Erhvervsleder bliver ny forperson i Rådet for Grøn Omstilling

”Rådet for Grøn Omstilling er en af de dygtigste danske NGO’er, der beskæftiger sig med den absolut vigtigste samfundsmæssige problemstilling i vores levetid,” siger Sparrevohn, der sidder i en række bestyrelser og har en lang karriere i konsulentbranchen fra bl.a. McKinsey og QVARTZ.

I mere end tre årtier har Rådet for Grøn Omstilling (RGO) – og dets forløber Økologisk Råd – rådgivet og oplyst om den grønne omstilling af samfundet. RGO har lagt en ny strategi, der skal accelerere omstillingen til et klimapositivt samfund i 2040 og en regenerativ økonomi, der giver mere til naturen, end man tager og udleder.

Som en uafhængig tænke- og handletank vil RGO bidrage med faglig viden og indgå stærkere partnerskaber, der kan hjælpe politiske og økonomiske beslutningstagere i Danmark, i Norden og i EU til at træffe mere fremsynede og robuste beslutninger til gavn for den grønne omstilling.

Christian Sparrevohn glæder sig til sammen med resten af bestyrelsen og sekretariatet at gennemføre den strategiske nyorientering i rådets arbejde.

”Rådet er i en meget positiv faglig udvikling og dets saglige, faktabaserede stemme er med til at gøre alle aktører i debatten klogere og mere handlingsmotiverede,” siger han. ”For mig, med min personlige og professionelle baggrund, er det et yderst meningsfyldt sted at yde en indsats. Sammen med ledelse, medarbejdere og resten af bestyrelsen vil jeg have fokus på at hjælpe RGO til at blive endnu stærkere, internt og eksternt.”

Christian Sparrevohn afløser Tue Damsø, der er seniorkonsulent og projektleder i CONCITO. Tue Damsø har i otte år været forperson i RGO, og han giver nu stafetten til en erhvervsleder, der har rådgivet mange førende danske virksomheder om, hvordan de mindsker deres CO2-fodaftryk.

Christian Sparrevohn er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og er master i public policy fra Harvard Kennedy School.

By |2024-01-18T14:14:49+01:0020. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

EU-Parlamentet bakker op om at sikre forsyningskæden for batterier

EU-kommissæren Ursula von der Leyen adresserede sidste år i sin State of the Union-tale, de udfordringer EU står over for i forhold til at kunne sikre forsyningskæden for bl.a. batterier og kritiske råstoffer til brug i den grønne omstilling. Dette blev udfaldet af reguleringen Critical Raw Materials Act. I dag har EU-Parlamentet støttet EU-Kommissionens forslag og stemt for at forhøje målet til at 50 procent af raffinering og forarbejdning af kritiske råstoffer som nikkel, litium, kobber og sjældne jordarter skal foregå i EU og at 15 procent skal genanvendes. Desuden skal EU selv udvinde 10 procent af de kritiske råmaterialer i 2030 og EU må maksimalt source 65 procent af et specifikt råmateriale fra et andet land. Det skal sikre diversificering og hermed en bedre forsyningssikkerhed inden for EU.

”Det er fornuftigt at EU ikke vil outsource vigtige dele af værdikæden for batteriproduktion, men i stedet vil sikre og udvikle ekspertise på området og sikre, at produktionen gøres mere bæredygtigt. Dermed gør vi os også mindre afhængige af bl.a. Kina og får større sikkerhed for at vi har de nødvendige ressourcer til den grønne omstilling,” siger Daria Rivin, rådgiver i klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Hun understreger, at det er særlig vigtigt at bevare EU’s miljøregler for vandkvalitet, affaldssortering, biodiversitet og involvering af lokalsamfund, samtidig med at det bør blive mere simpelt og hurtigere at få tilladelserne på plads til udvinding og forarbejdning af de nødvendige kritiske metaller.

”Det kan kun være en grøn omstilling, hvis vi kan sikre en bæredygtig forsyning af de kritiske metaller, som vi har brug for. Derfor er det afgørende at EU fastholder et højt niveau af miljøbeskyttelse og f.eks. ikke stoler blindt på tvivlsomme certificeringssystemer,” siger Daria Rivin.

Selvom hun mener at målene i reguleringen er helt afgørende, understreger hun at der stadig mangler finansiering til at udvikle området og indfri målene. De nationale støtteordninger, der eksisterer, er ikke nok til at konkurrere med Kina og USA. Derfor har en række organisationer foreslået at EU’s innovationsfond omdannes til en grøn industribank der skal investere i de bedste projekter i værdikæden til batterier.

Reguleringen skal nu færdigforhandles med EU’s medlemslande.

By |2024-01-23T16:36:56+01:0014. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Endelig fremskridt for grøn søfart

Fra sejl til kul. Fra kul til olie. Og nu fra olie til grønne brændstoffer bygget på sol og vind. Det er den omstilling, søfarten nu står overfor, og som i dag tager et stort skridt fremad med indvielsen af Mærsks − og verdens − første containerskib, som skal sejle på grøn metanol.

Søfarten er ansvarlig for omkring tre procent af de globale drivhusgasudledninger, og har i alt for mange år siddet fast i den grønne startboks. Rådet for Grøn Omstilling byder det derfor velkomment, at det første containerskib, som kan sejles på grønne brændstoffer, nu er på vandet.

”Det er et stort skridt for søfartens fossile exit-plan, at det første containerskib nu kan sejles udelukkende med grønne brændstoffer. Den globale søfart skal over de næste år erstatte 300 mio. tons fossilt brændstof med grønne brændstoffer bygget sol og vind. Opgaven er enorm og søfarten har alt for længe siddet på hænderne. Derfor er det svært at overvurdere betydningen af, at vi nu endelig går fra ord til handling,” siger Rasmus Bjerring Larsen, klima og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

”Det første metanol containerskib er nu ankommet, men det er klimaforandringerne i den grad også. Derfor må vi ikke glemme tidspresset, og at dette kun er begyndelsen. Mærsk er nu ét skridt foran konkurrenterne, men der er stadig langt i mål. Nu har vi brug for regulering, som sikrer at forureneren betaler og krav om, at de grønne brændstoffer tages i brug,” fortsætter han.

Fremtiden byder på grønnere brændstoffer

Det nye skib skulle oprindeligt have sejlet på e-metanol fra European Energys anlæg ved Åbenrå. På grund af forsinkelser skal skibet nu til en start sejle på biometanol fra nedbrydning af organisk affald fra lossepladser i USA, indtil e-metanol produktionen kommer i gang. Rådet for Grøn Omstilling bifalder ambitionen om e-metanol og anerkender, at der kan være udfordringer i at få forsyningen på plads. Både e-metanol og biometanol indeholder dog stadig kulstof. Derfor anbefaler Rådet for Grøn Omstilling på sigt at skifte til endnu grønnere brændstoffer, såsom e-ammoniak, når de forventeligt kommer på markedet indenfor få år.

”Mærsk har gjort en indsats for at gøre det grønnest mulige med de teknologier og råvarer, som er på markedet i dag. Metanol og særligt e-metanol er i dag det bedste alternativ til fossilt skibsbrændstof, fordi det erstatter fossil energi med vedvarende energi fra sol og vind. Og det er netop søfartens vigtigste opgave; at komme væk fra den fossile energi hurtigst muligt,” siger Rasmus Bjerring Larsen.

”Det er afgørende, at rederier kommer i gang med det, der kan gøres nu – altså metanol – men de skal også holde døren åben for endnu renere brændstoffer, som forventes at komme på markedet indenfor de næste par år. Vi har en meget begrænset mængde bæredygtigt kulstof, og skibsfarten bør bruge så lidt som muligt,” fortsætter han.

Mærsk har dags dato bestilt 25 skibe, som kan sejle på metanol. Skibene leveres løbende og forventes alle at være på vandet i løbet af 2027. Globalt er der bestilt mere end 200 skibe, som kan sejle på metanol.

By |2023-09-14T08:01:01+01:0014. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Rådet for Grøn Omstilling maner til besindighed om Power-to-X hype

Grøn brint og power-to-x teknologier kan få en vigtig rolle i omstillingen til et bæredygtigt energisystem uden fossile brændsler , men det er også en dyr og energikrævende teknologi, som bruges rigtigt og doseres klogt. . Hertil er brint en indirekte drivhusgas og samlet set bør power-to-x derfor betragtes som en slags energichampagne, som kun bør benyttes der, hvor det ikke er muligt at elektrificere direkte.

Omvendt ser power-to-x brændstoffer ud til at blive afgørende i omstilling af bl.a. søfart og lufttrafikken.

”Luftfarten og den internationale søfart er så langt bagude i den grønne omstilling, at man kan være i tvivl om de overhovedet er kommet i gang. Derfor haster det med at få udviklet og skaleret grønne e-fuels til de fly og skibe, som er for store til at drives på batterier. Med et kæmpe vindpotentiale i Nordsøen samt en rolle som en af verdens største søfartsnationer har Danmark et ansvar for at kick-starte udviklingen af fremtidens grønne brændstoffer til fly og containerskibe. Derfor er det også nødvendigt, at vi sikrer biogen CO2 til bl.a. flybrændstof, og ikke hælder det hele i undergrunden.” siger Rasmus Bjerring Larsen, rådgiver for klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Fokus bør holdes på at accelerere udviklingen af power-to-x indenfor sektorer, hvor der ikke findes tilgængelige alternativer. Konkret bør power-to-x begrænses til langdistance sø- og luftfart, fremstilling af kemikalier, plast og gødning, samt til de industriprocesser, som ikke kan elektrificeres. Derimod bør power-to-x holdes helt ude af vejtransporten og varmesektoren, hvorfor skalering af produktion og infrastruktur også bør overvejes nøje.

”Det er lidt ligesom med vores udbygninger af motorveje; hvis vi udvider vejene, så kommer der flere biler, men det er slet ikke det mest hensigtsmæssige ud fra en lang række hensyn. Vi skal med andre ord sørge for, at vi bygger produktion og infrastruktur til den grønne brint i den rette størrelse. Det er tricky, fordi der pt. er et enormt spænd i prognoserne, bl.a. for Tyskland, som Danmark sigter mod at eksportere til, hvor behovet kan vise sig at være alt mellem 0,8 og 4 millioner tons i 2030.” siger Jens Dahlstrøm Iversen, seniorrådgiver for energi og klima i Rådet for Grøn Omstilling.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler at udbygningen af vedvarende energi accelereres maksimalt for at følge med det stigende strømforbrug til power-to-x, at risici for lækage af brint til atmosfæren minimeres, og at placeringen af fremtidige power-to-x anlæg tager højde for afsætning af overskudsvarme.

By |2023-11-30T13:36:11+01:008. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Grøn glæde over pulje til tung vejtransport

Folketinget vedtog den 1. juni 2023 en kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift for lastbiler, der træder i kraft 1. januar 2025. Det betyder, at det fra 2025 vil være dyrere at køre i en lastbil med forbrændingsmotor eller andre alternative drivmidler, der brændes af i en forbrændingsmotor. Det bliver derimod billigere at køre i reelt grønne lastbiler, såsom el-lastbiler, der dog i dag stadig er betydeligt dyrere end diesel lastbiler.

”Det er en rigtig god nyhed, at regeringen vil afsætte midler til grøn omstilling af lastbiler. Selvom vi forventer at el-lastbiler samlet set bliver billigere end diesel lastbiler, er der brug for at samfundet støtter omstillingen til el i de kommende år,” siger Daria Rivin, rådgiver inden for Klima og Transport i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.

Der foretages betydelige investeringer i el-lastbiler i vores nabolande såvel som støtte til depotladning. Daria Rivin understreger, at det er afgørende, hvordan midlerne til den tunge vejtransport bruges og at det er på høje tid, at vi også gør det i Danmark.

”Det er vores klare anbefaling, at midlerne udelukkende bruges til at støtte omstillingen til elektriske lastbiler. Derudover bør der også afsættes midler til en særskilt pulje til depotladning, så det er nemt for vognmænd at lade el-lastbilerne op hjemme i garagen,”

siger hun og fortsætter:

”Det er også vigtigt at puljen ikke deles op over tre år, men derimod afsættes samlet. Det giver vognmænd de bedste muligheder for at omstille deres flåde løbende og for at flere kan nå at omstille, inden vejafgiften træder i kraft i 2025,” slutter Daria Rivin.   

Rådet for Grøn Omstilling forventer at el-lastbilernes totalomkostninger bliver billigere end diesel lastbilernes i lande med høj vejbeskatning for lastbiler, men forventer at der i Danmark er brug for at afsætte mere end de 300 millioner kroner i de kommende år.

By |2023-08-31T13:47:48+01:0031. august 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Danmarks plads som cirkulær bundskraber bør være en politisk øjenåbner

Circularity Gap Report, der offentliggøres i dag, viser, at Danmarks økonomi kun er 4 procent cirkulær. Det betyder, at kun 4 procent af de materialer, vi bruger kommer tilbage i kredsløb og bruges igen. Hermed placeres Danmark langt under det globale gennemsnit på 7,2 procent og milelangt fra cirkulære frontløbere som Holland, hvor tallet er 24,5 procent. Bag rapporten står GAP alliancen, der blandt andet inkluderer Industriens Fond, Dansk Industri og DTU Sustain.  

Ifølge seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Anna Fenger Schefte, får vi her ny vigtig viden.  

”Rapporten kommer med en vigtig baseline for Danmarks cirkulære performance og bør være en øjenåbner for politikerne. Resultaterne er et klart vidnesbyrd om, at vi her i Danmark stadig har meget lang vej, når det kommer til reelt at være en grøn frontløber. Netop vores overforbrug af materialer og køb-og-smid-væk-kultur er en kæmpe akilleshæl, som vi slet ikke har taget hånd om endnu,” siger hun.   

Opgaven er enorm. I gennemsnit bruger en EU-borger i gennemsnit 17,8 tons materialer om året. I Danmark bruger vi 24,5 tons pr indbygger om året. Vi skal helt ned på 8 ton pr indbygger, hvis vi skal have et ressourceforbrug inden for planetære grænser. 

Omstillingen til en mere cirkulær økonomi er en af de helt afgørende forudsætninger for, at vi kan løse både klima-, miljø- og biodiversitetskrisen. Kigger man på den globale udvinding og forarbejdning af naturressourcer (biomasse, fossile brændsler, metaller og mineraler), tegner det sig ifølge FN’s miljøorganisation (UNEP) for ikke mindre end 53 procent af verdens samlede CO2-udledning og mere end 90 procent af det globale biodiversitetstab.  

Da det er første gang, der udgives en Circularity Gap Report for Danmark, er der ikke specifikke tal for udviklingen herhjemme de seneste år. Men kigger vi på globale tal, er det tydeligt, at det går den forkerte vej i forhold til forbrug af jordens ressourcer og materialeforbrug. I 2018 var den globale cirkularitet 9,1 procent. I 2020 var den faldet til 8,6 procent og til 7,2 procent i 2023. Derfor er det vigtigt med en langt mere ambitiøs og målrettet politisk handling, lyder det fra Anna Fenger Schefte.  

”Rapportens resultater viser med alt tydelighed, at vores forbrug af materialer og ressourcer i mange år har været et enormt underprioriteret område, hvor der mangler fokus, viden, investeringer, rammevilkår og incitamenter,” siger hun og fortsætter:   

”Ressourceforbrug og klimakrise hænger uløseligt sammen, og vi kommer ikke i mål med vores klimaambitioner, hvis ikke vi formår at fremme cirkulære løsninger og mindske vores forbrug af jordens ressourcer. Det er en bunden opgave globalt, men i høj grad også for Danmark, som halter langt bagud.”  

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at der igangsættes en politisk vedtaget ressourcestrategi, som inkluderer både konkrete mål og en klar handlingsplan for, hvordan vi kan omstille os til et cirkulært ressourceforbrug, der ligger inden for planetære grænser. Herunder er der brug for, at regeringen nedsætter et ressourceråd, som på linje med klimarådet kan følge og monitorere udviklingen og dermed være med til at sikre, at strategi, mål og planer reelt eksekveres og ikke strander i skåltaler.   

”Vi skal have politisk fokus og opbakning til den cirkulære omstilling, og der er brug for konkrete ambitioner og handleplaner på området, som vi kan holde politikerne fast på,” siger Anna Fenger Schefte. 

Find rapporten her.

By |2023-11-23T11:44:44+01:0029. august 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Ny vægtgrænse i EU kan fremskynde el-lastbiler til langtur

I 2019 blev det i EU tilladt for nulemissionslastbiler at have 2 tons ekstra totalvægt, for at kompensere for den tungere drivlinje, såsom batterier. Til almindelig kørsel er disse 2 tons rigeligt, men på de lange ture kan det være nødvendigt med endnu større batterier i el-lastbiler, der kan med føre til mindre lasteevne. Derfor er EU-Kommissionen kommet med et forslag om at tillade yderligere 2 tons, så der i alt er 4 tons ekstra totalvægt for nulemissionslastbiler.

”El-lastbiler der kan køre langtur, er på vej på markedet fra alle producenter næste år. Med muligheden for øget vægt kan udrulningen ske endnu hurtigere uden frygt for tab af lasteevne,” siger Daria Rivin, rådgiver indenfor Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Hun understreger, at den teknologiske udvikling forventes at løse denne udfordring frem mod 2030, men at det er kærkomment at EU-Kommissionen nu helt vil fjerne problematikken. Men hun pointerer, at det ikke kun drejer sig om de tungere batterier, men at der også ligger en opgave forude hos lastbilproducenterne om at gøre selve lastbilkonstruktionen lettere og mere ressourceeffektiv.

”I princippet behøver en el-lastbil ikke mere end 500 km rækkevidde for at kunne køre internationalt, særligt ikke med et veludbygget ladenetværk i Europa. Det er i virkeligheden også et ressourcespørgsmål, for jo længere rækkevidde, jo flere ressourcer kræver batterierne. Derfor ligger der også en opgave hos lastbilproducenterne i at oplyse vognmænd om at deres el-lastbiler, i mange tilfælde, kan få dem frem til deres destination, også med 500 km rækkevidde,” siger Daria Rivin.

Tidligere i dag har Europa-Parlamentet godkendt en aftale om etablering af et finmasket netværk af ladeinfrastruktur til lastbiler på EU’s motorvejsnet (Alternative Fuel Infrastructure Regulation, AFIR). I perioden 2025-30 skal der opføres mere end 3.200 offentligt tilgængelige ladehubs hver 60-120 km, for at sikre en hurtig elektrificering af lastbilerne.

”Med den ekstra lastevne og med en udbygning af ladeinfrastrukturen, er fundamentet lagt til en hurtig udrulning af el-lastbiler i Europa. Ikke kun til lokal og regional distribution, men også til international kørsel,” slutter Daria Rivin.

Rådet for Grøn Omstilling forventer at el-lastbilernes totalomkostninger bliver billigere end diesel lastbilernes i lande med høj vejbeskatning for lastbiler.

By |2023-11-23T14:48:58+01:0011. juli 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Topmøde udstikker nølende kurs mod klimaneutral søfart

Med den nye klimastrategi, er der vedtaget et bindene mål om at verdens samlede skibsflåde skal nå klimaneutralitet tæt på eller omkring 2050. Dertil indeholder strategien ikke-bindende delmål om 20-30 % reduktion af drivhusgasudledninger i 2030 (ift. 2008) og 70-80 % i 2040 (ift. 2008).

”Dagens aftale er et væsentligt, men stadig utilstrækkeligt skridt fremad. Det står nu klart, at der er global enighed om, at søfarten ligesom alle andre sektorer skal afkarboniseres. Det er helt afgørende for investorer, rederier, brændstofproducenter mv. at der nu er klarhed over hvor branchen skal hen. Det står også klart, at et bredt flertal af lande og rederier er klar til at handle, og i det lys er det en skuffelse, at man ikke kunne nå til enighed om at stoppe brugen af fossile brændstoffer inden 2050” siger Rasmus Bjerring Larsen, transport og klimarådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Samlet set er det yderst tvivlsomt, at aftalen vil levere nok reduktioner til at søfarten kan overholde sin ’fair share’ af Parisaftalens målsætning om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Derfor er det nu op til industrien, national og regional regulering at gå længere end hvad IMO kunne enes om, og bringe søfarten i overensstemmelse med målet på 1,5 grader.

Med dagens aftale har IMO også vedtaget at de virkemidler, som skal realisere reduktionsmålene – eksempelvis en afgift på drivhusgasudledninger – skal være på plads i 2025 og træde i kraft i 2027. Aftalen indeholder også en målsætning om at mellem 5 og 10 % af søfartens brændstoffer i 2030 skal være grønne.

“Nu er der sat et klimamål for søfarten, men det er endnu ikke konkretiseret, hvordan søfarten kommer i mål. De næste møder kommer til at gå med at drøfte og beslutte konkrete virkemidler, der sikrer, at søfarten kommer i mål til tiden,” siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og fortsætter: Her er en global klimaafgift på skibsbrændstoffer et effektivt virkemiddel, der ligeledes sikrer penge til de svageste stater, der rammes unødig hårdt af klimaændringer.” IMO har haft ansvaret for søfartens klimabelastning siden Kyoto protokollen i 1997. IMOs første klimastrategi blev vedtaget i 2018 og indeholdt et mål omat reducere søfartens udledninger i 2050. Dagens klimaaftale er IMOs 2. klimastrategi, og skal revideres igen i 2028.

By |2024-01-23T16:37:15+01:007. juli 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Vedtagelsen af vejafgift for lastbiler er en grøn sejr

Mens vognmænd og deres brancheorganisationer har protesteret og været utilfredse over forslaget om vejafgiften, er der stor glæde hos miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.

”Vejafgiften for lastbiler er en stor grøn sejr, der vil gøre det hurtigere og nemmere at omstille diesellastbiler til el-lastbiler. Samtidig betyder det også, at både danske og udenlandske vognmænd nu mere reelt kommer til at betale for at køre på de danske veje,” siger Jeppe Juul, seniorrådgiver i Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling

Mens diesellastbiler skal betale omkring 1,30 kr. pr km, skal en el-lastbil kun betale omkring 20 øre. Det betyder, at der hurtigere kommer god økonomi i el-lastbilerne. Til sammenligning betaler en diesellastbil ca. 1,40 kr. pr. km for at køre på de tyske veje; et beløb der forventes fordoblet inden årets udgang.

”Vi er glade for indførelsen af vejafgiften. Men i dag og de næste par år frem er det alt for billigt at køre sort og alt for dyrt at køre grønt. Derfor bør dieselafgiften allerede i dag hæves til niveauet i Tyskland, så vi hurtigt mindsker forskellen på de sorte og grønne lastbiler,” siger Jeppe Juul.

Vejafgiften til lastbiler er først fuldt indfaset i 2027. I den mellemliggende periode er der rig mulighed for at omstille til el-lastbiler, og derfor mener Rådet for Grøn Omstilling, at der bør gives støtte til køb af el-lastbiler og ladeinfrastruktur hos vognmændene for at fremme omstillingen, ligesom man gør i flere af vores nabolande.

By |2023-06-01T11:50:14+01:001. juni 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Hvad synes danskerne om den nye vejafgift for lastbiler?

Den nye vejafgift, som Folketinget skal stemme om den 1. juni, har bragt sindene i kog hos vognmænd og andre i lasbilbranchen. Demonstrationer og blokader har fået meget bevågenhed i medierne med mange interviews med vognmænd og hurtige spørgsmål til ’almindelige’ danskere i køerne.

Men hvad er danskerne holdning til spørgsmålet om vejbeskatning, hvis de får mulighed for at svare på et mere nuanceret og oplyst grundlag? Det har Rådet for Grøn Omstilling med en meningsmåling sat sig for at se nærmere på.

”Vi vurderer, at der har været en unuanceret offentlig debat om, hvad der er op og ned med denne vejafgift. Mange myter bliver bragt frem, og dette påvirker naturligvis folks holdning til sagen. Derfor har vi lavet en meningsmåling hvor vi har suppleret med nogle af de fakta, der stort set har været fraværende i debatten”, siger Jeppe Juul, der er seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

I meningsmålingen er der til hvert spørgsmål knyttet et stykke oplysning om vejafgiften, der ikke har fyldt meget i debatten. Målingen viser blandt andet, at 51 procent er for vejbeskatningen, mens 31 procent er imod, og 18 procent svarer ’ved ikke’. 18% vil have højere vejafgifter for lastbiler end hvad der stemmes om i Folketinget.

”Når vi giver de adspurgte nogle af de væsentlige informationer om vejbeskatningen kan man se, at de adspurgte svarer markant anderledes positivt, end hvad vi oplever, at det brede mediebillede viser. Og det er glædeligt på baggrund af en så ensidig debat” siger Jeppe Juul og fortsætter:

”Der er rigtig meget fornuft i at indføre vejbeskatningen. Både for samfundet og for klimaet. Derfor er det heller ikke overraskende at et stort flertal i folketinget forventes at stemme for,” siger Jeppe Juul.

Lastbilerne skal betale – Ikke skatteyderne
Undersøgelsen viser også, at 8 ud af 10 adspurgte (83%) mener at udenlandske lastbiler reelt skal betale for at køre på de danske veje, mens 6 ud af 10 var enige i, at omkostningerne ved at lastbilerne kører på vejene skal betales af lastbilerne og ikke skatteyderne. I dag betaler udenlandske lastbiler næsten intet for at køre i Danmark, mens skatteyderne primært betaler for lastbilernes kørsel på vejene.

Undersøgelsen er lavet af Norstat for Rådet for Grøn omstilling på 758 repræsentativt udvalgte borgere.

By |2023-09-08T14:19:57+01:0031. maj 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Go to Top