Et EU-forbud mod nervegiften Chlorpyrifos er slet ikke tilstrækkelig

Chlorpyrifos er et meget udbredt pesticid, der i dag anvendes i over 100 lande. Det på trods af, at studier peger på alvorlige sundhedsrisici, bl.a. med negativ påvirkning af udviklingen af fostres og små børns hjerner. I Danmark har anvendelse af stoffet været forbudt i mange år, men uden stor effekt, da det ofte anvendes ved produktion af fødevarer, som vi importerer, bl.a. bananer, appelsiner og spinat. Undersøgelse viser at stoffet er tilstede i ca. en tredjedel af de ikke-økologiske citrusfrugter, der bliver solgt i danske supermarkeder. 

I sidste uge kom EU’s fødevaresikkerheds-enhed så med en anbefaling om, at den nuværende tilladelse, der løber til udgangen af 2019, ikke bør forlænges. Anbefalingen kommer efter en række studier, der peger på øget risiko for autisme, reduktion af IQ, depression og angst. Det har trukket en del overskrifter de seneste dage og nu også fået fødevareminister, Mogens Jensen, til at foreslå et dansk hasteforbud mod salg af fødevarer, der indeholder stoffet. Det er fint, men det er desværre slet ikke tilstrækkeligt. Chlorpyrifos er nemlig blot et af flere beslægtede stoffer under betegnelsen organofosfater, hvoraf flere med stor sandsynlighed har tilsvarende sundhedsskadelige effekter, men som fortsat vil være tilladte at bruge. Et forbud mod Chlorpyrifos vil sandsynligvis betyde, at fødevareindustrien skifter over til et af de nært beslægtede stoffer, som vi så kan vente nogle år på at bliver undersøgt og, efter de sædvanlige langstrakte EU-processer, muligvis i sidste ende forbudt. I mellemtiden lever vi og vores børn en usikker tilværelse med nye og muligvis ligeså sundhedsskadende stoffer i vores fødevarer. Det er en historie vi har set gentaget mange gange, f.eks. når det hormonforstyrrende stof bisphenol-A er blevet udskiftet med bisphenol-S, som kemisk ligner bisphenol-A og mistænkes for på samme måde at være hormonforstyrrende. 

Løsningen må være i langt højere grad at lade usikkerheden komme forbrugerens sundhed til gode. Det kan man gøre ved forbyde hele grupper af beslægtede stoffer, når ét viser sig at være sundhedsskadeligt, og de andre med beslægtede kemiske egenskaber endnu ikke er undersøgt til bunds. Der er mulighed for i EU-lovgivningen at lave den slags gruppe-klassificeringer, hvilket man blandt andet har gjort i forbindelse med regulering af tungmetaller.

Det er ikke blot irrationelt, men også moralsk forkasteligt, hvor skødesløst vi som samfund agerer, når det kommer til regulering af pesticider.

Den kortsigtede økonomiske fordel, der opnås ved øget produktion gennem brug af pesticider, vægtes tilsyneladende langt mere end de langsigtede og langt større omkostninger for samfundet, der er forbundet med de resulterende indlæringsvanskeligheder, autisme, lavere IQ, etc. Og dertil kommer de menneskelige omkostninger, som ikke indgår i de økonomiske vurderinger, men som er meget reelle for de forældre, der opdager, at deres børn ikke kan det samme som andre børn. Det kan kun undre, at man ikke går meget mere ambitiøst til værks. 

Derfor sendes hermed en opfordring til både fødevareminister, Mogens Jensen, og de danske medlemmer af EU-parlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om at kræve et forbud mod ikke blot chlorpyrifos, men også de nært beslægtede organofosfater, indtil der er langt mere klarhed over deres påvirkning af vores sundhed. Der ligger et tungt ansvar på jeres skuldre ift. at få den stramme danske regulering udbredt til hele EU og til resten af verden.

Debatindlægget er skrevet af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, og blev bragt i en forkortet version i Politiken søndag d. 18. august. 2019

By |2019-11-25T14:19:45+01:0019. august 2019|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Elbiler er altså grønnere end dieselbiler

70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990. Sådan lyder Danmarks nye klimamål, som S-regeringen lancerede sammen med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, inden det meste af Danmark gik på sommerferie. Nu skal vi begynde klimarejsen 2030. Det haster. Det er en vild udfordring, som kræver, at vi tager fat om klimaets smertensbarn: transporten.

Mens mange andre sektorer mindsker udledningen af CO2 – i hvert fald i Danmark – stiger transportens klimabelastning. I alt udgør transporten cirka 28 pct. af Danmarks udledning af drivhusgasser. Det skal stoppe.

Elbilerne har potentiale til slet ikke at udlede CO2, hvis den energi, der går til at producere bilerne og til at oplade batterierne, helt bliver fremstillet med vedvarende energikilder som vind og sol.

Udfordringen er så enorm, at alle grønne teknologier skal i spil. Der er stadig stor debat om, hvilke teknologier der bedst og billigst kan gøre luftfart, skibstrafik og den tunge vejtransport klimaneutralt. Men ikke hvad angår personbiler. Her er eksperterne enige om, at elbiler er den rette vej for en grønnere bilpark.

Elbiler udleder mindre CO2 end dieselbiler og er tre gange mere energieffektive. I Danmark udleder de cirka halvt så meget CO2 som dieselbiler, også når man medregner CO2-udslippet fra produktionen af batterierne.

Elbilerne har potentiale til slet ikke at udlede CO2, hvis den energi, der går til at producere bilerne og til at oplade batterierne, helt bliver fremstillet med vedvarende energikilder som vind og sol. Og netop dét arbejder mange bilproducenter på, så de på sigt kan sælge en helt CO2-neutral elbil.

Derfor er det beskæmmende, at Jyllands-Posten gang på gang sår tvivl om de elektriske biler. Til trods for at videnskaben siger noget andet. Det skader den grønne omstilling.

Der sælges årligt 100 millioner biler i verden. 20 millioner af dem i Europa. Den produktion vil påvirke miljø og klima, også selv om alle bilerne er elbiler, og derfor skal pressen selvfølgelig kigge branchen i kortene og pege på problemerne. Men husk nu at bruge eksperterne på området.

Senest i artiklen ”Eksperterne er vildt uenige: Hvor meget sviner elbiler?”, hvor en gruppe professorer får taletid, selv om de ikke ved noget om elbiler eller batterier. For eksempel er de ikke opmærksomme på, at de officielle opgørelser af energiforbruget i en dieselbil med den gamle NEDC-test ikke svarer til det faktiske forbrug. Det er langt højere, hvilket betyder endnu større udledning af CO2.

Derudover bruger professorerne gamle og alt for høje tal for CO2-udslippet ved produktion af batterier, og de benytter også et for højt tal for elproduktion. Eksperter på området har for længst afvist påstandene, men alligevel bringer Jyllands-Posten dem.

El er en af klodens livreddere – sammen med en masse andre grønne løsninger. I Danmark kommer cirka 70 pct. af strømmen fra vind, sol og andre vedvarende energikilder, og i 2030 vil elektriciteten være 100 pct. grøn.

Om to år kan forbrugerne i Danmark og resten af Europa vælge mellem 209 forskellige elbiler og opladningshybridbiler. Det er tre gange så mange modeller som i dag og svarer næsten til udvalget af benzinbiler i Danmark i første halvdel af 2019.

Når det vælter ud på markedet med elektriske biler, skyldes det både EU-regulering, og at der er bred konsensus i bilbranchen og blandt forskere, embedsmænd og organisationer verden over om, at elbiler er den oplagte grønne teknologi til at tage over for benzin og diesel i personbilerne.

Derfor tør bilbranchen investere de astronomiske beløb, der skal til for at udvikle nye bilmodeller, bygge bilfabrikkerne om og skabe kraftig ladeinfrastruktur, som bringer opladningen af elbiler ned på 10-15 minutter.

Og du kan med grøn samvittighed sende benzin- og dieselslugeren på pension og sætte dig bag rattet på en elbil – upåagtet af, hvad Jyllands-Posten skriver.

Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 12. august 2019

Af JEPPE JUUL, transportpolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd og præsident for Transport & Environment og LÆRKE FLADER, branchechef for Dansk Elbil Alliance

Se debatindlægget i Jyllands-posten her

By |2019-11-18T13:54:29+01:0012. august 2019|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Skibsfarten truer Grønlands natur

Billedet er fra Diskoøen. Firmaet Hurtigruten er et af de krydstogtselskaber, der frivilligt sejler på let bunkerolie for at skåne miljøet i Arktis. Foto: Kåre Press-Kristensen

Artikel bragt i Global Økologi, sommer 2019, af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Det Økologiske Råd.

Jeg har målt luftforurening rigtig mange steder i verden, men mit arbejde i Grønland gjorde et særligt indtryk på mig. Sidste år tog jeg rundt flere forskellige steder på øen i nord, og i fjeldene findes noget af verdens reneste luft. Meget renere end det, vi kommer i nærheden af i Danmark. Jeg har kun målt samme rene luft i drypstenshuler i Ungarn og midt i den mexicanske jungle. Men den rene luft i de grønlandske fjelde risikerer at blive forurenet på grund af stigende skibsfart i området.

I de større grønlandske byer bidrager oliefyr, gamle dieselbiler og småindustrier selvfølgelig til den lokale luftforurening. Men skibsfarten er en stor overset kilde til luftforurening i Grønland. Endda en kilde i hastig vækst, efterhånden som isen smelter, og endnu flere fragtskibe skyder genvej gennem Arktis. Samtidig tager flere og flere også et krydstogtskib rundt langs Grønlands kyster.

Fælles for mange fragtskibe og krydstogtskibe er, at de sejler på noget af verdens mest forurenende brændstof: tung bunkerolie. Tung bunkerolie er billigere end andet brændstof, men det indeholder i gennemsnit 2.500 gange mere svovl end den diesel, som dieselbilerne bruger på vejene. Da skibene afbrænder store mængder bunkerolie, ofte helt uden at rense røggassen, udleder de store mængder forurenet luft, der ud over at øge risikoen for kræft, hjertekarsygdomme, blodpropper og alvorlige luftvejslidelser også ødelægger Grønlands unikke økosystemer og bidrager til, at isen smelter endnu hurtigere.

Samtidig kan det være katastrofalt, når skibene udleder rester af tung bunkerolie eller vaskevand fra tanke i farvandene omkring Grønland. Det er naturligvis forbudt, men er ofte almindelig praksis. Desuden kan et større skibsforlis føre til uoverskuelige ødelæggelser af de marine økosystemer, som udgør grundlaget for landets kultur og økonomi. Tung bunkerolie nedbrydes nemlig langsomt under de lave temperaturer og giver derfor langtidsskader på den fantastiske natur og for fiskeriet, der er Grønlands livsnerve. Og i de barske farvande omkring Grønland er effektiv oprydning efter olieudslip og ulovlige udledninger så godt som umulig. De største krydstogtskibe, der besøger Grønland, har brændstoftanke med 2.500.000 liter tung bunkerolie.


En enkelt tur på et krydstogtskib
For at give et indtryk af omfanget af forureningen, så afbrænder et Royal Arctic Line fragtskib ca. 30 ton tung bunkerolie dagligt, krydstogtskibene afbrænder i gennemsnit 55 ton tung bunkerolie dagligt, mens de største krydstogtskibe i Grønland afbrænder 200-250 ton tung bunkerolie dagligt. Og hvis vi sammenligner det med forureningen fra affaldsforbrændingen i Nuuk, så udleder et fragtskib eller et krydstogtskib på bare en tur i Grønland en forurening med svovl, NOx og partikler, der er af samme størrelsesorden som udledningen fra affaldsforbrændingen i Nuuk på et helt år. En enkelt tur! Og de helt store krydstogtskibe forurener på bare en enkelt tur i Grønland mere end affaldsforbrændingen forurener på fire år. Der er altså tale om massive udledninger.

Nogle krydstogtskibe er udstyret med såkaldte skrubbere, der vasker dele af forureningen ned i havet, hvilket trods alt er bedre end at udlede forureningen til luften, men bestemt ikke en miljørigtig løsning. Og der er intet krav om, eller kontrol med, at skrubberne er tændt, når skibene sejler langs Grønland kyst.

Der er derfor akut behov for at forbyde brugen af tung bunkerolie i Arktis. Dette kan ske uden store konsekvenser. Der er nemlig allerede masser af selskaber, der driver forretning uden brug af tung bunkerolie i Grønland. Godt halvdelen af alle krydstogtskibe, de fleste fiskefartøjer og flere fragtskibe har allerede erstattet tung bunkerolie med den mere miljøvenlige let bunkerolie. Rederiet Hurtigruten er et godt eksempel på en miljøprogressiv spiller i Grønland, der frivilligt anvender let bunkerolie for at beskytte miljøet. Men da tung bunkerolie er billigst for store skibe, så er det kun miljøprogressive virksomheder, som frivilligt skifter til let bunkerolie. For at få de resterende skibe til at følge trop og anvende let bunkerolie og på sigt sørge for at rense luften kræver det, at vi får regler eller indfører afgifter, der motiverer selskaberne til at vælge de mere miljøvenlige alternativer.

Argumentet fra rederierne er ofte, at det så vil blive dyrere for skibene og dermed give dyrere varer for forbrugerne. Men en stor konsulentrapport udarbejdet for Selvstyret i Grønland viser, at de forventede prisstigningerne på dagligvarer grundet de øgede transportomkostninger ved et skift til let bunkerolie vil være helt ubetydelige. Der er tale om under 5 kr. årligt pr. indbygger. Prisstigningerne vil primært ramme den rige del af befolkningen i de store byer, der står for langt størstedelen af forbruget.
Passagerne aner intet

Sidste år fik jeg en god snak med en del krydstogtpassagerer, som netop var ankommet til Nuuk. De anede ikke, hvor meget skibet forurenede den unikke natur, som de betalte 14.000 kr. for at opleve. For 80 kr. mere om dagen kunne skibet have anvendt let bunkerolie. Det var alle villige til at betale. En passager bemærkede, at det var samme pris, som han hver aften betalte for et glas rødvin til maden på skibet. Mange passagerer var utilfredse med, at de ikke havde fået valget.

Fra 2020 sker der heldigvis lidt på området. Nye internationale miljøkrav vil gøre det dyrere at bruge tung bunkerolie, og så bliver billetprisen kun 25 kr. dyrere frem for 80 kr. dyrere, hvis et krydstogtskib bruger let bunkerolie i stedet for tung bunkerolie. Samtidig har det internationale samfund tilbage i 2011 forbudt brugen af tung bunkerolie på den anden side af jorden, nemlig ved Antarktis, netop for at undgå forureningsskader og reducere risikoen ved oliespild. Men der eksisterer ikke et lignende forbud i Arktis i nord og farvandene omkring Grønland. Og det, på trods af at risikoen for oliespild og helbredsskaderne er større i Arktis sammenholdt med Antarktis. En risiko, der stiger med stigende skibsfart.

Hvis vi skal skåne Grønlands unikke økosystemer, bevare den rene luft i fjeldene, undgå de skadelige effekter på helbredet for de mennesker, der bor på øen, og mindske den globale opvarmning fra sodpartiklerne på den Grønlandske iskappe, så kræver det fuldt stop af tung bunkerolie i Arktis.


By |2019-11-20T13:20:44+01:001. juli 2019|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Økologisk Råd: Vi fik ikke et grønt jordskredsvalg

Debatindlæg bragt i Altinget den 12. juni 2019 , Af Lars Køhler, Klimapolitisk rådgiver, Økologisk Råd

Op til folketingsvalget har vi set et nærmest eksplosivt skifte i danskernes politiske prioriteringer. Natur, miljø og klima er ikke bare blevet mainstream, men det vigtigste emne overhovedet. Og det er sket i en historisk uset hast og omfang.

Men fik vi så det klimavalg, vi kunne have forventet?

Der skete noget sidste sommer, da den europæiske hedebølge lagde sig over Danmark. Noget forandrede sig. Ikke bare ændrede de grønne marker farve til brun, men der skete også noget med danskernes syn på klimaet. Pludselig skulle græsset ikke slås, og ventilatorer var ikke til at opdrive med svedige søvnløse nætter til følge. Pludselig var det hele ikke fjernt og uhåndgribeligt. Klimaforandringerne blev både nærværende og personlige.

Siden da er det nærmest væltet ind over os med alarmerende forskning, der har advaret om, at den trussel, vi står over for, kræver hidtil uset akut handling og altomfattende forandring i alle dele af samfundet. Videnskaben blev pludseligt klar i spyttet. Og kombineret med en mærkbar forandring i de danske mediers håndtering af emnet, en syleskarp ung svensk pige med fletninger og gennemslagskraft, millioner af børn og unge på gaderne og et stærkt pres fra de grønne ngo’er skete der endelig noget.

Det grønne valg var givet
I januar, da vores borgerforslag til en klimalov på få dage blev støttet af 60.000 danskere, mente blot 23 procent af danskerne, at klimaet var det kommende folketingsvalgs vigtigste emne. Men da vi godt 20 uger senere gik i stemmeboksen, mente næsten 60 procent, at det var det vigtigste emne (Voxmeter).

En næsten ufattelig forandring på så kort tid. Men en forandring, der netop skal forstås i kontekst af det, der er sket siden i sommer.

Og så rykkede politikerne sig. Alene i de tre-fire uger fra klimaloven nåede de nødvendige 50.000 støtter, og til den skulle førstebehandles, flyttede flere af de politiske partier sig mere, end de havde gjort i årevis. De indså, at de faktisk kunne tabe et valg på denne dagsorden.

Pludselig slugte partierne – på kryds og tværs af blokke og ideologier – den grønne dagsorden med hud og hår. Venstre, LA og DF støttede nu både den gamle såkaldte “klimalov” fra 2014, de ikke havde anerkendt tidligere, og princippet om en ny klimalov.

Regeringen indså dog, at de ikke kunne gå til valg på en stemme mod borgerforslaget og var endda så presset, at de i desperation endte med i sidste øjeblik at sylte klimaloven for at undgå en afstemning.

26 procent til de fire grønne
Det grønne valg var givet. Men valgte danskerne så også grønt? Vi kan ikke sige det med sikkerhed, men det, vi kan se af stemmetallene, fortæller os en hel del.

Fakta er, at kun to partier, Alternativet og Enhedslisten, gik ind i valgkampen med klimamål, der kunne siges at leve op til Parisaftalens 1,5 graders mål. De to partier gik tilbage.

Kun cirka 26 procent stemte på de fire partier – Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet – der i valgkampens sidste uge stillede krav om, at en ny regering skulle acceptere klimamål, der ville gøre, at Danmarks kurs ville bringes inden for rammerne af 1,5 graders målet.

Venstre og Socialdemokratiet – der har haft magten i godt 30 år og hverken har taget klimakrisen alvorligt nok eller endnu har vist vilje til at sætte klimamål, der bringer os på rette kurs – fik tilsammen cirka halvdelen af stemmerne. Tankevækkende.

Derimod blev LA og DF – der indtil forleden havde klimaordførere, som tvivlede på, at klimaforandringerne var menneskeskabte og derfor var et rent “trosspørgsmål”, og som højlydt erklærede, at debatten var “hysterisk” og drevet af “klimatosser” – begge sablet ned af vælgerne. En voldsom stemmeflugt, der dermed også kan være forårsaget af klimadebatten. Inden valget mente for eksempel 20 procent af DF’s vælgere og 23 procent af LA’s vælgere (Norstat), at klimaet var valgets vigtigste emne. De blev ikke taget seriøst.

Intet grønt jordskredsvalg
Så nej, vi fik ikke det grønne jordskredsvalg, vi med rette kunne have forventet. Men vi står nu alligevel for første gang med en reel chance for en ny grøn retning for Danmark. En chance, vi netop har fået på grund af et ubønhørligt folkeligt pres, der medførte nærmest paniklignende tilstande blandt partierne under valgkampen, og som partierne, på trods af at stemmerne ikke var 100 procent grønne, gør klogt i at have in mente under de igangværende regeringsforhandlinger.

Men det hele afhænger nu af, at de fire partier, der inden valget krævede en ny retning, som ville bringe os på rette kurs mod 1,5 graders målet, nu også står fast. Disse partier må nu leve op til det massive grønne krav, befolkningen har stillet, og sikre, at en ny regering ikke bare gør noget, men nu faktisk gør nok. For alt andet end det nødvendige er ikke længere en mulighed, hvis ikke vi vil efterlade både problem og regning hos vores børn.

Giv os nu verdens mest ambitiøse klimalov. Med bindende delmål, minimum 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 og et mål om netto-nul senest i 2040. Og kom så i gang med at skabe den nødvendige systemiske omvæltning og grønne handling.

Vi hørte de flotte ord og løfter under valget. Vi ved, det folkelige mandat er der. Nu må og skal vi se det politiske mod til handling.

By |2019-11-20T12:19:45+01:0012. juni 2019|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Opråb fra klimaorganisationer: Folketinget fører hyklerisk klimapolitik

Debatindlægget er bragt i Altinget 28. maj 2019

Indlægget er forfattet af:

Gunnar B. Olesen, VedvarendeEnergi
Tarjei Haaland, Greenpeace
Jeppe Juul, Det Økologiske Råd
Poul Kattler, Bevar Jordforbindelsen
Kjeld A. Larsen, Rådet for Bæredygtig Trafik
Thomas M. Larsen, 350 Klimabevægelsen
Jacob Sørensen, Noah
Annegrethe Jørgensen, Bedsteforældrenes Klimaaktion

I denne valgkamp taler alle større danske partier for, at vi skal tage klimaudfordringerne alvorligt og nedbringe vores drivhusgasudledninger. Desværre er mange af de samme politikere med til at støtte en række politikker, der øger drivhusgasudledningerne.

Det er væsentligt med ambitiøse klimamål, som for eksempel 70 procents reduktion af danske drivhusgasser til 2030 (fra 1990), men et stabilt klima kræver, at ambitiøse mål følges af tilsvarende ambitiøs handling.

Nej til flyafgifter
Et oplagt eksempel på den manglende danske klimaindsats er fraværet af regulering af flytrafikken. Den satte nye rekorder i klimabelastning i 2018.

Et stort flertal i Folketinget er imod selv en relativ beskeden regulering i form af en flyafgift som i vores nabolande. Flertallet af danskerne støtter en flyafgift, og modargumenterne er tvivlsomme.

På trods af, at langt de fleste og de længste flyrejser købes af den rigeste del af befolkningen, er mange politikeres modargument, at det vil gå ud over de økonomisk dårligst stillede.

Hvis blot en mindre del af provenuet fra en flyafgift gik til en grøn check, svarende til afgiften for en årlig tur til Sydeuropa, ville en flyafgift faktisk være en fordel for økonomisk svagt stillede danskere. De vil få flere frie midler, der frit kan bruges til rejser, også med tog, eller til noget andet. Og aktuelle erfaringer fra Sverige viser, at en flyafgift faktisk begrænser flyvningens vækst og dermed dens klimabelastning.

En sort plet
Et andet område er vejinvesteringer, hvor regeringen netop har besluttet, at der skal bruges 53 milliarder kroner ekstra til nye veje. Bilerne har haft stigende drivhusgasudledninger i en årrække, samtidig med en række nye motorveje er færdiggjort.

Erfaringen viser, at nye veje vil føre til flere biler og højere udledninger. Seriøs klimapolitik ville være at udskyde vejprojekter, til mindst 95 procent af bilerne ikke udleder drivhusgasser. I stedet bør vi nu satse på eldrevet kollektiv transport − og cykling på de kortere afstande.

Inden for transporten er Danmark også en sort plet med lavere dieselafgifter end vores nabolande. En seriøs klimapolitik må omfatte øgede afgifter på fossil energi. I det mindste bør man øge danske afgifter på for eksempel diesel til tysk og svensk niveau.

På en række andre område går dansk politik også stik imod forsøgene på at nedbringe de høje danske drivhusgasudledninger. Vi håber derfor, at mange vil bruge valgkampen til at spørge vores politikere: Hvordan kan de tage klimaudfordringen seriøst og samtidig støtte politikker som ovenstående, der leder til stadigt større drivhusgasudledninger?

By |2019-11-24T21:42:21+01:003. juni 2019|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

ZEROsport – Klimamærke i Sønderborg

Vil du vide mere?  

Vi har lavet en uddybende beskrivelse af ZEROsport, hvori du kan læse mere om, hvordan projektet blev finansieret, hvilke resultater der blev opnået samt en masse gode råd til, hvordan rækkehusejere kan få en god proces omkring energibesparende tiltag på de fælles bygningsdele.

Læs mere længere nede på siden

  • Overrækkelse af diplomer
  • Kanotur på fjorden
By |2024-02-26T11:42:34+01:001. juni 2019|Debatindlæg|Kommentarer lukket til ZEROsport – Klimamærke i Sønderborg
Læs mere

Samsø – Danmarks energi-ø

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Samsø – Danmarks energi-ø

Vi har lavet en uddybende beskrivelse af Samsø, hvori du kan læse mere om, hvordan projektet blev finansieret, hvilke resultater der er opnået samt en masse gode råd til, hvordan man kan komme i gang med lokal grøn omstilling. Du kan også læse mere om, hvilke barrierer de stødte på, og hvordan de løste udfordringerne.

Læs mere nederst på siden

  • Samsø Energiakademi
  • Nordby
  • Elbiler ved Samsø Kommune
By |2024-02-26T12:00:36+01:001. juni 2019|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Samsø – Danmarks energi-ø
Læs mere

Støt vores arbejde for et liv uden skadelige kemikalier

I Rådet for Grøn Omstilling arbejder vi for, at du kan få et liv uden skadelige kemikalier.

Det er ikke i orden, at vi skal udsættes for skadelig kemi. Derfor taler vi din og alle andre forbrugeres sag i både Danmark og EU.

Men vores arbejde er i høj grad finansieret af små/mindre fondsbevillinger, og derfor vi har brug for din støtte til at fortsætte.

Du kan vælge at støtte vores arbejde for en grøn omstilling af samfundet ved at give et fast månedligt beløb eller blot ved at give et enkelt bidrag. Du vælger selv nedenfor.

Tak, fordi du vil være med til at gøre en forskel.


5 tips til at undgå skadelige kemi i hverdagen

  • Luft ud og støvsug – så fjerner du de skadelige stoffer, der binder sig til støvet.
  • Brug din sunde fornuft når du handler på internettet. Netbutikker udenfor EU skal ikke overholde samme kemikaliekrav, som EU-baserede. Hold dig til danske eller europæiske netbutikker.
  • Sluk for elektronik du ikke bruger. Kemikalierne afdamper især ved varme. Undgå så vidt muligt at have elektronik i soveværelset.
  • Vælg miljømærkede produkter. Svanemærket og EU’s Blomsten har skrappere krav til kemikalieindhold.
  • Spørg i butikken, om produktet indeholder stoffer på EU’s såkaldte kandidatliste. Brug appen Tjek Kemien, der gør det let at spørge virksomheden direkte. Hvis et produkt indeholder et særlig problematisk kemikalie, skal de melde tilbage seneste 45 dage efter, at du har spurgt.
 

Vi har også fokus på indeklimaet i børneværelser og daginstitutioner. Her får du vores råd til et bedre indeklima i hjemmet:

 

By |2024-02-26T09:44:44+01:0030. maj 2019|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Støt vores arbejde for et liv uden skadelige kemikalier
Læs mere

Vi skal have grønne boliger, og det må den kommende regering hjælpe på vej

Indlægget er bragt i Politikken d. 21/5, 2019 og underskrevet af: 

Henrik L. Bang, Bygherreforeningen; Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri; Lene Espersen, Danske Arkitektvirksomheder; Thomas Damkjær Petersen, Ingeniørforeningen IDA; Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører; Lars Autrup, Akademisk Arkitektforening; Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme; Gert Johansen, Konstruktørforeningen; Simon O. Rasmussen, Tekniq Arbejdsgiverne; Claus Ekman, Det Økologiske Råd; Peter Rathje, Project Zero; Martin Manthorpe, NCC A/S; Katrine Bjerre M. Eriksen, SYNERGI; Gunde Odgaard, BAT-Kartellet; Ejner K. Holst, Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Vi skal have grønne boliger, og det må den kommende regering hjælpe på vej

Klimadebatten handler ofte om kød, flyrejser og elbiler. Det er naturligvis helt centrale indsatsområder. Men vi glemmer alt for ofte de andre muligheder for grøn omstilling, der ligger ligefor: vores boliger og bygninger. Samlet set udgør vores bygninger et kæmpe uforløst klimapotentiale.

I Danmark bruger vi ikke den energi, vi producerer, tilstrækkelig klogt. Et af de centrale områder, hvor vi bør sætte ind, er i bygningsmassen, hvor al for megen energi siver ud, fordi vi ikke foretager de nødvendige grønne forbedringer.

Vi har over 2 millioner bygninger: mere end 1 million parcelhuse og hundredtusinder af etageejendomme, kontorbygninger, fabrikker, skoler, børnehaver og plejehjem. Samtidig bruges der alt for meget energi i vores industri, fordi vi ikke foretager de nødvendige effektiviseringer, og vi kunne bruge industriens overskudsvarme til at opvarme tusindvis af boliger.

Vi har på tværs af virksomheder, erhvervsorganisationer, fagforbund og ngo’er skabt en grøn alliance for at efterlyse klimahandling. Vi kommer her med en udstrakt hånd til den kommende regering: Lad os bruge de næste fire år på sammen at gøre vores boliger og bygninger klimavenlige. Vi efterlyser kort sagt mere grøn logik i klimaindsatsen.

Den grønne omstilling af energisystemet skal sikre, at Danmark i 2050 er uafhængig af fossile brændstoffer. Desværre går udviklingen lige nu den forkerte vej. Holder vi vores nationale indsats op mod anbefalingerne fra FN’s klimapanel, gør vi langtfra nok for at komme i mål med den grønne omstilling. Vores energiforbrug steg sidste år i stedet for at falde.

Til trods for det store potentiale er grønnere bygninger et indsatsområde, som har været massivt underprioriteret. Som et resultat af den seneste energiaftale bliver der politisk slækket på ambitionerne, der mangler mål for indsatsen, og emnet har været fraværende i de hidtidige klimaforhandlinger. Det er en fejl.

Energieffektivisering af bygningsmassen handler bl.a. om at efterisolere og renovere bygninger, erstatte forældet teknologi med grønnere og mindre energiforbrugende løsninger, sikre, at byggeriet lever op til de høje energikrav samt en kvalificeret bygningsdrift. Kort sagt handler det om at reducere energispild og forbruge vores energi med omhu. Vores samlede bygningsmasse står for omkring 35 procent af det samlede danske energiforbrug og 20 procent af CO2-udledningen. Det går derfor ikke fortsat at ignorere vores bygningsmasse som et centralt omdrejningspunkt for klimaindsatsen.

Det giver på alle måder god mening at sætte skub i energieffektiviseringsindsatsen i bygninger, herunder flere markante fordele, som bliver overset i den aktuelle energi- og klimapolitiske diskussion. Renoverede bygninger har en væsentlig betydning for vores indeklima, f.eks. skoleelevers indlæring, fordi et godt indeklima både øger elevernes koncentrationsevne og forbedrer lærernes produktivitet og arbejdsmiljø.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at grøn omstilling er en god forretning. Mange danske virksomheder er blandt verdens førende i udvikling af energieffektive løsninger og produkter, og der er et globalt marked, som virksomhederne kan få del i, hvis der skabes et hjemmemarked som udstillingsvindue. Energieffektiviseringsløsninger har således et stort eksport- og vækstpotentiale.

Større grønne ambitioner vil dermed have en positiv indvirkning på beskæftigelsen. Den grønne økonomis effekt på den samlede økonomi er betragtelig.

Samtidig er det værd at bemærke Det Internationale Energiagenturs vurdering, at energieffektivisering globalt ventes at bidrage mere til den grønne omstilling end vedvarende energiproduktion. Agenturet vurderer, at globale investeringer i energieffektive løsninger vil repræsentere 5.000 milliarder kroner i 2040 som følge af implementeringen af Paris-aftalen. Det viser, hvor stor den globale efterspørgsel på energieffektive teknologier og knowhow bliver i fremtiden.

I spørgsmålet om energieffektivisering er det desværre hidtil blevet ved pæne erklæringer, gode intentioner og uindfriede løfter baseret på forventninger om, at udviklingen vil ske af sig selv. Derfor har vi en række ønsker til den kommende regering.

Politikerne bør definere langsigtede målsætninger for energieffektivisering. Det er en forudsætning for, at vi som branche kan arbejde systematisk og langsigtet med den grønne omstilling og løfte vores del af ansvaret. En række af vores nabolande har allerede sat ambitiøse mål for deres indsats for effektiviseringer i energiforbruget. Det er grøn logik, at Danmark gearer op. Målene bør være en del af en ny ambitiøs klimalov, som tusindvis af borgere har skrevet under på. Nu skal ordene omsættes til handling.

Desuden bør den kommende regering gennemføre en ambitiøs renoveringsstrategi, der går på tværs af alle sektorer. Det offentlige bør desuden være en grøn rollemodel, ligesom den offentlige sektor har muskler til at sætte skub i markedet og kan være med til at inspirere private husejere.

Samtidig bør den succesfulde energimærkning gøres obligatorisk for alle boliger med passende lang indfasning og ikke kun i forbindelse med salg og udlejning. Desuden bør det generelt overvejes, hvordan danskerne i endnu højere grad end i dag motiveres til at foretage de nødvendige energirenoveringer, f.eks. ved at gøre det nemmere, mere fordelagtigt og billigere at gøre deres bolig mere grøn.

En ny, forbedret energispareordning, hvor man kan give målrettede tilskud til tiltag, som ikke ellers vil blive udført, vil også være en vigtig måde at skubbe udviklingen i den rigtige retning.

Men samlet ønsker vi, at de folkevalgte tager et politisk ansvar for at få vores boliger og bygninger med i klimaindsatsen.

Vejen til et nyt energieventyr Danmark blev for alvor kendt på den globale energipolitiske scene, da det lykkedes os at afkoble vækst fra energiforbrug. Men vi skal videre. Klog energipolitik handler ikke om at vælge mellem vedvarende energi og energieffektivisering. For at komme i mål med den grønne omstilling skal vi både effektivisere vores energiforbrug og sikre udbygningen af vedvarende energi.

By |2019-11-24T17:44:41+01:0029. maj 2019|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Vi spilder ressourcer som aldrig før

Vi taler om klima, cirkulær økonomi og et Danmark uden affald, men udviklingen går på vigtige områder den forkerte vej. Mange produkter holder kortere. Vi smider store mængder ting ud, som kunne være repareret. Brugen af genanvendte materialer snegler sig afsted.

Løsningen kender vi. EU skal stille krav til produkters design, materialer og holdbarhed. Det sker bare alt for lidt og alt for langsomt. Den stigende rovdrift på klodens ressourcer koster ellers dyrt for klimaet og truer forsyningssikkerheden af knappe ressourcer.

Vi glipper tilmed muligheden for at skabe nye jobs inden for design, reparation og genanvendelse. Der er akut brug for politikere i det kommende Europa-Parlament, men også Folketing, som fremover vil gå i front for en langt mere ambitiøs politik for miljøvenlige produkter.

Vi spilder ressourcer som aldrig før.

I 2000 beholdt vi for eksempel i snit hårde hvidevarer i ti til 12 år. I 2016 var det faldet til seks til otte år.

Et studie fra den tyske miljøstyrelse har vist, at der i 2012 blev udskiftet dobbelt så mange vaskemaskiner på grund af en defekt som i 2004.

Ecodesign-direktivet
Vi undlader ofte at reparere. Syddansk Universitet har for eksempel påvist, at cirka 25 procent af de elektroniske produkter, der kommer ind på de kommunale genbrugspladser, kan bruges igen helt uden reparation, og yderligere 17 procent kan efter kun mindre reparationer. Det sker bare ofte ikke, fordi incitamenterne mangler, og produkterne ikke er produceret med reparation for øje.

Udviklingen vendes kun for alvor med krav til produkters design, holdbarhed og materialer. For 80 procent af et produkts miljøpåvirkning bestemmes af dets design. Kravene skal stilles på EU-niveau, ikke mindst fordi vores virksomheder handler på kryds og tværs af landegrænserne. Det kræver et stort marked, før produktkrav giver mening.

Den gode nyhed er, at sådanne krav virker. EU har med Ecodesign-direktivet i mange år stillet krav til produkters energieffektivitet. Det har betydet energibesparelser svarende til Italiens samlede årlige primære energiforbrug eller en reduktion på 320 millioner tons CO2 om året. Samtidig har husholdningerne sparet svarende til omkring 3.700 kroner på deres energiregning.

Desuden ved vi, at de fleste mennesker gerne vil beholde deres ting længere og reparere. 77 procent af borgerne i EU vil ifølge Eurobarometer hellere reparere end kassere. I Forbrugerrådet Tænks forbrugerpanel har ni af ti svaret, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at produkter kan repareres inden for den forventede levetid.

Ny mobiltelefon hvert andet år
Momentum er der nu. Ressourceeffektivitet står højt på den politiske dagsorden i EU. Det fremhæves som et vigtigt element både i EU-Kommissionens køreplan for et ressourceeffektivt Europa i 2050 og i den cirkulære økonomipakke.

Med Ecodesign-direktivet har EU længe haft mulighed for at stille krav til produkter og dermed dæmme op for ressourcespildet og de stigende affaldsmængder. Men indtil nu har direktivet primært været brugt til at fremme energieffektivitet for eksempel med krav til hårde hvidevarer.

Kommissionen er nu gået i gang med at stille krav til produkters miljødesign. Nye regler for køleskabe og frysere omfatter for eksempel nu krav til materialeeffektivitet såsom adgang til reservedele og mulighed for at reparere. Produktet skal være nemt at skille ad igen, så komponenter og materialer kan genanvendes.   

Men det går alt for langsomt, konstaterer Europa-Parlamentet i sin betænkning fra 2018. Der mangler både politisk opbakning og ressourcer til at drive arbejdet, som derfor konstant er ramt af langsommelighed og forsinkelser.

Mens den gennemsnitlige europæer køber en ny mobiltelefon hvert andet år, tager EU-proceduren for miljøvenlige designkrav fire år. Europa-Kommissionen har senest udskudt arbejdet med mobiltelefoner – til trods for at det er et produktområde, hvor miljøvenligt design haster.

Tungt ansvar
Et stærkt politisk pres er nødvendigt for at sætte skub under arbejdet med ressourceeffektivitet. Det kræver europaparlamentarikere, der sørger for ressourcer til Kommissionens arbejde med miljøvenligt design. Det kræver en regering, der presser på i ministerrådet for et øget ambitionsniveau.

De produkter med størst potentiale for en forlænget holdbarhed og for mere effektiv brug af materialer skal prioriteres. Det gælder navnlig elektronik, der er den hurtigst voksende affaldsstrøm i verden. Her løber teknologien hurtigt – og det gør det oplagt at sætte fokus på generiske krav om for eksempel adgang til reservedele samt til reparation og vedligeholdelse.

Fotokreditering: Andres Stapff/Reuters/Ritzau Scanpix

Der bør samtidig formuleres krav til brug af genanvendte materialer og til mindre brug af skadelige kemikalier i produkterne. Endelig skal arbejdet med at udforme teststandarder samt test- og kontrolmetoder speedes op. Det er forudsætningen for at kunne efterprøve de nye krav til materialeeffektivitet og sikre, at de overholdes på de europæiske markeder.

Der hviler et tungt ansvar hos såvel de kommende europaparlamentarikere som en kommende regering. Både i Europa-Parlamentet og i ministerrådet bør der fra dansk side presses på for større krav til vores produkter. Der er nok at gøre for enhver politiker med ambitioner på klimaets og miljøets vegne.

Indlægget er skrevet af:

Arne Remmen, professor ved Aalborg Universitet

Claus Ekman, direktør i Det Økologiske Råd

Charlotte Fischer, direktør i Dansk Affaldsforening.

By |2019-11-23T16:36:50+01:0029. maj 2019|Debatindlæg|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top