Chemicals strategy for sustainability – EU Feedback
Rådet for Grøn Omstilling har indsendt feedback til EU’s Chemicals strategy for sustainability
Feedbacken kan downloades længere nede på siden
Høringssvar: Natriumdichromat som proceskemikalie til industriel produktion
Rådet for Grøn Omstilling har afgivet høringssvar vedrørende bemærkninger til godkendelse af anvendelsen af natriumdichromat som proceskemikalie til industriel produktion (Rammenotat M55 20).
Høringssvaret kan downloades længere nede på siden
Høringssvar: Udmøntning af pulje til grøn transport
Rådet for Grøn Omstilling har afgivet høringssvar vedrørende udmøntning af pulje til grøn transport, j.nr. 20/05067-6
Høringssvaret kan downloades længere nede på siden
Høringssvar: Udkast til Havstrategiens overvågningsprogram
Rådet for Grøn Omstilling har afgivet høringssvar vedrørende udkast til Havstrategiens overvågningsprogram 2021-26
Høringssvaret kan downloades længere nede på siden
Høringssvar: Udkast til teknisk miljøzonebekendtgørelse
Rådet for Grøn Omstilling har afgivet høringssvar vedrørende udkast til teknisk miljøzonebekendtgørelse med journalnummer 2020-405.
Høringssvaret kan downloades længere nede på siden
Høringssvar til bekendtgørelsesudkast vedrørende tilskud til individuelle varmepumper ved skrotning af oliefyr (skrotningsordningen)
Rådet for Grøn Omstilling har afgivet høringssvar vedrørende bekendtgørelsesudkast vedr. tilskud til individuelle varmepumper ved skrotning af oliefyr (skrotningsordningen).
Høringssvaret kan downloades længere nede på siden
Høringssvar til bekendtgørelsesudkast vedrørende tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder
Rådet for Grøn Omstilling har afgivet høringssvar vedrørende bekendtgørelsesudkast vedr. tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder.
Høringssvaret kan downloades længere nede på siden
Høringssvar til bekendtgørelsesudkast vedrørende tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse
Rådet for Grøn Omstilling har afgivet høringssvar vedrørende bekendtgørelsesudkast vedr. tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse.
Høringssvaret kan downloades længere nede på siden
EU-miljøspecialudvalget om biocider
Rådet for Grøn Omstillings bemærkninger til forlængelse af godkendelsen af acrolein som biocid i produkttype 12 (Rammenotat M 39-20)
Acrolein bruges som biocid mod slim, men anvendes også som herbicid. Stoffet er meget giftigt for pattedyr og kan muligvis være kræftfremkaldende. Det er flygtigt og vil kunne indtages ved indånding. Stoffet er meget mobilt i jord, således at det kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet.
Det oplyses i rammenotatet at ansøgningen om fornyet godkendelse er indsendt til Tjekkiet, men da Tjekkiet har meddelt Kommissionen, at en fuld evaluering er nødvendig, kan evalueringen om fornyelsen ikke nås før den nuværende udløbsdato for godkendelsen (31. august 2020). Der er derfor lagt op til en forlængelse på 2½ år til gennemførelse af den fulde evaluering. Rådet for Grøn Omstilling anbefaler at evalueringen af stoffet fremskyndes. Vi anbefaler et midlertidigt forbud, såfremt dette er muligt. Hvis ikke udsendes advarsler til brugerne om sundhedsrisikoen ved anvendelse af stoffet.
Bemærkninger til forlængelse af godkendelsen af creosot som biocid i produkttype 8 (Rammenotat M 40-20)
Ifølge rammenotatet er creosot klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 1B samt opfylder kriterierne for at være persistent, bioakkumulerende og toksisk (PBT) eller meget persistent og meget bioakkumulerende (vPvB). Aktivstoffet er optaget som godkendt aktivstof i træbeskyttelsesmidler (produkttype 8), og der foreligger en ansøgning om fornyet godkendelse. Ansøgningen om fornyet godkendelse er indsendt til UK i 2016, og UK har tidligere meddelt Kommissionen, at en fuld evaluering er nødvendig. Derfor er udløbsdatoen tidligere udskudt med 2,5 år fra 30. april 2018. Ved UK’s udtræden af EU er evalueringsarbejdet blevet overtaget af Polen. Polen har meddelt Kommissionen, at evalueringen om fornyelsen ikke nås før den nuværende udløbsdato for godkendelsen (31. oktober 2020).
Den danske regering vil stemme imod forlængelsen. Rådet for Grøn Omstilling tilslutter sig denne indstilling.
Bemærkninger til ikke-optagelse af aktivstofferne listet herunder (Rammenotat M 41-20)
- Myresyre (produkttype 11, 12)
- Permyresyre: genereret af myresyre og hydrogenperoxid (produkttype 3, 5, 6, 12)
- Pereddikesyre: genereret af 1,3-diacetyloxypropan-2-yl-acetat og hydrogenperoxid (produkttype 4),
- Pereddikesyre: genereret fra tetraacetylethylendiamin (TAED) og natriumperborat monohydrat (produkttype 3)
- Pereddikesyre: genereret ved perhydrolyse af N-acetylcaprolactam med hydrogenperoxid i basisk miljø (produkttype 2)
- Symclosen (produkttype 12)
- Natrium-2-biphenylat (produkttype 4, 6, 7, 9 , 10, 13),
- Tetrahydro-3,5-dimethyl-1,3,5- thiadiazin-2-thion (dazomet) (produkttype 6, 12)
- Natriumdichlorisocyanuratdihydrat (produkttype 12)
- Troclosennatrium (produkttype 12)
- Formaldehyd afgivet fra (ethylendioxy) dimethanol (reaktionsprodukter af ethylenglycol og paraformaldehyd (EGForm)) (produkttype 2)
- Tetrahydro-1,3,4,6-tetrakis(hydroxymethyl)imidazo[4,5-d]imidazol-2,5(1H,3H)-dion (TMAD) (produkttype 2)
- Aktivt brom genereret af ozon og bromid af naturlig vand og natriumbromid (produkttype 2)
- Hydrogenperoxid afgivet fra natriumpercarbonat (produkttype 5)
- Pyrethriner og pyrethroider (produkttype 18, 19)
- Chlordioxid genereret ved elektrolyse af natriumchlorid (produkttype 2, 3, 4, 5, 11, 12)
- Chlordioxcid genereret af natriumchlorit og natriumpersulfat (produkttype 12)
- 1-[2-(allyloxy)-2-(2,4-dichlorphenyl)ethyl]-1H-imidazole (Imazalil) (produkttype 3)
- Aktivt chlor genereret ved elektrolyse af natriumchlorid (produkttype 12)
- Aktivt chlor genereret ved elektrolyse af magnesiumchloridhexahydrat (produkttype 2)
- Aktivt chlor genereret ved elektrolyse af kaliumchlorid (produkttype 2, 4)
- Aktivt chlor genereret af natriumchlorid og pentakalium- bis(peroxymonosulfat)bis(sulfat) og sulfaminsyre (produkttype 2, 3)
- Aktivt chlor genereret ved elektrolyse af saltsyre (produkttype 2, 4, 5)
- Akstrakt af Chrysanthemum cinerariaefolium (produkttype 18)
- Sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat (produkttype 1), sølvzeolit (produkttype 5)
- Polyhexamethylenbiguanidhydrochlorid med en gennemsnitlig antalsmiddelmolekylvægt (Mn) på 1415 og en gennemsnitlig polydispersitet (PDI) på 4,7 (PHMB (1415; 4,7)) (produkttype 3, 9, 11)
Rådet for Grøn Omstilling er enig i ikke-godkendelsen af de nævnte biocider. Da nogle af stofferne finder anvendelse i andre produkttyper, hvilket kan indebære en risiko for skader på sundhed og miljø, bør der ske en gennemgang af disse anvendelser for at forebygge skader på sundhed og miljø.
Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi
Rådet for Grøn Omstilling vil gerne takke for invitationen til at give høringssvar til ovennævnte strategi.
Vi synes det er rigtig godt, at der er fokus på at fremme kollektiv transport og sundhedsfremmende cykeltrafik.
Det er også fint at have fokus på grundvandet og jordforureningen. Men de to absolut mest helbredsskadelige og dyreste miljøproblemer i Region Hovedstaden er luft- og støjforureningen. Disse problemer er slet ikke nævnt, hvilket kommer bag på os. I Region Hovedstaden skyldes ca. 10 procent af alle dødsfald luft- og støjforurening. Luftforurening er den tredje største risikofaktor kun overgået af rygning og fysisk inaktivitet – men modsat de andre store risikofaktorer, så kan luftforurening ikke fravælges af den enkelte. Derfor er akut behov for politisk fokus.
Regionen har selv i 2018 fået udarbejdet en større videnskabelig rapport, hvoraf alle disse oplysninger fremgår.
Rådet for Grøn Omstilling kan ikke forestille os en regional udviklingsstrategi, hvor disse miljøforhold ikke indgår. Der bør laves en klar strategi for at nedbringe dødsfald og sygdom grundet luft- og støjforureningen i regionen. Vi deltager meget gerne i et samarbejde om dette, ligesom vi i dag gør hos bl.a. Københavns Kommune.
Det er godt, at klima spiller en central rolle i udviklingsstrategien. Her vil vi dog understrege, som det også fremgår af en stigende mængde ekspertudsagn i medierne, at afbrænding af biomasse (træ) ikke kan betragtes som CO2-neutral, som det fejlagtigt gøres i mange sammenhænge. Når træ afbrændes frigives mere CO2 pr. energienhed end kul. Biomasse løser derfor ikke klimaproblemerne, uanset om den er miljøcertificeret eller ej. Der er derimod behov for varmepumper baseret på sol- og vindenergi kombineret med geotermi og meget bedre isolering af bygningsmassen. Halm, affald og biogas kan evt. afbrændes i mindre omfang ved spidsbelastning.