Danmark bør støtte strammere regler for brug af biomasse

Brugen af biomasse i Danmark stiger støt, og det har store konsekvenser for skovene og naturen. Derfor er det positivt, at der i Bruxelles arbejdes på en forbedring af EU-direktivet for Vedvarende Energi (VE-direktivet). Der er dog ikke lagt op til helt at forhindre støtte til brugen af biomasse som vedvarende energikilde, sådan som Dansk Skovforening hævder i  Klimamonitor d. 22. februar. Så langt går det nye VE-direktiv ikke. I stedet har Europa-Parlamentet foreslået strammere regler, herunder at træbaseret biomasse taget direkte fra skovene ikke må tælles med i landenes vedvarende energimål, hvis det bruges på et niveau over gennemsnittet fra perioden 2017-2020.

Direktivet forhindrer altså langtfra brugen af al primær træbiomasse. Ifølge Klimarådet forventes Danmarks forbrug af biomasse i 2030 at være på niveau med gennemsnittet fra 2017-2020, og Europa-Parlamentets forslag om at lægge et loft på at tælle biomasse med i landenes klimamål bør derfor slet ikke skabe bekymring i Danmark.  

Hvis nye stramninger af direktivet kommer til at påvirke det danske biomasseforbrug, vil det være som konsekvens af vores overforbrug af denne energikilde, og ikke urimelige krav. FN’s Klimaråd (IPCC) vurderer, at et globalt bæredygtigt forbrug af biomasse bør ligge på 10 GJ pr. borger i 2050. I Danmark er vi allerede på 40 GJ pr. borger. Klimarådet slår også fast i deres nye statusrapport, at det danske forbrug af biomasse ikke er bæredygtigt på sigt og heller ikke giver mening fra et klimaperspektiv. Biomasse er ikke CO2-neutralt, særligt ikke i de mængder, der bruges i dag i Danmark. Det vil være kærkomment med incitamenter til at nedsætte vores forbrug og sikre, at andre lande følger med. 

Brugen af biomasse i Europa, har ligesom i Danmark, været støt stigende de sidste mange år. I Europa er biomasseforbruget steget med 239 % siden 1990 og forventes at stige yderligere frem mod 2030. En af hovedårsagerne til dette voldsomme overforbrug af biomasse skyldes, at EU’s VE-direktiv tillader medlemslandene at tælle biomasse med som vedvarende energi og endda give statsstøtte til det. 

Direktivet er nu under revision i EU. For skovene, biodiversiteten og klimaet ville det ideelle resultat af revisionen være, hvis direktivet fremover forhindrede, at biomasse kan betegnes som en vedvarende energikilde. Det forslag er dog slet ikke på tale. Det bedste forslag til revisionen er derfor Europa-Parlamentets forslag om at sætte et loft over, hvordan brug af biomasse taget direkte fra skovene kan tælles med i landenes klimamål. . 

Forhandlingerne i EU om VE-direktivet er ikke slut endnu, men medlemslandene i Ministerrådet kæmper for at bevare status quo og tillade et fortsat og stigende overforbrug af biomasse. Det sker til trods for, at vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise. 

Danmark bør støtte de folkevalgte 
Danmark bør støtte Europa-Parlamentets forslag, der kan begrænse det store pres på skovene, som den øgede efterspørgsel på biomasse har ført til. Samtidig vil det kunne skabe incitament til udarbejdelsen af en bæredygtig biomasse-strategi i Danmark.

Dansk Skovforening påpeger i deres debatindlæg, at en afskaffelse  af tilskuddet til brug af biomasse vil påvirke produktionen af tømmer og andre former for gavntræ, da den enkelte skovejer vil miste motivation til overhovedet at producere træ. Hvis det virkelig er tilfældet, at skovejerne kun motiveres af muligheden for salg af træ til afbrænding, bør vores fælles fokus være på at finde andre måder at tilskynde skovejerne til træproduktion – måske endda til bæredygtig skovdrift og -forvaltning med øje for biodiversitet, klima og natur.

Desuden bør det også tages i betragtning, at næsten halvdelen af Danmarks biomasse er importeret. Dermed belaster vores brug af biomasse som energikilde ikke kun danske arealer, men bidrager også til biodiversitetskrisen globalt, som Klimarådet har påpeget. Det er nødvendigt, at passe på skovene og lade især gamle og store træer blive i skoven både for at beskytte biodiversiteten og opretholde CO2-lagrene i skovene. Dette er afgørende for at bekæmpe to af de alvorlige kriser, vi står i lige nu; biodiversitetskrisen og klimakrisen. 

Dansk Skovforening skriver, at vi kun kan nå vores klimamål i Danmark, hvis vi fortsat medregner biomasse som en CO2-neutral energikilde i vores klimaregnskab. Hvis det er tilfældet, bør vi overveje, om vi ønsker reelle CO2-reduktioner eller blot målopfyldelse på papiret. Både Klimarådet og Europa-Parlamentet anbefaler helt at undgå afbrænding af træer direkte fra skovene og i stedet finder en bæredygtig praksis for vedvarende energikilder og skovdrift.

Danmarks klimaambitioner bør medføre, at vi støtter de mest ambitiøse initiativer for at stoppe overforbruget af biomasse og tjene som et godt eksempel for andre lande. Vi opfordrer derfor den danske regering til at bakke op om Europa-Parlamentets forslag om at fastsætte et loft over brugen af primær træbaseret biomasse og stoppe subsidierne til denne type energikilde, samt arbejde på en plan for at udfase brugen af biomasse generelt.

Debatindlægget er også bragt i Klimamonitor den 7. marts 2023 og skrevet af Julie Abrahamsen, rådgiver energi og klima, Rådet for Grøn Omstilling, Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver, Verdens Skove, Thomas Meinert Larsen, klimapolitisk rådgiver, Klimabevægelsen, Morten Nielsen, politik- og kampagnekoordinator, Global Aktion, Jacob Bjelskov Jørgensen, politisk rådgiver og projektleder, Nyt Europa samt Knud N. Flensted, Dansk Ornitologisk Forening – BirdLife.

By |2023-11-23T14:55:59+01:007. marts 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Miljø- og forbrugerorganisationer: Danmark bør uforbeholdent støtte EU-forslag om mikroplastik

Hvert år udledes enorme mængder mikroplastik til vores miljø og natur. Her nedbrydes plastikpartiklerne meget langsomt, men forsvinder aldrig helt. Det betyder, at hver gang, der udledes mere mikroplastik, bidrager det til en ophobning i miljø, natur, dyr og mennesker, og der er tale om potentielle kumulative effekter, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af.

Dog ved vi, at planeten allerede har overskredet sin grænse for kemikalieforurening. I og med at bestanddelene i plastik er olie/gas og kemikalier, så bidrager enhver udledning af plastikpartikler yderligere til kemikalieforureningen af vores i forvejen pressede planet.

Vi ved også, at plastikpartiklernes mikroskopiske størrelse gør dem særligt velegnede til at vandre gennem fødekæder og dermed ind i de dyr og afgrøder, vi spiser, og det vand, vi drikker. Dette ser vi resultatet af, når forskningsstudier har påvist mikroplastik i flere områder af menneskekroppen.

Det er på denne baggrund, at EU-Kommissionen med et aktuelt forslag vil begrænse udledningen af mikroplastik ved at fjerne den bevidst tilsatte mikroplastik fra en række produkter.

Plastik på ingredienslisten
På trods af at vi ved, at forurening med mikroplastik truer vores miljø og natur og potentielt vores sundhed, er det i dag fortsat lovligt helt bevidst at tilsætte små stykker plastik i en række forbrugerprodukter.

Mikroplastik er på ingredienslisten i produkter som kosmetik, hudpleje og make-up, rengøringsmidler og maling samt i form af gummigranulat som fyld i kunstgræsbaner til sport. Ifølge beregninger fra EU’s kemikalieagentur udledes der årligt 36.000 ton mikroplastik fra produkter, hvor mikroplastikken er bevidst tilsat. Dette svarer ifølge beregningerne til omkring 10 milliarder plastikflasker, der udledes til miljøet hvert år.

Dertil kommer de store mængder mikroplastik, som stammer fra slid på produkter som bildæk, vejmaling og syntetisk tøj, når det vaskes. Her er plastikken ikke bevidst tilsat og derfor også mere vanskelig at begrænse.

Den bevidst tilsatte mikroplastik er derimod en lavthængende frugt. For alle produkter omfattet af forslaget gælder det nemlig, at der allerede findes alternativer på markedet, og at sektorerne får overgangsperioder til at omstille sig.

Bildæk med skadelige kemikalier hører ikke hjemme i kunstgræsbaner
I Danmark har en bestemt del af forslaget vakt debat, nemlig forbuddet mod mikroplast i form af syntetisk gummigranulat fra bildæk som fyldmateriale i kunstgræsbaner til sport. Af debatten fremgår det, at den danske regering mener, at det fortsat bør være tilladt at bruge gummigranulat fra udtjente bildæk i kunstgræsbaner.

Regeringen vil i stedet indføre krav om foranstaltninger på banerne, som hindrer udledningen af mikroplast. Denne holdning er vi som miljø- og forbrugerorganisationer helt uforstående over for.

EU’s kemikalieagentur (ECHA) fastslår, at gummigranulat fra kunstgræsbaner er den største enkeltstående forureningskilde med en udledning af bevidst tilsat mikroplastik på op til 16.000 ton årligt. At udledningen skulle kunne stoppes med foranstaltninger, er EU ikke enig med den danske regering i. EU’s risikovurderingskomité (RAC) fastslår, at der er for stor usikkerhed omkring virkningen af sikkerhedsforanstaltninger som alternativ til et forbud.

Hertil kommer den særlige sundhedsrisiko fra gummigranulaterne, som helt bliver ignoreret, hvis der kun fokuseres på foranstaltninger. Granulat fra bildæk indeholder nemlig en række skadelige kemikalier, blandt andet PAH’er, som er en gruppe stoffer, der er meget sundhedsskadelige, herunder kræftfremkaldende, og desuden 6PPD samt en række tungmetaller.

Forbud betyder ikke en fremtid uden kunstgræsbaner

Flere aktører har udtrykt bekymring for at et forbud mod gummigranulat vil have store konsekvenser for fremtidens kunstgræsbaner, som i Danmark har stor betydning for idræts- og kulturlivet.

Men EU’s forslag indebærer en seksårig overgangsperiode, som giver rig mulighed for, at man rundt i de danske kommuner og fodboldklubber kan afsøge de alternativer til gummigranulat som allerede findes, og som nogle kommuner allerede bruger.

Også efter et forbud vil danske børn, unge og voksne idrætsudøvere altså kunne anvende kunstige fodboldbaner og dyrke idræt året rundt – og heldigvis for det.

Overgangsperioder på op til 12 år er uambitiøst
På nogle punkter bør Kommissionens forslag være endnu mere ambitiøst. Det gælder de meget lange overgangsperioder for bestemte sektorer, herunder 12 år for læbe- og negleprodukter og make-up. For hvert år udledningen af tilsat mikroplast fortsætter, skader det miljøet og naturen, påvirker vores fødevareforsyning og potentielt vores sundhed.

Derfor bør enhver overgangsperiode være grundigt retfærdiggjort, eksempelvis fordi produkterne er vigtige i sundhedsøjemed eller for den grønne omstilling. Dette kan ikke siges at være tilfældet for læbe-, negle- og make-up-produkter. Dette fremhæves også i et åbent brev fra dele af kosmetikbranchen, hvis produkter allerede er fri for mikroplast. Vi anbefaler på den baggrund, at overgangsperioden forkortes til maksimalt seks år.

Desuden vil vi kraftigt opfordre regeringen til at arbejde for, at bionedbrydelige polymerer, vandopløselige og flydende polymerer bliver omfattet. Her vil vi henvise til de bekymringer, der rejses af både EU’s risikovurderingskomité og i videnskabelige studier.

Afsendere:

Malene Høj Mortensen, public affairs-rådgiver, Plastic Change.

Lone Mikkelsen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling.

Claus Jørgensen, projektchef, Forbrugerrådet Tænk.

Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget 1. marts. De fire organisationer har samme dag sendt et åbent brev til miljøminister Magnus Heunicke. Find brevet her forneden.

By |2023-11-23T14:56:40+01:001. marts 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Detailhandlen bør lave en klimaplan

Debatindlæg af Niklas S. Jørgensen, landbrugsrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling og Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening

I den overgang spiller detailkæderne en afgørende rolle. Forbrugerne køber dagligvarer flere gange om ugen, og de bliver mødt med tilbud og markedsføring fra de store detailkæder både i butikkerne, i det offentlige rum og derhjemme. Det er også i butikkerne, at forbrugerne gennem skiltning og mærkning finder vigtig information om, hvor en vare kommer fra, om den er sund, og om den er produceret på en særligt bæredygtig måde. 

Flere undersøgelser peger på, at selv om knap 60 pct. af danskerne har et ønske om at skære ned på deres eget indtag af kød, er det vanskeligt for forbrugerne at lægge deres kost om uden hjælp. I rapporten “Kød og bæredygtighed i danske supermarkeder”, som Dansk Vegetarisk Forening og Rådet for Grøn Omstilling har udarbejdet, har vi undersøgt de største fysiske detailkæders klimahandling, deres gennemsigtighed i forhold til de samlede drivhusgasudledninger, og deres ambitioner om at sænke udledningerne fra butikkernes fødevarer og øge salget af mere bæredygtige alternativer til de mest klimabelastende varer.

Vores rapport har vist, at selv om flere detailkæder i stigende grad har fokus på at sænke deres klimaaftryk, øge udbuddet af plantebaserede fødevarer og promovere dem, er supermarkedernes aktiviteter – f.eks. gennem ugentlige tilbud og skiltning – stadig stærkt fokuseret på at promovere og sælge billigt, konventionelt kød. Der er meget sparsom gennemsigtighed om, hvad klimapåvirkningen af de enkelte produkter er. De fleste detailkæder måler eller rapporterer endnu ikke konsekvent klimapåvirkningen af deres samlede forretningsmodel, inklusive den fulde belastning fra de fødevarer, de sælger. Det betyder, at kæderne mangler vigtig viden om deres klima- og miljøbelastning, og konsekvensen er, at de får svært ved at nedbringe den. 

Undersøgelsen viser, at selv om detailkæderne gør enkelte indsatser, f.eks. opfordrer en enkelt kæde til sænket moms på frugt og grønt, og nogle fremhæver plantebaserede alternativer til de animalske produkter i butikkerne, er der ingen af dem, der sætter sig klimamål, der matcher samfundets klimamål. Og ingen foretager for alvor den nødvendige handling.

Skal der lovgivning til på området, før vi ser fremskridt? Butikkerne skal gemme skadelige tobaksvarer væk bag sorte afskærmninger. Man er underlagt regler for salg af alkohol til børn og unge. For år tilbage lavede detailhandlen en sundhedsplan for at fremme kostrådene og gøre det lettere at vælge de sunde fødevarer. Er det ikke på tide, at man får lavet en lignende “klimaplan”, hvor branchen sætter sig ned og sætter konkrete – måske fælles – mål for at hjælpe forbrugerne til at vælge mindre kød og mere plantebaseret, sænke klimaaftrykket fra fødevareudbuddet og øge gennemsigtigheden for de enkelte fødevares klimabelastning?

Vi bidrager gerne med råd og vejledning til, hvordan det kan lade sig gøre. 

Debatindlægget er også bragt i Klimamonitor d. 28. februar 2023.

By |2024-01-23T16:32:06+01:0028. februar 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Ukrainekrigen har sat turbo på den grønne omstilling i energisektoren

Putins krig i Ukraine har sendt rystelser igennem det europæiske energisystem, hvor den har udløst økonomisk uro og politiske panikreaktioner. Men der er også lyspunkter. Nye tal fra energitænketanken EMBER viser, at vi i det forløbne år har set en kraftig stigning i sol- og vindenergi. Den udgør nu 22 pct. af elproduktionen i EU, hvormed den, for første gang, overhaler gassen. Sol- og vindenergi dækker dermed en fjerdedel af den gas, som EU-landene importerede fra Rusland i 2021. Derved sparer EU-landene €49 mia. gasimport.

Frigørelsen fra Putins fossiler har været svær. I 2021 kom 40 pct. af EU-landenes naturgas samt 27 pct. af olien og 47 pct. af alt kul fra Rusland. Krigen udløste en perfekt storm. En storm, der blev forstærket i kulminationen af gamle franske atomkraftværker, der var til reparation, og Europas værste tørkeperiode i 500 år, der gjorde, at vandkraftværkerne leverede mindre strøm til elnettet.

Det skar 7 pct. af den normale elektricitetsforsyning fra atomkraft og vandkraft. Solceller og vindkraft har til gengæld dækket 5/6 af det gab. Samtidig er udbygningen med energieffektive varmepumper eksploderet. I 2021 blev der solgt knap 2,2 mio. varmepumper. I flere lande som Polen, Østrig, Italien og Holland er salget fordoblet i 2022, og i Tyskland steg det med 53 pct.

Energisikkerhedskrisen er langt fra overstået

De europæiske gaslagre var d. 1. februar fyldt op til 71 pct., takket være blandt andet ekstra import af flydende gas fra USA og Mellemøsten. Da denne vinter er mildere, og borgerne har sparet på både el og varme, er priserne faldet og forsyningen har været tilstrækkelig.

Men der er behov for fortsat at spare på energien og at accelerere udbygningen af sol- og vindenergi, hvis vi skal komme helskindet gennem næste vinter uden forsyningsproblemer. Tænketanken Bruegel vurderer, at EU-landene skal spare mellem 13-20 pct. Af gasforbruget (målt over et fireårigt gennemsnit) for at have gas nok næste vinter.

I det forløbne år har der været en del presseskriverier om, at kulkraften er vendt tilbage, og at kulminer i Tyskland er genåbnet. Det er skadeligt i forhold til EU’s klimamål om at reducere CO2-udledningerne med 55 pct. frem mod 2030. EMBER viser, at elværkerne brugte 7 pct. mere kul i 2022, men i de sidste fire måneder faldt andelen af kul igen. De forudser, at kul mister pusten i 2023. Selv om flere medlemslande i det forløbne år har fyret mere kul, træmasse og flydende gas af, som alle er skadelige for klimaet, er energiforsyningen samlet blevet grønnere.

Fremtiden findes i sol- og vindenergi  

Det sidste års opskalering af vedvarende energi, nye skrappere krav til energieffektivisering og Kommissionens REPowerEU-plan kan måske bringe CO2-udledningerne ned med 58-60 pct. Fra 1990 til 2030, vurderer Climate Action Tracker. Det er ekstremt positivt.

Sol- og vindenergien ventes fortsat at boome. Målt på livslange omkostninger er de i dag de billigste energikilder, og det taler for en hurtigere opskalering. På bare fire år er solenergi fordoblet i EU til 209 GW i 2022, hvor der blev der føjet hele 49 GW til. Solrevolutionen ser ud til at gå meget hurtigere end tidligere forudset. I 2030 kan vi ramme 1000-1184 TWh solenergi i EU, hvis trenden fortsætter.

EU-landene får også brug for meget mere vindkraft i de kommende år, især hvis der skal være energi nok til Power-to-X fabrikkerne, der skal producere den næste generation af e-fuels til skibs- og luftfarten. Danmark er stadig frontløberen indenfor vindenergi, og selv om at udbygningen af vindkraft er gået i stå i de seneste år, kommer 55 pct. af elektriciteten fra vind. Danmark halter dog langt bag de bedste i forhold til opstilling af solceller.

Nederlandene er her en rollemodel. I 2015 stod solceller bag blot 1 pct. af den samlede elproduktion i Nederlandene, mens det i dag er over 14 pct. Nederlandene har nu cirka tre gange så meget solenergi i nettet som Danmark. Hollænderne har lavet en faktor 14-revolution på syv år. Forklaringen er attraktive udbud til solcelledevelopere, der bygger solceller på bar mark og på store tagarealer. Man har øget støtten til solceller på private hustage, lavet en bedre nettomålerordning og over 1 mio. hollændere er gået med i energifællesskaber fra neden.

Dette debatindlæg er skrevet af Bjarke Møller og blev bragt i Ræson den 7. februar.

By |2023-11-24T09:21:13+01:008. februar 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Vi skal lægge arealpuslespillet rigtigt – for landbrugets og klimaets skyld

Målingen er udarbejdet af Rådet for Grøn Omstilling og analysefirmaet Moos-Bjerre A/S i forbindelse med Moos-Bjerres årlige Sustainometer-måling af danskernes holdning til og prioritering af klima og bæredygtighed. 

Det er således 55 procent af danskerne, som mener, at vi bør bibeholde det nuværende niveau af landbrugsjord. 23 procent mener, at vi skal have mindre landbrugsjord. 6 procent mener, vi skal have mere.

Det vidner om, at det de kommende år kan blive vanskeligt for SVM-regeringen at indfri de arealmålsætninger, som i dag er på bordet i forhold til at skabe bedre vilkår for og mere natur i Danmark samtidig med, at der også skal afsættes plads til udbygning af vedvarende energi.

2/3 af Danmark er landbrugsland, hvilket er et tal der er væsentlig større end i de fleste andre lande. Der er i dag politiske planer på bordet blandt andet med vedtagelsen om at etablere 15 naturparker, som forudsætter en omlægning og udlægning af landbrugsjorden til natur. Vi skal ifølge det nationale skovprogram udlægge mindst 230.000 hektar til skov frem mod udgangen af dette århundrede. Den nye SVM-regering har således også fremlagt planer om ”en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark,” som der står i regeringsgrundlaget.

Omlægning af landbrugsjord er også nødvendigt, hvis vi skal bidrage mærkbart til at indfri EU’s mål om at udlægge 30 procent af EU’s areal til beskyttet natur i 2030. Men spørgsmålet er, hvordan man politisk vil realisere planerne og kunne leve op til nationale planer og EU’s krav, hvis ikke danskerne bakker op om mindre areal landbrug.

Oveni dette skal også lægges de politiske planer om udtagning af lavbundsjorde, som ligger i aftale om grøn omstilling af landbruget. Som del af aftalen indgår ambitionen om at udtage op mod 100.000 hektar lavbundsjorder. Og netop dette er en klar forudsætning for, at reduktionsmålene for sektoren kan nås, som den nye regering i regeringsgrundlaget klart markerer, at de holder fast i.

Opgaven bliver heller ikke nemmere af, at vi de kommende år skal realisere en storskala udbygning af vedvarende energi på land – hvor man politisk med den såkaldte ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022” fra juni har vedtaget, at der skal være plads til langt flere vindmøller og solceller på land.
Mere konkret hedder målsætningen at Danmark i 2030 skal have firedoblet produktionen af sol- og vindenergi på land. I aftalen om udbygning af den grønne energi står således direkte at ambitionerne ”kræver”, at en meget omfattende arealplanlægning falder på plads i de kommende år, og at arealplanlægningen bliver fulgt op af en hurtig VE-udbygning på landet og i byerne.”

Et eksempel: European Energys solcelle park i Åbenrå, som er en af Nordeuropas største, optager således 340 hektar (3,4 km2) og leverer 300 MW – svarende til strømforbruget i 75.000 husstande.

Det er svært at se det arealpuslespil gå op, uden at landbrugsarealet må vige for anden anvendelse. Og det kalder på klare politiske prioritering og beslutninger. Det vil først og fremmest kræve, at der tænkes langt mere i synergiløsninger – eksempelvis mellem biodiversitet, udtagning af lavbundsjorderne og VE-udbygningen. Samtidigt må vi tænke vores landbrugsareal ind i en bredere og global fremtid, hvor fødevareforsyning samt klima- og miljøpåvirkning skal gå op. Derfor bliver det relevant at se på, hvad vi producerer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har lavet en beregning, der viser, at vi med en reduktion i den danske svinebestand på 20 procent, ville kunne brødføde op mod 3,2 mio. mennesker yderligere. Vi kan med andre ord brødføde flere på et mindre areal, hvis vi dyrker afgrøder til mennesker frem for dyr, hvilket er værd at have in mente, når der er kamp om pladsen på vores begrænsede arealer.

Debatindlægget er også bragt i Altinget d. 6. februar 2023.

By |2024-01-23T16:32:29+01:007. februar 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

EU-regler om bly i plast vil skade mennesker og miljø

Danmark har siden 2002 haft stramme regler for bly og har været et foregangsland i EU, men denne nationale indsats er nu i fare for at blive overskygget af nye EU-regler. EU varsler med en ny grænseværdi for mængden af bly i genanvendt PVC på 0,1 procent. Det lyder måske ikke af meget, men indtil nu har Danmark haft regler der er langt strammere, og som har forhindret at bly blev cirkuleret i genanvendt PVC. Denne nye grænseværdi vil derimod tillade recirkulering af bly i nye produkter, fx til byggebranchen, og de nye EU-regler vil derfor betyde en væsentlig forringelse af miljø- og forbrugerbeskyttelsen i Danmark. Som udgangspunkt er fælles regler i EU bestemt vejen at gå, men i tilfælde som disse, hvor eksisterende regler bliver forringet, så virker det helt forkert, at Danmark skal følge EU. 

Vi står netop midt i en skandale, hvor PFAS viser sig at være allestedsnærværende i vores miljø. Et miljø- og sundhedsproblem der på mange måder kan sammenlignes med bly. Og der er én bestemt grund til, at PFAS nu findes alle steder i miljøet og i menneskekroppen – at der i årtier er blevet set igennem fingre med de miljø- og sundhedsskadelige effekter, som disse fluorstoffer har. For man må ikke tro, at man ikke har kendt til disse skadelige effekter, men industriens interesser har fået lov at veje tungere end de miljømæssige. Og nu sker det igen – med bly. Der er vel næppe noget stof der er grundigere undersøgt end bly og alle resultater siger det samme; at bly er voldsomt problematisk og så nedbrydes det ovenikøbet ikke i miljøet. Det vil derfor til stadighed blive recirkuleret i miljøet. Vi må simpelthen stoppe med at begå den samme fejl igen og igen. Vi må stoppe med at se igennem fingre og finde argumenter for, at det er ok. Hanen skal lukkes. Præcis som det er tilfældet for PFAS. Og derfor må Danmark fortsætte med at kæmpe for at beholde sine stramme regler på området.

Det er klimaeffekten af genanvendelse der får lov at veje tungt i denne sag, og også for tungt. For genanvendelse får lov at få for meget plads i omstillingen til en cirkulær økonomi. Selvfølgelig skal produkter og materialer genanvendes når de er helt udtjent, men først der. Først og fremmest skal vi i langt højere grad begrænse vores forbrug, genbruge meget mere og i det hele taget lave miljømæssigt bæredygtige og cirkulære produkter fra start. Produkter der kan rengøres, genpåfyldes og repareres så de holder meget længere end udgangspunktet er i dag. Netop denne tilgang er baggrunden for EU-Kommissionens foreslåede forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter, der blev fremlagt for mindre end et år siden. I det hele taget står den forestående grænseværdi for bly i genanvendt PVC i slående kontrast til denne ellers fremsynede tilgang vi har set fra EU-Kommissionens side, siden EU’s kemikaliestrategi for bæredygtighed blev fremlagt i 2020 som et led i Den grønne pagt. Et giftfrit miljø er en del af Kommissionens målsætning om nulforurening for luft, vand og jord. Det kommer vi simpelthen ikke i mål med, når de mest skadelige stoffer holdes i cirkulation.

Der skal fra politisk side skabes incitamenter til, at vores forbrug reduceres og vi genbruger mere. Dette gælder bredt i samfundet, men byggebranchen er et godt eksempel på et område, hvor der i dag anvendes store mængder PVC i nybyggeri. Men i stedet for at rive ældre men velfungerende sunde bygninger ned skal vi i stedet renovere og rekonstruere. Der er rigtig mange skadelige kemikalier der er blevet frigivet til miljøet via byggeriet, og sådan vil det fortsætte længe endnu, hvis vi fortsætter med at tillade stoffer som fx bly. EU-Kommissionen skal holde fast i deres målsætning om et giftfrit miljø. I stedet for fortsat at tillade skadelige kemikalier, som en vej til at kunne opnå høje niveauer af genanvendelse, så skulle de opstille en ambitiøst målsætning om et PVC-frit Europa inden 2030 og blive en global frontløber ved at udfase de mest miljøbelastende og mindst genanvendelige af alle plasttyper, nemlig PVC.

Debatindlægget er også bragt på Ingeniøren.dk den 2. februar 2023.

By |2023-11-23T14:57:44+01:002. februar 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Lad landbruget og forbrugerne dele regningen for omstillingen af vores fødevareproduktion

Debatindlæg af Niklas S. Jørgensen bragt i Information d. 21. januar 2023.

Udover en ny regering, har Danmark også fået en klar plan for klimaomstillingen af landbruget. Vi kan se frem til en indfasning af en CO2-afgift målrettet landbruget, som adskillige partier, herunder Socialdemokratiet og Venstre, lovede under valgkampen. Men hvor høj den bliver, og hvornår den bliver indfaset, ved vi endnu ikke, da den nye SVM-regering venter med at blive mere konkrete indtil den såkaldte »ekspertgruppe for en grøn skattereform« har fremlagt deres konklusioner og anbefalinger.

Det står således stadig hen i det uvisse, om afgiften bliver ambitiøs nok til at kunne drive tilstrækkeligt store CO2-reduktioner i landbruget. I regeringsgrundlaget står dog direkte, at »Klimaafgiften skal sikre implementering af udviklingssporet og opfyldelse af det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990«. Landbruget skal med andre ord løfte sin del af ansvaret for, at vi i Danmark når vores 70 procent klimamål i 2030 – og på længere sigt det nye mål om nettonul-udledning i 2045.

Det kan dog synes noget urealistisk, at man fra den nye regerings side kan nå til enighed om en tilstrækkelig høj CO2-afgift på landbruget til, at det kan realiseres – særligt hvis man vil have landbrugsvenstre med, og hvis man tager den del af SVM-regeringens landbrugs- og klimapolitik i betragtning, hvor der eksplicit står, at en ny CO2-afgift på landbruget ikke må koste vækst og arbejdspladser. Der står direkte, at »afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set«. Det strider umiddelbart imod Miljøøkonomisk Råds beregninger, som viser, at en CO2-afgift på landbruget i et vist omfang vil koste arbejdspladser.

Forbruger og produktion kan dele regningen
Der er dog en helt oplagt landingsbane for SVM-regeringen i forhold til dette – nemlig at kombinere forslaget om en CO2-afgift på landbruget med en forbrugsbaseret produktafgift på de mest klimabelastende varer og herunder også på animalske produkter. På den måde deler landbruget og forbrugerne regningen for omstillingen. Det er det politiske redskab, som vi ved virker, og som vi ved vil levere de nødvendige reduktioner i vores CO2-udledning.

Endnu en positiv ting ved netop den type afgift er, at den faktisk har en dobbelt klimaeffekt, dels at den kan påvirke forbrugernes valg, privat som professionel, dels at den del af afgiften, som lægges på produktet, ikke medvirker til lækage, da den også pålægges importerede varer.

Det er også en dør, som den nye SVM-regering selv åbner på klem. I regeringsgrundlaget står der direkte, at man vil undersøge »muligheden for at lægge CO2-afgift på slutforbruget som et muligt virkemiddel«.

Højere priser på oksekød
Netop det virkemiddel er der faktisk en bred opbakning til hos befolkningen.  57 procent af danskerne bakker op om en højere pris på oksekød som følge af en CO2-afgift, hvoraf over halvdelen mener, at den må stige med mere end 6 procent. Det er kun en tredjedel af danskerne, der siger, at de er imod. Det viser en ny måling, der tager temperaturen på danskernes holdning til klimapolitikken og herunder omstillingen af landbruget.

Spørgsmålet er dog, om S, V og M, med et flertal i befolkningen i ryggen, kan blive enige om at gå den vej. De seneste år, har det været en kutyme at afvise klimaforbrugsafgifter fra politisk hånd, og Socialdemokratiet har således i flere omgange afvist, at prisen på blandt andet kød må stige for klimaet skyld. Men måske er der nye toner på vej? Noget kunne tyde på det. SVM-regeringen har som del af regeringsgrundlaget således bebudet en flyafgift på 100 kroner. Og det kan vise sig at være en markør for nye tider i forhold til den politiske vilje til at klimabeskatte vores forbrug.

En ting er i hvert fald klart. Det er og bliver ikke muligt at nå et højt nok niveau for landbrugets klimareduktioner uden at det koster mere at udlede CO2 – og bliver CO2-afgiften ikke høj nok på landbruget, skal den suppleres med yderligere tiltag, som reelt batter. Og her kan forbrugsafgiften meget vel vise sig at blive det muliges grønne landingsbane for den nye regering.

By |2023-01-19T08:46:22+01:0021. januar 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Hvorfor er vi ikke bedre til at spare på energien?

Eurostat offentliggjorde lige før jul de nyeste statistikker for energiforbruget i EU. Flere medlemslande må være tilfredse med, at dataene druknede i juleferien, for det går den helt forkerte vej.

Man skal holde tungen lige i munden for at holde styr på energisparemålene i EU. I 2007 vedtog statslederne i EU et mål for energieffektivisering i EU i 2020 på 20% i forhold til det forventede energiforbrug samme år. Det svarede til, at det endelige energiforbrug i EU (hvor Storbritiannien ikke regnes med) i 2020 ikke måtte overstige 1312 millioner ton olieekvivalenter (Mtoe). I 2018 blev der fastsat et nyt mål for 2030 på 32,5% svarende til et endeligt energiforbrug på 1128 Mtoe i EU (igen eksklusiv UK).

Hvordan er det så gået? Det kan man se på figuren nedenfor. Frem til 2014 gik det den rigtige vej, men fra 2014 til 2019 steg energiforbruget i EU, formentligt på grund af den økonomiske vækst og kolde vintre. EU var derfor langt fra at nå sit mål. Men så faldt energiforbruget drastisk i 2020, så man alligevel nåede målet. Meget tyder på, at man her har fået god hjælp af coronapandemien og den økonomiske afmatning, der fulgte i kølvandet. For i 2021 er energiforbruget igen steget kraftigt. Og hvis den trend fortsætter, vil man i 2022 være over 2020-målet og bevæge sig væk fra 2030-målet med stormskridt. 

Kilde: Eurostat: https://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-eurostat-news/w/ddn-20221219-4

Det er efterhånden blevet en kliché, at den bedste energi er den, vi ikke bruger. En af de hurtigste måder at få her-og-nu drivhusgasreduktioner er ved at spare på energien, da det europæiske energimix stadig består af en stor portion olie, kul og ikke mindst gas.

I EU er man i forbindelse med målet om at reducere drivhusgasudledningerne med 55 % (Fit for 55) gået i gang med at genforhandle direktivet for energieffektivisering og skærpe målet for 2030. Forhandlingerne er ikke afsluttet, men det nye mål vil nok ligge i intervallet 39-42,5% afhængig af udfaldet af forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og EU-Rådet.

Udviklingen viser, at der skal strukturelle ændringer til at reducere energiforbruget i EU. Udover at skærpe målet, skal man gøre en langt større indsats for at implementere løsninger, der er med til at indfri det. 

I Danmark bør man først og fremmest vedtage en strategi for energieffektivisering med fastlæggelse af nationale mål og handlingsplaner for at sikre, at vi når målet. 

Den nye danske regering bør sætte et mål for reduktion af energiforbruget på mindst 45 % i 2030, da vi bør gå foran i EU. Samtidig er investeringer i energieffektivisering mere omkostningseffektivt på grund af høje energipriser. Alle sektorer fra transport, landbrug, industri til bygninger skal bidrage til, at målet bliver nået. Det vil ikke kun være godt for klimaet, men også noget som flere store danske virksomheder, som Velux, Rockwool, Grundfos og Danfoss, der leverer energieffektive løsninger, vil nyde godt af.

Hovedelementerne i en national strategi for energieffektivisering bør være:

  • Vedtagelse af en høj, ensartet CO2-afgift. Det vil give alle virksomheder – uanset sektor – et klart økonomisk incitament til at lave energibesparelser og dermed hurtigere CO2-reduktioner til gavn for klimaet. Det gælder også for landbruget.
  • Hurtigere indfasning af eldrevne køretøjer, der er langt mere energieffektive end de fossile. Forbud mod salg af benzin- og dieseldrevne personbiler fra 2025 og benzin- og dieseldrevne lastbiler fra 2030.
  • Energieffektivisering og elektrificering af erhvervslivets processer. Større udnyttelse af overskudsvarme fra industrien.
  • Energieffektivisering af bygninger. Der skal sættes krav til bygningernes energitilstand i 2030, 2040 og 2050. Forbud mod salg af nye olie- og gasfyr hurtigst muligt. Udfasning af olie- og gasfyr inden 2028.

Energi- og forsyningskrisen, som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine, har givet os alle grunde til at spare på energien. Europæere har på grund af krigen fået en bedre forståelse af, at energi ikke er en uudtømmelig ressource, og der er mange incitamenter for at spare på energien ved blandt andet at isolere vores boliger, udnytte overskudsvarmen og gøre industrien mere energieffektiv. Energibevidstheden giver en unik mulighed for at vedtage og implementere de nødvendige løsninger, der skal til for, at vi bruger den begrænsede mængde energi bedst muligt. Energibesparelser er det vigtigste redskab på kort bane til at reducere russisk fossilgas i det europæiske energimix. 

By |2023-11-23T14:58:07+01:0018. januar 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Vognmænd skal have nemmere, hurtigere og billigere adgang til el til lastbiler

Debatindlæg skrevet af Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling, Søren Büchmann Petersen fra DTL-Danske Vognmænd, Caroline Brüel fra ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport og Jeppe Hartmann fra Drivkraft Danmark.

Imens elektrificeringen af persontransporten for alvor er kommet op i gear, er der stadig et stykke vej for den tunge transport. Udviklingen af el-lastbiler går ellers rigtig hurtigt, og der er danske vognmænd står klar til at tage skridtet fra diesel til el. Men el-lastbiler er stadig væsentlig dyrere at indkøbe end diesellastbiler, og de vognmænd, som ønsker at investere i el-lastbiler, mødes samtidig af en virkelighed, hvor etableringen af ladeinfrastruktur både er bøvlet, langsommelig og dyr. Det er med til unødvendigt at forsinke den grønne omstilling af lastbiler.

Derfor foreslår Rådet for Grøn Omstilling, DTL-Danske Vognmænd, ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport og Drivkraft Danmark en række initiativer, der skal gøre det nemmere, hurtigere og billigere at skifte fra diesel til el. Det indebærer muligheden for, at andre end elnetselskaberne kan udføre nettilslutningen, at der kun betale for det faktiske el-forbrug, og at nettilslutningen kan betales over en længere periode.

Nettilslutning i hele Danmark: Slut med monopoldannelse og lange ventetider
Som landet ligger i dag har el-netselskaberne, der driver de lokale distributionsnet, monopol på at udføre gravearbejdet, der hører til udbygningen af elnettet i området og for at sikre tilslutningen til fx en ladestander. Det kan tage sin tid.

Når en vognmand har besluttet sig for at skifte hele eller dele af sin flåde til el-lastbiler, er det ikke unormalt med ventetider på op til 1,5 år, før der kan tilsluttes nok strøm til den nødvendige ladeinfrastruktur på matriklen og på depotet, hvor lastbilerne skal lade. Ventetiden gælder også for de ladeoperatører, der står for driften af ladestanderne, og som skal sikre, at vognmændene kan lade på farten på transportcentre mv. Det er uholdbart, og der skal findes en løsning, så den grønne ladeinfrastruktur til lastbiler kan rulles ud.

Vi er naturligvis opmærksomme på, at el-netselskaberne er pressede mange steder i landet, hvor den grønne omstilling kræver udbygning af elnettet og tilslutning af stadig mere elproduktion fra vind og sol. Derfor foreslår vi, at reglerne ændres, så andre aktører i højere grad får mulighed for at udbygge nettilslutningen og bryde netselskabernes lokale monopoler.

Konkret foreslår vi, at vognmanden selv skal have mulighed for at finde fx en entreprenør til opgaven, hvis netselskabets tilslutning tager mere end 6 måneder; en såkaldt ’åben-dør-politik’. En eventuel meromkostning til entreprenøren skal desuden deles mellem netselskabet og vognmanden. Det vil give netselskabet et stærkt incitament til at forbedre sin kundeservice og give vognmænd den nødvendige sikkerhed om, at de rent faktisk kan få den nødvendige strøm i rette tid. Vælger vognmanden alene det lokale netselskab, skal netselskabet levere inden for 12 måneder; en såkaldt ”servicegarantiordning”.

En samfundsopgave at sikre tilstrækkelig ladekapacitet
I november sidste år florerede der en skrækhistorie, om Amager Ressourcecenter, der lader deres el-skraldebiler med dieselgeneratorer; de der fik læst mere end bare overskriften ved dog, at det er mindre end 5 % af det samlede elforbrug til deres mange el-skraldebiler, der kommer fra de omtalte dieselgeneratorer. Grunden til at de er tvunget til det, skyldes for lange ventetider på tilslutning til elnettet. Denne historie illustrerer tydeligt, hvor ufleksibelt det er at få tilsluttet strøm nok og at der er brug for markante ændringer. Når ikke engang Københavns Kommune kan få nok strøm fra elnettet i ordentlig tid på en placering ved siden af et stort strømproducerende anlæg, hvordan ser det så ikke ud for vognmanden i Fjerritslev? Det giver ingen mening. Det bør være en samfundsopgave at sørge for, at der er nok strøm til vognmænd i hele Danmark. Fx tæt på depoter og logistikcentre. Forsyningssikkerhed kommer nemlig til at være afgørende for vognmændenes muligheder for at skifte til el-lastbiler.

Derfor bør der også ses på, hvordan prisen for tilslutning til elnettet kan gøres mere rimelig ift. det faktiske forbrug. Selvom vognmanden etablerer et større antal ladestandere, vil de i mange tilfælde kun blive brugt i et afgrænset tidsrum. Alligevel betaler vognmanden for tilslutning 24 timer i døgnet, og for den fulde kapacitet. Vi foreslår derfor, at Forsyningsloven ændres, så det bliver muligt kun at betale for den el, man har behov for. Det skal derfor være muligt at betale for adgangen til el i afgrænsede tidsrum af døgnet. Det vil holde investeringsomkostningerne nede, og medvirke til et mere fleksibelt elnet, da det kun vil dække det konkrete forsyningsbehov.

Alt i alt vil en mere fleksibel løsning gøre det billigere for vognmænd og ladeoperatører at skifte over til el.  På den måde vil vi undgå fremtidige scenarier, hvor vognmænd eller andre virksomheder, er nødsaget til at lade deres el-lastbiler op med dieselgeneratorer, som Amager Ressourcecenter var nødsaget til for at få deres el-skraldebiler ud at køre sidste år, grundet lange ventetider på tilslutning til elnettet.

Fra dyr engangsinvestering til opdeling af udgifterne
Endelig foreslår vi, at det bliver muligt at betale for nettilslutningen over en længere årrække, for eksempel 10 år. Hos vognmanden afskrives et sådan anlæg, inklusiv kabler, typisk over 30 år. Omkostningerne til nettilslutningen er en engangsinvestering i en størrelsesorden, der gør, at det reelt afskrækker mange vognmænd fra at investere i el-lastbiler. Det gælder især de mindre vognmænd. En afbetaling af tilslutningsafgiften over en længere periode vil også gøre det muligt for de mindre vognmænd at investere i el-lastbiler og ladestandere.

Med udmeldinger fra de store lastbilproducenter tyder alt på, at den tunge transport står over for en omfattende elektrificering i de kommende årtier. Skal vi have denne omstilling op i gear, kræver det imidlertid, at det bliver nemmere, hurtigere og billigere at skifte fra diesel til el, end det er i dag. Med ovenstående initiativer vil det blive betydeligt mere attraktivt for de private aktører at sikre den nødvendige ladeinfrastruktur, som er en helt afgørende forudsætning.

By |2023-09-07T17:51:16+01:0018. januar 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Vi skal have verdens mest energi- og ressourceeffektive økonomi

Leder fra Magasinet Grøn Omstilling, af Bjarke Møller.

I Europa har vi i år oplevet den længste tørkeperiode i 500 år. Der er ekstremt høje temperaturer ved polerne, og indlandsisen smelter hurtigere end hidtil antaget. Vi står billedlig talt på en brændende tømmerflåde, og vi har kun få år til at sikre drastiske og massive CO2-reduktioner, hvis vi skal holde os under de 1,5 graders temperaturstigning i forhold til det førindustrielle niveau.

Der er behov for radikale ændringer i samfundet, så vores forbrug og produktion ikke destruerer naturgrundlaget og livsbetingelserne for os og de kommende generationer. De økonomiske systemer og modeller skal nytænkes. Der skal laves grønne skattereformer med høje CO2-afgifter, så borgerne og virksomhederne får stærke incitamenter til at ændre adfærd. For det haster som aldrig før. Den menneskelige civilisation har i de sidste tre årtier levet i en boble af materiel overflod og forbrugerisme, hvor der er blevet drevet rovdrift på jordens ressourcer. Ifølge FN er 40 procent af naturkapitalen destrueret. Dyr, insekter og planter udryddes med alarmerende hast, og vi står i den sjette masseudryddelse siden dinosaurernes tid. Hvor er de regeringer, der sætter klimaet og biodiversiteten først?   

Under den seneste folketingsvalgkamp søgte vi og andre grønne ngo’er at presse politikerne til at prioritere klimaet og sige ja til skrappere reduktionsmål frem mod 2025 og 2030. Det lykkedes at gøre valget til et klima- og energivalg. Og det tegner godt, at den nye SVM-regering i deres regeringsprogram lægger op til at sætte ekstra turbo på den grønne omstilling af energisektoren – bl.a. ved at oprette en stående operativ energistab, NEKST.  

Vi bør dog ikke være blinde overfor, hvor stor udfordringen er. Danmark er et af de lande i Europa, hvor ressourceforbruget er størst. Det svarer til hele 4,2 jordkloder. Vores forbrugsbaserede klimaaftryk pr. indbygger er sammen med Luxembourg det højeste i hele EU. Hvis ikke det nye Folketing benhårdt nedbringer vores forbrugsbaserede CO2-aftryk, kan Danmarks omdømme som en grøn frontløber ende med at blive forvandlet til et sort får.  

Det er positivt, at den nye regering fremrykker det nationale mål om netto-nuludledning til 2045 og vil gøre Danmark klimapositiv i 2050, dvs. at vi tager mere CO2 ud af atmosfæren, end vi udleder. Men for at kunne nå vores klimamål skal vi spare på energien og opstille meget mere sol- og vindenergi. Der skal laves massive investeringer i den grønne omstilling, så hele økonomien bliver bæredygtig. Det er den ikke i dag. De store pensionskasser tripper for at investere i havvindmølleparker, men politikerne skal skabe de rigtige rammebetingelser. I stedet for at spare sig ud af den energisikkerhedskrise, der har sat fart i inflationen, bør der føres en mere ekspansiv finanspolitik, der gør noget ved årsagerne til energikrisen og inflationen. Investér i at forvandle Danmark til verdens mest energi- og ressourceeffektive økonomi. Det bør være hovedmålet for den nye regering.   

By |2023-11-23T15:00:25+01:0019. december 2022|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top