Det Økologiske Råd skal herved fremkomme med følgende bemærkninger:

Vi konstaterer, at denne Redegørelse for Elforsyningssikkerhed 2019 er den første redegørelse, som udarbejdes efter de nye regler, som er fastsat i Elforsyningsloven af 2018. Vi konstaterer, at med den nye lov som grundlag, er fokus for redegørelse for el-forsyningssikkerhed
udvidet fra, at Energinet tidligere skulle redegøre for eget ansvarsområde for el-forsyningssikkerhed TSO til, at Energinet fra og med 2019 er pålagt at give en redegørelse for El-forsyningssikkerheden generelt – dvs. også for forhold uden for eget ansvarsområde.

Vi bemærker, at denne udvidede forpligtelse kun har afstedkommet mindre bemærkninger rundt omkring i redegørelsen om især forholdene i El-forsyningsnettene, det såkaldte DSO. Vi konstaterer, at denne første redegørelse med de udvidede redegørelsesforpligtelser har et skævt
indholdsmæssigt fokus på TSO, hvor afbrudsminutterne for el-forsyningen for 2018 udgjorde 0,2 minutter, mens DSO’erne, hvorimod afbrudsminutterne udgjorde 21,8 minutter i 2018 er underbelyst.

• Vi anbefaler, at næste års redegørelse for el-forsyningssikkerhed vil afspejle meget større ligevægt mellem vurderinger på TSO-området og på DSO-området, således at det vil være muligt at prioritere mellem indsatser i enten TSO- eller i DSO-området. En sådan ligeværdighed behandling af de to forskellige områder af el-nettene vil kunne give et langt klarere billede af forsyningssikkerheden fremadrettet, samt et klarere billede af årsagerne til afbrud, end der gives i den nuværende udgave for 2019.

Redegørelsen fremkommer med en alt for markant anbefaling til ministeren om vedtagelse af anvendelse af et mål for el-forsyningssikkerheden i 2030 med afbrud på højst 35 minutter gennemsnitligt på et år. Dette tal bygger på en ret grundig vurdering på TSO’ens ansvarsområde om, at det er muligt at holde afbrud nede på 7 minutter i 2030, mens det for de resterende 28 minutter bygger på et meget løst skøn leveret fra DSO’erne på mellem 28 og 40 minutters afbrud i distributionsnettene i 2030. Dette skøn over afbrudssandsynligheden i DSO-nettet vurderes slet ikke godt nok begrundet til for nærværende at fastsætte et dansk mål for el-forsyningssikkerheden for 2030.

• Vi anbefaler, at ministeren undlader at fastsætte et egentlig politisk mål for elforsyningssikkerheden i 2030 i form af et øvre mål for afbrudsminutter på et alt for usikkert grundlag, men i stedet pålægger Energinet at sikre et bedre grundlag for vurdering af mulige
afbrudsminutter i DSO-nettet, således at et mål for afbrudsminutter i 2030 kan fastsættes efter offentliggørelsen af næste el-forsyningssikkerhedsredegørelse 2020.

Derudover har vi en lang række specifikke bemærkninger og anbefalinger, som følger:

Under punkt 1.2. om Metode, angives i redegørelsen tre tilgange, som en samlet anbefaling fra Energinet baserer sig på. En elforsyningsmæssig tilgang, en samfundsøkonomisk tilgang og en Europæisk benchmark tilgang.

En El-forsyningssikkerhedsmæssig tilgang vil sikre den højeste forsyningssikkerhed, idet en samfundsøkonomisk tilgang vil have tendens til ”glemme” konsekvenser, som er svære at sætte værdi på, og en benchmark-model kan sende os ned mod midten af EU, hvor vi i dag har EU’s bedste forsyningssikkerhed, hvilket er en klar fordel for tiltrækning af virksomheder fx datacentre.

• Vi anbefaler, at man ved fastsættelsen af forsyningssikkerheden anvender den elforsyningsmæssige tilgang, og beregner omkostninger hertil med en ligeværdig tilgang til virkemidler i TSO-nettet og i DSO-nettene, så man kan optimere anvendelsen af midler. En optimering af anvendelse af midler mellem TSO og DSO’er er imidlertid vanskeliggjort af, at der er meget forskellig økonomisk regulering og dermed også stor forskellighed på handlemuligheder på de to områder. Blandt andet ses, at DSO’erne fremover vil være meget hårdt økonomisk regulerede på
indtægtsrammerne, hvilket kan hæmme muligheden for at foretage ellers omkostningseffektive investeringer til opnåelse af færre afbrudsminutter – set i forhold til investering i TSO-nettet.

• Vi anbefaler, at der justeres i DSO-reguleringen af indtægtsrammerne, så det er muligt at finansiere og dermed foretage omkostningseffektive investeringer i DSO-nettene til opnåelse af øget el-forsyningssikkerhed.Især konstateringen i Redegørelse for 2019 af, at der er risiko for ret store stigninger i afbrudsminutterne på grund af, at en stor del af både DSO og TSO-nettet er etableret for mange år siden og har nået slutningen af den teoretiske levealder, har betydning for vurderingen af hensigtsmæssigheden for øget mulighed for udskiftning i både TSO-net og DSO-nettene. Samtidig adresserer redegørelsen ikke den uheldige effekt af efterslæbet af vedligeholdelse med, at der vil ske en stigning i risiko for afbrud, når et stadigt aldrende el-net skal holde til udtag af strækninger til nødvendig opgradering.

• Vi anbefaler, at der under hensyn til den meget lave rente for øjeblikket tages initiativ til en fremrykket udskiftning af de ældste og mest nedbrudstruede ledninger for herigennem også at gøre det danske el-net bedre rustet til en øget andel af fluktuerende el-produktion og til at
håndtere et stigende nyt el-forbrug til især varmeformål og transportformål. Redegørelsen gør ikke rigtig rede for den forskellige karakter af – og skader ved – forskellige typer af afbrud i TSO- og DSO-net. Især har dette betydning for en vejledende beregning af omkostningerne ved afbrud, den såkaldte Value of Lost Load VoLL. Og hvis man, som skrevet i redegørelsen ønsker at bruge VoLL som en af flere indikatorer for omfanget af nødvendigt vedligehold, er det vigtigt at få den beregnet så godt som muligt. Og her indregnes i nogle tilfælde en værdi af skader, som med garanti er over 0, alligevel med et rundt 0, alene fordi man ikke har et bud på en eksakt værdi.

• Vi anbefaler, at der lægges vægt på karakteren af skader, beregning af så eksakt værdi af VoLL som muligt, og stor forsigtighed med at bruge denne værdifastsættelse for meget, da den konsekvent vil undervurdere skadeseffekten ved ikke at medtage ikke-dokumenterbare skadeseffekter. Vi finder ikke, at den eksisterende inerti i, hvornår der begynder at komme faktiske forretningsmodeller for initiativer til fleksibilitet og effektstyrkelse, og så det tidspunkt, hvor sådanne initiativer kan stå klar til brug, behandles grundigt nok i redegørelsen. En manglende italesættelse risikerer at medføre, at investeringen til levering af de nødvendige ydelser når et betydeligt omfang, før der kan identificeres en egentlig business-case. Det omfang er ofte ikke acceptabelt med hensyn til afbrudsminutter og servicering af det danske samfunds behov for el.

• Vi anbefaler, at der arbejdes grundigere med inerti-problemet til sikring af, at der er investeringssignaler tidligt nok i processen til at nye muligheder for imødekommelse af forsyningssikkerheden som fx lagring kan stå klar, når problemerne og behovet for disse fremkommer.
Vi konstaterer, at redegørelsen er baseret på Energistyrelsens analyseforudsætning 2018, hvor hverken Energiaftalen 2018 eller de energimæssige elementer i Forståelsespapiret af juli 2019 indgår.

• Vi anbefaler, at den kommende redegørelse for el-forsyningssikkerheden 2020 omfatter konsekvenserne af disse to helt afgørende vedtagelser.
Vi konstaterer, at redegørelsen ganske mange gange refererer til en kommende markedsreform. Men vi konstaterer også, at der ikke i redegørelsen gives egentlige oplysninger om, hvordan denne markedsreform vil se ud, og hvad den vil betyde for el-forsyningssikkerheden.

• Vi anbefaler, at der sættes fart på markedsmodel 3.0, som hermed kan give retningslinjer for rentabiliteten af ændret drift af og nyinvesteringer i el-nettet og i de tilhørende nødvendige elementer med positiv effekt for forsyningsikkeheden. Gennemførelse af markedsreform 3.0 er en forudsætning for opnåelse af tilladelse fra EU til at anvende kapacitetsmekanismen i en periode op til 10 år på Sjælland. Og det redskab har Energinet lagt i værkstøjskassen, som det eneste. Det findes problematisk, da der kan identificeres flere ubelyste muligheder, som Energinet dog ikke selv kan sætte i gang, men som f.eks. omfatter anvendelse af udfasede – men ikke nedslidte – gasmotorer i decentrale fjernvarmeværker.

• Vi anbefaler, at Energinet identificerer alle virkemidler også uden for deres egen mulighed for at agere til sikring af effekttilstrækkelighed – især på Sjælland – i en bredere buket end bare ansøgning til EU om lov til at oprette en kapacitetsreserve. Endelig kan vi også se, at Energinet med deres udgangspunkt i Analyseforudsætningerne fra Energistyrelsen måske ikke har fået alle potentielle nedlukninger af termisk kapacitet med i deres oversigt.

• Vi anbefaler, at der ses kritisk på alle potentielle nedlukninger af termisk kapacitet, og måske især på Avedøre 2, hvor varmeaftalen udløber inden 2030, så både den danske forsyningssikkerhed, men også forsyningssikkerheden for Københavnsområdet, kan sikres med relevante markedskonforme og omkostningseffektive virkemidler. Sluttelig skal vi bemærke, at det er glædeligt, at Energinet gennem El-forsyningsloven har fået pålagt et bredere fokus på udviklingen og handlingsforslag for sikring af den danske el-forsyningssikkerhed. Vi ser derfor frem til en Redegørelse for 2020, hvor Energinet bedre dækker forsyningssikkerhedsudfordringer og -potentiale i DSO-nettet, har større klarhed om Markedsmodel 3.0. og har indarbejdet de politiske signaler i både Energiforliget fra 2018, fra Forståelsespapiret fra 2019, og fra vedtagelsen af den kommende Klimalov og tilhørende Klimahandlingsplan.

Det Økologiske Råd har en række overordnede kommentarer til bekendtgørelsen, som der redegøres for nedenfor. Derudover har vi også en række mere detaljerede kommentarer til de enkelte bestemmelser, der fremføres bagefter.

Men inden vi fremfører vores kommentarer, har vi enkelte spørgsmål til ordningen?

– Er det overvejet, hvor mange værker og varmekunder, der kan omfattes af ordningen? Med andre ord – er der et bud på, hvor mange værker der vil blive nedlagt som følge af bortfaldet af grundbeløbet? Og er der et bud på i hvilken takt dette vil ske, og hvornår der vil være behov for installering af varmepumper under tilskudsordningen? Hvis der ikke er et bud på dette, er det svært at forholde sig til tilskudsbeløbets størrelse, og i det hele taget ordningens tilrettelæggelse.
– Er der mulighed for overførsel af tilskud, hvis midlerne ikke udnyttes i det år, de er afsat på Finansloven? Hvis der ikke er mulighed for det, kan det bevirke, at tilskuddet ikke udnyttes efter hensigten.

Overordnede kommentarer

Tilrettelæggelsen af ordningen

Det Økologiske Råd mener overordnet, at det er meget positivt, at der tages skridt til at sikre, at varmekunderne i de varmeværker, der nedlægges som følge af grundbeløbets ophør, installerer varmepumper i stedet for træpillefyr eller oliefyr.
I lyset af at varmepumper er en af de opvarmningsformer, der formentligt kommer til at spille en stor rolle en den grønne omstilling, herunder i forbindelse med udfasningen af oliefyr, er det vores holdning, at tilskudsordningen, som bekendtgørelsen handler om, bør tilrettelægges således, at den bidrager til at overvinde barrierer for varmepumper. Dette gælder ikke kun i forhold til grundbeløbsværkerne, men generelt for det samlede marked for individuelle varmepumper. Herunder bør ordningen bidrage til:
1. billiggørelse af varmepumper ved udnyttelse af muligheder for stordrift
2. højnelse af kvalitet ved installering af varmepumper og sikring af effektiv drift
3. udnyttelse af potentialet for levering af fleksibilitet til elsystemet.

På disse punkter har bekendtgørelsen en række svagheder.
Derudover savner vi en afklaring af
Ad 1.
Bekendtgørelsen omfatter i alt tilskud på 60 mio.kr. over 4 år, hvilket er et betydeligt beløb. Rammerne for ordningen bør derfor tilrettelægges således, at varmeleverandørerne tilskyndes til at søge og udnytte alle muligheder for at sikre en billiggørelse af varmepumperne, bl.a. ved samlede indkøb, installering opbygning af effektive systemer til drift, servicering mv. Dette forudsætter efter vores opfattelse to ting. Dels skal der være en reel konkurrence om, hvem der kan opnå tilskud. Dels skal de parter, der vinder konkurrencen om opnåelse af tilskud, opnå et volumen af varmepumper, der er stort nok til, at der er reel basis for billiggørelse af ved udnyttelse af stordriftsfordele.
Der er uklart om den ordning, som der lægges op til med bekendtgørelsesudkastet, udnytter disse muligheder. Der er flere måde, hvorpå dette kan opnås. F.eks. kan der gennemføres udbud for et eller flere værker, hvor de prækvalificerede leverandører kan konkurrere om levering af den billigste varme. Alternativt kan der gennemføres regionale udbud. Samtidigt kan der ved disse udbud fastlægges krav om vilkår for varmekunder, herunder vedrørende servicering, udtrædelse, prisgaranti o. Lign.
Vi foreslår derfor, at rammerne for ordningen ændres således, at der etableres en skarp konkurrence om levering af billig varme bl.a. ved udnyttelse af stordriftsfordele.
Ad 2.
Der har været problemer med korrekt installering af varmepumper, hvilket har bevirket, at effektiviteten i anlæggene ikke er optimal. En abonnementsordning indeholder i sig selv et incitament til sikring af effektiv drift, men vi mener, at ordningen bør fremme dette ved at sætte krav til korrekt dimensionering og installering af varmepumperne. Dansk Standard arbejder i samarbejde med Energistyrelsen og branchens repræsentanter på en standard for installering af varmepumper.
Vi foreslår, at bør overvejes, hvorvidt denne kan indgå i bekendtgørelsen. Hvis dette ikke er muligt foreslår vi, at der skabes en klar hjemmel til at Energistyrelsen kan stille minimumskrav til installationen og driften af varmepumper.
Ad 3.
Der er potentialer for udnyttelse af varmepumper til levering af fleksibilitet til elnettet. Vi foreslår derfor, at der skal være krav om, at systemet til drift og overvågning af varmepumperne giver mulighed for levering af fleksibilitetsydelser til nettet.
Kommentarer til de enkelte bestemmelser
§2, pkt. 2.
Det fremgår, at de støtteberettigede omkostninger defineres som meromkostninger i forhold til et mindre miljøvenligt alternativ. Men hvad omfatter dette i denne sammenhæng. Man må gå ud fra, at fjernvarmeforsyning ikke er mulig, således at de bygningerne ikke er omfattet af Bygningsreglementets krav om anvendelse af vedvarende forsyning. Betyder dette, at man kan antage, at olieforsyning er et ”mindre miljørigtigt alternativ”?

Vi foreslår, at dette præciseres for at skabe klarhed og undgå at der anvendes forskellige forudsætninger. F.eks. kan det fastlægges, at de tilskudsberettigede omkostninger beregnes som omkostninger til installering af varmepumpen minus et fast beløb, som afspejler et standardbeløb for det mindre miljørigtige alternativ.
§ 3, stk. 1.
Der lægges op til ydelse af 15.000 kr. i tilskud. Dette virker som et meget højt beløb i betragtning af, at der i den allerede eksisterende abonnementsordning kun ydes 10.000 kr. i tilskud i den sidste del af tilsagnsperioden. Det foreslås, at det maksimale tilskudsbeløb sættes ned, således at puljen kan strække længere.
§ 3, Stk. 4
Det foreslås, at bestemmelsen præciseres.
§4
Pkt. 1): Det foreslås, at det præciseres hvad standardkontrakten omfatter, Fx ”Standardkontrakt mellem varmeleverandør og varmekunde om levering af varme på abonnementsvilkår med oplysninger ….”
Nyt pkt: Det foreslås, at der tilføjes et punkt om det organisatoriske set-up, således at der er overensstemmelse mellem kravene til dokumentation af ansøgningerne og vurderingskriterierne i § 5.
§5
Det foreslås, at det præciseres, at der er tale om en godkendelsesordning, som beskrevet i §2, pkt 1). Samtidigt bør det fremgå,
• at der er kan fastlægges vilkår for godkendelsen, nemlig at virksomheden overholder en række krav.
• at Energistyrelsen kan trække godkendelsen tilbage, hvis virksomheden ikke overholder kravene,
• at virksomheden skal levere de nødvendige oplysninger til Energistyrelsen til vurdering af, at de fastlagte krav til godkendelsen er overholdt.
Derudover bør der være krav til:
• vilkår for ophævelse af kontrakt, således at varmeleverandøren ikke kan opsige kontrakten med kort varsel,
• vilkår for hvad der skal ske, hvis virksomheden nedlægges, opkøbes af anden virksomhed mv. Dette skal sikre at varmekunden har en vis beskyttelse.
• regler for regulering af varmepris, så varmeleverandøren kun kan hæve prisen, hvis en række vilkår er opfyldt.
§6
Formuleringen af stk. 2 er lidt uklar. Skal det forstås således, at:
• en tilskudsansøgning kun kan omfatte varmepumper til en række kunder fra samme værk, eller kan der søges tilskud, der omfatter varmepumper i flere værker på en gang?
• en ansøgning forudsætter, at der er indgået kontrakt med varmekunderne?
Det foreslås, at formuleringen præciseres.
– 4 –
Derudover foreslås, at det præciseres, at det er en betingelse for ydelse af tilsagn, at vilkårene for godkendelsen af varmeleverandørens prækvalifikation er overholdt.
§7
Det foreslås:
• at der fastsættes krav til installation af varmepumpen mhp at sikre kvaliteten
• at der er krav til overvågningssystemet, herunder at pumperne overvåges automatisk, og at de kan styres over nettet eller lignende. Herunder bør det også fremgå, at pumperne kan levere fleksibilitetsydelser til elsystemet.
§8
Stk 1: Det foreslås, at krav om udbetaling senest 120 dage efter, at varmepumpen er installeret, tages ud, da de enkelte ansøgninger i udgangspunktet kan omhandle flere varmepumper, således at der kan være lang tid mellem installering af den første og sidste varmepumper i ansøgningen. Det vil give mulighed for at der søges udbetaling for flere varmepumper på en gang.
Stk. 3, pkt. 3): Det er uklart hvad ”slutrapport” omfatter. Det bør præciseres. Det foreslås, at slutrapporten omhandler en redegørelse for gennemførelsen af det samlede projekt, dvs. installering af alle varmepumper, som omfattes af ansøgningen. Slutrapporten bør derfor indsendes i forbindelse udbetaling af tilskud til den sidste varmepumpe i ansøgningen. Dette har også konsekvens for § 10, stk 1.
§ 15
Det foreslås, at tilsynshjemlen i stk. 1 udvides til at omfatte vilkårene for prækvalifikationen.

Efter denne konstatering, så har vi følgende bemærkninger til det fremsendte udkast:

1. Vi kvitterer for, at de mange afgivne bemærkninger i forbindelse med høringen af Analyseforudsætninger 2018 i væsentlig grad er medtaget i de overvejelser, som ligger bag høringsudkastet for Analyseforudsætninger 2019. Her kan vi også se, at Det Økologiske Råds kommentarer i vidt omfang er blevet indarbejdet.

2. Vi savner offentliggørelsen af den årlige Basisfremskrivning 2019 fra Energistyrelsen, som normalt kommer tidligere på året. Basisfremskrivningen har betydning for forståelsen af de forudsætninger, som lægges ind i Analyseforudsætningerne.

3. Vi finder det fortsat problematisk, at Analyseforudsætningerne henholder sig til Finansministeriets regnemetode for prisen på CO2. Så vi er glade for, at Energistyrelsen også bemærker, at de CO2-priser, som Finansministeriet lægger til grund, ligger markant lavere end de faktiske CO2-kvotepriser på markedet. CO2 prisen har betydning for de forventede investeringer i f.eks. fremtidig VE-produktionskapacitet, som vil blive overvurderet, hvis CO2 omkostningen undervurderes. Det synes derfor hensigtsmæssigt, hvis Analyseforudsætningerne koblede de faktiske CO2 priser med Finansministeriets fremskrivningsmetode. Enten ved en model, som i de første år relaterer sig til de faktiske priser, og derefter anvender en teoretisk model, eller som minimum bare at plotte de faktiske priser (forward-priser) ind på samme graf som Finansministeriets teoretiske beregninger, så forskellen blev illustreret tydeligt. Endvidere ville det være formålstjenligt, hvis der på dette område blev fremlagt en række følsomhedsanalyser for, hvad forskellen mellem FM’s beregninger og de faktisk priser for CO2 betyder for en række afgørende handlinger såsom udbygningstakt for vind og sol.

4. Vi ser gerne en dokumentation af de beregninger, som ligger bagved fremskrivningen af det klassiske el-forbrug, så det er muligt at se både den reelle forventede udvikling i el-forbruget og den forventede effekt af indsatsen for energieffektivisering både i bygninger og industrien.

5. Vi finder, at udviklingen i el-forbruget til store varmepumper fortsat er sat for lavt. Skal Danmark opfylde sine forpligtelser er det nødvendigt, at både fossile brændsler til fjernvarme og
anvendelsen af biomasse til fjernvarme udfases meget hurtigere end den tekniske levetid af de foretagne investeringer i forbrændingsbaseret varmeproduktionskapacitet. Vi finder således ikke, at det er retvisende at bruge den lange tekniske levetid af de foretagne investeringer i varmeproduktion som udgangspunkt for, hvor længe grundlasten i fjernvarmen fortsat produceres ved afbrænding af biomasse, også under hensyn til at de faktisk indgåede varmeaftaler er betydeligt kortere. Denne tilgang vil beregningsmæssigt fastholde især biomassen som grundlast i fjernvarmeproduktionen alt for længe og vil derfor holde en klimamæssig fornuftig og samfundsmæssig efterspurgt elektrificering af varmesektoren ved brug af store varmepumper urimeligt tilbage. I denne forbindelse vil flere af de centrale værker sandsynligvis installere geotermianlæg i kombination med store varmepumper, som vil køre som grundlast.

6. Vi er med på, at det ikke giver den store mening at forsøge at give et bud på, hvor hurtigt elektrificeringen af transportsektoren vil ske. Her er nedsat en Transportkommission, som jf. ”Forståelsespapiret” er blevet bedt om at fremrykke deres arbejde. Det kunne derfor i Analyseforudsætningerne skrives tydeligere, at de fremlagte figurer 16 og 17 kun er grove illustrationer af, at der forventes at ske en betydelig udvikling, og at det er vigtigt at indtænke denne udvikling i dimensionering af både transmissions-elnet og distributions-elnettene.

7. Vi finder angivelsen af eksportmulighederne for dansk el via forbindelserne fra Jylland til Tyskland for misvisende. I Analyseforudsætningerne angives den nominelle kapacitet, men det er et velkendt faktum, at dette stort set aldrig er tilfældet. Vi finder desuden teksten i Analyseforudsætningerne om, at der pågår samarbejde mellem Energinet og TenneT om problemstillingen for positivt fremstillet for den faktiske tilstedeværelse af transmissionskapacitet.

8. Vi finder det problematisk jf. også kommentarer på mødet, at der ikke angives et gasflow over grænsen til Tyskland. Herved kan tyskerne få det indtryk, at der ikke er behov for at opretholde mulighed for at kunne sende gas fra Tyskland til Jylland og derfor nedlukke muligheden.

9. Vi finder at beregningen af maksimaleffekten formentligt giver et for lavt effektbehov. Der tages f.eks. som forudsætning, at små og store varmepumper ikke bidrager til at øge maksimaleffekten – dvs. det forventes, at de afkobles når maksimaleffekttidspunktet indtræffer. Det er nok en optimistisk tolkning, og hvis den skal være korrekt, så vil dette kunne ses som et forøget forbrug af f.eks. gas netop på tidspunktet med maksimaleffekt på el-siden og dermed formentligt et større pres også på gas-siden.

10. Vi anerkender, at hensynet til den geografiske fordeling af maksimaleffektbehovet ligger hos Energinet. Og vi vil i den sammenhæng fremhæve, at en uhensigtsmæssig geografisk fordeling af maksimaleffekt på hhv. produktion og forbrug kan medføre, at der skal investeres ekstra i både transmissions- og distributionsnet samt resultere i behov for ekstra effekt, der er nødvendig udelukkende af lokale hensyn.

11. Vi undrer os over, at der ikke medtages forventede landstrømanlæg til krydstogtskibe i oversigten over el til skibsfart.

12. Vi undrer os over, at der ikke i perioden frem mod 2040 medtages el-effekter af fremtidige højtemperaturvarmelagre (eller batterier), som er konverterbare tilbage til el.

13. Vi opfordrer til, at Analyseforudsætningerne medtager et afsnit om ”overskydende VE-produktion” f.eks. fra vindmøller, og potentielt samhørende ”Nyt forbrug” til f.eks. produktion af flybrændstof, (Power to X) som jo heller ikke medtages i Analyseforudsætningerne. Herved kunne hele problematikken om ”kampen om nul-priserne for el” belyses bedre, i forhold til både en øget VE-udbygning og et øget VE-aftag.

14. Vi savner en oversigt over reaktionstider for de el-produktionsfaciliteter, som forventes at stå stand-by i store dele af året. Dette kan have betydning for sammenvejningen mellem maksimal produktionseffekt contra maksimal forbrugseffekt. F.eks. kan opstartshastigheden have betydning, hvis flere af de centrale varmeproducerende anlæg på biomasse overgår fra grundlastleverance til sæsonlastleverance. Der er forskel på om el-produktionen kan startes på 15 minutter eller, om det tager tre dage at starte op.

15. Endelig savner vi lidt mere om, hvad der kan forventes at ske med princippet og tilskudsordningen som ”teknologineutrale udbud”, når nu tilskudsbehovet efter al sandsynlighed ender ”under nul”. Her vil der så være behov for en debat om, hvordan man kan sikre placeringer til nye anlæg på land og ved kysten, og deres tilhørende transmissionsanlæg snarere end en debat om tilskud.