Bekendtgørelse om visse krav til emballager

Rådet for Grøn Omstilling ser overordnet set positivt på formålet med bekendtgørelsen (udkastet), idet vi arbejder for at undgå plastikforurening og minimere affaldsmængderne. Dog har vi en række områder, vi mener i høj grad bør styrkes i den endelige formulering i bekendtgørelsen. Mange steder er teksten rodet og med begrebsforvirring fra del til del. Mange steder hænger bekendtgørelsen heller ikke sammen med begrebsanvendelsen i EU direktiver i øvrigt.

Overordnet set bør enhedsprisen for en bærepose klart være højere end 4 kr., da det ikke er en meget højere pris end forbrugerne er vant til fra supermarkeder, og derfra ved man, at det ikke har en adfærdsregulerende effekt.
Derudover skal der klart skelnes mellem genanvendelse og forbrænding. Det er helt forkert, at dette falder under fællesbetegnelsen ”nyttiggørelse”. Dette vil højst sandsynligt heller ikke leve op til de nye opgørelsesmetoder i EU for reel genanvendelse.
Ud fra denne betragtning er den sidste bullet af målsætningerne i Bilag 5 også meget uambitiøs.
Helt gennemgående:

Vedr. kapitel 2; Krav til visse emballager; Krav til emballagers indhold af tungmetaller (§5) og Krav til glasemballage (§6)
Grænseværdierne for tungmetaller på henholdsvis 100 (§5) og 250 (§6) ppm bør begge sænkes til maksimalt 10 ppm restindhold. Testmetoder er i dag så følsomme, at selv langt lavere niveauer vil kunne måles.
Bly er et giftigt tungmetal, som ophobes i mennesker og i naturen, og derfor kan selv små mængder være sundhedsskadelige. Bly påvirker centralnervesystemet, og derfor er især små børn, som er i udviklingsstadiet, meget udsat. Man ved, at eksponering for bly øger risikoen for nedsat intelligens, ADHD og skolefrafald. Desuden er bly forbundet med lidelser, der er almindelige hos ældre mennesker, f.eks. forhøjet blodtryk, nedsat nyrefunktion og nedsat hjernefunktion, muligvis ved eksponeringsniveauer, som kun er en anelse højere end dem, der påvirker hjernens udvikling hos børn (se note 1 og 2).
Cadmium er et giftigt tungmetal, hvorfor det er meget vigtigt at begrænse brugen så meget som muligt. Cadmium kan give kroniske nyreskader i mennesker. Det ophobes i kroppen og udskilles kun meget langsomt igen. Især nyrerne binder cadmium og det tager ca. 25-30 år før halvdelen af cadmiummængden er fjernet igen. Desuden kan det fremkalde kræft, og der er mulighed for skade på forplantningsevnen, samt mulighed for skade på barnet under graviditet.

Vedr. §6 stk. 2 og §9 stk. 2 Denne passage bør ikke indeholde en undtagelse fra grænseværdikravet for tungmetaller. Genanvendte materialer (eller delvis brug af genanvendte materialer) skal aldrig tælle over miljøog sundhedsforhold. Skadelige stoffer skal udfases af vores materialestrøm, bl.a. ved ikke at blive genanvendt i nye materialer.

Vedr. §7 stk. 3 Her beskrives fremlæggelsen af en rapport, ved overtrædelse af grænseværdi for tungmetalindhold. I denne sammenhæng bør der beskrives en passende sanktion ved gentagen overtrædelse – f.eks. bødestraf eller produktionsophør. Rapportaflæggelse er ikke tilstrækkeligt. Må overtrædelsen f.eks. foregå gentagne gange, blot der bliver leveret en rapport, uden yderligere straf?

Vedr. Bilag 2, punkt 1.3 Her kan formuleringen tolkes sådan, at så længe de skadelige stoffer er afgivet fra emballagen (ved afdampning, slid, afsmitning osv.), så må de godt have været der fra start. Skadelige stoffer bør ikke kun beskrives som et problem, hvis de er tilstede i affaldsleddet. Punkt 3.4 Svag/forkert formulering. Udtrykket ”det meste af..” bør specificeres. Og der er stadig stor usikkerhed om, hvorvidt bionedbrydeligt materiale overhovedet bliver nedbrudt tilstrækkeligt til ikke at være et miljøproblem. Desuden bliver bionedbrydelig emballage ikke til kompost.

Vedr. Bilag 5, sidste sætning Udtrykket ”der i det store hele svarer til dem” er for upræcist. Dette bør specificeres meget nøje da det er menneskers sund og miljøtilstande der er på spil. Endelig bør der også indføres krav i bekendtgørelsen, som omhandler emballage ved nethandel.

Note 1: European Food Safety Authority. Scientific Opinion on Lead in Food. EFSA panel on contaminants in the food chain (CONTAM). EFSA J 2010; 8: 1570

Note 2: Grandjean F; Even low-dose lead exposures is harzardeous; The Lancet; Vol 376 September11, 2010

By |2020-03-24T10:49:09+01:0023. marts 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Kommissionens handlings-plan for Cirkulær Økonomi

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) ser mange positive tiltag i Circular Economy Action Plan (CEAP), som EU-Kommissionen fremlagde den 11. marts 2020. Der er opstillet omkring 50 konkrete indsatser der skal tackle aktuelle ressource- og affaldskriser, men de vil kun være effektive, hvis de implementeres med stærke ambitioner.

Overordnet set er det beklageligt, at der ikke er blevet opstillet EU-mål for reduktion af ressourceforbrug og den afledede miljøpåvirkning. Der mangler ligeledes mål for affaldsforebyggelse for virksomheder og industrier. Uden bindende EU-dækkende mål risikerer regeringerne at miste fart og forsømme det grundlæggende mål om at reducere vores forbrugsfodaftryk.

Reduktionsmål for ressourceforbrug
Mens CEAP anerkender behovet for at afkoble vækst fra ressourceforbrug, holde forbruget inden for grænsen for hvad planeten kan bære og udvikle indikatorer på disse områder, mangler der et klart initiativ, der vil igangsætte en politisk proces for at etablere mål og afledte effekter. Som på andre områder, såsom energieffektivitet og drivhusgasemissioner, er der øjeblikkeligt behov for klare mål for at reducere vores afhængighed af og vende vores uholdbare forhold til ressourcer.

Plastik og emballage
Et nyt fokus på reduktion og genbrug, begrænsninger på overemballering og adgang til offentligt drikkevand er alle meget positive vinkler. Det er dog beklageligt, at handlingsplanen for mikroplast stadig fokuserer på kvantificering af forureningen. Desuden er vi bekymrede over risikoen for uhensigtsmæssige substitutioner fra konventionel plastik til biobaseret, bionedbrydeligt og komposterbart plastik.
CEAP fremhæver også vigtigheden af økonomiske instrumenter og investeringer, men forbliver uklar ift. detaljer. RGO understreger, at disse er vigtige for at udvikle og opskalere løsninger, og skal sikre støtte til nye forretningsmodeller og systemer, som satser på forebyggelse og genbrug. Der er ligeledes en bekymring for, at investeringer rettet mod infrastruktur til ”ny” plastproduktion såvel som kemisk genanvendelse vil bidrage til, at ”business as usual” vil fortsætte ind i fremtiden. Kemisk genanvendelse vil i værste fald blive en sovepude, som understøtter og ”lovliggør” den nuværende plastikproduktion.

Globale udfordringer og handel
En europæisk indsats kan ikke stå alene ift. at tackle den globale ressourcekrise, så der er behov for et globalt synspunkt. Derfor ser vi positivt på en revision af EU’s regler om overførsel af affald 2 og begrænsninger for eksport af affald. Alligevel er det væsentligt, at dobbeltstandarder behandles på andre politikområder, såsom kemikalier og produktkrav. Overordnet set er det nødvendigt med en mere omfattende tilgang til en vurdering af konsekvenserne af Europas produktion og forbrug i tredjeverdenslande.

”Giftfrit” miljø
Indsatser skal forhindre, at farlige stoffer havner i genanvendelser. Dette kræver en konkret udfasning af problematiske stoffer fra forbrugerprodukter.
De kommende indsatser under CEAP bør på en sammenhængende måde styrke kemikaliestrategien, men ikke udelukkende stole på den for at opnå et samfund uden skadelige kemikalier (”toxic-free environment”). Nogle kerneområder i problemstillingen omkring snitfladerne imellem kemikalier, produkter (artikler) og affald er delegeret til den kemiske strategi, der antyder, at dette vigtige område forbliver uudviklet. Dette bør i højere grad indgå i CEAP.

By |2020-03-31T09:13:00+01:0020. marts 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW

Indledningsvis vil vi bemærke, at det selvfølgelig er beklageligt, at EU-reguleringen (Ecodesign-direktivet) i denne sammenhæng fører til en lempelse af den danske lovgivning for små fyringsanlæg. Vi har sammen med de tyske myndigheder gjort indsigelse imod en lignende lempelse af den tyske lovgivning. Sagen er endnu ikke afgjort. Hvis sagen falder ud til Tysklands fordel, så bør Danmark bede om en lignende dispensation og rulle lempelsen tilbage.

Når det så er sagt, så ærgrer det Rådet for Grøn omstilling rigtig meget, at man ikke fra politisk side har udnyttet ændringen af bekendtgørelsen til samtidig at indføre en væsentlig stramning – særligt på følgende områder:

1) Fjernet undtagelserne i bekendtgørelsens Kapitel 2, så den fulde bekendtgørelse finder anvendelse på alle fyringsanlæg. Der er intet miljømæssigt belæg for undtagelserne.

2) Tilføjet muligheden for, at kommuner kan forbyde opvarmning med fast brændsel, såfremt et flertal i bystyret ønsker det, så kommunerne kan beskytte borgerne imod helbredsskadelig røg.

3) Tilføjet et krav om, at kommuner ved ejerskifte af boliger skal informere den nye boligejer (via e-boks), om udendørs forurening og indeklimaforurening fra brændefyring samt info om, at træ ikke er CO2-neutralt og bidrager væsentligt til global opvarmning grundet røgens sodpartikler.

Til trods for, at kravene i Ecodesign-direktivet er totalharmonisering, så stiller det fortsat medlemsstaterne frit i forhold til miljøafgifter. Det er derfor oplagt straks at få indført høje afgifter på fyringsenheder, der ikke opfylder det Nordiske Miljømærke Svanen. Dette vil mere end afbøde lempelserne i Ecodesign-direktivet. Samtidig bør Danmark arbejde for en væsentlig stramning af grænseværdierne i næste revision af Ecodesign-direktivet, så der fremover kommer partikelfiltre på nye små fyringsanlæg (ligesom der er partikelfiltre på alle nye dieselbiler). I det nye tyske miljømærke stilles partikelantalskrav ligesom det har været gjort for dieselbiler de sidste 10 år, hvilket betyder, at brændefyringsenheder i Tyskland fremover kun får miljømærke, hvis de har effektiv røggasrensning. Røggasrensning for brændefyringsenheder skal være obligatorisk i Ecodesign-direktivet ligesom røggasrensning længe har været obligatorisk på nye biler solgt i EU. Yderligere oplysninger

By |2020-03-16T13:02:11+01:0016. marts 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

EU-Kommissionens forslag til en EU klimalov

Rådet for Grøn Omstilling takker for muligheden for at komme med kommentarer i forbindelse med SPU-høring om Europa-Kommissionens forslag til en europæisk klimalov. Vi støtter, at EU gennemfører fælles klimamål via lovgivning, og at det sker via en forordning, som kan vedtages med kvalificeret flertal. Derimod finder vi KOMs forslag om 50-55% reduktion i 2030 og netto-0 udledning i 2050 uambitiøst. EU’s klimamål bør være mindst 60% reduktion i 2030 og netto-0 udledninger i 2045 eller senest i 2050. Det skal bemærkes, at vi accepterer en skævdeling af målene blandt EU-landene. 60% reduktion på EU-plan i 2030 svarer mindst til 70% reduktion i DK. Tilsvarende går vi ind for netto-0 udledninger i Danmark i 2040, men dette er næppe realistisk i EU. Derfor skriver vi senest i 2050, idet man bør tilstræbe 2045.

Desuden bør afsnit om implikationer for budgettet skærpes. For at målene kan nås, bør mindst 50% af EU’s budget, herunder landbrugsstøtte (CAP), støtte til infrastruktur og regionaludvikling, underlægges krav om, at støtten skal fremme klimaformål – i samspil med hensyn til miljø og biodiversitet.

Vi støtter KOMs forslag om, at EU’s reduktionssti revurderes hvert femte år mhp. at sikre at slutmålet nås. Det bør tilføjes, at evt. manglende målopfyldelse i en given 5-års periode skal følges af, at det forsømte indhentes i den følgende 5-års periode.

Det er vigtigt, at EU’s mål meldes ud i god tid inden COP 26 i Glasgow mhp. at EU kan spille en aktiv og progressiv rolle her og nå at opbygge alliancer med andre lande inden COP’en. KOM skriver selv at EU-lederskab i den globale klimaproces er mere nødvendigt nu end nogensinde. Derfor er det alt for sent, når KOM vil fremlægge forslag i september.

Claus Ekman, direktør
Rådet for Grøn Omstilling

By |2020-03-16T12:49:14+01:0013. marts 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Høringssvar: Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel ved ejerskifte af fast ejendom

Rådet for Grøn Omstilling vil gerne takke for invitationen til at give høringssvar til ovennævnte lovforslag og er glade for, at Miljø- og Fødevareministeriet har fokus på at reducere luftforureningen fra brændefyring.

Rådet for Grøn Omstilling har dog følgende forslag, der kan forbedre lovforslaget markant:

1) Forslaget bør omfatte alle brændefyrede ildsteder (også pejse, masse-ovne, brændekedler, pillefyr m.v.) og halmfyr uafhængigt af alder. Men ønskes et antikt ildsted eller en masseovn bevaret som en del af husets atmosfære, så skal dette være muligt ved f.eks. at afproppe skorstenen, så ildstedet ikke kan anvendes, hvorefter der f.eks. kan integreres en elektrisk anordning i ovnen, så den fortsat giver hygge og stemning.

2) Det skal ikke være muligt at udskifte ældre brændefyrede ildsteder til nyere modeller, da selv de bedste nye miljømærkede brændeovne/ pejse-indsatser under helt optimale laboratorieforhold forurener 10-20 gange mere pr. GJ end de gamle lastbiler, der nu bliver forbudt i landets miljø-zoner d. 1. juli 2020. Nye ildsteder løser således ikke forureningsproblemet. I stedet bør være krav om at skrotte brændefyrede ildsteder ved ejerskifte. Ildstederne kan dog udskiftes med ”gasbrænde-ovne” eller ”el-brændeov-ne”. Evt. kan brændeovne produceret efter 2017 tillades, såfremt der mon-teres et typegodkendt partikelfilter, som fjerner min. 90 procent af partikel-forureningen (både fine partikler og ultrafine partikler).

3) I lovforslaget bør i alle tilfælde indføres, at den nye ejer ved ejerskifte får link (via e-boks) til uafhængig information fra Miljøstyrelsen (kvalitetssik-ret af DCE), der tydeligt angiver, hvor meget en ny brændeovn forurener med fine partikler sammenholdt med andre varmekilder og gamle lastbiler (se eksempel på info i bilag 1), samt info om risikoen for alvorlig indeklima-forurening selv fra nye miljømærkede brændeovne. Ligeledes bør informe-res om, at træ ikke er CO2-neutralt og om global opvarmning fra røgens sodpartikler.

Bilag 1 Eksempel på simpelt info om luftforureningen fra brændefyring, der bør gives til den nye ejer ved ejerskifte. Desuden bør risikoen for høj indeklimaforurening selv fra nye miljømærkede brændeovne understreges. Logikken i at informere er, at kun de færreste ville bruge brændeovne, hvis de vidste hvor meget de forurenede.

By |2020-03-02T12:21:25+01:002. marts 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om forbud mod import og salg af kosmetiske produkter, som afrenses, der indeholder mikroplast

Høringssvar vedrørende ’Udkast til bekendtgørelse om forbud mod import og salg af kosmetiske produkter, som afrenses, der indeholder mikroplast’. Journalnummer 2018-15269

Rådet for Grøn Omstilling takker for muligheden for at svare på denne høring.

Vi er positive overfor et nationalt forbud mod import og salg af kosmetiske produkter, der afrenses, som indeholder mikroplast. Dog er vi bekymrede for og uenige i undtagelsen omkring bionedbrydeligt mikroplastik.

Vores bekymring bunder i, at bionedbrydeligt mikroplastik, ligesom ”almindeligt” mikroplastik, er belastende og skadeligt for miljøet – og i værste fald også for vores sundhed. Bionedbrydning fremmes bedst gennem en styret komposteringsproces, hvor naturligt forekommende mikroorganismer samt optimale temperaturer og trykforhold kan gøre deres virkning. Ideelt set skal denne nedbrydningsproces foregå på et komposteringsanlæg og ikke i naturen. Vores omgivende miljø består af mange forskellige biotoper, som alle vil have forskellig indvirkning på i hvor høj grad bionedbrydelig plast rent faktisk nedbrydes.

En undersøgelse fra Storbritannien1 finder ingen beviser for, at bionedbrydelige, oxonedbrydelige og komposterbare materialer giver miljøfordele frem for konventionel plast.

Vi mener altså, at denne undtagelse/dispensation bør udtages fra bekendtgørelsen.

Desuden mener vi, at forbuddet mod mikroplast i kosmetiske produkter bør gælde alle kosmetik- og plejeprodukter, og ikke kun dem som afrenses. Før eller siden vil mikroplasten fra et plejeprodukt, om det er et produkt der er tiltænkt afrensning eller ej, blive udledt til vandmiljøet, enten direkte fra huden eller via tøjvask.

By |2020-02-20T14:01:40+01:0020. februar 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Høringssvar: Udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner

Rådet for Grøn Omstilling vil gerne takke for invitationen til at give et høringssvar til lovforslaget.

Rådet for Grøn Omstilling støtter digital håndhævelse af miljøzoner og har ikke kommentarer til denne del.

Til gengæld er vi forundrede over, at regeringen ønsker at fritage 900 lastbiler og busser (EURO V fra før 1. okt. 2009) fra filterkravet, der træder i kraft 1. juli i år ifølge den eksisterende miljøzonelovgivning. Dette er en klar svækkelse af lovgivningen til skade for folkesundheden og miljøet. Ligeledes er det problematisk i forhold til de vognmænd, der allerede har indkøbt og udstyret deres EURO V lastbiler og busser med filtre. De 900 lastbiler og busser, der foreslås fritaget fra filterkravet, er en væsentlig del af alle de tunge køretøjer, der skulle omfattes af filterkravet 1. juli i år, og der er derved tale om en markant forringelse af miljøzonelovgivningen. Derfor er det også forkert, når der i lovforslaget angives, at ændringen ikke har miljømæssige konsekvenser.

Som årsag til lovændringen angives, at miljøzoner bør reguleres efter EURO-norm og ikke efter registreringsdato. Det er vi uenige i, da hele formålet med miljøzonelovgivningen jo netop er at få filtre på erhvervskøretøjer så hurtigt som muligt. Og da hverken EURO IV eller EURO V tunge køretøjer har filtre, så er der intet belæg for at skelne imellem disse i forhold til filterkrav i miljøzonelovgivningen. Samtidig kan nævnes, at bl.a. den årlige afgift på biler jo afhænger af registreringsår og ikke af EURO-norm. Så det er velkendt fra anden lovgivning at regulere køretøjer efter registreringsår og ikke efter EURO-norm.

Rådet for Grøn Omstilling kan ikke støtte den ønskede lempelse af miljøzonelovgivningen og opfordre regeringen og folketinget til at droppe denne ændring, så den nuværende miljøzonelov bibeholdes dvs. at tunge køretøjer registreret før 1. oktober 2009 får filtre monteret 1. juli 2020 eller udskiftes til en nyere model.

Samtidig opfordrer Rådet for Grøn Omstilling regeringen til at omfatte alle persondieselbiler af miljøzonens filterkrav senest fra 1. juli 2022 og til at tillade større byer at forbyde fossilbiler f.eks. fra 2030. Endelig bør åbnes op for, at også landet øvrige byer kan etablere miljøzoner med tilsvarende miljøkrav, såfremt et flertal i bystyret ønsker dette.

By |2020-02-20T14:00:18+01:0019. februar 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Høring over langsigtet renoveringsstrategi iht. art. 2a EPBD

I denne forbindelse er der også mulighed for at sende bemærkninger på vegne af den organisation, som man repræsenterer i Energisparerådet.

Da Energisparerådet først har møde den 24. februar, fremsendes hermed Rådet for Grøn Omstillings bemærkninger.

Høringsmaterialet redegør bl.a. for de eksisterende og besluttede virkemidler rettet mod energirenovering i Danmark som udgangspunktet for en køreplan frem mod 2050. Der vil blive set på den fremadrettede energieffektiviseringsindsats i forbindelse med den kommende klimahandlingsplan, herunder vejledende delmål for renovering af bygningsmassen for 2030, 2040 og 2050 og indikatorer for fremskridt.

Rådet for Grøn Omstillings overordnede kommentarer i forbindelse med den fremadrettede energieffektiviseringsindsats og specifikke kommentarer til de eksisterende og besluttede virkemidler kan downloades nedenfor.

By |2020-02-13T13:15:19+01:0013. februar 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Høringssvar: Udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzone

Rådet for Grøn Omstilling støtter digital håndhævelse af miljøzoner og har ikke kommentarer til denne del.

Til gengæld er vi forundrede over, at regeringen ønsker at fritage 900 lastbiler og busser (EURO V fra før 1. okt. 2009) fra filterkravet, der træder i kraft 1. juli i år ifølge den eksisterende miljøzonelovgivning. Dette er en klar svækkelse af lovgivningen til skade for folkesundheden og miljøet. Ligeledes er det problematisk i forhold til de vognmænd, der allerede har indkøbt og udstyret deres EURO V lastbiler og busser med filtre. De 900 lastbiler og busser, der foreslås fritaget fra filterkravet, er en væsentlig del af alle de tunge køretøjer, der skulle omfattes af filterkravet 1. juli i år, og der er derved tale om en markant forringelse af miljøzonelovgivningen. Derfor er det også forkert, når der i lovforslaget angives, at ændringen ikke har miljømæssige konsekvenser.

Som årsag til lovændringen angives, at miljøzoner bør reguleres efter EURO-norm og ikke efter registreringsdato. Det er vi uenige i, da hele formålet med miljøzonelovgivningen jo netop er at få filtre på erhvervskøretøjer så hurtigt som muligt. Og da hverken EURO IV eller EURO V tunge køretøjer har filtre, så er der intet belæg for at skelne imellem disse i forhold til filterkrav i miljøzonelovgivningen. Samtidig kan nævnes, at bl.a. den årlige afgift på biler jo afhænger af registreringsår og ikke af EURO-norm. Så det er velkendt fra anden lovgivning at regulere køretøjer efter registreringsår og ikke efter EURO-norm.

Rådet for Grøn Omstilling kan ikke støtte den ønskede lempelse af miljøzonelovgivningen og opfordrer regeringen og folketinget til at droppe denne ændring, så den nuværende miljøzonelov bibeholdes, dvs. at tunge køretøjer registreret før 1. oktober 2009 får filtre monteret 1. juli 2020 eller udskiftes til en nyere model.

Samtidig opfordrer Rådet for Grøn Omstilling regeringen til at omfatte alle persondieselbiler af miljøzonens filterkrav senest fra 1. juli 2022 og til at tillade større byer at forbyde fossilbiler f.eks. fra 2030. Endelig bør åbnes op for, at også landets øvrige byer kan etablere miljøzoner med tilsvarende miljøkrav, såfremt et flertal i bystyret ønsker dette.

By |2020-02-11T09:41:34+01:0010. februar 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Forslag til lov om klima – Høringssvar fra 92-gruppen

Vi anser den aftale, der blev indgået mellem regeringen og 7 andre partier i Folketinget den 6. december, som et godt grundlag for en klimalov, selvom ikke alle væsentlige elementer fra borgerforslaget er reflekteret i aftalen. Derfor har vi i dette høringssvar tilstræbt at fokusere vore kommentarer på områder, hvor lovforslaget har mangler i forhold til indholdet i den politiske aftale om en ny klimalov fra 6. december. De organisationer der står med på dette høringssvar kan have yderligere bemærkninger, som de i så fald fremsender selvstændigt i supplerende høringssvar.

Kommentarer følger i to sektioner, hvor vi først redegør for, hvor vi mener, at lovudkastet er mangelfuldt ift. den politiske aftale og dernæst mere generelle kommentarer til lovudkastets substans.

Det er dog vigtigt at læse hele høringssvaret i sammenhæng, da der er et vist overlap mellem de to sektioner og argumenterne i disse.

Læs og hent hele høringssvaret herunder.

By |2020-02-07T09:34:23+01:003. februar 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top