Revideret rammenotat til EU-Miljøspecialudvalget

Rådet for Grøn Omstilling er enig i at man lægger afgørende vægt på, at godkendelsesperioden for stofferne clodinafop, epoxiconazol, fenpyroximat, mepanipyrim og rimsulfuron ikke forlænges.

Flere af de øvrige aktive stoffer har egenskaber som kan føre til, at de ikke længere bør godkendes.

Vi vil derfor endnu engang påpege at det er uacceptabelt at tidsplanen for revurderingerne ikke kan overholdes. Rådet for Grøn Omstilling vil opfordre til at man fra dansk side fremhæver at det i EU-revurderingsprogrammerne skal sikres, at der afsættes de nødvendige resurser til at revurderingerne er rettidige.

Ud over de stoffer Rådet for Grøn Omstilling tidligere har udpeget som potentielt problematiske, og som er citeret i rammenotatet, tilføjer vi fungicidet ziram. Dette stof kan vise sig at være mutagent. Det er toksisk over for fugle, fisk og akvatiske invertebrater. Det kan også have en moderat effekt på bier.

Den lange liste over mikrobiologiske pesticider i AIR III-programmet, som ønskes forlænget uden evaluering, finder vi også problematisk. Vi undrer os over om det kan skyldes at firmaerne ikke kan levere de nødvendige data.

By |2020-01-27T09:14:50+01:0026. januar 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Køreplan for handlingsplanen for cirkulær økonomi

Feedback on the roadmap for the new Circular Economy Action Plan
Rådet for Grøn Omstilling ser positivt på tilblivelsen af en ny Actionplan for cirkulær økonomi. Vi ser alt for mange barrierer for en omstilling til en reel cirkulær økonomi. Herunder et manglende informationsflow for indholdsstoffer i produkter fra prodution til affaldsled, hvilket vanskeliggør både genbrug og en hensigtsmæssig genanvendelse.Men også manglende krav til kvaliteten af forbrugerprodukter, som kan være altafgørende for i hvor høj grad de kan holdes i brug, repareres og genanvendes. Derfor er det væsentligt, at den kommende Actionplan for cirkulær økonomi leverer på følgende områder:

  • Der skal igangsættes initiativer som nedsætter vores forbrug og dermed brugen af jomfruelige materialer. Dette kan gøres gennem afgiftreguleringer på jomfruelige materialer.
  • Der skal indføres krav om langt højere kvalitet af produkter, så de kan holdes i brug i længere tid, kan repareres samt genanvendes i sidste led. Nye regler om krav til mulig reparation af WEEE-produkter i Ecodesigndirektivet kan bruges som eksempel og skal følges op med at inkludere langt flere produkter og produktgrupper.
  • Flere kemikalier og kemikaliegrupper bør forbydes i forbrugerprodukter. Skadelige kemikalier er en direkte stopklods for den cirkulære økonomi – og samtidig vanskeliggør skadelige kemikalier genbrugstanken.
  • For plastprodukter og emballage bør der indføres en diffenrentieret afgiftsstruktur, der understøtter en overordnet reduktionsdagsorden ved design til genbrug og genanvendelse uden problematiske kemikalier.
  • Stil krav til brugen af bionedbrydeligt plast da det forurener plastfraktionen efter indsamling og ødelægger muligheden for genanvendelse.
  • Øget oplysning til forbrugerne (og producenter) omkring biobaseret og bionedbrydelig plast, da anvendelsen nemt kan være mere til skade for miljø og klima end til gavn.
  • Sørg for at indsatserne i Actionplanen for cirkulær økonomi spiller sammen med det kommende udvidede producentansvar, hvor der bl.a. skal stilles krav til tilbagetagningsordninger via f.eks. pant.
  • Stil krav til høj kvalitet af plastikemballage (f.eks. fødevarekvalitet), så kvaliteten i genanvendelsen forbliver høj.
  • Stil krav til design af emballage, så plastik ikke tabes til naturen, og så der altid er mulighed for at emballagen kan genanvendes. Sammensatte materialer vanskeliggør i høj grad muligheden for genanvendelse. Her indgår også designkrav som muliggør reparation.
By |2020-02-03T11:32:09+01:0020. januar 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Høringssvar vedr. Den Europæiske Grønne Pagt

Rådet for Grøn Omstilling hilser generelt forslaget om European Green Deal (EGD) velkomment.

Vi opfordrer overordnet regeringen til:

  • At bakke op om EU-parlamentets opfordring til at analysere klima- og miljøkonsekvenserne ved al relevant lovgivning og budgetforslag og sikre, at de er i overensstemmelse med målet om at tilstræbe begrænsning de globale temperaturstigninger til under 1,5 grader, og at de ikke bidrager til biodiversitetstab.
  • At skærpe sin holdning til EU’s klimamål, så det skal være mindst 60% i 2030 og CO2-neutralitet senest i 2050. Det er vigtigt, at dette meldes ud i god tid inden COP 26 i Glasgow mhp. at EU kan spille en aktiv og progressiv rolle her
  • At stille krav om, at medlemsstaterne indrapporterer black carbon og den global opvarmning fra dette på lige fod med CO2 og de øvrige drivhusgasser
  • At modificere den meget stærke betoning af vækst og konkurrenceevne, som ligger i den danske holdning, og vækst bør erstattes af ”grøn vækst” Vi er med på at disse hensyn indgår, men de betones så stærkt, at man kan frygte at det fører til, at Danmark får foden på bremsen ift. EU’s klima- og miljøtiltag.

Hent og læs hele høringssvaret herunder.

By |2020-01-16T11:28:01+01:0014. januar 2020|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Høring i EU-miljøspecialudvalget vedr. plantebeskyttelsesmidler

Hermed Det Økologiske Råds bemærkninger til fornyet godkendelse af aktivstoffet pyriproxyfen (Rammenotat M 205-19)

Der ønskes fornyet godkendelse af insekticidet pyriproxyfen til anvendelse i citrus, æbler og pærer (pome fruit), samt til prydplanter og tomat udendørs og i væksthus. Stoffet er et juvenilhormon, som hæmmer insekters vækst. Stoffet er særdeles giftigt for fisk, krebsdyr og vandlevende invertebrater. Stoffet er moderat giftigt for honningbier, men der mangler undersøgelse af virkningen på larver af honningbier og virkningen på vilde bier. Det Økologiske Råd er enig i, at stoffet kan godkendes til brug i væksthuse, men det bør ikke kunne anvendes på friland, dels på grund af risikoen for effekter på vandmiljøet, dels på grund af de manglende undersøgelser af effekten på vilde bier og larver af honningbier.

By |2019-11-24T07:46:48+01:0019. november 2019|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Høring i EU-miljøspecialudvalget vedr. godkendelse af aktivstoffer

Det Økologiske Råds bemærkning til forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: Abamectin, Bacillus amyloliquefaciens (former subtilis) str. QST 713, Bacillus thuringiensis subsp. Aizawai strains ABTS-1857 and GC-91, Bacillus thuringiensis subsp. Israeliensis (serotype H-14) strain AM65-52, Beauveria bassiana strains ATCC 74040 and GHA, clodinafop, clopyralid, Cydia pomonella granulovirus (CpGV), cyprodinil, dichlorprop-P, epoxiconazol, fenpyroximat, fosetyl, Lecanicillium muscarium strain Ve6, mepanipyrim, Metarhizium anisopliae var. Anisopliae strain BIPESCO 5/F52, metconazol, metrafenon, Phlebiopsis gigantea, pirimicarb, Pseudomonas chlororaphis strain MA342, pyrimethanil, pythium oligandrum M1, rimsulfuron, spinosad, Streptomyces K61, Trichoderma asperellum strains ICC012, T25 and TV1, Trichoderma atroviride strain T11 and IMI 206040, Trichoderma gamsii strain ICC080, Trichoderma harzianum strains T-22 and ITEM 908, triclopyr, trinexapac og triticonazol. (Rammenotat M 201-19)

Det er uacceptabelt at tidsplanen for revurderingerne ikke kan overholdes. Ud fra antallet af aktive stoffer i denne omgang ser problemet ud til at være stigende. Det Økologiske Råd finder at det i EU-revurderingsprogrammerne skal sikres, at der afsættes de nødvendige resurser til at revurderingerne er rettidige. Flere af de aktive stoffer har egenskaber som kan føre til, at de ikke længere bør godkendes:

For herbicidet clodinafop foreligger en EFSA-konklusion, som viser uacceptabel risiko for menneskers sundhed.
Herbicidet clopyralid er meget mobilt i jord og kan være persistent i både jord og vand.
epoxiconazol
For fungicidet mepanipyrim viser EFSA-konklusionen en uacceptabel risiko for miljø.
Herbicidet dichlorprop-P tilhører gruppen af chlorphenoxysysrer som er kendt for at være mobile i jord med risiko for grundvandsforurening.
Fungicidet fosetyl er tilsyneladende mangelfuldt undersøgt.
Fungicidet epoxiconazol kan udvise persistens i jord- og vandmiljøet. ECHA har klassificeret epoxiconazol som skadende for fostre og forplantningsevnen i kategori 1B, og dermed er stoffet omfattet af afskæringskriterierne.
Fenpyroximat er et acaricid som kan udvise skadelig virkning på reproduktionen. EFSA konklusionen viser således, at der er uacceptabel risiko for menneskers sundhed.
Fungicidet metconazol udviser persistens i jord
Fungicidet metrafenon kan udvise persistens i jord og mistænkes for at påvirke reproduktionen/udviklingen.
Herbicidet rimsulfuron kan potentielt forurene grundvandet idet EFSA-konklusionen viser uacceptabel risiko for så vidt angår grundvand.
Herbicidet triclopyr kan potentielt forurene grundvandet
Fungicidet triticonazol er persistent i jord og muligvis mobilt i jord.

Det Økologiske Råds bemærkning til godkendelse af aktivstoffet lavandulyl senecioat som lavrisikostof (Rammenotat M 200-19)

Der er tale om et feromon som efterligner det naturlige feromon, som Mealybug (”uldlus”)(Planococcus ficus) producerer for at tiltrækker hannerne til parring. Det skal anvendes til insektbekæmpelse i vindruer i Sydeuropa. Aktivstoffet skal udelukkende anvendes i passive dispensere. Det Økologiske Råd har ingen bemærkninger til godkendelsen.

By |2019-11-25T14:19:29+01:0013. november 2019|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Høringssvar vedr. diisocyanater

Det Økologiske Råds bemærkninger til ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår diisocyanater.

(Rammenotat M 190-19 samt dok. M 191-19, M 192-19 og M 193-19)

Denne ændring omfatter en stofgruppe som på EU-plan anvendes i en årlig mængde på 2,5 mio. tons, primært industrielt og professionelt som byggesten til fremstilling af skum (PUR), fugemasse og belægninger. Der er tale om en gruppe af stoffer som har potentiale for luftvejssensibilisering pga. af både hud- og indåndingseksponering for diisocyanater. Dette kan føre til erhvervsbetinget astma hos arbejdstagere, hvilket er blevet identificeret som et betydeligt problem for sundheden. Det årlige antal af nye erhvervssygdomme i EU som er forårsaget af diisocyanater anslås til mere end 5000 tilfælde. Det professionelle og industrielle forbrug af isocyanaterne MDI og TDI i danske virksomheder lå i 2013 på mellem 8.700 og 13.700 tons om året. Det er en mangel ved reguleringen at den ikke omfatter forbrugeren som kan købe produkter med indhold af isocyanater fx i byggemarkeder, da det skønnes umuligt at håndhæve regler på dette område.

Det skal bemærkes at gennemførelsen af en vejledende eller bindende grænse for erhvervsmæssig eksponering ikke er tilstrækkelig til at reducere antallet af astmatilfælde til det lavest mulige niveau, da der på nuværende tidspunkt ikke findes en identificeret tærskelværdi for diisocyanaters sensibiliserende virkning.

Da diisocyanater generelt er kendt for at binde til proteiner, hvilket er første trin i udviklingen af allergi, foreslås det, at alle diisocyanater begrænses som en gruppe. En anden grund til, at der vælges en gruppetilgang, er, at det ikke er muligt at identificere nøjagtigt hvilken diisocyanat, der har forårsaget luftvejs- eller hudallergien. Det er derfor positivt at afskæringsgrænsen på 0,1 vægtprocent, der er fastsat for diisocyanater i et stof eller en blanding, svarer til den laveste koncentrationsgrænse, der findes for specifikke diisocyanater, som er klassificeret som sensibiliserende ved indånding i kategori 1. Imidlertid må arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende stadigvæk anvende stoffer eller blandinger, der indeholder diisocyanater over den foreslåede koncentrationsgrænse, hvis de har gennemført uddannelse inden for sikker anvendelse af diisocyanater. Det er ligeledes tilladt at markedsføre produkter, hvis aftageren er informeret om uddannelseskravet og produktet mærkes.

Det nye i forhold til danske forhold er at der stilles krav om fornyelse af uddannelsen efter 5 år og at producenter, importører, arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende skal indsende oplysninger om risikohåndteringsforanstaltninger til de kompetente myndigheder. Det er vigtigt at der følges op på disse krav til de erhvervsdrivende.

By |2019-11-24T07:57:05+01:005. november 2019|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Høring om pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse på eksisterende afskrevne biomasseanlæg m.v.

Vi bemærker indledningsvist, at principperne for fastsættelse af pristillægget fører til 0 øre/kWh for træpiller og andre biobrændsler i 2019.

Dette finder vi positivt, men vi noterer os også, at statsstøttegodkendelsen fra EU-Kommissionen først forventes givet i 2020, hvilket vil sige, at alt efter udviklingen i omkostninger for henholdsvis Kul, træpiller, træflis og andet biomasse kan der potentielt gives pristillæg fra 2020 og 10 år frem.
Vi mener, at brugen af biomasse bør reduceres og på sigt udfases. Derfor bør afskrevne elproducerende anlæg baseret på biomasse ikke modtage subsidier, der unødigt levetidsforlænger dem.

Læs hele høringssvarether: Download
By |2019-11-24T07:59:50+01:005. november 2019|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Høring over udkast til revideret bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder

Vi støtter, at udkastet til ny bekendtgørelse indeholder ændrede regler for, hvorvidt virksomheder kan fritages for forpligtelsen til at gennemføre energisyn, således at fritagelsen af virksomheder, som er forpligtelsen til at foretage energisyn, med et samlet energiforbrug på under 1. mio. kWh/år ophæves.

Ved at gennemføre ovennævnte initiativ vil Danmark dermed også leve op til Direktivets krav om, at Medlemsstaterne skal tilrettelægge programmer for at tilskynde SMV’er til at få
foretaget energisyn og den efterfølgende gennemførelse af anbefalingerne fra disse energisyn.

Vi støtter også, at der indføres en forenklet energisynsmodel for virksomheder med et energiforbrug mindre end 1. mio. kWh/år. Miljøforum Fyn har bl.a. vist, at der kan spares
op til 35% af virksomhedernes el- og varmeforbrug ved et EnergiTjek i virksomheder med et energiforbrug på under 1.000.000 kWh/år.

Læs hele høringssvaret her: Download
By |2019-11-24T08:06:37+01:004. november 2019|Høringssvar|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top