Grønne NGO’er klager til EU: Danmark svigter havmiljøet

De danske fjorde og indre farvande kæmper år efter år med iltsvind og fiskedød. Det skyldes især en alt for høj udledning af kvælstof, der hovedsageligt stammer fra landbrugets brug af gylle og gødning.

Trods mange års talrige politiske løfter om at nedbringe kvælstofforureningen, så har udledningen været konstant fra 2012 til 2021, som er de nyeste opdaterede tal. Og der er desværre intet, der tyder på, at regeringens nye vandplaner for årene 2021 til 2027 kommer til at sikre, at Danmark kommer til at nedbringe udledningen tilstrækkeligt til at leve op til EU’s Vandrammedirektiv, hvor medlemsstaterne har forpligtet sig til at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet senest i 2027.

Derfor har Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling og Danmarks Sportsfiskerforbund nu rettet henvendelse til EU, i håb om at Europa-Kommissionen vil sikre, at Danmark lever op til reglerne for et godt havmiljø.

“Vi har år efter år råbt op om problemerne med kvælstofforurening fra landbruget, der ødelægger livet i vores havmiljø. En ny undersøgelse viser, at fiskene simpelthen forsvinder på grund af de ringe økosystemer, og det går fra skidt til værre. De vandplaner, som den danske regering netop har lagt frem, er fuldstændig utilstrækkelige i forhold til at sikre et rent havmiljø, og derfor går vi nu til EU, i håb om at politikerne kan blive presset til at handle,” siger Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

“Takket være en giftig cocktail af årelangt politisk svigt og Landbrug & Fødevares kvælertag på den grønne omstilling er vores engang så levende danske kystfarvande kollapset og forvandlet til en gold ørken under vandet. Nu er vores håb, at EU vil holde Danmark op på vores egne løfter og internationale forpligtelser, så vi kan få pustet ilt og liv i den natur, som vi giver videre til vores børn og unge,” siger Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace.

“År for år breder alger og iltsvind sig i vores kystnære farvande. Havet og alt der lever deri er millimeter fra en fatal knock out. Alligevel har Danmark sendt en plan til EU, hvor man har udskudt beslutningen om, hvordan man vil nå målet om god økologisk tilstand i vores vandmiljø. Det er ganske enkelt uholdbart og naivt at tro, at problemerne kan løses i sidste øjeblik,” siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

“Politikerne baserer igen-igen en stor del af kvælstofindsatsen på frivillige tiltag fra landbruget. En tilgang der gang på gang har vist sig ikke at levere. Havmiljøet kan ikke vente længere, og vi håber, at EU vil gøre det klart, at vores politikere skal træde på kvælstofbremsen nu. Jo hurtigere dét sker, desto hurtigere får vi livet i havet tilbage”, siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Klagens hovedpunkter:

  1. Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling og Danmarks Sportsfiskerforbund har henvendt sig til EU, fordi Danmarks udledning af kvælstof ikke er faldet de sidste ti år og ikke forventes at falde tilstrækkeligt frem mod 2027, som er fristen for EU’s vandrammedirektiv.
  2. Det vurderes af foreningerne, at det manglende fald i den danske udledning af kvælstof strider imod formålet med Nitratdirektivet (91/676/EØF), som har til formål at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrat (det vil sige kvælstofholdig gødning).
  3. De mangelfulde danske kvælstofplaner vurderes også til at stride imod Vandrammedirektivet (2000/60/EF), der har til formål at sikre godt vandmiljø senest i 2027, samt Habitatdirektivet (92/43/EØF), hvis kvælstofforurening medfører forringelser af naturtilstanden i udpegede Natura 2000-områder.
  4. Ligeledes vurderes det, at den danske kvælstofindsats er i strid med havrammestrategidirektivet (2008/56/EF), efter hvilke der skal træffes de fornødne foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest i år 2020.
  5. Foreningerne vurderer, at regeringen, med vandplanerne for 2021-2027, ikke sikrer, at Danmark nedbringer kvælstofudledningerne fra de nuværende årlige 56.300 tons/år til 38.3000 tons/år, som miljøstyrelsen har vurderet, er nødvendigt for at leve op til EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i 2027. Det skyldes blandt andet, at regeringen satser på, at kvælstofreduktionerne skal komme fra frivillige aftaler med landbruget, som historisk set ikke har virket. 
  6. Derudover mener foreningerne, at regeringen overvurderer, hvor meget kvælstofforureningen vil falde uden yderligere tiltag – også kendt som baselineeffekt. Og endelig er vandområdeplanerne ufuldstændige, fordi en del af beslutningen udskydes til et genbesøg i 2024.


Læs henvendelsen her

Fakta: Europa-Kommissionen har tidligere åbnet sag mod Danmark, for manglende handling for at nedbringe kvælstofforureningen 

By |2023-09-27T05:33:35+01:0027. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Spild ikke skatteydernes penge på usikker CO2-fangst

Rådet for Grøn Omstilling er stærkt kritisk overfor den nye aftale om CO2-fangst, som politikerne har indgået.

”Det er en meget umoden, kostbar, usikker og stærkt energikrævende teknologi. Der er betydelig risiko for, at politikernes gyldne løfter aldrig bliver indfriet, og at skatteydernes penge bliver spildt på en fangstteknologi, der ikke leverer hurtigt nok,” siger direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller.

RGO har i et større notat gennemgået de internationale erfaringer med CO2-fangst, og politikernes ambitioner med at fange CO2 fra biomassekraftværker, affaldsforbrændingsanlæg og den energikrævende industri. Teknologien er langt mindre effektiv og langt dyrere, end det er blevet lovet.  

”Man binder store offentlige midler på at støtte dyre CO2-fangstanlæg, der kan øge energiforbruget på et tidspunkt, hvor vi snarere burde spare på energien. Fangstanlæggene koster typisk 13-44 pct. ekstra på energiregningen på de værker, der installerer det. Og det kan så få en social slagside, fordi en højere energiregning som regel rammer lavindkomstgrupperne relativt hårdere.”

RGO anbefaler, at politikerne slår koldt vand i blodet og udskyder de to nye planlagte udbudsrunder i 2024 og 2025, og at forligskredsen revurderer beslutningen tidligst i 2030.

”Frem til 2030 bør der ikke afholdes nye udbud for CO2-fangst eller afsættes ekstra offentlige midler til at bygge en ny kostbar CO2-infrastruktur med store rørledninger, der vil lægge beslag på store arealer og i værste fald endnu flere statslige midler. Til den tid kan man så vurdere erfaringerne med det allerede indgåede projekt med CO2-fangst på Ørsteds biomasseværker og andre projekter i udlandet, og så se om omkostningerne er bragt ned, og fangstanlæggenes effektivitet er løftet,” siger Bjarke Møller.  

Rådet anbefaler, at politikerne i stedet hæver CO2-afgiften og indfaser den hurtigere end allerede aftalt. I stedet for i de næste 7 år at bruge 26,8 mia. kr. på to enkeltprojekter anbefaler RGO, at man i stedet øger investeringerne på andre grønne teknologier.

”I stedet for at bruge flere milliarder af skattekroner på CO2-fangstanlæg på et for tidligt tidspunkt kan man få meget mere for pengene ved at fremme energibesparelser, at lave en hurtigere opskalering med sol- og vindenergi, støtte flere varmepumper og at sætte strøm til alle sektorer,” siger Bjarke Møller. ”Den vej kan vi hurtigere trænge fossile brændsler hurtigere ud af det danske energiforbrug. Det kan også give et ekstra boost til de grønne danske frontløbervirksomheder.” 

Rådet anbefaler, at Danmark i de næste 5-10 år også satser mere på den naturbaserede CO2-fangst, som har langt lavere omkostninger end f.eks. CCS. De vurderer, at der kan opnås store klimagevinster ved at plante mere skov, at plante flere træer i byerne, at udtage og vådlægge alle lavbundsjorde, at omstille landbruget til mere plantebaseret produktion – samt hurtigt at aftrappe afbrændingen af fast træbiomasse på kraftværkerne. Det vil være langt billigere og mere effektivt, vurderer RGO.

”For ca. 9,2 mia. kr. kunne man give landmændene støtte til at udtage og vådlægge ekstra 135.000 hektar lavbundsjorde. Vores beregninger viser, at man ad den vej kan fjerne op imod 3,2 mio. tons CO2 i 2030. Vi kan få samme klimaeffekt for cirka en tredjedel af de penge, som forligspartierne vil kaste ind på teknologisk CO2-fangst og -lagring.”  

Rådet for Grøn Omstilling udgiver den 21. september en større analyse af de internationale erfaringer med CO2-fangst og lagring, der giver et bud på, hvordan Danmark for færre penge kan opnå en langt større klimagevinst. 
 

By |2024-01-16T14:11:23+01:0021. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Erhvervsleder bliver ny forperson i Rådet for Grøn Omstilling

”Rådet for Grøn Omstilling er en af de dygtigste danske NGO’er, der beskæftiger sig med den absolut vigtigste samfundsmæssige problemstilling i vores levetid,” siger Sparrevohn, der sidder i en række bestyrelser og har en lang karriere i konsulentbranchen fra bl.a. McKinsey og QVARTZ.

I mere end tre årtier har Rådet for Grøn Omstilling (RGO) – og dets forløber Økologisk Råd – rådgivet og oplyst om den grønne omstilling af samfundet. RGO har lagt en ny strategi, der skal accelerere omstillingen til et klimapositivt samfund i 2040 og en regenerativ økonomi, der giver mere til naturen, end man tager og udleder.

Som en uafhængig tænke- og handletank vil RGO bidrage med faglig viden og indgå stærkere partnerskaber, der kan hjælpe politiske og økonomiske beslutningstagere i Danmark, i Norden og i EU til at træffe mere fremsynede og robuste beslutninger til gavn for den grønne omstilling.

Christian Sparrevohn glæder sig til sammen med resten af bestyrelsen og sekretariatet at gennemføre den strategiske nyorientering i rådets arbejde.

”Rådet er i en meget positiv faglig udvikling og dets saglige, faktabaserede stemme er med til at gøre alle aktører i debatten klogere og mere handlingsmotiverede,” siger han. ”For mig, med min personlige og professionelle baggrund, er det et yderst meningsfyldt sted at yde en indsats. Sammen med ledelse, medarbejdere og resten af bestyrelsen vil jeg have fokus på at hjælpe RGO til at blive endnu stærkere, internt og eksternt.”

Christian Sparrevohn afløser Tue Damsø, der er seniorkonsulent og projektleder i CONCITO. Tue Damsø har i otte år været forperson i RGO, og han giver nu stafetten til en erhvervsleder, der har rådgivet mange førende danske virksomheder om, hvordan de mindsker deres CO2-fodaftryk.

Christian Sparrevohn er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og er master i public policy fra Harvard Kennedy School.

By |2024-01-18T14:14:49+01:0020. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

EU-Parlamentet bakker op om at sikre forsyningskæden for batterier

EU-kommissæren Ursula von der Leyen adresserede sidste år i sin State of the Union-tale, de udfordringer EU står over for i forhold til at kunne sikre forsyningskæden for bl.a. batterier og kritiske råstoffer til brug i den grønne omstilling. Dette blev udfaldet af reguleringen Critical Raw Materials Act. I dag har EU-Parlamentet støttet EU-Kommissionens forslag og stemt for at forhøje målet til at 50 procent af raffinering og forarbejdning af kritiske råstoffer som nikkel, litium, kobber og sjældne jordarter skal foregå i EU og at 15 procent skal genanvendes. Desuden skal EU selv udvinde 10 procent af de kritiske råmaterialer i 2030 og EU må maksimalt source 65 procent af et specifikt råmateriale fra et andet land. Det skal sikre diversificering og hermed en bedre forsyningssikkerhed inden for EU.

”Det er fornuftigt at EU ikke vil outsource vigtige dele af værdikæden for batteriproduktion, men i stedet vil sikre og udvikle ekspertise på området og sikre, at produktionen gøres mere bæredygtigt. Dermed gør vi os også mindre afhængige af bl.a. Kina og får større sikkerhed for at vi har de nødvendige ressourcer til den grønne omstilling,” siger Daria Rivin, rådgiver i klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Hun understreger, at det er særlig vigtigt at bevare EU’s miljøregler for vandkvalitet, affaldssortering, biodiversitet og involvering af lokalsamfund, samtidig med at det bør blive mere simpelt og hurtigere at få tilladelserne på plads til udvinding og forarbejdning af de nødvendige kritiske metaller.

”Det kan kun være en grøn omstilling, hvis vi kan sikre en bæredygtig forsyning af de kritiske metaller, som vi har brug for. Derfor er det afgørende at EU fastholder et højt niveau af miljøbeskyttelse og f.eks. ikke stoler blindt på tvivlsomme certificeringssystemer,” siger Daria Rivin.

Selvom hun mener at målene i reguleringen er helt afgørende, understreger hun at der stadig mangler finansiering til at udvikle området og indfri målene. De nationale støtteordninger, der eksisterer, er ikke nok til at konkurrere med Kina og USA. Derfor har en række organisationer foreslået at EU’s innovationsfond omdannes til en grøn industribank der skal investere i de bedste projekter i værdikæden til batterier.

Reguleringen skal nu færdigforhandles med EU’s medlemslande.

By |2024-01-23T16:36:56+01:0014. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Endelig fremskridt for grøn søfart

Fra sejl til kul. Fra kul til olie. Og nu fra olie til grønne brændstoffer bygget på sol og vind. Det er den omstilling, søfarten nu står overfor, og som i dag tager et stort skridt fremad med indvielsen af Mærsks − og verdens − første containerskib, som skal sejle på grøn metanol.

Søfarten er ansvarlig for omkring tre procent af de globale drivhusgasudledninger, og har i alt for mange år siddet fast i den grønne startboks. Rådet for Grøn Omstilling byder det derfor velkomment, at det første containerskib, som kan sejles på grønne brændstoffer, nu er på vandet.

”Det er et stort skridt for søfartens fossile exit-plan, at det første containerskib nu kan sejles udelukkende med grønne brændstoffer. Den globale søfart skal over de næste år erstatte 300 mio. tons fossilt brændstof med grønne brændstoffer bygget sol og vind. Opgaven er enorm og søfarten har alt for længe siddet på hænderne. Derfor er det svært at overvurdere betydningen af, at vi nu endelig går fra ord til handling,” siger Rasmus Bjerring Larsen, klima og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

”Det første metanol containerskib er nu ankommet, men det er klimaforandringerne i den grad også. Derfor må vi ikke glemme tidspresset, og at dette kun er begyndelsen. Mærsk er nu ét skridt foran konkurrenterne, men der er stadig langt i mål. Nu har vi brug for regulering, som sikrer at forureneren betaler og krav om, at de grønne brændstoffer tages i brug,” fortsætter han.

Fremtiden byder på grønnere brændstoffer

Det nye skib skulle oprindeligt have sejlet på e-metanol fra European Energys anlæg ved Åbenrå. På grund af forsinkelser skal skibet nu til en start sejle på biometanol fra nedbrydning af organisk affald fra lossepladser i USA, indtil e-metanol produktionen kommer i gang. Rådet for Grøn Omstilling bifalder ambitionen om e-metanol og anerkender, at der kan være udfordringer i at få forsyningen på plads. Både e-metanol og biometanol indeholder dog stadig kulstof. Derfor anbefaler Rådet for Grøn Omstilling på sigt at skifte til endnu grønnere brændstoffer, såsom e-ammoniak, når de forventeligt kommer på markedet indenfor få år.

”Mærsk har gjort en indsats for at gøre det grønnest mulige med de teknologier og råvarer, som er på markedet i dag. Metanol og særligt e-metanol er i dag det bedste alternativ til fossilt skibsbrændstof, fordi det erstatter fossil energi med vedvarende energi fra sol og vind. Og det er netop søfartens vigtigste opgave; at komme væk fra den fossile energi hurtigst muligt,” siger Rasmus Bjerring Larsen.

”Det er afgørende, at rederier kommer i gang med det, der kan gøres nu – altså metanol – men de skal også holde døren åben for endnu renere brændstoffer, som forventes at komme på markedet indenfor de næste par år. Vi har en meget begrænset mængde bæredygtigt kulstof, og skibsfarten bør bruge så lidt som muligt,” fortsætter han.

Mærsk har dags dato bestilt 25 skibe, som kan sejle på metanol. Skibene leveres løbende og forventes alle at være på vandet i løbet af 2027. Globalt er der bestilt mere end 200 skibe, som kan sejle på metanol.

By |2023-09-14T08:01:01+01:0014. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Rådet for Grøn Omstilling maner til besindighed om Power-to-X hype

Grøn brint og power-to-x teknologier kan få en vigtig rolle i omstillingen til et bæredygtigt energisystem uden fossile brændsler , men det er også en dyr og energikrævende teknologi, som bruges rigtigt og doseres klogt. . Hertil er brint en indirekte drivhusgas og samlet set bør power-to-x derfor betragtes som en slags energichampagne, som kun bør benyttes der, hvor det ikke er muligt at elektrificere direkte.

Omvendt ser power-to-x brændstoffer ud til at blive afgørende i omstilling af bl.a. søfart og lufttrafikken.

”Luftfarten og den internationale søfart er så langt bagude i den grønne omstilling, at man kan være i tvivl om de overhovedet er kommet i gang. Derfor haster det med at få udviklet og skaleret grønne e-fuels til de fly og skibe, som er for store til at drives på batterier. Med et kæmpe vindpotentiale i Nordsøen samt en rolle som en af verdens største søfartsnationer har Danmark et ansvar for at kick-starte udviklingen af fremtidens grønne brændstoffer til fly og containerskibe. Derfor er det også nødvendigt, at vi sikrer biogen CO2 til bl.a. flybrændstof, og ikke hælder det hele i undergrunden.” siger Rasmus Bjerring Larsen, rådgiver for klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Fokus bør holdes på at accelerere udviklingen af power-to-x indenfor sektorer, hvor der ikke findes tilgængelige alternativer. Konkret bør power-to-x begrænses til langdistance sø- og luftfart, fremstilling af kemikalier, plast og gødning, samt til de industriprocesser, som ikke kan elektrificeres. Derimod bør power-to-x holdes helt ude af vejtransporten og varmesektoren, hvorfor skalering af produktion og infrastruktur også bør overvejes nøje.

”Det er lidt ligesom med vores udbygninger af motorveje; hvis vi udvider vejene, så kommer der flere biler, men det er slet ikke det mest hensigtsmæssige ud fra en lang række hensyn. Vi skal med andre ord sørge for, at vi bygger produktion og infrastruktur til den grønne brint i den rette størrelse. Det er tricky, fordi der pt. er et enormt spænd i prognoserne, bl.a. for Tyskland, som Danmark sigter mod at eksportere til, hvor behovet kan vise sig at være alt mellem 0,8 og 4 millioner tons i 2030.” siger Jens Dahlstrøm Iversen, seniorrådgiver for energi og klima i Rådet for Grøn Omstilling.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler at udbygningen af vedvarende energi accelereres maksimalt for at følge med det stigende strømforbrug til power-to-x, at risici for lækage af brint til atmosfæren minimeres, og at placeringen af fremtidige power-to-x anlæg tager højde for afsætning af overskudsvarme.

By |2023-11-30T13:36:11+01:008. september 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Grøn glæde over pulje til tung vejtransport

Folketinget vedtog den 1. juni 2023 en kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift for lastbiler, der træder i kraft 1. januar 2025. Det betyder, at det fra 2025 vil være dyrere at køre i en lastbil med forbrændingsmotor eller andre alternative drivmidler, der brændes af i en forbrændingsmotor. Det bliver derimod billigere at køre i reelt grønne lastbiler, såsom el-lastbiler, der dog i dag stadig er betydeligt dyrere end diesel lastbiler.

”Det er en rigtig god nyhed, at regeringen vil afsætte midler til grøn omstilling af lastbiler. Selvom vi forventer at el-lastbiler samlet set bliver billigere end diesel lastbiler, er der brug for at samfundet støtter omstillingen til el i de kommende år,” siger Daria Rivin, rådgiver inden for Klima og Transport i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.

Der foretages betydelige investeringer i el-lastbiler i vores nabolande såvel som støtte til depotladning. Daria Rivin understreger, at det er afgørende, hvordan midlerne til den tunge vejtransport bruges og at det er på høje tid, at vi også gør det i Danmark.

”Det er vores klare anbefaling, at midlerne udelukkende bruges til at støtte omstillingen til elektriske lastbiler. Derudover bør der også afsættes midler til en særskilt pulje til depotladning, så det er nemt for vognmænd at lade el-lastbilerne op hjemme i garagen,”

siger hun og fortsætter:

”Det er også vigtigt at puljen ikke deles op over tre år, men derimod afsættes samlet. Det giver vognmænd de bedste muligheder for at omstille deres flåde løbende og for at flere kan nå at omstille, inden vejafgiften træder i kraft i 2025,” slutter Daria Rivin.   

Rådet for Grøn Omstilling forventer at el-lastbilernes totalomkostninger bliver billigere end diesel lastbilernes i lande med høj vejbeskatning for lastbiler, men forventer at der i Danmark er brug for at afsætte mere end de 300 millioner kroner i de kommende år.

By |2023-08-31T13:47:48+01:0031. august 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Danmarks plads som cirkulær bundskraber bør være en politisk øjenåbner

Circularity Gap Report, der offentliggøres i dag, viser, at Danmarks økonomi kun er 4 procent cirkulær. Det betyder, at kun 4 procent af de materialer, vi bruger kommer tilbage i kredsløb og bruges igen. Hermed placeres Danmark langt under det globale gennemsnit på 7,2 procent og milelangt fra cirkulære frontløbere som Holland, hvor tallet er 24,5 procent. Bag rapporten står GAP alliancen, der blandt andet inkluderer Industriens Fond, Dansk Industri og DTU Sustain.  

Ifølge seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Anna Fenger Schefte, får vi her ny vigtig viden.  

”Rapporten kommer med en vigtig baseline for Danmarks cirkulære performance og bør være en øjenåbner for politikerne. Resultaterne er et klart vidnesbyrd om, at vi her i Danmark stadig har meget lang vej, når det kommer til reelt at være en grøn frontløber. Netop vores overforbrug af materialer og køb-og-smid-væk-kultur er en kæmpe akilleshæl, som vi slet ikke har taget hånd om endnu,” siger hun.   

Opgaven er enorm. I gennemsnit bruger en EU-borger i gennemsnit 17,8 tons materialer om året. I Danmark bruger vi 24,5 tons pr indbygger om året. Vi skal helt ned på 8 ton pr indbygger, hvis vi skal have et ressourceforbrug inden for planetære grænser. 

Omstillingen til en mere cirkulær økonomi er en af de helt afgørende forudsætninger for, at vi kan løse både klima-, miljø- og biodiversitetskrisen. Kigger man på den globale udvinding og forarbejdning af naturressourcer (biomasse, fossile brændsler, metaller og mineraler), tegner det sig ifølge FN’s miljøorganisation (UNEP) for ikke mindre end 53 procent af verdens samlede CO2-udledning og mere end 90 procent af det globale biodiversitetstab.  

Da det er første gang, der udgives en Circularity Gap Report for Danmark, er der ikke specifikke tal for udviklingen herhjemme de seneste år. Men kigger vi på globale tal, er det tydeligt, at det går den forkerte vej i forhold til forbrug af jordens ressourcer og materialeforbrug. I 2018 var den globale cirkularitet 9,1 procent. I 2020 var den faldet til 8,6 procent og til 7,2 procent i 2023. Derfor er det vigtigt med en langt mere ambitiøs og målrettet politisk handling, lyder det fra Anna Fenger Schefte.  

”Rapportens resultater viser med alt tydelighed, at vores forbrug af materialer og ressourcer i mange år har været et enormt underprioriteret område, hvor der mangler fokus, viden, investeringer, rammevilkår og incitamenter,” siger hun og fortsætter:   

”Ressourceforbrug og klimakrise hænger uløseligt sammen, og vi kommer ikke i mål med vores klimaambitioner, hvis ikke vi formår at fremme cirkulære løsninger og mindske vores forbrug af jordens ressourcer. Det er en bunden opgave globalt, men i høj grad også for Danmark, som halter langt bagud.”  

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at der igangsættes en politisk vedtaget ressourcestrategi, som inkluderer både konkrete mål og en klar handlingsplan for, hvordan vi kan omstille os til et cirkulært ressourceforbrug, der ligger inden for planetære grænser. Herunder er der brug for, at regeringen nedsætter et ressourceråd, som på linje med klimarådet kan følge og monitorere udviklingen og dermed være med til at sikre, at strategi, mål og planer reelt eksekveres og ikke strander i skåltaler.   

”Vi skal have politisk fokus og opbakning til den cirkulære omstilling, og der er brug for konkrete ambitioner og handleplaner på området, som vi kan holde politikerne fast på,” siger Anna Fenger Schefte. 

Find rapporten her.

By |2023-11-23T11:44:44+01:0029. august 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Ny vægtgrænse i EU kan fremskynde el-lastbiler til langtur

I 2019 blev det i EU tilladt for nulemissionslastbiler at have 2 tons ekstra totalvægt, for at kompensere for den tungere drivlinje, såsom batterier. Til almindelig kørsel er disse 2 tons rigeligt, men på de lange ture kan det være nødvendigt med endnu større batterier i el-lastbiler, der kan med føre til mindre lasteevne. Derfor er EU-Kommissionen kommet med et forslag om at tillade yderligere 2 tons, så der i alt er 4 tons ekstra totalvægt for nulemissionslastbiler.

”El-lastbiler der kan køre langtur, er på vej på markedet fra alle producenter næste år. Med muligheden for øget vægt kan udrulningen ske endnu hurtigere uden frygt for tab af lasteevne,” siger Daria Rivin, rådgiver indenfor Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Hun understreger, at den teknologiske udvikling forventes at løse denne udfordring frem mod 2030, men at det er kærkomment at EU-Kommissionen nu helt vil fjerne problematikken. Men hun pointerer, at det ikke kun drejer sig om de tungere batterier, men at der også ligger en opgave forude hos lastbilproducenterne om at gøre selve lastbilkonstruktionen lettere og mere ressourceeffektiv.

”I princippet behøver en el-lastbil ikke mere end 500 km rækkevidde for at kunne køre internationalt, særligt ikke med et veludbygget ladenetværk i Europa. Det er i virkeligheden også et ressourcespørgsmål, for jo længere rækkevidde, jo flere ressourcer kræver batterierne. Derfor ligger der også en opgave hos lastbilproducenterne i at oplyse vognmænd om at deres el-lastbiler, i mange tilfælde, kan få dem frem til deres destination, også med 500 km rækkevidde,” siger Daria Rivin.

Tidligere i dag har Europa-Parlamentet godkendt en aftale om etablering af et finmasket netværk af ladeinfrastruktur til lastbiler på EU’s motorvejsnet (Alternative Fuel Infrastructure Regulation, AFIR). I perioden 2025-30 skal der opføres mere end 3.200 offentligt tilgængelige ladehubs hver 60-120 km, for at sikre en hurtig elektrificering af lastbilerne.

”Med den ekstra lastevne og med en udbygning af ladeinfrastrukturen, er fundamentet lagt til en hurtig udrulning af el-lastbiler i Europa. Ikke kun til lokal og regional distribution, men også til international kørsel,” slutter Daria Rivin.

Rådet for Grøn Omstilling forventer at el-lastbilernes totalomkostninger bliver billigere end diesel lastbilernes i lande med høj vejbeskatning for lastbiler.

By |2023-11-23T14:48:58+01:0011. juli 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

Topmøde udstikker nølende kurs mod klimaneutral søfart

Med den nye klimastrategi, er der vedtaget et bindene mål om at verdens samlede skibsflåde skal nå klimaneutralitet tæt på eller omkring 2050. Dertil indeholder strategien ikke-bindende delmål om 20-30 % reduktion af drivhusgasudledninger i 2030 (ift. 2008) og 70-80 % i 2040 (ift. 2008).

”Dagens aftale er et væsentligt, men stadig utilstrækkeligt skridt fremad. Det står nu klart, at der er global enighed om, at søfarten ligesom alle andre sektorer skal afkarboniseres. Det er helt afgørende for investorer, rederier, brændstofproducenter mv. at der nu er klarhed over hvor branchen skal hen. Det står også klart, at et bredt flertal af lande og rederier er klar til at handle, og i det lys er det en skuffelse, at man ikke kunne nå til enighed om at stoppe brugen af fossile brændstoffer inden 2050” siger Rasmus Bjerring Larsen, transport og klimarådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Samlet set er det yderst tvivlsomt, at aftalen vil levere nok reduktioner til at søfarten kan overholde sin ’fair share’ af Parisaftalens målsætning om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Derfor er det nu op til industrien, national og regional regulering at gå længere end hvad IMO kunne enes om, og bringe søfarten i overensstemmelse med målet på 1,5 grader.

Med dagens aftale har IMO også vedtaget at de virkemidler, som skal realisere reduktionsmålene – eksempelvis en afgift på drivhusgasudledninger – skal være på plads i 2025 og træde i kraft i 2027. Aftalen indeholder også en målsætning om at mellem 5 og 10 % af søfartens brændstoffer i 2030 skal være grønne.

“Nu er der sat et klimamål for søfarten, men det er endnu ikke konkretiseret, hvordan søfarten kommer i mål. De næste møder kommer til at gå med at drøfte og beslutte konkrete virkemidler, der sikrer, at søfarten kommer i mål til tiden,” siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og fortsætter: Her er en global klimaafgift på skibsbrændstoffer et effektivt virkemiddel, der ligeledes sikrer penge til de svageste stater, der rammes unødig hårdt af klimaændringer.” IMO har haft ansvaret for søfartens klimabelastning siden Kyoto protokollen i 1997. IMOs første klimastrategi blev vedtaget i 2018 og indeholdt et mål omat reducere søfartens udledninger i 2050. Dagens klimaaftale er IMOs 2. klimastrategi, og skal revideres igen i 2028.

By |2024-01-23T16:37:15+01:007. juli 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Go to Top