Trepartsaftalen sikrer naturen og havet, men fejler ved at fastholde problematisk animalsk produktion

Trepartsaftalen er et vigtigt skridt i en grønnere retning og i Rådet for Grøn Omstilling anerkender vi, at det har været en stor opgave at lande en fælles aftale om et Grønt Danmark.

“Forhandlingerne har bestemt ikke været en nem opgave, og vi er glade for at erfare, at Treparten har haft et bredt fokus. Aftalen leverer på kvælstof og natur med en ny arealfond samt en langt mere håndfast kvælstofregulering, der tilsammen ser ud til at kunne sikre, at vi når vores kvælstofmål i 2027 – det er meget positivt. Desværre halter CO2-afgiften så tilsvarende bagefter, da bundfradraget på 60 % og store teknologitilskud fastholder den nuværende intensive animalske produktionsform,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

Rådet for Grøn Omstilling havde også gerne set et øget tempo og et større incitament til at omlægge til mere plantebaseret mad til mennesker.

“Vi har brug for en hurtigere indfasning og at man giver et kraftigt incitament til ændringer i, hvad vi producerer – den såkaldte strukturelle omlægning. Det betyder, at miljø- og klimabelastende animalsk produktion skal omlægges til naturarealer eller til plantebaseret produktion. Vi får via den nye arealfond udtaget 390.000 hektar jord svarende til 15 % af landbrugsarealet, men incitamentet til at bevæge sig væk fra animalsk produktion udebliver i denne aftale,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Derudover stiller Rådet for Grøn Omstilling sig kritisk over for aftalens store fokus på teknologiske virkemidler.

“Bundfradraget vil give landmændene incitament til at bruge flere teknologiske virkemidler i stedet for helt at omstille produktionen væk fra miljø- og klimabelastende animalsk produktion. Derfor bør man se på om bundfradraget kan nedjusteres og udfases – det vil give incitament til at skifte fra animalsk produktion til planteproduktion,” siger Trine Langhede, Rådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

“Det er vigtigt, at de teknologier der investeres i, som en del af aftalen, har en klimaeffekt, og ikke får negative konsekvenser for miljø, klima eller dyrevelfærd. For eksempel viser vores beregninger, at klimaeffekten er meget afhængig af, hvilken biomasse, der bruges til at lave biokul, og at der kan gå over 40 år før pyrolyse får en positiv klimaeffekt. Derfor er det uholdbart, at aftalen tager udgangspunkt i, at pyrolyse kan bidrage væsentligt til at indfri Danmarks klimamål allerede i 2030 og frem mod 2045. Desuden er det enormt afgørende, at vi ikke er urealistiske med, hvilken biomasse der bruges til at lave biokul, da vi skal bruge biomasse til mange ting i fremtiden,” afslutter Trine Langhede.

By |2024-06-27T10:01:26+01:0025. juni 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Trepartsaftalen sikrer naturen og havet, men fejler ved at fastholde problematisk animalsk produktion

Grønne NGO’er: Danske pensionsselskaber bør droppe nye investeringer i intensiv animalsk fødevareproduktion

Den intensive animalske fødevareproduktion er en af de største årsager til global afskovning, vandforurening og CO2-udledning. Derfor er en omstilling af vores fødevareproduktion nødvendig for at indfri målsætninger for klimaet og biodiversiteten. I den omstilling har de danske pensionsselskaber en gylden mulighed for at bidrage positivt til en fødevareproduktion, der imødegår de udfordringer. Det kan de gøre ved at omlægge investeringer fra den intensive animalske fødevareproduktion til plantebaseret fødevareproduktion.

I den netop udgivne rapport ”Hjælp biodiversitet og klima gennem plantebaserede investeringer”, der er udarbejdet af Dansk Vegetarisk Forening, Rådet for Grøn Omstilling, Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse og Klimabevægelsen, har organisationerne gennemført en omfattende benchmarking af de ti største danske pensionsselskaber. På syv parametre har man analyseret selskabernes nuværende indsatser på fødevareområdet.

Rapporten viser, at pensionsselskaberne stadig har lang vej igen med hensyn til at bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion. Området fylder ikke meget hos selskaberne, da det udgør en lille del af de samlede investeringer. Til trods for dette har selskaberne samlet set flere milliarder investeret i fødevaresektoren. Og da selskaberne har så relativt få midler investeret, bør det også være relativt enkelt at lave omstillingen.

“Med rapportens resultater står det klart, at pensionsselskaberne har en unik mulighed for at afhjælpe de miljøkonsekvenser, det animalske landbrug fører med sig, samtidig med at de selv får pluspoint på deres miljøregnskaber. Ved at omlægge deres investeringer kan selskaberne nå meget tættere på deres egne ambitioner for at hjælpe biodiversiteten,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

Som en guide til den omstilling indeholder rapporten ti konkrete anbefalinger, såsom:

– Stop for nye investeringer i intensiv animalsk produktion.

– Brug aktivt ejerskab til at skubbe i en plantebaseret retning.

– Invester direkte i plantebaserede fødevareproduktioner.

“Vi sparer op til pension for at sikre en god fremtid for os selv og kommende generationer. Men pensionsselskabernes investeringer i industriel dyreproduktion truer i dag den fremtid. Det er lidt en no-brainer at pensionsselskaberne burde bruge vores penge til at fremme en mere plantebaseret og grøn fødevareproduktion, til gavn for os alle,” siger Christian Fromberg, der er kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace.

Fødevareområdet på agendaen 

Rapporten når også frem til, at der er forskel på selskabernes indsatser på fødevareområdet. Syv ud af ti selskaber anerkender, at animalsk fødevareproduktion har negativ indflydelse på klima og biodiversitet. Alligevel er det kun et enkelt selskab, der har frasolgt animalske fødevareselskaber grundet forbindelser til skovrydning.

Men den indsats er ikke nok. Derfor er formålet med rapportens anbefalinger, at fremme investeringer i en mere plantebaseret retning til stor gavn for biodiversiteten, klimaet og dyrevelfærden.

“Det er glædeligt, at der for første gang er undersøgt, hvor langt pensionsselskaberne er med at understøtte udviklingen for større biodiversitet og bedre dyreliv. En omstilling af investeringer fra udnyttelse af industridyr til at fremme de plantebaserede alternativer kræver penge og kapital, hvor pensionsselskaberne kan bidrage aktivt. Vi anbefaler at pensionskasserne søger viden og erfaring om gode dyreliv i produktionen. De ti anbefalinger i denne rapport vil være et godt udgangspunkt til den proces. Mange selskaber har også kunder, som i fremtiden vil stille langt skarpere krav end de investeringer, som mange selskaber foretager i fødevareproduktionen,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

De seneste år har pensionsselskaberne fået et større fokus på biodiversiteten. Her kan de vinde meget ved at bidrage til en omstilling af fødevareproduktionen.

“Dansk landbrug og fødevareproduktion overskrider i dag flere af de planetære grænser. Ved at investere i en større plantebaseret produktion og virksomheder, der arbejder med plantemad og alternative proteiner, kan vi forbedre fødevareproduktionens påvirkning af flere af de planetære grænser på en gang, for eksempel tab af biodiversitet, ferskvand og arealanvendelse. Derfor er det også vigtigt, at vores pensionsselskaber kommer på banen og tør investere i det plantebaserede,” siger Trine Langhede, rådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

Benchmarking af pensionsselskaberne 

Dataindsamlingen til benchmarkingen omfatter spørgeskemaer sendt til pensionsselskaberne, dialogmøder med fem af selskaberne samt analyser af blandt andet årsrapporter og ESG-rapporter. Selskaberne blev vurderet på syv parametre, herunder investeringer i plantebaseret produktion, aktivt ejerskab og eksklusion af animalske fødevareproducenter.

Afsenderne af denne pressemeddelelse er: 

Dansk Vegetarisk Forening, Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse og Rådet for Grøn Omstilling

By |2024-06-28T08:36:20+01:0012. juni 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Grønne NGO’er: Danske pensionsselskaber bør droppe nye investeringer i intensiv animalsk fødevareproduktion

Regeringens skrivebordsøvelser er ikke et grønt foregangsland værdigt

Energiforbrug er kilde til mere end 75 pct. af verdens udledning af drivhusgasser. Derfor er det helt afgørende for den grønne omstilling, at vi mindsker energiforbruget markant. Det er netop formålet med EU’s energieffektivitetsdirektiv, som sidste år blev forhandlet på plads af EU Parlamentet og de 27 medlemslandes EU-repræsentanter i Ministerrådet.

Ifølge direktivet skal medlemslandene i gennemsnittet årligt spare 1,5 pct. af sit energiforbrug frem mod 2030. Målet bør nås med nye ”politikker og foranstaltninger, der specifikt er udformet med henblik på at opfylde energispareforpligtelsen.” Og ”besparelser, der under alle omstændigheder ville være fremkommet, [bør ikke] medregnes i opfyldelsen af energibesparelsesforpligtelsen.”

Regeringen vælger dog at gå i den modsatte retning. I sin køreplan for energieffektivitet – der kommer her to dage efter valget til Europa-Parlamentet – skriver regeringen, at den vil opfylde sine energispareforpligtelser gennem ”eksisterende virkemidler, herunder (…) eksisterende energiafgifter.” Men flere af tiltagene er vedtaget før forpligtelsesperioden i 2021- 2030. Eksempelvis har energiafgifterne eksisteret længe før, Energieffektivitetsdirektivet blev forhandlet på plads. Elafgiften blev fx indført tilbage i 1977.

Regeringens plan er derfor stik imod formålet med de grønne krav i Energieffektivitetsdirektivet, som regeringen ellers selv har stemt for i EU’s ministerråd. Den daværende socialdemokratiske regering bakkede op om en energispareforpligtelse på 1,5 pct. Og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard roste i marts 2023 Energieffektivitetsdirektivet og understregede på det sociale medie X, at det er ”vigtigt med ambitiøse EU-mål for energieffektivitet.”

Det vækker undren hos en række organisationer, der er enige om, at regeringens genbrug af eksisterende energiafgifter er uforeneligt med ambitionerne i Klimaloven, hvori det fremgår, at ”Danmark [skal] være et foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke resten af verden.” Organisationerne opfordrer Lars Aagaard til at sætte sig tilbage til arbejdsbordet og lave en strategi for Danmarks energiforbrug med nye virkemidler, der er et grønt foregangsland værdigt.

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn omstilling siger:

”Energieffektiviseringer er det vigtigste redskab til på kort bane at reducere forbruget af fossile brændsler. Danmark har en række forpligtelser over for EU om at skulle sænke energiforbruget. Alligevel er denne indsats for uambitiøs og utilstrækkelig til at sikre de nødvendige reduktioner i vores energiforbrug. Faktisk vælger man at gøre det stikmodsatte af, hvad direktivet foreskriver. Regeringen burde gå foran, og Danmark har mange af de virksomheder, der kan levere løsningerne til energieffektiviseringen.”

Afsenderne af denne pressemeddelelse er:

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn omstilling

Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i SYNERGI

Morten Høyer, politisk direktør i DI

Dorte Nørregaard Larsen, direktør, Energiforum Danmark

Troels Blicher Danielsen, adm. direktør, TEKNIQ Arbejdsgiverne

Benny Yssing, forbundsformand, Dansk El-Forbund

Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

Per Rømer Kofod, adm. direktør, VELTEK

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet og Dansk Erhverv er også medafsendere af pressemeddelelsen

Om energispareforpligtelsen og regeringens køreplan for energieffektivitetsdirektivet

EU skal i 2030 have skåret 55 pct. af sin udledning af drivhusgasser sammenlignet med 1990. Målet skal opfyldes gennem en række grønne mål og krav i EU’s klimapakke ”Fit for 55”. Et af kravene til medlemslandene er gennemsnitligt at spare ca. 1,5 pct. af energiforbruget (slutforbruget) hvert år frem mod 2030. Danmarks samlede energispareforpligtelse i perioden 2021-2030 er ca. 385 PJ. Ifølge Klimarådets skøn har Danmark et samlet behov for at spare yderligere 115 PJ frem mod 2030.

Det betyder jf. den politiske aftale (indgået af EU-Parlamentet og Ministerrådet) bag kravet, at de 27 medlemslandene bør levere nye ”politikker og foranstaltninger, der specifikt er udformet med henblik på at opfylde energispareforpligtelsen.”

Men i regeringens køreplan for energieffektivitet står: ”Regeringen vil: notificere til EU Kommissionen, at Danmark forventes at opfylde af den forhøjede energispareforpligtelse gennem indmeldelse af eksisterende virkemidler, herunder diverse puljer, CO2-afgifter og eksisterende energiafgifter.” Det ventes, at notificeringen af eksisterende afgifter kan levere den resterende del af Danmarks energispareforpligtelse på 115 PJ.

Socialdemokratiet var meget imod at notificere afgifter som en del af energispareforpligtelsen, da man selv var i opposition i 2019. Partiet valget i stedet i deres tid i regering at omgøre den tidligere regerings beslutning og leve op til energispareforpligtelsen via egentlige virkemidler, som direktivet foreskriver.

Regeringen skal sende sin Nationale Energi- og Klimaplan (NECP) i høring, inden man sender den til EU-Kommissionen. Den plan, der blev sendt i høring i slutningen af maj, indeholdt dog ikke noget om, at regeringen vil opfylde EU-krav gennem notificering af afgifter.

Dermed får offentligheden og de grønne organisationer ikke mulighed for at indgive høringssvar, før den bliver sendt til EU i slutningen af måneden. Læs mere om energispareforpligtelsen, og hvorfor medregning af afgifter på energi indført inden 2020 er i modstrid med intentionerne i Energieffektivitetsdirektivet her.

By |2024-06-11T10:30:05+01:0011. juni 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Regeringens skrivebordsøvelser er ikke et grønt foregangsland værdigt

Virksomheder køber markant flere fossilbiler end private – særligt i Danmark

Mens private i Danmark i 53,1 % af tilfældene valgte en elbil i 2023, var det kun 26,1 % af virksomhedernes bilkøb. Kigger man på klimabelastningen fra alle nye biler solgt i Danmark i 2023, står virksomheders biler for hele 87 % af klimabelastningen. ​​Selvom billedet er det samme i hele Europa, er Danmark landet med den største afstand mellem firmaer og privates køb. Det får nu Rådet for Grøn Omstilling til at anbefale krav til de ​​virksomheder i EU, der ejer mere end 100 biler. 

”Det er utrolig glædeligt at private virkelig har taget elbiler til sig, men det er bekymrende at de store flådeejere massivt trækker salget ned. Derfor er det på tide at sikre at de store ​​virksomheder også tager ansvar for den grønne omstilling i Europa,” siger Jeppe Juul, transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling. 

Konkret foreslår Rådet for Grøn Omstilling at de helt store flådeejere som for eksempel leasingselskaber fra 2030 kun må købe 100 % nulemissionsbiler. ​​​​Det vil skabe en hurtigere grøn omstilling af vejtransporten og betyde, at der i EU vil være 6,5 millioner flere elbiler på vejene i 2030. 

”De store flådeejeres køb af biler har stor betydning for hvilke billige brugtbiler, der er til rådighed for danskerne, da de typisk sælges videre efter 3-4 år. Et øget salg af elbiler til de kommercielle flåder vil derfor også betyde at flere danskere får mulighed for at købe e​​n brugt elbil, så en større andel af danskerne får mulighed for at køre uden forbrændingsmotor,” siger Jeppe Juul. 

Forslaget vil medføre, at der på europæisk niveau vil være mere end 8 millioner flere brugte elbiler på de europæiske veje i 2035. Han understreger at krav til de store flåder på mange måder også er industripolitik. 

”De europæiske bilproducenter er truet af blandt andet kinesiske producenter, når det kommer til elbiler på det europæiske marked. ​​​​​​Når virksomheder køber biler, har de til gengæld en kraftig præference for at købe europæiske biler. Derfor vil krav til de større flåder ikke bare være en fordel for klimaet, men også for den europæiske bilindustri,” slutter Jeppe Juul. 

Generelt har de europæiske producenter en markant højere markedsandel blandt virksomheders biler end privates, og fx sælger Volkswagen 70% af deres biler til virksomheder. 

Krav til de større flådeejere vil også gøre det nemmere for bilproducenterne at nå deres mål. EU-Kommissionen har i øjeblikket en høring om grønnere virksomhedsflåder, der kan føre til fremtidige krav til flådeejer. 

Find rapporten her.

By |2024-06-11T08:31:51+01:0011. juni 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Virksomheder køber markant flere fossilbiler end private – særligt i Danmark

Nyt grønt råd skal identificere muligheder på tværs af den grønne omstilling

Rådet for Grøn Omstilling lancerer nyt grønt Advisory Board, der samler klimaambitiøse frontløbervirksomheder, organisationer og eksperter i et forum for dialog, videndeling og erfaringsudveksling for at identificere og realisere muligheder på tværs af den grønne omstilling.

Som del af ny strategi lancerer Rådet for Grøn Omstilling et grønt Advisory Board for nogle af Danmarks mest ambitiøse virksomheder og organisationer. Formålet med det rådgivende organ er at skabe et forum for levende og inspirerende dialog, hvor dyb faglig viden og erfaringer bringes i spil. Et forum, hvor der arbejdes med de vigtigste grønne dagsordener, udforskes muligheder for udvikling på tværs af værdikæder i den grønne omstilling – og for Rådet for Grøn Omstillings videre arbejde.

Christian Sparrevohn, bestyrelsesforperson i Rådet for Grøn Omstilling siger: ”Vi oplever at en række danske virksomheder har ambitiøse målsætninger på klimaområdet og gerne vil spille en aktiv rolle i at sikre, at den grønne omstilling lykkes, også udover deres eget, snævre forretningsmæssige fokus. Dem kan vi i RGO lære af – og de kan lære af hinanden, og af de forskere og myndigheder, som angriber klimaproblemstillingerne fra andre vinkler. De mest visionære blandt vores medlemmer inviterer vi derfor til dialog som medlemmer af vores Advisory Board.”

Deltagerne i Advisory Boardet tæller blandt andet Velux, Coop, Better Energy, European Energy, Innargi, Hjørring Kommune, Lederne og Center for Bæredygtige Hospitaler, der er medlemmer af Rådet for Grøn Omstilling, og det forventes at vokse i løbet af 2024.

Erfaren kapacitet skal lede arbejdet

Forperson for det grønne Advisory Board bliver den erfarne Marianna Lubanski som bl.a. har arbejdet med etablering af Copenhagen Cleantech Cluster, skalering af grønne startups i Silicon Valley og matchmaking mellem forskningsverdenen og grønne frontløbervirksomheder.

Christian Sparrevohn siger: ”Vi er stolte og glade for at kunne tiltrække så stor en kapacitet som Marianna Lubanski til at stå i spidsen for det. Hendes erfaring og passion rummer krydsfeltet mellem teknologi, erhvervsliv og grøn omstilling, og med hende som forperson vil Advisory Boardet være garant for såvel flyvehøjde som handlingsorientering.”

Hele vejen fra Silicon Valley til DTU i Lyngby har Marianna Lubanskis karriere haft en klar grøn tråd – med fokus på grøn vækst, innovation og forretningsudvikling: “For mig er den grønne omstilling den absolut vigtigste opgave, vi som mennesker står over for. Derfor er det også det område, som for mig er meningsfyldt at arbejde med, og der hvor jeg har forsøgt at skabe forandring.”

En klar tråd i Marianna Lubanskis mangeårige karriere både i Danmark og internationalt er fokus på samarbejde og partnerskaber på tværs af forskning, erhvervsliv, politikere – og derfor er koblingen mellem den grønne dagsorden og det tværgående dialogforum er også grunden til, at hun har sagt ja til at sidde for bordenden.

Marianna Lubanski tilføjer: “Jeg håber virkelig, at Advisory Boardet kan blive et vigtigt mødested for aktører på tværs af erhverv, politik, forskning og civilsamfund. Et sted, hvor vi kan mødes og lære af hinanden, blive udfordret, se nye muligheder og komme med indspil, anbefalinger og viden, som kan være med til at fremme omstillingen. Det er der i den grad brug for.”

“Det er kun gennem samarbejde og dialog, at vi forandrer og løser noget. Derfor er det så vigtigt, at vi får samlet folk omkring bordet og får skabt et nysgerrigt og inkluderende rum, hvor vi kan få ny viden, nye erkendelser, åbner op og derfra kan komme videre.”

Advisory Boardet vil mødes to gange årligt, og første møde er planlagt i august 2024.

By |2026-08-14T15:02:35+01:0022. maj 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Nyt grønt råd skal identificere muligheder på tværs af den grønne omstilling

Luftforurening ved lufthavne kan nemt og billigt minimeres

Området omkring Københavns Lufthavn Kastrup er ligeså forurenet med ultrafine partikler som den mest forurenede gade i København, H.C. Andersens Boulevard. Det viser en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, bestilt af Miljøministeriet. 

”Luftforureningen omkring Københavns Lufthavn er høj og på niveau med de mest trafikerede gader i København. Heldigvis har vi mulighed for at sænke luftforureningen markant ved at sikre brug af renere flybrændstoffer, til gavn for naboer til lufthavnen,” siger Jeppe Juul Transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling. 

Han påpeger at man med allerede kendt teknologi kan sikre renere flybrændstoffer, der ved at minimere det såkaldte aromatiske indhold og svovl, kan få en markant renere forbrænding, hvilket vil sikre betydeligt færre ultrafine partikler fra udstødningen. Dette har også stor betydning for flyenes klimabelastning, fordi partiklerne forårsager kondensstriber, der har en stor klimaeffekt. 

”For at sænke klimabelastningen ved flyvning er det vigtigt at gå over til renere flybrændstoffer. Det er det absolut billigste klimatiltag, og det kan gennemføres ret hurtigt,” siger Jeppe Juul.  

I forbindelse med indførslen af en passagerafgift pr. 1. januar 2025, skal en del af indtægterne investeres i grøn omstilling af luftfarten. Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at en mindre del af disse midler bruges til at sikre renere flybrændstoffer. 

”Med midler fra passagerafgiften har vi lige nu en unik mulighed for både at mindske klimabelastningen ved flyvning og nedbringe luftforureningen omkring lufthavne, hvilket sikrer bedre folkesundhed. Det er nu op til regeringen og folketinget at få det til at ske,” slutter Jeppe Juul. 

Også Københavns Lufthavne bakker i Klimapartnerskabet for luftfarten op om renere flybrændstoffer af miljøhensyn. 

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for en hurtig og bæredygtig omstilling af transportsektoren, både nationalt og i EU.  

 

Mere information
Læs mere og find rapporten ‘Måling af partikelforureningen omkring Københavns Lufthavn i Kastrup’   

By |2024-04-24T11:55:04+01:0024. april 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Luftforurening ved lufthavne kan nemt og billigt minimeres

Lyt til Klimarådet og sæt biodiversitet og vandmiljø i centrum for den næste landbrugsreform

”Klimarådets rapport er meget markant og modigt nybrud, der fortjener stor ros. Den er et frontalt opgør med silotænkningen, hvor vi i Danmark i de seneste år har fokuseret ret ensidigt på klimaet og drivhusgasserne, mens man har skubbet de andre miljø- og naturkriser i baggrunden. Et rent klimafokus redder ikke vores vandmiljø eller biodiversiteten. Det er på høje tid, at vi finder fælles og sammenhængende løsninger på disse udfordringer,” siger Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Brug for ny helhedstænkning
”Rapporten viser, at man kan reducere samfundets omkostninger med 8-20 pct, hvis man koordinerer indsatsen i stedet for at splitte indsatsen op i tre separate spor. En politik med fokus på biodiversitet og vandmiljø, hvor man udtager en tredjedel af landbrugsjorden, rejser meget mere skov og beskytter vandmiljøet vil give en stor klimagevinst på 6,8 mio. tons CO2e. Disse gode forslag til en ny helhedstænkning bør med i de igangværende trepartsforhandlinger for landbruget, så man ikke kun laver en drivhusafgift,” anbefaler Bjarke Møller.

RGO har længe efterlyst en strukturel omstilling af landbruget, hvor den animalske produktion reduceres, og der satses mere på plantebaserede fødevarer. RGO har også anbefalet vådlægning af de kulstofrige lavbundsjorde, mere og hurtigere skovrejsning, mindre gødskning af jordene og at beskytte drikkevandet mod pesticider.

”Det industrialiserede og intensive landbrug i Danmark har i mange år påført klimaet, vandmiljøet og biodiversiteten store skader, og det er på høje tid at stille bindende lovkrav til landbruget, så det i fremtiden ikke skader naturen i Danmark, men opererer sikkert indenfor de planetære grænser,” siger Bjarke Møller.

Det haster med at styrke biodiversiteten
Danmark er det land i Europa, hvor naturen og biodiversiteten er allermest udsat. Kun 1,6 pct. af Danmarks areal er strengt beskyttet natur, og EU ligger Danmark nummer sjok i forhold til beskyttelsen af vores natur. Kun cirka 5 pct. af naturen på land er i god økologisk tilstand, havmiljøet lider af historisk højt iltsvind, og kun 1 pct. af kystvandet er i god økologisk tilstand. Udvaskningen af kvælstof bør mindst reduceres med en tredjedel, hvis Danmark skal leve op til EU´s vandrammedirektiv, og i år lægger landbruget op til at sprede endnu mere kvælstof på markerne.

Det er uholdbart, og derfor bakker Rådet for Grøn Omstilling op bag Klimarådets biodiversitetsforslag, hvor 630.000 hektar af landbrugsjorden tages ud af drift til biodiversitet, og at der mindst rejses 250.000 hektar skov og mere produktionsskov udlægges til urørt skov, så der kan bindes mere kulstof i naturen. ”I dag er naturlig kulstofbinding, gennem optag i skovene, den billigste og mest effektive måde at trække kulstof ud af atmosfæren, og det bør vi satse meget mere på i dansk klimapolitik i stedet for at bruge milliarder af skattekroner på at investere i usikre tekniske fix med bovaer i landbruget eller CO2-fangstanlæg på skorstenene”, siger Bjarke Møller.

Rådet for Grøn Omstilling er enig med Klimarådet i, at Danmark ikke kan leve op til EU´s vandrammedirektiv i 2027 og ikke leve op til EU´s naturforordning om 30 pct. beskyttet natur i 2030, hvis ikke man tager fat på at begrænse landbrugsarealerne.

I dag lægger landbruget og skovbruget beslag på 72 pct. af Danmarks landareal, og hovedparten bruges til at producere foder til køer, svin og andre produktionsdyr i landbruget.

Klimaafgift er vigtig, men ikke afgørende
”Det vil være rigtig godt, hvis politikerne kan blive enige om en høj og ensartet klimaafgift for landbruget, for den kan give alle aktører i landbruget et stærkt incitament til at nedbringe udledningerne af drivhusgasser. Men Klimarådets rapport dokumenterer faktisk, at selv om politikerne ikke kan enes om drivhusafgiften, kan man faktisk opnå den samme klimaeffekt og fjerne 6,8 mio. tons CO2e, hvis man følger Klimarådets forslag til at beskytte vandmiljøet og biodiversiteten. Det vil her være en rigtig god ide at lave en statslig jordfond til at opkøbe jord fra lodsejere og indlede drøftelser om en større jordreform, som kan sætte ekstra fart i den omstilling,” siger Bjarke Møller.

Omkostningerne ved Klimarådets biodiversitetsscenarie er 409 kr. målt pr. ton reduceret CO2e, og isoleret set er klimaprisen højere, end hvis man blot nøjes med at indføre en klimaafgift i landbruget, eller hvis man blot fokuserer ensidigt på at beskytte vandmiljøet.  Men i biodiversitetsscenariet er der til gengæld en række positive økonomiske sidegevinster, som ikke er taget med, fordi det vil styrke biodiversiteten, beskytte drikkevandet, så vi undgår kostbare oprydningsregninger i fremtiden, og det vil øge den rekreative værdi af Danmarks natur.

By |2024-04-23T13:39:17+01:0023. april 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Lyt til Klimarådet og sæt biodiversitet og vandmiljø i centrum for den næste landbrugsreform

Store ændringer i den tunge vejtransport

I dag er der indgået en bred aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre om mere støtte til grøn omstilling af den tunge transport frem mod 2030. Foruden midler der var afsat på Finansloven for 2024, stammer de fra Deludmøntningen af den ”Grønne Fond”, der samlet set udgør ca. 5 milliarder kroner til at styrke klima-, miljø- og naturområdet.

Konkret vil regeringen hæve dieselafgiften med 50 øre pr. liter samtidig med, at der laves en langsommere og billigere indfasning af vejafgiften for lastbiler frem til 2028, hvor vejafgiften er helt indfaset. Her bliver der afsat 250 millioner kroner årligt fra 2025-2028 til at nedsætte den allerede vedtagne kilometerbaserede og CO2-differentierede vejafgift for lastbiler.

”Det er godt at vi begynder på at tilnærme den danske dieselafgift til den tyske, men det er unødvendigt at have en lavere vejbeskatning end den oprindeligt foreslåede, der i forvejen ligger betydeligt under tysk niveau,” siger Daria Rivin, Seniorrådgiver i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling, og fortsætter:

”Alt det der ikke findes reduktioner på i andre sektorer, såsom landbruget, skal findes i transportsektoren. Derfor er det helt afgørende, at vi med vejbeskatningen og dieselafgiften nu har nogle knapper vi kan skrue på, så det bliver billigere og mere attraktivt, at købe og køre grønt.”

Samtidig præsenterede regeringen også nye planer for støtte til lastbiler. Udover de 300 millioner kroner der var afsat på Finansloven for 2024, er der nu afsat yderligere 450 millioner kroner. De 750 millioner kroner skal specifikt gå til grøn omstilling og effektiviseringer af den tunge transport fra 2024-2030. Rammerne for udmøntningen er endnu ikke fastlagt.

”De samlede totalomkostninger for elektriske lastbiler kommer på sigt til at blive billigere end diesel, men indtil da er der behov for at accelerere elektrificeringen gennem støtteordninger specifikt til el-lastbiler,” siger Daria Rivin.

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for en hurtig og bæredygtig omstilling af transportsektoren, både nationalt og i EU.

By |2024-04-15T15:47:26+01:0015. april 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Store ændringer i den tunge vejtransport

Bredt flertal ønsker at øge grønne investeringer med 5 mia. kr.

PRESSEMEDDELELSE:

Det er positivt, at regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget nu afsætter ca. 5 mia. kr. fra det grønne råderum til at investere i den grønne omstilling af Danmark. Men det er kun et lille plaster på såret i forhold til den klima- og naturkrise, som vi står midt i. Sådan lyder det fra Rådet for Grøn Omstilling som reaktion på dagens nyhed om, at regeringen, SF, de Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre vil give ekstra penge til klimatilpasning, fjernvarmepuljen, skovrejsning, oprydning efter generationsforureninger og PFAS, og rensning af drikkevand.

”Det er prisværdigt, at et bredt flertal vil investere ca. 5 mia. kr. mere i den grønne omstilling, og det er positivt, at man vil forhøje dieselafgiften, øge fjernvarmepuljen og rydde op efter de store generationsforureninger, men der er desværre en række alvorlige tidsler i aftalen, som bør fjernes” siger Bjarke Møller. Han er særligt kritisk overfor prioriteringerne ift. landbruget og vejtransporten.

Mere gråt end grønt i landbruget

”Udspillet leverer mere gråmeleret end grøn omstilling af landbruget. Hvorfor afsættes over en halv mia. kr. til metanreducerende fodertilsætning, når ministeren godt ved, at der stadig mangler viden om disse kemikaliers effekt på dyrevelfærden? Man giver næsten fire gange så meget til et usikkert teknisk fix, end man giver til plantebaserede fødevarer og økologi. Det er den helt forkerte vægtning,” understreger Bjarke Møller. ”Vi har brug for en strukturel omstilling af dansk landbrug med en markant reduktion i den animalske produktion, langt større investeringer i plantebaserede fødevarer og hurtig udtagning af lavbundsjorde.”

Rådet for Grøn Omstilling roser, at aftalen optegner, hvordan de 500 mio. kr. i havnaturfonden skal uddeles, og at man også lægger op til mere skovrejsning.
”Mere skovrejsning er en effektiv måde at suge CO2 ud af atmosfæren på i fremtiden, det er bidrager til biodiversiteten og kan også bidrage til at sænke noget af den kvælstof og fosfor, der udvaskes til vores vandmiljø. Derfor er det fint, at man indtil 2028 vil give 625 mio. kr. til mere skovrejsning. Men reelt er det alt, alt for lidt. Til sammenligning foreslog Svarer-ekspertudvalget, at der burde gives over 3 mia. kr. til skovrejsning frem til 2030. RGO vil gerne opfordre aftalepartierne til at hæve ambitionsniveauet yderligere og plante langt flere træer i skovene og i byerne. Det er en langt bedre måde at fange CO2 end via energikrævende fangstteknologier på skorstenen af klimaskadelige biomassekraftværker,” siger Bjarke Møller.

Indsats på vejene er en blandet buket

Også indsatsen i forhold til vejtransporten er en blandet buket, lyder det fra Rådet for Grøn Omstilling.
”Det er et fremskridt, at man vil forhøje dieselafgiften med 50 øre pr. liter, men det er altså stadig et pænt stykke under det tyske niveau, og man har ovenikøbet valgt fortsat at friholde landbruget for dieselafgiften. Det er langt bedre for klimaet, hvis dieselafgiften mindst hæves med 90 øre pr. liter. Det bør være slut med, at Danmark fremstår som en sort dieselmagnet for lastbiler syd for grænsen,” siger Jeppe Juul, der er transportpolitisk chef i RGO.


Han ærgrer sig over, at aftalepartierne midlertidigt vil nedsætte satserne for den kilometerbaserede vejafgift. ”Det er fint, at man vil give op imod 750 mio. kr. ekstra til at fremme den grønne omstilling af vejtransporten, men det er skidt, at man vil nedsætte satserne for den kilometerbaserede vejafgift med endnu mere. Man vil give 161 mio. kr. ekstra til lastbiler, der kører på biogas, men pengene vil være meget bedre brugt til at støtte ellastbiler. I fremtiden bør al vejtransport køre på ren grøn strøm, og det er på høje tid, at Folketinget sætter ekstra fart på elektrificeringen her,” fastslår Jeppe Juul.

Aftalen kan læses her

By |2024-04-15T10:59:55+01:0015. april 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Bredt flertal ønsker at øge grønne investeringer med 5 mia. kr.

13 organisationer og fagforeninger i opråb: Giv os grønne og sunde velfærdsbygninger

Offentlige bygninger i Danmark er generelt i dårlig stand. Det har en række synlige – og mindre synlige – negative konsekvenser. Bygninger i ringe forfatning bruger væsentligt mere energi, udleder mere CO2 og er langt dyrere i drift. Samtidig betyder de veldokumenterede udfordringer med dårligt indeklima, at børn, unge og voksne lærer mindre og præsterer på et lavere niveau, end hvis indeklimaet havde været godt.

Det er et stort og overset problem for både samfundet og de enkelte brugere af bygningerne, mener en lang række organisationer. De går nu sammen om et fælles udspil, der skal løfte problemet op på den politiske dagsorden – og de leverer et katalog af forslag, der kan forbedre kvaliteten af de offentlige bygninger.

Parterne foreslår bl.a.:

  • Et klart mål for renovering og reduktion af det offentlige energiforbrug
  • Minimumskrav for indeklimaet i alle offentlige bygninger
  • Et særskilt grønt anlægsloft

Forslagene kan også udgøre en betydelig del af løsningen på en række nye, markante EU-krav om øget energieffektivitet. Kravene medfører bl.a., at kommunerne skal energirenovere 3 pct. af bygningsarealet og spare 1,9 pct. af energiforbruget – hvert år.

En stor barriere for grønnere og sundere bygninger er anlægsloftet, der begrænser omfanget af kommuner og regioners investeringer i bl.a. energirenovering. Koalitionen foreslår derfor et grønt anlægsloft, der vil sætte mere gang i de grønne investeringer – til gavn for den grønne omstilling, velfærden og samfundsøkonomien.

Læs udspillet ”Grønne og sunde velfærdsbygninger”.


Citater

Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI:
”Bygninger er en af de største kilder til udledning af drivhusgasser. Vi når ganske enkelt ikke i mål med den grønne omstilling uden langt mere moderne, energieffektive bygninger. Samtidig er det dårlige indeklima i velfærdsbygninger det måske mest oversete velfærdsområde i Danmark. Hver dag bruger vores yngste og ældste medborgere en stor del af deres tid i offentlige velfærdsbygninger. Vi kan ikke være bekendt at give dem så dårlige rammer, som tilfældet er mange steder i dag. Derfor er jeg glad for, at det er lykkedes at samle en stor og stærk gruppe af afsendere bag et klart budskab til politikerne: Prioriter grønne og sunde velfærdsbygninger.”

Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Industri:
”Renovering af offentlige bygninger er afgørende for at forbedre energieffektiviteten, grøn omstilling, og til at skabe et bedre og sundere arbejdsmiljø for offentlige ansatte og de mange borgere, der bruger bygningerne. Derfor er det helt afgørende, at det offentlige sikres økonomi til at gennemføre investeringer i renovering af sine bygninger. Den økonomi mangler i dag.

Konkret er der behov for et særskilt grønt anlægsloft, så kommunerne har midler til at investere i en omfattende renovering af de kommunale bygninger, hvor indsatsen har halt langt efter behovet i mange år. Derudover er det vigtigt at pointere, at offentligt-privat samarbejde også her spiller en vigtig rolle i indsatsen, da private i mange tilfælde vil kunne drifte offentlige bygninger.”

Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne:

”Det kan ikke være rigtigt, at vi år for år skal se det samme scenarie gentage sig: Offentlige bygninger spilder kostbar energi, fordi de er utidssvarende. Samtidig kæmper de ofte med dårligt indeklima, fordi området gennem mange år er blevet negligeret i kampen om renoveringskronerne på de offentlige budgetter. Det er ikke rimeligt, at det skal ramme både unge og ældre borgere, når vi ved, hvad der skal til for at løse problemet og skabe en bæredygtig fremtid.”

Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation:

”De offentlige bygninger er rammen om vores velfærdssamfund og såvel ansatte som borgere fortjener, at de rammer er tidssvarende og i god stand. Vi skal udnytte, at vi har mange dygtige faglærte og virksomheder, der er helt fremme på energieffektivitet. Energirenovering af offentlige bygninger giver gevinster for både arbejdsmiljø og sundhed via bedre indeklima, økonomi og klimaet. Det skal vi sætte strøm til. Kommunernes økonomi er dog stram og lagt i for snævre rammer, og derfor forslår vi et grønt anlægsloft samt forbedrede lånebestemmelser, der skal give kommunerne bedre muligheder for at energirenovere. Vi forslår også en støttepulje til kommuner med lav likviditet til at hjælpe rentable investeringer på vej.”

Laura Klitgaard, formand for Ingeniørforeningen IDA:

”Som tidligere kommunal bygherre har jeg selv erfaring med renovering af offentlige bygninger – og der er virkelig store gevinster at hente for både klima og brugere. Men det kræver politisk vilje og kapital. Der er alt, alt for mange offentlige bygninger i Danmark, der er i elendig stand, men med potentiale for at blive sundere og mere energieffektive bygninger. Derfor er det på høje tid, at politikerne bliver klare i mælet og udstikker fælles retningslinjer samt et mål for renovering og reduktion af det offentlige energiforbrug.”

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling:

”Det offentlige bør operere som en grøn frontløber og mindske energiforbruget i de offentlige bygninger. Der bør sættes høje krav til energirenovering af de offentlige bygninger. Der et kæmpe potentiale for at spare på energien i vores bygninger, og det kan både reducere CO2-udledningerne og driftsomkostninger.”

Benny Yssing, forbundsformand i Dansk El-Forbund:

”De offentlige bygninger skal mere med i klimaindsatsen, og det handler i den grad om elektrificering og mere effektiv brug af energien. Investeringer på den korte bane vil give besparelser på den lidt længere, til gavn for velfærden. Og når man renoverer, så er det oplagt at gøre ventilation og belysning bedre, det fortjener vores børn og ældre i institutionerne.”

Palle Thomsen, adm. direktør i Danske Byggecentre:

”Vi kan simpelthen ikke tillade os at ignorere det stigende behov for grønnere og sundere velfærdsbygninger. Det er på tide, at vi prioriterer moderniseringen af vores ældre og forældede offentlige bygninger. Ved at investere i disse grønne tiltag sikrer vi ikke kun en bæredygtig fremtid, men også en sundere og mere behagelig hverdag for vores medborgere”

Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark:

“Det er godt for klimaet og driftsbudgettet, giver større arbejdsglæde, bedre indlæring og bedre sundhed. Man kan undre sig over, at der ikke for længst er blevet en politisk vindersag at renovere og vedligeholde offentlige bygninger. Heldigvis er en hel branche klar til at være med til at løfte opgaven, og vi glæder os til at komme i gang”

Thomas Brücker, sektorformand i Teknik- og Servicesektoren, FOA:

”De kommunale bygninger og haller er omdrejningspunktet for rigtig mange aktiviteter, og disse bygninger danner rammen for en stor del af den velfærd, som kommunerne leverer. Derfor er det også helt afgørende, at disse bygninger er i en god og sund stand. Bygningers manglende vedligehold er årsag til kulde, fugt og skimmelsvamp, samtidig med at dårlig vedligeholdte bygninger har et alt for højt energiforbrug. Benyt de mange dygtige tekniske medarbejderes kompetencer til at kvalificere de renoveringer, der skal til, og benyt dem i driften af bygningerne. Dårlig vedligeholdelse er dyrt for samfundet, det tager penge fra velfærd, og det udleder alt for meget CO2.”

Per Rømer Kofod, adm. direktør i VELTEK:

”Det er bydende nødvendigt, at vi kommer i mål med den grønne omstilling i byggeriet, og her er det helt afgørende, at vi anvender moderne, intelligente og behovsstyrede installationer, da de nyeste teknologier inden for vand, varme, el og ventilation kan give meget store energibesparelser. Desuden er det kun herigennem, at vi kan opnå den nødvendige energieffektivitet samtidig med et tidssvarende og sundt indeklima.”

Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet:

”Der er enorme perspektiver i renoveringer af vores offentlige bygninger. Vi ved fx fra talrige videnskabelige undersøgelser, at dårligt indeklima betyder dårligere trivsel og ringere indlæring i vores skoler. Derfor er det helt oplagt at satse på mekanisk ventilation. Bedre mekanisk ventilation giver mere trivsel og bedre indlæring. Så enkelt er det. En investering, der i øvrigt relativt hurtigt betaler sig selv hjem. Vi ved jo, at dårligt indeklima betyder højere sygefravær hos personalet. Det gælder ikke bare i skoler, men i alle offentlige bygninger. Så der kommer faktisk også mere velfærd og flere hænder ud af at investere i daginstitutioner, skoler og plejehjem.”

Søren Sand Kirk, direktør i BAT – Bygge-, Anlægs- og Trækartellet:

”Det burde være en no-brainer. Stat og kommuner vil spare penge, CO2-udledningen vil falde og vores børns indlæring, ældres livskvalitet og medarbejdernes arbejdsmiljø vil blive markant forbedret.”

Fakta om offentlige bygninger
En analyse fra Foreningen for Rådgivende Ingeniører viser, at der samlet er et renoveringsefterslæb i den offentlige bygningsmasse på mindst 70 mia. kr. Samtidig viser tal fra en rapport, som Transition har lavet for SYNERGI, at 7 ud af 10 kommunale bygninger har et dårligt energimærke og derfor er meget langt fra at være kompatible med den grønne omstilling og bygningskrav fra EU. I samme rapport svarer næsten halvdelen af kommunerne, at de ikke har mål for at spare på energien, mens kun en tredjedel har mål for at forbedre indeklimaet i deres bygninger, selv om der er 16 mia. kr. at hente ved at forbedre luft, lys og lydniveau i folkeskoler og daginstitutioner. Tre ud af fem kommunalt ejede bygninger er bygget før 1980, hvor der for første gang kom energikrav i bygningsreglementet

Hvert år misser danskerne knap en halv mio. arbejdsdage som følge af dårligt indeklima. Målinger har vist, at der i mere end 9 ud af 10 klasseværelser i danske folkeskoler er dårligt indeklima i løbet af skoledagen. Det har store konsekvenser for indlæringen. Elever undervist i et godt indeklima kan være, hvad der svarer til et helt års pensum foran elever i dårligt indeklima, når de når 9. klasse

By |2024-04-15T09:07:36+01:0015. april 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til 13 organisationer og fagforeninger i opråb: Giv os grønne og sunde velfærdsbygninger
Go to Top