tror og håber, at grænseværdierne kommer til at rykke sig nedad i de kommende år, også herhjemme.”  

I det hele taget krydser hun fingre for, at man i EU og herhjemme skynder sig at handle.  

”Vi kan ikke komme uden om kemikalier. De er i vores tøj, byggeri, emballage, plejeprodukter, legetøj m.m. Men vi kan nedsætte mængden og brugen af dem mest muligt, og vi skal udfase de farlige kemikalier. Dem, der skader vores miljø, og dem, der gør os syge. Vi har en klimakrise, en biodiversitetskrise, men vi har i den grad også en kemikaliekrise, hvor vi i alt for lang tid har ladet stå til, mens det store kemikalieeksperiment med os selv og vores børn er i fuld gang. Det tog skal stoppes,” siger hun.  

Det ser ud til, at noget godt er på vej i EU. I dag bliver kemikaliernes effekt på miljø og menneskers sundhed ifølge Lone Mikkelsen ikke undersøgt godt nok, inden de kommer ud på markedet. F.eks. forbød man fluorstoffet PFOS i 2009, men industrien erstattede det blot med andre fluorstoffer, som man nu ved også er skadelige.  

”Heldigvis har man i EU nu lavet et forslag til en strategi, hvor man vil forbyde hele grupper af stoffer, i modsætning som nu, hvor man forbyder et stof ad gangen. Og så er det jo i virkeligheden også sådan, at virksomhederne skal påvise, at kemikalier ikke er skadelige, inden de sendes ud på markedet og ender i vores produkter. Men her er der store huller i de data, virksomhederne leverer. Data er simpelthen mangelfulde, men det opdages ofte først, når kemikalierne er kommet på markedet. Der mangler simpelthen kontrol – og konsekvens, når reglerne ikke overholdes,” siger Lone Mikkelsen. 

Hvad er fluorstoffer? 

Fællesbetegnelsen PFAS dækker over mange forskellige fluorstoffer. De er fremstillet kunstigt til brug i f.eks. brandskum og i industrien. Fluorstoffer bruges også i kraft af deres fedt- og vandafvisende egenskaber i pander og andet køkkengrej, fødevareemballage, møbler, maling og plejeprodukter. Og så bliver kemikalierne også brugt meget i outdoor-tøj som vind- og vandafvisende tøj og sko.  

PFAS er farligt  

Fluorstoffer forøger risikoen for nyrekræft og testikelkræft, forhøjet kolesteroltal, forandringer i leverenzymer, mindre fald i fødselsvægt, for højt blodtryk hos gravide og kan nedsætte vaccineeffekten hos børn. Derudover mistænkes de for at være skyld i adfærdsforstyrrelser og hormonforstyrrelser, der gør det sværere at få børn.  

Hvor han man fundet fluorstoffer? 

De sidste år har man fundet PFAS i forhøjede niveauer i jorden, græs, drikkevand, havvand, åer, slam, kvæg og mennesker.  

Grænseværdier  

I 2021 besluttede Miljøstyrelsen at sænke grænseværdien markant for indholdet af fire bestemte PFAS-stoffer i drikkevandet fra 100 nanogram per liter til 2 nanogram per liter. Det skete efter anbefaling fra det Europæiske Fødevareagentur (EFSA). Grænseværdien er baseret på effekter på immunsystemet hos 1-årige børn.  

Læs mere om PFAS, og hvad du kan gøre for at undgå stofferne på Tænk.dk

Lyt til podcasten ‘PFAS i dit blod’ i Genstart og En tikkende giftbombe i Sundhedens time på DR.

By |2023-11-23T14:58:59+01:0029. december 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Nye vindmøller og solceller kan og skal gavne natur og miljø

Artikel fra Magasinet Grøn Omstilling af Anna Fenger Schefte 

Sidste år aflyste energiselskabet Vattenfall planerne om at udvide den danske Nørrekær Enge vindmøllepark ved Limfjorden med 36 nye møller på grund af lokale protester. Protester er også årsagen til, at en ny havvindmøllepark, der efter planen skulle ligge ud for Omø, hvor havfugle slår sig ned om vinteren, aktuelt hænger i en tynd tråd. Disse eksempler er langtfra unikke.  

Protester, forsinkelser og endda skrinlægning af projekter har nemlig i mange år været et vilkår, når man kigger på udbygningen af både vind og sol. Det gælder både herhjemme, men også i mange andre lande. Det tager i dag således gennemsnitligt 4-6 år at få godkendt en ny VE-installation i EU.  

En væsentlig årsag til, at godkendelsesprocesserne forhales og forsinkes, kan ofte findes i bekymringer og kritik af VE-projekternes lokale påvirkning af natur og dyreliv. Bl.a. har bekymringer for påvirkning af havmiljø, naturlandskaber og fugleliv ofte ført protester og klager med sig. 

Den type protester og modstand kan de kommende år vokse sig endnu større i lyset af de højnede ambitioner, som EU og Danmark den seneste tid har annonceret for den grønne energi. Her vil inddragelse af store arealer til både sol og vind være en forudsætning. Oven i dette kan lægges det accelererede tempo, som er påkrævet for, at vi kan nå 2030-målene, der heller ikke just levner plads til lange klagesager og forsinkede miljøgodkendelsesprocesser. Derfor er de folkelige protester og hensynet til naturen en udfordring, som skal tages alvorligt af de politikere og virksomheder, der de kommende år skal løfte opgaven med at udbygge den grønne energi.  

Hos WWF ser Ajs Dam mere biodiversitet som helt afgørende for udrulningen af vedvarende energi.   

”Det er ikke længere nok med devisen om ”mindst mulig skade”. Det er en forudsætning for både energivirksomheders og myndigheders legitimitet og muligheden for at sikre bred opbakning til vedvarende energi, at arealplanlægning og etablering af nye anlæg sker med langt større fokus på, hvordan det også kan gavne natur og miljø,” siger Ajs Dam, der er chef for virksomhedssamarbejde. 

Også fra energiselskabet Vattenfall er der en klar oplevelse af, at der er brug for en mere ambitiøs indsats for at få begrænset VE-installationers aftryk på natur og miljø, også for at sikre, at ambitionerne ikke drukner i modstand. Det fortæller miljøchef Helle Herk-Hansen. 

”Vi bruger mere tid på miljøgodkendelser end på selve opsætningen af vindmøllerne, og derfor er biodiversitet en vigtig del af vores strategiske arbejde. Det betyder, at vi vil undgå negativ påvirkning af natur og biodiversitet og i stedet opnå positiv påvirkning,” siger hun og fortsætter: ”For os er biodiversitet blevet en forudsætning for at sikre bred opbakning til udvidelsen af VE, som er nødvendig for at begrænse vores CO2-udledning,” fortsætter hun.   

Nye ambitioner for biodiversitet 

Vattenfall annoncerede i 2020 en ambition om at blive såkaldt netto-positiv i forhold til biodiversitet i 2030. Det vil sige, at de vil gennemføre tiltag, der kompenserer for de skader, som opførelsen af vindmøllerne skaber. Og den type ambitioner står de ikke alene med.  

Ørsted kom således i 2021 med en ny biodiversitetsstrategi, hvor virksomheden skal have en netto-positiv biodiversitetspåvirkning for alle vedvarende energiprojekter, der igangsættes efter 2030. Både European Energy og Better Energy har også en erklæret ambition om naturgenopretning og biodiversitetshensyn ved etablering af solcelleparker. Better Energy har mere konkret en målsætning om etablering af 500 hektar natur i 2025 svarende til 1000 fodboldbaner – i forbindelse med deres solcelleanlæg.   

Ifølge Kristine van het Erve Grunnet, som er afdelingschef i interesseorganisationen Green Power Denmark, så er de ambitioner og målsætninger et klart udtryk for, hvor vigtigt biodiversitet efterhånden er blevet. 

”Det er en stor og nødvendig dagsorden. Det er en bunden opgave, at vi skal gennemføre en kæmpe udrulning af VE. Men det er også en bunden opgave, at vi gør det, uden at det koster på naturen eller på den folkelige opbakning – ellers når vi ikke i mål. Og det er en risiko, vi skal tage alvorligt,” siger hun.   

Tal fra brancheorganisationen Wind Denmark viser således også, at otte VE-projekter herhjemme blev bremset eller stoppet af hensyn til dyreliv og biodiversitet fra 2020-2021, mens der blot var to sager mellem 2013 til 2020. 

Også Helle Herk-Hansen Fra Vattenfall ser biodiversitetspåvirkning som en alvorlig forretningsrisiko. 

”Hvis vi ikke forvalter vores biodiversitetspåvirkning, vil det påvirke vores evne til at drive en succesfuld forretning. Det bliver mere og mere vigtigt i miljøgodkendelsesprocesser for at vinde udbud og sikre generel accept,” siger hun.  

Et konkret eksempel på dette er Vattenfalls nylige tilladelse til at opføre havvind ved Svensk Kriegers Flak i Østersøen, hvoraf en del af havvindmøllerne placeres i et såkaldt Natura 2000-område, og hvor biodiversitetshensyn har været helt afgørende for godkendelsen. Godkendelsen er således baseret på studier af fugle, havbund, fisk og havpattedyr med flere indsatser, der sigter mod at minimere påvirkningerne af lokale arter og sensitive habitater – eksempelvis i forhold til specifik placering af turbiner, sæsonrestriktioner i forhold til fiskenes gydeperioder, forkortet installationstid og støjreducerende tiltag under havoverfladen i konstruktionsfasen.  

Mulighed for synergier 

Selvom VE-projekter på den lange bane er helt afgørende for at sikre verdens biodiversitet ud fra et CO2-reduktionsperspektiv, viser flere studier, at vedvarende energianlæg har en negativ indvirkning på biodiversiteten og naturen i hele dens livscyklus. Dette gælder både i forhold til udtagning af materialer og råstoffer fra jorden, konstruktion og drift af vind- og solparker og også ved nedtagning og afvikling af vindmøller og solpaneler, når de har udtjent deres levetid. Alt sammen noget, som på forskellig vis kan påvirke lokale økosystemer og have negativ indvirkning på lokal natur og dyreliv. Det er med andre ord ikke grebet ud af den blå luft, når der lyder protester i forhold til lokal påvirkning på natur og dyreliv fra f.eks. opsætning af havvindmøller.  

Men forskning og erfaringer fra konkrete projekter viser også, at der kan være sød musik i at tænke biodiversitet og VE sammen, og at det faktisk er muligt at mindske negative og endda skabe positive effekter af VE-installationer, hvis man sammentænker og integrerer biodiversitet og naturpåvirkning ind i projekterne. Konkrete eksempler på dette er beplantningsbælter omkring og imellem solcellepaneler og etablering af kunstige rev omkring havvindmøller. 

”Der er kamp om pladsen – til både mere natur og mere vedvarende energi, og vi bliver derfor nødt til at tænke de to ting langt mere sammen. Det er en opgave, der kan lade sig gøre, og hvor der er gode synergier, så vi både får udbygget den vedvarende energi og genetableret naturen på samme tid, men det kræver, at biodiversitet integreres langt tidligere og mere tydeligt i projekterne,” siger Ajs Dam fra WWF.  

Et eksempel på dette er Better Energys pilotprojekt i Blangslev i Sydsjælland, som åbnede i 2020, hvor naturgenopretning er tænkt ind i designet og planlægningen af solcelleparken – med fokus på at integrere gode forhold for fugle, insekter og planter i solcelleanlægget. Her viser foreløbige analyser fra konsulentvirksomheden Habitats, at graden i andelen af biodiversitet er gået fra næsten nul før anlæggelse af solcelleparken til omkring 20 procent efter anlæggelse. Efter fem år forventes biodiversiteten at være steget med i alt cirka 25 procent, og i bedste fald kan den stige helt op til 60 procent over 30 år.  Det er senior projektudvikler og naturforvalter Jens Munch-Petersen fra Better Energy ganske tilfreds med.  

”Der er visse steder i branchen en form for Klondike-stemning – som i ”går den, så går den”. Det er ikke sådan, vi arbejder,” siger han og fortsætter: ”Vi ser faktisk gode potentialer i dette med flere positive synergieffekter; det er godt både for vores egen forretning, vores dialog med naboer og i sidste ende for naturen,” siger han. 

Brug for mere data 

Selvom der er stigende opmærksomhed og eksempler på sammentænkning af biodiversitet og VE, så er det dog stadig en dagsorden, som er relativt ny, og hvor man bevæger sig ind på mere ukendt territorium i forhold til normal praksis. Helt overordnet set er der stadig en væsentlig udfordring i forhold til mangel på kvalificeret data og viden om VE-installationers samlede biodiversitetsaftryk.  

Vattenfall har for nylig fået udregnet deres biodiversitetsaftryk forbundet med økonomiske aktiviteter gennem hele værdikæden. Dette er sket i samarbejde med den franske virksomhed CDC Biodiversité. 

”Vi har stadig et stykke arbejde at gøre, når det kommer til at inddrage biodiversitet som en central del af vores strategiske arbejde. Et vigtigt første skridt er at sikre kvalificeret data og skabe fuldt overblik over vores biodiversitetsfodaftryk – ligesom vi har gjort med vores klimaaftryk. Dette datagrundlag er en forudsætning for at arbejde med biodiversitet og natur på et strategisk niveau, herunder at definere de rigtige mål og initiativer samt at måle vores fremgang,” siger Herk-Hansen. 

Der er i dag ikke ligesom på klima en række internationale standarder og frameworks, som energiselskaberne kan læne sig op ad, når det kommer til deres biodiversitetsaftryk. Klimainitiativet Science Based Targets, som har udformet internationale standarder for virksomheders klimaaftryk, har igangsat et arbejde med at udvikle kvalificerede og troværdige regnskaber og mål for virksomheders biodiversitetsaftryk. Men det forventes først klar omkring 2025. Mange af energivirksomhederne savner viden, redskaber og mål.  

”Vi har endnu ikke systematik eller konkret praksis, som vi kan trække på, i forhold til hvordan biodiversitet integreres. Det gør det svært eksempelvis at sammenligne projekter på det parameter i konkrete udbud. Derfor er der brug for mere viden og måling – særligt omkring påvirkning, efter VE er blevet etableret,” siger Kristine van het Erve Grunnet fra Green Power Denmark.  

Flere projekter og samarbejder er sat gang med netop det formål at udvikle, teste og dokumentere bedre VE-løsninger – set med natur- og biodiversitetsøjne. Vattenfall kører aktuelt en række test- og udviklingsprojekter i forhold til biodiversitet og vindmølleparker – bl.a. har de indgået samarbejde med DTU, der fokuserer på at forbedre biodiversitet og levesteder for dyr, når anlæg til havbaseret vindenergi er udtjente og skal nedtages. Ørsted og WWF tester, hvordan 3D-printede rev kan gavne biodiversiteten i Kattegat, der er ramt af en historisk lav torskebestand. 

Better Energy har indgået et samarbejde med konsulentvirksomheden Habitats med det formål at udvikle landskabsplaner for solcelleanlæg, som er designet til at skabe en “rig, vild og divers natur”. Dette sker ud fra en fælles analyse om, at de ”langtfra er i mål i forhold til, hvordan vi skal gribe det bedst muligt an”.   

”At arbejde med natur er på ingen måde en one-size-fits-all. Alle initiativer skal skræddersys til den konkrete lokalitet baseret på dybdegående analyser af landskab og eksisterende naturforhold. Vi lærer konstant, og vi mangler stadig data, skalerbare metoder og mere viden om, hvad der virker bedst. Men det er noget af det arbejde, vi har sat i gang,” siger Jens Munch-Petersen fra Better Energy.   

Anna Fenger Schefte er seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling 

Fakta:

Er nye udbudskrav på vej? 

Biodiversitetshensyn som en forudsætning for at indfri de politiske ambitioner for VE begynder at vinde indpas på myndighedsniveau. Der er i aftalen om grøn strøm, som et bredt flertal vedtog i juni, en hensigtserklæring om, at ”Der skal sikres øget bæredygtighed i udbuddene under iagttagelse af principperne i EU’s taksonomi”, hvoraf biodiversitet indgår som en faktor. Energistyrelsen er således også i gang med at kigge på nye udbudskriterier, der inkluderer biodiversitet, men der er endnu ikke fremlagt noget mere konkret på området. 

Nye planer for vedvarende energi 

Med ‘Aftale om et grønt og sikkert Danmark’, som den daværende S-regering sammen med et bredt flertal af folketingets partiet landede tilbage i juni, lyder ambitionen, at Danmark skal have 12,9 gigawatt vedvarende energi i 2030. Det betyder en udbygning svarende til en femdobling af havvind og en firedobling af vind og sol på land i forhold til i dag. EU lægger med udspillet RepowerEU op til en 55 procents reduktion i CO2-udledninger i 2030. Det vil kræve, at vi går fra 190 GW vind i EU i dag til 510 GW i 2030 og fra 195 GW sol i dag til 592 GW i 2030. Alene i Tyskland vil man gå fra 56 GW landvind og 7,8 GW havvind til hhv. 115 og 40 GW i 2030. Solenergi vil Tyskland frem mod 2030 næsten tidoble (fra 22,5 GW til 215 GW).  

By |2023-11-23T14:59:11+01:0027. december 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Julen er også os – og det betyder et forøget forbrug. Se eller gense derfor, webinaret om EU’s grønne forbruger – kan og vil vi træffe klimavenlige valg?

Et vigtigt ben i dette er udspillet til den såkaldte Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR), som sætter nye og langt mere ambitiøse krav til produkters klimaaftryk og pålægger virksomheder at stille information om deres produkters klimaaftryk til rådighed for os forbrugere.

Men hvor god en nyhed for klimaet er ESPR’en egentlig? Er det et realistisk udspil eller blot gode intentioner? Hvad vil ESPR’en kræve af både små og store virksomheder – og hvordan bliver de rustede til det? Og er det overhovedet den rigtige vej at gå i forhold til at skabe adfærdsændringer hos forbrugerne?

Se hele webinaret her:

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Webinaret er støttet af Europa-Nævnet.

By |2024-01-23T16:33:02+01:0016. december 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Se eller gense webinaret om en den bæredygtige tøjbranche – hvor langt er EU fra målet?

I 2030 har EU omstillet tekstilindustrien. Tøjet har en lang levetid, det er lavet af god kvalitet, og fast fashion er gået af mode. Sådan lyder visionen for fremtidens tekstilsektor i den såkaldte EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler.

På vores webinar den 8. december 2022 satte vi fokus på det vigtige spørgsmål: Er EU-strategien for en bæredygtig tekstilindustri ambitiøs nok?

Der er i høj grad brug for, at vi får taget hånd om tekstilindustrien. Industrien er den fjerdestørste miljøbelaster efter mad, bolig og transport. Og produktionen og forbruget af tekstiler stiger. Med det følger en endnu højere indvirkning på vores klima og miljø samt på vand- og energiforbruget. EU’s tekstilstrategi forsøger at takle dette gennem en række tiltag, der sætter krav til bæredygtig produktion, og som skal gøre det lettere for forbrugerne at købe bæredygtigt tøj.  

Men er EU-strategien overhovedet ambitiøs nok? Kan branchen leve op til det? Er det et endegyldigt farvel til fast fashion? Og hvad mangler vi for, at vi får en reel bæredygtig tekstilbranche.

Oplæg v/Ulrikke Nelboe Møllegård, Projektmedarbejder, Rådet for Grøn Omstilling

PowerPoint præsentationSlides fra præsentation kan downloades her

Oplæg v/Else Skjold, Lektor i Design og Bæredygtighed, Det Kongelige Akademi

PowerPoint præsentationSlides fra præsentation kan downloades her

Oplæg v/Marie Busck, CSR- og bæredygtighedschef, Dansk Mode & Textil

PowerPoint præsentationSlides fra præsentation kan downloades her

Se hele webinaret her:

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Webinaret er støttet af Europa-Nævnet.

By |2023-11-23T15:01:57+01:0011. december 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Se eller gense hele webinaret om EU’s landbrugsstøtte

EU’s landbrugsstøtte – mange vil af med den, og mange kan ikke leve uden. Torsdag den 24. november blev webinaret om landbrugsstøtten, afholdt.

Der blev særligt sat fokus på spøgsmålene: Er vi på rette vej med de nye EU-rammer for støtten og de nuværende nationale plan? Hvad betyder det for landbrugerne og på bedrifterne? Og hvad bør ændres, så vi anvender de mange EU-milliarder bedst for landbruget, naturen og miljøet?

Landbrugsstøtten er en omdiskuteret ordning, der har stor betydning for fødevarepriser, de europæiske landmænds indkomster og ikke mindst miljø, klima og natur. Landbrugsstøtten, der årligt tilfalder de europæiske landbrugere, udgør omkring 411 milliarder kroner eller en 1/3 af EU’s samlede budget. 

Med den nyeste CAP-reform (2023-2027) introduceres blandt andet eco-schemes, der er med til at kanalisere dele af EU’s landbrugsstøtte mod klima, miljø og naturtiltag. Den direkte hektarstøtte bliver i højere grad betinget af, at arealer forvaltes på måder, der har en positiv effekt på biodiversitet, miljø og klima. EU sætter de overordnede rammer og krav, og de enkelte lande, herunder Danmark, har udarbejdet en strategisk plan for hvordan støtten herunder fordeles.

Oplæg

Oplæg v/Niklas S. Jørgensen, landbrugsrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling. Landbrugsstøtten som omstillingsværktøj.

PowerPoint præsentationSlides fra præsentationen kan downloades her

Oplæg v/Lone Urbrand Larsen, planteavlskonsulent, Agrovi.

PowerPoint præsentationSlides fra præsentationen kan downloades her

Se hele webinaret her:

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Webinaret er støttet af Europa-Nævnet.

By |2024-01-23T16:39:34+01:009. december 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

EU-forbud mod mikroplastik i sigte

Vi har ventet længe på det, og nu er det endelig kommet. EU-kommissionen har fremlagt et forslag om at begrænse bevidst tilsat mikroplastik. Det sker, fordi man i EU nu anerkender, at vi bliver nødt til at gøre noget for at stoppe forureningen med mikroplastik, da det både kan skade miljøet og vores sundhed.

Seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, Lone Mikkelsen, har høje forventninger.

”Dette forslag kan blive helt afgørende for, at vi i fremtiden kan sikre os en hverdag og et miljø fri for mikroplastik. Så nu gælder det om at bakke forslaget op, så det ikke bliver udvandet, mens forhandlingerne foregår,” siger hun.

Næste skridt i forhandlingerne bliver taget på et møde den 23. september, hvor REACH-komiteen skal diskutere forslaget. I den forbindelse har Rådet for Grøn Omstilling sammen med 37 andre internationale organisationer skrevet et brev til medlemmerne af komiteen. Her anbefaler NGO’erne på det kraftigste, at medlemmerne bakker op om forslaget, mens de samtidig opfordrer til at sikre de høje ambitioner og i det hele taget skærpe forslaget mest muligt.

Kommissionens forslag indeholder bl.a. et forbud mod at bruge mikroplastik på nye kunstgræsbaner. Forbuddet omfatter desuden alt mikroplastik, også de helt små nanopartikler, som vi bl.a. finder i plejeprodukter og maling. Og samtidig bliver der også stillet højere krav til rapportering for de virksomheder, der i dag bruger mikroplastik. De skal som noget nyt bl.a. rapportere, når mikroplastik frigives til miljøet. Denne indsats bør dog skærpes, da frigivne mængder blot skal estimeres. Dette kan underminere miljøeffekten.

Læs brevet her

Find EU-Kommissionens forslag her

By |2022-09-23T11:58:27+01:0023. september 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Konference satte fokus på skibsfart i Grønland

Ved konferencen Arctic Circle blev Grønland i det globale Arktis diskuteret med fokus på klima- og geopolitiske dagsordner. Herunder blev der sat fokus på en renere skibsfart i fremtiden gennem en udstilling, som vi har udarbejdet i samarbejdet med Clean Arctic Alliance.

Under lørdagens program satte vi yderligere fokus på skibsfarten i Arktis under en debat med seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen, H.E. Kalistat Lund, Minister for landbrug, selvforsyning, energi og miljø, Grønland, Verner Hammeken, CEO, Royal Arctic Line og Lisa Qiluqqi Koperqualuk, President, Inuit Circumpolar Council, Canada.

Konferencen var meget vellykket og givende, og vi var glade for at kunne deltage.

By |2023-02-24T10:35:29+01:0026. august 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Skibsfarten trækker dybe spor efter sig i havmiljøet

Artikel fra Magasinet Grøn Omstilling, af Helene Chéret 

Et lille land, en stor søfartsnation. Danmark har verdens femtestørste handelsflåde, kun overgået af Grækenland, Singapore, Kina og Japan. Desværre har denne stolte flåde en alvorlig brist. Langt de fleste af vores skibe sejler på tung bunkerolie – et af verdens mest forurenende fossile brændsler.  

”De danske politikere ynder gerne at beskrive Danmark som et grønt foregangsland, der bygger vindmøller og sætter høje mål for klima og miljø. Men når det kommer til skibsfartens forurening af havet, er der bekymrende tavst.” 

Sådan lyder det fra Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling. Danmark bør efter hans vurdering tage ansvaret på sig hurtigst muligt og gå foran for at forhindre, at skibe kan udlede forurening i den størrelsesordning, de gør i dag. Skibe, der sejler på tung bunkerolie, udleder store mængder tjærestoffer, tungmetaller, partikler og gasser. En del af forureningen flyver via luften over land og gør skade på mennesker og natur, mens meget af forureningen også ryger i havet. Tjærestofferne og tungmetallerne opkoncentreres i havbunden eller optages i dyr og planter og ophobes i fødekæden, så de senere hen kan ende i vores skaldyr og fisk eller skade vores marine økosystemer. 

”Den grønne omstilling er i gang alle andre steder i samfundet. Hvorfor skal skibsfarten så bare kunne udlede giftstoffer til luften og i havet? Det kan vi ikke acceptere. Vi er i det 21. århundrede, og alligevel bruger vi havet som losseplads,” 

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling 

Skrubbere som billig udvej 

På længere sigt skal skibsfarten ifølge Kåre Press-Kristensen væk fra fossile brændsler og over på ammoniak, lavet ved hjælp af sol- og vindenergi. Men lige nu handler det om at mindske udledningen af svovl, tjærestoffer og partikler fra skibsfarten. Det kræver, at rederierne udskifter deres nuværende brændstof, den tunge bunkerolie, med mindre svovlholdig bunkerolie og renser røggassen med både filtre og katalysatorer. Desværre er tendensen lige nu en hel anden. Det hænger sammen med, at man fra international side forærede skibsfarten et smuthul, da man satte ind mod svovlforurening. 

Svovlindhold i luften er skadeligt og kan føre til luftvejssygdomme og dødsfald. Luftforurening fra skibsfarten giver helbredsskader i Danmark svarende til halvdelen af de helbredsskader, som de danske forureningskilder på land medfører. For at reducere luftforureningen fra skibsfarten besluttede FN’s Søfartsorganisation, IMO, at skibes brændstof fra 2020 højst må indeholde 0,5 procent svovl modsat de tidligere 2,5 procent uden for lavemissionsområder. I lavemissionsområder som i farvandene omkring Danmark skal skibene bruge brændstof, som maks. indeholder 0,1 procent svovl. Det er dog fortsat 100 gange mere svovl end almindelig vejdiesel.  

Og det er her, at rederierne, der ejer skibene, får serveret et alternativ, der har afgørende betydning for den grønne omstilling af skibsfarten. De kan vælge at sejle på det dyre mere miljø- og klimavenlige brændstof. Eller de kan sejle videre på det billigere, men mere svovlholdige brændstof, hvis de installerer såkaldte skrubbere på deres skibe. Skrubbere kaldes til tider røgrensere, men de fjerner ikke forureningen. De blander røg, der ellers var blevet udledt gennem skorstenen, med havvand og dumper al forureningen urenset i havet. Røggasvandet indeholder kræftfremkaldende tjærestoffer og giftige tungmetaller.  

Konsekvensen er, at antallet af skibe med skrubbere er eksploderet det sidste årti. For 13 år siden var der en håndfuld skibe med skrubbere – i dag bruger over 4.000 skibe teknologien. Ifølge Kåre Press-Kristensen er det tæt på katastrofalt, at man valgte at give rederierne den udvej.   

”Svovlkravene er helt nødvendige, og svovlniveauet er dalet betydeligt i luften over Danmark siden 2014,” siger Kåre.

Ved at tillade skrubbere har man legitimeret, at skibe fortsat kan sejle på noget af det mest forurenede brændstof i verden: tung bunkerolie

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling 

“Det ser måske fint ud over vandoverfladen – for med en skrubber, sender skibene ikke nær så mange skadelige partikler og gasser ud gennem skorstenen. Til gengæld dumper de miljøfarlige stoffer direkte ud i vandet. Så man har ikke løst et forureningsproblem, men blot flyttet det et andet sted hen – til havet,” siger han og fortsætter: 

”Her har vi gjort naturen i havet en kæmpe bjørnetjeneste. Det skulle vi aldrig have gjort.” 

Fugle fanget i oliespild 

En anden god grund til at komme tung bunkerolie til livs er at undgå de voldsomme skader på naturen, når et skib støder på grund, oplever et læk eller med vilje vasker deres olietanke. De fleste har set billeder eller video af fugle og fisk, indsmurt i sort olie. Den tunge bunkerolie nedbrydes meget langsomt og skyller op på strande, hvor fugle og andre dyr bliver fanget og forgår. Hvis skibet i stedet lækker let bunkerolie, fortyndes det hurtigere og laver ikke så store skader på økosystemerne.  

”Næsten hver dag sker der havarier på et skib et sted på planeten. Og nogle gange fører det til alvorlige olieudslip, også herhjemme. Samtidig er der en del søfolk af den gamle skole, der stadig kan finde på at vaske deres olietanke i havet, selvom det er ulovligt. Forsvaret flyver rundt og overvåger havområderne for at sikre sig, at det ikke sker. Men alt for mange ser stadig havet som en losseplads,” siger Kåre Press-Kristensen.  

Endnu en udfordring er, at uanset om skibe sejler på let eller tung bunkerolie, udleder de store mængder kvælstofoxider (NOx), der kan gå i forbindelse med regn eller overfladevand og ende i havet som nitrat. Nitrat er med til at øge algevækst og dermed forårsage iltsvind i havet. Så selvom landbruget er den største udleder af næringsstoffer (se side 4), så bidrager skibene til den problematik, også om sommeren, hvor udledningen fra markerne ellers er mindre.  

”Hvis du tager alle biler, kraftværker og andre kilder på dansk jord, der udleder kvælstofoxider (NOx), så udleder skibsfarten i farvandene omkring Danmark godt det dobbelte. Og mens de landgående kilders forurening vil falde drastisk de næste ti år – dels pga. af skrappere EU-krav til kræftværker og biler, dels pga. af flere elbiler – så vil NOx-forureningen fra skibsfarten stige. Det skyldes, at der lige nu sker en stigning i antallet af skibe på havet og deres hastighed. Vi har indført ambitiøse regler, der regulerer NOx-udledningen fra 2021. Men den gælder kun nye skibe. Så alle de eksisterende kan fortsætte med at forurene. Løsningen er ellers her ret enkel. Der skal bare en katalysator på skibenes skorstene, der kan fjerne de skadelige partikler,” siger han.  

Det skal være bøvlet  

Den bedste måde at komme af med tung bunkerolie er ifølge Kåre Press-Kristensen at gå efter et forbud mod udledning af røggasvand. I første omgang gælder det om at få et forbud i dansk territorialt farvand. Dvs. i området ca. 12 sømil (22 km) ud fra kysten. Det kan den danske stat nemlig selv beslutte, og det vil betyde, at skibe ikke kan dumpe røggasvand nær kyster og inde i vores havne. Lande som Kina og Malaysia har lavet sådanne forbud.  

”På den ene side vil et forbud ikke betyde alverden, for de fleste store fragtskibe sejler i de internationale dele af vores farvande. På den anden side vil det sende et klart signal om, at vi ikke ønsker skibe på tung bunkerolie. Og krydstogtskibene vil ikke kunne sejle ind i f.eks. København eller Aarhus Havn og udlede en hulens masse røggasvand, når de ligger til kaj og skal lave elektricitet til kahytter, pools og kasinoer. Hvis vi så kan få mange andre lande til at gøre det samme, f.eks. i EU, så begynder det at blive bøvlet at være et fragtskib eller et krydstogtsskib med skrubber på tur i Europa,” siger han og tilføjer, at nogle europæiske lande allerede har lavet forbud mod røggasudledning i f.eks. havne, floder eller fjorde.  

Et globalt forbud mod udledning af skrubbervand er det optimale mål, der en gang for alle vil tvinge skibsfarten til at droppe den tunge bunkerolie. Men modstanden er stor, og arbejdsgangene i IMO er langsommelige. Imens stiger antallet af skibe, fordi flere og flere varer skal transporteres. Dermed stiger antallet af skibe med skrubbere og udledningen af giftstoffer til havet. De danske havområder er særlig følsomme, da de er små, indelukkede og lavvandede. Her sker ikke stor fortynding, og stofferne akkumuleres meget mere i fisk og sedimenter, end de gør i de store åbne oceaner. 

”Så Danmark må tage ansvaret på sig og forbyde det herhjemme, ligesom mange andre stater allerede har gjort. Det skal jo gerne være sådan, at vi i fremtiden kan bade i de danske havne, og at vi kan fiske og samle muslinger, og spise dem. Så vi må sætte en stopper for forureningen og derved tvinge skibene over på renere brændstoffer,” siger Kåre Press-Kristensen.   

Denne artikel er fra temaet ’Grønt håb for det blå ocean’ i vores sommernummer af Magasinet Grøn Omstilling. Du kan blive medlem eller abonnent, så sender vi bladet til dig med posten.  

By |2023-11-23T11:39:46+01:008. august 2022|Artikel, Projekt|0 Kommentarer
Læs mere

Jo mere vi gør nu, desto hurtigere får vi livet i havet tilbage

Artikel fra Magasinet Grøn Omstilling, af Niklas Jørgensen 

Vi kigger ofte ud over det, havet. Det omgiver vores kystnation, og der er aldrig længere end 52 km til vandet, hvor end i landet man befinder sig. Dem, der kender til den verden, der udfolder sig under overfladen, er bekymrede. De beretter ofte om, hvordan et mylder af liv mange steder er forsvundet. Hvordan man som fisker før i tiden blot skulle kaste snøren ud for at få bid, mens man i dag sejler langt omkring i sin søgen efter fisk. Hvordan havbunden mange steder er forvandlet fra ålegræsskove, der er biodiversitetens arnested langs kysterne, til en gold, mudret slette uden synlige tegn på liv. 

Heldigvis er det muligt at vende udviklingen, og det tog man hul på i EU for snart tre årtier siden. I midten af 1990’erne indså man i EU, at der var brug for en samlet plan for at sikre et godt vandmiljø i medlemslandene. Den daværende lovgivning var for fragmenteret, og vandets tilstand var særdeles presset af især udledning fra landbruget, spildevand og aktiviteter til havs. Efterfølgende årelange forhandlinger førte endelig til, at Vandrammedirektivet blev implementeret i år 2000. Direktivet pålægger samtlige medlemslande hvert sjette år at udarbejde planer, der sikrer god tilstand i alle søer, vandløb, kystvande samt grundvand. Alle medlemslande skulle ifølge direktivet have opnået god tilstand i 2015 – men med mulighed for udsættelse til senest 2027. 

Som så mange andre lande nåede Danmark slet ikke målet i 2015. Vandrammedirektivet er i dag 22 år gammelt, og vi har fem år tilbage før den endelige frist for et sundt vandmiljø. Så nu presser vigtige spørgsmål sig på: Hvor langt er vi nået i dag, opnår vi god tilstand i havet inden 2027, og hvis ikke, hvad gør vi så?  

Blot fem procent har det godt 

Rent vand, god sigtbarhed, grønne enge af ålegræs og et rigt dyreliv. Det er, hvad havet kan byde på, når den økologiske tilstand er god. Desværre gælder dette for kun fem procent af vores kystvandsområder, som er den del af havet, der ligger inden for en sømil fra kysten. Faktisk har hele 73 procent af områderne ringe eller dårlig tilstand, viser målinger fra sidste år. Der kan eksempelvis være for mange alger, for mange miljøfarlige stoffer i vandet, eller ålegræsset kan være forsvundet. Nogle steder er vandet så grumset, at lyset ikke trænger ned til bunden. Her opstår der iltsvind, og bunden dækkes af et mudret lag af dødt plankton. Med andre ord: golde, livløse havbunde. 

Når vi bedømmer havets tilstand, ser vi efter lysforholdene, mængden af plankton, bundplanter og -dyr samt indholdet af kemiske og miljøfarlige stoffer. Alle disse elementer skal være i god tilstand, før et vandområde samlet set også er det. Og hvorfor er de så ikke det? Vores brug af havet har betydning – eksempelvis kan bundslæbende trawl ødelægge havbundens økosystemer, når fiskenettene slæbes af sted hen over havbunden. Skibsfartens brug af forurenende brændstof påvirker også havmiljøet. Men forurening fra landbrug og spildevand spiller en helt særlig stor rolle. 

Det store behov for gødning 

Når vi ser det danske land fra oven, er omkring 61 procent af landet inddelt i de så velkendte geometriske figurer i forskellige farver: marker. Vi er et intensivt dyrket land, hvor hvede, byg, majs og den skinnende gule raps fylder meget i det landlige billede. Op mod 80 procent af vores landbrugsareal bruges til at producere foder til vores mange svin, køer og andre landbrugsdyr. De store mængder dyr og afgrøder kræver store mængder næringsstoffer, særligt kvælstof og fosfor. Derfor tilfører landbrugene gødning til markerne – og også mere, end planterne optager. Det resulterer i, at de overskydende næringsstoffer udvaskes fra markerne af regnvand. De ender i vandløb og søer, hvorfra de føres videre ud i havet. Her fungerer de som næring for havets planter i stedet for raps og hvede. Desværre har vi i årtier udledt så mange næringsstoffer, at særligt én af havets plantearter har alt for meget vækst, nemlig alger. Processen kaldes eutrofiering, og den store mængde alger nedbryder havets økosystemer. Økosystemer, der kan være svære og tidskrævende at reetablere.  

Vi har længe vidst, at det stod skidt til, og siden starten af 1990’erne har vi da heldigvis sænket udledningen af kvælstof med 45 procent og fosfor med hele 70 procent. Men det skyldes især, at vi har forbedret spildevandsrensningen markant, ikke udledningen fra landbruget. Og vi er slet ikke i mål endnu. Landbruget står i dag for 70 procent af kvælstofudledningen og 65 procent af fosforudledningen, og udviklingen er her stagneret. Det hænger sammen med, at man med landbrugspakken i 2015 gav lov til at gøde mere end hidtil, hvilket EU har kritiseret de danske myndigheder for. Politikerne baserede desuden indsatsen for at sænke udledningen af næringsstoffer på frivillige ordninger. Det var dermed op til landmændene selv, om de havde lyst til f.eks. at etablere et vådområde, der tilbageholder næringsstoffer. De tiltag har slet ikke leveret i det omfang, man skønnede, og det går ud over havet. 

Skubber problemet til senere 

EU’s Vandrammedirektiv foreskriver, at medlemslandene hvert sjette år udarbejder en vandområdeplan for, hvordan der skal sikres god tilstand i vandmiljøet. Herhjemme er et udkast til den nuværende og sidste plan frem mod 2027 i høring indtil 22. juni i år. Planen beskriver, hvad man politisk vil gøre for at sikre god tilstand. Men det ser ikke godt ud.  

De seneste udregninger har vist, at for at nå god tilstand i vandmiljøet skal kvælstofudledningen reduceres med en fjerdedel, hvilket vil sige 13.000 ton per år. Fosforudledningen skal reduceres med omkring 6 procent eller 110 ton. Men de planer, som regeringen har fremlagt, indeholder kun indsatser for 10.800 ton kvælstof og blot 7 ton fosfor. Man har dermed skubbet resten af problemet til senere.  


Kvælstof betyder overordnet set mest for havets tilstand, og det er samtidigt mere omkostningseffektivt at begrænse kvælstofudledningen. Men fosforen må ikke glemmes. Fosfor skaber også eutrofiering, særligt i fjordene, og næringsstoffet ligger som store ophobninger på landbrugets jorder, som udvaskes over tid til skade for vandmiljøet. Det er derfor særligt kritisabelt, at man kun har fundet 7 ton reduktioner i en årlig udledning på omkring 2.000 ton. Man kan ikke blot basere indsatsen på, at mindre kvælstof skal ende i havet, fordi det er dyrt at gøre noget ved fosforproblemet.  

Alt i alt gør vi ikke nok, og vi gør det ikke godt nok. Der mangler politisk mod til at gøre op med vores alt for store husdyrproduktion og tilførsel af gødning til markerne. Vandmiljøet bekymrer sig ikke om virkemidlernes omkostningseffektivitet, og det koster nu en gang noget at rydde op efter årtiers forurening og omstille vores landbrugspraksis.

Her i slutspurten mod 2027 mangler modet stadig. Mod, der skal til for at leve op til vores forpligtelser over for både vandmiljøet og EU

Vi bliver nødt til at revurdere den måde, vi driver landbrug i Danmark. 

Vi kan gøre langt mere  

Det kan tage årtier for havets økosystemer at genetablere sig, selv hvis vi når reduktionsmålene. Af samme grund opnår vi langtfra god tilstand i alle områder inden fristen i 2027. Men det er værd at huske på, at jo mere vi gør nu, desto hurtigere vil vi opnå god tilstand efter 2027. Derfor skal reduktionsmålene nås nu – og ikke udsættes, som man netop har gjort med udkastet til vandområdeplanerne. Vi må som minimum levere det, vi skal. 

Derudover kan vi gøre langt mere for vandmiljøet ved at sætte ind både på land og til havs.  

Vi skal først og fremmest have øje for tilførslen af næringsstoffer, frem for ensidigt at fokusere på udledning fra markerne. Udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og randzoner er eksempler på virkemidler, der effektivt mindsker tilførsel af næringsstoffer, da man ophører med at dyrke arealerne. Det vil også tilbageholde flere næringsstoffer, sænke udledningen af drivhusgasser og forbedre biodiversiteten. Det går lige nu alt for langsomt. Vi skal have fart på disse tiltag.  

Samtidigt skal det gå hånd-i-hånd med en reduktion i antallet af husdyr og dermed også mængden af husdyrgødning. Færre dyr vil frigive store arealer, som vi i dag bruger til at dyrke foderafgrøder til dyr. Jord, vi kan tage ud af produktion.

At spise mindre kød er ikke kun for klimaets skyld, det kan også være for havets

 
Vi importerer gødning og foder til dyrene, som indeholder store mængder fosfor, der ophobes på marker og i havet. Vi må derfor helt stoppe importen af fosfor og udnytte og recirkulere de fosforressourcer, der er herhjemme, bedre. Et skridt på vejen er at lægge en afgift på importeret fosfor. Et andet er, at vi begrænser, hvor meget fosfor man må tilføre markerne, så vi kan udnytte de puljer, der er ophobet i jorden. 

Derudover skal vi sørge for, at der stilles strengere krav til rensning af spildevand, så endnu flere miljøfarlige stoffer og næringsstoffer fra byer, industri og hospitaler fanges, inden de når vandmiljøet. Teknologien findes, så politikerne skal blot tage en beslutning.  

Det haster med at komme havmiljøet til undsætning. Men løsningerne findes. Vi når ikke god tilstand i havet langs kysterne til 2027, og vi skal sandsynligvis lægge årtier til. Men det kan lade sig gøre. Jo mere vi gør nu, desto hurtigere får vi livet i havet tilbage.

Denne artikel er fra temaet ’Grønt håb for det blå ocean’ i vores sommernummer af Magasinet Grøn Omstilling. Du kan blive medlem eller abonnent, så sender vi bladet til dig med posten. 

By |2022-07-12T07:07:27+01:002. august 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Får du trang til at bygge nyt, så stop op og tænk

Artikel fra Magasinet Grøn Omstilling. Af Lone Mikkelsen, Signe Sand, Julie Bangsgaard Abrahams, Christian Jarby og Helene Chéret, Rådet for Grøn Omstilling 

Billedet foroven er egentlig ganske smukt. Bydelen med det blålige skær og lysene, der spejler sig i vandet. Men de fine facader har en høj pris.  

Bygninger er nemlig forbundet med en høj klimabelastning og et stort forbrug af naturressourcer. Det starter, lang tid inden bygningen står færdig og er klar til at blive taget i brug. Store mængder af sand hentes ind fra ind- og udland for at lave cement og beton – processer, der koster meget på energikontoen og udleder store mængder CO2. Selve byggeprocessen sluger især strøm og brændstof til maskinerne, og mange materialer går til spilde. Når bygningsværket så står færdigt, vokser dets CO2-aftryk i kraft af al den strøm og varme, som beboerne bruger. Og om mange år, når nogen får trang til at bygge nyt, bliver mure, gulve og loft revet ned igen.  

I disser tider tales der meget om genanvendelse og genbrug. Men mange af de nedrevne byggematerialer kan ikke bruges igen, da de kan indeholde skadelige kemikalier. Kemikalierne befinder sig i malingen, loftet, fugemasse og gulvet og er i værste fald kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Udover at kemikalierne kan være et affaldsproblem, kan de diffundere ud i rummene, hvor vi og vores børn opholder os, og kan altså potentielt skade os. Alligevel bruger byggeriet flere og flere kemikalier. 

Hele bygningens livscyklus presser dermed klimaet, naturen og vores egen sundhed. I det lys kan det give en snert af klimaangst at stå og betragte byens mange byggepladser. Det virker, som om en usynlig kraft har overtaget byerne for at smide kugler og kraner mod eksisterende bygninger, fjerne alt det gamle for så at banke nyt op. Uden at ænse klimaet. Vi mangler boliger, lyder det. 

En ny dansk regel er dog på vej. Fra 2023 skal alle store bygninger (over 1000 m2) overholde krav til, hvor meget CO2 bygningen maksimalt må udlede i sin levetid. Og fra 2025 gælder det alt nybyggeri. Det er et skridt i den rigtige retning, men slet ikke ambitiøst nok.  

Vi kan ikke undvære bygninger. Vi bor, opholder os og arbejder i dem hele livet. Men vi bliver nødt til at trække i byggebremsen og tænke os om. Kan en bygning renoveres frem for at blive revet ned? Hvordan skal vi opvarme bygningen? Hvordan bruger vi energien? Og hvordan kan vi bygge mere bæredygtigt med lavere klimaaftryk og uden brug af skadelige kemikalier?  

Måske kan du, kære læser, også tage disse overvejelser med, hvis du på et tidspunkt selv føler trang til at bygge nyt.  

Denne artikel er fra vores sommernummer af Magasinet Grøn Omstilling. Du kan blive medlem eller abonnent, så sender vi bladet til dig med posten.

By |2023-11-23T11:31:27+01:0026. juli 2022|Artikel|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top