Regeringens økologistrategi mangler nye initiativer og forsømmer eksisterende succes-indsatser

Det mener Landbrug & Fødevarer Økologi, Dansk Industri, Økologisk Landsforening, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Kost og Ernæringsforbundet, Dansk Vegetarisk Forening, Dansk Erhverv, Horesta, Biodynamisk Forening, Rådet for Grøn Omstilling, Plantebranchen og Madland.

De påpeger, at strategien kun rummer et begrænset antal konkrete nye initiativer og samtidigt ikke fastholder væsentlige eksisterende indsatser, der har været med til at drive udviklingen fremad.

Det drejer sig blandt andet om bevarelse af Det Økologiske Spisemærke og eksportunderstøttende økologiarbejde. Disse velfungerende og betydningsfulde indsatser er ikke prioriteret i finansloven, og de er heller ikke løftet i økologistrategien. Samtidigt er midlerne til markedsfremmeindsatser under Fonden for Økologisk Landbrug reduceret væsentligt og ligger dermed langt fra tidligere niveau for investering i det økologiske marked.

Strategien adresserer heller ikke en fast finansiering af til hhv. økologiforskning og Innovation, så man kan sikre et kontinuerligt forsknings- og udviklingsmiljø på et højt kompetenceniveau samt deling af ny viden.  Økologi er ”en vigtig brik i den grønne omstilling af landbruget” står der i Landbrugsaftalen fra oktober 2021. Fordobling af det økologiske areal reducerer landbrugets klimaudledning med 0,5 mio. tons CO2e og vil være ”til gavn for miljø, drikkevand og natur”. Det kræver imidlertid fortsat investering i udvikling, vidensdeling og implementering af ny viden. Her spiller Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) og Innovationscenter for Økologisk Landbrug en vigtig rolle.

– Vi er skuffede over, at strategien ikke i langt højere grad rammer bedre plet i forhold til, hvilke centrale indsatser, der bør sættes i værk og hvilke af de eksisterende, der skal føres videre og styrkes for at nå målene. Jeg kan kun være uforstående overfor, at man blandt andet sparer det eksportunderstøttende økologiarbejde væk i Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen. Det er vigtige indsatser, som skal sikre, at der skabes afløb for flere økologiske varer i takt med at produktionen vokser, som man nu fjerner, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer.

– Det er bekymrende, at der sker en generel nedskæring i Fødevarestyrelsens eksportarbejde, herunder også på økologiområdet. Vi har tværtimod brug for det modsatte for at den danske fødevaresektor kan fastholde og udvikle eksporten af danske fødevarer, siger branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer.

– Regeringen er gode til at tale om ansvarlighed. Den nye økologistrategi er simpelthen det modsatte: uansvarlig. Hvis økologien skal nå de mål, som regeringen selv har sat sig. Økologien er et middel til at få et landbrug med et lavere klimaaftryk, mere natur, rent havmiljø, rent drikkevand og et godt liv til dyrene i landbruget, men økologistrategien leverer ikke, hverken på udbredelse eller udvikling af økologien, siger Louise Køster, forperson Økologisk Landsforening

– De offentlige køkkener serverer hver dag 1 mio. måltider og har derfor en kæmpe betydning for danskernes sundhed og madvaner. Her har de politiske økologimålsætninger været helt afgørende for at udbrede grøn og planterig mad i kantiner, børnehaver, plejehjem mm. Derfor er det også nedslående, at regeringens nye strategi er så uambitiøs og mangelfuld ifht både finansiering og konkrete initiativer. Og det er decideret uforståelig, at regeringen nedlægger Det Økologiske Spisemærke, som både har øget sundhed, øget økologisk produktion, udbredelse af planterige fødevarer og faglig stolthed i køkkenerne, siger Michael Allerup Nielsen, næstformand, Kost og Ernæringsforbundet.

– Det Økologiske Spisemærke er en meget effektiv løftestang til at nå klimamålene, da det bidrager til at fremme grønne måltider i de professionelle køkkener over hele landet. Mærket har dermed stærke synergier med de officielle kostråd og de øvrige indsatser for at gøre Danmarks verdensførende indenfor plantebaserede fødevarer. Det er derfor udtryk for dårlig dømmekraft at nedlægge det, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

-Med sine knap 3500 registrerede spisesteder har Det Økologiske Spisemærke vist sig som en effektiv måde til at få udbredt økologien, og fremme en bæredygtig omstilling i offentlige og private køkkener. Vi ved, at der både i køkkenerne og blandt deres leverandører er blevet arbejdet hårdt på at ændre vaner og systemer samt implementere nye løsninger, så de særlige økologiprocenter kunne nås og fastholdes. Alt dette arbejde vil nu gå tabt, hvis Det Økologiske Spisemærke nedlægges, og det finder vi helt forkert, siger Saoirse Andersen, Fagchef for Fødevarer, Dansk Erhverv.

– Vi skal spise grønnere og mere økologisk. I den omstilling af vores madvaner er Det Økologiske Spisemærke central, og mærkningen giver restauranter, caféer og kantiner mulighed for at vise omverdenen deres grønne fremskridt. Mange virksomheder har allerede investeret i omlægningen, og andre lande gør Danmark kunsten efter. Derfor er det uforståeligt og virker uigennemtænkt, at regeringen nu nedlægger Det Økologiske Spisemærke og dermed spænder ben for mere økologi i udespisebranchen, siger Tine Skriver, fødevarechef i HORESTA

Pressemeddelelsen er skrevet af Landbrug og Fødevarer og offentliggjort på Via Ritzau den 1. december 2023.

By |2024-01-22T11:11:47+01:004. december 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

EU sikrer hurtigere udfasning af fossile lastbiler og busser

I dag har EU-Parlamentet endeligt besluttet at skærpe CO2-kravene til nye tunge køretøjer. Ifølge Parlamentet skal lastbilproducenterne samlet set reducere CO2-udledningen fra nye lastbiler med 45 pct i 2030, 65 pct i 2035 og 90 pct i 2040. Det vil betyde, at der hurtigere kommer flere og billigere nulemissionslastbiler, som f.eks. el-lastbiler på markedet.

”Forurenende lastbiler og bussers dage er talte. Parlamentets beslutning om skærpede CO2-krav til tunge køretøjer er et rigtig stort skridt i den rigtige retning, og helt afgørende for at få nedbragt klimabelastningen fra lastbiler og busser,” siger Daria Rivin, klima- og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, og fortsætter:

”Rigtig mange vognmænd i Danmark og Europa vil gerne elektrificere deres lastbiler og busser. I øjeblikket er udvalget begrænset og priserne høje, hvilket i praksis gør det svært for særligt små vognmænd at omstille. De skærpede CO2-krav til tunge køretøjer betyder, at der bliver investeret mere i nulemissionslastbiler- og busser, at de hurtigere bliver billigere og at omstillingen speedes up.”

Som noget nyt skal der, foruden krav til flere typer lastbiler, også stilles krav til nye busser og lastbiltrailere. Parlamentet har foreslået at turistbusserne skal reducere deres CO2-udledning i samme takt som lastbilerne, mens nye fossile bybusser skal være udfaset i 2030 i hele EU. Samtidig foreslår Parlamentet, at lastbiltrailere skal reducere CO2-udledningen med 15 pct i 2030.

”Selvom EU-Parlamentets position er et stort skridt fremad, havde vi gerne set en endnu hurtigere udfasning af fossile lastbiler og busser, med en egentlig slutdato for forbrændingsmotoren. Uden en komplet udfasning risikerer EU at blive overhalet indenom af køretøjsproducenter fra Kina og USA,” siger Daria Rivin.

Desuden har Parlamentet stemt for at e-Fuels og alle typer biobrændstoffer, herunder palmeolie der i praksis udleder 2-3 gange mere end fossile brændsler, kan anvendes af særligt godkendte lastbiler.

”I stedet for at elektrificere de tunge køretøjer, har Parlamentet seriøst foreslået at en lastbil, der kører på 100 pct palmeolie også skal betragtes som klimaneutral. Det er fuldstændig vanvittigt og håbløst,” siger Daria Rivin og fortsætter:

”Det er svært at se inkludering af brændstoffer som andet end et forsøg på at forsinke den grønne omstilling. Brændstoffer har intet at gøre i denne regulering og de begrænsede mængder reelt grønne brændstoffer vi har, skal bruges til at omstille fly og skibe” siger Daria Rivin.

Parlamentet har besluttet dette i modstrid med anbefalinger fra den europæiske rederiorganisation ECSA og den europæiske luftfartsindustri Aviation 4 Europe har begge været aktive modstandere af forslaget om inkludering af brændstoffer. Ligeledes har de fleste Europæiske lastbilproducenter som Daimler, Volvo, Renault og MAN.

Nu begynder trilogforhandlingerne mellem Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet, som forventes afsluttet i starten af det nye år.  

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for en hurtig og bæredygtig omstilling af samfundet, både nationalt og i EU.

By |2024-01-23T16:35:53+01:0021. november 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Fra Foder til Føde II – Grønne organisationer vil fremtidssikre dansk landbrug

Sammen udgiver Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Foreningen for Regenerativt Jordbrug, Foreningen Klimabevægelsen i Danmark, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, World Animal Protection og Økologisk Landsforening i dag rapporten ‘Fra foder til føde II’.

Rapporten indeholder en beregning af, hvordan den danske landbrugs- og fødevareproduktion kan se ud, for at vi som land respekterer planetens naturressourcegrundlag udtrykt som planetære grænser, og Danmark derfor skal overholde den danske klimalov, Paris-aftalen og andre bindende målsætninger inden for vandmiljø, natur, biodiversitet, dyrevelfærd og drikkevand.

”Danmark er det land i Europa, hvor landbruget fylder allermest, og naturen er trængt stort set overalt. Derfor er det bydende nødvendigt, at naturen får mere plads. Vi skal forbedre vilkårene for fugle, insekter og vilde planter, blandt andet ved at skabe sammenhæng i naturen, ved at slippe køer ud på markerne, så de afgræsses, ved at lade skovarealer blive til urørt skov og ved at skære voldsomt ned på brugen af sprøjtegift og kvælstof. Hvis vi giver naturen plads, kvitterer den med det samme,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Med de ændringer, som rapporten italesætter, vil Danmark i 2040 stå med et landbrug og en fødevareproduktion, hvor der bliver produceret mad til mindst samme antal mennesker som i dag samtidigt med, at pladsen til natur fordobles, arealet med skov bliver større og landbrugsdyrene anerkendes som levende og sansende væsner, som Dyrevelfærdsloven kræver det.

”I fremtidens landbrug skal bæredygtigheden være i højsædet, og fødevarer skabes i balance med dyrene, med naturen og med klimaet. De over 200 millioner dyr i dansk landbrug er i dag pressede i intensive systemer, hvor dyret tilpasses stalden, og intet overlades til dyrs normale adfærd. Industrialiseringen af dyrene skal stoppe, og visionen for fremtidens landbrug er et landbrug, som vi også kan forklare fremtidige generationer,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

“Vi har regnet på de naturlige følger i 2040, hvis Danmark opfylder de aftaler, vi som land allerede har forpligtet os på både internationalt og nationalt, og det er fuldt ud muligt, at landbruget i fremtiden kan sameksistere med klima, natur, vandmiljø og dyrevelfærd. Er der politisk vilje til at følge op på skåltaler og løfter, så kan vi hurtigt vende udviklingen væk fra iltsvind, død havbund, gispende fisk og forsvindende lidt natur,” siger Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace.

Rapporten peger også på, at hvis vi i fællesskab sørger for at efterleve de officielle kostråd med flere planter og mindre kød, vil det hjælpe landbruget med omstillingen og bane vej for eksport af nye typer fødevarer. Til det formål er der allerede politiske initiativer på bordet som fx. oprettelse af Plantefonden, og ‘Fra foder til føde II’ peger på flere mulige tiltag til omstilling af markedet. Det er i tillæg til hjælp til gældsafvikling i landbruget og erstatning for at ophøre med at dyrke jorden.

”Vi skal udvikle og ikke afvikle landbruget. Her er en vision for fremtiden, hvor danske landmænd kan være med til at løse klima- og biodiversitetskrisen. Vi anbefaler, at Danmark nu går all-in på at udvikle et økologisk og regenerativt landbrug i verdensklasse, der i 2040 kan holde sig indenfor de planetære grænser, fremme biodiversiteten og beskytte vores drikkevand og havmiljø. Et første afgørende skridt er at indføre en klimaafgift, der kan sætte turbo på den grønne omstilling væk fra den alt for store animalske og klimabelastende produktion, som ikke er bæredygtig,” siger Bjarke Møller, direktør i fra Rådet for Grøn Omstilling.

“Det globale marked for plantebaserede fødevarer er i hastig vækst, og danske virksomheder har en oplagt mulighed for at tage værdifulde markedsandele ved at producere fremtidens plantebaserede fødevarer af høj kvalitet. Vi har mulighed for at blive et af verdens mest innovative lande på området. Lad os fremtidssikre landbruget til at imødekomme efterspørgslen, både herhjemme og på eksportmarkederne,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

”Vi er ni grønne organisationer, der ønsker at udvikle og fremtidssikre dansk landbrug. Det betyder, at vi skal dyrke langt mindre foder, spise mere plantebaseret, give dyrene en helt ny og vigtig rolle samt lægge landbruget om, så det dyrkes efter økologiske principper. I den proces står vi 100% bag økologerne, men også alle de landmænd, der ønsker at omlægge deres landbrug,” siger Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, og opfordrer regeringen til at få belyst de samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved ‘Fra foder til føde II’, som kan have betydning for tempoet i den nødvendige omstilling af dansk landbrug. ‘Fra foder til føde II’ lægges frem nu som inspiration og debatoplæg til regeringen, der netop har indkaldt til grøn trepart på landbrugsområdet om en klimaafgift på landbruget.

De står bag Fra foder til føde II
De ni grønne organisationer bag rapporten ‘Fra foder til føde II’ er Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Foreningen for Regenerativt Jordbrug, Foreningen Klimabevægelsen i Danmark, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, World Animal Protection og Økologisk Landsforening. ‘Fra foder til føde II’ er en opfølgning på rapporten ‘Fra foder til føde’, der udkom i 2020.

By |2024-11-13T13:51:35+01:0015. november 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Danmark går forrest og sætter strøm til el-lastbilerne

Et bredt flertal i Folketinget har i dag offentliggjort deres plan for udrulning af offentlig ladeinfrastruktur til tunge køretøjer. Der afsættes omkring 700 mio. kr., som skal bruges på at etablere 25 ladeparker med 175 lynladepunkter. Kapaciteten vil være på 133 MW og vil være placeret hver 60. km langs de danske statsveje.

”Vi er glade for at regeringen sætter penge af til at opfylde AFIR. Det betyder, at Danmark går forrest i hurtigt at opfylde kravene i reguleringen, som muliggør international kørsel med el-lastbiler, og det ligger et solidt fundament til den grønne omstilling af lastbiler,” siger Daria Rivin, rådgiver inden for Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling, og fortsætter:

”Danmark investerer massivt i offentlig ladeinfrastruktur til tunge køretøjer. Det vil nu endeligt give vognmænd og virksomheder, der gerne vil investere i den grønne omstilling og el-lastbiler, den sikkerhed, de længe har efterspurgt,” siger Daria Rivin.

De første fem ladeparker bliver indviet i 2025 langs de større motorveje omkring Randers, Herning, Vejle, Padborg og Køge. De resterende 20 ladeparker vil blive indviet frem mod 2030, alle som opfyldning af EU-forordningen for alternative drivmidler (AFIR). Transportministeriet nævner i deres pressemeddelelse, at langt det største behov for ladning kommer til at foregå på depoterne.

”Vi forventer at op mod 70 pct. af ladning af el-lastbiler vil foregå på vognmænds matrikler og depoter. Det er en stor udgift, når der skal etableres nettilslutning og sikres nok ampere på grunden. Derfor er der også brug for støtte til depotladning i en periode, så totalomkostningerne ved at investere i el-lastbiler hurtigere bliver positiv,” siger Daria Rivin og fortsætter:

”Internationale erfaringer viser, at der særligt er tre tiltag der hurtigere kan fremme elektrificering af tunge køretøjer. En højere vejafgift på linje med Tysklands niveau, inkludering af el i fortrængningskravet på linje med andre drivmidler såvel som muliggør etablering af nulemissionszoner i de større byer i Danmark. Det vil sikre hurtigere investering i el-lastbiler,” siger Daria Rivin.

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for en hurtig og bæredygtig omstilling af samfundet, både nationalt og i EU.

By |2023-12-14T13:37:29+01:009. november 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Glæde over passagerafgifter på flyvning

Regeringen er i dag kommet med et forslag til passagerafgifter på alle flyvninger fra Danmark. Halvdelen af indtægterne går til en udvidet ældrecheck mens den anden halvdel investeres i grøn omstilling i branchen.

”Det er rigtigt glædeligt, at regeringen nu er kommet med konkret forslag til passagerafgifter på flyvning. Mange af vores nabolande har haft det længe og ikke mindst er det glædeligt at der nu er midler til grøn omstilling af luftfarten”, siger Jeppe Juul Rådet for Grøn Omstilling.

Han hæfter sig ved at pengene dels skal bruges til en grøn omstilling af indenrigsluftfarten til 100% grønne brændstoffer i 2030, samt at der allerede i 2025 skal etableres en første rute på grønne brændstoffer.

”Det er rigtigt godt at starte med omstillingen af indenrigsluftfarten. Det er den del, der tælles med i vores nationale klimamål og det er en god inspiration for andre lande. Men det er vigtigt at vi når det er muligt bruger eFuels i stedet for avancerede biobrændstoffer”, siger Jeppe Juul.

Han forventer at store dele af indenrigsluftfarten kan omstilles til elfly inden 2040, men at det også er vigtigt at modvirke klimabelastningen ved at sikre renere fossile brændstoffer.

”Noget af det vigtigste vi kan gøre i Danmark er at tage hul på den store klimabelastning fra international luftfart, der ikke er CO2. Og det kan vi gøre billigt og effektivt ved at bruge dele af indtægterne fra passagerafgiften til at sikre renere fossile brændstoffer”, slutter Jeppe Juul.

De renere brændstoffer betyder færre kondensstriber og mindre klimabelastning.

Derudover bør midlerne ifølge Rådet bruges på at sikre eFuels også i udenrigsluftfarten.

 

By |2023-12-14T13:39:02+01:009. november 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Manglende grønne krav i offentlige indkøb koster dyrt for byggeriets klimaomstilling – og for Danmarks klimamål 

Trods en politisk vedtaget strategi for grønne offentlige indkøb og en klar hensigtserklæring fra nuværende regering, er den offentlige sektor stadig fritaget for at skulle levere klimareduktioner og for at skulle bidrage til indfrielsen af 70 procents klimamålsætningen. 

Politisk har man endnu ikke sat konkrete reduktionsmål, når det kommer til offentlige indkøb, ligesom vi heller ikke har konkrete krav om at inkludere grønne kriterier i offentlige udbud.    

Konsekvensen er, at udledningerne fra offentlige indkøb stiger – særligt inden for byggeri og anlæg. Energistyrelsens Global Afrapportering 2023 viser således, at klimaaftrykket fra offentlige indkøb er steget med 12 pct. fra 2019 til 2021.   

“Det kommer med en høj klimapris. Her er en oplagt og uudnyttet mulighed for vigtige CO2-reduktioner, som man indtil videre totalt har misset at bringe i spil,” siger Anna Fenger Schefte, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og fortsætter:

”Flere undersøgelser viser endda, at grønne offentlige indkøb modsat flere andre klimapolitiske initiativer faktisk har bred opbakning både i erhvervsliv og blandt befolkningen. Så der er en klar politisk spillebane til at være ambitiøs på det her område.” 

Rådet for Grøn Omstilling har i notatet ‘Grønne offentlige indkøb – en uudnyttet katalysator for klimareduktioner i byggeri og anlæg’ kigget specifikt på den offentlige sektors muligheder for at fremme et mere cirkulært og klimavenligt byggeri, samt set på cases, hvor den offentlige sektor har medtaget konkrete grønne krav i deres udbud. Ifølge Anna Fenger Schefte er der her klare, men uudnyttede potentialer. 

“Byggeriet står med en kæmpe opgave i forhold til mindre CO2-udledning og mindre ressourceforbrug, og hvor der endnu ikke er den efterspørgsel i markedet, som gør cirkulære alternativer attraktive for branchen. Den efterspørgsel kunne den offentlige sektor drive frem i langt større grad,“ siger Anna Fenger Schefte.    

Rådet for Grøn Omstilling har i notatet regnet på omkostningerne ved at sætte grønne krav ind i udbudsprocesser på byggeri- og anlægsprojekter. Beregninger viser, at grønne krav i offentlige udbud på tværs af kommuner, regioner og stat, som reducerer 3,6 mio. ton CO2/år, potentielt kan medføre en meromkostning på mellem 3,1 og 4,3 mia. kr./år. Omkostningen må forventes at falde i takt med at grønne materialer og metoder vinder indpas.  

Til sammenligning kan man se på regeringens fokus på CO2-fangst og lagring. Her er netop afsat 26,8 mia. kr. over en 15-årig periode til at lagre 3,2 mio. ton CO2/år fra 2029. 

“Det er et område, hvor vi ved, at der er stort behov og potentialer for CO2-reduktioner, og som koster betydeligt mindre end nogle af de mere usikre teknologier, man i dag politisk løber an på i klimaindsatsen,” siger Ulrikke Nelboe Møllegård, rådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.  

Rådet for Grøn Omstilling kommer i notatet med en række politiske anbefalinger.  

“Det vigtigste skridt er, at den danske regering indfører et konkret reduktionsmål for offentlige indkøb frem mod 2030 og 2045, som følger Danmarks klimamål – og som kan være med til at både kommuner, regioner og stat kommer i gang med at integrere klimahensyn i deres forbrug,” siger Ulrikke Nelboe Møllegård. 

By |2024-03-20T13:18:20+01:0026. oktober 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Danmark vil udfase forbrændingsmotoren for tunge køretøjer

I dag har alle miljø- eller klimaministre i EU stemt om reguleringen CO2-krav til tunge køretøjer, inklusiv Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. EU’s medlemslande har i dag stemt for, at køretøjsproducenter skal reducere deres udledninger for nye lastbiler med 45 procent i 2030, 65 procent i 2035 og 90 procent i 2040. Danmark har sammen med Holland, Belgien, Østrig, Cypern og Irland haft den mest progressive position blandt de andre medlemslande med et mandat om skærpede CO2-krav i 2030 såvel som en slutdato for forbrændingsmotoren for lastbiler senest i 2040.

Lastbiler og busser udgør 6 procent af EU’s samlede CO2-udslip. Denne regulering er afgørende for at få reduceret klimabelastningen for de tunge køretøjer, hvis Danmark og EU skal nå sine klimamål i henholdsvis 2045 og 2050.

”Lars Aagaard har kæmpet en brav kamp om at få skærpede CO2-krav for tunge køretøjer i EU. Vi så selvfølgelig gerne at kravene var endnu mere ambitiøse, for selv med en slutdato for forbrændingsmotoren i 2040, vil der stadig køre mange forurenende lastbiler på vejene efter 2050,” siger Daria Rivin, klima- og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og fortsætter:

”Grøn omstilling og industripolitik går hånd i hånd. Europa risikerer at miste vital investerings- og konkurrencekraft, hvis ikke der kommer betydeligt skærpede CO2-krav til de tunge køretøjer. Ligesom vi så med el-busserne, så risikerer Europæiske producenter at blive overhalet af kinesiske og amerikanske producenter, der allerede i dag satser stort på udviklingen af særligt elektriske lastbiler.”

Rådet for Grøn Omstilling bakker op om EU-ministrenes afslag på det af nogle medlemslandes foreslåede inkludering af biobrændstoffer, biogas og e-fuels i reguleringen. Brug af alternative brændstoffer som opfyldning af CO2-kravene er udelukkende med til at udvande reguleringen og hæmme omstillingen til nulemissions lastbiler og busser og kan ikke bruges til at dekarbonisere vejtransporten. Iblanding af f.eks. e-fuels vil koste 50 procent mere for vognmænd, samtidig med at de har en 3 gange højere klimabelastning end el-lastbiler. EU-Kommissionen skal dog kigge på det igen i forbindelse med den næste revision af reguleringen.

Europa Parlamentets miljø-udvalg skal stemme om deres position for CO2-krav til tunge køretøjer den 24. oktober.

By |2024-01-16T13:53:33+01:0016. oktober 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Regeringen bør snart handle på alle sine klimaløfter

”Klimaprogrammet leverer desværre ikke ny handling. Det er ret skuffende, for man mangler stadig at skære mellem 5-8 mio. tons CO2e i 2030. Det er ikke anskueliggjort endnu, at regeringen kan nå klimalovens mål. Man taler meget om at lave klimahandling, men på de tunge områder leverer regeringen stadig alt for lidt,” siger Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

”Vi befinder os i midt i en accelererende klimakrise, men indtil nu er regeringen danset uden om det, der virkelig kan fjerne noget CO2 i transporten og landbruget. Udledningerne i transporten er stigende, og i de sidste ti år er udledningerne fra landbruget slet ikke sænket. Manglen på handlekraft kan betyde, at transporten, landbruget og skovbruget står bag knap 90 pct. af Danmarks udledninger i 2030.”

Rådet for Grøn Omstilling hilser det velkomment, at regeringen – anført af statsminister Mette Frederiksen – har sagt, at man vil indføre en klimaafgift i landbruget.

”Det er rigtig positivt, at regeringen signalerer, at man vil indføre en klimafgift i landbruget, men indtil nu har man udskudt beslutningen. Det er vigtigt at få en høj og ensartet CO2-afgift, der gælder lige for alle erhverv, da det vil være det mest omkostningseffektive klimatiltag. Men der er også brug for at udtage mange flere lavbundsjorde og plante mere skov, men her går det alt for langsomt. Det er ellers noget af det, der kan gøres billigt med en stor klimaeffekt,” understreger Bjarke Møller.

Han udtrykker også bekymring over, at regeringen ikke har forslag til, hvordan man vil udfase afbrændingen af fast træbiomasse.

”Afbrændingen af fast træbiomasse står i år bag cirka 15 mio. tons CO2, og det er utroligt, at det stadig er en blind vinkel i regeringens klimapolitik. I stedet for at brænde flere skove af, burde vi plante mange flere træer og skove, så der kan blive opsuget mere CO2 fra atmosfæren. I RGO anbefaler vi, at afbrændingen af fast træbiomasse udfases helt frem mod 2035.”

”Uden håndfaste tiltag i landbruget og transporten, når vi ikke i mål i forhold til 2025 og 2030 målene i klimaloven. I vejtransporten er der en lavthængende frugt, der venter på at blive plukket. Regeringen har ikke lanceret nye forslag til at fjerne fossilbiler fra vejene, selv om elbiler virkelig kunne flytte mange megatons CO2 og mindske luftforureningen kraftigt. I Rådet for Grøn Omstilling anbefaler vi, at man udfaser salget af nyregistrerede fossilbiler fra 2025, og på den måde kunne der spares op imod 1,8 mio. tons CO2 i 2030.”

I regeringens klimaprogram er der en indirekte erkendelse af, at CO2-fangst (CCS) er en ”umoden teknologi”, så embedsmændene er begyndt at regne på alternative teknologier i det tilfælde, at ”planen for CCS skrider,” som det fremgår af klimaprogrammet.   

”Regeringen satser over 38 mia. kr. på en umoden og dyr teknologi som CO2-fangst (CCS), og man håber, at den kan fjerne over 3 mio. tons frem mod 2030, men det er langt fra sikkert. Det er underligt, at regeringen stadig satser så hårdt på CCS, for de hidtidige internationale erfaringer er alt for ringe. Teknologien lever slet ikke op til klimalovens krav om at vælge de mest omkostningseffektive løsninger, og den vil også øge energiforbruget på anlæggene,” siger Bjarke Møller.

”I Rådet for Grøn Omstilling anbefaler vi, at man udskyder de næste par års planlagte udbud for CO2-fangst og lagring til 2030, og i stedet investerer meget mere i energieffektiviseringer, elektrificering og at sætte turbo på opstillingen af sol- og vindenergi. På den måde kan man spare over 5 mio. tons CO2 i 2030, og det vil være samfundsøkonomisk være langt billigere. Men regeringen har sagt, at vi igen skal skrue temperaturerne op i de offentlige bygninger, og først i 2024 vil man diskutere forslag til energieffektiviseringer. Det er den forkerte retning at gå.”

By |2024-01-23T16:24:52+01:0029. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Grønne NGO’er klager til EU: Danmark svigter havmiljøet

De danske fjorde og indre farvande kæmper år efter år med iltsvind og fiskedød. Det skyldes især en alt for høj udledning af kvælstof, der hovedsageligt stammer fra landbrugets brug af gylle og gødning.

Trods mange års talrige politiske løfter om at nedbringe kvælstofforureningen, så har udledningen været konstant fra 2012 til 2021, som er de nyeste opdaterede tal. Og der er desværre intet, der tyder på, at regeringens nye vandplaner for årene 2021 til 2027 kommer til at sikre, at Danmark kommer til at nedbringe udledningen tilstrækkeligt til at leve op til EU’s Vandrammedirektiv, hvor medlemsstaterne har forpligtet sig til at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet senest i 2027.

Derfor har Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling og Danmarks Sportsfiskerforbund nu rettet henvendelse til EU, i håb om at Europa-Kommissionen vil sikre, at Danmark lever op til reglerne for et godt havmiljø.

“Vi har år efter år råbt op om problemerne med kvælstofforurening fra landbruget, der ødelægger livet i vores havmiljø. En ny undersøgelse viser, at fiskene simpelthen forsvinder på grund af de ringe økosystemer, og det går fra skidt til værre. De vandplaner, som den danske regering netop har lagt frem, er fuldstændig utilstrækkelige i forhold til at sikre et rent havmiljø, og derfor går vi nu til EU, i håb om at politikerne kan blive presset til at handle,” siger Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

“Takket være en giftig cocktail af årelangt politisk svigt og Landbrug & Fødevares kvælertag på den grønne omstilling er vores engang så levende danske kystfarvande kollapset og forvandlet til en gold ørken under vandet. Nu er vores håb, at EU vil holde Danmark op på vores egne løfter og internationale forpligtelser, så vi kan få pustet ilt og liv i den natur, som vi giver videre til vores børn og unge,” siger Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace.

“År for år breder alger og iltsvind sig i vores kystnære farvande. Havet og alt der lever deri er millimeter fra en fatal knock out. Alligevel har Danmark sendt en plan til EU, hvor man har udskudt beslutningen om, hvordan man vil nå målet om god økologisk tilstand i vores vandmiljø. Det er ganske enkelt uholdbart og naivt at tro, at problemerne kan løses i sidste øjeblik,” siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

“Politikerne baserer igen-igen en stor del af kvælstofindsatsen på frivillige tiltag fra landbruget. En tilgang der gang på gang har vist sig ikke at levere. Havmiljøet kan ikke vente længere, og vi håber, at EU vil gøre det klart, at vores politikere skal træde på kvælstofbremsen nu. Jo hurtigere dét sker, desto hurtigere får vi livet i havet tilbage”, siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Klagens hovedpunkter:

  1. Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling og Danmarks Sportsfiskerforbund har henvendt sig til EU, fordi Danmarks udledning af kvælstof ikke er faldet de sidste ti år og ikke forventes at falde tilstrækkeligt frem mod 2027, som er fristen for EU’s vandrammedirektiv.
  2. Det vurderes af foreningerne, at det manglende fald i den danske udledning af kvælstof strider imod formålet med Nitratdirektivet (91/676/EØF), som har til formål at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrat (det vil sige kvælstofholdig gødning).
  3. De mangelfulde danske kvælstofplaner vurderes også til at stride imod Vandrammedirektivet (2000/60/EF), der har til formål at sikre godt vandmiljø senest i 2027, samt Habitatdirektivet (92/43/EØF), hvis kvælstofforurening medfører forringelser af naturtilstanden i udpegede Natura 2000-områder.
  4. Ligeledes vurderes det, at den danske kvælstofindsats er i strid med havrammestrategidirektivet (2008/56/EF), efter hvilke der skal træffes de fornødne foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest i år 2020.
  5. Foreningerne vurderer, at regeringen, med vandplanerne for 2021-2027, ikke sikrer, at Danmark nedbringer kvælstofudledningerne fra de nuværende årlige 56.300 tons/år til 38.3000 tons/år, som miljøstyrelsen har vurderet, er nødvendigt for at leve op til EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i 2027. Det skyldes blandt andet, at regeringen satser på, at kvælstofreduktionerne skal komme fra frivillige aftaler med landbruget, som historisk set ikke har virket. 
  6. Derudover mener foreningerne, at regeringen overvurderer, hvor meget kvælstofforureningen vil falde uden yderligere tiltag – også kendt som baselineeffekt. Og endelig er vandområdeplanerne ufuldstændige, fordi en del af beslutningen udskydes til et genbesøg i 2024.


Læs henvendelsen her

Fakta: Europa-Kommissionen har tidligere åbnet sag mod Danmark, for manglende handling for at nedbringe kvælstofforureningen 

By |2023-09-27T05:33:35+01:0027. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Spild ikke skatteydernes penge på usikker CO2-fangst

Rådet for Grøn Omstilling er stærkt kritisk overfor den nye aftale om CO2-fangst, som politikerne har indgået.

”Det er en meget umoden, kostbar, usikker og stærkt energikrævende teknologi. Der er betydelig risiko for, at politikernes gyldne løfter aldrig bliver indfriet, og at skatteydernes penge bliver spildt på en fangstteknologi, der ikke leverer hurtigt nok,” siger direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller.

RGO har i et større notat gennemgået de internationale erfaringer med CO2-fangst, og politikernes ambitioner med at fange CO2 fra biomassekraftværker, affaldsforbrændingsanlæg og den energikrævende industri. Teknologien er langt mindre effektiv og langt dyrere, end det er blevet lovet.  

”Man binder store offentlige midler på at støtte dyre CO2-fangstanlæg, der kan øge energiforbruget på et tidspunkt, hvor vi snarere burde spare på energien. Fangstanlæggene koster typisk 13-44 pct. ekstra på energiregningen på de værker, der installerer det. Og det kan så få en social slagside, fordi en højere energiregning som regel rammer lavindkomstgrupperne relativt hårdere.”

RGO anbefaler, at politikerne slår koldt vand i blodet og udskyder de to nye planlagte udbudsrunder i 2024 og 2025, og at forligskredsen revurderer beslutningen tidligst i 2030.

”Frem til 2030 bør der ikke afholdes nye udbud for CO2-fangst eller afsættes ekstra offentlige midler til at bygge en ny kostbar CO2-infrastruktur med store rørledninger, der vil lægge beslag på store arealer og i værste fald endnu flere statslige midler. Til den tid kan man så vurdere erfaringerne med det allerede indgåede projekt med CO2-fangst på Ørsteds biomasseværker og andre projekter i udlandet, og så se om omkostningerne er bragt ned, og fangstanlæggenes effektivitet er løftet,” siger Bjarke Møller.  

Rådet anbefaler, at politikerne i stedet hæver CO2-afgiften og indfaser den hurtigere end allerede aftalt. I stedet for i de næste 7 år at bruge 26,8 mia. kr. på to enkeltprojekter anbefaler RGO, at man i stedet øger investeringerne på andre grønne teknologier.

”I stedet for at bruge flere milliarder af skattekroner på CO2-fangstanlæg på et for tidligt tidspunkt kan man få meget mere for pengene ved at fremme energibesparelser, at lave en hurtigere opskalering med sol- og vindenergi, støtte flere varmepumper og at sætte strøm til alle sektorer,” siger Bjarke Møller. ”Den vej kan vi hurtigere trænge fossile brændsler hurtigere ud af det danske energiforbrug. Det kan også give et ekstra boost til de grønne danske frontløbervirksomheder.” 

Rådet anbefaler, at Danmark i de næste 5-10 år også satser mere på den naturbaserede CO2-fangst, som har langt lavere omkostninger end f.eks. CCS. De vurderer, at der kan opnås store klimagevinster ved at plante mere skov, at plante flere træer i byerne, at udtage og vådlægge alle lavbundsjorde, at omstille landbruget til mere plantebaseret produktion – samt hurtigt at aftrappe afbrændingen af fast træbiomasse på kraftværkerne. Det vil være langt billigere og mere effektivt, vurderer RGO.

”For ca. 9,2 mia. kr. kunne man give landmændene støtte til at udtage og vådlægge ekstra 135.000 hektar lavbundsjorde. Vores beregninger viser, at man ad den vej kan fjerne op imod 3,2 mio. tons CO2 i 2030. Vi kan få samme klimaeffekt for cirka en tredjedel af de penge, som forligspartierne vil kaste ind på teknologisk CO2-fangst og -lagring.”  

Rådet for Grøn Omstilling udgiver den 21. september en større analyse af de internationale erfaringer med CO2-fangst og lagring, der giver et bud på, hvordan Danmark for færre penge kan opnå en langt større klimagevinst. 
 

By |2024-01-16T14:11:23+01:0021. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Go to Top