Glæde over passagerafgifter på flyvning

Regeringen er i dag kommet med et forslag til passagerafgifter på alle flyvninger fra Danmark. Halvdelen af indtægterne går til en udvidet ældrecheck mens den anden halvdel investeres i grøn omstilling i branchen.

”Det er rigtigt glædeligt, at regeringen nu er kommet med konkret forslag til passagerafgifter på flyvning. Mange af vores nabolande har haft det længe og ikke mindst er det glædeligt at der nu er midler til grøn omstilling af luftfarten”, siger Jeppe Juul Rådet for Grøn Omstilling.

Han hæfter sig ved at pengene dels skal bruges til en grøn omstilling af indenrigsluftfarten til 100% grønne brændstoffer i 2030, samt at der allerede i 2025 skal etableres en første rute på grønne brændstoffer.

”Det er rigtigt godt at starte med omstillingen af indenrigsluftfarten. Det er den del, der tælles med i vores nationale klimamål og det er en god inspiration for andre lande. Men det er vigtigt at vi når det er muligt bruger eFuels i stedet for avancerede biobrændstoffer”, siger Jeppe Juul.

Han forventer at store dele af indenrigsluftfarten kan omstilles til elfly inden 2040, men at det også er vigtigt at modvirke klimabelastningen ved at sikre renere fossile brændstoffer.

”Noget af det vigtigste vi kan gøre i Danmark er at tage hul på den store klimabelastning fra international luftfart, der ikke er CO2. Og det kan vi gøre billigt og effektivt ved at bruge dele af indtægterne fra passagerafgiften til at sikre renere fossile brændstoffer”, slutter Jeppe Juul.

De renere brændstoffer betyder færre kondensstriber og mindre klimabelastning.

Derudover bør midlerne ifølge Rådet bruges på at sikre eFuels også i udenrigsluftfarten.

 

By |2023-12-14T13:39:02+01:009. november 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Manglende grønne krav i offentlige indkøb koster dyrt for byggeriets klimaomstilling – og for Danmarks klimamål 

Trods en politisk vedtaget strategi for grønne offentlige indkøb og en klar hensigtserklæring fra nuværende regering, er den offentlige sektor stadig fritaget for at skulle levere klimareduktioner og for at skulle bidrage til indfrielsen af 70 procents klimamålsætningen. 

Politisk har man endnu ikke sat konkrete reduktionsmål, når det kommer til offentlige indkøb, ligesom vi heller ikke har konkrete krav om at inkludere grønne kriterier i offentlige udbud.    

Konsekvensen er, at udledningerne fra offentlige indkøb stiger – særligt inden for byggeri og anlæg. Energistyrelsens Global Afrapportering 2023 viser således, at klimaaftrykket fra offentlige indkøb er steget med 12 pct. fra 2019 til 2021.   

“Det kommer med en høj klimapris. Her er en oplagt og uudnyttet mulighed for vigtige CO2-reduktioner, som man indtil videre totalt har misset at bringe i spil,” siger Anna Fenger Schefte, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og fortsætter:

”Flere undersøgelser viser endda, at grønne offentlige indkøb modsat flere andre klimapolitiske initiativer faktisk har bred opbakning både i erhvervsliv og blandt befolkningen. Så der er en klar politisk spillebane til at være ambitiøs på det her område.” 

Rådet for Grøn Omstilling har i notatet ‘Grønne offentlige indkøb – en uudnyttet katalysator for klimareduktioner i byggeri og anlæg’ kigget specifikt på den offentlige sektors muligheder for at fremme et mere cirkulært og klimavenligt byggeri, samt set på cases, hvor den offentlige sektor har medtaget konkrete grønne krav i deres udbud. Ifølge Anna Fenger Schefte er der her klare, men uudnyttede potentialer. 

“Byggeriet står med en kæmpe opgave i forhold til mindre CO2-udledning og mindre ressourceforbrug, og hvor der endnu ikke er den efterspørgsel i markedet, som gør cirkulære alternativer attraktive for branchen. Den efterspørgsel kunne den offentlige sektor drive frem i langt større grad,“ siger Anna Fenger Schefte.    

Rådet for Grøn Omstilling har i notatet regnet på omkostningerne ved at sætte grønne krav ind i udbudsprocesser på byggeri- og anlægsprojekter. Beregninger viser, at grønne krav i offentlige udbud på tværs af kommuner, regioner og stat, som reducerer 3,6 mio. ton CO2/år, potentielt kan medføre en meromkostning på mellem 3,1 og 4,3 mia. kr./år. Omkostningen må forventes at falde i takt med at grønne materialer og metoder vinder indpas.  

Til sammenligning kan man se på regeringens fokus på CO2-fangst og lagring. Her er netop afsat 26,8 mia. kr. over en 15-årig periode til at lagre 3,2 mio. ton CO2/år fra 2029. 

“Det er et område, hvor vi ved, at der er stort behov og potentialer for CO2-reduktioner, og som koster betydeligt mindre end nogle af de mere usikre teknologier, man i dag politisk løber an på i klimaindsatsen,” siger Ulrikke Nelboe Møllegård, rådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.  

Rådet for Grøn Omstilling kommer i notatet med en række politiske anbefalinger.  

“Det vigtigste skridt er, at den danske regering indfører et konkret reduktionsmål for offentlige indkøb frem mod 2030 og 2045, som følger Danmarks klimamål – og som kan være med til at både kommuner, regioner og stat kommer i gang med at integrere klimahensyn i deres forbrug,” siger Ulrikke Nelboe Møllegård. 

By |2024-03-20T13:18:20+01:0026. oktober 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Danmark vil udfase forbrændingsmotoren for tunge køretøjer

I dag har alle miljø- eller klimaministre i EU stemt om reguleringen CO2-krav til tunge køretøjer, inklusiv Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. EU’s medlemslande har i dag stemt for, at køretøjsproducenter skal reducere deres udledninger for nye lastbiler med 45 procent i 2030, 65 procent i 2035 og 90 procent i 2040. Danmark har sammen med Holland, Belgien, Østrig, Cypern og Irland haft den mest progressive position blandt de andre medlemslande med et mandat om skærpede CO2-krav i 2030 såvel som en slutdato for forbrændingsmotoren for lastbiler senest i 2040.

Lastbiler og busser udgør 6 procent af EU’s samlede CO2-udslip. Denne regulering er afgørende for at få reduceret klimabelastningen for de tunge køretøjer, hvis Danmark og EU skal nå sine klimamål i henholdsvis 2045 og 2050.

”Lars Aagaard har kæmpet en brav kamp om at få skærpede CO2-krav for tunge køretøjer i EU. Vi så selvfølgelig gerne at kravene var endnu mere ambitiøse, for selv med en slutdato for forbrændingsmotoren i 2040, vil der stadig køre mange forurenende lastbiler på vejene efter 2050,” siger Daria Rivin, klima- og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og fortsætter:

”Grøn omstilling og industripolitik går hånd i hånd. Europa risikerer at miste vital investerings- og konkurrencekraft, hvis ikke der kommer betydeligt skærpede CO2-krav til de tunge køretøjer. Ligesom vi så med el-busserne, så risikerer Europæiske producenter at blive overhalet af kinesiske og amerikanske producenter, der allerede i dag satser stort på udviklingen af særligt elektriske lastbiler.”

Rådet for Grøn Omstilling bakker op om EU-ministrenes afslag på det af nogle medlemslandes foreslåede inkludering af biobrændstoffer, biogas og e-fuels i reguleringen. Brug af alternative brændstoffer som opfyldning af CO2-kravene er udelukkende med til at udvande reguleringen og hæmme omstillingen til nulemissions lastbiler og busser og kan ikke bruges til at dekarbonisere vejtransporten. Iblanding af f.eks. e-fuels vil koste 50 procent mere for vognmænd, samtidig med at de har en 3 gange højere klimabelastning end el-lastbiler. EU-Kommissionen skal dog kigge på det igen i forbindelse med den næste revision af reguleringen.

Europa Parlamentets miljø-udvalg skal stemme om deres position for CO2-krav til tunge køretøjer den 24. oktober.

By |2024-01-16T13:53:33+01:0016. oktober 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Regeringen bør snart handle på alle sine klimaløfter

”Klimaprogrammet leverer desværre ikke ny handling. Det er ret skuffende, for man mangler stadig at skære mellem 5-8 mio. tons CO2e i 2030. Det er ikke anskueliggjort endnu, at regeringen kan nå klimalovens mål. Man taler meget om at lave klimahandling, men på de tunge områder leverer regeringen stadig alt for lidt,” siger Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

”Vi befinder os i midt i en accelererende klimakrise, men indtil nu er regeringen danset uden om det, der virkelig kan fjerne noget CO2 i transporten og landbruget. Udledningerne i transporten er stigende, og i de sidste ti år er udledningerne fra landbruget slet ikke sænket. Manglen på handlekraft kan betyde, at transporten, landbruget og skovbruget står bag knap 90 pct. af Danmarks udledninger i 2030.”

Rådet for Grøn Omstilling hilser det velkomment, at regeringen – anført af statsminister Mette Frederiksen – har sagt, at man vil indføre en klimaafgift i landbruget.

”Det er rigtig positivt, at regeringen signalerer, at man vil indføre en klimafgift i landbruget, men indtil nu har man udskudt beslutningen. Det er vigtigt at få en høj og ensartet CO2-afgift, der gælder lige for alle erhverv, da det vil være det mest omkostningseffektive klimatiltag. Men der er også brug for at udtage mange flere lavbundsjorde og plante mere skov, men her går det alt for langsomt. Det er ellers noget af det, der kan gøres billigt med en stor klimaeffekt,” understreger Bjarke Møller.

Han udtrykker også bekymring over, at regeringen ikke har forslag til, hvordan man vil udfase afbrændingen af fast træbiomasse.

”Afbrændingen af fast træbiomasse står i år bag cirka 15 mio. tons CO2, og det er utroligt, at det stadig er en blind vinkel i regeringens klimapolitik. I stedet for at brænde flere skove af, burde vi plante mange flere træer og skove, så der kan blive opsuget mere CO2 fra atmosfæren. I RGO anbefaler vi, at afbrændingen af fast træbiomasse udfases helt frem mod 2035.”

”Uden håndfaste tiltag i landbruget og transporten, når vi ikke i mål i forhold til 2025 og 2030 målene i klimaloven. I vejtransporten er der en lavthængende frugt, der venter på at blive plukket. Regeringen har ikke lanceret nye forslag til at fjerne fossilbiler fra vejene, selv om elbiler virkelig kunne flytte mange megatons CO2 og mindske luftforureningen kraftigt. I Rådet for Grøn Omstilling anbefaler vi, at man udfaser salget af nyregistrerede fossilbiler fra 2025, og på den måde kunne der spares op imod 1,8 mio. tons CO2 i 2030.”

I regeringens klimaprogram er der en indirekte erkendelse af, at CO2-fangst (CCS) er en ”umoden teknologi”, så embedsmændene er begyndt at regne på alternative teknologier i det tilfælde, at ”planen for CCS skrider,” som det fremgår af klimaprogrammet.   

”Regeringen satser over 38 mia. kr. på en umoden og dyr teknologi som CO2-fangst (CCS), og man håber, at den kan fjerne over 3 mio. tons frem mod 2030, men det er langt fra sikkert. Det er underligt, at regeringen stadig satser så hårdt på CCS, for de hidtidige internationale erfaringer er alt for ringe. Teknologien lever slet ikke op til klimalovens krav om at vælge de mest omkostningseffektive løsninger, og den vil også øge energiforbruget på anlæggene,” siger Bjarke Møller.

”I Rådet for Grøn Omstilling anbefaler vi, at man udskyder de næste par års planlagte udbud for CO2-fangst og lagring til 2030, og i stedet investerer meget mere i energieffektiviseringer, elektrificering og at sætte turbo på opstillingen af sol- og vindenergi. På den måde kan man spare over 5 mio. tons CO2 i 2030, og det vil være samfundsøkonomisk være langt billigere. Men regeringen har sagt, at vi igen skal skrue temperaturerne op i de offentlige bygninger, og først i 2024 vil man diskutere forslag til energieffektiviseringer. Det er den forkerte retning at gå.”

By |2024-01-23T16:24:52+01:0029. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Grønne NGO’er klager til EU: Danmark svigter havmiljøet

De danske fjorde og indre farvande kæmper år efter år med iltsvind og fiskedød. Det skyldes især en alt for høj udledning af kvælstof, der hovedsageligt stammer fra landbrugets brug af gylle og gødning.

Trods mange års talrige politiske løfter om at nedbringe kvælstofforureningen, så har udledningen været konstant fra 2012 til 2021, som er de nyeste opdaterede tal. Og der er desværre intet, der tyder på, at regeringens nye vandplaner for årene 2021 til 2027 kommer til at sikre, at Danmark kommer til at nedbringe udledningen tilstrækkeligt til at leve op til EU’s Vandrammedirektiv, hvor medlemsstaterne har forpligtet sig til at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet senest i 2027.

Derfor har Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling og Danmarks Sportsfiskerforbund nu rettet henvendelse til EU, i håb om at Europa-Kommissionen vil sikre, at Danmark lever op til reglerne for et godt havmiljø.

“Vi har år efter år råbt op om problemerne med kvælstofforurening fra landbruget, der ødelægger livet i vores havmiljø. En ny undersøgelse viser, at fiskene simpelthen forsvinder på grund af de ringe økosystemer, og det går fra skidt til værre. De vandplaner, som den danske regering netop har lagt frem, er fuldstændig utilstrækkelige i forhold til at sikre et rent havmiljø, og derfor går vi nu til EU, i håb om at politikerne kan blive presset til at handle,” siger Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

“Takket være en giftig cocktail af årelangt politisk svigt og Landbrug & Fødevares kvælertag på den grønne omstilling er vores engang så levende danske kystfarvande kollapset og forvandlet til en gold ørken under vandet. Nu er vores håb, at EU vil holde Danmark op på vores egne løfter og internationale forpligtelser, så vi kan få pustet ilt og liv i den natur, som vi giver videre til vores børn og unge,” siger Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace.

“År for år breder alger og iltsvind sig i vores kystnære farvande. Havet og alt der lever deri er millimeter fra en fatal knock out. Alligevel har Danmark sendt en plan til EU, hvor man har udskudt beslutningen om, hvordan man vil nå målet om god økologisk tilstand i vores vandmiljø. Det er ganske enkelt uholdbart og naivt at tro, at problemerne kan løses i sidste øjeblik,” siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

“Politikerne baserer igen-igen en stor del af kvælstofindsatsen på frivillige tiltag fra landbruget. En tilgang der gang på gang har vist sig ikke at levere. Havmiljøet kan ikke vente længere, og vi håber, at EU vil gøre det klart, at vores politikere skal træde på kvælstofbremsen nu. Jo hurtigere dét sker, desto hurtigere får vi livet i havet tilbage”, siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Klagens hovedpunkter:

  1. Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling og Danmarks Sportsfiskerforbund har henvendt sig til EU, fordi Danmarks udledning af kvælstof ikke er faldet de sidste ti år og ikke forventes at falde tilstrækkeligt frem mod 2027, som er fristen for EU’s vandrammedirektiv.
  2. Det vurderes af foreningerne, at det manglende fald i den danske udledning af kvælstof strider imod formålet med Nitratdirektivet (91/676/EØF), som har til formål at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrat (det vil sige kvælstofholdig gødning).
  3. De mangelfulde danske kvælstofplaner vurderes også til at stride imod Vandrammedirektivet (2000/60/EF), der har til formål at sikre godt vandmiljø senest i 2027, samt Habitatdirektivet (92/43/EØF), hvis kvælstofforurening medfører forringelser af naturtilstanden i udpegede Natura 2000-områder.
  4. Ligeledes vurderes det, at den danske kvælstofindsats er i strid med havrammestrategidirektivet (2008/56/EF), efter hvilke der skal træffes de fornødne foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest i år 2020.
  5. Foreningerne vurderer, at regeringen, med vandplanerne for 2021-2027, ikke sikrer, at Danmark nedbringer kvælstofudledningerne fra de nuværende årlige 56.300 tons/år til 38.3000 tons/år, som miljøstyrelsen har vurderet, er nødvendigt for at leve op til EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i 2027. Det skyldes blandt andet, at regeringen satser på, at kvælstofreduktionerne skal komme fra frivillige aftaler med landbruget, som historisk set ikke har virket. 
  6. Derudover mener foreningerne, at regeringen overvurderer, hvor meget kvælstofforureningen vil falde uden yderligere tiltag – også kendt som baselineeffekt. Og endelig er vandområdeplanerne ufuldstændige, fordi en del af beslutningen udskydes til et genbesøg i 2024.


Læs henvendelsen her

Fakta: Europa-Kommissionen har tidligere åbnet sag mod Danmark, for manglende handling for at nedbringe kvælstofforureningen 

By |2023-09-27T05:33:35+01:0027. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Spild ikke skatteydernes penge på usikker CO2-fangst

Rådet for Grøn Omstilling er stærkt kritisk overfor den nye aftale om CO2-fangst, som politikerne har indgået.

”Det er en meget umoden, kostbar, usikker og stærkt energikrævende teknologi. Der er betydelig risiko for, at politikernes gyldne løfter aldrig bliver indfriet, og at skatteydernes penge bliver spildt på en fangstteknologi, der ikke leverer hurtigt nok,” siger direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller.

RGO har i et større notat gennemgået de internationale erfaringer med CO2-fangst, og politikernes ambitioner med at fange CO2 fra biomassekraftværker, affaldsforbrændingsanlæg og den energikrævende industri. Teknologien er langt mindre effektiv og langt dyrere, end det er blevet lovet.  

”Man binder store offentlige midler på at støtte dyre CO2-fangstanlæg, der kan øge energiforbruget på et tidspunkt, hvor vi snarere burde spare på energien. Fangstanlæggene koster typisk 13-44 pct. ekstra på energiregningen på de værker, der installerer det. Og det kan så få en social slagside, fordi en højere energiregning som regel rammer lavindkomstgrupperne relativt hårdere.”

RGO anbefaler, at politikerne slår koldt vand i blodet og udskyder de to nye planlagte udbudsrunder i 2024 og 2025, og at forligskredsen revurderer beslutningen tidligst i 2030.

”Frem til 2030 bør der ikke afholdes nye udbud for CO2-fangst eller afsættes ekstra offentlige midler til at bygge en ny kostbar CO2-infrastruktur med store rørledninger, der vil lægge beslag på store arealer og i værste fald endnu flere statslige midler. Til den tid kan man så vurdere erfaringerne med det allerede indgåede projekt med CO2-fangst på Ørsteds biomasseværker og andre projekter i udlandet, og så se om omkostningerne er bragt ned, og fangstanlæggenes effektivitet er løftet,” siger Bjarke Møller.  

Rådet anbefaler, at politikerne i stedet hæver CO2-afgiften og indfaser den hurtigere end allerede aftalt. I stedet for i de næste 7 år at bruge 26,8 mia. kr. på to enkeltprojekter anbefaler RGO, at man i stedet øger investeringerne på andre grønne teknologier.

”I stedet for at bruge flere milliarder af skattekroner på CO2-fangstanlæg på et for tidligt tidspunkt kan man få meget mere for pengene ved at fremme energibesparelser, at lave en hurtigere opskalering med sol- og vindenergi, støtte flere varmepumper og at sætte strøm til alle sektorer,” siger Bjarke Møller. ”Den vej kan vi hurtigere trænge fossile brændsler hurtigere ud af det danske energiforbrug. Det kan også give et ekstra boost til de grønne danske frontløbervirksomheder.” 

Rådet anbefaler, at Danmark i de næste 5-10 år også satser mere på den naturbaserede CO2-fangst, som har langt lavere omkostninger end f.eks. CCS. De vurderer, at der kan opnås store klimagevinster ved at plante mere skov, at plante flere træer i byerne, at udtage og vådlægge alle lavbundsjorde, at omstille landbruget til mere plantebaseret produktion – samt hurtigt at aftrappe afbrændingen af fast træbiomasse på kraftværkerne. Det vil være langt billigere og mere effektivt, vurderer RGO.

”For ca. 9,2 mia. kr. kunne man give landmændene støtte til at udtage og vådlægge ekstra 135.000 hektar lavbundsjorde. Vores beregninger viser, at man ad den vej kan fjerne op imod 3,2 mio. tons CO2 i 2030. Vi kan få samme klimaeffekt for cirka en tredjedel af de penge, som forligspartierne vil kaste ind på teknologisk CO2-fangst og -lagring.”  

Rådet for Grøn Omstilling udgiver den 21. september en større analyse af de internationale erfaringer med CO2-fangst og lagring, der giver et bud på, hvordan Danmark for færre penge kan opnå en langt større klimagevinst. 
 

By |2024-01-16T14:11:23+01:0021. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Erhvervsleder bliver ny forperson i Rådet for Grøn Omstilling

”Rådet for Grøn Omstilling er en af de dygtigste danske NGO’er, der beskæftiger sig med den absolut vigtigste samfundsmæssige problemstilling i vores levetid,” siger Sparrevohn, der sidder i en række bestyrelser og har en lang karriere i konsulentbranchen fra bl.a. McKinsey og QVARTZ.

I mere end tre årtier har Rådet for Grøn Omstilling (RGO) – og dets forløber Økologisk Råd – rådgivet og oplyst om den grønne omstilling af samfundet. RGO har lagt en ny strategi, der skal accelerere omstillingen til et klimapositivt samfund i 2040 og en regenerativ økonomi, der giver mere til naturen, end man tager og udleder.

Som en uafhængig tænke- og handletank vil RGO bidrage med faglig viden og indgå stærkere partnerskaber, der kan hjælpe politiske og økonomiske beslutningstagere i Danmark, i Norden og i EU til at træffe mere fremsynede og robuste beslutninger til gavn for den grønne omstilling.

Christian Sparrevohn glæder sig til sammen med resten af bestyrelsen og sekretariatet at gennemføre den strategiske nyorientering i rådets arbejde.

”Rådet er i en meget positiv faglig udvikling og dets saglige, faktabaserede stemme er med til at gøre alle aktører i debatten klogere og mere handlingsmotiverede,” siger han. ”For mig, med min personlige og professionelle baggrund, er det et yderst meningsfyldt sted at yde en indsats. Sammen med ledelse, medarbejdere og resten af bestyrelsen vil jeg have fokus på at hjælpe RGO til at blive endnu stærkere, internt og eksternt.”

Christian Sparrevohn afløser Tue Damsø, der er seniorkonsulent og projektleder i CONCITO. Tue Damsø har i otte år været forperson i RGO, og han giver nu stafetten til en erhvervsleder, der har rådgivet mange førende danske virksomheder om, hvordan de mindsker deres CO2-fodaftryk.

Christian Sparrevohn er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og er master i public policy fra Harvard Kennedy School.

By |2024-01-18T14:14:49+01:0020. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

EU-Parlamentet bakker op om at sikre forsyningskæden for batterier

EU-kommissæren Ursula von der Leyen adresserede sidste år i sin State of the Union-tale, de udfordringer EU står over for i forhold til at kunne sikre forsyningskæden for bl.a. batterier og kritiske råstoffer til brug i den grønne omstilling. Dette blev udfaldet af reguleringen Critical Raw Materials Act. I dag har EU-Parlamentet støttet EU-Kommissionens forslag og stemt for at forhøje målet til at 50 procent af raffinering og forarbejdning af kritiske råstoffer som nikkel, litium, kobber og sjældne jordarter skal foregå i EU og at 15 procent skal genanvendes. Desuden skal EU selv udvinde 10 procent af de kritiske råmaterialer i 2030 og EU må maksimalt source 65 procent af et specifikt råmateriale fra et andet land. Det skal sikre diversificering og hermed en bedre forsyningssikkerhed inden for EU.

”Det er fornuftigt at EU ikke vil outsource vigtige dele af værdikæden for batteriproduktion, men i stedet vil sikre og udvikle ekspertise på området og sikre, at produktionen gøres mere bæredygtigt. Dermed gør vi os også mindre afhængige af bl.a. Kina og får større sikkerhed for at vi har de nødvendige ressourcer til den grønne omstilling,” siger Daria Rivin, rådgiver i klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Hun understreger, at det er særlig vigtigt at bevare EU’s miljøregler for vandkvalitet, affaldssortering, biodiversitet og involvering af lokalsamfund, samtidig med at det bør blive mere simpelt og hurtigere at få tilladelserne på plads til udvinding og forarbejdning af de nødvendige kritiske metaller.

”Det kan kun være en grøn omstilling, hvis vi kan sikre en bæredygtig forsyning af de kritiske metaller, som vi har brug for. Derfor er det afgørende at EU fastholder et højt niveau af miljøbeskyttelse og f.eks. ikke stoler blindt på tvivlsomme certificeringssystemer,” siger Daria Rivin.

Selvom hun mener at målene i reguleringen er helt afgørende, understreger hun at der stadig mangler finansiering til at udvikle området og indfri målene. De nationale støtteordninger, der eksisterer, er ikke nok til at konkurrere med Kina og USA. Derfor har en række organisationer foreslået at EU’s innovationsfond omdannes til en grøn industribank der skal investere i de bedste projekter i værdikæden til batterier.

Reguleringen skal nu færdigforhandles med EU’s medlemslande.

By |2024-01-23T16:36:56+01:0014. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Endelig fremskridt for grøn søfart

Fra sejl til kul. Fra kul til olie. Og nu fra olie til grønne brændstoffer bygget på sol og vind. Det er den omstilling, søfarten nu står overfor, og som i dag tager et stort skridt fremad med indvielsen af Mærsks − og verdens − første containerskib, som skal sejle på grøn metanol.

Søfarten er ansvarlig for omkring tre procent af de globale drivhusgasudledninger, og har i alt for mange år siddet fast i den grønne startboks. Rådet for Grøn Omstilling byder det derfor velkomment, at det første containerskib, som kan sejles på grønne brændstoffer, nu er på vandet.

”Det er et stort skridt for søfartens fossile exit-plan, at det første containerskib nu kan sejles udelukkende med grønne brændstoffer. Den globale søfart skal over de næste år erstatte 300 mio. tons fossilt brændstof med grønne brændstoffer bygget sol og vind. Opgaven er enorm og søfarten har alt for længe siddet på hænderne. Derfor er det svært at overvurdere betydningen af, at vi nu endelig går fra ord til handling,” siger Rasmus Bjerring Larsen, klima og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

”Det første metanol containerskib er nu ankommet, men det er klimaforandringerne i den grad også. Derfor må vi ikke glemme tidspresset, og at dette kun er begyndelsen. Mærsk er nu ét skridt foran konkurrenterne, men der er stadig langt i mål. Nu har vi brug for regulering, som sikrer at forureneren betaler og krav om, at de grønne brændstoffer tages i brug,” fortsætter han.

Fremtiden byder på grønnere brændstoffer

Det nye skib skulle oprindeligt have sejlet på e-metanol fra European Energys anlæg ved Åbenrå. På grund af forsinkelser skal skibet nu til en start sejle på biometanol fra nedbrydning af organisk affald fra lossepladser i USA, indtil e-metanol produktionen kommer i gang. Rådet for Grøn Omstilling bifalder ambitionen om e-metanol og anerkender, at der kan være udfordringer i at få forsyningen på plads. Både e-metanol og biometanol indeholder dog stadig kulstof. Derfor anbefaler Rådet for Grøn Omstilling på sigt at skifte til endnu grønnere brændstoffer, såsom e-ammoniak, når de forventeligt kommer på markedet indenfor få år.

”Mærsk har gjort en indsats for at gøre det grønnest mulige med de teknologier og råvarer, som er på markedet i dag. Metanol og særligt e-metanol er i dag det bedste alternativ til fossilt skibsbrændstof, fordi det erstatter fossil energi med vedvarende energi fra sol og vind. Og det er netop søfartens vigtigste opgave; at komme væk fra den fossile energi hurtigst muligt,” siger Rasmus Bjerring Larsen.

”Det er afgørende, at rederier kommer i gang med det, der kan gøres nu – altså metanol – men de skal også holde døren åben for endnu renere brændstoffer, som forventes at komme på markedet indenfor de næste par år. Vi har en meget begrænset mængde bæredygtigt kulstof, og skibsfarten bør bruge så lidt som muligt,” fortsætter han.

Mærsk har dags dato bestilt 25 skibe, som kan sejle på metanol. Skibene leveres løbende og forventes alle at være på vandet i løbet af 2027. Globalt er der bestilt mere end 200 skibe, som kan sejle på metanol.

By |2023-09-14T08:01:01+01:0014. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Rådet for Grøn Omstilling maner til besindighed om Power-to-X hype

Grøn brint og power-to-x teknologier kan få en vigtig rolle i omstillingen til et bæredygtigt energisystem uden fossile brændsler , men det er også en dyr og energikrævende teknologi, som bruges rigtigt og doseres klogt. . Hertil er brint en indirekte drivhusgas og samlet set bør power-to-x derfor betragtes som en slags energichampagne, som kun bør benyttes der, hvor det ikke er muligt at elektrificere direkte.

Omvendt ser power-to-x brændstoffer ud til at blive afgørende i omstilling af bl.a. søfart og lufttrafikken.

”Luftfarten og den internationale søfart er så langt bagude i den grønne omstilling, at man kan være i tvivl om de overhovedet er kommet i gang. Derfor haster det med at få udviklet og skaleret grønne e-fuels til de fly og skibe, som er for store til at drives på batterier. Med et kæmpe vindpotentiale i Nordsøen samt en rolle som en af verdens største søfartsnationer har Danmark et ansvar for at kick-starte udviklingen af fremtidens grønne brændstoffer til fly og containerskibe. Derfor er det også nødvendigt, at vi sikrer biogen CO2 til bl.a. flybrændstof, og ikke hælder det hele i undergrunden.” siger Rasmus Bjerring Larsen, rådgiver for klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Fokus bør holdes på at accelerere udviklingen af power-to-x indenfor sektorer, hvor der ikke findes tilgængelige alternativer. Konkret bør power-to-x begrænses til langdistance sø- og luftfart, fremstilling af kemikalier, plast og gødning, samt til de industriprocesser, som ikke kan elektrificeres. Derimod bør power-to-x holdes helt ude af vejtransporten og varmesektoren, hvorfor skalering af produktion og infrastruktur også bør overvejes nøje.

”Det er lidt ligesom med vores udbygninger af motorveje; hvis vi udvider vejene, så kommer der flere biler, men det er slet ikke det mest hensigtsmæssige ud fra en lang række hensyn. Vi skal med andre ord sørge for, at vi bygger produktion og infrastruktur til den grønne brint i den rette størrelse. Det er tricky, fordi der pt. er et enormt spænd i prognoserne, bl.a. for Tyskland, som Danmark sigter mod at eksportere til, hvor behovet kan vise sig at være alt mellem 0,8 og 4 millioner tons i 2030.” siger Jens Dahlstrøm Iversen, seniorrådgiver for energi og klima i Rådet for Grøn Omstilling.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler at udbygningen af vedvarende energi accelereres maksimalt for at følge med det stigende strømforbrug til power-to-x, at risici for lækage af brint til atmosfæren minimeres, og at placeringen af fremtidige power-to-x anlæg tager højde for afsætning af overskudsvarme.

By |2023-11-30T13:36:11+01:008. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top