Nul-emissionszoner er et stort fremskridt for klima, støj og luftkvalitet

En ny aftale indgået mellem regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet giver kommunerne mulighed for at indføre nulemissionszoner.

”Det er rigtigt glædeligt at staten ikke længere vil forhindre de større byer i Danmark i at lave nul-emmissionszoner, men det er besynderligt at man ikke vil give mulighed for at regulere den tunge trafik og kun vil tillade det i meget begrænsede områder”, siger Jeppe Juul Transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling.

I aftalen lægges der op til at nulemissionszonerne ikke skal omfatte lastbiler og busser, hvilket Rådet for Grøn Omstilling finder helt misforstået.

”Der er ingen grund til at, undtage busser og lastbiler – tværtimod. Det er et besynderligt og misforstået hensyn at tage i tætbefolkede byområder, hvor vi netop har brug for den fulde effekt af nul-emmissionszoner i form af mindre støj og luftforurening”, siger Jeppe Juul.

Nysalget af el-lastbiler i Danmark var allerede på 6,3% i 2023, og de fleste bybusser er allerede omstillet til el i 2025. Jeppe Juul understreger at der derfor ikke er nogen tekniske grunde til at undtage disse køretøjer. Nulemissionszoner kunne i stedet bruges til at få de sidste bybusser med. Samtidig henviser han til hvad der sker i andre lande.

”I Holland vil man til næste år have minimum 30 byer med nul-emmissionszoner, der netop gælder varebiler og lastbiler. Så det vil være absurd at lade som om det ikke kan lade sig gøre, og vi håber det er en fejl, der bliver rettet inden loven skal vedtages”, siger Jeppe Juul.

Den politiske aftale skal til efteråret fremsættes som lovforslag.

By |2024-02-09T15:00:24+01:009. februar 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Nul-emissionszoner er et stort fremskridt for klima, støj og luftkvalitet

Nyt forskningsprojekt skal gøre os klogere på danskernes affaldsvaner med udgangspunkt i den hidtil største kortlægning

Forskningsprojektet skal gøre borgere, offentlige myndigheder og private virksomheder i stand til at genbruge mere, forbruge mindre og sortere bedre for at bidrage til en cirkulære økonomi

Danmarks forbrug af plastik og tekstiler er stigende, og det er et problem. Ikke kun fordi det udleder enorme mængder CO2 at producere danskernes kortidsholdbare tøj, emballage og plastikprodukter. Også fordi en stor del af materialerne ikke bliver genbrugt eller genanvendt, men ender enten som affald i naturen eller i den forkerte affaldsspand og dermed på forbrændingen, hvor de igen udleder klimagasser.

Det er blandt andet det, det nyopstartede forskningsprojekt Change4Circularity skal bidrage med at løse.

Forskningen ledes af Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Det Kongelige Akademi og gennemføres i samarbejde med det nationale naturfagscenter Astra, som står bag Masseeksperimentet. Derudover er Brancheforeningen Cirkulær, Danmarks Naturfredningsforening, Odense Renovation, Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling partnere i projektet.

Forsknings-og innovationsprojektet er støttet med 7,4 millioner af Innovationsfonden og en del af TraCE, det nationale partnerskab for cirkulær økonomi.

Og det overordnede mål er at få mindre affald, fortæller Lykke Margot Ricard, der er forskningsleder og lektor i bæredygtig innovation og teknologi på Syddansk Universitet.

“Inden for cirkulær økonomi er strategien ofte genanvendelse og forskellige genanvendelsesteknologier, men det, vi også gerne vil arbejde med, er en forebyggelsesstrategi,” siger Lykke Margot Ricard.

“Hvad kan vi gøre for, at der slet ikke bliver genereret så meget affald? Hvordan kan vi mindske det massive spild af ressourcer, der er inden for blandt andet plastik og tekstil? For at finde ud af det har vi brug for meget mere data.”

Største indsamling af data

Udgangspunktet for forskningen er en indsamling af data via Astras Masseeksperiment, hvor 40.000 børn og unge vil deltage. Over tre uger i august og september 2024 vil elever fra grundskolen og gymnasiet gennemføre en undersøgelse og indsamle data om plastikforurening i den danske natur, plastaffaldshåndtering i hjemmet og tekstiler i garderobeskabene hos dem selv.

Lene Christensen, Astras programleder for Masseeksperimentet, glæder sig over, at dataindsamlingen kan bruges i forskningsprojektet:

“Vi ser meget frem til at kunne tilbyde eleverne at deltage i et aktuelt og relevant forskningsprojekt, hvor eleverne får mulighed for at bidrage med vigtig data og gøre os klogere på danskernes affaldsvaner, når det gælder plastik og tekstil. Det er noget, som er en stor motivationsfaktor for eleverne.”

Eksperimentet bygger videre på erfaringerne fra Masseeksperiment fra 2019, som blev gennemført i samarbejde med bl.a. Roskilde Universitet. Her deltog 57.000 elever fra danske skoler og gymnasier og kortlagde plastikforurening i naturen. Det var første gang, at man videnskabeligt monitorerede plastik i naturen i en hel nation.

Men denne gang bliver de unges undersøgelse endnu mere omfattende, og det bliver således den største danske dataindsamling på området nogensinde.

“Det bliver selvfølgelig spændende at se udviklingen fra 2019 til 2024 i forhold til plastikforurening i det danske miljø. Har den regulering, man har indført, for eksempel haft den ønskede effekt?” siger Kristian Syberg, der er lektor i miljørisiko på Roskilde Universitet.

“Nu bliver der så også lagt nogle ekstra spor oveni. Eleverne skal kortlægge håndteringen af plastaffald i deres egne hjem. Det kan blandt andet gøre os klogere på, hvilke fraktioner af affald, der er svære at sortere og måske ender i de forkerte spande. Vi kan også koble det, vi finder ude i miljøet, med forbruget i de danske hjem. Det er helt ekstraordinært at have et så stort datasæt, så det bliver meget spændende at arbejde med.”

Manglende materialeforståelse

Eleverne skal også kigge på tekstilerne i deres hjem og se, hvad de er lavet af, ligesom de skal registrere, hvilke tekstiler der bliver smidt ud i den nye tekstilsortering, der blev indført i juli 2023.

Og det er væsentligt, for det kan måske gøre noget ved den manglende materialeforståelse, siger Else Skjold, lektor i design og bæredygtighed på Det Kongelige Akademi.

“Der er gået enormt meget viden om tekstiler tabt, både i befolkningen og sådan set også i industrien. Der er mange, der ikke aner, om deres tøj, lagener og andre tekstiler er lavet af plantefibre, olie eller dyr. Det handler blandt andet om den brug og smid væk-kultur, der er kommet,” siger Else Skjold.

“Det er derfor, dette projekt er så vigtigt. Vi kan lære de kommende generationer, at tekstilerne har en værdi, og at de kommer et sted fra. Det kan også være, at børnene kan opdrage deres forældre lidt.”

Kan bruges til produktinnovation

Den store mængde indsamlede data kan konkret bruges til flere forskellige ting.

Dels kan eksperimentet i sig selv og den nye viden, forskerne får fra det, bruges til at øge danskernes bevidsthed om affald. Der skal blandt andet udarbejdes skolemateriale på baggrund af eksperimentet.

Men ny viden kan også fødes tilbage til producenterne og til renovationssektoren, forklarer Lykke Margot Ricard.

“Når vi får viden om fundene af de hyppigste plasttyper i natur og husholdningsaffald, årsagerne til affald og udfordringerne med sortering, kan vi føre den tilbage til producenternes designfase. Det gælder om at få skabt nogle produkter og emballage, der egner sig til en cirkulær økonomi. Men også kommuner og renovationssektoren kan bruge denne her viden til at vurdere, hvad og hvordan det giver bedst mening at sortere vores affald. For eksempel kunne datasættet tale ind i hele diskussionen om, hvad der skal sorteres manuelt i husholdningerne, og hvad der bedre kan betale sig at blive automatiseret,” siger Lykke Margot Ricard.

“En cirkulær økonomi kræver, at vi øger befolkningens viden om materialer og mulighederne for at udnytte ressourcerne bedre. Og det gør vi med det her projekt.”

Forskningen bliver en del af Astras Masseeksperiment ‘Fra Supermarked til skraldespand’ i 2024. Tilmelding er åben via hjemmesiden massekesperimentet.dk. Undervisere fra grundskoler og gymnasier kan allerede tilmelde sig med deres klasser.

By |2024-02-09T14:57:30+01:009. februar 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Nyt forskningsprojekt skal gøre os klogere på danskernes affaldsvaner med udgangspunkt i den hidtil største kortlægning

Fremtiden for el-lastbiler er langt lysere, end hvad Energistyrelsen og EU-Kommissionen lægger op til

Omstillingen til el-lastbiler kommer til at gå hurtigt i Danmark, også langt hurtigere end der lægges op til i Energistyrelsens ’Klimastatus og -fremskrivning 2023’. Det viser et nyt notat fra Rådet for Grøn Omstilling.

EU-Kommissionens nye forslag om 90 pct klimamål i 2040 undervurderer også udviklingen. Forslaget vil i praksis betyde, at mindst 40 pct af lastbiler skal være elektriske i 2040 i hele Europa, hvilket er betydeligt lavere end Rådet for Grøn Omstilling forventer kommer til at ske i Danmark.

Rådet for Grøn Omstilling beskriver i notatet, hvor mange elektriske lastbiler, der kommer ud på vejene i Danmark i 2024-2035. Årsagen er, at Energistyrelsens fremskrivning er på afveje, siger Daria Rivin, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn omstilling.

”De officielle tal i Klimafremskrivningen fra 2023 undervurderer markant salget af el-lastbiler. Allerede nu er salget 5-6 år længere fremme end forventet. Derfor er der brug for et mere realistisk bud på udviklingen, så vognmænd og virksomheder ikke foranlediges til at tro, at omstillingen først kommer til at tage fart efter 2030,” siger Daria Rivin.

Energistyrelsen forventede i Klimafremskrivning fra 2023 kun, at 1,5 pct af salget i 2023 var el-lastbiler. Men salget endte på hele 6,3 pct. Det svarer til at hver 16. lastbil, der blev solgt i Danmark i 2023, var en el-lastbil. Samtidig forventer Klimafremskrivningen, at der slet ikke bliver solgt en eneste el-lastbil i 2024.

”EU har skærpet CO2-kravene til nye lastbiler med 50 pct i 2030. I år kommer der lastbiler på markedet, der kan køre 500 km på en opladning, og senere i år kommer en ny ladestandard, hvor en el-lastbil kan lade fra 20-80 pct på 30 min. Alt dette betyder, at der hurtigere kommer god økonomi i en el-lastbil, og at vi får en betydeligt højere hastighed i omstillingen,” siger Daria Rivin.

 Af samme grund har Rådet for Grøn Omstilling også betydeligt højere forventninger til, hvor mange el-lastbiler der samlet set vil være i Danmark frem mod 2035. Næsten hver fjerde lastbil (23 pct) forventer Rådet for Grøn Omstilling er en el-lastbil, mens Energistyrelsen i sin fremskrivning kun forventer små 4 pct. I 2035 forventer de at 1 ud af 5 (21 pct) lastbiler er en el-lastbil, hvor Rådet for Grøn Omstilling forventer, at halvdelen af alle lastbiler er el-lastbiler (ca. 53 pct).

”En ting er, hvad vi forventer der bliver solgt af elektriske lastbiler; en anden ting er, hvad der er nødvendigt – dels for at lastbilproducenterne kan leve op til EU’s CO2-krav til nye tunge køretøjer og dels for at leve op til EU’s klimamål. Vores fremskrivning er i overensstemmelse med begge dele,” siger Daria Rivin.

Selvom Rådet for Grøn Omstilling ser en hurtig udvikling for sig, er der stadig brug for en række politiske initiativer for at sikre en hurtig omstilling.

”Vi har brug for større støttepuljer til el-lastbiler for bedre at matche de betydelige beløb, der gives i vores nabolande. Større byer skal kunne etablere nulemissionszoner. Og el skal ligestilles med biobrændstoffer som transportdrivmiddel,” slutter Daria Rivin.

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for en hurtig elektrificering af vejtransporten.

By |2024-02-08T11:59:14+01:008. februar 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Fremtiden for el-lastbiler er langt lysere, end hvad Energistyrelsen og EU-Kommissionen lægger op til

Ros til EU-Kommissionen for nyt klimamål

Den Europæiske Union skal have et nyt klimamål, så EU-landene i 2040 har nedbragt udledningen af drivhusgasser med 90 pct. ift. 1990. Det anbefaler Europa-Kommissionen, der i dag offentliggjorde en meddelelse om, hvordan EU-landene via et lidt mere ambitiøst 2040-mål også får en realistisk vej til at blive et klimaneutralt kontinent i 2050.

Direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller, roser Kommissionen for udspillet:
”I en tid med mange fossile tilbageslag og klimanøl er det utroligt positivt, at Kommissionen under ledelse af Ursula von der Leyen spiller ud med et 90 pct. reduktionsmål for fællesskabet i 2040. Flere lande, herunder Danmark, har presset på for det, og det er dejligt, at Kommissionen har lyttet til de grønne frontløberlande i stedet for at lytte til de fodslæbende nationer og kræfter, der arbejder på at rulle EU´s klimapolitik tilbage,” siger han.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at det bliver et minimumsmål, så man i EU´s grønne reformforhandlinger kan hæve ambitionerne yderligere.
”Det europæiske klimaråd har i deres seneste statusrapport her i januar anbefalet, at EU sætter et klimamål på 90-95 pct. i 2040, og vi håber virkelig, at EU-landenes regeringer og Europa-Parlamentet lytter mere til forskningen og klimaeksperterne end til den fossile industris lobbyister eller vrede landmænd, der blokerer vejene rundt omkring i Europa.”

Billigst at vælge dybgrøn strategi

Bjarke Møller vurderer, at det er realistisk og muligt at hæve EU´s reduktionsmål til 95-100 pct. i 2040-45, så det både gavner naturen, biodiversiteten, økonomien, beskæftigelsen og den sociale sammenhængskraft. Han henviser til en impact assessment rapport, hvor Kommissionen har lavet. Den viser, at det faktisk er mere omkostningseffektivt at satse på et grønnere LIFE-scenarie, hvor man fokuserer mere på adfærdsændringer, ressource- og energibesparelser og cirkulær økonomi og laver en mere ambitiøs grøn omstilling af landbruget og transportsektoren.

”Det glæder os i Rådet for Grøn Omstilling, at Kommissionen anbefaler en udfasning af de fossile subsidier og lave en mere effektiv energibeskatning. Med kloge økonomiske incitamenter kan vi få en meget hurtigere udrulning af vedvarende energi, energieffektiviseringer og en elektrificering af alle erhverv, og der er et stort potentiale for at sætte turbo på den omstilling.”

Landbruget bør ikke slippe for at levere

”Der venter en hård politisk kamp om EU´s 2040-klimamål, og det er vigtigt, at alle grønne kræfter presser hårdt på for at løfte ambitionerne. Vi skal også have pillet nogle af de værste tidsler ud af Kommissionens udspil. I deres foretrukne scenarie tør de ikke rigtig gøre noget ved landbrugets drivhusgasudledninger, og midt i klimakrisen bør EU ikke ryste i bukserne over at se nogle vrede bønder blokere vejene. EU bør proaktivt omstille landbruget i grøn retning, så fremtidens landmænd bliver klimastøtter og ikke skader naturens biodiversitet. Det savner vi konkrete forslag til i Kommissionens udspil,” siger Bjarke Møller.

“Vi skal også i gang med lagre meget mere CO2 i skovene, og det er muligt, hvis vi stopper med at brænde fast træbiomasse af og planter langt flere træer. En af de værste tidsler i Kommissionens udspil er deres hårde satsning på øget industriel CO2-fangst. Det er en dyr og risikabel strategi, og den vil koste skatteborgerne flere penge, end hvis man investerer målrettet i energieffektivisering, vedvarende energi og udvikling af en mere cirkulær økonomi i Europa,” fastslår han.

By |2024-02-06T17:22:41+01:006. februar 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Ros til EU-Kommissionen for nyt klimamål

Virksomheder sætter strøm til cement- og stålproduktionen

Elektrificering af cement- og stålindustrien er gået fra at være utopi til en reel mulighed. Ny rapport sår tvivl om CO2-fangst som den gyldne løsning på industriens klimatunge produktion

Cement og stål kan med fordel produceres ved hjælp af strøm direkte fra vedvarende energi frem for at afbrænde kul, olie og gas, som man gør i stor stil i dag. Der sker i øjeblikket en rivende teknologisk udvikling, og en række virksomheder er på vej med kommercielle anlæg inden for industrier, man hidtil ikke har troet kunne elektrificeres. Det viser en ny publikation fra Rådet for Grøn Omstilling.

”Det bobler frem med cement- og stålvirksomheder, der er lykkedes med at skabe nye processer til at elektrificere deres produktion. Vi står på tærsklen til en række gennembrud på området, som branchen og politikere bør lade sig inspirere af, så vi kan gøre os fri af fossile brændsler i den tunge industri,” siger Jens Dahlstrøm, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

Ifølge rapporten har en del virksomheder lovende teknologier, der demonstrerer, at elektrificering af selv højtemperaturprocesser (1500-2000 grader), som i dag er nødvendige i fremstillingen af både stål og cement, er mulig. Det har ellers længe lydt, at det ikke kan lade sig gøre at elektrificere den energiintensive produktion. Derfor satses der fra regeringens side og i virksomheder som Aalborg Portland på CO2-fangst til at mindske CO2-udledningen.

Denne nye viden om elektrificering som mulighed bør munde ud i, at politikerne genovervejer, hvordan vi bedst kan løse industriens klimaaftryk, lyder det fra Jens Dahlstrøm.

”Regeringen og en del af branchen har set sig blinde på CO2-fangst som den gyldne lappeløsning. Men vi har talt om CO2-fangst i 40 år, og det er stadig meget usikkert, hvad det kan levere. Derimod er direkte elektrificering på få år gået fra at være opfattet som en utopi i forhold til den energiintensive produktion til at være en reel mulighed,” siger han og fortsætter:

”Vi bliver nødt til at åbne øjnene for, at elektrificering er en farbar vej, som er til langt mere gavn for klimaet, mere effektiv og dermed økonomisk rentabel.”

Han mener derfor, der er brug for handling fra politikernes side.

”Direkte elektrificering skal være førsteprioritet i omstillingen generelt og nu sandsynligvis også af cement – og stålproduktionen. Så satsningen på CO2-fangst skal revurderes. Konkret foreslår vi, at man tager en tænkepause, før der investeres i mere CO2-fangst.”

Pausen skal ifølge Jens Dahlstrøm bruges til, at en uafhængig instans som f.eks. Klimarådet får tid og ressourcer til at lave en grundigere undersøgelse af forudsætningerne for CO2-fangst og mulighederne for elektrificering af tung industri. Denne praksis har man eksempelvis i Holland, hvor man hvert år vurderer om CCS er den bedste løsning til forskellige industrier.

”Derudover skal der midler til forskning, videreudvikling og implementering af teknologierne, og så skal der en højere CO2-afgift på cementproduktionen. Det vil kunne øje hastigheden af omstillingen af industrien væk fra fossile brændsler og over på strøm fra vind of sol,” siger han.

Rapporten ‘Teknologigennembrud for direkte elektrificering – en ny klimavej for cement- og stålindustrien?’ går i dybden med emnet, ser nærmere på en række cases og bringer politiske anbefalinger.

Om stål, cement og CO2

Når vi bygger veje, broer og bygninger med stål og cement er det forbundet med store CO2-udledninger. Stål og cement tegner sig globalt for 52 procent af de direkte CO2-udledninger fra industrisektoren. En væsentlig årsag til det høje klimaaftryk er, at produktionsprocessen i dag er yderst energiintensiv. Produktionen sker i såkaldte højtemperaturovne, som opvarmes ved at tilføre store mængder fossil energi. Men det er altså nu muligt at bruge vedvarende energi til produktionen frem for fossile brændsler.

By |2024-02-06T13:06:57+01:006. februar 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Virksomheder sætter strøm til cement- og stålproduktionen

Sådan ser en ambitiøs klimaafgift for landbruget ud

En klimaafgift på landbruget er et af de helt store stridspunkter i dansk politik, og beslutningen om, hvordan afgiften skal sammensættes, er netop blevet udskudt igen. Derfor præsenterer Rådet for Grøn Omstilling et forslag til en afgiftsmodel, som understøtter en dybdegående grøn omstilling af erhvervet og sikrer, at Danmark kan leve op til sine nationale og internationale forpligtelser.

Den nuværende danske landbrugsproduktion udleder drivhusgasser og næringsstoffer langt over miljøets bæreevne. Men det er muligt at vende situationen og skabe et balanceret landbrug, der opererer inden for de planetære grænser og stadig spiller en vigtig rolle i at producere fødevarer til den voksende verdensbefolkning. Rådet for Grøn Omstilling kommer derfor med en stærk opfordring til regeringen om at få indført en høj og ensartet klimaafgift for landbruget, og at der også tages fat på en dybdegående strukturel omstilling af erhvervet.

“Skal vi bedrive landbrug inden for de planetære grænser, har vi behov for at ændre på de strukturelle forhold i sektoren, herunder særligt den store intensive animalsk produktion. Vi skal i store træk producere flere plantebaserede fødevarer, mindre intensivt og give bedre plads til natur og biodiversitet,” siger Niklas Jørgensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler derfor, at der indføres en høj, ensartet klimaafgift på landbrugsproduktionen med et indbygget bundfradrag til dele af erhvervet. Afgiften på produktionen skal kombineres med en forbrugsafgift på de mest klimabelastende varer, hvilket skal flytte efterspørgslen til klimavenlige fødevarer, så omstillingen af landbruget understøttes. Samtidigt vil forbrugsafgiften reducere den konkurrencefordel, der vil være for importerede varer som følge af en afgift alene på dansk produktion.

Ydermere bør omstillingen af landbruget understøttes ved at tilbageføre provenuet fra produktionsafgiften til erhvervet. Det kan være i form af rådgivning og støtte til at omlægning af produktion, eller som støtte til at investere i og implementere anerkendte og veldokumenterede klima- og miljøteknologier.

”Det er vigtigt, at der bliver indført en ambitiøs klimaafgift på landbruget, der sikrer, at Danmark kan leve op til de nationale og internationale aftaler, vi har indgået. Samtidigt er det vigtigt, at erhvervet udvikles, så vi fortsat forbliver et landbrugsland – men med et markant grønnere fortegn,” siger Niklas Jørgensen og forsætter:

”Vores model for en klimaafgift på landbruget sikrer netop dette. Ligesom den skubber til vores forbrugsvaner, fordi der kommer en afgift på de mest klimabelastende fødevarer.”

By |2024-06-27T10:06:07+01:001. februar 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Sådan ser en ambitiøs klimaafgift for landbruget ud

EU beslutter udfasning af diesellastbiler og -busser

I dag har EU besluttet at skærpe CO2-kravene til nye tunge køretøjer. Aftalen betyder at lastbilproducenterne samlet set skal reducere CO2-udledningen fra nye lastbiler med 45 pct i 2030, 65 pct i 2035 og 90 pct i 2040. Det vil betyde, at der hurtigere kommer flere og billigere nulemissionslastbiler, som f.eks. el-lastbiler på markedet.

”Forurenende lastbiler og bussers dage er nu talte. EU’s skærpede CO2-krav til tunge køretøjer er et rigtig stort skridt i den rigtige retning, og helt afgørende for at få nedbragt klimabelastningen fra lastbiler og busser,” siger Daria Rivin, klima- og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, og fortsætter:

”Rigtig mange vognmænd i Danmark og Europa vil gerne elektrificere deres lastbiler og busser. I øjeblikket er udvalget begrænset og priserne høje, hvilket i praksis gør det svært for særligt små vognmænd at omstille. De skærpede CO2-krav til tunge køretøjer betyder, at der bliver investeret mere i nulemissionslastbiler- og busser, at de hurtigere bliver billigere og at omstillingen speedes op.”

Som noget nyt skal der, foruden krav til flere typer lastbiler, også stilles krav til nye busser og lastbiltrailere. Turistbusserne skal reducere deres CO2-udledning i samme takt som lastbilerne, mens nye fossile bybusser skal være helt udfaset i 2035 i hele EU. Samtidig, skal lastbiltrailere reducere CO2-udledningen med 10 pct i 2030.

”Selvom EU’s krav er et stort skridt fremad, havde vi gerne set en endnu hurtigere udfasning af fossile lastbiler og busser, med en egentlig slutdato for forbrændingsmotoren. Uden en komplet udfasning risikerer EU at blive overhalet indenom af køretøjsproducenter fra Kina og USA,” siger Daria Rivin.

Desuden har EU besluttet at e-Fuels og biobrændstoffer, ikke kan bruges til at nå målene.

Aftalen skal nu bekræftes af EU’s Ministerråd og Europa Parlamentet.

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for en hurtig og bæredygtig omstilling af samfundet, både nationalt og i EU.

By |2024-01-26T13:37:33+01:0018. januar 2024|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

HOFOR´s plan om CO2-fangst på Amagerværket er spild af penge og kostbar tid 

Borgerrepræsentationen i København har besluttet at lade HOFOR bruge 50 mio. kr. til et CCS-anlæg på Amagerværket for at sikre København bliver klimapositiv kommune i 2035. HOFOR skal bruge pengene til at deltage i det kommende CCS-udbud, hvor regeringen iflg. et bredt politisk forlig planlægger at bruge op mod 27 mia. Kr. til at fange og lagre CO2. CCS-anlægget skal fange CO2 fra Amagerværkets skorsten, og denne CO2 skal senere lagres permanent i undergrunden.  

Rådet for Grøn Omstilling mener, at det er spild af skatteborgernes og varmeforbrugernes penge at lave et CCS-anlæg på det træfyrede Amagerværk. 

 “Varmepumper drevet af el fra sol og vind giver mere klimavenlig og formentlig også billigere varmeforsyning på sigt. Og et CCS-anlæg på Amagerværket vil tidligst blive klimapositivt om 30 år,” siger seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling, Erik Tang.  

“HOFOR og Borgerrepræsentationen tror desværre fortsat, at træbaseret varmeforsyning er klimaneutral, og at lagring af CO2 udledt herfra straks trækker CO2 ud af atmosfæren. Begge dele er kostbare misforståelser – som desværre deles af Klimaministeriet.”  

Der er to enkle forklaringer på det:  

Afbrænding af træ omdanner dets indhold af kulstof til CO2, som udledes til atmosfæren, hvor det bidrager til klimaforandringer præcis som CO2 fra fossile brændsler. Iflg. FNs Klimapanel og regeringens egen rapport, Global Afrapportering, tager det en del år, før naturlig forrådnelse af affaldstræ har udledt samme mængde CO2. Fældes der stammetræ til formålet, tager det endnu længere tid, før nye træer har optaget samme mængde CO2, som bliver udledt ved afbrændingen. I den lange mellemtid har afbrænding af træet øget atmosfærens CO2-indhold og fremskyndet den globale opvarmning.   

Tilsvarende overser HOFOR og Klimaministeriet mfl., at CO2-lagring fra et træfyret anlæg uundgåeligt medfører mindre træ- og CO2-lagre i skovene. Beregninger i Rådet for Grøn Omstilling og af andre viser, at det i bedste fald tager 30 år eller mere, før et CCS-projekt baseret på træ leverer et større nettolager, end hvis træet var blevet liggende i skoven. Det har klimaet ikke tid til at vente på – og Københavns mål om at være klimapositiv i 2035 vil længst være forpasset.  

Som ansvarlig for klimaregnskabet burde Klimaministeriet være klogere: Trælagre i skovene indgår i det såkaldte LULUCF-regnskab for kulstoflagring i jord og skov, som overføres direkte til Klimaregnskabet. Afbrænding af træ til energi mindsker som nævnt træ- og kulstoflagre i skovene. Det fører til dårligere LULUCF- og Klimaregnskaber, som alene er statens ansvar.  

“CO2-fangst på træbaseret kraftvarme ligner Ebberød Bank,” siger Erik Tang med henvisning til den danske film med samme titel.  

“Staten giver først statsstøtte til at lave el fra afbrænding af træ i kraftvarmeværkerne, og dernæst giver man statsstøtte til energiselskabernes CO2-udledninger fra afbrænding af dansk træ. Og siden vil man give endnu mere for lagring af CO2, hvis det er baseret på dansk træ. Ebberød Bank var vist en bedre forretning!”  

Ca. 2/3 dele af det danske forbrug af træ til energi kommer ganske vist fra andre lande, og skovenes CO2-tab skal efter reglerne konteres i træets oprindelsesland. Det pynter i den danske stats klimaregnskab. Men klimaet er ligeglad – skaderne er uafhængige af CO2´ens oprindelsesland.   

Rådet for Grøn Omstilling erkender, at der er et bredt politisk flertal bag CCS-satsningen.  

”Hvis politikerne absolut vil have CO2-fangst nu, vil det være langt bedre for klimaet, hvis man dropper CO2-fangsten på det træfyrede Amagerværk og i stedet rykker nogle få hundrede meter til det affaldsfyrede forbrændingsanlæg ARC eller en anden affaldsforbrænding. Her vil et CCS-anlæg fange både fossil CO2 fra plastik og biogent CO2 fra mad- og papir-affald. Samlet set vil det give en betydelig større klimagevinst, fordi affaldet indtil videre vil blive brændt og CO2 udledt under alle omstændigheder,” siger Erik Tang.  

Han fastslår dog, at det samlet vil være bedst for klimaet og ressourceforbruget, hvis vi i stedet sorterer og genanvender affaldet. Det arbejdes der på, og det vil på sigt gøre CCS på affaldsforbrænding overflødig, vurderer han.  

Allerhelst så Rådet for Grøn Omstilling, at regering og forligspartier tager en tænkepause, før der bruges yderligere støttemidler på CCS. Det er stadig en dyr og umoden teknologi, der desuden er meget energikrævende. Tiden bør bruges til at studere reglerne for LULUCF- og klimaregnskaber. Og CCS-midlerne kan med fordel bruges til at udskifte klimaskadelig træenergi med sol, vind og varmepumper, som vil give en langt større klimaeffekt for færre penge.  

By |2024-01-09T15:31:04+01:0019. december 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Regeringens økologistrategi mangler nye initiativer og forsømmer eksisterende succes-indsatser

Det mener Landbrug & Fødevarer Økologi, Dansk Industri, Økologisk Landsforening, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Kost og Ernæringsforbundet, Dansk Vegetarisk Forening, Dansk Erhverv, Horesta, Biodynamisk Forening, Rådet for Grøn Omstilling, Plantebranchen og Madland.

De påpeger, at strategien kun rummer et begrænset antal konkrete nye initiativer og samtidigt ikke fastholder væsentlige eksisterende indsatser, der har været med til at drive udviklingen fremad.

Det drejer sig blandt andet om bevarelse af Det Økologiske Spisemærke og eksportunderstøttende økologiarbejde. Disse velfungerende og betydningsfulde indsatser er ikke prioriteret i finansloven, og de er heller ikke løftet i økologistrategien. Samtidigt er midlerne til markedsfremmeindsatser under Fonden for Økologisk Landbrug reduceret væsentligt og ligger dermed langt fra tidligere niveau for investering i det økologiske marked.

Strategien adresserer heller ikke en fast finansiering af til hhv. økologiforskning og Innovation, så man kan sikre et kontinuerligt forsknings- og udviklingsmiljø på et højt kompetenceniveau samt deling af ny viden.  Økologi er ”en vigtig brik i den grønne omstilling af landbruget” står der i Landbrugsaftalen fra oktober 2021. Fordobling af det økologiske areal reducerer landbrugets klimaudledning med 0,5 mio. tons CO2e og vil være ”til gavn for miljø, drikkevand og natur”. Det kræver imidlertid fortsat investering i udvikling, vidensdeling og implementering af ny viden. Her spiller Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) og Innovationscenter for Økologisk Landbrug en vigtig rolle.

– Vi er skuffede over, at strategien ikke i langt højere grad rammer bedre plet i forhold til, hvilke centrale indsatser, der bør sættes i værk og hvilke af de eksisterende, der skal føres videre og styrkes for at nå målene. Jeg kan kun være uforstående overfor, at man blandt andet sparer det eksportunderstøttende økologiarbejde væk i Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen. Det er vigtige indsatser, som skal sikre, at der skabes afløb for flere økologiske varer i takt med at produktionen vokser, som man nu fjerner, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer.

– Det er bekymrende, at der sker en generel nedskæring i Fødevarestyrelsens eksportarbejde, herunder også på økologiområdet. Vi har tværtimod brug for det modsatte for at den danske fødevaresektor kan fastholde og udvikle eksporten af danske fødevarer, siger branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer.

– Regeringen er gode til at tale om ansvarlighed. Den nye økologistrategi er simpelthen det modsatte: uansvarlig. Hvis økologien skal nå de mål, som regeringen selv har sat sig. Økologien er et middel til at få et landbrug med et lavere klimaaftryk, mere natur, rent havmiljø, rent drikkevand og et godt liv til dyrene i landbruget, men økologistrategien leverer ikke, hverken på udbredelse eller udvikling af økologien, siger Louise Køster, forperson Økologisk Landsforening

– De offentlige køkkener serverer hver dag 1 mio. måltider og har derfor en kæmpe betydning for danskernes sundhed og madvaner. Her har de politiske økologimålsætninger været helt afgørende for at udbrede grøn og planterig mad i kantiner, børnehaver, plejehjem mm. Derfor er det også nedslående, at regeringens nye strategi er så uambitiøs og mangelfuld ifht både finansiering og konkrete initiativer. Og det er decideret uforståelig, at regeringen nedlægger Det Økologiske Spisemærke, som både har øget sundhed, øget økologisk produktion, udbredelse af planterige fødevarer og faglig stolthed i køkkenerne, siger Michael Allerup Nielsen, næstformand, Kost og Ernæringsforbundet.

– Det Økologiske Spisemærke er en meget effektiv løftestang til at nå klimamålene, da det bidrager til at fremme grønne måltider i de professionelle køkkener over hele landet. Mærket har dermed stærke synergier med de officielle kostråd og de øvrige indsatser for at gøre Danmarks verdensførende indenfor plantebaserede fødevarer. Det er derfor udtryk for dårlig dømmekraft at nedlægge det, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

-Med sine knap 3500 registrerede spisesteder har Det Økologiske Spisemærke vist sig som en effektiv måde til at få udbredt økologien, og fremme en bæredygtig omstilling i offentlige og private køkkener. Vi ved, at der både i køkkenerne og blandt deres leverandører er blevet arbejdet hårdt på at ændre vaner og systemer samt implementere nye løsninger, så de særlige økologiprocenter kunne nås og fastholdes. Alt dette arbejde vil nu gå tabt, hvis Det Økologiske Spisemærke nedlægges, og det finder vi helt forkert, siger Saoirse Andersen, Fagchef for Fødevarer, Dansk Erhverv.

– Vi skal spise grønnere og mere økologisk. I den omstilling af vores madvaner er Det Økologiske Spisemærke central, og mærkningen giver restauranter, caféer og kantiner mulighed for at vise omverdenen deres grønne fremskridt. Mange virksomheder har allerede investeret i omlægningen, og andre lande gør Danmark kunsten efter. Derfor er det uforståeligt og virker uigennemtænkt, at regeringen nu nedlægger Det Økologiske Spisemærke og dermed spænder ben for mere økologi i udespisebranchensiger Tine Skriver, fødevarechef i HORESTA

Pressemeddelelsen er skrevet af Landbrug og Fødevarer og offentliggjort på Via Ritzau den 1. december 2023.

By |2024-01-22T11:11:47+01:004. december 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

EU sikrer hurtigere udfasning af fossile lastbiler og busser

I dag har EU-Parlamentet endeligt besluttet at skærpe CO2-kravene til nye tunge køretøjer. Ifølge Parlamentet skal lastbilproducenterne samlet set reducere CO2-udledningen fra nye lastbiler med 45 pct i 2030, 65 pct i 2035 og 90 pct i 2040. Det vil betyde, at der hurtigere kommer flere og billigere nulemissionslastbiler, som f.eks. el-lastbiler på markedet.

”Forurenende lastbiler og bussers dage er talte. Parlamentets beslutning om skærpede CO2-krav til tunge køretøjer er et rigtig stort skridt i den rigtige retning, og helt afgørende for at få nedbragt klimabelastningen fra lastbiler og busser,” siger Daria Rivin, klima- og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, og fortsætter:

”Rigtig mange vognmænd i Danmark og Europa vil gerne elektrificere deres lastbiler og busser. I øjeblikket er udvalget begrænset og priserne høje, hvilket i praksis gør det svært for særligt små vognmænd at omstille. De skærpede CO2-krav til tunge køretøjer betyder, at der bliver investeret mere i nulemissionslastbiler- og busser, at de hurtigere bliver billigere og at omstillingen speedes up.”

Som noget nyt skal der, foruden krav til flere typer lastbiler, også stilles krav til nye busser og lastbiltrailere. Parlamentet har foreslået at turistbusserne skal reducere deres CO2-udledning i samme takt som lastbilerne, mens nye fossile bybusser skal være udfaset i 2030 i hele EU. Samtidig foreslår Parlamentet, at lastbiltrailere skal reducere CO2-udledningen med 15 pct i 2030.

”Selvom EU-Parlamentets position er et stort skridt fremad, havde vi gerne set en endnu hurtigere udfasning af fossile lastbiler og busser, med en egentlig slutdato for forbrændingsmotoren. Uden en komplet udfasning risikerer EU at blive overhalet indenom af køretøjsproducenter fra Kina og USA,” siger Daria Rivin.

Desuden har Parlamentet stemt for at e-Fuels og alle typer biobrændstoffer, herunder palmeolie der i praksis udleder 2-3 gange mere end fossile brændsler, kan anvendes af særligt godkendte lastbiler.

”I stedet for at elektrificere de tunge køretøjer, har Parlamentet seriøst foreslået at en lastbil, der kører på 100 pct palmeolie også skal betragtes som klimaneutral. Det er fuldstændig vanvittigt og håbløst,” siger Daria Rivin og fortsætter:

”Det er svært at se inkludering af brændstoffer som andet end et forsøg på at forsinke den grønne omstilling. Brændstoffer har intet at gøre i denne regulering og de begrænsede mængder reelt grønne brændstoffer vi har, skal bruges til at omstille fly og skibe” siger Daria Rivin.

Parlamentet har besluttet dette i modstrid med anbefalinger fra den europæiske rederiorganisation ECSA og den europæiske luftfartsindustri Aviation 4 Europe har begge været aktive modstandere af forslaget om inkludering af brændstoffer. Ligeledes har de fleste Europæiske lastbilproducenter som Daimler, Volvo, Renault og MAN.

Nu begynder trilogforhandlingerne mellem Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet, som forventes afsluttet i starten af det nye år.  

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for en hurtig og bæredygtig omstilling af samfundet, både nationalt og i EU.

By |2024-01-23T16:35:53+01:0021. november 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Go to Top