Grøn glæde over pulje til tung vejtransport

Folketinget vedtog den 1. juni 2023 en kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift for lastbiler, der træder i kraft 1. januar 2025. Det betyder, at det fra 2025 vil være dyrere at køre i en lastbil med forbrændingsmotor eller andre alternative drivmidler, der brændes af i en forbrændingsmotor. Det bliver derimod billigere at køre i reelt grønne lastbiler, såsom el-lastbiler, der dog i dag stadig er betydeligt dyrere end diesel lastbiler.

”Det er en rigtig god nyhed, at regeringen vil afsætte midler til grøn omstilling af lastbiler. Selvom vi forventer at el-lastbiler samlet set bliver billigere end diesel lastbiler, er der brug for at samfundet støtter omstillingen til el i de kommende år,” siger Daria Rivin, rådgiver inden for Klima og Transport i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.

Der foretages betydelige investeringer i el-lastbiler i vores nabolande såvel som støtte til depotladning. Daria Rivin understreger, at det er afgørende, hvordan midlerne til den tunge vejtransport bruges og at det er på høje tid, at vi også gør det i Danmark.

”Det er vores klare anbefaling, at midlerne udelukkende bruges til at støtte omstillingen til elektriske lastbiler. Derudover bør der også afsættes midler til en særskilt pulje til depotladning, så det er nemt for vognmænd at lade el-lastbilerne op hjemme i garagen,”

siger hun og fortsætter:

”Det er også vigtigt at puljen ikke deles op over tre år, men derimod afsættes samlet. Det giver vognmænd de bedste muligheder for at omstille deres flåde løbende og for at flere kan nå at omstille, inden vejafgiften træder i kraft i 2025,” slutter Daria Rivin.   

Rådet for Grøn Omstilling forventer at el-lastbilernes totalomkostninger bliver billigere end diesel lastbilernes i lande med høj vejbeskatning for lastbiler, men forventer at der i Danmark er brug for at afsætte mere end de 300 millioner kroner i de kommende år.

By |2023-08-31T13:47:48+01:0031. august 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Danmarks plads som cirkulær bundskraber bør være en politisk øjenåbner

Circularity Gap Report, der offentliggøres i dag, viser, at Danmarks økonomi kun er 4 procent cirkulær. Det betyder, at kun 4 procent af de materialer, vi bruger kommer tilbage i kredsløb og bruges igen. Hermed placeres Danmark langt under det globale gennemsnit på 7,2 procent og milelangt fra cirkulære frontløbere som Holland, hvor tallet er 24,5 procent. Bag rapporten står GAP alliancen, der blandt andet inkluderer Industriens Fond, Dansk Industri og DTU Sustain.  

Ifølge seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Anna Fenger Schefte, får vi her ny vigtig viden.  

”Rapporten kommer med en vigtig baseline for Danmarks cirkulære performance og bør være en øjenåbner for politikerne. Resultaterne er et klart vidnesbyrd om, at vi her i Danmark stadig har meget lang vej, når det kommer til reelt at være en grøn frontløber. Netop vores overforbrug af materialer og køb-og-smid-væk-kultur er en kæmpe akilleshæl, som vi slet ikke har taget hånd om endnu,” siger hun.   

Opgaven er enorm. I gennemsnit bruger en EU-borger i gennemsnit 17,8 tons materialer om året. I Danmark bruger vi 24,5 tons pr indbygger om året. Vi skal helt ned på 8 ton pr indbygger, hvis vi skal have et ressourceforbrug inden for planetære grænser. 

Omstillingen til en mere cirkulær økonomi er en af de helt afgørende forudsætninger for, at vi kan løse både klima-, miljø- og biodiversitetskrisen. Kigger man på den globale udvinding og forarbejdning af naturressourcer (biomasse, fossile brændsler, metaller og mineraler), tegner det sig ifølge FN’s miljøorganisation (UNEP) for ikke mindre end 53 procent af verdens samlede CO2-udledning og mere end 90 procent af det globale biodiversitetstab.  

Da det er første gang, der udgives en Circularity Gap Report for Danmark, er der ikke specifikke tal for udviklingen herhjemme de seneste år. Men kigger vi på globale tal, er det tydeligt, at det går den forkerte vej i forhold til forbrug af jordens ressourcer og materialeforbrug. I 2018 var den globale cirkularitet 9,1 procent. I 2020 var den faldet til 8,6 procent og til 7,2 procent i 2023. Derfor er det vigtigt med en langt mere ambitiøs og målrettet politisk handling, lyder det fra Anna Fenger Schefte.  

”Rapportens resultater viser med alt tydelighed, at vores forbrug af materialer og ressourcer i mange år har været et enormt underprioriteret område, hvor der mangler fokus, viden, investeringer, rammevilkår og incitamenter,” siger hun og fortsætter:   

”Ressourceforbrug og klimakrise hænger uløseligt sammen, og vi kommer ikke i mål med vores klimaambitioner, hvis ikke vi formår at fremme cirkulære løsninger og mindske vores forbrug af jordens ressourcer. Det er en bunden opgave globalt, men i høj grad også for Danmark, som halter langt bagud.”  

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at der igangsættes en politisk vedtaget ressourcestrategi, som inkluderer både konkrete mål og en klar handlingsplan for, hvordan vi kan omstille os til et cirkulært ressourceforbrug, der ligger inden for planetære grænser. Herunder er der brug for, at regeringen nedsætter et ressourceråd, som på linje med klimarådet kan følge og monitorere udviklingen og dermed være med til at sikre, at strategi, mål og planer reelt eksekveres og ikke strander i skåltaler.   

”Vi skal have politisk fokus og opbakning til den cirkulære omstilling, og der er brug for konkrete ambitioner og handleplaner på området, som vi kan holde politikerne fast på,” siger Anna Fenger Schefte. 

Find rapporten her.

By |2023-11-23T11:44:44+01:0029. august 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Ny vægtgrænse i EU kan fremskynde el-lastbiler til langtur

I 2019 blev det i EU tilladt for nulemissionslastbiler at have 2 tons ekstra totalvægt, for at kompensere for den tungere drivlinje, såsom batterier. Til almindelig kørsel er disse 2 tons rigeligt, men på de lange ture kan det være nødvendigt med endnu større batterier i el-lastbiler, der kan med føre til mindre lasteevne. Derfor er EU-Kommissionen kommet med et forslag om at tillade yderligere 2 tons, så der i alt er 4 tons ekstra totalvægt for nulemissionslastbiler.

”El-lastbiler der kan køre langtur, er på vej på markedet fra alle producenter næste år. Med muligheden for øget vægt kan udrulningen ske endnu hurtigere uden frygt for tab af lasteevne,” siger Daria Rivin, rådgiver indenfor Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Hun understreger, at den teknologiske udvikling forventes at løse denne udfordring frem mod 2030, men at det er kærkomment at EU-Kommissionen nu helt vil fjerne problematikken. Men hun pointerer, at det ikke kun drejer sig om de tungere batterier, men at der også ligger en opgave forude hos lastbilproducenterne om at gøre selve lastbilkonstruktionen lettere og mere ressourceeffektiv.

”I princippet behøver en el-lastbil ikke mere end 500 km rækkevidde for at kunne køre internationalt, særligt ikke med et veludbygget ladenetværk i Europa. Det er i virkeligheden også et ressourcespørgsmål, for jo længere rækkevidde, jo flere ressourcer kræver batterierne. Derfor ligger der også en opgave hos lastbilproducenterne i at oplyse vognmænd om at deres el-lastbiler, i mange tilfælde, kan få dem frem til deres destination, også med 500 km rækkevidde,” siger Daria Rivin.

Tidligere i dag har Europa-Parlamentet godkendt en aftale om etablering af et finmasket netværk af ladeinfrastruktur til lastbiler på EU’s motorvejsnet (Alternative Fuel Infrastructure Regulation, AFIR). I perioden 2025-30 skal der opføres mere end 3.200 offentligt tilgængelige ladehubs hver 60-120 km, for at sikre en hurtig elektrificering af lastbilerne.

”Med den ekstra lastevne og med en udbygning af ladeinfrastrukturen, er fundamentet lagt til en hurtig udrulning af el-lastbiler i Europa. Ikke kun til lokal og regional distribution, men også til international kørsel,” slutter Daria Rivin.

Rådet for Grøn Omstilling forventer at el-lastbilernes totalomkostninger bliver billigere end diesel lastbilernes i lande med høj vejbeskatning for lastbiler.

By |2023-11-23T14:48:58+01:0011. juli 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Topmøde udstikker nølende kurs mod klimaneutral søfart

Med den nye klimastrategi, er der vedtaget et bindene mål om at verdens samlede skibsflåde skal nå klimaneutralitet tæt på eller omkring 2050. Dertil indeholder strategien ikke-bindende delmål om 20-30 % reduktion af drivhusgasudledninger i 2030 (ift. 2008) og 70-80 % i 2040 (ift. 2008).

”Dagens aftale er et væsentligt, men stadig utilstrækkeligt skridt fremad. Det står nu klart, at der er global enighed om, at søfarten ligesom alle andre sektorer skal afkarboniseres. Det er helt afgørende for investorer, rederier, brændstofproducenter mv. at der nu er klarhed over hvor branchen skal hen. Det står også klart, at et bredt flertal af lande og rederier er klar til at handle, og i det lys er det en skuffelse, at man ikke kunne nå til enighed om at stoppe brugen af fossile brændstoffer inden 2050” siger Rasmus Bjerring Larsen, transport og klimarådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Samlet set er det yderst tvivlsomt, at aftalen vil levere nok reduktioner til at søfarten kan overholde sin ’fair share’ af Parisaftalens målsætning om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Derfor er det nu op til industrien, national og regional regulering at gå længere end hvad IMO kunne enes om, og bringe søfarten i overensstemmelse med målet på 1,5 grader.

Med dagens aftale har IMO også vedtaget at de virkemidler, som skal realisere reduktionsmålene – eksempelvis en afgift på drivhusgasudledninger – skal være på plads i 2025 og træde i kraft i 2027. Aftalen indeholder også en målsætning om at mellem 5 og 10 % af søfartens brændstoffer i 2030 skal være grønne.

“Nu er der sat et klimamål for søfarten, men det er endnu ikke konkretiseret, hvordan søfarten kommer i mål. De næste møder kommer til at gå med at drøfte og beslutte konkrete virkemidler, der sikrer, at søfarten kommer i mål til tiden,” siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og fortsætter: Her er en global klimaafgift på skibsbrændstoffer et effektivt virkemiddel, der ligeledes sikrer penge til de svageste stater, der rammes unødig hårdt af klimaændringer.” IMO har haft ansvaret for søfartens klimabelastning siden Kyoto protokollen i 1997. IMOs første klimastrategi blev vedtaget i 2018 og indeholdt et mål omat reducere søfartens udledninger i 2050. Dagens klimaaftale er IMOs 2. klimastrategi, og skal revideres igen i 2028.

By |2024-01-23T16:37:15+01:007. juli 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Vedtagelsen af vejafgift for lastbiler er en grøn sejr

Mens vognmænd og deres brancheorganisationer har protesteret og været utilfredse over forslaget om vejafgiften, er der stor glæde hos miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.

”Vejafgiften for lastbiler er en stor grøn sejr, der vil gøre det hurtigere og nemmere at omstille diesellastbiler til el-lastbiler. Samtidig betyder det også, at både danske og udenlandske vognmænd nu mere reelt kommer til at betale for at køre på de danske veje,” siger Jeppe Juul, seniorrådgiver i Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling

Mens diesellastbiler skal betale omkring 1,30 kr. pr km, skal en el-lastbil kun betale omkring 20 øre. Det betyder, at der hurtigere kommer god økonomi i el-lastbilerne. Til sammenligning betaler en diesellastbil ca. 1,40 kr. pr. km for at køre på de tyske veje; et beløb der forventes fordoblet inden årets udgang.

”Vi er glade for indførelsen af vejafgiften. Men i dag og de næste par år frem er det alt for billigt at køre sort og alt for dyrt at køre grønt. Derfor bør dieselafgiften allerede i dag hæves til niveauet i Tyskland, så vi hurtigt mindsker forskellen på de sorte og grønne lastbiler,” siger Jeppe Juul.

Vejafgiften til lastbiler er først fuldt indfaset i 2027. I den mellemliggende periode er der rig mulighed for at omstille til el-lastbiler, og derfor mener Rådet for Grøn Omstilling, at der bør gives støtte til køb af el-lastbiler og ladeinfrastruktur hos vognmændene for at fremme omstillingen, ligesom man gør i flere af vores nabolande.

By |2023-06-01T11:50:14+01:001. juni 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Hvad synes danskerne om den nye vejafgift for lastbiler?

Den nye vejafgift, som Folketinget skal stemme om den 1. juni, har bragt sindene i kog hos vognmænd og andre i lasbilbranchen. Demonstrationer og blokader har fået meget bevågenhed i medierne med mange interviews med vognmænd og hurtige spørgsmål til ’almindelige’ danskere i køerne.

Men hvad er danskerne holdning til spørgsmålet om vejbeskatning, hvis de får mulighed for at svare på et mere nuanceret og oplyst grundlag? Det har Rådet for Grøn Omstilling med en meningsmåling sat sig for at se nærmere på.

”Vi vurderer, at der har været en unuanceret offentlig debat om, hvad der er op og ned med denne vejafgift. Mange myter bliver bragt frem, og dette påvirker naturligvis folks holdning til sagen. Derfor har vi lavet en meningsmåling hvor vi har suppleret med nogle af de fakta, der stort set har været fraværende i debatten”, siger Jeppe Juul, der er seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

I meningsmålingen er der til hvert spørgsmål knyttet et stykke oplysning om vejafgiften, der ikke har fyldt meget i debatten. Målingen viser blandt andet, at 51 procent er for vejbeskatningen, mens 31 procent er imod, og 18 procent svarer ’ved ikke’. 18% vil have højere vejafgifter for lastbiler end hvad der stemmes om i Folketinget.

”Når vi giver de adspurgte nogle af de væsentlige informationer om vejbeskatningen kan man se, at de adspurgte svarer markant anderledes positivt, end hvad vi oplever, at det brede mediebillede viser. Og det er glædeligt på baggrund af en så ensidig debat” siger Jeppe Juul og fortsætter:

”Der er rigtig meget fornuft i at indføre vejbeskatningen. Både for samfundet og for klimaet. Derfor er det heller ikke overraskende at et stort flertal i folketinget forventes at stemme for,” siger Jeppe Juul.

Lastbilerne skal betale – Ikke skatteyderne
Undersøgelsen viser også, at 8 ud af 10 adspurgte (83%) mener at udenlandske lastbiler reelt skal betale for at køre på de danske veje, mens 6 ud af 10 var enige i, at omkostningerne ved at lastbilerne kører på vejene skal betales af lastbilerne og ikke skatteyderne. I dag betaler udenlandske lastbiler næsten intet for at køre i Danmark, mens skatteyderne primært betaler for lastbilernes kørsel på vejene.

Undersøgelsen er lavet af Norstat for Rådet for Grøn omstilling på 758 repræsentativt udvalgte borgere.

By |2023-09-08T14:19:57+01:0031. maj 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

’Der er noget i luften’ – ny alliance kræver renere luft i hele Danmark

Luftforureningen i Danmark er for høj. Det viser både ny rapport, sundhedsvidenskabelige studier og sundhedsøkonomiske beregninger. Luftforurening bidrager hvert år til, at tusindvis af danskere dør for tidligt eller får en kronisk sygdom. Luftforurening koster desuden det danske samfund 95 milliarder kroner årligt til sundhedsomkostninger og for tidlige dødsfald. Nyt borgerforslag fra borgere, forskere samt grønne og sundhedsfremmende organisationer vil have luftforureningen under WHO’s luftkvalitetskriterier inden 2030.

Skriv under på borgerforslaget

’Der er noget i luften’ er navnet på en kampagne, der skal samle 50.000 underskrifter til et borgerforslag som skal sikre sundere (eller renere) luftkvalitet i Danmark. Bag kampagnen står en alliance af borgere, forskere samt grønne og sundhedsfremmende foreninger, der alle kæmper for at mindske antallet af danskere, der enten dør for tidligt eller udvikler en kronisk sygdom som astma, KOL, lungekræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller på anden vis påvirkes negativt på grund af luftforurening.

Morten Ulrich lider af astma, der kraftigt bliver forværret af røg med fine partikler fra brændefyring i hans nabolag. Det skaber store udfordringer i dagligdagen og han er bange for, at hans børn også udvikler den kroniske sygdom. Han er derfor hovedstiller bag borgerforslaget.

”Det begrænser os i forhold til, hvornår vi kan være udenfor, hvornår vi kan lufte ud, og hvor vi kan lægge vores børn til at sove. Luftforurening er et enormt problem for os”, siger Morten Ulrich om baggrunden for borgerforslaget og fortsætter:

”Jeg vil ikke have, at mine børn selv skal få astma eller andre luftvejssygdomme. Derfor vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at begrænse luftforureningen”.

Fra Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark, der har været med til at tage initiativ til borgerforslaget, er beskeden til politikerne klar:

”Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at vi skal blive syge af at trække vejret. Men det bliver rigtigt mange danskere hver evig eneste dag. Det sker endda, før vi bliver født, i fostertilstanden. Astma, KOL og en lang række sygdomme hænger direkte sammen med at trække vejret. Særligt børn, gravide og ældre er sårbare. Vi står derfor skulder ved skulder for at komme et af vores største sundhedsproblemer til livs gennem dette forslag”.

Nye tal kalder på handling
Luftforurening med partikler og gasser fra vejtransport, landbrug, brændefyring, industri og udlandet er allestedsnærværende i Danmark. Niveauerne er for høje i alle kommuner, og man er udsat, uanset om man bor i større eller mindre byer. Flere steder er niveauerne mange gange højere end de anbefalede luftkvalitetskriterier fra WHO (Verdenssundhedsorganisationen).

Borgerforslaget tager netop afsæt i WHO’s kriterier for luftforurening, fordi luftforurening er det største miljøbetingede sundhedsproblem i Europa.

Den nye årsrapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet understreger problemets omfang, ligesom nye studier fra Københavns Universitet udgivet i det videnskabelige tidsskrift EHP tydeligt påviser en sammenhæng mellem udsættelse for luftforurening og en forværring af astma i alle aldersgrupper samt en udvikling af astma allerede fra før fødslen op til de sene teenageår:

”Luftforurening er især slem for små børn, fordi deres immunforsvar ikke er færdigudviklet, og deres lunger ikke er færdigudviklede. Vi kan se, at de i særlig høj grad oplever piben, hvæsen og hoste de dage, hvor der er meget luftforurening”, forklarer professor Zorana Jovanovic Andersen, der forsker i luftforurening på Københavns Universitet og er medstiller af borgerforslaget.

Endnu et nyt studie af professor Zorana Jovanovic Andersen udgivet i European Respiratory Journal viser desuden en sammenhæng mellem udsættelse for luftforurening og hospitalsindlæggelser og død med COVID-19-infektion.

”Løsningen er, at vi sammen med vores regering og vores kommuner skal arbejde sammen hen imod at have byer, hvor der er færre forurenende køretøjer, mindre brændefyring, og flere grønne ruter, hvor vi kan bevæge os frit og trække vejret uden sundhedsfare”, lyder det fra professoren.

En grøn og sundhedsfremmende alliance ser dagens lys
Katrine Østerby, der er medstiller af borgerforslaget og aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, mener, at politikerne bør tage større ansvar for borgernes helbred:

”Luftforurening er en type forurening, som ingen af os kan fravælge. Det går ind og forværrer alles helbred. Det er på tide, at politikerne gør op med de lokale og nationale forureningskilder, der gør os syge og slår os for tidligt ihjel”, siger hun.

Fordi luftforurening er et problem, der vedrører os alle, er der behov for en alliance, der favner bredt, lyder det fra Katrine Østerby:

”Skal vi kunne sige, at vi lever i et bæredygtigt samfund, så kan vi ikke have store befolkningsgrupper, der lider med kroniske sygdomme, fordi luften ikke er ren nok. Derfor er vi nu mange borgere, forskere og miljø- og sundhedsorganisationer, der har samlet os om et opråb for sund og ren luft.”

Læs mere på: www.noget-i-luften.dk

Skriv under nu

Initiativtagerne bag kampagnen og borgerforslaget er eller repræsenterer:

  • Morten Ulrich
  • Astma-Allergi Danmark
  • Professor Zorana Jovanovic Andersen og Marie Pedersen fra Institut for Folkesundhed, KU
  • Mellemfolkeligt Samvirke
  • Rådet for Grøn Omstilling
  • Cyklistforbundet
  • Den Grønne Ungdomsbevægelse
  • Miljøpunkt Nørrebro
  • Læger for klimaet
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
By |2023-09-08T14:19:57+01:0016. maj 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Godt nyt til fodboldspillere og miljøet: EU forbyder mikroplastik på kunstgræsbaner

EU har nu vedtaget et forbud mod mikroplastik på kunstgræsbaner. Det er en vigtig beslutning, som kommer spillernes sundhed og miljøet til gavn. Sådan lyder meldingen fra Lone Mikkelsen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

”Dette forbud vil betyde, at spillere, både børn og voksne, i fremtiden ikke skal udsættes for de skadelige kemikalier fra mikroplasten. Gamle findelte bildæk er blevet brugt i flæng som fyldmateriale på kunstgræsbaner, men det sætter EU nu en stopper for. Så det er en vigtig beslutning for både spillernes sundhed og miljøet,” siger hun.

Indtil for nyligt lød meldingen fra den danske regering, at Danmark ikke ville støtte et forbud mod mikroplastik på kunstgræsbaner af hensyn til foreningslivet. Men i dag stemte regeringen alligevel for.

”Det er glædeligt, at den danske regering endte med at stemme for EU-Kommissionens forslag til et forbud mod anvendelsen af mikroplastik på kunstgræsbaner, og dermed var med til at sikre, at forbuddet blev en realitet,” siger Lone Mikkelsen.

Det bliver dog ikke et forbud, der umiddelbart kommer til at gælde med det samme. Men vi opfordrer til en hurtig implementering.

”Vi kommer til at vente en del år endnu, før forbuddet reelt træder i kraft. Desværre var Danmarks oprindelige modstand mod forbuddet med til at forlænge overgangsperioden, så vi nu skal vente otte år, før mikroplasten på banerne reelt er udfaset. Stor ros skal dog lyde til de danske kommuner, som allerede har truffet en beslutning om at gå foran og således kun anlægger nye kunstgræsbaner med andet fyld end mikroplastik,” siger Lone Mikkelsen.

By |2024-01-23T16:37:53+01:0027. april 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Daginstitutioner døjer med alvorlig støj, som stresser børn og voksne

Tidligere har Rådet for Grøn Omstilling vist, at mange danske institutionsbørn er udsat for skadelige kemikalier, høj partikelforurening og høje CO2-niveauer. Nye resultater fra samme projekt viser nu, at også støj er en faktor, som rigtig mange daginstitutioner har udfordringer med.

I 12 af 30 undersøgte institutioner bliver der i perioder målt lydniveauer over 80 dB(A). Hvis man på en arbejdsplads er udsat for det niveau i otte timer, vil Arbejdstilsynet stille krav om, at høreværn skal være tilgængelige. I en enkelt institution når niveauet over grænsen for, hvornår brug af høreværn er et krav (85 dB(A)).

De nye resultater vækker bekymring hos Lone Mikkelsen. Hun er projektleder og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling:

”Så meget støj er ikke godt for nogen. Høje støjniveauer kan stresse de voksne i institutionerne, og vi må formode, at det samme er tilfældet for børnene – de har bare meget svært ved at give udtryk for det med ord. Sandsynligvis reagerer børnene på dette ved at lave endnu mere lyd.”

Arbejdstilsynet anser støj fra menneskelig aktivitet som potentielt psykisk belastende, hvis arbejdet indeholder store følelsesmæssige krav, arbejdet er kompliceret eller der ofte arbejdes med korte deadlines. Dette vil bl.a. vil omfatte daginstitutioner.

”Da lydkilden i dette tilfælde er mennesker, er dette et komplekst støjproblem, og noget helt andet end f.eks. støj på byggepladser og fabrikker. Resultaterne i denne undersøgelse peger på, at flere institutioner bør sætte støj på dagsordenen og udarbejde handleplaner,” siger antropologisk konsulent på Teknologisk Institut, Sára Finsdóttir.

Nogle af institutionerne har selv fundet gode måder at dæmpe støjen på, bl.a. ved at dæmpe belysningen og dele børnene op i mindre grupper. Selv om det ikke løser hele problemet, er det gode løsninger.

”Den gode nyhed er, at vi finder eksempler på institutioner, hvor de gør brug af simple værktøjer der skaber ro og trivsel. Disse gode eksempler skal vi sikre videregives,” siger Lone Mikkelsen.

Kontakt:

Lone Mikkelsen, projektleder og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, tlf. 25792001,

Sára Finsdóttir, antropologisk konsulent på Teknologisk Institut, tlf. 72201841

Thomas Witterseh, seniorspecialist hos Teknologisk Institut, tlf. 72202311

Om projektet

Undersøgelsen er udført i 30 daginstitutioner i syv danske kommuner og er sket i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Teknologisk Institut. Målingerne er foretaget i november 2021 til april 2022, og Realdania har finansieret undersøgelse som led i foreningens indsats for at forbedre børns indeklima.

Find rapporten med resultater og anbefalinger til kommuner og institutioner her. 

Læs mere om projektet Indeklimaet i daginstitutioner.

By |2023-04-26T09:23:23+01:0026. april 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

EU indfører som de første i verden krav om grønne brændstoffer i flyvning

I EU er der indgået en aftale omkring krav om brug grønne brændstoffer til fly. I Rådet for Grøn Omstilling kaldes det for en rigtig god nyhed, der dog skal ses i lyset af, at sektoren er langt bagefter.

”Det er helt afgørende at EU nu går forrest i den globale grønne omstilling af flyvning og får taget hul på en international sektor, der i årevis har undsluppet de fleste klimakrav”, siger Jeppe Juul, seniorrådgiver indenfor Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Krav om brug af eFuels

Han hæfter sig særligt ved kravet om brug af grønne eFuels, der er en forudsætning for at kunne omstille sektoren:

”Vi har brug for store mængder energi til at erstatte det fossile brændstof i flyvning. Og det, der kan skaleres bæredygtigt er den grønne strøm, der kan omdannes til jetfuel. Det kræver meget strøm, men er helt afgørende hvis vi skal kunne flyve i fremtiden.”, siger Jeppe Juul.

Det er en del af aftalen, at der fra 2030 skal iblandes 1,2 % eFuels i alt flybrændstof og 2 % fra 2032. Og selvom det er små tal, vurderer han at de vil få en stor betydning.

”Det er en meget spæd start på den grønne omstilling af flyvning. Men aftalen betyder at de virksomheder, der gerne vil producere de nye brændstoffer, nu har sikkerhed for, at der er et marked og nemmere kan overbevise deres investorer om at investere. Så selvom omstillingen går alt for langsomt, er det mest afgørende lige nu bare at få produktionen i gang”, siger Jeppe og fortsætter:

”EU sikrer nu et globalt marked, men der er meget lang vej til at vi har fået omstillet den globale luftfart. Derfor er det helt afgørende at lande som Danmark går forrest og sætter et markant højere ambitionsniveau end EU. Særligt i forhold til eFuels som vi i Danmark har nogle af de bedste forudsætninger for at få udviklet og produceret”, siger Jeppe Juul.

Biobrændstoffer af affald og rester

Samtidig stilles der krav om brug af rest- og affaldsbaserede biobrændstoffer, der får en mere blandet modtagelse.

”Biobrændstoffer, der er baseret på rester og affald er en begrænset ressource, der kun i begrænset omfang kan skaleres bæredygtigt og som kun kan bruges en gang. Og nogle af tilladte råvarer skaber risiko for andre negative klimaeffekter. Så i takt med elektriceringen af vejtransporten bør vi over tid stoppe brugen der, og fokusere de begrænsede biobrændstoffer til fly og skibe. Derudover bør kravene til hvilke råvarer, der kan bruges blive skærpet”, siger Jeppe Juul.

Mulighed for renere fossile brændstoffer

Som en ny ting åbnes der i aftalen også op for at stille krav om renere fossile fly-brændstoffer da brændstoffets renhed har stor betydning for den store indirekte klimabelastning der følger af dannelse af kondensstriber fra fly.

”Renere fossile brændstoffer kan på kort sigt mindske klimabelastningen fra fly ganske betydeligt, er det er derfor rigtigt glædeligt at EU nu åbner op for at regulere det. Men også her er der brug for at et land som Danmark går foran for at sikre hurtigere handling i EU og i resten af verden”, siger Jeppe Juul

Den politiske aftale skal nu godkendes af EU-Parlamentet og EU’s Ministerråd.

By |2024-01-23T16:38:00+01:0026. april 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top