Klimamøde for søfarten kan få kaskade-effekter for grønne teknologier som Power to X

Debatindlægget er skrevet af klima- og transportrådgiver, Rasmus Bjerring Larsen, og er bragt i Klimamonitor den 4. juli 2023.

I denne første uge i juli, mens mange er på vej til sol og sommer sydpå eller i sommerhus, samles forhandlere og lobbyister til et af år(ti)ets vigtigste klimatopmøder. Et topmøde, som skal udstikke klima-kursen for den globale søfart de næste årtier, men som kan få betydning langt udover skibsfartens egne udledninger.

Topmødet finder sted i det centrale London i hovedkvarteret for Den Internationale Maritime Organisation (IMO), det FN-organ som siden Kyoto-protokollen fra 1997 har haft ansvar for søfartens klimabelastning. IMO har haft ansvaret i mere end 25 år, og indtil nu har man siddet mere på hænderne end på speederen.

Der er dog grund til at håbe på et temposkift, og mange – fra Stillehavets lavtliggende østater til miljøorganisationer og progressive søfartsnationer og rederier – skubber på for hurtigere handling.

Men hvad er der egentlig på spil, og hvorfor skulle dette møde nummer 80 i IMO’s miljøudvalg MEPC (deraf mødets mundrette titel; MEPC80) være anderledes end de 79 foregående?

Fronterne er trukket skarpt op omkring 1,5 grader

MEPC-mødet er kulminationen på en årelang proces, hvor verdens søfartsnationer har forhandlet om hvorvidt, hvor hurtigt og hvordan den internationale søfart skal omstilles til klimaneutralitet. Helt centralt står spørgsmålet om hvorvidt søfarten skal være klimaneutral i 2050, delmål på vejen dertil i 2030 og 2040, samt virkemidler om CO2-afgift og brændstofkrav.

Fronterne er trukket skarpt op. På den ene side står ambitiøse lande, ført an af de små østater, men også andre udviklingslande samt lande som USA, UK, Danmark og EU skubber generelt i den rigtige retning. Over for dem står lande, som vil fortsætte status quo, ført an af olieproducerende lande og vækstøkonomier som Argentina, Brasilien, Kina og Indien.

Ved mødets start er de ambitiøse samlet om forslag om klimaneutralitet i 2050, mens bagstræberne advokerer for netto-nul udledninger »i midten af århundredet, under hensyntagen til forskellige nationale omstændigheder«, som det lyder i den officielle forhandlingstekst. Der er bred enighed i forskningen om, at søfarten skal være klimaneutral senest i 2050, hvis man skal overholde målet om 1,5 graders temperaturstigning. Skal det nås, er det afgørende at komme i gang hurtigt med signifikante reduktioner fra 2030.

CO2-afgift kan generere milliarder – og politiske konflikter

Én ting er målsætninger. Noget andet er, om man kommer derhen. Her er IMO interessant. For IMO’s beslutninger bliver til konkret regelværk, som lande og rederier skal følge, i kontrast til eksempelvis Parisaftalen, som overlader meget til landene selv. Det betyder, at IMO-beslutninger langt hen ad vejen bliver til virkelighed. Konkret diskuteres både en direkte afgift på drivhusgasudledninger (som minister for global klimapolitik Dan Jørgensen har engageret sig i), samt krav om grønnere brændstoffer.

CO2-beskatning er interessant, eftersom det vil generere milliarder af dollars, som skal fordeles mellem landene. Og hvor der er penge, er der politik – skal pengene gå »tilbage« til grøn omstilling af industrien, eller til klimakompensation til de fattigste og mest klimasårbare lande? Det er en kæmpe udfordring for IMO, der traditionelt har beskæftiget sig med tekniske standarder, at håndtere så politiske spørgsmål.

Konsekvenser rækker langt udover søfarten

IMO forhandler »kun« søfartens udledninger (omkring 3 procent af de globale CO2-udledninger), men der er væsentlig mere på spil i denne uge i London. Lykkes det at sætte en stabil kurs mod en grøn omstilling af søfarten, er det ikke kun en sejr for IMO, men også for hele FN-systemet. Fordi IMO-beslutninger bliver til konkret regulering, vil det være et stærkt billede på, at det internationale samarbejde fungerer, og skabe tiltrængt momentum for UNFCCC og COP-møderne.

Samtidig vil en hurtig omstilling af søfarten have store kaskadeeffekter i udvikling af grønne teknologier, særligt Power to X, og massiv udbygning af og dermed bidrag til at billiggøre vedvarende energi. Lykkes det ikke, vil det også have konsekvenser.

Kan IMO efter 25 års klimanøl ikke samle momentum, vil det skabe tvivl om, hvorvidt IMO er det rigtige sted at løfte udfordringen. EU, USA og Kina vil sandsynligvis styrke egen klimalovgivning af søfarten – det var netop utålmodighed med IMO, som drev EU til at indføre Europæisk søfart i kvotemarkedet. Men en regionalt differentieret omstilling er ikke til fordel for hverken globale rederier, vækstøkonomier eller udviklingslande, som risikerer at blive koblet helt af den teknologiske udvikling, og de medfølgende økonomiske muligheder.

Alt i alt er der er meget på spil, når verdens søfartsnationer tørner sammen denne uge, og dermed al grund til at supplere aften-tour med aften-IMO og følge med i crunch-time forhandlingerne om fremtidens grønne søfart.

By |2023-09-07T17:37:57+01:004. juli 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Øget klimabelastning fra offentligt byggeri er et problem

Byggeriet er en kæmpe og fortsat uløst klimaudfordring – både herhjemme, i EU og globalt. 50 procent af de materialer, vi udvinder på globalt plan, går i dag ind i byggeriet. Og byggeriet tegner sig for omkring 30 procent af det samlede danske klimaaftryk og 40 procent af den samlede globale CO2-udledning. Derfor er der hårdt brug for en cirkulær omstilling af branchen.

Alligevel er vi endnu ikke kommet ud af starthullerne. Der har været talt om cirkulært byggeri i mange år. Vi har enkelte cirkulære flagskibsbyggerier og har fra i år fået krav til livscyklusvurderinger og grænseværdier til materialers klimaaftryk. Men det er endnu ikke på et niveau eller skala, hvor det batter tilstrækkeligt i forhold til at få gang i den cirkulære omstilling af byggeriet.

Rapporten ’Cirkulært Byggeri – fra drøm til virkelighed’, som Rådet for Grøn Omstilling netop har udgivet, ser nærmere på, hvilke forhindringer der ligger i vejen for omstillingen af byggebranchen.

Efterspørgsel er stopklods
En af de største stopklodser er, at der simpelthen ikke er nok efterspørgsel på cirkulære materialer og byggeprojekter. Her bør den offentlige sektor påtage sig et langt større ansvar. Samlet set sidder staten, regionerne og kommunerne med en kæmpe indkøbsmuskel, når det kommer til bygge og anlæg – og har dermed muligheden for at spille en nøglerolle i forhold til at kunne bane vejen for et mere attraktivt marked for cirkulæret byggeri. Det ansvar påtager den offentlige sektor sig ikke i dag.

Det hører mere til undtagelsen end reglen, at der er klare cirkulære krav eller pointgivning til mere cirkulære løsninger tænkt ind som parametre, når offentlige aktører sender et bygge- og anlægsprojekt i udbud.

Energistyrelsens Global Afrapportering 2023 viser, at det offentliges klimaaftryk faktisk er steget de seneste år med 12 procent fra 2019 til 2021. Stigningen er primært drevet af øgede investeringer netop i bygge og anlæg samt øgede udgifter til bekæmpelse af coronapandemien.

Udbudsregler
Derfor er der brug for, at den offentlige sektor kommer op i gear og påtager sig et tydeligere ansvar for at understøtte den cirkulære omstilling af byggeriet.

Et skridt i den retning ville være at indføre nye udbudsregler, som fremmer et langt større fokus på cirkularitet i byggebranchen. Det arbejder blandt andre Københavns Kommune med på udvalgte projekter, men det er langtfra normen. Man kunne eksempelvis lade offentlige udbud følge de cirkulære rammer og krav, der er fastsat i EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer.

På et mere overordnet niveau vil et vigtigt skridt også være, at man politisk sikrer bedre data, klare reduktionsambitioner og realistiske reduktionsstier, som viser vejen til at reducere offentlige sektors klima- og ressourcepåvirkning – og herunder reduktioner inden for bygge- og anlæg.

Det har vi, til trods for en snart tre år gammel Strategi for grønne offentlige indkøb endnu til gode at se.

Dette debatindlæg blev bragt i Klimamonitor 26. juni 2023.

By |2024-03-20T13:18:41+01:0026. juni 2023|Debatindlæg|1 Kommentar
Læs mere

Opråb fra samlet NGO-kreds: Akut brug for handling fra regeringen, hvis 2025-klimamål skal nås

Dette debatindlæg blev udgivet 22. juni 2023 på Altinget.dk

Det er godt, men også på høje tid, at klimaminister Lars Aagaard har bebudet politiske forhandlinger her inden sommerferien for at finde nye klimatiltag. For tiden er ved at løbe ud, og det bliver sværere og sværere at pege på virkemidler, der kan nås og vil have effekt i 2025, skriver NGO-aktører.

Danmark har i Klimaloven ikke alene et klimamål om 70% reduktion i 2030, men også et lovfæstet mål om en reduktion på 50-54% i 2025.

Baggrunden for at indføje et 2025-mål, var at undgå den værste klimahockeystav, og Klimarådet rådgav dengang, at 50% måske nok ville være det mest omkostningseffektive, men 54% var det mest rigtige for klimaet, hvis Danmark skal yde sit for at holde Paris-aftalen

Overdreven optimisme

Siden er klimakrisen forværret, det globale CO2-budget formindsket, og Danmark er ikke kommet så hurtigt fra start, som vi burde, så 54% burde være et absolut minimum for et land som Danmark.

Ikke desto mindre er det åbenlyst, at den tidligere regering og også den nuværende styrer efter de 50% som tilstrækkeligt succeskriterium. Nu viser det sig så, at vi ikke engang er på vej mod dette mål.

Godt nok viste Klimafremskrivningen fra april, at vi kun ville være 0,2 millioner ton fra de 50% i 2025. Men en gennemgang af Klimafremskrivningen viste hurtigt, at det var overdrevent optimistisk.

LÆS OGSÅ: Klimarådet revser regeringens beregninger: Mangler mange flere CO2-reduktioner for at nå klimamål 

Det påviste vi fra 92-gruppen, allerede da Klimafremskrivningen kom, og siden har CONCITO, ved en grundig gennemgang vist, at mankoen til de 50% nærmere er 2,4 millioner ton CO2e, svarende til at vi kun når 47% i 2025. 

Senest er Klimarådet så kommet frem til samme konklusion: At reduktionsbehovet for 2025-målet med god sandsynlighed er over 2 millioner ton CO2e, og som Klimarådets formand Peter Møllgaard udtalte:

”Det er en meget væsentlig forskel. Vi vidste godt i forvejen, at regeringen har travlt, hvis den skal opfylde 2025-målet, men nu må vi sige, at regeringen altså har rigtig, rigtig travlt, hvis den vil have sikkerhed for at nå målet.”

Politisk handling nu!

Ind til nu har regeringen og klimaminister Lars Aagaard peget på at øget iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel skal lukke hullet. Men som en enigt kor af eksperter, senest på en eksperthøring på Christiansborg den 13. juni, har påvist, er det en rigtig dårlig ide.

Så kort sagt: Det haster i den grad med nye tiltag, hvis vi skal nå et tilstrækkeligt klimamål i 2025

Troels Dam Christensen, Helene Hagel, Frederik Sandby m.fl. 

Øget brug af biobrændstoffer leder med stor sandsynlighed til et meget begrænset eller ligefrem negativt resultat for klimaet, samtidig med at det lægger massivt pres på andre hensyn som fødevareforsyning og fører til ødelæggelse af natur og fældning af skov inklusiv regnskov.

Øget brug af biobrændstoffer bidrager heller ikke til den nødvendige omstilling af den danske vejtransport til eldrift, tværtimod.

Så kort sagt: Det haster i den grad med nye tiltag, hvis vi skal nå et tilstrækkeligt klimamål i 2025. Derfor er det godt, men også på høje tid, at klimaminister Lars Aagaard har bebudet politiske forhandlinger her inden sommerferien for at finde nye tiltag.

For tiden er ved at løbe ud, og det bliver sværere og sværere at pege på virkemidler, der kan nås og vil have effekt i 2025. Ikke desto mindre har både Klimarådet, CONCITO og vi fra 92-gruppen peget på en række virkemidler, som regeringen og Folketinget kan anvende.

Vi kom fra en lang række organisationer i 92-gruppen allerede i april med en akut-pakke af mulige tiltag, der tilsammen kan bringe os ikke bare på kurs mod de 50%, men også til de mindst 54% i 2025.  

Så der er muligheder, vi behøver blot politisk handling. Nu!  

Se 92-gruppens forslag til en akut-pakke for at nå 2025-målet her.

Afsendere af dette debatindlæg: Troels Dam Christensen, Sekretariatsleder, 92-gruppen, Helene Hagel, Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace Danmark, Frederik Sandby, Sekretariatsleder, Klimabevægelsen, Daniel Hauberg, Klima- og landbrugspolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening, Julie Bangsgaard Abrahams, Rådgiver Energi & Klima, Rådet for Grøn Omstilling, Gunnar Boye Olesen, Politisk koordinator, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi, Gry Bossen, Teamleder af Politik og Engagement, Verdens Skove, John Nordbo, Senior klimarådgiver, CARE Danmark, Katrine Ehnhuus, Rådgiver bæredygtig finans, Mellemfolkeligt Samvirke, Elise Sydendal, Klimaaktivist, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Mads Busck, Politisk seniorrådgiver, Oxfam Danmark, Kjeld A. Larsen, Næstformand, Rådet for bæredygtig trafik, Jacob Bjelskov Jørgensen, Politisk rådgiver, Nyt Europa, Esben Sloth, Kampagne- og programchef, World Animal Protection Danmark, Morten Nielsen, Kampagne og policy, Global Aktion, Janice G Førde, Forkvinde, KULU

By |2023-06-23T07:08:19+01:0023. juni 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

EU har lige nu en afgørende mulighed for at forhindre fremtidige kemikalie-skandaler

Hvordan kunne det komme så vidt? Hvor slemt står det egentligt til? Hvordan løser vi det? PFAS-skandalen har givet mange spørgsmål uden nemme svar. Alle er vi bekymrede for, hvad den omfattende forurening med fluorstoffer i vores vand, jord og mad kan få af konsekvenser for vores sundhed og miljø.

Men et andet spørgsmål trænger sig på. PFAS er desværre ikke den eneste gruppe af skadelige kemikalier, vi tilfører vores miljø. Der er stor sandsynlighed for, at en række lignende skandaler med andre kemikalier vil blive opdaget i nær fremtid. Hvad omfatter det, og hvordan undgår vi, at det fortsætter?

PFAS kan give leverskade, øge risikoen for kræft og påvirke vores evne til at få børn. Så hvorfor er PFAS ikke forbudt og udfaset? Det skyldes, at vi i EU har levet med en forældet kemikalielovgivning, REACH-forordningen, der blev vedtaget tilbage i 2006.

Truer sundhed og små børns udvikling

REACH har ikke levet op til sit mål om at beskytte mennesker og miljø mod skadelige kemikalier. Det er den fortsatte anvendelse af fluorstoffer et soleklart bevis for. Og PFAS er blot én gruppe af mange andre skadelige kemikalier i omløb.

Ifølge forskere har kemisk forurening overskredet grænsen for, hvor stor en belastning planeten kan klare. En FN-miljørapport har slået fast, at kemisk forurening har forårsaget flere dødsfald end COVID-19.

Et væld af undersøgelser har beskrevet, hvordan mange kemikalier truer vores sundhed, fertilitet og små børns udvikling. Alligevel tilsætter industrien mange af disse kemikalier i blandt andet forbrugerprodukter. Der er i dag registreret mere end 350.000 forskellige kemikalier, og forbruget er stigende.

I EU er man klar over alvoren og vil forny kemikalielovgivningen REACH. Men alligevel udskød man i oktober 2022 offentliggørelsen af et revisionsforslag til fjerde kvartal af 2023, og dermed forsinkede man det med 12 måneder. Det lyder måske ikke af meget, men det har betydning. Fra miljøorganisationerne European Environmental Bureau (EEB) og CHEM Trust lyder det, at forsinkelsen gør det umuligt at afslutte forhandlinger inden EU-parlamentsvalget i juni 2024.

Kan ikke genbruges, hvis det er fyldt med kemikalier

Lige nu har vi i en mulighed for at gøre lovteksten i REACH stærkere, hvor mange flere kemikalier kan forbydes og udfases. Alt dette kan falde, hvis ikke EU-processen kommer op i fart, så reformen kan vedtages inden EU-Parlamentsvalget. Og vi risikerer, at teksten bliver udvandet. Det vil være et kæmpe tilbageskridt for den grønne omstilling.

Hvis vi ikke udfaser skadelige kemikalier, kan vi ikke overkomme et andet stort problem; ressourceknaphed. Alt taler for, at vi skal omstille til en mere cirkulær ressourceøkonomi. Men det kræver, at vores produkter kan anvendes igen og igen. Lige nu er der skadelige kemikalier i alt fra tøj og møbler til byggematerialer, som vi derfor ikke kan eller bør genanvende, og som burde ende i deponi, men som i dag bliver brændt af.

Også investorerne er bekymrede. Sidste år opfordrede en gruppe investorer verdens største kemikalievirksomheder til at udfase PFAS. De hæfter sig ved, at ny regulering kan være på vej, men også at der er en stigende risiko for retssager.

Pres for hurtig proces

Danmark er før gået foran i forhold til regulering af kemikalier. Selvom Enhedslistens forslag om et generelt PFAS-forbud ikke blev stemt igennem i Folketinget for nyligt, ser der ud til at være en åbning for at lave delvise forbud. Lad os forbyde PFAS i de produkter, vi er i tættest kontakt med såsom tøj, plejeprodukter og køkkenudstyr – og på den måde presser på for en hurtig proces i EU.

Vi opfordrer til, at forslaget til REACH-revisionen fremlægges senest i juni 2023. 

Ved et tidligere event udtalte miljøkommissær Virginijus Sinkevičius, at Europa-Kommissionens embedsmænd ”arbejder så hurtigt de kan på revisionen,” og at REACH forslaget vil være klar ”forhåbentligt inden sommer”.

Vi håber, at vores regering presser på lige nu for, at det sker. Timingen er afgørende. 

Dette debatindlæg blev også bragt i Altinget den 21. juni 2023.

By |2024-01-23T16:37:29+01:0021. juni 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Der er flere grønne frugter på træet – men virksomhederne mangler hjælp til at høste dem


En survey fra SMV Danmark viser, at mere end 2 ud af 3 virksomheder oplever barrierer i forhold til at energieffektivisere. Virksomhederne peger bl.a. på manglende viden og kompetencer som bump på vejen mod et lavere energiforbrug. Samme konklusion når Energistyrelsens Grøn Industrianalyse frem til.

Det er ærgerligt. For potentialerne er store. De er endda økonomisk rentable. Ifølge en undersøgelse kan produktionsvirksomhederne skære knap en femtedel af energiforbruget gennem investeringer, der alle her en tilbagebetalingstid på mindre end ti år. 

Sparede energiudgifter stryger direkte ind på virksomhedernes bundlinjer. Og med førnævnte rentable investeringer kan virksomhederne skære 10 pct. svarende til tre mia. kr. af deres samlede energiudgifter i 2030, viser nye, endnu ikke offentliggjorte tal fra konsulenterne Viegand Maagøe. 

Energieffektivitet er afgørende for store virksomheder i hård, global konkurrence. Især i en energikrisetid styrker høj energieffektivitet den danske konkurrenceevne, når produktionsomkostningerne er lavere end hos udenlandske, mindre effektive konkurrenter. Nationalbanken regnede sig tilbage i 2014 frem til, at en førerposition i dansk industri på energieffektivitet gav en fordel i lønkonkurrenceevnen på ca. 9 pct. svarende til en lønbesparelse på 27 kr. pr. time.                                         

Også i mindre virksomheder og butikker er energieffektivitet afgørende. Et lavt energiforbrug er et stærkt værn mod energipriser på himmelflugt. Det er desværre langt fra utænkeligt, at vi til næste vinter havner i en ny energikrise. Her kan energieffektivitet afbøde effekten, så vi forhåbentlig kan afværge nye rekorder i konkurser, lukninger af lokale Brugser, restauranten i Korsør, bageren i Glumsø og alt for mange andre. 

Så hvordan får vi banet vejen for de nødvendige investeringer? Staten har allerede stillet finansiering til rådighed – men der mangler et led i kæden mellem grønne ambitioner og resultater: Viden.

Udvid muligheden for statsstøtte 
Omdrejningspunktet i de seneste to regeringers ambitioner for den grønne omstilling af erhvervslivet er den såkaldte Erhvervspulje. Her kan virksomhederne søge om økonomisk støtte til deres individuelle klimatiltag. Puljen er grundlæggende et godt redskab – men den har behov for en ekstra dimension. For i dag er det ikke muligt at få tilskud til rådgivning og forundersøgelser, som ikke er bundet op på en egentlig investering. Det er ikke hensigtsmæssigt. Gennem puljen bør virksomheder i hele Danmark kunne få støtte til at gennemgå sine processer og lægge en samlet plan for energieffektivisering og grøn omstilling. For de bedste resultater kommer gennem en grundig, holistisk tilgang til energisparepotentialet snarere end en spredt ad hoc-tilgang. Særligt for små og mellemstore virksomheder kan den øvelse kræve assistance udefra.

Erfaringen fra andre ordninger peger desuden på, at tilskud og rådgivning i kombination kan være et meget effektivt virkemiddel. Evalueringer har også vist, at rådgivning er et virkemiddel, som i høj grad baner vejen for investeringer, som ikke var blevet til noget uden rådgivning. 

Bolden ligger hos politikerne
”Uden virksomhederne når vi ikke de 70 procent.” Så klar var meldingen fra daværende klimaminister Dan Jørgensen, da han tilbage i 2019 indledte forhandlingerne om en klimalov. Da loven landede nogle måneder senere, blev det i lovteksten bl.a. slået fast, at ”dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles” på trods af kravene om grøn omstilling.

Det er en stor opgave, virksomhederne står overfor. Overgangen fra fossil til vedvarende energi i virksomhederne kan være en dyr og besværlig proces. Til gengæld er den en gevinst for ikke bare klimaet og den enkelte virksomhed, men også for dansk eksport og økonomi generelt. 

Staten bør derfor hjælpe med at stille de nødvendige værktøjer til rådighed for virksomhederne. Vores forslag om at udvide mulighederne i Erhvervspuljen er ganske gratis. Det kan holdes inden for puljens eksisterende økonomiske ramme. 

Dermed er bolden kastet. Forhåbentlig er forligskredsen bag energiaftalen på Christiansborg klar til at gribe den, så vi kan få sat endnu mere skub i den grønne omstilling af erhvervslivet. 

Debatindlægget er skrevet af Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI, samt SMVdanmark, Landdistrikternes Fællesråd, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, IDA og CONCITO. Debatindlægget er også bragt i Børsen d. 16. juni 2023.

By |2023-06-19T10:32:22+01:0019. juni 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Danmark skal tage teten og sikre lovgivning, der mindsker byggematerialers klimaaftryk

I de kommende uger kan EU lægge sig fast på, hvorvidt og hvor meget, byggeriet i fremtiden skal mindske sit klimaaftryk. Tirsdag startede trilogforhandlingerne om EU’s revisionen af bygningsdirektivet, det såkaldte Energy Performance of Buildings Directive (EPBD). Som noget helt nyt sætter forslaget fokus på indlejret CO2 i de byggematerialer, vi anvender. Mere konkret lægger EU op til, at medlemsstater senest fra 2027 skal offentliggøre “en køreplan med detaljerede oplysninger om indførelsen af grænseværdier for det samlede kumulative GWP (Global Warming Potential – en indikator, der kvantificerer en bygnings potentielle bidrag til den globale opvarmning i hele dens livscyklus) i hele livscyklussen for alle nye bygninger.” Dertil lyder det i forslaget, at de senest fra 2030 skal fastsætte reduktionsmål for nye bygninger.  

Det er enormt vigtigt, at den del af revisionen fastholdes i det kommende forhandlinger, hvis byggeriet skal kunne levere sin andel af klimareduktionerne. En tredjedel af byggeriets samlede klimaaftryk kommer netop fra den indlejrede CO2 og særligt fra byggematerialer som beton og stål, hvor klimaaftrykket i produktionen er enormt højt, og hvor skala på cirkularitet og genbrug stadig har lange udsigter. Kigger man et eller to årtier frem forventes andelen af byggeriets klimaaftryk fra indlejret CO2 at stige voldsomt, fordi der i dag ikke er et politisk rammeværk på plads til at realisere reduktioner på det område.  

Klimareduktionerne i branchen går alt for langsomt, og der er brug for politisk handling, hvis der for alvor skal hentes reduktioner i byggeriet inden for de kommende år. Her er det med øje for byggeriets nuværende klimaaftryk bydende nødvendigt, at vi får en lovgivning på plads, der kan fremme reduktioner i den indlejrede CO2. Derfor er det positivt, at indlejret CO2 er kommet med i forslaget, og det er vigtigt, at de ambitioner, der lægges på bordet disse dage, fastholdes under de næste ugers forhandlinger.    

Her har Danmark en vigtig rolle at spille. Vi er blandt de få lande i Europa, som allerede i dag har lovgivning på området. Vi fik med det nye bygningsreglement fra 2023 et lovkrav om at gennemføre en livscyklusanalyse på alt nybyggeri, ligesom der i dag er sat et loft på CO2-udledningen for alt nybyggeri, som gradvist strammes frem mod 2029. Et tiltag, som der faktisk var stor opbakning til i branchen.   

Selvom man kunne ønske sig, at kravene til den indlejrede CO2 herhjemme var mere ambitiøse, end hvad der er lagt op til nu, så kan Danmark i forhold til de kommende forhandler i EU blive et vigtigt eksempel på, hvordan lovkrav til den indlejrede CO2 kan udformes – og et eksempel på, at denne type lovkrav kan realiseres med opbakning fra industrien.   

Dette er ikke kun i klimaets interesse. Ifølge et studie fra analyseinstituttet Shifting Paradigms er der også en stor økonomisk gulerod ved reduktioner i den indlejrede CO2. Deres beregninger viser, at en reduktion på 41 procent i klimaaftrykket fra den indlejrede CO2 vil medføre en 9 procent reduktion i omkostninger til byggeriet. Desuden vil oplægget til krav til den indlejrede CO2 bidrage til, at vi får fælles regler på området, så data bliver sammenligneligt på tværs af europæiske lande. Det vil være i den danske byggebranches interesse i forhold til at kunne agere på det europæiske marked.   

Alt i alt er det afgørende, at Danmark i EU-forhandlingerne går i brechen for at fastholde den indlejrede CO2 – så vi sikrer et europæisk rammeværk, der kan bidrage til at accelerere klimaomstillingen af byggeriet.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget den 12. juni 2023.

By |2024-01-23T16:26:01+01:0012. juni 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Danmark skal have et forbrugsbaseret klimamål, som medtager vores globale klimaaftryk

Danmark er langt fra så grøn, som vi går og tror. Det viser flere globale undersøgelser, som gang på gang placerer Danmark blandt de mest CO2-udledende lande målt pr indbygger. Senest viser tal fra forskningsorganisationen Klima- og Miljøinstituttet NILU i Norge, at Danmark er blandt de 20 procent af landene i verden med det højeste klimaaftryk. I beregningerne har man medtaget CO2-udledningerne fra de varer, vi importerer og forbruger i Danmark. (Se artikel på dr.dk).

Disse tal vidner endnu engang om, at der er brug for at forbedre Danmarks klimalov og herunder vores nuværende klimamål. Et bedre klimamål er et helt nødvendigt skridt, hvis vi ikke bare vil tale om et grønt lederskab, men reelt vil lægge os i den globale front på klimaområdet og oprigtigt kunne bryste os af verdens mest ambitiøse klimamål, sådan som flere politikere ynder at gøre. 

Medtager ikke vores tøj fra Kina 

Den nuværende klimalov indeholder et bindende reduktionsmål på 70 procent for Danmarks nationale CO₂-udledning i 2030. Det er et vigtigt mål, som på mange måder har sat skub i de politiske indsatser, som er nødvendige for at fremme en grøn omstilling af samfundet. Men det er også et mål, som har sine klare begrænsninger. 

Det store problem er, at klimamålet kun forholder sig til CO₂-udledninger i Danmark og derfor ikke medtager det globale klimaaftryk, som vi danskere efterlader os ude i verden fra alle de varer og produkter, som vi i stor stil hiver hjem fra for eksempel Kina, Indien og USA – det, man kalder vores forbrugsbaserede CO₂-udledninger. 

Og netop det forbrugsbaserede klimaaftryk udgør over halvdelen af Danmarks samlede CO₂-regnskab. Ifølge Energistyrelsen har Danmark et samlet forbrugsbaseret klimaaftryk på 62,9 millioner ton CO₂. Heraf udledes 26,3 millioner ton CO₂ i Danmark. De resterende 36,6 millioner ton CO₂ er vores globale aftryk og dermed ikke noget, den nuværende klimalov eller de seneste års klimapolitiske tiltag forholder sig til. 

Et eksempel: Ifølge tal fra Danmarks Statistik udledte danskernes forbrug alene af tøj i 2020 1,4 millioner ton CO₂ i udlandet, hvilket svarer til ikke mindre end 90 procent af de samlede CO₂-udledninger, som vores nuværende forbrug af tøj fører med sig. Langt størstedelen af de udledninger sker nemlig på fabrikker i Kina og Indien og vil altså, som det politiske landskab ligger lige nu, ikke blive ramt af en kommende CO₂-skat. 

Dertil er vores globale klimaaftryk også et område, hvor vi sammenlignet med andre lande ligger i den virkelig tunge ende. Hvis alle levede som danskere, skulle vi bruge ressourcer svarende til 4,2 jordkloder om året. Til sammenligning skulle vi bruge tre om året, hvis alle levede som i Tyskland, 1,5, hvis vi levede som i Thailand og 0,8 jordkloder, hvis vi levede som i Indien. 

Risiko for manglende politisk retning 

Danmarks forbrug er blandt de højeste i EU. Derfor er vores globale forbrugsbaserede aftryk også noget, som en ny regering i den grad bør forpligte sig til at gøre noget ved. Det vil kræve, at vi får et konkret og bindende klimamål, der også dækker vores globale klimaaftryk. For så længe vi ikke har et bindende mål for at reducere netop dét, så viser de seneste år med alt tydelighed, at der bare ikke sker særlig meget fra politisk hånd. 

Derfor er der også en stor risiko for, at et ambitiøst globalt reduktionsmål ikke for alvor bliver bragt ind til bordet i de klimapolitiske regeringsforhandlinger, og at vi fortsat kommer til at stå uden reel politisk retning og forpligtigelser på det område. 

Sker det, vil Danmark stå markant dårligere i klimakampen – og i troværdigt at opretholde fortællingen om et land, hvor klimaomstilling, vækst og velfærd faktisk kan gå hånd i hånd. 

En anden version af dette indlæg blev bragt i Information den 22/11 2022. 

(Data fra forskningsorganisationen Klima- og Miljøinstituttet NILU i Norge stammer fra denne database: https://worldmrio.com/) 

By |2024-01-23T16:30:30+01:001. juni 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

EU’s industrilobby tager ansvar for ambitiøs miljø- og klimahandling… om 10-12 år

FN’s Klimapanel understreger det igen og igen – vi har ingen tid at spilde! Vores miljø, natur og biodiversitet er presset, og vi er langt fra at bremse de skadelige klimaforandringer. Der er alvorligt brug for politisk handling, hvis vi skal rette op. Alligevel lykkes det gang på gang EU’s industri-lobby at udvande og forsinke ambitiøs klima- og miljølovgivning.

Senest har industriens pres bevirket, at ambitionsniveauet i EU’s kommende emballageforordning er blevet svækket markant. I den lækkede version af forordningen var der målsætninger om, at andelen af takeaway-drikkevarer-emballager, der kan vaskes og bruges mange gange, skulle være på 30 procent i 2030 stigende til 95 procent i 2040. Hvis genbrugssystemer skrues ordentligt sammen, er der ingen tvivl om, at de både sparer ressourcer, vand og CO2 samt skåner naturen for store mængder affald. Et faktum, som i øvrigt bakkes op af både Dansk Industri og Plastindustrien herhjemme. Derfor er ambitiøse målsætninger på området helt afgørende for udvikling af markedet.

Alligevel lykkedes det EU’s industrilobby at udvande målsætningerne i den endelige udgave af Kommissionens forslag, så målene nu lyder på 20 procent i 2030 stigende til 80 procent i 2040. Industriens massive pres skal tillade dem at fortsætte med at producere enorme mængder engangsemballage. Emballager, som i stor stil ender i vores natur og havmiljø. Ca. halvdelen af al menneskeskabt affald i verdenshavene er engangsplastemballage fra takeawaymad og -drikke.

Presset har nu fået Europa-Parlamentets rapporteur på lovgivningen til at anbefale, at man helt tager målsætningerne ud. Det begrundes med, at de miljømæssige fordele ved genbrug af takeaway-emballage er for usikre. Det er lodret forkert, og der fremlægges da heller ikke et seriøst videnskabeligt belæg for den påstand. Der henvises blot til et udsagn fra sammenslutningen af drikkevareproducenter i EU (UNESDA), som blandt andet har medlemmer som Coca-Cola og Nestlé, mens kildeangivelse på deres udsagn glimrer ved sit fravær.

På samme måde så vi for nyligt bl.a. kosmetik-lobbyen fuldstændig forhale lovgivningen om bevidst tilsat mikroplast, da de fik årelange overgangsperioder på op til 12 år til at fjerne mikroplastik fra make-up, læbe- og negleprodukter. I forbindelse med samme lovgivningskompleks argumenterede både dæk- og genanvendelsesbranchen, og vores egen miljøminister, for, at det er fuldt forsvarligt fortsat at tillade bildæk-granulat med skadelige kemikalier på kunstgræsbaner, blot der opsættes en række afværgeforanstaltninger. Et synspunkt primært baseret på et enkelt studie fra Silkeborg, som ikke engang er videnskabeligt valideret endnu, og stik imod hvad EU’s videnskabelige risikovurderingskomité, RAC, har vurderet. Heldigvis var der ikke opbakning fra de andre medlemslande i EU til at bevare bildæk-granulat i kunstgræsbaner, men det lykkedes branchen at få forlænget en i forvejen lang udfasningsperiode, så den er på hele 8 år.

Så kære politikere – kan vi ikke blive enige om, at lovgivning skal baseres på videnskab og ikke på dygtige lobbyisters økonomiske særinteresser! Der er vitterligt ingen tid at spilde ift. de enorme klima-, natur- og miljøudfordringer, som vi står overfor. Der er et solidt videnskabeligt belæg for, at de kalder på en ambitiøs politisk indsats nu og her – ikke om 8, 10 eller 12 år!

Debatindlægget er også bragt i Altinget og er skrevet af Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Mette Hoffgaard Ranfelt, Miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og Malene Høj Mortensen, Public Affairs specialist i Plastic Change.

By |2024-01-23T16:37:45+01:001. juni 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Skal vi løse klima-, energi- og forsyningskriserne, skal vi spare på energien nu!

Af Julie Bangsgaard Abrahams, rådgiver i Energi & Klima, Rådet for Grøn Omstilling

Danmark og resten af EU har befundet sig i en dyb energi- og forsyningskrise, siden Rusland invaderede Ukraine. Alle EU-lande har været under et historisk hårdt pres for at fylde gaslagrene op og sikre alternativer til samfundets energiforsyninger. Derfor har EU-landene i løbet af 2022 forsøgt at sætte ekstra fart i udbygningen af sol- og vindenergi, og aldrig før har der været installeret så mange varmepumper. 
  
Men selv med en hurtigere udrulning af vind- og solenergi, vil den samlede ligning ikke gå op uden markante energieffektiviseringer. Hvis der ikke spares på energien, vil omkostningerne til den grønne omstilling forøges betydeligt på grund af et meget højt energiforbrug. Det hurtigste og mest omkostningseffektive svar på krisen er at spare på energien og vil desuden sænke Danmarks CO2-udledninger, fordi forbruget af fossile brændsler vil falde. I 2022 udgjorde olie, naturgas og kul knap 53 pct. af Danmarks bruttoenergiforbrug og stod for udledninger på 29 millioner tons CO2e. Der er derfor stadig behov for at reducere energiforbruget – både for klimaet og forsyningssikkerhedens skyld.

Den danske indsats er utilstrækkelig
Den danske indsats for at sikre energibesparelser er dog stadig helt utilstrækkelig, og regeringen ser ikke ud til at ville samle stafetten op foreløbig, selvom energieffektiviseringer kan være med til at løse både klima-, energi- og forsyningskriserne.Regeringen stemte den 16. maj imod Enhedslistens forslag til en national strategi for energieffektivisering med timing som begrundelsen. 

Vi har ikke tid til at vente. Derfor fremlægger vi i Rådet for Grøn Omstilling vores eget bud på en national handleplan for energieffektivisering, som vi håber, at regeringen og mange andre vil finde inspiration i.

Rådet for Grøn Omstillings hovedanbefalinger til en national handlingsplan er:

  • Regeringen bør inden for de næste fire måneder fremlægge en ambitiøs handleplan for energieffektiviseringer, der kan bane vej for en bred politisk aftale inden udgangen af oktober 2023. 
  • Danmark bør sætte markant højere mål for energieffektivisering end EU, og spare mindst 23 pct. af energien i 2030 ift. 2019. 
  • Den danske CO2-afgift – inklusive EU´s kvotepris – bør hæves til 1500 kr./ton CO2e i 2030 for at hæve de økonomiske incitamenter til at spare på den fossile energi.
  • Sæt fart på elektrificeringen af transporten, opvarmning og industrien, da det over tid kan sænke energiforbruget med op til 40 pct.
  • Indfør forbud mod salg af nye fossilbiler fra 2025 og udfas alle olie- og gasfyr.
  • Lemp anlægsloftet for kommuner og regioner, og stil samtidig krav om, at mindst 4 pct. af de offentlige bygninger skal energirenoveres hvert år.
  • Indfør krav om energiforbedringer i bygninger, så de laveste energiklasser mindst løftes en klasse op inden salg.

Læs hele RGO’s handleplan for energieffektivisering i Danmark nederst på siden.

 

By |2024-01-23T16:31:01+01:0023. maj 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Energistyrelsens valg af Ørsted til CO2-fangst er et nederlag for klimaet

Det er bredt kendt, at afbrænding af biomasse ikke er en grøn løsning. Træbaserede anlæg får først positiv klimaeffekt efter cirka 30 år, set i forhold til at lade træet ligge i skoven.

Ørsted har tidligere udtalt, at “CO2-fangst på biomassefyrede anlæg fjerner CO2 fra atmosfæren i højere grad end på affaldsanlæg, fordi al CO2’en stammer fra såkaldt biogene kilder som træ og halm.” Anlæg til fangst og lagring af CO2 fra træfyrede energianlæg (ofte forkortet til BECCS: Bio-energy Carbon Capture and Storage) fjerner dog ikke CO2 direkte fra atmosfæren. Populært sagt flyttes et CO2-lager bundet til træ i skove over til et geologisk lager. Undervejs tabes der ca. 10 % af træets CO2-indhold, fordi fangstprocessen kun har en effektivitet på ca. 90 %. Set i forhold til atmosfæren består de positive effekter i, at afbrændt træaffald ikke længere omdannes til CO2 ved forrådnelse. Men når et træ vælter og får lov til at blive i skoven, har det en langsom udledning af CO2e i takt med at det nedbrydes. Samtidig tager det en række år, inden nye træer begynder at optage lige så store mængder CO2.

Når Ørsted brænder træ af, udledes den totale mængde CO2 i stedet med det samme. I 2021 medførte dansk brug af træenergi straks-udledninger på knap 16 mio. tons CO2.Lod man alternativt resttræet ligge i skoven, ville der gradvist opbygges et kulstoflager, som altså mangler, hvis man fortsat afbrænder træet. Tilvæksten i det naturlige kulstoflager vil gradvist aftage over tid i takt med, at der etableres en ny ligevægt i skoven. Den reelle effekt af BECCS-processen må derfor være det geologiske lager minus det mistede CO2-lager i skoven samt tabet i CCS-processen. Netto-lagereffekten af CO2-fangst og -lagring fra træfyrede energianlæg bliver derfor først positiv efter ca. 30 år.

Afbrænding af biomasse regnes som CO2-neutral, hvilket ikke er retvisende. Derfor er det altså et nederlag for klimaet, når Energistyrelsen vælger at investere 8,2 mia. kr. i et CCS-anlæg, der binder os til afbrænding af biomasse de næste mange år. Mere konkret får Ørsted nu støtte til at etablere CO2-fangst på det træflisfyrede Asnæsværket og på Avedøreværkets halmfyrende kedel. Over to tredjedele af biomassen til Ørsteds kraftvarmeværker kommer altså fra træflis, der har en forsinket lagringseffekt.Tilskuddet til det træ-fyrede anlæg vil være med til at fastholde en høj el- og varmeproduktion på Asnæsværket – og dermed Danmarks alt for høje forbrug af træ til energi i mange år, hvor vi i stedet burde satse på klimaneutral el fra sol og vind og varme fra varmepumper.

Det ville være meget bedre for klimaet, hvis kontrakten var gået til Vestforbrændings affaldsforbrændingsanlæg. Der ville klimaeffekten være positiv fra dag ét. Det giver en væsentlig større reel lagring af biogent CO2 at sætte et CO2-fangst og -lagringsanlæg på affaldsforbrænding end på et træfyret kraftvarmeanlæg. Kontrakten på at fange CO2 fra et halmfyret anlæg på Avedøre-værket får en positiv effekt for klimaet allerede efter et par år, fordi halm efterladt på markerne ville rådne meget hurtigere end træ efterladt i skoven. CCS på et halmfyret anlæg er derfor næsten lige så godt for klimaet som et affaldsforbrændingsanlæg. Halm er dog en knap ressource, som der også er bud efter til at øge biogasproduktionen og fremstilling af biokul. 

Den forhenværende klimaminister, Dan Jørgensen, har i 2021 gentagne gange talt for en udfasning af biomasse over tid og kaldt afbrænding af biomasse for en overgangsløsning. Derfor er det også uheldigt, at Energistyrelsen har valgt at gå med Ørsteds kraftvarmeværker, i stedet for Vestforbrændings anlæg, som de i udbuddet var oppe imod. Det må vi håbe, at Energistyrelsen vil have med i deres overvejelser i næste runde af CCS-udbud.

Debatindlægget er også bragt i Ingeniøren d. 16. maj 2023.

By |2024-01-23T16:31:11+01:0016. maj 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top