Regeringens klimakrise?

Debatindlægget er bragt i Altinget d. 3. maj 2023.

Sjældent har der været holdt så mange grønne topmøder og antallet af snurrende gigawatt havvindmøller øges fra gang til gang. Men det hele er foreløbig imaginært. Det ligner til forveksling Shakespeares berømte skuespil, Stort ståhej for ingenting, hvor alle bedrager hinanden ved det store maskeradebal efter krigen, og man udgiver sig for at være en anden end den, man faktisk er. Det kunne være skønt, hvis de ni lande ved Nordsøen faktisk leverer 120 GW offshore vind i 2030 og 300 GW i 2050. Men lige nu er opstillingen af hav- og landvindmøller i Danmark gået helt i stå. Og de store vindmøllevirksomheder lider under, at politikerne i Danmark og andre EU-lande endnu ikke har kappet de bureaukratiske snubletråde over, der skal få vindenergien til at blomstre i Europa. Samtidig rammes danske solcelleejere af bøvl og højere afgifter. I stedet for at lave en stærk national operational kommando som under coronapandemien har regeringen efter måneders forsinkelse etableret NEKST med to samtaleudvalg uden operationel tyngde. Nuvel, regeringen har lovet at sætte turbo på den grønne omstilling. Hurtig implementering er kodeordet. Men hvad gemmer der sig bag masken? Indtil nu ikke meget. Klimakrisen behandles ikke med den ekstreme alvor, som den kalder på. Vi skal i løbet af de næste 7 år lave en fundamental ændring af vores produktion og forbrug for at holde os under Paris-grænsen på 1,5 grader Celsius ift. det førindustrielle niveau. Men hvor er de politikere, der tør bryde business as usual og gøre løsningen af klimakrisen til vores tids vigtigste sag? Vi befinder os på en knivsæg.

På det grønne Marienborgtopmøde var der engagerede taler og grøn storytelling, men det meste var gammel vin på nye flasker. Det er fint, at regeringen søsætter et ekstra udbud på 9 GW offshore vind i år, men det er skidt, at man stadig holder døren låst til de mange åben-dør-projekter, der kunne levere op til 23 GW ekstra. Regeringen udsender uklare signaler til markedets deltagere. Og det er dybt bekymrende, at regeringen samtidig modarbejder EU´s nye naturgenopretningslov, der skal sikre, at mindst 20 pct. af naturen til havs og til lands skal genoprettes inden 2030. Det er noget værre rod.

Regeringen har på papiret et ambitiøst mål om at gøre Danmark klimaneutral i 2045 og at reducere CO2 med 110 pct. i 2050. Men endnu leverer den ikke noget, der virkelig rykker. Alt går for langsomt. Handlekraften er begrænset eller bruges forkert. Klimaministeren vil tillade endnu en boring efter gas i Nordsøen, som om det ikke for længst var nok.  Det ser ud til, at regeringen har mistet sit grønne kompas. Og Klimaministeriet har søgt at forskønne årets Klimastatus og -fremskrivning fra Energistyrelsen. Embedsmænd er presset til at give overoptimistiske skøn for CO2-fangsten og indsætte kunstigt lave forventninger til grænsehandlen med diesel, Aalborg Portlands produktion og affaldsforbrændingen. Selv dette maskespil kan ikke dække over udfordringen. Danmark skal fjerne over 5 mio. tons CO2 inden 2030. Reelt er udfordringen endnu større. Og vi overholder ikke EU-kravet om en årlig reduktionssti.

Vi har en flertalsregering, men den tør endnu ikke udfordre landbruget og transporten, der stadig hænger fast i den fossile æra. Og man taler hellere om vækst, nye erhvervseventyr og større arbejdsudbud end at levere effektiv klimahandling.

Man kaster flere milliarder efter dyre, usikre satsninger på CO2-fangst, mens man drømmer om store vækstmuligheder i Power-to-X og anlæg af ny brintinfrastruktur. PtX kan forhåbentlig sikre e-fuels til skibs- og luftfarten, samt noget e-ammoniak, men elektrolyseprocessen er ekstremt energikrævende, kostbar og kræver enorme mængder havvind. Selv hvis overskudsvarmen ikke spildes, er økonomien udfordret. Alt hvad der kan elektrificeres, er bedre og billigere end brintvejen. Brinten skal doseres klogt, og der skal sættes skrappe krav, så man ikke ender i nye store klimaskader, hvis brintmolekylerne trænger ud gennem rør og tanke i fremtiden og møder de frie radikaler i atmosfæren. Lige nu er der masser af hype og for lidt realisme. 

Det er, som om regeringen virkelig håber på, at de nye grønne teknologier og storskala CO2-fangst kan skabe et nyt dansk erhvervseventyr, der kan redde os ud af klimakrisen. Så vi ikke behøver at gøre så meget for at ændre den gamle produktions- og forbrugsmodel. De grønne teknologier er en del af svaret på fremtidens udfordringer, men de er dyre og langsomme. Og man nedprioriterer de kendte teknologier, der virker og hurtigt kan skaleres op. Det er det virkelig dramatiske.

I Finansloven for 2023 er der ikke sat flere penge af til sol- og vindenergi, energirenoveringer og energibesparelser end før. Det er forbløffende, for det er faktisk de mest omkostningseffektive løsninger, der kan tjene sig hjem i løbet af få år og fjerne mange megaton CO2. Til gengæld deler staten rundhåndet penge ud til andre, der ikke hjælper os ud af klimakrisen, eller som forsinker dens løsning.

Frem mod 2026 regner man f.eks. med at bruge 3,2 mia. kr. på biomasseanlæg, der brænder træ af for at lave el. Der gives statsstøtte til afbrænding af fast biomasse, selv om det udleder op imod 15 mio. tons CO2, og det tager mange år at genplante skovene. Frem mod 2026 gives næsten 11 mia. kr. til biogasanlæg og opgradering af biogas, hvor man burde arbejde på at reducere antallet af husdyr i det danske landbrug, som i 2030 vil stå bag over halvdelen af de nationale udledninger af drivhusgasser. Frem mod 2026 gives over 1,8 mia. til CO2-fangst anlæg, og i de næste par årtier har man afsat hele 37 mia. kr. til CO2-fangst og -lagring, selv om der ikke er sikkerhed for, at CO2-fangsten kan skaleres op. Det bliver ekstremt dyrt. Man håber på at fange 3,2 mio. tons CO2 i 2030, men det ville være langt billigere og mere sikkert at plante 300.000 hektar skov, så hvorfor kræver finansminister Nikolaj Wammen ikke det? Det vil også være meget billigere at investere i energieffektiviseringer og i sol- og vindenergi. Men frem til 2026 er der kun afsat spredte håndører til solceller, test af havvindmøller, screening af Nordsøen, tilskud til landvind og teknologineutrale VE-udbud – men samlet bevilges mindre end de knap 1,8 mia. kr., som staten får ind på Thorvindmølleparken. Danmark kan kun frigøre os fra afhængigheden af fossile brændsler, hvis vi allerede nu investerer massivt i at accelerere omstillingen til et nyt bæredygtigt energisystem med 100 pct. vedvarende energi. Så hvorfor går regeringen ikke til stålet overfor den fossile energi og gør det attraktivt for borgerne og lokale energifællesskaber at investere i vedvarende energi?

Sol- og vindenergi udgør kun 10 pct. af Danmarks bruttoenergiforbrug, og de fossile brændsler sidder på 53 pct.. Politikerne tror dog, at vi snart er i mål, fordi Danmark har over 100 pct. grøn strøm i 2030, og nogle af dem håber, at de så kan bruge overskuddet til den nye brintøkonomi. Men hvornår vågner de op til den barske virkelighed, at den grønne strøm kun står for en femtedel af Danmarks endelige energiforbrug, og vi har mange sektorer, der skal frigøres fra fossilerne. I fremtiden skal det meste af energiforsyningen bygge på grøn strøm. Vi mangler dog en national strategi for elektrificering og hurtigere udbygning af Danmarks nedslidte elnet. Det kan blive en ny hovedsøjle i klimapolitikken. Elektrificering af industrien, transporten og varmesektoren kan spare op imod 40 pct. af det eksisterende energiforbrug, viser forskningen. Sats på det og fremskynde den dag, hvor vi frigør os fra de fossile brændsler. Sektor for sektor skal der sættes strøm til den grønne transformation.

Over 80 pct. af Danmarks forbrug af olie ligger i transportsektoren, der står bag cirka en tredjedel af den samlede udledning af drivhusgasser. Regeringen vil blande flere af de klimaskadelige biobrændstoffer i bilisternes tank, men man burde sætte strøm til omstillingen. Hvornår tager regeringen ved lære af Norge, der har accelereret elektrificeringen af vejtransporten og i 2025 stopper salget af nye fossilbiler? Elbiler er mere end fire gange så energieffektive end de 2,5 mio. benzin- og dieselbiler på de danske veje. Hvornår vågner regeringen op til dåd, så vi undgår, at der frem mod 2030 ikke sælges 631.000 nye fossilbiler, som det fremgår af Energistyrelsens klimafremskrivning. Sker det, forlænges Danmarks afhængighed af fossile brændsler. Vi kunne være en grøn frontløbernation for elektrificeringen, men vi er desværre fodslæbende. Frem til 2026 vil Vejdirektoratet bruge 11 mia. på store og mindre anlægsprojekter, der blot øger forbruget af beton, asfalt og fossile brændsler – og disse udvidelser af vejene hæver bagefter antallet af biler i trafikken. Tænk, hvis regeringen indførte et moratorium og brugte disse anlægsmilliarder på energieffektiviseringer, modernisering af elnettet og en lynudbygning af sol- og vindenergi på land? Se det ville være handlekraft. Ikke bare lidt pyntegrønt og snak om implementering.  

By |2024-01-23T16:31:28+01:003. maj 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Danmark må føre an for at stoppe pengestrømmen til olie, kul og gas

Hele verden klappede, da Parisaftalen blev indgået på klimatopmødet i 2015. Verdens ledere havde givet hinanden håndslag på at ville begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grad for at forhindre de værste konsekvenser af klimakrisen. 

Siden da er de globale CO2 udledninger fortsat med at stige, og i denne uge har verdens førende klimaeksperter i FNs Klimapanel advaret om, at vi allerede kan nå 1,5 grads temperaturstigning inden for de kommende ti år. Det er foruroligende og langt hurtigere end forventet. 

Advarsler fra klimavidenskaben har der ellers været nok af. Men handlingen er udeblevet. Da klimatopmødet COP27 blev afsluttet i Sharm el-Sheikh sidste år, var det med en kæmpe sejr for verdens fattigste lande, da det efter mange års hård kamp endelig blev vedtaget at etablere en fond til at dække nogle af de tab og skader som de mest sårbare lande rammes af, når tørke, oversvømmelser og ekstremt vejr raserer. En historisk sejr. 

Men smilene stivnede, da aftaleteksten blev gransket for beslutninger, der kunne nedbringe de globale CO2-udledninger. For der var ingen væsentlige resultater at finde. Ingen håndfaste erklæringer om at udfase olie, kul og gas. Ingen indgreb over for de lande og virksomheder, der fortsætter med at etablere nye fossile projekter. Ingenting. 

Derfor er opgaven klar forud for dette års klimatopmøde: Der må og skal træffes ambitiøse beslutninger blandt verdens ledere, der kan sikre reelle reduktioner i de globale udledninger. Hurtigt. Løsningen ligger lige for. Vi er nødt til at stoppe pengestrømmen til de store forurenere og dem der lobbyer imod den grønne omstilling. Og her kan Danmark spille en central rolle. 

Stop pengestrømmen 
Money makes the world go around. Det er ingen hemmelighed. Og mens klimatopmøderne i årevis har sat flotte målsætninger og søsat grønne initiativer, har man undladt at tage fat på de enorme milliardbeløb, der holder hånden under klimakrisens største syndere – de store fossile selskaber. 

I 2022 havde selskaber som Exxon, TotalEnergies, Shell og Chevron tilsammen et overskud på svimlende 1.500 milliarder kroner. Hvis disse olieselskaber lyttede til klimavidenskaben, ville de omgående kassere samtlige planer om nye olie- og gasfelter. Det modsatte er tilfældet. Alene TotalEnergies havde sidste år planer om udvidelser, der svarer til 47 års dansk CO2-udledning. I år er planerne vokset. 

Såvel offentlige investeringer som private banker og pensionskasser er med til at finansiere gildet velvidende, at Det Internationale Energiagentur for længst har slået fast, at vi ikke har råd til at etablere nye olie- og gasfelter. Hvis ikke vi får kanaliseret pengene væk fra denne sorte katastrofekurs, bliver det nærmest umuligt at bremse klimakrisen. Her står Danmark i en unik position til at kunne flytte verdenssamfundet i en grøn retning. 

I de seneste år har Danmark taget store og vigtige skridt væk fra finansiering af fossile brændsler. Beslutningen i december 2020 om at stoppe udvindingen af olie i Nordsøen gik verden rundt. Kort efter fulgte stoppet for investeringer i fossile projekter i udlandet fra Eksportkreditfonden og Investeringsfonden for Udviklingslande. Og til COP26 i Glasgow markerede Dan Jørgensen sig ved at etablere alliancen BOGA, der samlede lande, som var parate til at stoppe nye licensrunder og sætte en slutdato for deres olie- og gasproduktion.  

Kort sagt har Danmark truffet beslutninger, der har givet genlyd på verdensscenen. Derfor står Danmark i en unik position til at kunne være bannerførere for det naturlige næste skridt – et stop for finansiering af nye fossile projekter. 

Parisaftalens glemte paragraf 
Når COP28 skal afholdes i De Forenede Arabiske Emirater under ledelse af præsidenten for landets største olieselskab, kan opgaven synes svær. Men faktisk ligger rammen for handling der allerede. Parisaftalen indeholder en målsætning om at ”lede finansielle strømme i retning af lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling”. Det er ikke den mest omtalte paragraf i Parisaftalen. Men den er der. Og det er på tide at sætte handling bag ordene. 

Første skridt må være et stop for fossil ekspansion. Det vil sige stop for jagten på og udvindingen af ny olie, kul og gas. Men hvis verden skal gå fra sort til grønt og ambitionen er at udfase fossile brændsler – så må det naturlige sted at starte være, at verdens ledere forpligter sig på, at vi i hvert fald ikke skal etablere ny produktionskapacitet. At stoppe pengestrømmen til de fossile selskaber, er en afgørende del af at føre ambitionen ud i livet. Det bør stå sort på hvidt i aftaleteksten, når det kommende klimatopmøde rundes af, og den dagsorden har Danmark alle muligheder for at føre an på.  

En anden konkret mulighed for at føre an på, handler om at Danmark kan påtage sig lederskabet i den internationale sammenslutning Export Finance For Future. En sammenslutning der blev lanceret i forbindelse med COP26 i Glasgow, hvor syv lande (herunder Danmark) har forpligtet sig til at stoppe offentlige fondes finansiering af fossile selskaber. Som leder af denne sammenslutning vil Danmark kunne hæve ambitionsniveauet og tiltrække flere koalitionsmedlemmer i et fælles opråb om at stoppe offentlig finansiering af fossil ekspansion. 

Den danske finanssektor må på banen 
Det er ikke kun Dan Jørgensen og regeringen, der kan være med til at drive forandringen. Den danske finanssektor kan spille en nøglerolle på den globale scene. I de senere år har danske pensionsselskaber og banker taget positive skridt i retning af bæredygtig finans, og hvis de tør tage de sidste skridt og endegyldigt stoppe pengestrømmen til de fossile selskaber, der ekspanderer, kan den danske finanssektor tjene som inspiration for andre lande. Men det kræver, at de får orden i eget hus inden afrejse til COP28 i De Forenede Arabiske Emirater.

Det er ved at være absolut sidste udkald for Parisaftalen. FNs Klimapanel har advaret om, at de globale udledninger skal halveres frem mod 2030, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at nå 1,5 grads-målsætningen – men lige nu ser vi ind i en stigning på mere end 10 procent. Når COP28 løber af stablen i slutningen af året er det tid til, at verdens ledere tager fat om nældens rod og stopper pengestrømmen til olie, kul og gas.

Debatindlægget er skrevet af Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, Katrine Ehnhuus, rådgiver i bæredygtig finans, Mellemfolkeligt Samvirke, Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace, Thomas Meinert Larsen, klimapolitisk rådgiver, Klimabevægelsen, Mads Busck, politisk seniorrådgiver, Oxfam IBIS, Janice G. Førde, forkvinde, Kvindernes U-landsudvalg, Theresa Lund Andersen, klimaaktivist, Den Grønne Ungdomsbevægelse og Knud Flensted, biolog, DOF BirdLife.

By |2023-04-11T09:03:53+01:0011. april 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Valg af ventilation med lav klimapåvirkning ved renovering af eksisterende etageejendomme

Det forventes, at der vil blive gennemført mange ventilationsprojekter i eksisterende etageboligbyggeri frem mod 2050 med henblik på at skabe bedre indeklima og energibesparelser. Med ca. 700.000 etageboliger med naturlig ventilation og 280.000 med mekaniske udsug er potentialet for bæredygtig renovering stort.

Projektet Bygninger og Grøn Omstilling har udarbejdet et fremsynsnotat om “ Valg af ventilation med lav klimapåvirkning ved renovering af eksisterende etageejendomme”. Fremsynsnotatet findes også i en pixi-udgave. 

Fremsynsnotatet fokuserer på, hvordan man finder de optimale løsninger til forbedring af ventilation og indeklima i eksisterende etagebygninger. Notatet inddrager konkrete erfaringer fra et renoveringsprojekt i bebyggelsen Frydenspark, hvor metoden til DGNB-certificering er brugt som grundlag for en tilpasset metode til bæredygtighedsvurdering af etablering af ventilation i forbindelse med renovering af typiske etageejendomme. 

Fremsynsnotatet kan dermed ses i sammenhæng med fremsynsnotaterne: ”Bygningsinstallationer i et bæredygtighedsperspektiv – Fokus på HVAC”, ”Værdien af et godt Indeklima” og ”Den frivillige bæredygtighedsklasse er et vigtigt skridt frem mod bæredygtigt byggeri”.

Hovedpointer fra fremsynsnotatet

Det forventes, blandt andet at:

  • Der kommer større opmærksomhed på bæredygtighed ved renovering, enten ved at beboere og bygningsejere efterspørger det eller i form af deciderede krav til maksimal klimapåvirkning ved renovering, som omtalt i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri.
  • Byggeriets aktører skal kunne vurdere, hvilke ventilationsløsninger, der er mest bæredygtige i bredt set, og ikke blot have fokus på fx energibesparelser og driftsomkostninger alene. 
  • Den trinvise indfasning af grænseværdier for klimapåvirkning for nybyggeri medvirker til at der skabes et marked for flere og helt nye produkter med lavere klimaaftryk.
  • Mange af produkterne til nybyggeri vil også kunne anvendes ved renovering. 
  • Den laveste klimapåvirkning fra renovering med ventilation opnås, hvor både klimapåvirkningen fra materialer og drift er lave.
  • Det vil være fordelagtigt at anvende eksisterende føringsveje og kanaler, og dermed spare materialer, men også at det vil være en individuel vurdering fra gang til gang, hvad der er den bedste samlede løsning for en given bygning fra en given tid.   
Download pixie-udgave her
Download Fremsynsnotatet her

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.

By |2024-02-26T09:39:31+01:003. april 2023|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Valg af ventilation med lav klimapåvirkning ved renovering af eksisterende etageejendomme
Læs mere

Concito og Rådet for Grøn Omstilling: 2025-klimamålet bør ikke nås med uigennemtænkt brug af biobrændstoffer

Da Klimarådet for nylig udgav den årlige statusrapport og her efterlyste mere konkrete tiltag i forhold til både 2025- og 2030-målene udtalte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, at regeringen»vil genbesøge den grønne aftale om vejtransporten«. 

Dette synes vi også er en god ide, da transportsektoren både kan og bør levere yderligere reduktioner frem mod 2030. Det kan endda være nødvendigt for at leve op til EU’s nye ’Fit For 55’-regulering, som pointeret af Klimarådet.

Det er dog vigtigt, at de indsatser, regeringen måtte overveje, både i forhold til at nå 2025- og 2030-målene, vurderes på, i hvor høj grad de fremmer elektrificering, som er den grønneste og billigste omstillingssti for vejtransporten.

Regeringen har i sit seneste Klimaprogram anvist mulige virkemidler til øgede reduktioner fra vejtransporten, hvor især to vurderes at kunne gennemføres med kendt teknologi og samtidig levere væsentlige reduktioner:

  • En højere CO2e-afgift på brændstof 
  • Et højere CO2e-fortrængningskrav på brændstof

Ideelt set burde CO2e-afgiften være det primære virkemiddel, da den fremmer både elektrificering og brug af offentlig transport og cykling. Men på grund af eksisterende EU-krav om iblanding af grønne brændstoffer, kan en kombination være nødvendig. 

Problemet med det er dog, at en række brændstoffer, som EU karakteriserer som grønne, reelt har en højere klimabelastning end de fossile brændstoffer, de erstatter. 

Derfor bør det sikres at et eventuelt tiltag samlet har en reel positiv klimaeffekt. Det var netop baggrunden for, at man med aftalen om grøn vejtransport aftalte at indføre strengere krav til biobrændstoffer, herunder krav om at medregne effekter fra ændret arealanvendelse og potentielt øget afskovning (den såkaldte ILUC-effekt) senest fra 2025. 

Desværre er denne regulering endnu ikke på plads, og derfor er den reelle klimaeffekt ved at forhøje CO2e-fortrængningskravet meget usikker. 

Samtidig kan opfyldelse af CO2e-fortrængningskravet via elektrificering af vejgodstransporten, som netop peger i rigtig retning på lang sigt, ikke nå at bidrage væsentligt på den korte bane. Et højere CO2e-fortrængningskrav vil derfor lige nu have tvivlsom og måske endda negativ klimaeffekt, eftersom det kan føre til et problematisk merforbrug af klimabelastende biobrændstoffer.

Vi anbefaler derfor ikke at øge CO2e-fortrængningskravet som virkemiddel til at nå 2025-målet.

I stedet anbefaler vi at øge brændstofafgifternes CO2-element med cirka 0,50 kroner per liter, hvilket Concito tidligere har estimeret vil kunne give en hurtig reduktion på dels 0,4 millioner ton fra mindre grænsehandel, dels 0,2 millioner ton fra mindre dansk forbrug. 

Hvis regeringen vil lade en generel afgiftsændring afvente Svarer-ekspertgruppens rapport om CO2-afgifter for landbrug og vejtransport, kan man eventuelt nøjes med at hæve dieselafgiften, som også foreslået af Klimarådet. 

Parallelt hermed bør der så arbejdes på at udforme ILUC-krav til biobrændstof og eventuelt øge fortrængningskravet svarende til, hvad elektrificeringen af lastbilerne kan levere. Det kan stadig nå at bidrage til at nå 2030-målet og til Danmarks klimaforpligtelser under EU.

Dette debatindlæg er skrevet af: Rasmus Bjerring Larsen, Rådgiver transport og klima, Rådet for Grøn Omstilling og Søren have, programchef Concito

By |2024-01-23T16:31:53+01:0024. marts 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

EU-lov bør sikre en uafhængig fødevareproduktion indenfor de planetære grænser

Debatindlægget er også bragt i Børsen d. 21. marts 2023.

Ruslands krig har blotlagt sårbarheden i EU’s afhængighed af energiimport. Det er mindre omtalt, at EU også er afhængig af kalorieimport fordi EU’s produktion af animalske produkter bygger på massiv import af planteproteiner. Så længe Europa importerer flere kalorier og flere proteiner, end vi eksporterer er Europas fødevareproduktion en hindring, når en voksende global befolkning skal brødfødes.

Samtidig er miljø, klima og biodiversitet stærkt påvirket af EU’s landbrug. Ét eksempel er udledningen af kvælstof, der i EU er tre gange for høj i forhold til de planetære grænser – altså den belastning som miljøet maksimalt kan tåle. Udledningerne har alvorlige konsekvenser for havet, og i EU er kun 20 % af det samlede havmiljø i en uproblematisk tilstand. EU’s kystvande har det generelt ikke godt, og i Danmark er kun 5 procent af vores kystvandsområder i god økologisk tilstand.  

At ændre landbrugets importafhængighed og stoppe landbrugets miljøskader kræver ændringer hos både forbrugere og producenter. EU-kommissionen har lovgivning på vej, der skal skubbe fødevaresystemet i den rigtige retning, nemlig lovrammen Legislative Framework for Sustainable Food Systems hvor ambitionen er at integrere bæredygtighed i alle fødevarerelaterede politikker.

Understøt plantebaseret fødevareproduktion og -forbrug
Rådet for Grøn Omstilling mener, at den kommende lovgivning skal sikre en omlægning af EU’s landbrugsstøtte, så støtten i højere grad tilfalder de indsatser og dyrkningsmetoder på bedrifterne, som opererer inden for planetære grænser, klimamålsætninger og sikring af biodiversitet. Vi skal af med fossil kvælstofkunstgødning og mineudvundet fosforgødning, bl.a. ved hjælp af bedre sædskifter, mere økologi, samspil mellem biogas- og pyrolyseteknologi samt gødning produceret på vedvarende energi.

Omlægning af fødevareproduktionen skal gå hånd i hånd med omlægning af fødevareforbruget. Tiltag hertil kan være en afgift på klimabelastende fødevarer som kød, og nedsat afgift på frugt og grønt.

Hold øje med den kommende EU-lovgivning. Der kan være store ændringer på vej.

By |2023-11-23T12:53:58+01:0021. marts 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Europa behøver akut en ambitiøs grøn industripolitik

Det er på høje tid, at vi i Europa fører en mere aktiv grøn industripolitik, der kan give et offensivt modspil til den ambitiøse Inflation Reduction Act, som præsident Joe Biden har søsat.

Der er tale om den største investeringspakke til grønne energikilder, der nogensinde er lanceret i USA. Med 374 milliarder dollar i statsstøtte og skattekreditter vil planen stimulere opstillingen af over 100.000 nye vindmøller, 950 millioner solpaneler, fremme energieffektiviseringer og elektrificere USA i et langt hurtigere tempo. Hertil kommer skattefradrag på op til cirka 56.000 kroner ved køb af elbiler, forudsat at batterierne er bygget i USA, og 40 procent af metallerne er udvundet eller genbrugt i USA.

Bidens lovpakke er i nogle kredse kontroversiel, men den vil helt sikkert accelerere USA’s grønne omstilling og trække mængder af privat kapital fra Europa til USA. Også Kina har skruet kraftigt op for den økonomiske støtte til landets grønne virksomheder for at styrke dem i den globale konkurrence.

Vi bør ikke være naive i Europa. Ændrer vi ikke kurs, mister vi momentum i den grønne omstilling og overhales af USA og Kina.

Som modsvar har EU’s stats- og regeringschefer åbnet op for at lempe de nuværende statsstøtteregler, så medlemslandene nemmere kan bevilge offentlige penge til grønne virksomheder og teknologier. Kommissionen lægger nu op til at føre en aktiv grøn industripolitik. Her bør Danmark gå offensivt ind i debatten i stedet for at stikke hovedet i busken. Uden offensive investeringer fra EU og medlemsstaterne kan vi ikke konkurrere med USA og Kina.

Strategisk nytænkning

Det er på mange måder godt nyt for klimaet, at flere lande og regioner i verden investerer meget mere i den grønne omstilling. I Europa bør vi anlægge en ny strategi. Der skal skabes bedre, fair og stabile rammer for at opskalere hurtigt med vedvarende energikilder, som allerede er billigere på markedsvilkår end fossile brændsler. Regeringerne bør hurtigt frisætte langt større arealer til nye markedsudbud for havvind.

Gør det attraktivt at udbygge med sol- og landvind, udlæg store vedvarende energizoner uden bureaukratiske snubletråde, investér massivt i transmissionsnettet, støt en hurtigere elektrificering af transport og industri, frem boligrenoveringer, og investér i den næste generation af grønne teknologier lige fra batterier til Power-to-X.

Men regeringerne bør foretage klare strategiske prioriteringer. Vi bør samtidig stoppe alle former for statsstøtte til fossil energi og afbrænding af biomasse. Den fossile statsstøtte er dybt skadelig, da den forstærker klimaforandringerne, hvilket igen vil udløse store ekstraregninger i fremtiden. Desuden er de fossile brændsler og afbrænding af biomasse hovedårsag til den luftforurening, der alene i EU27 koster omkring 250.000 tidlige dødsfald hvert år.

Desværre går det alt for langsomt med at udfase den kulsorte statsstøtte. De fossile energikilder henter – trods deres negative indvirkning på klimaet – stadig enorme summer i statsstøtte over hele verden. Tal fra Det Internationale Energi Agentur (IEA) viser, at subsidier til forbrug af fossil energi nåede rekordhøjder i 2022. Der blev i året med energikrise og forsyningsusikkerhed givet over 1.000 milliarder euro til fossil energi – en fordobling i forhold til 2021.

Faktisk er den fossile støtte langt højere, hvis man også medregner de negative afledte effekter i form af miljø- og luftforurening og ekstra sundhedsomkostninger. Økonomer i den Internationale Valutafond vurderer, at den samlede direkte og indirekte støtte til fossile brændsler globalt udgør over 5.500 milliarder euro.

Fossilt efterslæb

Også inden for EU’s grænser hænger staterne stadig fast i den fossile æra. Ifølge en rapport af Enerdata for Europa-Kommissionen har vi de seneste år set en »betydelig« fossil statsstøtte. I 2020 fik kul-, olie- og gassektoren i EU-landene direkte 50 milliarder euro – inklusive afgiftsfritagelser. Den fossile støtte er reelt langt større, end disse tal viser, da EU-tallene ikke medregner de indirekte effekter ved højere miljøforurening og ekstra sundhedsomkostninger. Andre studier har vurderet, at den reelle fossile støtte i EU ligger over 100 milliarder euro. Derudover får biomasse 18 milliarder euro i statsstøtte, selv om flere analyser viser, at afbrændingen af biomasse medfører ekstra CO₂-udledninger.

Støtten til de klima- og luftforurenende energikilder er kontraproduktiv for omstillingen til et bæredygtigt energisystem. Heldigvis er støtten til sol- og vindenergi steget i EU-landene, og i 2020 nåede den op på 51 milliarder euro. Skal vi finde et modtræk til Bidens Inflation Reduction Act i USA, burde vi give endnu mere støtte til vedvarende energi, udvikling af energieffektive teknologier, den næste generation af batterier og e-brændstoffer samt et toptunet transmissionsnet, så elektrificeringen fremskyndes.

Det er selvskadepolitik, når vi i Europa stadig bruger milliarder af skattekroner på fossile og miljøskadelige brændsler frem for at investere i fremtidens bæredygtige energisystem. »EU og dets medlemsstater skal accelerere deres indsats for at opfylde deres internationale forpligtelser om subsidier til fossile brændstoffer og opnå klimaneutralitet inden 2050,« fastslog Kommissionens rapport. Det var i august 2022.

Men under det seneste års energikrise har medlemsstaterne givet endnu mere støtte til fossil energi. De har også lavet ekstra hjælpepakker til borgerne for at holde energiregningen nede. Ifølge IEA har EU-landene i løbet af 2022 givet over 300 milliarder euro i energistøtte, hvor en stor del er brugt til at holde prisen på fossile brændsler kunstigt nede. Det har svækket incitamentet til at spare på energien.

Danmark har de seneste år taget flere skridt til at nedbringe støtten til fossile energikilder – blandt andet besluttede den daværende S-regering tilbage i 2021, at man fra 2022 ville stoppe offentligt eksportfremme til fossile brændsler i energisektoren i udlandet. Dog med undtagelse af nogle naturgasaktiviteter, som støttes frem til 2025.

Indirekte subsidier

Herhjemme har vi dog stadig indirekte subsidier til forbrug af fossile energikilder – blandt andet billig diesel til landbruget og søfarten. Vi så også sidste år den omdiskuterede varmecheck til danskere med gasfyr. Den var ganske vist begrundet i sociale hensyn, men den mindskede incitamentet til at spare på energien. Det er stadig vigtigt at få udfaset olie- og gasfyr, så vi gør os fri af Putins fossile brændsler. Hvorfor ikke forbyde salg af nye gasfyr og afsætte ekstra midler til fjernvarme og effektive varmepumper? Eller udfase den direkte og indirekte offentlige støtte til afbrænding af biomasse, da bioenergi – ifølge Klimarådets seneste statusrapport – ofte har højere CO₂-udledninger per nyttiggjort energienhed end selv den fortrængte fossile energi?

Det haster med den grønne omstilling. Så derfor bør der gøres op med direkte og indirekte statsstøtte til de energikilder og det forbrug, der medfører høje CO₂-udledninger. Det er vigtigt, at SVM-regeringen fjerner alle de direkte og indirekte subsidier til klimaskadelig energi.

Derudover bør Danmark spille aktivt ind i EU og arbejde for, at der bliver sat en stopper for alle subsidier til kul, olie, gas og biomasse. Pengene kan frigøres til en offensiv grøn industripolitik, så vi får et stærkt europæisk modspil til præsident Bidens Inflation Reduction Act. Vi har brug for et hurtigt kursskifte, der accelererer den grønne omstilling af energisektoren og stimulerer den næste generation af grønne teknologier.

Dette debatindlæg er skrevet af Bjarke Møller og blev bragt i Dagbladet Information den 16. marts.

By |2023-11-23T13:07:01+01:0017. marts 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Danmark bør støtte strammere regler for brug af biomasse

Brugen af biomasse i Danmark stiger støt, og det har store konsekvenser for skovene og naturen. Derfor er det positivt, at der i Bruxelles arbejdes på en forbedring af EU-direktivet for Vedvarende Energi (VE-direktivet). Der er dog ikke lagt op til helt at forhindre støtte til brugen af biomasse som vedvarende energikilde, sådan som Dansk Skovforening hævder i  Klimamonitor d. 22. februar. Så langt går det nye VE-direktiv ikke. I stedet har Europa-Parlamentet foreslået strammere regler, herunder at træbaseret biomasse taget direkte fra skovene ikke må tælles med i landenes vedvarende energimål, hvis det bruges på et niveau over gennemsnittet fra perioden 2017-2020.

Direktivet forhindrer altså langtfra brugen af al primær træbiomasse. Ifølge Klimarådet forventes Danmarks forbrug af biomasse i 2030 at være på niveau med gennemsnittet fra 2017-2020, og Europa-Parlamentets forslag om at lægge et loft på at tælle biomasse med i landenes klimamål bør derfor slet ikke skabe bekymring i Danmark.  

Hvis nye stramninger af direktivet kommer til at påvirke det danske biomasseforbrug, vil det være som konsekvens af vores overforbrug af denne energikilde, og ikke urimelige krav. FN’s Klimaråd (IPCC) vurderer, at et globalt bæredygtigt forbrug af biomasse bør ligge på 10 GJ pr. borger i 2050. I Danmark er vi allerede på 40 GJ pr. borger. Klimarådet slår også fast i deres nye statusrapport, at det danske forbrug af biomasse ikke er bæredygtigt på sigt og heller ikke giver mening fra et klimaperspektiv. Biomasse er ikke CO2-neutralt, særligt ikke i de mængder, der bruges i dag i Danmark. Det vil være kærkomment med incitamenter til at nedsætte vores forbrug og sikre, at andre lande følger med. 

Brugen af biomasse i Europa, har ligesom i Danmark, været støt stigende de sidste mange år. I Europa er biomasseforbruget steget med 239 % siden 1990 og forventes at stige yderligere frem mod 2030. En af hovedårsagerne til dette voldsomme overforbrug af biomasse skyldes, at EU’s VE-direktiv tillader medlemslandene at tælle biomasse med som vedvarende energi og endda give statsstøtte til det. 

Direktivet er nu under revision i EU. For skovene, biodiversiteten og klimaet ville det ideelle resultat af revisionen være, hvis direktivet fremover forhindrede, at biomasse kan betegnes som en vedvarende energikilde. Det forslag er dog slet ikke på tale. Det bedste forslag til revisionen er derfor Europa-Parlamentets forslag om at sætte et loft over, hvordan brug af biomasse taget direkte fra skovene kan tælles med i landenes klimamål. . 

Forhandlingerne i EU om VE-direktivet er ikke slut endnu, men medlemslandene i Ministerrådet kæmper for at bevare status quo og tillade et fortsat og stigende overforbrug af biomasse. Det sker til trods for, at vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise. 

Danmark bør støtte de folkevalgte 
Danmark bør støtte Europa-Parlamentets forslag, der kan begrænse det store pres på skovene, som den øgede efterspørgsel på biomasse har ført til. Samtidig vil det kunne skabe incitament til udarbejdelsen af en bæredygtig biomasse-strategi i Danmark.

Dansk Skovforening påpeger i deres debatindlæg, at en afskaffelse  af tilskuddet til brug af biomasse vil påvirke produktionen af tømmer og andre former for gavntræ, da den enkelte skovejer vil miste motivation til overhovedet at producere træ. Hvis det virkelig er tilfældet, at skovejerne kun motiveres af muligheden for salg af træ til afbrænding, bør vores fælles fokus være på at finde andre måder at tilskynde skovejerne til træproduktion – måske endda til bæredygtig skovdrift og -forvaltning med øje for biodiversitet, klima og natur.

Desuden bør det også tages i betragtning, at næsten halvdelen af Danmarks biomasse er importeret. Dermed belaster vores brug af biomasse som energikilde ikke kun danske arealer, men bidrager også til biodiversitetskrisen globalt, som Klimarådet har påpeget. Det er nødvendigt, at passe på skovene og lade især gamle og store træer blive i skoven både for at beskytte biodiversiteten og opretholde CO2-lagrene i skovene. Dette er afgørende for at bekæmpe to af de alvorlige kriser, vi står i lige nu; biodiversitetskrisen og klimakrisen. 

Dansk Skovforening skriver, at vi kun kan nå vores klimamål i Danmark, hvis vi fortsat medregner biomasse som en CO2-neutral energikilde i vores klimaregnskab. Hvis det er tilfældet, bør vi overveje, om vi ønsker reelle CO2-reduktioner eller blot målopfyldelse på papiret. Både Klimarådet og Europa-Parlamentet anbefaler helt at undgå afbrænding af træer direkte fra skovene og i stedet finder en bæredygtig praksis for vedvarende energikilder og skovdrift.

Danmarks klimaambitioner bør medføre, at vi støtter de mest ambitiøse initiativer for at stoppe overforbruget af biomasse og tjene som et godt eksempel for andre lande. Vi opfordrer derfor den danske regering til at bakke op om Europa-Parlamentets forslag om at fastsætte et loft over brugen af primær træbaseret biomasse og stoppe subsidierne til denne type energikilde, samt arbejde på en plan for at udfase brugen af biomasse generelt.

Debatindlægget er også bragt i Klimamonitor den 7. marts 2023 og skrevet af Julie Abrahamsen, rådgiver energi og klima, Rådet for Grøn Omstilling, Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver, Verdens Skove, Thomas Meinert Larsen, klimapolitisk rådgiver, Klimabevægelsen, Morten Nielsen, politik- og kampagnekoordinator, Global Aktion, Jacob Bjelskov Jørgensen, politisk rådgiver og projektleder, Nyt Europa samt Knud N. Flensted, Dansk Ornitologisk Forening – BirdLife.

By |2023-11-23T14:55:59+01:007. marts 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Miljø- og forbrugerorganisationer: Danmark bør uforbeholdent støtte EU-forslag om mikroplastik

Hvert år udledes enorme mængder mikroplastik til vores miljø og natur. Her nedbrydes plastikpartiklerne meget langsomt, men forsvinder aldrig helt. Det betyder, at hver gang, der udledes mere mikroplastik, bidrager det til en ophobning i miljø, natur, dyr og mennesker, og der er tale om potentielle kumulative effekter, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af.

Dog ved vi, at planeten allerede har overskredet sin grænse for kemikalieforurening. I og med at bestanddelene i plastik er olie/gas og kemikalier, så bidrager enhver udledning af plastikpartikler yderligere til kemikalieforureningen af vores i forvejen pressede planet.

Vi ved også, at plastikpartiklernes mikroskopiske størrelse gør dem særligt velegnede til at vandre gennem fødekæder og dermed ind i de dyr og afgrøder, vi spiser, og det vand, vi drikker. Dette ser vi resultatet af, når forskningsstudier har påvist mikroplastik i flere områder af menneskekroppen.

Det er på denne baggrund, at EU-Kommissionen med et aktuelt forslag vil begrænse udledningen af mikroplastik ved at fjerne den bevidst tilsatte mikroplastik fra en række produkter.

Plastik på ingredienslisten
På trods af at vi ved, at forurening med mikroplastik truer vores miljø og natur og potentielt vores sundhed, er det i dag fortsat lovligt helt bevidst at tilsætte små stykker plastik i en række forbrugerprodukter.

Mikroplastik er på ingredienslisten i produkter som kosmetik, hudpleje og make-up, rengøringsmidler og maling samt i form af gummigranulat som fyld i kunstgræsbaner til sport. Ifølge beregninger fra EU’s kemikalieagentur udledes der årligt 36.000 ton mikroplastik fra produkter, hvor mikroplastikken er bevidst tilsat. Dette svarer ifølge beregningerne til omkring 10 milliarder plastikflasker, der udledes til miljøet hvert år.

Dertil kommer de store mængder mikroplastik, som stammer fra slid på produkter som bildæk, vejmaling og syntetisk tøj, når det vaskes. Her er plastikken ikke bevidst tilsat og derfor også mere vanskelig at begrænse.

Den bevidst tilsatte mikroplastik er derimod en lavthængende frugt. For alle produkter omfattet af forslaget gælder det nemlig, at der allerede findes alternativer på markedet, og at sektorerne får overgangsperioder til at omstille sig.

Bildæk med skadelige kemikalier hører ikke hjemme i kunstgræsbaner
I Danmark har en bestemt del af forslaget vakt debat, nemlig forbuddet mod mikroplast i form af syntetisk gummigranulat fra bildæk som fyldmateriale i kunstgræsbaner til sport. Af debatten fremgår det, at den danske regering mener, at det fortsat bør være tilladt at bruge gummigranulat fra udtjente bildæk i kunstgræsbaner.

Regeringen vil i stedet indføre krav om foranstaltninger på banerne, som hindrer udledningen af mikroplast. Denne holdning er vi som miljø- og forbrugerorganisationer helt uforstående over for.

EU’s kemikalieagentur (ECHA) fastslår, at gummigranulat fra kunstgræsbaner er den største enkeltstående forureningskilde med en udledning af bevidst tilsat mikroplastik på op til 16.000 ton årligt. At udledningen skulle kunne stoppes med foranstaltninger, er EU ikke enig med den danske regering i. EU’s risikovurderingskomité (RAC) fastslår, at der er for stor usikkerhed omkring virkningen af sikkerhedsforanstaltninger som alternativ til et forbud.

Hertil kommer den særlige sundhedsrisiko fra gummigranulaterne, som helt bliver ignoreret, hvis der kun fokuseres på foranstaltninger. Granulat fra bildæk indeholder nemlig en række skadelige kemikalier, blandt andet PAH’er, som er en gruppe stoffer, der er meget sundhedsskadelige, herunder kræftfremkaldende, og desuden 6PPD samt en række tungmetaller.

Forbud betyder ikke en fremtid uden kunstgræsbaner

Flere aktører har udtrykt bekymring for at et forbud mod gummigranulat vil have store konsekvenser for fremtidens kunstgræsbaner, som i Danmark har stor betydning for idræts- og kulturlivet.

Men EU’s forslag indebærer en seksårig overgangsperiode, som giver rig mulighed for, at man rundt i de danske kommuner og fodboldklubber kan afsøge de alternativer til gummigranulat som allerede findes, og som nogle kommuner allerede bruger.

Også efter et forbud vil danske børn, unge og voksne idrætsudøvere altså kunne anvende kunstige fodboldbaner og dyrke idræt året rundt – og heldigvis for det.

Overgangsperioder på op til 12 år er uambitiøst
På nogle punkter bør Kommissionens forslag være endnu mere ambitiøst. Det gælder de meget lange overgangsperioder for bestemte sektorer, herunder 12 år for læbe- og negleprodukter og make-up. For hvert år udledningen af tilsat mikroplast fortsætter, skader det miljøet og naturen, påvirker vores fødevareforsyning og potentielt vores sundhed.

Derfor bør enhver overgangsperiode være grundigt retfærdiggjort, eksempelvis fordi produkterne er vigtige i sundhedsøjemed eller for den grønne omstilling. Dette kan ikke siges at være tilfældet for læbe-, negle- og make-up-produkter. Dette fremhæves også i et åbent brev fra dele af kosmetikbranchen, hvis produkter allerede er fri for mikroplast. Vi anbefaler på den baggrund, at overgangsperioden forkortes til maksimalt seks år.

Desuden vil vi kraftigt opfordre regeringen til at arbejde for, at bionedbrydelige polymerer, vandopløselige og flydende polymerer bliver omfattet. Her vil vi henvise til de bekymringer, der rejses af både EU’s risikovurderingskomité og i videnskabelige studier.

Afsendere:

Malene Høj Mortensen, public affairs-rådgiver, Plastic Change.

Lone Mikkelsen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling.

Claus Jørgensen, projektchef, Forbrugerrådet Tænk.

Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget 1. marts. De fire organisationer har samme dag sendt et åbent brev til miljøminister Magnus Heunicke. Find brevet her forneden.

By |2023-11-23T14:56:40+01:001. marts 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Detailhandlen bør lave en klimaplan

Debatindlæg af Niklas S. Jørgensen, landbrugsrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling og Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening

I den overgang spiller detailkæderne en afgørende rolle. Forbrugerne køber dagligvarer flere gange om ugen, og de bliver mødt med tilbud og markedsføring fra de store detailkæder både i butikkerne, i det offentlige rum og derhjemme. Det er også i butikkerne, at forbrugerne gennem skiltning og mærkning finder vigtig information om, hvor en vare kommer fra, om den er sund, og om den er produceret på en særligt bæredygtig måde. 

Flere undersøgelser peger på, at selv om knap 60 pct. af danskerne har et ønske om at skære ned på deres eget indtag af kød, er det vanskeligt for forbrugerne at lægge deres kost om uden hjælp. I rapporten “Kød og bæredygtighed i danske supermarkeder”, som Dansk Vegetarisk Forening og Rådet for Grøn Omstilling har udarbejdet, har vi undersøgt de største fysiske detailkæders klimahandling, deres gennemsigtighed i forhold til de samlede drivhusgasudledninger, og deres ambitioner om at sænke udledningerne fra butikkernes fødevarer og øge salget af mere bæredygtige alternativer til de mest klimabelastende varer.

Vores rapport har vist, at selv om flere detailkæder i stigende grad har fokus på at sænke deres klimaaftryk, øge udbuddet af plantebaserede fødevarer og promovere dem, er supermarkedernes aktiviteter – f.eks. gennem ugentlige tilbud og skiltning – stadig stærkt fokuseret på at promovere og sælge billigt, konventionelt kød. Der er meget sparsom gennemsigtighed om, hvad klimapåvirkningen af de enkelte produkter er. De fleste detailkæder måler eller rapporterer endnu ikke konsekvent klimapåvirkningen af deres samlede forretningsmodel, inklusive den fulde belastning fra de fødevarer, de sælger. Det betyder, at kæderne mangler vigtig viden om deres klima- og miljøbelastning, og konsekvensen er, at de får svært ved at nedbringe den. 

Undersøgelsen viser, at selv om detailkæderne gør enkelte indsatser, f.eks. opfordrer en enkelt kæde til sænket moms på frugt og grønt, og nogle fremhæver plantebaserede alternativer til de animalske produkter i butikkerne, er der ingen af dem, der sætter sig klimamål, der matcher samfundets klimamål. Og ingen foretager for alvor den nødvendige handling.

Skal der lovgivning til på området, før vi ser fremskridt? Butikkerne skal gemme skadelige tobaksvarer væk bag sorte afskærmninger. Man er underlagt regler for salg af alkohol til børn og unge. For år tilbage lavede detailhandlen en sundhedsplan for at fremme kostrådene og gøre det lettere at vælge de sunde fødevarer. Er det ikke på tide, at man får lavet en lignende “klimaplan”, hvor branchen sætter sig ned og sætter konkrete – måske fælles – mål for at hjælpe forbrugerne til at vælge mindre kød og mere plantebaseret, sænke klimaaftrykket fra fødevareudbuddet og øge gennemsigtigheden for de enkelte fødevares klimabelastning?

Vi bidrager gerne med råd og vejledning til, hvordan det kan lade sig gøre. 

Debatindlægget er også bragt i Klimamonitor d. 28. februar 2023.

By |2024-01-23T16:32:06+01:0028. februar 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Ukrainekrigen har sat turbo på den grønne omstilling i energisektoren

Putins krig i Ukraine har sendt rystelser igennem det europæiske energisystem, hvor den har udløst økonomisk uro og politiske panikreaktioner. Men der er også lyspunkter. Nye tal fra energitænketanken EMBER viser, at vi i det forløbne år har set en kraftig stigning i sol- og vindenergi. Den udgør nu 22 pct. af elproduktionen i EU, hvormed den, for første gang, overhaler gassen. Sol- og vindenergi dækker dermed en fjerdedel af den gas, som EU-landene importerede fra Rusland i 2021. Derved sparer EU-landene €49 mia. gasimport.

Frigørelsen fra Putins fossiler har været svær. I 2021 kom 40 pct. af EU-landenes naturgas samt 27 pct. af olien og 47 pct. af alt kul fra Rusland. Krigen udløste en perfekt storm. En storm, der blev forstærket i kulminationen af gamle franske atomkraftværker, der var til reparation, og Europas værste tørkeperiode i 500 år, der gjorde, at vandkraftværkerne leverede mindre strøm til elnettet.

Det skar 7 pct. af den normale elektricitetsforsyning fra atomkraft og vandkraft. Solceller og vindkraft har til gengæld dækket 5/6 af det gab. Samtidig er udbygningen med energieffektive varmepumper eksploderet. I 2021 blev der solgt knap 2,2 mio. varmepumper. I flere lande som Polen, Østrig, Italien og Holland er salget fordoblet i 2022, og i Tyskland steg det med 53 pct.

Energisikkerhedskrisen er langt fra overstået

De europæiske gaslagre var d. 1. februar fyldt op til 71 pct., takket være blandt andet ekstra import af flydende gas fra USA og Mellemøsten. Da denne vinter er mildere, og borgerne har sparet på både el og varme, er priserne faldet og forsyningen har været tilstrækkelig.

Men der er behov for fortsat at spare på energien og at accelerere udbygningen af sol- og vindenergi, hvis vi skal komme helskindet gennem næste vinter uden forsyningsproblemer. Tænketanken Bruegel vurderer, at EU-landene skal spare mellem 13-20 pct. Af gasforbruget (målt over et fireårigt gennemsnit) for at have gas nok næste vinter.

I det forløbne år har der været en del presseskriverier om, at kulkraften er vendt tilbage, og at kulminer i Tyskland er genåbnet. Det er skadeligt i forhold til EU’s klimamål om at reducere CO2-udledningerne med 55 pct. frem mod 2030. EMBER viser, at elværkerne brugte 7 pct. mere kul i 2022, men i de sidste fire måneder faldt andelen af kul igen. De forudser, at kul mister pusten i 2023. Selv om flere medlemslande i det forløbne år har fyret mere kul, træmasse og flydende gas af, som alle er skadelige for klimaet, er energiforsyningen samlet blevet grønnere.

Fremtiden findes i sol- og vindenergi  

Det sidste års opskalering af vedvarende energi, nye skrappere krav til energieffektivisering og Kommissionens REPowerEU-plan kan måske bringe CO2-udledningerne ned med 58-60 pct. Fra 1990 til 2030, vurderer Climate Action Tracker. Det er ekstremt positivt.

Sol- og vindenergien ventes fortsat at boome. Målt på livslange omkostninger er de i dag de billigste energikilder, og det taler for en hurtigere opskalering. På bare fire år er solenergi fordoblet i EU til 209 GW i 2022, hvor der blev der føjet hele 49 GW til. Solrevolutionen ser ud til at gå meget hurtigere end tidligere forudset. I 2030 kan vi ramme 1000-1184 TWh solenergi i EU, hvis trenden fortsætter.

EU-landene får også brug for meget mere vindkraft i de kommende år, især hvis der skal være energi nok til Power-to-X fabrikkerne, der skal producere den næste generation af e-fuels til skibs- og luftfarten. Danmark er stadig frontløberen indenfor vindenergi, og selv om at udbygningen af vindkraft er gået i stå i de seneste år, kommer 55 pct. af elektriciteten fra vind. Danmark halter dog langt bag de bedste i forhold til opstilling af solceller.

Nederlandene er her en rollemodel. I 2015 stod solceller bag blot 1 pct. af den samlede elproduktion i Nederlandene, mens det i dag er over 14 pct. Nederlandene har nu cirka tre gange så meget solenergi i nettet som Danmark. Hollænderne har lavet en faktor 14-revolution på syv år. Forklaringen er attraktive udbud til solcelledevelopere, der bygger solceller på bar mark og på store tagarealer. Man har øget støtten til solceller på private hustage, lavet en bedre nettomålerordning og over 1 mio. hollændere er gået med i energifællesskaber fra neden.

Dette debatindlæg er skrevet af Bjarke Møller og blev bragt i Ræson den 7. februar.

By |2023-11-24T09:21:13+01:008. februar 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top